Kvalitetsstandard. Gentofte Kommune 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsstandard. Gentofte Kommune 2015"

Transkript

1 Kvalitetsstandard Hjælpemidler, boligindretninger og bilsager Gentofte Kommune 2015 Administrative revideret november 2014 Sagsnr. EMN

2 1. INDLEDNING BEVILLING AF HJÆLPEMIDLER MÅLGRUPPE OG PRINCIPPER FOR BEVILLING LOVGIVNINGEN OM HJÆLPEMIDLER HVILER PÅ FØLGENDE OVERORDNEDE PRINCIPPER: Solidaritetsprincippet Subsidaritetsprincippet Kompensationsprincippet Mindsteindgrebsprincippet Borgers medvirken Hjælpemidler Forbrugsgoder Behandlingsredskaber ØVRIGE RETNINGSLINJER FRIT VALG AF HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNINGER Hjælpemidler Korpsbårne hjælpemidler Boligindretning HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNINGER VED MIDLERTIDIGT OPHOLD HJÆLPEMIDLER I SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN OG KOMMUNEN BEVILLINGSKOMPETENCE SAMARBEJDSAFTALER PROCEDURE FOR BEVILLING AF TALE- OG HØRETEKNISKE HJÆLPEMIDLER PROCEDURE FOR BEVILLING AF OPTISKE HJÆLPEMIDLER OG HJÆLPEMIDLER TIL KOMMUNIKATION BOLIGINDRETNINGEN BOLIGSAGER EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE FORMÅL VURDERING AF ANSØGERENS BEHOV FRIT VALG AF HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNINGER PANT OG TILBAGEBETALINGSPLIGT HJÆLP TIL BOLIGANSKAFFELSE EFTER 116, STK EKSTERN BOLIGRÅDGIVNING AFTALER OM VEDR. ETABLERING / REETABLERING SAMARBEJDE VED STORE BOLIGSAGER MÅL KRAV FORHOLD OG FORSKELLIGHEDER ML. 41/100 OG 116 I FORBINDELSE MED BOLIGSKIFT ANVIST AF KOMMUNEN Fra leje til leje Fra eje til leje Fra eje til eje Fra leje til eje BOLIGINDRETNINGER TIL BARN I FAMILIEPLEJE GENHUSNING LITTERATURHENVISNINGER BILSAGER KOMMUNENS BEVILLINGSKOMPETENCE HVAD BEVILGES? SAGSGANG VURDERING TILDELINGSKRITERIER LÅN: BILAG 1 RELEVANTE PARAGRAFFER I LOVGIVNINGEN HJÆLPEMIDLER

3 FORBRUGSGODER STØTTE TIL BIL BOLIGINDRETNING STØTTE TIL INDIVIDUEL BEFORDRING HJÆLPEMIDLER SOM ARBEJDSREDSKABER

4 1. Indledning Denne kvalitetsstandard beskriver området for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretninger og bilsager, som Gentofte Kommune tilbyder brugerne. Først opsummeres formålet med kvalitetsstandarden: Formålet med kvalitetsstandarden er: At kunne tilbyde brugeren hjælpemidler og boligindretninger ud fra en helhedsvurdering med en individuel tilpasning til behov og ressourcer At beskrive kvaliteten af den hjælp, som kan ydes hos brugeren At brugerens forventninger til serviceniveauet for hjælpen stemmer overens til kommunens serviceniveau At give sagsbehandleren et arbejdsredskab, som kan sikre ensartede serviceafgørelser At kvalitetsstandarden danner grundlag for at forskellige leverandører kan yde brugeren hjælp efter et kommunalt bestemt serviceniveau 1.2 Bevilling af hjælpemidler Lov om Social Service: 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsvne, 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk Kommunalbestyrelsen skal yde hjælpe til køb af forbrugsgoder, når betingelsen i 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk Formålet med bevilling af hjælpemidler er at medvirke til, at brugeren kan føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt, og så vidt muligt gøre brugeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. 3

5 Ydelsesbeskrivelserne er et visitationsredskab for de faggrupper, der bevilger hjælpemidler i Pleje & Sundhed, for personalegrupper på plejehjem og i træningscentre, samt for primærsygeplejersker og andre medarbejdergrupper. Ydelsesbeskrivelserne skal sikre et ensartet kvalitetsniveau i sagsbehandlingen og et ensartet serviceniveau i bevillingen af hjælpemidler i Gentofte Kommune. Bevillingen af et hjælpemiddel skal ske med afsæt i det gældende værdigrundlag, som omfatter tillid, respekt, ligeværdighed og dialog. Bevillingen skal også tage afsæt i en omsorgsfilosofi, der vægter brugerens motivation for at forblive selvhjulpen og aktiv i forhold til de opgaver, som brugeren skal klare i hverdagen. Udgangspunktet for bevillingen af et hjælpemiddel er helhedsvurderingen - herunder en grundig afdækning af brugerens funktionsevne, fysisk, psykisk og socialt, set i en helhed og ud fra brugerens aktuelle situation. Beskrivelsen af brugerens funktionsniveau tjener som Pleje & Sundheds dokumentation for at tildele et hjælpemiddel til brugeren. En række hjælpemidler kræver at særlige bevillingskriterier er opfyldt for at hjælpemidlet som udgangspunkt bevilges. 1.3 Målgruppe og principper for bevilling Målgruppen for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er personer med varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones, at det ikke er funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte fysiske og/eller psykiske funktion. En hjælpemiddelafgørelse indeholder desuden en vurdering af genoptræningsmuligheder. Til enhver afgørelse hører en vurdering af eventuelle træningsmuligheder, som kan udsætte, minimere eller erstatte behovet for et hjælpemiddel. Øvrige samarbejdsparter kan inddrages i denne vurdering. Alle behandlings og genoptræningsmuligheder skal være udtømte før et hjælpemiddel kan bevilges. På hjælpemiddelområdet er de grundlæggende bevillingskriterier begrundet i lovgivningen, og kan opsummeres som principperne om varighed, væsentlighed samt bedst egnet og billigst. Kriterierne angår først og fremmest varigheds-princippet. Heri ligger dels, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, dels at der i lang tid fremover skal være behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Hjælpemidlet skal i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilværelse i hjemmet. Dette væsentlighedskriterie beror på en konkret skønsmæssig vurdering af den enkelte ansøgning i forhold til ansøgerens samlede funktionsniveau og livssituation i øvrigt. Det beror således på en konkret individuel faglig vurdering, hvorvidt et ansøgt hjælpemiddel eller forbrugsgode i væsentlig grad vil kunne afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen. 4

6 Hjælpemidler bevilges ud fra princippet om, at de skal være bedst egnet og billigst. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse, eller udleveres som naturalhjælp. Kommunen kan indgå aftaler med firmaer om køb af hjælpemidler for at opfylde princippet om bedste og billigste hjælpemiddel. Kommunen kan på denne baggrund fastsætte et standardsortiment af hjælpemidler. Hjælpemidler kompenserer for en manglende eller tabt funktionsevne. I bevillingen af et hjælpemiddel indgår vurderingen af det enkelte hjælpemiddels kompensationsmuligheder overfor brugeren. Heri indgår en konkret vurdering af brugerens samlede livssituation og individuelle behov i forhold til at kunne opretholde hverdagens aktiviteter og gøremål. Hjælpemidler har også et forebyggende sigte. Dvs. at der ved bevillingen tages højde for, at brugerens funktionsniveau ikke forværres ved forkert brug af hjælpemidlet eller ved et forkert bevilget hjælpemiddel. Det forebyggende sigte skal også sikre, at brugeren ved brug af hjælpemidlet kan bevare sin selvstændige livsførelse, og derved kan forblive i stand til at klare dagligdags færdigheder. Dermed forhindres eller udsættes, at yderligere hjælp bliver nødvendig. Det forebyggende sigte kan dog aldrig alene være en begrundelse for at bevilge et hjælpemiddel. Hjælpemidler som led i afklaring af genoptræningsmuligheder forud for afgørelsen om støtte til hjælpemiddel eller boligindindretning og i et ambulant genoptræningsforløb. For at give brugeren mulighed for at træne i eget hjem i forbindelse med ambulant genoptræning og hjemmetræning kan der udlånes standardhjælpemidler midlertidigt f.eks. rollator, strømpepåtager og badebænk. Ved ambulant genoptræning udlåner kommunen standardhjælpemidler midlertidigt for at brugeren i eget hjem kan komme til og fra genoptræningsstedet f.eks. transportkørestol eller rollator. Hjælpemidlerne udlånes efter Lov om Social Service Lovgivningen om hjælpemidler hviler på følgende overordnede principper: Solidaritetsprincippet. Med dette princip menes, at hjælpen til handicappede finansieres kollektivt og tildelingen er indkomstuafhængig. Solidariteten er hermed et afgørende grundlag for den offentlige forpligtigelse over for mennesker med et handicap Subsidaritetsprincippet. Med dette princip menes, at det skal afklares om et ansøgt hjælpemiddel vil kunne bevilges ud fra 1 Metodebog i hjælpemiddelformidling, kap. 2. 5

7 en anden lovgivning end Lov om Social Service. Det skal med andre ord afklares, om der er anden lovgivning, der går forud for Lov om Social Service Kompensationsprincippet. Med dette princip menes, at man kompenseres for sit handicap gennem valget af et egnet hjælpemiddel. Hvis hjælpemidlet har funktioner ud over at kompensere for et handicap, kan der fastsættes egenbetaling for denne del af hjælpemidlet / forbrugsgodet Mindsteindgrebsprincippet. Med dette princip menes, at hjælpemidlet, der bevilges til en bruger, passer til brugerens behov. Der må ikke foretages mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt til at opfylde behovet for kompensation Borgers medvirken Ifølge retssikkerhedslovens 11 kan kommunen anmode brugeren om at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendige for at afgøre, hvilket hjælpemiddel, boligindretning, forbrugsgode og/eller bil, han eller hun er berettiget til. Kommunen kan anmode brugere om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen Hjælpemidler Et hjælpemiddel er fremstillet til at afhjælpe følgerne af en funktionsevnenedsættelse. Kommunen udlåner gratis tekniske hjælpemidler, som f.eks. ganghjælpemidler og kørestole, når det er bevilget. Ved særligt personlige hjælpemidler forstås ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser. Særlig personlige hjælpemidler kan også være kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer. Hjælpemidler, som f.eks. kørestole hvortil der er ydet støtte efter denne lov, betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når brugerne ikke har brug for dem mere. For særligt personlige hjælpemidler kan ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør Forbrugsgoder Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. 6

8 Et forbrugsgode kan have en specifik funktion for den enkelte bruger til at kompensere for en nedsat eller tabt funktionsevne, og kan dermed fungere som et hjælpemiddel. Støtte til køb af forbrugsgoder ydes kun, når udgiften i den enkelte ydelsessituation overstiger kr. 500,-. Hvad er forskellen på et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Løsningen på de problemer brugeren har, kan enten være et decideret hjælpemiddel, som er fremstillet til at afhjælpe følgerne af et handicap, eller et forbrugsgode, som andre mennesker også benytter eksempelvis en opvaskemaskine. Hjælpemidlet er et udlån fra kommunen, og man underskriver en udlånserklæring ved modtagelsen. Får man bevilget et decideret hjælpemiddel er der ingen egenbetaling. Får man bevilget et forbrugsgode, skal brugeren selv betale halvdelen af prisen på et standardprodukt, og brugeren ejer selv forbrugsgodet. Hvis der skal særlige indretninger eller særlig kvalitet til for at det fungerer som hjælpemiddel, betales dette af kommunen efter individuel terapeutisk vurdering. Såfremt forbrugsgodet går i stykker eller bliver slidt op, skal brugeren selv betale for reparationer og udskiftning. Evt. reparation og udskiftning af de særlige indretninger sørger kommunen for. Såfremt et forbrugsgode bevilges, er bevillingen gældende i 3 måneder. Endelig kan der være den afgrænsning, at et forbrugsgode vurderes at være almindeligt bohave, idet det er blevet så udbredt, at det findes i ethvert hjem, som måtte ønske det. I den situation kan forbrugsgodet ikke bevilges som hjælpemiddel. Det kan eksempelvis være alm. stole, borde, telefon, tv og vaskemaskiner. Begrebet "almindeligt bohave" ændrer sig i takt med den almindelige samfundsudvikling. Hvis forbrugsgodet derimod skal specialindrettes for at give den nødvendige støtte, kan det bevilges som et forbrugsgode/hjælpemiddel Behandlingsredskaber Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller om en fortsættelse af den iværksatte behandling, og hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær. Eksempelvis lungebehandlingsudstyr og orthoser (herunder også mobiliserende hjælpemidler, som kørestole, albuestokke, rollatorer mm.). Se også Hjælpemidler i samarbejde mellem regionen og kommunen. Katalog kan ses på Region Hovedstadens hjemmeside: Snitfladekatalog

9 1.5 Øvrige retningslinjer Alt, hvad der kan købes i almindelig handel af små-hjælpemidler, skal brugeren selv købe. Udgifterne til hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger refunderes som hovedregel ikke, såfremt det er indkøbt af brugeren inden bevilling har fundet sted. Ved bevilling af boligindretninger, tages det med i vurderingen om boligen på længere sigt er egnet. Der kan kun bevilges boligindretninger i den del af boligen, som er godkendt til beboelse. Ligeledes kan kun den del af boligen, som er godkendt til beboelse tages i betragtning i forhold til den samlede vurdering af boligens funktioner. Ved bevilling af hjælpemidler som skal opsættes (greb mv.), rekvireres en håndværker valgt af kommunen til opsætningen. Brugeren må ikke selv gøre det. Hvor der ikke foreligger en serviceaftale med leverandøren af hjælpemidlet, indgår almindelig drift og vedligeholdelse af hjælpemidler ikke i ydelsen. Dog ydes der hjælp til udskiftning af dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt, løbende 12 måneder. Dokumentation i form af kvittering skal foreligge. 1.6 Frit valg af hjælpemidler og boligindretninger En lovændring af Lov om Social Service vedr. frit valg af hjælpemidler og boligindretning træder i kraft pr. 1. oktober Hjælpemidler En ansøger, som har fået bevilget et hjælpemiddel kan vælge leverandør af hjælpemidlet. Brugeren skal vælge et hjælpemiddel, som opfylder de faglige specifikationer og krav til egnethed, som kommunen har opstillet. Brugerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som brugeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Hvis brugeren vælger frit valg skal brugeren i så fald selv indkøbe hjælpemidlet, og kan derefter få refunderet udgiften i kommunen. Afregningen skal ske ved at brugeren betaler sin andel direkte til leverandøren, og leverandøren sende faktura, hvorpå momsen er påført, til kommunen på kommunens andel. Hvis kommunen har indgået aftale med en leverandør, kan brugeren højst få refunderet udgifter med at beløb svarende til den pris, som kommunen kunne have erhvervet det til hos sin leverandør. Hvis kommunen ikke har en aftale med en leverandør, ydes støtte efter regning, dog højest med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. 8

10 Det gælder stadig at brugeren kan få bedst egnet og billigste hjælpemiddel bevilget. I forhold til reparation og udskiftning er der ingen ændringer undtagen dog i de tilfælde, hvor der er ekstraordinære dyre eller hyppige reparationer på grund af brugerens frie valg. Hjælpemidler, som brugeren har anskaffet under frit valg tilhører som udgangspunkt kommunen, og skal derfor afleveres til kommunen, når brugeren ikke længere har brug for det. I de tilfælde, hvor brugerens merkøb har medført, at hjælpemidler har fået en generelt forøget anvendelighed også for andre brugere, bør kommunen refundere brugerens egenbetaling ved tilbagelevering. Muligheden for hel eller delvis refusion af egenbetaling bortfalder efter 4 år regnet fra købstidspunktet, og egenbetaling under kr ,- refunderes ikke. Det er kommunen, som træffer afgørelse om refusion af egenbetaling ved tilbagelevering, og afgørelsen kan påklages i Ankestyrelsen. Redskaber af hensyn til de kommunale medarbejderes arbejdsmiljø er ikke omfattet af retten til frit valg Korpsbårne hjælpemidler Der er frit valg af leverandør på alle kropsbårne (del af særligt personlige hjælpemidler) hjælpemidler undtagen diabetes. Gentofte Kommune har indgået leverandøraftale for en række hjælpemidler, hvilket betyder, at hjælpemidlerne med fordel indkøbes i henhold til disse aftaler. Hvis brugeren vælger en anden leverandør end den, der er indgået aftale med, vil der være en egenbetaling for det beløb, som er ud over det beløb, der er aftalt i kommunens leverandøraftale Boligindretning Brugere, som har fået bevilget boligindretning efter Lov om Social Service 116, stk. 1 kan vælge en anden håndværker, end den som kommunen har valgt. Brugeren kan også vælge andre materialer end dem, som kommunen har bevilget. De ekstraudgifter, som er forbundet med det frie valg afholdes af brugeren. Nærmere beskrivelse under punkt Hjælpemidler og boligindretninger ved midlertidigt ophold Brugere, med bevilgede hjælpemidler, har krav på adgang til disse også under rejser og ved midlertidigt ophold i f.eks. sommerhus. Brugeren skal selv medbringe mindre hjælpemidler, som kan transporteres med offentlige transportmidler f.eks. sammenklappelig rollator. Transporteres brugeren i almindelig personbil skal brugeren også medbringe f.eks. sammenklappelig kørestol og toiletstol (Hjælpemidler kan evt. udlåne en rejsemodel) samt ramper. Brugere af Movia kan medbringe 1 hjælpemiddel udover gangredskab. I tilfælde af, at hjælpemidler ikke kan transporteres, lejer kommunen hjælpemidlerne hos opholdskommunen eller anden leverandør af hjælpemidler. Hvis bruger lejer et sommerhus, skal bruger sørge for at leje et hus, der er handicapvenligt indrettet og udstyret med almindelige gængse hjælpemidler. 9

11 Der ydes ikke hjælp til boligindretning i sommerhus, medmindre sommerhuset er godkendt til helårsbeboelse og samtidig er brugers eneste boligmulighed Hjælpemidler i samarbejde mellem regionen og kommunen Med strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 skete en række ændringer i opgavevaretagelsen på hjælpemiddelområdet. Myndigheds- og finansieringsansvaret blev placeret i henholdsvis region og kommune, og både kommuner og region er leverandører af hjælpemidler, og skal sikre et tilstrækkeligt udbud af hjælpemidler. I den lovpligtige sundhedsaftale om hjælpemidler er der fastsat fælles retningslinier for indsatsen på hjælpemiddelområdet. I sundhedsaftalen beskrives bl.a. arbejdsdeling og dialog mellem kommune og region, samt ansvarsplacering i forhold til bl.a. tilvejebringelse, udlevering, finansiering, instruktion. En tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe arbejder løbende med snitfladekatalog med eksempler på og beskrivelser af ansvarsfordelingen mellem region og kommune i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler, således at snitfalden bliver tydeligere og anvendelig. Snitfladekataloget er tænkt som et praktisk arbejdsredskab for det sundhedsfaglige personale på hospitaler og i kommuner. Snitfladekataloget indeholder udelukkende eksempler og er ikke udtømmende beskrivelser. Beskrivelserne kan ikke afløse en konkret individuel sundhedsfaglig vurdering af den enkelte patients behov for hjælpemidler. Kataloget kan ses på Region Hovedstadens hjemmeside: Snitfladekatalog 2013 De overordnede principper for samarbejdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne om hjælpemidler er: Let adgang for brugeren til behandlingsredskaber og hjælpemidler Hvis der er tvivl om hvilken myndighed, der har ansvaret for opgaveudførslen træder tilknytningsprincippet i kraft. Dette betyder, at den myndighed, der har tættest kontakt med patienten / brugeren leverer det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel Spørgsmålet om ansvaret og betaling afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder Gennemsigtighed i forhold til hvem der har ansvaret regionen, kommunen eller brugeren Generelle retningslinjer for samarbejdet mellem Region Hovedstaden og kommunerne: Udlånsperiode: Arbejdsgruppen vurderer, at midlertidige hjælpemidler udleveret på hospitalerne som udgangspunkt kan udlånes for en aftalt periode på normalt op til 3 måneder. I 10

12 undtagelsestilfælde kan lånetiden dog efter særlig aftale med hospitalet forlænges, f.eks. ved Calve Perthe. Behov for andet midlertidigt hjælpemiddel efter udskrivning: Såfremt det viser sig, at hjælpemidlet ved hjemkomsten fra hospitalet ikke opfylder patientens behov, kan borgeren / patienten inden for 14 dage kontakte hospitalets fysioog ergoterapeuter med henblik på levering af andre eller evt. flere hjælpemidler. Hjælpemiddel ved midlertidig eller varig lidelse? Opstår der usikkerhed om, hvorvidt funktionsevnen er midlertidigt eller varigt nedsat, henstilles det til hospitalet og kommunerne, at hjælpemidler stilles til rådighed for patienten/brugeren uden forsinkelse. Hvem af parterne, der har forpligtelsen, afklares efterfølgende. Levering af midlertidige hjælpemidler fra hospitalet Midlertidige hjælpemidler leveres efter ønske til patienternes bopæl eller til den rekvirerende behandlingsafdeling. Hjælpemidlet installeres i hjemmet og en lettere omrokering af inventar i forbindelse hermed kan finde sted. Hvis ikke der er indgået aftale om, at patienten selv afleverer de lånte hjælpemidler, afhentes de af regionen. Særligt om privathospitaler: Patienter indlagt og behandlet på privathospital efter aftale om frit sygehusvalg sidestilles med patienter, indlagt og behandlet på regionens egne hospitaler, og de kan derfor også låne midlertidige hjælpemidler (dog ikke hvis patienterne for egen regning bliver behandlet på privathospital). Betaling for hjælpemidler i forbindelse med specialiseret genoptræning: Taksterne til specialiseret genoptræning er beregnet således, at kommunerne ikke skal betale særskilt for hjælpemidler til specialiseret genoptræning. Det skal forstås således, at udgifterne for leje af hjælpemidler er inkluderet i den DRG takst, som kommunen skal betale for specialiseret genoptræning. Kommunen kan ikke beholde midlertidige hjælpemidler, som patienten får udleveret fra hospitalet i forbindelse med specialiseret genoptræning. Den andel af DRG taksten som kommunen betaler til hjælpemidler modsvarer ikke anskaffelsesprisen af nye hjælpemidler til hospitalet, og derfor er der kun tale om leje af hjælpemidlet. 2. Bevillingskompetence Terapeuterne fra Hjælpemidler kan bevilge alle udlånshjælpemidler, boligindretninger og biler samt forbrugsgoder indenfor serviceniveauet. Tranehavens terapeuter kan bevilge alle udlånshjælpemidler fra depotet, samt ramper og mindre boligindretninger. Hjælpemidler, som ikke er på depot bestilles via Hjælpemidler. Større boligindretninger bevilges af Hjælpemidler. Tværgående Træningsteam kan bevilge udvalgte hjælpemidler fra Hjælpemiddeldepotet. Kropsbårne hjælpemidler bevilges af sagsbehandlere i Pleje & Sundhed, Myndighed. 11

13 3. Samarbejdsaftaler Pr. 1. januar 2007 foregår bevillinger af tale- og høretekniske hjælpemidler, samt bevillinger af optiske hjælpemidler og hjælpemidler til kommunikation jf. nedenstående, indtil der foreligger andre samarbejdsaftaler. Brugeren kan frit henvende sig til alle kommunikationscentre i Region Hovedstaden. Nedenfor er dog kun nævnt Gentofte Kommunes primære samarbejdspartner. 3.1 Procedure for bevilling af tale- og høretekniske hjælpemidler. Brugeren henvises til / henvender sig til Kommunikationscentret, Region Hovedstaden, som foretager udredning og afprøvning af hjælpemidler til brugeren, og sender en begrundet ansøgning til Hjælpemidler. Hjælpemidler behandler herefter sagen, hvor hjælpemidlet bevilges i henhold til servicelovens 112 / 113 og på baggrund af varigheds- og væsentlighedskriteriet. 3.2 Procedure for bevilling af optiske hjælpemidler og hjælpemidler til kommunikation Brugeren henvises til Kommunikationscentret, Region Hovedstaden. Kommunikationscentret, Region Hovedstaden er et højt specialiserede tilbud omkring brugernes syns- og kommunikationsproblemer. Målgruppen er: Personer med betydelig og varig synsnedsættelse Personer med nedsat kommunikationsevne som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Forældre, pårørende, personale, institutioner og kommuner Kommunikationscentret tilbyder specialrådgivning på både børne- og voksenområdet, samt udredning, afprøvning, tildeling, instruktion og opfølgning for bl.a.: Optiske synshjælpemidler og øjenproteser i samarbejde med private optikerforretninger, som de har indgået aftale med Særlige informationsteknologiske kommunikationshjælpemidler Ikke-optiske hjælpemidler, som bevilges af kommunen Informationsteknologiske hjælpemidler, som bevilges af kommunen Efter udredning og afprøvning af hjælpemidler/forbrugsgoder til brugeren, sender Kommunikationscentret en begrundet ansøgning til Hjælpemidler. Hjælpemidler behandler herefter sagen, hvor hjælpemidlet bevilges i henhold til servicelovens 112 / 113 og på baggrund af varigheds- og væsentlighedskriteriet. 12

14 3. Boligindretningen 3.1 Boligsager efter Lov om Social Service 116 Lov om Social Service: 116. Kommunen yder hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Stk. 2. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. Stk. 3. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer sig om personer, der har Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordning) efter Lov om Social Service Formål Formålet med 116 er at yde hjælp til indretning af boligen til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for pågældende. Der kan ydes hjælp til en boligindretning i den bolig, som ansøger har fast ophold i. Boligindretningen kan både være mindre ændringer af den eksisterende bolig, større ændringer fx i form af en om- eller tilbygning, støtte til særlige indretninger i forbindelse med opførelse af en ny bolig eller, i ganske særlige tilfælde, støtte til køb af en anden, egnet bolig. Støtte til anskaffelse (køb) af anden bolig kan ikke ydes til personer, der modtager social pension, medmindre denne har Borgerstyret Personlig Assistance (BPAordning) efter Lov om Social Service, pension er gjort hvilende eller vedkommende modtager invaliditetsydelse tilkendt efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension. Hjælpen til boligindretning ydes uden hensyn til ansøgerens økonomiske forhold, indkomst og formue og er skattefri. Sigtet med hjælpen er at medvirke til at ansøgeren og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation 13

15 at gøre ansøgeren mere selvhjulpen og dermed mindre afhængig af andres bistand i dagligdagen at lette andres arbejde i forhold til ansøgerne at børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får mulighed for at blive i hjemmet og at dennes familie kan leve et så almindeligt liv som muligt til trods for funktionsevnenedsættelsen. Kommunen træffer afgørelse om hjælp til boligindretning eller boligskift. Der kan normalt ikke ydes hjælp til boligindretning og/eller boligskift, der er iværksat før bevilling foreligger. 3.3 Vurdering af ansøgerens behov Kommunen tager stilling til en ansøgning på grundlag af en samlet, helhedsorienteret vurdering af ansøgerens behov. De væsentligste: tilhører ansøgeren målgruppen, dvs. har ansøgeren en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne? hvilke forhold i boligen gør boligen mindre egnet til ophold for vedkommende? hvilke aktiviteter i boligen udgør i særlig grad et problem for ansøgeren, fx forflytninger, adgangsforhold, bade- og toiletsituation, madlavning mv.? i hvilket omfang ønsker ansøger at kunne klare sig selvstændigt? er det hensigtsmæssigt at erstatte eller supplere en boligindretning med anden form for støtte, fx hjælpemidler, personlig støtte eller praktisk hjælp? i hvilket omfang skal der tages højde for progressionen i ansøgers lidelse, fx ved leddegigt, multipel sclerose, ALS, Spielmeyer-Vogt? hvis ansøgningen vedrører et barn, i hvilket omfang kan barnet udføre aktiviteter som andre børn på samme alder? i hvilket omfang skal der tages højde for barnets forventede fremtidige udvikling? En samlet og helhedsorienteret vurdering af alle væsentlige aspekter i sagen bygger på en grundig undersøgelse, beskrivelse og analyse af en lang række forhold. Der skal indhentes oplysninger omkring ansøgerens egne ønsker, nedsatte funktionsevne og personlige forhold, boligens indretning og mulighederne for at indrette denne til ansøgers behov, eventuelle alternative løsninger, samt de muligheder og begrænsninger, der ligger i lovgrundlaget. Ansøgninger skal behandles konkret og reelt. Fx vil en kommune ikke kunne give afslag på en ansøgning med den begrundelse, at det ansøgte bliver for dyrt, uden at kommunen først har indhentet priser på det ansøgte og forholdt det til ansøgers nedsatte funktionsevne. Ligeledes skal den endelige brugsværdi vurderes i forhold til udgifterne. I forbindelse med behandlingen af en ansøgning bør der lægges vægt på et ønske fra ansøgeren om at kunne klare sig selvstændigt. 14

16 Ifølge retssikkerhedslovens 4 skal kommunen tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at borgeren kan udnytte sin ret til at medvirke ved behandlingen af sin sag. Drejer sagen sig alene om mindre boligindretninger, fx fjernelse af dørtrin, opsætning af greb o.l., kan der ofte træffes afgørelse på grundlag af en ansøgning og de helbredsmæssige oplysninger. Gentofte Kommune har faste aftaler med håndværkere om sådanne ændringer og kender enhedspriserne på denne type arbejder. Istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering: Som udgangspunkt kan der ikke gives hjælp til boligmæssige foranstaltninger, som alene eller overvejende har karakter af istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller modernisering. Det betyder dog ikke, at det er udelukket, at der som led i en boligindretning udføres bygningsarbejder, der medfører en form for istandsættelse eller modernisering. Fx vil en ombygning, hvor et gæstetoilet og et badeværelse lægges sammen til et større badeværelse, automatisk medføre en vis istandsættelse eller modernisering, fx hvis der sættes nye fliser op i en bruseniche, eller hvis ældre installationer lovliggøres som led i boligindretningen. Højere boligudgifter kan efter ansøgning/bevilling ydes som merudgift efter 41 eller 100 Hvis boligindretningen efter 116, stk. 1, fx en tilbygning, medfører højere boligudgifter til fx ejendomsværdiafgift, væsentligt øget forbrug af el og varme mv., vil der kunne gives hjælp til dækning af de forøgede udgifter efter servicelovens 41 eller Frit valg af hjælpemidler og boligindretninger En lovændring af Lov om Social Service vedr. frit valg af hjælpemidler og boligindretning træder i kraft pr. 1. oktober Brugere, som har fået bevilget boligindretning efter Lov om Social Service 116, stk 1, kan vælge en anden håndværker, end den som kommunen har valgt. Brugeren kan også vælge andre materialer end dem, som kommunen har bevilget. De ekstraudgifter, som er forbundet med det frie valg afholdes af brugeren, både i forhold til valg af håndværker og materialer. Den håndværker, som brugeren vælger, skal være faglært og momsregistreret. Ligeledes skal de materialer, som brugeren vælger, sikre at den bevilgede boligindretning tjener til at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for brugeren. Afregningen for boligindretningen skal ske ved at brugeren afregninger egen-andelen direkte med håndværkeren, og kommunen afregner sin andel efter faktura, hvorpå momsen er påført. Reparationer af boligindretning påhviler som tidligere brugeren selv. Aftaler om reetablering påvirkes ikke af lovændringen, og hvis der foretages reetablering har kommunen kun pligt til at reetablere den boligindretning, som kommunen har ydet hjælp til. Eventuelle merudgifter som følge af det frie valg skal afholdes af brugeren. I en lejebolig, hvor boligindretning er betinget af, at kommunen garanterer for betaling af reetableringsudgifter ved lejerens fraflytning, skal brugeren ved at benytte det frie valg 15

17 sikrer sig, at der må foretages boligindretning. Kommunegarantien vedrører alene den del af boligindretningen, som kommunen har bevilget. Brugere, som har fået bevilget boligindretning efter Lov om Social Service 116, stk. 2 er ikke omfattet af det frie valg. 3.5 Pant og tilbagebetalingspligt Der kan blive tale om tilbagebetaling af en del af støtten i følgende tilfælde: hvis hjælpen gives til indretning af en ejerbolig hvis ansøgeren er ejer af boligen hvis ansøger er et barn eller ung under 18 år og forældrene eller én af forældrene ejer ejendommen hvis hjælpen til boligindretning medfører, at der sker en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi, også for andre. I disse tilfælde ydes den del af støtten, som udgør forskellen i den offentlige ejendomsvurdering før og efter boligindretningen, som et tilbagebetalingspligtigt lån. Lånet er rente- og afdragsfrit og forfalder først ved ejerskifte. Kommunen tinglyser et pantebrev i den ejendom, hvori boligindretningen er foretaget, som sikkerhed for lånet. Kommunen afholder udgiften til oprettelse af pantebrevet. Lånet kan dog aldrig overstige kommunens faktiske udgift til boligindretningen. Ejerskifte forstås som salg af ejendommen. Lånet forfalder derfor ikke, hvis den ene ægtefælle dør, og den anden sidder tilbage i uskiftet bo. Det samme gør sig gældende, hvis sagen vedrører et barn, som dør, og forældrene bliver boende i huset. Kommunen kan ikke kræve tilbagebetaling af en del af støtten, hvis boligen fx er særeje for ansøgers ægtefælle. Hvis brugeren har benyttet sig af det frie valg vedr. boligindretning kan pantet kun omfatte den del som kommunen har bevilget og ikke den del som er følgen af brugerens frie valg. 3.6 Hjælp til boliganskaffelse efter 116, stk. 2 Personkredsen Personkredsen er børn og voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne pga. medfødt eller senere handicap, sygdom eller ulykkesskader. I 116, stk. 2, er der er altså tale om en begrænsning af personkredsen i forhold til 116, stk. 1, idet 116, stk. 2, alene retter sig mod personer med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Målgruppen er således den samme som beskrevet i servicelovens 41og

18 Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter 116, stk. 2, med følgende undtagelser: pensionister, som har en hjælperordning efter servicelovens 96, jf. 116, stk. 3. pensionister, hvor pensionen er gjort hvilende personer, der modtager invaliditetsydelse, tilkendt efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension. Vurdering af behovet for hjælp til boliganskaffelse vil oftest være afdækket gennem den udredning, analyse og sagsbehandling, der er beskrevet i afsnit 2. Skilsmisse mellem forældrene til et handicappet barn giver ikke mulighed for at yde støtte til boliganskaffelse efter 116, stk. 2. En skilsmisse er en social begivenhed, som ikke er knyttet til selve handicappet, og forældrene må som andre hver især finde en bolig, som de hver især har råd til at bo i og/eller som svarer til deres ønsker og behov. Herefter vil der efter 116, stk. 1 kunne ydes hjælp til nødvendige boligindretninger efter 116, stk. 1. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis den af forældrene, som barnet får fast ophold hos, rådfører sig med kommunens sagsbehandler ifm. valg af ny bolig. 3.7 Ekstern boligrådgivning Kommune kan få ekstern boligrådgivning hos Falck Hjælpemidler, en ekstern konsulent eller hos VISO. 3.8 Aftaler om vedr. etablering / reetablering I forbindelse med ydelse af hjælp til indretning af bolig, kan der gives tilsagn om dækning af udgifterne til nødvendig reetablering af boligen på nærmere fastsatte betingelser, der aftales inden igangsættelsen af boligindretningen. Der ydes kun undtagelsesvis hjælp til reetablering af ejerboliger, f.eks. ved genanvendelse af trappelift, elevatorer og lignende, jf. Lov om Social Service. Følgende generelle krav gør sig gældende i lejebolig: udlejer skal have besked om boligindretninger udlejer kan bede om garanti for reetablering lejer har ret til at installere hjælpemidler / boligindretninger i lejligheden, men pligt til at informere boligselskab. Det er vigtigt at skelne mellem hvilke ændringer der skal foretages i brugerens lejlighed, og hvilke der skal foretages på fællesarealer. Ændringer i lejlighed er en ret, men der skal altid søges om tilladelse til ændringer af fællesarealet. Boligselskabet har ret til at sige nej til ændringer af fællesarealet. 17

19 Reetablering: Lejebolig: Alle boligindretninger, som foretages i lejeboliger, reetableres ikke med mindre det er aftalt dog undtaget nedenstående. Aftalen skal være skriftlig og skal indeholde beskrivelse af reetableringen. Aftalen skal indgås i forbindelse med bevillingen - og skal fremgå af bevillingen. Ved boligindretninger på fælles arealer skal lejer søge om tilladelse i boligselskabet eller hos udlejer. Dørtrin: Der monteres et nyt dørtrin i fyrretræ. Såfremt der ønskes en anden træsort skal lejer selv betale differencen Mur- og nagelfaste boligindretninger: Det bevilgede hjælpemiddel nedtages og tilbageværende huller udfyldes med spartelmasse. Der udføres ikke malerarbejde. Andelsbolig: En andelshavers ret til at lave boligindretninger i sin bolig vil ofte være reguleret i andelsboligens vedtægter, som kan indeholde begrænsninger i forhold til andelshaverens ret til at foretage ændringer. Der kan således ifølge andelsforeningens vedtægter være boligindretninger, som det ikke er muligt for kommunen at udføre. Det påhviler kommunen at reetablere, hvis dette står i andelsforeningens vedtægter. Der reetableres som ved lejebolig. Aftalen om boligindretning indgås mellem andelshaver og kommune. Andelshaver er forpligtet til selv at dokumentere i hht. andelsforeningens vedtægter, at kommunen er forpligtet til at reetablere ved andelshaverens fraflytning. Aftale om reetablering skal indgås i forbindelse med bevillingen, være skriftlig og indeholde beskrivelse af reetableringen samt fremgå af bevillingen. Ved boligindretninger på fælles arealer skal lejer søge om tilladelse i boligselskabet eller hos udlejer. Ejerbolig: I ejerboliger foretages ikke reetablering, da loven ikke kræver det. Ved re-etablering på fællesarealer i ejerboliger bør der på forhånd indgås en skriftlig aftale om reetablering indeholdende en beskrivelse af reetableringen med ejendomsadministrationen. En lovændring af Lov om Social Service vedr. frit valg af hjælpemidler og boligindretning træder i kraft pr. 1. oktober Hvis der samtidig med bevillingen af boligindretningen er indgået aftale om reetablering, er kommunen alene forpligtet til at foretage reetablering i forhold til den boligindretning, som kommunen har ydet hjælp til. Eventuelle yderligere udgifter til reetablering, som måtte være opstået som følge af borgerens frie valg, må borgeren selv afholdt. 18

20 3.9 Samarbejde ved store boligsager Kriterier for store boligsager: flytte / ændre installationer flytte / ændre bærende konstruktioner tilbygninger (opad / udad) nyopførsel af ejendom Hvis en boligsag er omfattet af ovenstående, samarbejder Pleje & Sundhed med Gentofte Ejendomme (Teknik & Miljø) omkring sagsbehandlingen. I store boligsager indgås aftale/kontrakt med ekstern rådgiver og arkitekt omkring forslag til boligindretningen. Når boligindretningen er bevilget, og borgeren har accepteret bevillingen, sendes ombygningen i udbud. Arkitekten vil være ansvarlig for byggeprocessen på vegne af kommunen Mål krav Ribe Amts vejledning er ikke lov, men en gennemgang af pladskrav både med og uden hjælper. Ombygning skal leve op til BR 95 og BR-S 98 det er et lovkrav. DS 3028 Tilgængelighed for alle 2001 forholder sig til BR 95 og BR-S 98 mht. både offentlige og private boliger. Den er ikke så skrap i pladskravene som Region. Mht. plejeboliger forholder DS 3028 sig skrappere jf. Region. De eksterne rådgivere kender DS 3028, men måske ikke regionens vejledninger. Forsikring Kommunens almindelige forsikring dækker ikke ved ombygning i private hjem, det er derfor nødvendigt at tegne en tillægsforsikring. All-risk forsikring som bruger selv skal tegne, som tillæg til egen forsikring. Tal med overassistent i stabsfunktionen, som varetager kommunens entrepriseforsikringer Forhold og forskelligheder ml. 41/100 og 116 i forbindelse med boligskift anvist af kommunen Det, der afgør om man får dækket udgifterne efter 41/100 eller 116 afhænger af boligform. Flyttes til ejerbolig, dækker 116 flytteudgifter mv. Flyttes til lejebolig dækker 41/100 flytteudgifter mv. En eventuel difference i husleje bevilges over 116. Eventuel merudgift til varme kan dækkes over 41/

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Sag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune

Sag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014 Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler efter servicelovens 112... 4 Kvalitetsstandard - Udlånshjælpemidler efter servicelovens

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg

Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Revideret: 12. september 2010 1 UDLÅNSHJÆLPEMIDLER 2 Kvalitetsstandard. Ikke

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune sag 14/16471 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler 2015 Skanderborg Kommune Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd 17. december 2014. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

hjælp til indretning af boligen servicedeklaration

hjælp til indretning af boligen servicedeklaration hjælp til indretning af boligen servicedeklaration 1 2 hjælp til indretning af boligen til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceinformationer for Boligændringer efter Servicelovens

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Udkast juni 2010 Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og Behov hos brugeren: Formålet med hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service

Læs mere

Serviceformation 2015 16 vedrørende genbrugshjælpemidler, boligindretning og tilskud til handicapbil

Serviceformation 2015 16 vedrørende genbrugshjælpemidler, boligindretning og tilskud til handicapbil Serviceformation 2015 16 vedrørende genbrugshjælpemidler, boligindretning og tilskud til handicapbil Indholdsfortegnelse Serviceinformation 1. Indledning 2. Beskrivelser af genbrugshjælpemidler og boligindretning,

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Koncern Plan og Udvikling. Enhed for Kommunesamarbejde. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Koncern Plan og Udvikling. Enhed for Kommunesamarbejde. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5416 Web www.regionh.dk Dato: 28. september 2010 Præcisering og uddybning

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente?

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente? Genbrugshjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige

Læs mere

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Ishøj Kommune 1 Vi er glade for, at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard på området for genanvendelige

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER:

KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER: Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER: - UDLÅNSHJÆLPEMIDLER BOLIGINDRETNING FORBRUGSGODER KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014 Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Hjælpemidler Kvalitetsstandarder

PLEJEOMRÅDET. Hjælpemidler Kvalitetsstandarder PLEJEOMRÅDET Hjælpemidler Kvalitetsstandarder Nr. 10 den 16. juli 2009 1 Indledning. Dette hæfte indeholder Plejeområdets kvalitetsstandarder på dele af hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandarderne er en

Læs mere

Udkast til kvalitetsstandarder. Boligændringer. 116 i lov om social service

Udkast til kvalitetsstandarder. Boligændringer. 116 i lov om social service Udkast til kvalitetsstandarder Boligændringer 116 i lov om social service Boligændringer... 3 Ombygning... 4 Tilbygning... 5 Boligskift fra lejebolig til ejerbolig... 7 Boligskift fra ejerbolig til ejerbolig...

Læs mere

kvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet

kvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet kvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet Indholdsfortegnelse Generel information om boligændringer... 3 Generel kvalitetsstandard for boligindretning...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af hjælpemidler og

Læs mere

Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Kvalitetsstandard Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 112, 113, 115 og 116. Placering i budget Målgruppe Center for

Læs mere

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Hjælpemidler:

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Hjælpemidler: Ældreområdet Kvalitetsstandard Hjælpemidler: Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING..3 - formålet med kvalitetsstandarderne

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration

kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration 1 SERVICEINFORMATIONER FOR KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte funktioner via hjælpemidler. Der tages

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

Kvalitetsstandard /Serviceniveaubeskrivelse for støtte til køb af bil - 2016

Kvalitetsstandard /Serviceniveaubeskrivelse for støtte til køb af bil - 2016 Kvalitetsstandard /Serviceniveaubeskrivelse for støtte til - 2016 Lovgrundlag Lov om social service 114 Bilbekendtgørelsen nr. 719 af 19. juni 2013 Link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152363

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og forbrugsgoder: 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser

Læs mere

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 1 Hvem kan få et hjælpemiddel Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om hjælpemidler Sagsforløb Du

Læs mere

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Sagsbehandling og afprøvning af biler Hjælpemiddelafsnittet, Vesterballevej 4-6 Økonomi og beregning af lån og gældsbreve

Læs mere

HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN

HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN SERVICEDEKLARATION SERVICEINFORMATIONER FOR HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN EFTER SERVICELOVENS 112. SERVICEINFORMATIONER FOR FORBRUGSGODER EFTER SERVICELOVENS 113. 1 HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr af 23/12/2012

Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr af 23/12/2012 Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr. 1432 af 23/12/2012 Hjælpemidler m.v. Kapitel 21 Hjælpemidler, boligindretning og befordring Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet Cirkulære nr. 0 af 21. december 2006 Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet Efter 74 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, har regionsrådet

Læs mere

Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil.

Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil. Forord Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil. I Furesø Kommune stræber vi efter at yde borgerne en

Læs mere

Boligindretning/boligskift efter Servicelovens 116

Boligindretning/boligskift efter Servicelovens 116 Kvalitetsstandard 2016-2017 Boligindretning/boligskift efter Servicelovens 116 1 1. INDLEDNING... 4 1.1 KVALITETSSTANDARDEN ET REDSKAB FOR KOMMUNEN OG BORGERNE... 4 1.2 VISITATION EN GENEREL VEJLEDNING...

Læs mere

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service

Ansøgning om støtte til køb af. bil efter lov om social service Ansøgning om støtte til køb af bil efter lov om social service 114 Ansøgning om støtte til køb af bil og særlig indretning Hvem kan søge Personer med et varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

Læs mere

borgeren. Fjernelse af dørtrin og udfyldning af hullet med en metalplade. Kommune.

borgeren. Fjernelse af dørtrin og udfyldning af hullet med en metalplade. Kommune. 5.1 Boligindretning: Fjernelse af dørtrin Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Er der afledte forhold

Læs mere

LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN

LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN 1 Visitation Visitation til boligændringer efter 116 i Lov om social service. Når kommunen

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER NY Socialafdelingen Hjælpemiddelteamet Områdekontor Brørup Stadionvej 15 6650 Brørup Side 1 af

Læs mere

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Kvalitetsstandard 2015 Hvad er hjælpemidler/ Hjælpemidler/forbrugsgoder er redskaber, der kan hjælpe dig, hvis du har en nedsat funktionsevne. Hjælpemidler kan for eksempel

Læs mere

Hjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel

Hjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel Hjælpemidler / Servicelovens 112 Det overordnede formål med tildeling/bevilling af hjælpemidler er at medvirke til at borgeren får mulighed for at føre så normal en tilværelse som muligt og i størst mulig

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 1 Hjælpemidler. Tårnby dok.nr

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 1 Hjælpemidler. Tårnby dok.nr Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 1 Hjælpemidler Tårnby dok.nr. 2024214 Forord Dragør og Tårnby Kommunalbestyrelser indgik i december 2004 en aftale om forpligtende

Læs mere

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler 2011 Indhold Indhold... 2 Visitation & Rehabilitering... 3 1. Ansøgning om et genbrugshjælpemiddel... 3 1.1. Visitation & Rehabilitering... 3 1.2 Hvad står der

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den

Læs mere

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Kvalitetsstandard 2016 Hvad er hjælpemidler/ Hjælpemidler/forbrugsgoder er redskaber, der kan hjælpe dig, hvis du har en nedsat funktionsevne. Hjælpemidler kan for eksempel

Læs mere

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 2011 2009 Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 Hvem kan søge Du kan søge om støtte til køb af bil eller særlig indretning af bil, hvis du eller dit barn har en varigt nedsat fysisk eller

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113

Kvalitetsstandarder for Udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113 Kvalitetsstandarder for Udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113 Gangredskaber Kørestole Tilbehør kørestole Cykler For at man som borger kan søge om støtte efter

Læs mere

Kropsbårne hjælpemidler

Kropsbårne hjælpemidler Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad

Læs mere

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Advokatpartnerselskab Ulrik Bangsbo Hansen Advokat J.nr. 308731 NOTAT om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Abbott Diabetes Care ( Abbott ) har bedt os udarbejde et notat om borgeres adgang

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til køb af bil

Kvalitetsstandard for støtte til køb af bil Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service 114 Bilbekendtgørelsen nr. 1043 af 7. september 2010 7 i lov om afgift efter brændstofforbrug. Man kan få bevilget støtte til bil på trivsels-, erhvervs

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hvad er et hjælpemiddel? Hvem vil betale? Identitet Livskvalitet Kontrol Trivsel Tryghed Værdighed

Læs mere

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 Indhold 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Formålet med at yde støtte til bil og/eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune Kvalitetsstandard for nødkald Samsø Kommune Hjemmeplejen Oktober 2014 Kvalitetsstandard for nødkald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Samsø Kommunes tilbud om nødkald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning

Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning Click here to enter text. Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning 23. november 2012 Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning I det følgende beskrives

Læs mere

FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE

FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE Budget- og regnskabssystem 4.5.7 - side 1 Dato: 1. december 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE 5.50 Botilbud til længerevarende ophold for udviklingshæmmede,

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Sammenskrivningen er ikke retlig bindende. Sammenskrivningen

Læs mere

TILBUD TIL ÆLDRE OG HANDICAPPEDE (32)

TILBUD TIL ÆLDRE OG HANDICAPPEDE (32) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.3 - side 1 Dato: Januar 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2012 TILBUD TIL ÆLDRE OG HANDICAPPEDE (32) 5.32.30 Ældreboliger Efter lov om almene boliger m.v. kan

Læs mere

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften Side 1 af 11 DOK nr xxxx af xx/yy/zzzz Offentliggørelsedato: xx-yy-zzzz Ressortnavn Vis mere.. Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften

Læs mere

Kommunikationscentret. Information om frit valg af hjælpemidler

Kommunikationscentret. Information om frit valg af hjælpemidler Kommunikationscentret Information om frit valg af hjælpemidler 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: VÆRD AT VIDE OM FRIT VALG AF HJÆLPEMIIDLER..2 NÅR DU VÆLGER KOMMUNENS TILBUD MED LEVERING VIA KOMMUNIKATIONSCENTRET...

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet Sociale rettigheder Lisjan Andersen Rigshospitalet Dagens indhold Hvor går jeg hen? Gode råd i kontakt til kommunen Arbejdsmarkedet Hjælpemidler Medicin og behandling Opsamling og evt. Hvor går jeg hen?

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015 Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvem kan få hjælpen? 3 Hvad

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Værd at vide om frit valg af hjælpemidler

Værd at vide om frit valg af hjælpemidler Værd at vide om frit valg af hjælpemidler Hvis du er bevilliget et hjælpemiddel, i henhold til Lov om Social Service 112 og 113 stk. 5, har du to muligheder. - Du kan låne dit hjælpemiddel fra Haderslev

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler - til fagpersoner på sygehuse, i kommuner og praktiserende speciallæger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Seminar om kropsbårne hjælpemidler den 11 maj 2016. Lovgivning og den korrekte sagsbehandling Serviceloven 112 og 113

Seminar om kropsbårne hjælpemidler den 11 maj 2016. Lovgivning og den korrekte sagsbehandling Serviceloven 112 og 113 Seminar om kropsbårne hjælpemidler den 11 maj 2016 Lovgivning og den korrekte sagsbehandling Serviceloven 112 og 113 INDHOLD I SERVICELOVEN 112 (og 113) PERSONKREDS 1) lægefaglig vurdering 2) social faglig

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder samt boligændringer efter Servicelovens 112, 113 og 116

Kvalitetsstandarder. Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder samt boligændringer efter Servicelovens 112, 113 og 116 Kvalitetsstandarder Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder samt boligændringer efter Servicelovens 112, 113 og 116 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 4 Vejen Kommunes værdier... 4 Lovgivning

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Hjælpemidler. Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven

Hjælpemidler. Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven Hjælpemidler Orientering om frit valg af leverandør af hjælpemidler efter Serviceloven Hjælpemidler frit valg af leverandør Ansøgning om hjælpemidler Du kan søge om hjælpemidler ved at henvende dig til

Læs mere

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Kvalitetsstandard Generel 2014

Kvalitetsstandard Generel 2014 Kvalitetsstandard Generel 2014 Lovgrundlag: Servicelovens 83 og 84 Mål Kommunalbestyrelsen ønsker: At yde en indsats, der opleves som en helhed, og som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. At

Læs mere

M: Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance 95

M: Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance 95 M: Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance 95 Kriterier Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) kan bevilges til dig, hvis du er fyldt 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysisk

Læs mere

Støtte til køb af bil

Støtte til køb af bil Kvalitetsstandard for Støtte til køb af bil Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for støtte til køb af bil. Kvalitetsstandarden beskriver det serviceniveau,

Læs mere

Sagsbehandlingstider på det sociale område

Sagsbehandlingstider på det sociale område Sagsbehandlingstider på det sociale område Kerteminde Kommune behandler ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Ifølge retssikkerhedsloven skal kommunen på det sociale område fastsætte en frist for,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010 2010 14-1 Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale

Læs mere

Støtte til køb af bil

Støtte til køb af bil Støtte til køb af bil servicedeklaration 1 Støtten skal medvirke til at man får mulighed for at føre så normal en tilværelse som muligt 2 Serviceinformationer for støtte til køb af bil efter Servicelovens

Læs mere