Kvalitetsstandard. Gentofte Kommune 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsstandard. Gentofte Kommune 2015"

Transkript

1 Kvalitetsstandard Hjælpemidler, boligindretninger og bilsager Gentofte Kommune 2015 Administrative revideret november 2014 Sagsnr. EMN

2 1. INDLEDNING BEVILLING AF HJÆLPEMIDLER MÅLGRUPPE OG PRINCIPPER FOR BEVILLING LOVGIVNINGEN OM HJÆLPEMIDLER HVILER PÅ FØLGENDE OVERORDNEDE PRINCIPPER: Solidaritetsprincippet Subsidaritetsprincippet Kompensationsprincippet Mindsteindgrebsprincippet Borgers medvirken Hjælpemidler Forbrugsgoder Behandlingsredskaber ØVRIGE RETNINGSLINJER FRIT VALG AF HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNINGER Hjælpemidler Korpsbårne hjælpemidler Boligindretning HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNINGER VED MIDLERTIDIGT OPHOLD HJÆLPEMIDLER I SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN OG KOMMUNEN BEVILLINGSKOMPETENCE SAMARBEJDSAFTALER PROCEDURE FOR BEVILLING AF TALE- OG HØRETEKNISKE HJÆLPEMIDLER PROCEDURE FOR BEVILLING AF OPTISKE HJÆLPEMIDLER OG HJÆLPEMIDLER TIL KOMMUNIKATION BOLIGINDRETNINGEN BOLIGSAGER EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE FORMÅL VURDERING AF ANSØGERENS BEHOV FRIT VALG AF HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNINGER PANT OG TILBAGEBETALINGSPLIGT HJÆLP TIL BOLIGANSKAFFELSE EFTER 116, STK EKSTERN BOLIGRÅDGIVNING AFTALER OM VEDR. ETABLERING / REETABLERING SAMARBEJDE VED STORE BOLIGSAGER MÅL KRAV FORHOLD OG FORSKELLIGHEDER ML. 41/100 OG 116 I FORBINDELSE MED BOLIGSKIFT ANVIST AF KOMMUNEN Fra leje til leje Fra eje til leje Fra eje til eje Fra leje til eje BOLIGINDRETNINGER TIL BARN I FAMILIEPLEJE GENHUSNING LITTERATURHENVISNINGER BILSAGER KOMMUNENS BEVILLINGSKOMPETENCE HVAD BEVILGES? SAGSGANG VURDERING TILDELINGSKRITERIER LÅN: BILAG 1 RELEVANTE PARAGRAFFER I LOVGIVNINGEN HJÆLPEMIDLER

3 FORBRUGSGODER STØTTE TIL BIL BOLIGINDRETNING STØTTE TIL INDIVIDUEL BEFORDRING HJÆLPEMIDLER SOM ARBEJDSREDSKABER

4 1. Indledning Denne kvalitetsstandard beskriver området for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretninger og bilsager, som Gentofte Kommune tilbyder brugerne. Først opsummeres formålet med kvalitetsstandarden: Formålet med kvalitetsstandarden er: At kunne tilbyde brugeren hjælpemidler og boligindretninger ud fra en helhedsvurdering med en individuel tilpasning til behov og ressourcer At beskrive kvaliteten af den hjælp, som kan ydes hos brugeren At brugerens forventninger til serviceniveauet for hjælpen stemmer overens til kommunens serviceniveau At give sagsbehandleren et arbejdsredskab, som kan sikre ensartede serviceafgørelser At kvalitetsstandarden danner grundlag for at forskellige leverandører kan yde brugeren hjælp efter et kommunalt bestemt serviceniveau 1.2 Bevilling af hjælpemidler Lov om Social Service: 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsvne, 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk Kommunalbestyrelsen skal yde hjælpe til køb af forbrugsgoder, når betingelsen i 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk Formålet med bevilling af hjælpemidler er at medvirke til, at brugeren kan føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt, og så vidt muligt gøre brugeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. 3

5 Ydelsesbeskrivelserne er et visitationsredskab for de faggrupper, der bevilger hjælpemidler i Pleje & Sundhed, for personalegrupper på plejehjem og i træningscentre, samt for primærsygeplejersker og andre medarbejdergrupper. Ydelsesbeskrivelserne skal sikre et ensartet kvalitetsniveau i sagsbehandlingen og et ensartet serviceniveau i bevillingen af hjælpemidler i Gentofte Kommune. Bevillingen af et hjælpemiddel skal ske med afsæt i det gældende værdigrundlag, som omfatter tillid, respekt, ligeværdighed og dialog. Bevillingen skal også tage afsæt i en omsorgsfilosofi, der vægter brugerens motivation for at forblive selvhjulpen og aktiv i forhold til de opgaver, som brugeren skal klare i hverdagen. Udgangspunktet for bevillingen af et hjælpemiddel er helhedsvurderingen - herunder en grundig afdækning af brugerens funktionsevne, fysisk, psykisk og socialt, set i en helhed og ud fra brugerens aktuelle situation. Beskrivelsen af brugerens funktionsniveau tjener som Pleje & Sundheds dokumentation for at tildele et hjælpemiddel til brugeren. En række hjælpemidler kræver at særlige bevillingskriterier er opfyldt for at hjælpemidlet som udgangspunkt bevilges. 1.3 Målgruppe og principper for bevilling Målgruppen for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er personer med varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones, at det ikke er funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte fysiske og/eller psykiske funktion. En hjælpemiddelafgørelse indeholder desuden en vurdering af genoptræningsmuligheder. Til enhver afgørelse hører en vurdering af eventuelle træningsmuligheder, som kan udsætte, minimere eller erstatte behovet for et hjælpemiddel. Øvrige samarbejdsparter kan inddrages i denne vurdering. Alle behandlings og genoptræningsmuligheder skal være udtømte før et hjælpemiddel kan bevilges. På hjælpemiddelområdet er de grundlæggende bevillingskriterier begrundet i lovgivningen, og kan opsummeres som principperne om varighed, væsentlighed samt bedst egnet og billigst. Kriterierne angår først og fremmest varigheds-princippet. Heri ligger dels, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, dels at der i lang tid fremover skal være behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Hjælpemidlet skal i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilværelse i hjemmet. Dette væsentlighedskriterie beror på en konkret skønsmæssig vurdering af den enkelte ansøgning i forhold til ansøgerens samlede funktionsniveau og livssituation i øvrigt. Det beror således på en konkret individuel faglig vurdering, hvorvidt et ansøgt hjælpemiddel eller forbrugsgode i væsentlig grad vil kunne afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen. 4

6 Hjælpemidler bevilges ud fra princippet om, at de skal være bedst egnet og billigst. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse, eller udleveres som naturalhjælp. Kommunen kan indgå aftaler med firmaer om køb af hjælpemidler for at opfylde princippet om bedste og billigste hjælpemiddel. Kommunen kan på denne baggrund fastsætte et standardsortiment af hjælpemidler. Hjælpemidler kompenserer for en manglende eller tabt funktionsevne. I bevillingen af et hjælpemiddel indgår vurderingen af det enkelte hjælpemiddels kompensationsmuligheder overfor brugeren. Heri indgår en konkret vurdering af brugerens samlede livssituation og individuelle behov i forhold til at kunne opretholde hverdagens aktiviteter og gøremål. Hjælpemidler har også et forebyggende sigte. Dvs. at der ved bevillingen tages højde for, at brugerens funktionsniveau ikke forværres ved forkert brug af hjælpemidlet eller ved et forkert bevilget hjælpemiddel. Det forebyggende sigte skal også sikre, at brugeren ved brug af hjælpemidlet kan bevare sin selvstændige livsførelse, og derved kan forblive i stand til at klare dagligdags færdigheder. Dermed forhindres eller udsættes, at yderligere hjælp bliver nødvendig. Det forebyggende sigte kan dog aldrig alene være en begrundelse for at bevilge et hjælpemiddel. Hjælpemidler som led i afklaring af genoptræningsmuligheder forud for afgørelsen om støtte til hjælpemiddel eller boligindindretning og i et ambulant genoptræningsforløb. For at give brugeren mulighed for at træne i eget hjem i forbindelse med ambulant genoptræning og hjemmetræning kan der udlånes standardhjælpemidler midlertidigt f.eks. rollator, strømpepåtager og badebænk. Ved ambulant genoptræning udlåner kommunen standardhjælpemidler midlertidigt for at brugeren i eget hjem kan komme til og fra genoptræningsstedet f.eks. transportkørestol eller rollator. Hjælpemidlerne udlånes efter Lov om Social Service Lovgivningen om hjælpemidler hviler på følgende overordnede principper: Solidaritetsprincippet. Med dette princip menes, at hjælpen til handicappede finansieres kollektivt og tildelingen er indkomstuafhængig. Solidariteten er hermed et afgørende grundlag for den offentlige forpligtigelse over for mennesker med et handicap Subsidaritetsprincippet. Med dette princip menes, at det skal afklares om et ansøgt hjælpemiddel vil kunne bevilges ud fra 1 Metodebog i hjælpemiddelformidling, kap. 2. 5

7 en anden lovgivning end Lov om Social Service. Det skal med andre ord afklares, om der er anden lovgivning, der går forud for Lov om Social Service Kompensationsprincippet. Med dette princip menes, at man kompenseres for sit handicap gennem valget af et egnet hjælpemiddel. Hvis hjælpemidlet har funktioner ud over at kompensere for et handicap, kan der fastsættes egenbetaling for denne del af hjælpemidlet / forbrugsgodet Mindsteindgrebsprincippet. Med dette princip menes, at hjælpemidlet, der bevilges til en bruger, passer til brugerens behov. Der må ikke foretages mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt til at opfylde behovet for kompensation Borgers medvirken Ifølge retssikkerhedslovens 11 kan kommunen anmode brugeren om at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendige for at afgøre, hvilket hjælpemiddel, boligindretning, forbrugsgode og/eller bil, han eller hun er berettiget til. Kommunen kan anmode brugere om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen Hjælpemidler Et hjælpemiddel er fremstillet til at afhjælpe følgerne af en funktionsevnenedsættelse. Kommunen udlåner gratis tekniske hjælpemidler, som f.eks. ganghjælpemidler og kørestole, når det er bevilget. Ved særligt personlige hjælpemidler forstås ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser. Særlig personlige hjælpemidler kan også være kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer. Hjælpemidler, som f.eks. kørestole hvortil der er ydet støtte efter denne lov, betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når brugerne ikke har brug for dem mere. For særligt personlige hjælpemidler kan ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør Forbrugsgoder Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. 6

8 Et forbrugsgode kan have en specifik funktion for den enkelte bruger til at kompensere for en nedsat eller tabt funktionsevne, og kan dermed fungere som et hjælpemiddel. Støtte til køb af forbrugsgoder ydes kun, når udgiften i den enkelte ydelsessituation overstiger kr. 500,-. Hvad er forskellen på et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Løsningen på de problemer brugeren har, kan enten være et decideret hjælpemiddel, som er fremstillet til at afhjælpe følgerne af et handicap, eller et forbrugsgode, som andre mennesker også benytter eksempelvis en opvaskemaskine. Hjælpemidlet er et udlån fra kommunen, og man underskriver en udlånserklæring ved modtagelsen. Får man bevilget et decideret hjælpemiddel er der ingen egenbetaling. Får man bevilget et forbrugsgode, skal brugeren selv betale halvdelen af prisen på et standardprodukt, og brugeren ejer selv forbrugsgodet. Hvis der skal særlige indretninger eller særlig kvalitet til for at det fungerer som hjælpemiddel, betales dette af kommunen efter individuel terapeutisk vurdering. Såfremt forbrugsgodet går i stykker eller bliver slidt op, skal brugeren selv betale for reparationer og udskiftning. Evt. reparation og udskiftning af de særlige indretninger sørger kommunen for. Såfremt et forbrugsgode bevilges, er bevillingen gældende i 3 måneder. Endelig kan der være den afgrænsning, at et forbrugsgode vurderes at være almindeligt bohave, idet det er blevet så udbredt, at det findes i ethvert hjem, som måtte ønske det. I den situation kan forbrugsgodet ikke bevilges som hjælpemiddel. Det kan eksempelvis være alm. stole, borde, telefon, tv og vaskemaskiner. Begrebet "almindeligt bohave" ændrer sig i takt med den almindelige samfundsudvikling. Hvis forbrugsgodet derimod skal specialindrettes for at give den nødvendige støtte, kan det bevilges som et forbrugsgode/hjælpemiddel Behandlingsredskaber Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller om en fortsættelse af den iværksatte behandling, og hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær. Eksempelvis lungebehandlingsudstyr og orthoser (herunder også mobiliserende hjælpemidler, som kørestole, albuestokke, rollatorer mm.). Se også Hjælpemidler i samarbejde mellem regionen og kommunen. Katalog kan ses på Region Hovedstadens hjemmeside: Snitfladekatalog

9 1.5 Øvrige retningslinjer Alt, hvad der kan købes i almindelig handel af små-hjælpemidler, skal brugeren selv købe. Udgifterne til hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger refunderes som hovedregel ikke, såfremt det er indkøbt af brugeren inden bevilling har fundet sted. Ved bevilling af boligindretninger, tages det med i vurderingen om boligen på længere sigt er egnet. Der kan kun bevilges boligindretninger i den del af boligen, som er godkendt til beboelse. Ligeledes kan kun den del af boligen, som er godkendt til beboelse tages i betragtning i forhold til den samlede vurdering af boligens funktioner. Ved bevilling af hjælpemidler som skal opsættes (greb mv.), rekvireres en håndværker valgt af kommunen til opsætningen. Brugeren må ikke selv gøre det. Hvor der ikke foreligger en serviceaftale med leverandøren af hjælpemidlet, indgår almindelig drift og vedligeholdelse af hjælpemidler ikke i ydelsen. Dog ydes der hjælp til udskiftning af dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt, løbende 12 måneder. Dokumentation i form af kvittering skal foreligge. 1.6 Frit valg af hjælpemidler og boligindretninger En lovændring af Lov om Social Service vedr. frit valg af hjælpemidler og boligindretning træder i kraft pr. 1. oktober Hjælpemidler En ansøger, som har fået bevilget et hjælpemiddel kan vælge leverandør af hjælpemidlet. Brugeren skal vælge et hjælpemiddel, som opfylder de faglige specifikationer og krav til egnethed, som kommunen har opstillet. Brugerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som brugeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Hvis brugeren vælger frit valg skal brugeren i så fald selv indkøbe hjælpemidlet, og kan derefter få refunderet udgiften i kommunen. Afregningen skal ske ved at brugeren betaler sin andel direkte til leverandøren, og leverandøren sende faktura, hvorpå momsen er påført, til kommunen på kommunens andel. Hvis kommunen har indgået aftale med en leverandør, kan brugeren højst få refunderet udgifter med at beløb svarende til den pris, som kommunen kunne have erhvervet det til hos sin leverandør. Hvis kommunen ikke har en aftale med en leverandør, ydes støtte efter regning, dog højest med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. 8

10 Det gælder stadig at brugeren kan få bedst egnet og billigste hjælpemiddel bevilget. I forhold til reparation og udskiftning er der ingen ændringer undtagen dog i de tilfælde, hvor der er ekstraordinære dyre eller hyppige reparationer på grund af brugerens frie valg. Hjælpemidler, som brugeren har anskaffet under frit valg tilhører som udgangspunkt kommunen, og skal derfor afleveres til kommunen, når brugeren ikke længere har brug for det. I de tilfælde, hvor brugerens merkøb har medført, at hjælpemidler har fået en generelt forøget anvendelighed også for andre brugere, bør kommunen refundere brugerens egenbetaling ved tilbagelevering. Muligheden for hel eller delvis refusion af egenbetaling bortfalder efter 4 år regnet fra købstidspunktet, og egenbetaling under kr ,- refunderes ikke. Det er kommunen, som træffer afgørelse om refusion af egenbetaling ved tilbagelevering, og afgørelsen kan påklages i Ankestyrelsen. Redskaber af hensyn til de kommunale medarbejderes arbejdsmiljø er ikke omfattet af retten til frit valg Korpsbårne hjælpemidler Der er frit valg af leverandør på alle kropsbårne (del af særligt personlige hjælpemidler) hjælpemidler undtagen diabetes. Gentofte Kommune har indgået leverandøraftale for en række hjælpemidler, hvilket betyder, at hjælpemidlerne med fordel indkøbes i henhold til disse aftaler. Hvis brugeren vælger en anden leverandør end den, der er indgået aftale med, vil der være en egenbetaling for det beløb, som er ud over det beløb, der er aftalt i kommunens leverandøraftale Boligindretning Brugere, som har fået bevilget boligindretning efter Lov om Social Service 116, stk. 1 kan vælge en anden håndværker, end den som kommunen har valgt. Brugeren kan også vælge andre materialer end dem, som kommunen har bevilget. De ekstraudgifter, som er forbundet med det frie valg afholdes af brugeren. Nærmere beskrivelse under punkt Hjælpemidler og boligindretninger ved midlertidigt ophold Brugere, med bevilgede hjælpemidler, har krav på adgang til disse også under rejser og ved midlertidigt ophold i f.eks. sommerhus. Brugeren skal selv medbringe mindre hjælpemidler, som kan transporteres med offentlige transportmidler f.eks. sammenklappelig rollator. Transporteres brugeren i almindelig personbil skal brugeren også medbringe f.eks. sammenklappelig kørestol og toiletstol (Hjælpemidler kan evt. udlåne en rejsemodel) samt ramper. Brugere af Movia kan medbringe 1 hjælpemiddel udover gangredskab. I tilfælde af, at hjælpemidler ikke kan transporteres, lejer kommunen hjælpemidlerne hos opholdskommunen eller anden leverandør af hjælpemidler. Hvis bruger lejer et sommerhus, skal bruger sørge for at leje et hus, der er handicapvenligt indrettet og udstyret med almindelige gængse hjælpemidler. 9

11 Der ydes ikke hjælp til boligindretning i sommerhus, medmindre sommerhuset er godkendt til helårsbeboelse og samtidig er brugers eneste boligmulighed Hjælpemidler i samarbejde mellem regionen og kommunen Med strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 skete en række ændringer i opgavevaretagelsen på hjælpemiddelområdet. Myndigheds- og finansieringsansvaret blev placeret i henholdsvis region og kommune, og både kommuner og region er leverandører af hjælpemidler, og skal sikre et tilstrækkeligt udbud af hjælpemidler. I den lovpligtige sundhedsaftale om hjælpemidler er der fastsat fælles retningslinier for indsatsen på hjælpemiddelområdet. I sundhedsaftalen beskrives bl.a. arbejdsdeling og dialog mellem kommune og region, samt ansvarsplacering i forhold til bl.a. tilvejebringelse, udlevering, finansiering, instruktion. En tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe arbejder løbende med snitfladekatalog med eksempler på og beskrivelser af ansvarsfordelingen mellem region og kommune i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler, således at snitfalden bliver tydeligere og anvendelig. Snitfladekataloget er tænkt som et praktisk arbejdsredskab for det sundhedsfaglige personale på hospitaler og i kommuner. Snitfladekataloget indeholder udelukkende eksempler og er ikke udtømmende beskrivelser. Beskrivelserne kan ikke afløse en konkret individuel sundhedsfaglig vurdering af den enkelte patients behov for hjælpemidler. Kataloget kan ses på Region Hovedstadens hjemmeside: Snitfladekatalog 2013 De overordnede principper for samarbejdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne om hjælpemidler er: Let adgang for brugeren til behandlingsredskaber og hjælpemidler Hvis der er tvivl om hvilken myndighed, der har ansvaret for opgaveudførslen træder tilknytningsprincippet i kraft. Dette betyder, at den myndighed, der har tættest kontakt med patienten / brugeren leverer det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel Spørgsmålet om ansvaret og betaling afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder Gennemsigtighed i forhold til hvem der har ansvaret regionen, kommunen eller brugeren Generelle retningslinjer for samarbejdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne: Udlånsperiode: Arbejdsgruppen vurderer, at midlertidige hjælpemidler udleveret på hospitalerne som udgangspunkt kan udlånes for en aftalt periode på normalt op til 3 måneder. I 10

12 undtagelsestilfælde kan lånetiden dog efter særlig aftale med hospitalet forlænges, f.eks. ved Calve Perthe. Behov for andet midlertidigt hjælpemiddel efter udskrivning: Såfremt det viser sig, at hjælpemidlet ved hjemkomsten fra hospitalet ikke opfylder patientens behov, kan borgeren / patienten inden for 14 dage kontakte hospitalets fysioog ergoterapeuter med henblik på levering af andre eller evt. flere hjælpemidler. Hjælpemiddel ved midlertidig eller varig lidelse? Opstår der usikkerhed om, hvorvidt funktionsevnen er midlertidigt eller varigt nedsat, henstilles det til hospitalet og kommunerne, at hjælpemidler stilles til rådighed for patienten/brugeren uden forsinkelse. Hvem af parterne, der har forpligtelsen, afklares efterfølgende. Levering af midlertidige hjælpemidler fra hospitalet Midlertidige hjælpemidler leveres efter ønske til patienternes bopæl eller til den rekvirerende behandlingsafdeling. Hjælpemidlet installeres i hjemmet og en lettere omrokering af inventar i forbindelse hermed kan finde sted. Hvis ikke der er indgået aftale om, at patienten selv afleverer de lånte hjælpemidler, afhentes de af regionen. Særligt om privathospitaler: Patienter indlagt og behandlet på privathospital efter aftale om frit sygehusvalg sidestilles med patienter, indlagt og behandlet på regionens egne hospitaler, og de kan derfor også låne midlertidige hjælpemidler (dog ikke hvis patienterne for egen regning bliver behandlet på privathospital). Betaling for hjælpemidler i forbindelse med specialiseret genoptræning: Taksterne til specialiseret genoptræning er beregnet således, at kommunerne ikke skal betale særskilt for hjælpemidler til specialiseret genoptræning. Det skal forstås således, at udgifterne for leje af hjælpemidler er inkluderet i den DRG takst, som kommunen skal betale for specialiseret genoptræning. Kommunen kan ikke beholde midlertidige hjælpemidler, som patienten får udleveret fra hospitalet i forbindelse med specialiseret genoptræning. Den andel af DRG taksten som kommunen betaler til hjælpemidler modsvarer ikke anskaffelsesprisen af nye hjælpemidler til hospitalet, og derfor er der kun tale om leje af hjælpemidlet. 2. Bevillingskompetence Terapeuterne fra Hjælpemidler kan bevilge alle udlånshjælpemidler, boligindretninger og biler samt forbrugsgoder indenfor serviceniveauet. Tranehavens terapeuter kan bevilge alle udlånshjælpemidler fra depotet, samt ramper og mindre boligindretninger. Hjælpemidler, som ikke er på depot bestilles via Hjælpemidler. Større boligindretninger bevilges af Hjælpemidler. Tværgående Træningsteam kan bevilge udvalgte hjælpemidler fra Hjælpemiddeldepotet. Kropsbårne hjælpemidler bevilges af sagsbehandlere i Pleje & Sundhed, Myndighed. 11

13 3. Samarbejdsaftaler Pr. 1. januar 2007 foregår bevillinger af tale- og høretekniske hjælpemidler, samt bevillinger af optiske hjælpemidler og hjælpemidler til kommunikation jf. nedenstående, indtil der foreligger andre samarbejdsaftaler. Brugeren kan frit henvende sig til alle kommunikationscentre i Region Hovedstaden. Nedenfor er dog kun nævnt Gentofte Kommunes primære samarbejdspartner. 3.1 Procedure for bevilling af tale- og høretekniske hjælpemidler. Brugeren henvises til / henvender sig til Kommunikationscentret, Region Hovedstaden, som foretager udredning og afprøvning af hjælpemidler til brugeren, og sender en begrundet ansøgning til Hjælpemidler. Hjælpemidler behandler herefter sagen, hvor hjælpemidlet bevilges i henhold til servicelovens 112 / 113 og på baggrund af varigheds- og væsentlighedskriteriet. 3.2 Procedure for bevilling af optiske hjælpemidler og hjælpemidler til kommunikation Brugeren henvises til Kommunikationscentret, Region Hovedstaden. Kommunikationscentret, Region Hovedstaden er et højt specialiserede tilbud omkring brugernes syns- og kommunikationsproblemer. Målgruppen er: Personer med betydelig og varig synsnedsættelse Personer med nedsat kommunikationsevne som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Forældre, pårørende, personale, institutioner og kommuner Kommunikationscentret tilbyder specialrådgivning på både børne- og voksenområdet, samt udredning, afprøvning, tildeling, instruktion og opfølgning for bl.a.: Optiske synshjælpemidler og øjenproteser i samarbejde med private optikerforretninger, som de har indgået aftale med Særlige informationsteknologiske kommunikationshjælpemidler Ikke-optiske hjælpemidler, som bevilges af kommunen Informationsteknologiske hjælpemidler, som bevilges af kommunen Efter udredning og afprøvning af hjælpemidler/forbrugsgoder til brugeren, sender Kommunikationscentret en begrundet ansøgning til Hjælpemidler. Hjælpemidler behandler herefter sagen, hvor hjælpemidlet bevilges i henhold til servicelovens 112 / 113 og på baggrund af varigheds- og væsentlighedskriteriet. 12

14 3. Boligindretningen 3.1 Boligsager efter Lov om Social Service 116 Lov om Social Service: 116. Kommunen yder hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Stk. 2. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. Stk. 3. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer sig om personer, der har Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordning) efter Lov om Social Service Formål Formålet med 116 er at yde hjælp til indretning af boligen til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for pågældende. Der kan ydes hjælp til en boligindretning i den bolig, som ansøger har fast ophold i. Boligindretningen kan både være mindre ændringer af den eksisterende bolig, større ændringer fx i form af en om- eller tilbygning, støtte til særlige indretninger i forbindelse med opførelse af en ny bolig eller, i ganske særlige tilfælde, støtte til køb af en anden, egnet bolig. Støtte til anskaffelse (køb) af anden bolig kan ikke ydes til personer, der modtager social pension, medmindre denne har Borgerstyret Personlig Assistance (BPAordning) efter Lov om Social Service, pension er gjort hvilende eller vedkommende modtager invaliditetsydelse tilkendt efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension. Hjælpen til boligindretning ydes uden hensyn til ansøgerens økonomiske forhold, indkomst og formue og er skattefri. Sigtet med hjælpen er at medvirke til at ansøgeren og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation 13

15 at gøre ansøgeren mere selvhjulpen og dermed mindre afhængig af andres bistand i dagligdagen at lette andres arbejde i forhold til ansøgerne at børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får mulighed for at blive i hjemmet og at dennes familie kan leve et så almindeligt liv som muligt til trods for funktionsevnenedsættelsen. Kommunen træffer afgørelse om hjælp til boligindretning eller boligskift. Der kan normalt ikke ydes hjælp til boligindretning og/eller boligskift, der er iværksat før bevilling foreligger. 3.3 Vurdering af ansøgerens behov Kommunen tager stilling til en ansøgning på grundlag af en samlet, helhedsorienteret vurdering af ansøgerens behov. De væsentligste: tilhører ansøgeren målgruppen, dvs. har ansøgeren en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne? hvilke forhold i boligen gør boligen mindre egnet til ophold for vedkommende? hvilke aktiviteter i boligen udgør i særlig grad et problem for ansøgeren, fx forflytninger, adgangsforhold, bade- og toiletsituation, madlavning mv.? i hvilket omfang ønsker ansøger at kunne klare sig selvstændigt? er det hensigtsmæssigt at erstatte eller supplere en boligindretning med anden form for støtte, fx hjælpemidler, personlig støtte eller praktisk hjælp? i hvilket omfang skal der tages højde for progressionen i ansøgers lidelse, fx ved leddegigt, multipel sclerose, ALS, Spielmeyer-Vogt? hvis ansøgningen vedrører et barn, i hvilket omfang kan barnet udføre aktiviteter som andre børn på samme alder? i hvilket omfang skal der tages højde for barnets forventede fremtidige udvikling? En samlet og helhedsorienteret vurdering af alle væsentlige aspekter i sagen bygger på en grundig undersøgelse, beskrivelse og analyse af en lang række forhold. Der skal indhentes oplysninger omkring ansøgerens egne ønsker, nedsatte funktionsevne og personlige forhold, boligens indretning og mulighederne for at indrette denne til ansøgers behov, eventuelle alternative løsninger, samt de muligheder og begrænsninger, der ligger i lovgrundlaget. Ansøgninger skal behandles konkret og reelt. Fx vil en kommune ikke kunne give afslag på en ansøgning med den begrundelse, at det ansøgte bliver for dyrt, uden at kommunen først har indhentet priser på det ansøgte og forholdt det til ansøgers nedsatte funktionsevne. Ligeledes skal den endelige brugsværdi vurderes i forhold til udgifterne. I forbindelse med behandlingen af en ansøgning bør der lægges vægt på et ønske fra ansøgeren om at kunne klare sig selvstændigt. 14

16 Ifølge retssikkerhedslovens 4 skal kommunen tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at borgeren kan udnytte sin ret til at medvirke ved behandlingen af sin sag. Drejer sagen sig alene om mindre boligindretninger, fx fjernelse af dørtrin, opsætning af greb o.l., kan der ofte træffes afgørelse på grundlag af en ansøgning og de helbredsmæssige oplysninger. Gentofte Kommune har faste aftaler med håndværkere om sådanne ændringer og kender enhedspriserne på denne type arbejder. Istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering: Som udgangspunkt kan der ikke gives hjælp til boligmæssige foranstaltninger, som alene eller overvejende har karakter af istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering. Det betyder dog ikke, at det er udelukket, at der som led i en boligindretning udføres bygningsarbejder, der medfører en form for istandsættelse eller modernisering. Fx vil en ombygning, hvor et gæstetoilet og et badeværelse lægges sammen til et større badeværelse, automatisk medføre en vis istandsættelse eller modernisering, fx hvis der sættes nye fliser op i en bruseniche, eller hvis ældre installationer lovliggøres som led i boligindretningen. Højere boligudgifter kan efter ansøgning/bevilling ydes som merudgift efter 41 eller 100 Hvis boligindretningen efter 116, stk. 1, fx en tilbygning, medfører højere boligudgifter til fx ejendomsværdiafgift, væsentligt øget forbrug af el og varme mv., vil der kunne gives hjælp til dækning af de forøgede udgifter efter servicelovens 41 eller Frit valg af hjælpemidler og boligindretninger En lovændring af Lov om Social Service vedr. frit valg af hjælpemidler og boligindretning træder i kraft pr. 1. oktober Brugere, som har fået bevilget boligindretning efter Lov om Social Service 116, stk 1, kan vælge en anden håndværker, end den som kommunen har valgt. Brugeren kan også vælge andre materialer end dem, som kommunen har bevilget. De ekstraudgifter, som er forbundet med det frie valg afholdes af brugeren, både i forhold til valg af håndværker og materialer. Den håndværker, som brugeren vælger, skal være faglært og momsregistreret. Ligeledes skal de materialer, som brugeren vælger, sikre at den bevilgede boligindretning tjener til at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for brugeren. Afregningen for boligindretningen skal ske ved at brugeren afregninger egen-andelen direkte med håndværkeren, og kommunen afregner sin andel efter faktura, hvorpå momsen er påført. Reparationer af boligindretning påhviler som tidligere brugeren selv. Aftaler om reetablering påvirkes ikke af lovændringen, og hvis der foretages reetablering har kommunen kun pligt til at reetablere den boligindretning, som kommunen har ydet hjælp til. Eventuelle merudgifter som følge af det frie valg skal afholdes af brugeren. I en lejebolig, hvor boligindretning er betinget af, at kommunen garanterer for betaling af reetableringsudgifter ved lejerens fraflytning, skal brugeren ved at benytte det frie valg 15

17 sikrer sig, at der må foretages boligindretning. Kommunegarantien vedrører alene den del af boligindretningen, som kommunen har bevilget. Brugere, som har fået bevilget boligindretning efter Lov om Social Service 116, stk. 2 er ikke omfattet af det frie valg. 3.5 Pant og tilbagebetalingspligt Der kan blive tale om tilbagebetaling af en del af støtten i følgende tilfælde: hvis hjælpen gives til indretning af en ejerbolig hvis ansøgeren er ejer af boligen hvis ansøger er et barn eller ung under 18 år og forældrene eller én af forældrene ejer ejendommen hvis hjælpen til boligindretning medfører, at der sker en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi, også for andre. I disse tilfælde ydes den del af støtten, som udgør forskellen i den offentlige ejendomsvurdering før og efter boligindretningen, som et tilbagebetalingspligtigt lån. Lånet er rente- og afdragsfrit og forfalder først ved ejerskifte. Kommunen tinglyser et pantebrev i den ejendom, hvori boligindretningen er foretaget, som sikkerhed for lånet. Kommunen afholder udgiften til oprettelse af pantebrevet. Lånet kan dog aldrig overstige kommunens faktiske udgift til boligindretningen. Ejerskifte forstås som salg af ejendommen. Lånet forfalder derfor ikke, hvis den ene ægtefælle dør, og den anden sidder tilbage i uskiftet bo. Det samme gør sig gældende, hvis sagen vedrører et barn, som dør, og forældrene bliver boende i huset. Kommunen kan ikke kræve tilbagebetaling af en del af støtten, hvis boligen fx er særeje for ansøgers ægtefælle. Hvis brugeren har benyttet sig af det frie valg vedr. boligindretning kan pantet kun omfatte den del som kommunen har bevilget og ikke den del som er følgen af brugerens frie valg. 3.6 Hjælp til boliganskaffelse efter 116, stk. 2 Personkredsen Personkredsen er børn og voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne pga. medfødt eller senere handicap, sygdom eller ulykkesskader. I 116, stk. 2, er der er altså tale om en begrænsning af personkredsen i forhold til 116, stk. 1, idet 116, stk. 2, alene retter sig mod personer med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Målgruppen er således den samme som beskrevet i servicelovens 41og

18 Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter 116, stk. 2, med følgende undtagelser: pensionister, som har en hjælperordning efter servicelovens 96, jf. 116, stk. 3. pensionister, hvor pensionen er gjort hvilende personer, der modtager invaliditetsydelse, tilkendt efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension. Vurdering af behovet for hjælp til boliganskaffelse vil oftest være afdækket gennem den udredning, analyse og sagsbehandling, der er beskrevet i afsnit 2. Skilsmisse mellem forældrene til et handicappet barn giver ikke mulighed for at yde støtte til boliganskaffelse efter 116, stk. 2. En skilsmisse er en social begivenhed, som ikke er knyttet til selve handicappet, og forældrene må som andre hver især finde en bolig, som de hver især har råd til at bo i og/eller som svarer til deres ønsker og behov. Herefter vil der efter 116, stk. 1 kunne ydes hjælp til nødvendige boligindretninger efter 116, stk. 1. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis den af forældrene, som barnet får fast ophold hos, rådfører sig med kommunens sagsbehandler ifm. valg af ny bolig. 3.7 Ekstern boligrådgivning Kommune kan få ekstern boligrådgivning hos Falck Hjælpemidler, en ekstern konsulent eller hos VISO. 3.8 Aftaler om vedr. etablering / reetablering I forbindelse med ydelse af hjælp til indretning af bolig, kan der gives tilsagn om dækning af udgifterne til nødvendig reetablering af boligen på nærmere fastsatte betingelser, der aftales inden igangsættelsen af boligindretningen. Der ydes kun undtagelsesvis hjælp til reetablering af ejerboliger, f.eks. ved genanvendelse af trappelift, elevatorer og lignende, jf. Lov om Social Service. Følgende generelle krav gør sig gældende i lejebolig: udlejer skal have besked om boligindretninger udlejer kan bede om garanti for reetablering lejer har ret til at installere hjælpemidler / boligindretninger i lejligheden, men pligt til at informere boligselskab. Det er vigtigt at skelne mellem hvilke ændringer der skal foretages i brugerens lejlighed, og hvilke der skal foretages på fællesarealer. Ændringer i lejlighed er en ret, men der skal altid søges om tilladelse til ændringer af fællesarealet. Boligselskabet har ret til at sige nej til ændringer af fællesarealet. 17

19 Reetablering: Lejebolig: Alle boligindretninger, som foretages i lejeboliger, reetableres ikke med mindre det er aftalt dog undtaget nedenstående. Aftalen skal være skriftlig og skal indeholde beskrivelse af reetableringen. Aftalen skal indgås i forbindelse med bevillingen - og skal fremgå af bevillingen. Ved boligindretninger på fælles arealer skal lejer søge om tilladelse i boligselskabet eller hos udlejer. Dørtrin: Der monteres et nyt dørtrin i fyrretræ. Såfremt der ønskes en anden træsort skal lejer selv betale differencen Mur- og nagelfaste boligindretninger: Det bevilgede hjælpemiddel nedtages og tilbageværende huller udfyldes med spartelmasse. Der udføres ikke malerarbejde. Andelsbolig: En andelshavers ret til at lave boligindretninger i sin bolig vil ofte være reguleret i andelsboligens vedtægter, som kan indeholde begrænsninger i forhold til andelshaverens ret til at foretage ændringer. Der kan således ifølge andelsforeningens vedtægter være boligindretninger, som det ikke er muligt for kommunen at udføre. Det påhviler kommunen at reetablere, hvis dette står i andelsforeningens vedtægter. Der reetableres som ved lejebolig. Aftalen om boligindretning indgås mellem andelshaver og kommune. Andelshaver er forpligtet til selv at dokumentere i hht. andelsforeningens vedtægter, at kommunen er forpligtet til at reetablere ved andelshaverens fraflytning. Aftale om reetablering skal indgås i forbindelse med bevillingen, være skriftlig og indeholde beskrivelse af reetableringen samt fremgå af bevillingen. Ved boligindretninger på fælles arealer skal lejer søge om tilladelse i boligselskabet eller hos udlejer. Ejerbolig: I ejerboliger foretages ikke reetablering, da loven ikke kræver det. Ved re-etablering på fællesarealer i ejerboliger bør der på forhånd indgås en skriftlig aftale om reetablering indeholdende en beskrivelse af reetableringen med ejendomsadministrationen. En lovændring af Lov om Social Service vedr. frit valg af hjælpemidler og boligindretning træder i kraft pr. 1. oktober Hvis der samtidig med bevillingen af boligindretningen er indgået aftale om reetablering, er kommunen alene forpligtet til at foretage reetablering i forhold til den boligindretning, som kommunen har ydet hjælp til. Eventuelle yderligere udgifter til reetablering, som måtte være opstået som følge af borgerens frie valg, må borgeren selv afholdt. 18

20 3.9 Samarbejde ved store boligsager Kriterier for store boligsager: flytte / ændre installationer flytte / ændre bærende konstruktioner tilbygninger (opad / udad) nyopførsel af ejendom Hvis en boligsag er omfattet af ovenstående, samarbejder Pleje & Sundhed med Gentofte Ejendomme (Teknik & Miljø) omkring sagsbehandlingen. I store boligsager indgås aftale/kontrakt med ekstern rådgiver og arkitekt omkring forslag til boligindretningen. Når boligindretningen er bevilget, og borgeren har accepteret bevillingen, sendes ombygningen i udbud. Arkitekten vil være ansvarlig for byggeprocessen på vegne af kommunen Mål krav Ribe Amts vejledning er ikke lov, men en gennemgang af pladskrav både med og uden hjælper. Ombygning skal leve op til BR 95 og BR-S 98 det er et lovkrav. DS 3028 Tilgængelighed for alle 2001 forholder sig til BR 95 og BR-S 98 mht. både offentlige og private boliger. Den er ikke så skrap i pladskravene som Region. Mht. plejeboliger forholder DS 3028 sig skrappere jf. Region. De eksterne rådgivere kender DS 3028, men måske ikke regionens vejledninger. Forsikring Kommunens almindelige forsikring dækker ikke ved ombygning i private hjem, det er derfor nødvendigt at tegne en tillægsforsikring. All-risk forsikring som bruger selv skal tegne, som tillæg til egen forsikring. Tal med overassistent i stabsfunktionen, som varetager kommunens entrepriseforsikringer Forhold og forskelligheder ml. 41/100 og 116 i forbindelse med boligskift anvist af kommunen Det, der afgør om man får dækket udgifterne efter 41/100 eller 116 afhænger af boligform. Flyttes til ejerbolig, dækker 116 flytteudgifter mv. Flyttes til lejebolig dækker 41/100 flytteudgifter mv. En eventuel difference i husleje bevilges over 116. Eventuel merudgift til varme kan dækkes over 41/

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Serviceformation 2015 16 vedrørende genbrugshjælpemidler, boligindretning og tilskud til handicapbil

Serviceformation 2015 16 vedrørende genbrugshjælpemidler, boligindretning og tilskud til handicapbil Serviceformation 2015 16 vedrørende genbrugshjælpemidler, boligindretning og tilskud til handicapbil Indholdsfortegnelse Serviceinformation 1. Indledning 2. Beskrivelser af genbrugshjælpemidler og boligindretning,

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente?

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente? Genbrugshjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Kvalitetsstandard Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 112, 113, 115 og 116. Placering i budget Målgruppe Center for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af hjælpemidler og

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN

LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN 1 Visitation Visitation til boligændringer efter 116 i Lov om social service. Når kommunen

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Sagsbehandling og afprøvning af biler Hjælpemiddelafsnittet, Vesterballevej 4-6 Økonomi og beregning af lån og gældsbreve

Læs mere

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler 2011 Indhold Indhold... 2 Visitation & Rehabilitering... 3 1. Ansøgning om et genbrugshjælpemiddel... 3 1.1. Visitation & Rehabilitering... 3 1.2 Hvad står der

Læs mere

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service Ansøgning om støtte til køb af bil efter lov om social service 114 Ansøgning om støtte til køb af bil og særlig indretning Hvem kan søge Personer med et varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

Læs mere

borgeren. Fjernelse af dørtrin og udfyldning af hullet med en metalplade. Kommune.

borgeren. Fjernelse af dørtrin og udfyldning af hullet med en metalplade. Kommune. 5.1 Boligindretning: Fjernelse af dørtrin Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Er der afledte forhold

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til køb af bil

Kvalitetsstandard for støtte til køb af bil Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service 114 Bilbekendtgørelsen nr. 1043 af 7. september 2010 7 i lov om afgift efter brændstofforbrug. Man kan få bevilget støtte til bil på trivsels-, erhvervs

Læs mere

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 2011 2009 Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 Hvem kan søge Du kan søge om støtte til køb af bil eller særlig indretning af bil, hvis du eller dit barn har en varigt nedsat fysisk eller

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar

Læs mere

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 Indhold 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Formålet med at yde støtte til bil og/eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hvad er et hjælpemiddel? Hvem vil betale? Identitet Livskvalitet Kontrol Trivsel Tryghed Værdighed

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder samt boligændringer efter Servicelovens 112, 113 og 116

Kvalitetsstandarder. Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder samt boligændringer efter Servicelovens 112, 113 og 116 Kvalitetsstandarder Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder samt boligændringer efter Servicelovens 112, 113 og 116 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 4 Vejen Kommunes værdier... 4 Lovgivning

Læs mere

Kommunikationscentret. Information om frit valg af hjælpemidler

Kommunikationscentret. Information om frit valg af hjælpemidler Kommunikationscentret Information om frit valg af hjælpemidler 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: VÆRD AT VIDE OM FRIT VALG AF HJÆLPEMIIDLER..2 NÅR DU VÆLGER KOMMUNENS TILBUD MED LEVERING VIA KOMMUNIKATIONSCENTRET...

Læs mere

TILBUD TIL ÆLDRE OG HANDICAPPEDE (32)

TILBUD TIL ÆLDRE OG HANDICAPPEDE (32) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.3 - side 1 Dato: Januar 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2012 TILBUD TIL ÆLDRE OG HANDICAPPEDE (32) 5.32.30 Ældreboliger Efter lov om almene boliger m.v. kan

Læs mere

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune Kvalitetsstandard for nødkald Samsø Kommune Hjemmeplejen Oktober 2014 Kvalitetsstandard for nødkald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Samsø Kommunes tilbud om nødkald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler - til fagpersoner på sygehuse, i kommuner og praktiserende speciallæger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber

Læs mere

Hjælpemidler. Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven

Hjælpemidler. Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven Hjælpemidler Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven Hjælpemidler frit valg af leverandør Ansøgning om hjælpemidler Du kan søge om hjælpemidler ved at henvende dig til

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013 Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune 7. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlaget... 3 2.1 Hvad siger servicelovens 96...

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Værd at vide om frit valg af hjælpemidler

Værd at vide om frit valg af hjælpemidler Værd at vide om frit valg af hjælpemidler Hvis du er bevilliget et hjælpemiddel, i henhold til Lov om Social Service 112 og 113 stk. 5, har du to muligheder. - Du kan låne dit hjælpemiddel fra Haderslev

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014

Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Afgørelser fra Ankestyrelsen 2014 Omhandler Gruppe Afgørelse Begrundelse Økonomisk hjælp til medicin Hjælp til voksne Det vurderes, at borger selv har mulighed for at afholde udgiften Afslag på dækning

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning nr.

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Vent, henter dokumentoplysninger...

Vent, henter dokumentoplysninger... Vent, henter dokumentoplysninger... Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens 114 BEK nr 615 af 15/06/2006 (Gældende) LBK Nr. 864 af 22/10/2002 LBK Nr. 978 af 04/12/2003 LBK Nr. 58 af

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Støtte til køb af bil

Støtte til køb af bil Kvalitetsstandard for Støtte til køb af bil Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for støtte til køb af bil. Kvalitetsstandarden beskriver det serviceniveau,

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven 100 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

2011 Udgivet den 24. februar 2011. 15. februar 2011. Nr. 7. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv.

2011 Udgivet den 24. februar 2011. 15. februar 2011. Nr. 7. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Ministerialtidende 2011 Udgivet den 24. februar 2011 15. februar 2011. Nr. 7. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven) Indledning 1. I denne vejledning

Læs mere

Bemærkninger fra De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, til kommende analyse af reglerne om støtte til køb af bil, jf. servicelovens 114.

Bemærkninger fra De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, til kommende analyse af reglerne om støtte til køb af bil, jf. servicelovens 114. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 164 Offentligt (Vi skifter navn til Danske Handicaporganisationer 1/1 2008) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Hvidovre, den 1. juni 2007 Sag

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? PENSIONISTER, SYGE OG VOKSNE MED HANDICAP Hvornår får du svar? En oversigt over svarfrister og sagsbehandlingstider på det sociale område i Ishøj Kommune. For pensionister, syge og voksne med handicap

Læs mere

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Udkast 1 af 19. okt. 2010 BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 1. Lovgrundlag 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 4 201

PRAKTISK HJÆLP 4 201 2014 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem er berettiget til Man kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Forskriftens fulde tekst Side 1 af 167 Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven) VEJ nr 97 af 05/12/2006 (Gældende) LBK Nr. 58 af 18/01/2007 Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv.

Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven) Indledning xx. Vejledning nr. 6 til serviceloven indgår

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Myndighedsafdelingen Psykiatri & Handicap Tønder Kommune Forord Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er et kommunalt tilskud til dækning af

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96.

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96. Titel Formål Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance efter Lov om social service 96 At skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens muligheder for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode

Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk Hvad siger loven? Ankestyrelsen har oplyst at el-køretøjer nu er forbrugsgoder.

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune Pleje & Sundhed Myndighed Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune 2 Indholdsfortegnelse BOLIGTYPER... 4 GENERELLE OPLYSNINGER... 4 NÅR EN ANSØGNING MODTAGES... 4 VENTETID... 5 PLEJEBOLIGGARANTI... 5

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven

Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven I medfør af 114, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, 7, stk. 2, i lov om afgift efter brændstofforbrug

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2 2013 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Hjælpen er udformet på baggrund af Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker ydelsen Du kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere