DEL I: DET MAKROSOCIOLOGISKE UDGANGSPUNKT... 9 DEL II: HACKERETIKKEN OG MOTIVATIONSTEORI... 21

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEL I: DET MAKROSOCIOLOGISKE UDGANGSPUNKT... 9 DEL II: HACKERETIKKEN OG MOTIVATIONSTEORI... 21"

Transkript

1

2 Abstract The present thesis seeks to shed light on the motivational basis of musicians in their work with, and distribution of, music. This is done with a normative theoretical basis in The Hacker Ethic of Pekka Himanen and a range of qualitative interviews with different musicians, each at a different point in their career. In addition, qualitative interviews have been conducted with representatives from respectively Piratgruppen, Antipiratgruppen and Creative Commons Denmark. The music scene as we know it has changed dramatically with the arrival of the Internet, and as internet connections have increased in speed so has the amount of content being distributed around the world. This has led to an enormous amount of both legal and illegal file sharing and, according to the record industry, to a rapid decline in music sales and a decrease in the livelihood of musicians. On the other hand, the same technological development has caused a new wave of free and open source software, produced by collaborating computer hackers, to flood the market challenging the existing software giants with serious alternatives. Taking a starting point in the macrosociology of Manuel Castells, the motivational theory of Abraham H. Maslow and the hacker ethic of Pekka Himanen, a theoretical foundation is built to clarify what makes a hacker tick. The interviews described are then being conducted, and, using the tools and conceptual framework created in the theoretical section, an analysis is made of the dominating needs and motivations in evidence for the musicians work with their music. This analysis gives a basis for a comparison of the motivational needs of the musicians and those of the computer hacker. Furthermore, it gives a basis for an understanding of music s role in the digital age. The analysis suggests many points of resemblance between the motivational needs of the hacker ethic and the musicians of today. Interestingly, there seem to be even more similarities between musicians belonging to musical genres emerging out of the network society such as electronic music and computer hackers. Still, a notable difference is found between part time musicians and full time musicians which doesn t appear as pronounced for computer hackers. This is deemed attributable to the craftsman like characteristics of computer programming and a presumed level of related education which is not necessarily the case for musicians. Finally, based on the results an outline is drawn of the future possibilities and role of musicians in the network society. This outline points to a tendency towards more free distribution of immaterial music and a movement for musicians earnings to be gained from more of an experience like economy. It will therefore be more and more important for musicians to build strong connections and relationships to the fans as the fan networks will constitute the Maecenas of tomorrow.

3 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING... 5 DEL I: DET MAKROSOCIOLOGISKE UDGANGSPUNKT... 9 INFORMATIONALISMEN THE NETWORK SOCIETY Castells rum og tid A BRIEF HISTORY OF WORK AND TIME DEL II: HACKERETIKKEN OG MOTIVATIONSTEORI THE HACKER ETHIC A THEORY OF HUMAN MOTIVATION Fysiske behov Behov for sikkerhed Sociale behov Påskønnelsesbehov Selvrealiseringsbehov THE HACKER ETHIC FORTSAT Linus Law, motivation og arbejdsetik Pengeetik, peer recognition og ejerskab Den åbne model FORELØBIG OPSUMMERING DEL III: DEN NÆRVÆRENDE PROBLEMSTILLING OG METODE DEN NÆRVÆRENDE PROBLEMSTILLING Det digitale multimediesamfund Den nye original er en kopi Kopiering i det digitale netværkssamfund Effekten af ulovlig fildeling og problemstillingens karakter Den åbne kopi model METODE Metodedesign for interviews Svagheder ved metoden Analysestrategi RELIABILITET/VALIDITET Reliabilitet Validitet DEL IV: ANALYSE OG DEN GRÅ MODEL ANALYSE Arbejdsetik og den umiddelbare motivation Håndværk og kunst Påskønnelsesbehov To binary or not to binary Den digitale udviklingskultur... 60

4 Pirateri og antipirateri Musikere og frihed i distribution OPSUMMERING DEN GRÅ MODEL KONKLUSION LITTERATUR REFERENCER:

5 Forord Den 26. november 2008 stadfæstede Østre Landsret Fogedrettens kendelse om, at internetudbydere skulle pålægges at lukke for deres kunders adgang til hjemmesiden The Pirate Bay; en side, som ikke selv lægger ulovlige filer til rådighed men udbyder et kategoriseringssystem til torrents, hvilke skabes og benyttes af sidens brugere til blandt andet at hente ulovlig musik og film. Siden bruges ligeledes til at finde og hente lovlige filer. (Efterfølgende er The Pirate Bays svenske ophavsmænd blevet fundet skyldige for krænkelse af ophavsretsloven i Sverige og blevet tildelt både fængselsstraf og millionbøde.) Jeg har selv benyttet The Pirate Bay til at finde masser af torrents, så da jeg læste denne nyhed for knap et år siden, blev jeg ramt af en vis forundring og til dels harme. Jeg var godt klar over, at der på The Pirate Bay ligger masser af torrents, som linker til ulovlige filer, men jeg følte ikke, at det var The Pirate Bays ansvar, på samme måde som jeg ikke mener, det er Googles ansvar, at The Pirate Bay dukker op med link i deres søgeresultater. Jeg kunne derfor ikke helt finde ud af, om jeg faktisk syntes, der var tale om et brud på den fri ytringsret. Da jeg var yngre spillede jeg selv meget musik i forskellige bands, og jeg havde en drøm om at gå på Musik Konservatoriet og blive professionel musiker. Helst med kæmpe succes naturligvis. Mit liv tog en anden drejning, og jeg spiller i dag kun sjældent musik, men jeg har stadig en stor sympati for og interesse i musikken og musikernes verden. Derfor har jeg også benyttet The Pirate Bay til at hente masser af ny musik, som jeg så har kunnet lytte til og lære at kende. Hvis musikken har fanget mig tilpas meget, har jeg købt CD en. I de tilfælde, hvor jeg har haft stor tiltro til kunstneren på forhånd, har jeg derimod oftest bare købt CD en, så snart den kom ud. Derfor ejer jeg i dag således og til min kones store fortrydelse en CDsamling på over 1000 CD er. Før jeg lærte om, at det var muligt at hente musik på nettet, købte jeg også mange CD er. Mange af disse køb var dog mere spontane. De blev derfor kun hørt et par gange og står nu bare og optager plads, indtil jeg en dag får taget mig sammen til at gå ned i den lokale brugt CD forhandler og bytte dem til noget andet. I dag er det derimod sjældent, jeg køber en CD, som jeg efterfølgende fortryder. Derfor har jeg heller aldrig helt forstået den krig, der er blevet kørt mod fildelingstjenester, da det for mig har været et nyttigt værktøj, som har hjulpet mig til at udvælge de kunstnere, hvis kunst jeg helst ville støtte. Ikke et alternativ til CD en. Mere kvalificeret musikvalg bør gavne de mere kvalificerede kunstnere, hvilket jeg ser som noget positivt. Dette er baggrunden for min nuværende interesse i feltet, og det er denne interesse, der har været min motivation for at beskæftige mig med nærværende speciales emneområde. Jeg føler selv, at min skriveproces har givet mig et mere nuanceret billede og en uddybet forståelse af området, og den har yderligere styrket min lyst til at beskæftige mig videre dermed. Det er derfor også mit håb, at noget af denne passion og fascination for emnet kan smitte af på læseren. Daniel Q. H. Pryn, København, februar

6 4

7 Indledning Informationssamfundet og informationsalderen er eksempler på nogle af tidens store buzz words (ligesom buzz word i øvrigt er). Vi er trådt ud af industrialiseringens tunge grå skygge og ind i informationsalderens klare skarpe lys. Ofte karakteriseres informationsalderen ved samfundets ændrede karakter, hvor viden og information er blevet de bærende kræfter, men som kan påpeges, har dette gjort sig gældende i mange eller alle samfund gennem historien. Hvorvidt det har været viden om Nilens oversvømmelser og afgrødernes optimale udnyttelse, eller det har været viden om dampmaskinens muligheder og samlebåndets potentiale, så har grundlæggende viden om de dominerende teknologier altid været både befolkning og styre magtpåliggende, uanset hvori de dominerende teknologier bestod. Lige så vel som vi nu kigger tilbage på tidligere tiders viden gennem oplysningens klare briller, vil de næste generationer med al induktiv sandsynlighed kigge tilbage på os med samme hovedrysten og overbærende smil. Et fællestræk, som derimod gør sig gældende ved mange af denne tids teknologier, er den gradvise ophævelse af tid stedbarrieren mellem afsender og modtager. Kommunikation har tidligere været påvirket og styret af den fysiske lokation, afsender og modtager befandt sig på, og distancen mellem de to har oftest været direkte proportionel med en tidsmæssig forsinkelse i kommunikationen. Med telegrafens og senere telefonens udbredelse er vi blevet i stand til at dele viden og information på tværs af tusindvis af kilometer uden mærkbar tidsmæssig interferens. Radioen og fjernsynet har overtaget dominansen fra de trykte nyhedsmedier, hvilket ligeledes har medført real time distribution af information på trods af fysiske distancer. Med udbredelsen af internettet i midt halvfemserne, er vores netværks og kommunikationsstrukturer igen blevet omvæltet. Ikke kun fordi det som de andre medier er med til at ophæve tid stedbarrieren i vores kommunikation, men fordi det i stor grad har omdefineret vores forståelse af social og kommunikationsnetværk. Vi kommunikerer naturligvis gennem mail systemet, hvilket kan ses som en direkte pendant og forbedring af det fysiske brev, men vi kommunikerer også i stigende grad gennem internetfora, blogs med mere, hvor adressaten ikke længer er begrænset, men er blevet en ubekendt og ubegrænset mængde bestående af hvem som helst, som gider kigge på vores indlæg. I kraft af den personlige computers gennemtrængende udbredelse, er der desuden sket en stærk immaterialisering af objekter. Denne immaterialisering er ikke et nyt begreb, men har længe gjort sig gældende i vores økonomiske system, hvor rigdom og handlekraft er repræsenteret ved tal på bankkonti og papirsedler, som uden for den gældende kontekst ville være værdiløse. Dog er der sket en udvidelse af denne gennem computeren og digitaliseringen. Vi hæfter værdi ved ejerskab af objekter, som består af 0 er og 1 taller, fordi de repræsenterer noget andet og mere end summen af den magnetisme, hvori deres fysiske eksistens består. Det samme kan man måske sige om et maleri af Monét From far away, it's OK, but up close, it's a big old mess 1 eller om al kunst for den sags skyld; dets værdi er immateriel og (nogen gange) større end summen af dets enheder. Forskellen ligger naturligvis i dets unikhed. Hver eneste Monétmaleri er unikt, og det samme vil derfor gøre sig gældende for ejerskabet heraf. Dette gør sig ikke gældende for de digitale immaterielle objekter. De er ens umiskendelige fra hinanden og direkte kopierbare. Ejere af digitale objekter har derved muligheden for at multiplicere disse uendeligt, og det 1 Citat fra filmen Clueless. 5

8 ubesvarede spørgsmål her bliver naturligt, hvorvidt der derved opstår uendelig værdi, eller inflation og i stedet en devaluering af den oprindelige værdi. Opsummerende står vi altså i en tidsalder, hvor tidstedbarrieren og derved betydningen af den fysiske lokation i udbredt grad er ophævet. Vores kommunikationsnetværk har ændret sig fra udvalgte adressater til potentielt alle internetbrugere, og digitaliseringen har medført en immaterialisering og duplicerbarhed af både værdiløse og værdifulde objekter. Denne udbredelse af internettet og det digitale medie er ifølge pladeindustrien kilde til store tab for både denne samt for de kunstnere, den repræsenterer. De digitale medier skaber grobund for piratkopiering uden det begrænsende kvalitetstab, som gjorde sig gældende for de analoge medier, og teknologier som P2P (peer to peer) har ændret størrelsen af musikdelingsnetværk fra begrænsede vennegrupper til organiserede piratnetværk i millionstørrelsen. Samme omstændigheder gør sig naturligt gældende i softwareverdenen, som i modsætning til musikken ikke blot er havnet i, men derimod både er født ud af og har været med til at afføde denne situation. Selvom det langt fra er alle i softwareverdenen, der bifalder de nye fildelingsbevægelser og konsekvenserne heraf, er der opstået softwarebevægelser, som trives af og ved netop disse omstændigheder. Disse softwarebevægelser, som samlet betegnes FLOSS (free/libre/open source software), er kendetegnet ved, at de ikke blot tillader fri distribution af deres programmer, men ydermere giver åben adgang til kildekoden, således at andre programmører kan læse, rette i og benytte denne kode i produktionen af nye programmer, så længe de blot krediterer de oprindelige skabere og videregiver samme friheder i de nye programmer. Når man er vant til en rettighedskultur og en markedsøkonomi baseret på køb og salg af produkter, kan det være svært at forstå, hvad bevæggrunden er for de folk, som vælger at lade deres produkter distribuere frit, og som forklaring herpå præsenterer Pekka Himanen The Hacker Ethic. Hackeretikken er ikke blot en deskriptiv beskrivelse af, hvilke bevæggrunde der gør sig gældende for disse folk, men en normativ teori, som søger at definere hvilke motivationer, der skal være dominerende, for at der tale om en hackerkultur. Det, der gør Himanens teori interessant i nærværende sammenhæng, er dog dens påståede generaliserbarhed og applicerbarhed på andre ekspert og entusiastkulturer end blot computerhackere. Hvis de samme grundlæggende motivationsbehov gør sig gældende for musikerbefolkningen, kan denne således også defineres som en hackerkultur, og hvis hackeretikken kan forklare FLOSS modellens løsningsforslag på den nuværende situation i softwareverdenen, bør den således også kunne hjælpe til at belyse og forstå, hvorvidt og hvorledes tilsvarende løsningsforslag kan gøre sig gældende for den situation, musikbranchen står i. Da hackeretikken i mindre grad selv bidrager med en sådan, er det valgt yderligere at inddrage motivationsteori for at skabe et bedre udbygget og mere brugbart begrebsapparat til den samlede forståelse, og undersøgelsesspørgsmålet kommer således til at lyde: Hvilke motivationsbehov gør sig gældende for musikeres arbejde med og distribution af musik, og i hvor høj grad svarer disse overens med de behov, der gør sig gældende for hackeretikken? Med underspørgsmålet: Hvilke tendenser kan der på baggrund af ovenstående undersøgelse forventes at gøre sig gældende for den fremtidige musikerrolle? 6

9 For bedst muligt at besvare disse spørgsmål, er det valgt at opdele specialet i fire overafsnit, som har til hensigt at være strukturerende for den teoretiske fremgangsmåde og det senere analysearbejde. DEL I: DEL II: DEL III: DEL IV: Det makrosociologiske udgangspunkt Hackeretikken og motivationsteori Den nærværende problemstilling og metode Analyse og den grå model Det er en central pointe, at der i dette speciale arbejdes ud fra et normativt teoretisk udgangspunkt. Med dette menes der, at det ikke er hensigten at undersøge eller tage stilling til, hvorvidt den benyttede teori kan siges at være sand eller falsk. Det er derimod ønsket at undersøge, hvorvidt den benyttede teori er brugbar til at belyse, forstå og nuancerer den konkrete problemstilling. Den indsamlede empiri er begrænset til seks aktører, og dette speciale har derfor ikke nogen statistisk repræsentativ udtalelseskraft. Ikke desto mindre kan holdninger og udtryk alligevel opfattes som repræsenterende for de specifikke interviewområder, og det er således ønsket, at de afstedkomne resultater skal bidrage ved at være illustrative for relevante forhold og tendenser. 7

10 8

11 DEL I: Det makrosociologiske udgangspunkt 9

12 10

13 Informationalismen Den teknologiske udvikling er fundamental for sociale ændringer. Eksempelvis blev industrialismen født ud af dampmaskinens opfindelse, og derved blev nye socialklasser skabt og andre reformeret. Denne opfindelse banede blandt andet vej for damplokomotivet og jernbanen, som ved deres udbredelse revolutionerede store dele af verdens infrastruktur og dannede broer mellem geografiske områder, som før havde været afskåret for størstedelen af befolkningen. Den transsibiriske jernbane bygget mellem 1891 og 1916 fremstår om noget som et monument herfor og tilbagelægger med sine imponerende kilometer knap en fjerdedel af jordens omkreds. Bygningen af denne havde været en politisk beslutning, som kun var mulig grundet den teknologiske udvikling, der havde fundet sted, men efterfølgende har den opståede kontakt og transportflade dannet muligheder for nye og uforudsete økonomiske og kulturelle udvekslinger. Med andre ord er påvirkningen af en teknologisk revolution som jernbanen altså ikke begrænset til et enkelt område i samfundet, men spreder sig gennem alle dets facetter. Som Manuel Castells skriver, er det derfor ikke muligt at forstå teknologien uden at kigge holistisk på den i dens egen multidimensionelle matrix. 2 Det kan her indskydes, at udviklingen af teknologi vil være afhængig af det samfund, udviklingen finder sted i, som igen vil være afhængig af økonomi, geografi, politisk styre etc. En nærmere diskussion af disse relationer og deres gensidige påvirkning er dog et helt andet studie i sig selv, og nærværende beskrivelse skal derfor læses og forstås som en teoretisk abstraktion. Når dampmaskinen er valgt som eksempel, er det for at påpege en anden af Castells pointer; nemlig at de teknologiske systemer udvikler sig gradvist, indtil der sker en kvalitativ ændring af en sådan grad, at en teknologisk revolution finder sted, og dette kan medføre et nyt teknologisk paradigme. 3 Dampmaskinen var som nævnt kimen til den industrielle revolution, og den nyfundne evne til at producere energi affødte revolutioner inden for mange andre videnskabelige felter, som igen var med til at medføre industrialismen; et teknologisk paradigme karakteriseret ved menneskets mulighed for at producere og distribuere artefakter uden at være afhængig af de omkringliggende naturlige omgivelser. Hele den teknologiske infrastruktur blev således påvirket, og dette skabte grobund for nye typer produktioner, et nyt forbrug og en ny social struktur, som tilsammen dannede industrialismen og det industrielle samfund. Ifølge Castells er vi nu på vej ud i et nyt teknologisk paradigme informationalismen som er i gang med at erstatte industrialismen. Som han påpeger, er dette ikke et skifte, der sker fra dag til dag eller i løbet af et par år men er en langsom omvæltning, der sker ved en gradvis absorbering af de gamle sociale former i de nyopståede. Han stiller også selv det oplagte spørgsmål: Hvorledes ved vi, at et givent paradigme (her informationalismen) er dominerende vis a vis et andet/andre (her industrialismen)? Hvortil han svarer: It s simple: because of its superior performance in the accumulation of wealth and power. 4 Der er altså ikke nødvendigvis tale om et humanistisk fremskridt eller en positiv omvæltning af tidligere tiders dårligdom, men nærmer om et darwinistisk overlevelsessystem, hvor det stærkere paradigme æder det mindre stærke. Værdiladningen af det nye paradigme er udelukkende in the eye of the beholder. Informationalismen er ligesom industrialismen et teknologisk paradigme og refererer derfor til teknologi og ikke eksempelvis sociale strukturer eller institutioner, om end der som beskrevet ovenfor sker gensidig påvirkning mellem disse. Dette er også årsagen til, at Castells benytter termen informationalisme frem for 2 Se Himanen 2001: Se Castells 2004: Himanen 2001:

14 informationsalderen eller informationssamfundet, som findes misvisende termer, da informationer og viden ikke er unikt for den tid, vi lever i. Uanset indholdets mere primitive 5 karakter, har disse altid været bærende elementer for både overlevelse og opretholdelse af samfundet i samtlige kulturer gennem tiden, og det synes arrogant at tro, at vores kultur og samfund skulle være mere orienteret mod sophia, end det tidligere har været tilfældet. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at et paradigmeskift som det, der er ved at finde sted, ikke betyder, at det gamle paradigmes egenskaber og resultater forsvinder eller mister deres relevans. Industrialiseringen betød eksempelvis ikke, at landbruget ophørte eller blev mindre vigtigt. Der var stadig brug for mad til at holde menneskeheden kørende, men landbruget og dets teknologi ændrede hastigt karakter. Maskiner, som effektiviserede produktionen, blev produceret, og det skabte igen mulighed for større og mere hierarkiske produktionsapparater, som krævede færre ansatte. Landbruget ophørte derved langsomt med at være den dominerende drivkraft i samfundet, om end vigtigheden af dets produktion forblev den samme. Det samme gør sig altså gældende nu, hvor informationalismen ifølge Castells er ved at overtage for industrialismen. Så hvad karakteriserer informationalismen? Informationalismen er [ ]based on the augmentation of the human capacity in information processing around the twin revolutions in microelectronics and genetic engineering. 6 Her ledes vi dog blot til at stille det næste spørgsmål: Hvori ligger det revolutionære i lige netop disse opfindelser vis a vis tidligere store informations og kommunikationsopfindelser som eksempelvis trykpressen og telegrafen? Også disse har haft enorm indflydelse og medført enorme ændringer i vores måde at kommunikere. Ifølge Castells er der tre essentielle egenskaber ved disse nye teknologier, som har ført til det nye teknologiske paradigme: 1. Their self expanding, processing and communicating capacity in terms of volume, complexity, and speed. 2. Their recombining ability on the basis of digitization and recurrent communication. 3. Their distributing flexibility through interactive, digitized networking. 7 Ovenfor refererer Castells til teknologiske revolutioner inden for både mikroelektronikken og genteknologien. Disse er ikke sket uafhængigt af hinanden. For eksempel har gennembruddet inden for genteknologi kun været muligt i kraft af den processorudvikling, der er kommet takket være mikroelektronikken, og der er i det hele taget masser af fællestræk mellem de to felters udvikling. For nærværende speciale synes det dog mindre relevant at gå i dybden med genteknologiens udvikling, og fokus vil derfor holdes på mikroelektronikken, inden for hvilken de tre egenskaber nu vil blive uddybet. Den mikroelektroniske revolution inkluderer både mikrochippen, computere og telefonnetværket, og som Castells skriver, har softwareudviklingen også haft en vigtig rolle, men det er alt sammen afhængigt af de underliggende elektroniske kredsløb. De opståede digitale elektroniske teknologier har banet vej for en hidtil uhørt stigning i kapaciteten til at behandle information. Ikke kun i forhold til mængden af information, 5 Ordet primitiv benyttes her i antropologisk forstand og uden negativ værdiladning. 6 Himanen 2001: Castells 2004:

15 men også i forhold til både kompleksiteten og hastigheden deraf, og denne stigning i kapacitet og processorkraft har været eksponentiel gennem de sidste tre årtier. Der er dog ikke kun tale om en kvantitativ udvikling, men også en kvalitativ: [...] the capacity of these technologies to self expand their processing power because of their recurrent, communicative ability. This is because of the continuous feedback effect on technological innovation produced by the knowledge generated with the help of these technologies. 8 Det første punkt er således, at grundet deres synende uendelige rekonfigurationsmuligheder, besidder disse teknologier udviklende egenskaber til at skabe nye og uforudsete innovationsprocesser. Når der skrives synende uendelige, skyldes det, at det naturligvis ikke er muligt at forudse, hvorvidt der vil opstå en fysisk grænse for mikrochippens kapacitet, eller hvad en eventuel konsekvens heraf vil være. En mere formel version af hypotesen bliver derfor, at vi gennem de sidste tre årtier har oplevet en selvgenereret og ekspansiv kapacitet i mikroelektronikkens evne til at behandle information, og de nuværende netværkskapaciteter vil med al sandsynlighed blive erstattet af nye innovationsbølger indtil en fysisk grænse for disse teknologiers processeringskapacitet nås, og et nyt teknologisk paradigme opstår. Det andet punkt består i de digitale teknologiers evne til at rekombinere information på baggrund af tilbagevendende interaktiv kommunikation. Med dette punkt refererer Castells til hypertekst eller i daglig tale; internettet 9. I kraft af digitalisering af både tekst, billeder og lyd giver internettet adgang til næsten alle verdens medier fra næsten alle steder i verden og giver yderligere mulighed for at linke og rekombinere disse. Rekombination er kilde til innovation, og i og med at denne efterfølgende giver mulighed for yderligere interaktion, skabes der en stigende udviklingsspiral af meningsfuld information. Denne mulighed for at eksperimentere med at rekombinere information fra en mangfoldighed af forskellige kilder udvider den eksisterende viden og skaber nye forbindelser mellem forskellige vidensfelter og deres applikationer [ ] precisely the source of knowledge innovation in Kuhn s theory of scientific revolutions 10. Det tredje og sidste punkt handler om distributionsfleksibiliteten ved interaktive digitaliserede netværk. Mikroelektronikken i form af mikrochippen i form af den personlige computer som den mest oplagte har spredt sig til næsten alle områder af verden både inden for militær, politik, forretning og privatliv. Der er sket en softwareudvikling, som har medført, at selv lægmænd kan interagere aktivt med dette medie, og i takt med den trådløse netudbredelse sker der en forøgelse af kommunikationspunkter for både individer og organisationer. Derved er der både tale om en stigning i mætningen af kommunikationsnetværk men også i fleksibiliteten og integrationen af disse i samtlige områder af vores sociale og samfundsmæssige sfærer. 8 Castells 2004: Internettet er dog ikke en helt så præcis beskrivelse, da dette også inkluderer mails, hvilke ikke er en del af nærværende reference, og World Wide Web ville derfor være mere præcist. Af sproglige hensyn vil ordet internet alligevel benyttes i denne sammenhæng. 10 Castells 2004:

16 The Network Society Ud af informationalismen opstår netværkssamfundet 11, og dette har spredt sig over hele verden som den dominerende sociale organisationsform i vores tid. 12 Castells selv definerer netværkssamfundet som den sociale struktur, der er karakteriseret ved, hvad folk gennem mange år har kaldt informationssamfundet eller post industrialismen. Problemet ved disse deskriptive termer er dog, at de ikke er analytiske nok, hvilket allerede er blevet nævnt i relation til informationssamfundet, og Castells netværkssamfund er altså ikke blot et ønske om hælde gammel vin på nye flasker men derimod et ønske om at skabe større substans. På samme måde som informationalismen ikke bare handler om at sætte fokus på viden og informationer, handler netværkssamfundet ikke bare om (sociale) netværk. Det gælder nemlig som med viden, at netværks vigtighed historisk altid har gjort sig gældende. Netværkssamfundet er en social struktur drevet af de informationsteknologier, der er karakteristiske for det informationalistiske paradigme, eller med andre ord: A network society is a society whose social structure is made of networks powered by microelectronics based information and communication technologies. By social structure I understand the organizational arrangements of humans in relationships of production, consumption, reproduction, experience, and power expressed in meaningful communication coded by culture. A network is a set of interconnected nodes. A node is the point where the curve intersects itself. A network has no center, just nodes. 13 A network is a set of interconnected nodes. Denne definition af et netværk er dog noget formel og abstrakt og kan appliceres på næsten alle former for organisationer både sociale og naturlige selv den hierarkiske. 14 For at forstå, hvad Castells mener, synes det derfor oplagt at kigge nærmere på hans definition af nodes. Også her støder vi dog på en noget vag definition: What a node is, concretely speaking, depends on the kind of concrete network of which we speak. 15 Karakteristisk for Castells er hans teori defineret så generelt, at det kan være fristende at karakterisere den som meningsløs. Det vil dog være en forhastet konklusion, og denne generalisering skyldes øjensynligt, at Castells ønsker, at hans teori skal være fleksibel nok til at dække en bred vifte af empiri. For at forstå det konkrete i hans definitioner er det nødvendigt at læse dem på baggrund af helheden i hans teori, og nedenfor vil der derfor udlægges en sådan tolkning af Castells netværksteori, hvorigennem ovenstående citat bedre kan forstås. Netværket som organisation kan defineres som en samling af to eller flere aktører, der indgår i gentagen og vedvarende interaktion med hinanden, uden at der for denne interaktion findes en afgørende eller bestemmende autoritet 16, og i klassisk organisationsteori lægger netværket sig derved mellem yderpunkterne marked og hierarki. Netværket skiller sig ud fra markedet ved at være defineret ved den gentagne og vedvarende interaktion. Det betyder ikke, at der ikke kan være vedvarende interaktion mellem to aktører i en markedsorganisation, men en sådan er ikke en nødvendighed, og interaktionen herimellem 11 Termen netværkssamfund er blevet benyttet af mange forskellige forskere og skribenter og i større eller mindre overensstemmelse med Castells. I nærværende speciale vil det dog udelukkende referere til Castells definition medmindre andet specifikt er nævnt. 12 Se Himanen 2001: Castells 2004: Stalder 2006: Castells 2000: Se Stalder 2006:

17 er desuden ikke definerende for disse. I markedsstrukturen er aktørerne i højere grad defineret ved deres strategier, hvortil markedet fungerer som middel. Den hierarkiske organisation derimod er netop karakteriseret ved den gentagne og vedvarende interaktion aktører imellem, men i høj grad også ved de(n) afgørende og bestemmende autoritet(er) for sådanne interaktioner. Aktørerne er altså her defineret ud fra hierarkiet og deres plads i dette. Netværket som organisation lægger sig som skrevet mellem disse to yderpunkter, og dette gør sig også gældende i den måde, netværket og aktørerne gensidigt definerer hinanden. De vedvarende relationer mellem aktørerne og de mønstre, der derved dannes, definerer netværket, men omvendt defineres de enkelte aktører ved deres rolle(r) i netværket. Den vedvarende interaktion aktører imellem gør netværk personlige, og den ikke eksisterende kontrolstruktur gør dem samtidig organiske. I tilfælde af uenighed og konflikter må disse løses gennem forhandlinger. Findes en løsning ikke, vil forbindelsen blive lukket, hvilket så åbner op for nye forbindelser med nye aktører, og netværket er således i konstant forandring. Den relative fordel ved et forbindelsespunkt i netværket udgøres ikke så meget ved dets specifikke egenskaber men i højere grad ved dets evne til at bidrage med værdifuld information til netværket. På den måde bliver de store knudepunkter ikke centre men kommunikationskontakter, og disse agerer ud fra netværkets logik, som er binær inklusion/eksklusion 17 hvorfor Castells også definerer netværket som en automaton 18. Netværket som social struktur er derved ikke værdiladet men afhænger udelukkende af de givne mål og mulighederne for at opnå disse mest effektivt. Som social struktur er denne automaton programmeret af de sociale aktører og institutioner, men efterfølgende påtvinger netværket sin strukturelle logik på de menneskelige komponenter. Trods netværkets fremståen som organisk homogen helhed er det dog vigtigt at påpege, at informationsstrukturen er asymmetrisk, og at netværket på denne måde alligevel kan siges at besidde en grad af (uformel) hierarkisk struktur. I kraft af aktørernes forskellige mængder informationsbidrag, vil nogle aktører naturligt også have mere brug for andre, end det er tilfældet den anden vej rundt. Derved vil forhandlingsudgangspunktet i tilfælde af uenighed også variere fra aktør til aktør alt efter hvem i netværket, der forhandles med, og hvad, der forhandles om. Denne asymmetri er dog komplementær i forhold til netværksstrukturen forstået på den måde, at de forskellige aktører har brug for hinanden både til at opretholde deres egen identitet og for at holde det samlede netværk kørende. Netværket er altså ikke homogent men heterogent, og denne heterogenitet er således ikke skabt på baggrund af hverken hierarki eller lighed medlemmerne imellem men derimod ud fra et fællesskab af formål. Et formål som giver et værdigrundlag og udgangspunkt for forhandlinger. [N]etworks operate on the basis of a common protocol and a shared set of goals. 19 Både protokol og mål kan ændre sig med tiden, og det er i kraft og på baggrund heraf, at netværkets organiske struktur indlemmer eller udskiller sine medlemmer. Opsummerende kan netværk således defineres som en vedvarende organisationsstruktur opbygget af heterogene medlemmer uden eksplicitte hierarkiske relationer. Strukturen er asymmetrisk, relationel og organisk baseret på et fællesskab af værdidannende formål og funktionelle regler defineret gennem vedvarende forhandlinger, hvorigennem både aktørers og netværks identitet, roller og formål defineres og redefineres. Således definerer medlemmerne netværkets formål og værdier, for så selv at blive redefineret af netværkets kontinuerlige omstrukturering og deres plads i denne. 17 Castells 2004: Himanen 2001: Stalder 2006:

18 Castells rum og tid Som afslutning på disse afsnit om Castells er det værd at tage et kort kig på hans to begreber; space of flows og timeless time. Castells rumbegreb skal forstås som en social relation. Modsat den klassiske newtonske forståelse af rummet som værende absolut, uendeligt og uafhængigt af de objekter, der befinder sig i dette, afstammer Castells rumbegreb af Leibnitz 20, der så rummet som blivende skabt mellem og derved af objekterne. Rummet bliver således relationelt afhængigt af de objekter, det indfinder sig imellem og forholdet mellem disse og det giver derfor ikke mening at tale om det tomme rum, da dette er en substans uden egenskaber. 21 Newton Leibniz diskussionen var i høj grad ontologisk og omhandlede det spatiale rum, hvorimod Castells rumbegreb udelukkende er epistemologisk og omhandler det sociale rum. Når der alligevel tages udgangspunkt i denne historiske diskussion, er det fordi, at både rum og tidsbegrebets udvikling også er historisk funderet, og de generelle træk ved diskussionen stadig er relevante trods det ændrede fokus. For Castells er rummet altså en social konstruktion, og vigtigheden i den bagvedliggende teori findes derfor ikke i dens intrinsiske sandhed men i dens effekt. Målet med teorien er at give os en brugbar forståelsesramme (på baggrund af hvilken, vi så igen kan danne nye teorier og derved opnå en multifacetteret og mere hel forståelse). Rummet er dog også kilde til sociale dynamikker, så forholdet mellem rummet og de sociale rammer bliver derved et gensidigt skabende forhold vis a vis forholdet mellem netværk og aktører. For at forstå det sociale rum er det nødvendigt også at forstå den sociale tid. Rum og tid er gensidigt definerende, forstået således at rummet danner den materielle basis for social tidsdeling, men er samtidig defineret ved at være det sted, hvor social tidsdeling kan finde sted; space is the material support of timesharing social practices. 22 Hvis sociale aktører ikke er til stede i det samme rum, kan de ikke dele tid. Det vil sige, de kan ikke interagere med hinanden i real time. Tidligere har dette rum været bundet til en fysisk lokation a locale whose form, function, and meaning are self contained within the boundaries of physical contiguity 23 hvor begge aktører befandt sig. Sådanne rum kan sagtens være forbundne til andre rum, men hvis det tager tid at bevæge sig fra det ene til det andet, kan tidsdeling ikke finde sted imellem disse. Et sådant fysisk rum kalder Castells for space of place, og det er dette rum, som tidligere har dannet norm og grundlag for vores kommunikation. I takt med den teknologiske udvikling inden for teleindustrien, er der dog sket en ændring i vores rumbegreb og derved også af vores tidsbegreb. Telefonens udbredelse har medført, at vi ikke længere behøver at dele fysisk lokation for at kunne kommunikerer uden tidsmæssig interferens, og derved er rumbegrebet blevet komprimeret eller grænserne for vores sociale rum har rykket sig, således at vi er blevet i stand til at dele tid på tværs af fysiske barrierer. Denne udvikling har naturligvis været gradvis i takt med teknologiens udbredelse, men ifølge Castells skete der et skift på et ikke specificeret tidspunkt i 1980 erne, hvor de sociale praksisser, som var baseret på fysisk lokalitet, holdt op med at være dominerende. I modsætning til en mere postmoderne tilgang, hvor kompressionen af rum og tid til sidst vil lede til begrebernes ophør, ser han som nævnt disse begreber som fundamentale for det sociale liv, og de kan derfor ikke forsvinde. I stedet vil denne negative kvantitative dynamik lede til en ny kvalitativ tilstand, som redefinerer tid og rumbegreberne. En sådan kvalitativ ændring er her materialiseret 20 Gottfried Wilhelm Leibniz ( ). 21 Stalder 2006: Castells 2000: Castells 2000:

19 i telekommunikationen, og der kan drages en næsten direkte analogi til det tidligere paradigmeafsnit. Telefonen er de sociale tid og rumbegrebers dampmaskine, som i kraft af sin spredning og de muligheder, det medfører, lægger kimen til et paradigmeskift i vores sociale interaktion. Det betyder som nævnt ikke, at det gamle paradigmes værdier og egenskaber ophører med at være relevante, men det betyder, at de ophører med at være dominerende og normsættende, og trækker vi analogien et skridt videre, er vi pt i fuld gang med at sprede internettets jernbane over det meste af kloden. Resultatet af denne kompression/ændring er altså en ny forståelse af tid og rum, som Castells kalder timeless time og space of flows. De er en integreret del af den generelle transformation af de dominerende sociale organisationer fra den faste hierarkiske organisationsstruktur til de fleksible netværk. Rummet er ikke længere bundet af hverken fysiske eller hierarkiske strukturer, men er blevet distribueret ud i netværket, hvor det er formet af og former netværkets kommunikationsstruktur, og på samme måde som netværksstrukturen er rummets logik også blevet binær. Felix Stalder kalder det en binær spatial logik: Within the space of flows, there are, in principle, only two states of distance: here and not here, presence and absence, no distance and infinite distance. 24 Dette nye rumbegreb gør sig især gældende i internettets struktur, hvor det fysiske rum er helt forsvundet ud af ligningen, og samtidig har denne kommunikationsform medført, at tidsbegrebet har mistet sin lineære form. Med Castells teori er der nu blevet dannet et makrosociologisk billede af den samtid, nærværende problemstilling udspiller sig i. Denne er blevet præsenteret i sin historiske kontekst, og det er den naturligvis fordi, selvsamme kontekst har betydning for den kommende præsentation af hackeretikken. Derfor vil blikket nu også starte med at blive vendt mod den historiske optakt til hackeretikken. A brief history of work and time Et vigtigt element i Pekka Himanens hackeretik er hackernes forhold til og opgør med de klassiske tids og arbejdsbegreber. Det er derfor valgt at starte med kort at gengive Himanens historiske fremstilling af den vestlige kulturs tids og arbejdsbegreber, da en forståelse af disse er nødvendig for den senere beskrivelse af hackeretikken. Der vil ikke blive taget stilling til, hvorvidt denne fremstilling er objektiv eller (historisk) korrekt. Den vestlige verdens arbejdskultur er ifølge Himanen domineret af den såkaldte protestantiske etik (også kaldet den protestantiske arbejdsetik eller den puritanske arbejdsetik). 25 Begrebet stammer fra Max Webers berømte værk Die protestantische Ethik und der Geist des Kapitalismus (Den protestantiske etik og kapitalismens ånd) fra 1904, og er baseret på den calvinistiske opfattelse, at hårdt arbejde er en essentiel del af menneskets spirituelle kald, og at verdslig succes er et tegn på personlig frelse, hvilket i sin ekstreme form måske er bedst gengivet i den puritanske kirkeleder Richard Baxters ord: It is for action that God maintaineth us and our activities; work is the moral as well as the natural end of power, og: A truly godly servant will do all your services in obedience to God, as if God Himself had bid him do it. 26 Opsummerende kan den protestantiske etik samles i tre punkter: Arbejde er et mål i sig selv, arbejde skal udføres så vel som muligt, og arbejde er en pligt. Denne tilgang går ifølge Weber hånd i hanke med den kapitalistiske sociale 24 Stalder 2006: Himanen 2001: Citeret i Himanen 2001:

20 etik, som ligeledes opstod i det 16. århundrede, hvor den arbejdende skal føle en forpligtelse og et ansvar for det arbejde, denne udfører, og skal udføre sit arbejde som er det et mål i sig selv. Det bør her indskydes, at den protestantiske etik som begreb ikke er bundet til en religiøs gruppe, om end den stammer fra en sådan, men er et begreb, som ifølge Himanen er integreret og dominerende i vores arbejdskultur og gør sig gældende for størstedelen af den vestlige befolkning uanset tro eller mangel på samme. Før den protestantiske (/kapitalistiske) etik gjorde sit indtog i det 16. århundrede, gjorde en anden (også kristen) etik sig gældende baseret på den katolske læsning af bibelen. Denne etik var i højere grad baseret på et fokus på skabelsens 7. dag hviledagen og så arbejdet som et nødvendigt onde, der afstammede fra syndefaldet. Dette afspejles eksempelvis i Dantes fjerde cirkel i helvede, hvor de døde straffes ved at skulle udføre meningsløst arbejde igen og igen. 27 Ifølge Himanen var middelalderens arbejdsetik i højere grad kvalitativt orienteret og besad derfor ikke i samme grad de kvantitative elementer, som gør sig gældende for senere tiders 8 16 moral. Dette kan formodes til dels at skyldes, at datidens landbrugssamfund også havde et anderledes forhold til tid, end senere gjorde sig gældende i industrialismen. Det giver sig selv, at en befolkning, som ikke besidder ure, vil have et anderledes og løsere forhold til tid vil være et meningsløst begreb i et sådant samfund, da der ikke er nogen referenceramme. I stedet må man formode, at tidsbegreberne har været bundet til solens placering på himmelen, hvilket igen har været årstidsafhængigt. Det synes således plausibelt, at årets cyklus har været en overordnet referenceramme, som mindre enheder såsom årstider og dage har peget op imod. Landbruget som det primære erhverv er jo netop bundet til kvalitative egenskaber som vejr og årstider, og dets arbejde må derfor have fulgt samme rytme. Hvis en mark har skullet nå at høstes inden den første frost, har bønderne næppe fået lov at gå hjem klokken 4, men omvendt har det ikke givet mening at møde på arbejde klokken 8, når først marken var høstet færdig. Det synes mindre relevant for nærværende speciale at gå yderligere i dybden med den feudale arbejdsetik, men når den alligevel kort er nævnt, er det for at påpege, at der ifølge Himanen skete et markant skifte i arbejdsetik startende omkring reformationen i det 16. århundrede. Denne etik skærer han mere eller mindre over en kam med den kapitalistiske arbejdsetik, hvilket tidsmæssigt giver mening, da kapitalismen som begreb er opstået ud af merkantilismen, hvilken ligeledes dateres tilbage til det 16. århundrede. 28 Sammenholder vi dette med de tidligere afsnit, hvor industrialismen blev introduceret som videnskabeligt og socialt paradigme, kan der igen laves en tidsmæssig kobling. Vi tilskrev her dampmaskinen som den primære drivkraft til industrialismen, og selvom dennes første kommercielle succes ikke opstod før 1712, blev dampturbinen allerede beskrevet så tidligt som Der er ikke her empiri eller teori nok til at bevise, at disse tre begrebers opståen er gensidigt relateret, men baseret på Castells teori om, hvorledes store revolutioner inden for et felt kan sprede sig og påvirke andre umiddelbart urelaterede områder, synes det plausibelt, at der kan være en sammenhæng. Der er i hvert fald en klar sammenhæng mellem tidsbegrebets udvikling og den teknologiske udvikling, der fandt sted. Som beskrevet er vores tidsforståelse afhængig af, hvilke fælles referencerammer, vi besidder, og hvis vi skal have en mere findelt tidsopdeling, end den naturen kan give os, kræver det et teknologisk værktøj uret og de første bærbare ure blev faktisk udviklet i det 16. århundrede. Denne udvikling har sandsynligvis haft en medindflydelse på den kommende ændring af begrebet arbejdsdag, men som skrevet, har skarpt definerede start/slut tider kun 27 Dante Alighieri, Den Guddommelige Komedie. (Skrevet mellem , printet første gang i 1472.) 28 Se Reisman 1990: Steam engine, Wikipedia, tilgået URL: 18

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Master Mind - Innovation i praksis Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Hall of shame. Udgangspunkt Rejsen Ønsket resultat At vælge: Brugerdreven innovation: input

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media

VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Born Creative! VERDEN FORANDRER SIG Mediestøj Reklameresistens Effekt af traditionelle media Kommercielle partnerskaber? En virksomhed // Et brand Et område // En rettighed Et medie Jeg mener, at vi har

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG KENMAY 07-05-2015 FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG VED METTE SILLESEN FREMTIDSFORSKER I FUTURE NAVIGATOR VIL DU HAVE PRÆSENTATIONEN? SÅ SEND EN MAIL TIL: MAIL@METTESILLESEN.COM OG DU VIL MODTAGE

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning 17. juni 2015 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015 Indhold Sammenfatning 1. Indledning og baggrund 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Gennemgang af de vigtigste elementer i. Jan Mortensen - SearchAcademy.dk IAA 13. maj 2009

Gennemgang af de vigtigste elementer i. Jan Mortensen - SearchAcademy.dk IAA 13. maj 2009 Gennemgang af de vigtigste elementer i online markedsføring Jan Mortensen - SearchAcademy.dk IAA 13. maj 2009 Hvem f.. er Jan Mortensen? Jan Mortensen Arbejdet med online markedsføring siden 1995 M&P e-marketing

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED AARHUS D. 26. MAJ 2015 PETER ANDERSEN, SAS INSTITUTE THE POWER TO KNOW HVEM ER SAS INSTITUTE? 91 af top 100-virksomhederne på 2013 FORTUNE Global 500 listen

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere