Deltagere på Århus workshop den. 30 marts. Favrskov: - Søren Madsen, afdelingsleder - Henriette Christensen, projektleder

Transkript

1 Programpunkt Velkomst Beskrivelse Program og formål Deltagere på Århus workshop den. 30 marts Favrskov: - Søren Madsen, afdelingsleder - Henriette Christensen, projektleder Brønderslev: - Anni Frandsen, afdelingsleder Randers: - Laila Graf, afdelingsleder Rebild: - Mathias Cramer, projektleder - Christina Alberg, funktionsleder Skive: - Lisbeth Sanders, afdelingsleder - Kaare Knak, projektleder Syddjurs: - Lone Hansen, projektleder Vesthimmerland: - Mette Sørensen, projektleder Rambøll: - Iben Villumsen, konsulent - Rune Puggaard, chefkonsulent - Simon Zacher, praktikant Cabi: - Majken Bagger Skovfoged, konsulent SIRI: - Edith Jager Andersen, specialkonsulent Deltagere på Odense workshop den 3. april Assens: - Umut Serin, projektleder - Brian D. Korsgaard, afdelingsleder Faaborg-Midtfyn: - Julie Dyre Aagaard, projektleder Helsingør: - Anne Birgitte Damgaard, projektleder - Lars Trap Olsen, afdelingsleder Holbæk: - Ibrahim Benli, projektleder 1/5

2 - Anita Kjeldsen, afdelingsleder Lejre: - Soon Blomquist, projektleder Nordfyns: - Kim Sørensen, projektleder Odense: - Ulla Wejdik Bendsen, afdelingsleder Svendborg: - Janus Harder Petersen, afdelingsleder - Jonas Bæk, projektleder Sønderborg: - Michelle Festersen Spile, projektleder Rambøll: - Iben Villumsen, konsulent - Rune Puggaard, chefkonsulent - Tobias Brynfeldt, praktikant SIRI: - Anna Jacobsen, integrationskoordinator - Annette Sjørup, integrationskonsulent - Mette Louise de Bang Hvad ønskede kommunerne at få ud af dagen? - Tid til refleksion over indsatsen - Refleksioner ift. implementering af forandringsteori og metodebeskrivelse - Vidensdeling og erfaringsudveksling med andre kommuner - Udbygge netværk - Arbejde videre med handleplanen Flere af kommunerne kommenterede i øvrigt, at de synes det er svært implementere målsætningerne i praksis. Særligt målsætningen om selvforsørgelse inden for 52 uger. Det blev fremhævet, at SFI på sigt vil opstille yderligere målindikatorer, som vil række ud over de første 52 uger og dermed kunne nuancere opfølgningen på kommunernes resultater. Rammesætning ved SIRI Det overordnede formål med I mål med integration etc. Oplægget: I oplægget rammesatte SIRI vilkårene for projektet og formålet med puljen. SIRI gennemgik desuden forventninger til projektkommunerne, fremhævede hvad kommunerne kan få ud af projektet og gjorde status på, hvor langt projektet er nået. Afsluttende gennemgik SIRI nøgletallene for beskæftigelsen i projektkommunerne. Kommunernes kommentarer: - For nogle kommuner ses IGU som en mulighed for i fremtiden i højere grad at kunne fastholde borgerne i beskæftigelse. Flere kommuner bruger mange ressourcer på de samme borgere, som er gengangere i indsatsen, og til denne borgergruppe kunne IGU være en god mulighed. 2/5

3 - Flere kommuner fremhævede, at de har ansøgt om specifikke projekter, hv ilket gør det vanskeligt at arbejde med en bred målgruppe. SIRI og Rambøll fremhævede, at det er helt i orden både at arbejde med et afgrænset projekt og med den brede indsats for flygtninge og indvandrere. Satspuljemidlerne er møntet på at give løft i den brede indsats, så markant flere kommer i beskæftigelse og flere kommer hurtigt i beskæftigelse. - Det blev understreget, at det kommende progressionsværktøj fra SFI skal benyttes af projektkommunerne, når værktøjet er klar til implementering. Opsamling i plenum på implementeringsoplæg Hovedpointer og relevans for kommunerne diskuteres i plenum Oplægget: I oplægget præsenterede Rambøll forskellige implementeringsstrategier forankret i den nyeste akademiske litteratur. Det blev bl.a. belyst hvordan organisationers kapacitet og kompleksiteten af implementeringens genstandsfelt bør være afgørende faktorer for valg af implementeringsstrategi. Især lederens rolle for succesfuld implementering blev understreget, hvorefter der i plenum blev lagt op til at diskutere, hvad denne viden kunne have af implikationer for implementeringen af I mål med integration. Kommunernes kommentarer: Organisering - Flere kommuner nævnte, at kommunestørrelse betyder noget for implementeringen. Vesthimmerland pointerede, at de er en lille kommune, hvilket der både er fordele og ulemper ved: Det er en helt klar fordel, at alle kender hinanden i integrationsteamet og job centeret, men ulempen er på den anden side, at teamet ikke har kapacitet til at løfte hele indsatsen selv. Kommunen bliver dermed afhængig af at inddrage andre aktører. - Kommunestørrelse nævnes altså som en vigtig faktor for hvordan projekterne kan implementere indsatsen. Det nævnes som en udfordring i flere kommuner, at eksempelvis modtagelse og sagsbehandling ikke ligger sammen eller, at hele integrationsteamet ikke sidder fysisk sammen. Andre kommuner fortalte om stor succes ved at få saml et hele teamet i samme bygning. Arbejdsgange - Kommunerne berettede, at implementeringsoplægget var interessant i forhold til det forestående arbejde med at indføre progressionsværktøjet; det kunne tyde på, at man ikke bare skal informere medarbejderne om værktøjet, men bruge en bredere tilgang til at få det implementeret i dybden. Ledelse - En række kommuner lagde vægt på, at der fortsat skal arbejdes med forankringen af projektet hos medarbejderne, fordi gode ideer til udvikling først og fremmest skal komme fra medarbejderniveauet. I forlængelse heraf blev det fremhævet, at det er vigtigt at se implementering, som en bottom-up bevægelse, hvor projektledelse og ledelse er lydhør. I forlængelse af ovenstående blev det pointeret, at det fortsat er vigtigt, at projektlederen bliver ambassadør for meningsskabelsen bag projektet. Netop meningsskabelse er en central faktor for at forankre projektet på medarbejderniveauet. Flere projektledere blev opmærksomme på, at deres rolle er mere uformel end der norma lt lægges op til i litteraturen, hvor der er et egentlig projektteam at lede. Dette understreger vigtigheden af ambassadørrollen og de uformelle relationer til teamet. - En anden pointe, der blev sluttet op om, var, at beskæftigelsessystemet er præget af et stort fokus på drift, rettidighed og frister, hvilket betyder, at det er vigtigt, at lederen tager ansvar 3/5

4 for at skabe et rum til den forandring projektet kræver, og at lederen tør at prøve sig frem. - Som et konkret greb til at få medarbejderne til at reflektere over egen faglighed nævnte Helsingør, at de benytter en skala-øvelse, hvor medarbejderne skal placere deres eget faglige niveau på en 10-trinsskala, hvorefter der først reflekteres over, hvorfor medarbejderne har bedømt sig selv så højt, som de har. Dernæst reflekteres der over, hvad der skulle til, hvis placeringen skulle endnu højere op. Dette kan synliggøre væsentlige styrker i medarbejdernes kompetencer, og give ejerskab til kommende udviklingstiltag. Opsamling på diskussion af resultaterne fra parathedsanalyserne Hovedpointer fra diskussionen i plenum Organisering - Det blev drøftet, at projektkommunerne ligner hinanden på mange parametre, hvilket kommer tydeligt til udtryk gennem parathedsanalysen. Parathedsanalysen var for flere et godt afsæt til at diskutere, hvordan kommunerne har håndteret nogle af de samme udfordringer på forskellige måder. Et eksempel var, hvordan kommuner har grebet virksomhedssamarbejdet an på forskellig vis. Et andet eksempel var, hvordan kommunerne anvender redskaber så som integrationskontrakten med forskellige formål. - Ift. organisering blev det drøftet, hvordan man forbedrer organiseringen. Rebild nævnte, at en mulighed er en højere grad af sammentænkning af integrationsindsatsen med den bredere beskæftigelsesindsats. Eksempelvis kan virksomhedskonsulenter og virksomhedscentre også bruges til integrationsborgere, så der i højere grad trækkes på eksisterende indsatser og eksisterende viden. - På tværs af flere kommuner har det været oplevelsen, at sproglige og kulturelle forskelligheder udfordrer virksomhedssamarbejdet, hvorfor flere kommuner har overvejet at ansætte tværkulturelle medarbejdere, og nogle kommuner allerede har gjort det. - Kommunerne fortalte, at de oplever, at virksomhederne efterspørger medarbejdere, som taler eller forstår dansk. Det kan godt være, at borgeren kan arbejde, men virksomheden vil ikke være med på den længere bane, hvis borgerne ikke forstår dansk sprog og dansk arbejdskultur. Via drøftelserne blev det klart, at dette fortsat er en stor udfordring for mange kommuner. - En række kommuner drøftede deres modtagelsesprogram som et forbedringspunkt. Det blev italesat som en nødvendighed at kortlægge, hvad det gode modtagelsesprogram er, og hvordan man gør modtagelsesprogrammet mere arbejdsmarkeds rettet. Ledelse - Parathedsanalysen synliggjorde for flere kommuner, at der er et hul i ledelsens viden om medarbejdernes kompetencer og holdninger til borgerne. Flere kommuner nævner, at dette er noget, der i højere grad skal ses på. Samarbejde med leverandører - En anden central problematik flere kommuner drøftede er leverandørstyring. Nordfyns og Svendborg Kommune nævnte eksempelvis, at de i højere grad er begyndt at stille krav til anden aktørs output, så det sikres, at de første helt centrale måneder borgerne er i indsatsen ikke går til spilde. Konkret berettede Helsingør og Holbæk, at de afprøver en no cure no pay -strategi med deres leverandører for at skabe en mere frugtbar incitamentsstruktur; helt konkret udmønter dette sig i, at afgang til ordinært job og IGU giver en bonus til leverandørerne. 4/5

5 - Projektlederen i Helsingør fortalte, at de er i gang med at afprøve en leverandør, der leverer sprogundervisning online. Dette kan imødekomme koordinationsproblemer mellem den sproglige- og den virksomhedsrettede indsats. Faglig temadrøftelse Her kan kommunerne på tværs drøfte gode greb til at forbedre indsatsen og implementeringen Opsamling og afsluttende kommentarer i plenum: - Især koblingen mellem den virksomhedsrettede og den sproglige indsats blev fremhævet som interessant; herunder særligt muligheden for online undervisning. - En række kommuner gjorde det klart, at de har fået gode ideer til, hvordan arbejdet med implementeringen af handleplanen skal skride frem; der skal en bredere implementeringsfokus til end bare information omkring værktøjet. - Alle kommuner bekræftede, at den faglige sparring indbyrdes har været konstruktiv og understregede, at fremtidige arrangementer skal indeholde mere af dette e lement, mens Rambøll fremover gerne må fremhæve gode greb på tværs af projekterne. 5/5