Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Gødskning efter Ligevægtsprincippet"

Pernille Andersen
6 år siden
Visninger:

1 Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland

2 Et spørgsmål om balance Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (april 2013): Det bør være målet, at den ændrede kvælstofregulering hurtigst muligt baserer sig på målte udledninger af næringsstoffer fra dyrkningsarealerne. Hvordan sikres at en forøget tilførsel af kvælstof, ikke øger udvaskning Det er et spørgsmål om balance (ligevægt) Har kvælstofnormerne haft nogen effekt på udvaskning?

3 LOOP (landovervågningsoplande) måler hvad der udvaskes fra rodzonen (1,5-4 m) Siden 1999 ingen ændring i udvaskning. = ingen effekt af kvælstofregler. Intet tab at smide noget ud, der ikke virker.

4 Ligevægtsprincippet fra Nitratdirektivets bilag III L 3) en begraensning af tilfoersel af goedning til jorden, der er i overensstemmelse med godt landmandskab, (beskrevet i bilag II) og som tager hensyn til de saerlige forhold i de paagaeldende saarbare zoner, isaer: a) jordbundsforholdene, jordtypen og arealets haeldning b) klimatiske forhold, nedboer og kunstvanding c) jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift og skal bygge paa ligevaegt mellem: i) afgroedens forventede kvaelstofbehov, (simpel matematisk beregning) ii) kvaelstoftilfoerslen til afgroeden fra jorden (N-min) og fra goedskning svarende til: - maengden af kvaelstof i jorden paa det tidspunkt, hvor afgroedens behov herfor stiger vaesentligt (efterår/forår) - (resterende maengder sidst paa vinteren) (N-min) - kvaelstoftilfoerslen via nettomineralisering af jordens reserver af organisk kvaelstof - tilfoersel af kvaelstofforbindelser fra husdyrgoedning - tilfoersel af kvaelstofforbindelser fra kunstgoedning og anden goedning

5 Ligevægtsprincippet fra Nitratdirektivets bilag III L ligevægt mellem: i) afgrødens forventede kvælstofbehov, (simpel matematisk beregning) og ii) kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden (N-min) og fra gødskning Det gælder om at kende afgrødens behov

6 EU-direktiver danner grundlag for den ny regulering Overfladevands -direktivet Fiskevandsdirektivet Kemiske målinger Vandrammedirektivet Kemiske målinger Ligevægts -princip Nitratdirektivet Den ny regulering Gødskning efter planternes behov Målinger ved recipienten Godt Landmandsskab Der står ikke noget om retention, sårbare jorde og økonomisk optimum i EUdirektiver. Det er danske opfindelser

7 Forskellen mellem økonomisk optimum og gødskning efter ligevægtsprincippet Økonomisk optimum Tager ikke individuelle hensyn Tager ikke hensyn til protein Økonomisk beregning tager ikke hensyn til planternes biologiske behov Forudsætninger upræcise (priser ubekendte) Mangler faglig korrektion for udbytte (2,5 N/hkg) Udbyttekorrektion ikke mulig for husdyrproducenter Normudbytter (udbyttekorrektion) afspejler ikke virkeligheden Tilgodeser ikke stigende potentiale Planøkonomi (brødhvede) Ikke bæredygtig - fortsætter udpining af den danske landbrugsjord Ligevægtsprincippet Biologisk beregning Tager udgangspunkt i planteavlers potentiale Jordtypens potentiale og klima Ikke afhængig af priser Vedligeholder jordens indhold af næringsstoffer Vedligeholder eller opbygger kulstof En bæredygtig gødskningsmodel

8 Der er langt fra Økonomisk Optimum, til ligevægt Længe efter Økonomisk Optimum, er der et merudbytte, ved at gøde efter ligevægt. Hvad med protein? Det er forkert kun at se på kvælstof

9 Tab i forhold til potentiale 1. Hvis ikke andet er oplyst er tallene pr. ha. Økonomisk optimum -18% (14/15) Økonomisk Optimum Ligevægts Princip iflg. Nitratdirektivet IFRO Udredning Normtal for økonomisk optimal drift Mergødskning nødvendig [1 Ca. årlig høst, hkg pr. ha ,6 Skønnet mængde udbyttetab til kvote Kvote 6 hkg (VFL) 10,6 hkg 3-5 hkg Tabt værdi ved DKK 127 pr. hkg DKK 504 Skønnet proteintab grundet normred. 1,0% (VFL) 3% 0,5 Pris pr. tab af 1 procentpoint protein Ca. DKK 4 DKK 5,91 Ca. 200 pr. ha Samlet tab af protein på høsten DKK 304 DKK 1507 Ca. 100 pr. ha Samlet tab årligt pr. ha, minus omkostning til N DKK 1066 DKK 2553 DKK 600 Opgiver mia. Samlet tab årligt for 2,4 mio. ha DKK 2,6 mia DKK 6,13 mia. Kapitaliseret i jordværditab med 3% DKK 87 mia. DKK 204 mia. DKK 20 mia. Tallene er beregnede på landet som helhed og 2,6mio. ha, men tallene passer ganske godt på de normer, som der anvendes til vinterhvede. Så Vinterhvede er en glimrende repræsentant for alle afgrøderne. 1. Iflg. Associate professor ved CBS, Troels Troelsen, cand.oecon, nationaløkonomi

10 Kvælstofnormer kontra ligevægt 40 %

11 Sammenhæng mellem kvælstofnorm og produceret protein

12 En succes består af mange faktorer Alt hvad du gør, har betydning for udbyttet Det gælder om at få alle dele med Kvælstof er kun én faktor, men aktuelt den begrænsende

13 Hvad er potentialet? På kort sigt: 20 % højere udbytte 40 % mere protein På længere sigt: Ubegrænset, lige som i andre lande

14 Vetemästaren

15 Gødningsplan for finner 15,2 tons 11,8 % protein dato type mængde N P K 14/ /3 Kalksalp / / / /6 Kalksalp ialt

16 Ligevægtsgødskning vinterhvede ligevægtsberegninger kvælstof korn 8 tons 9 tons 10 tons 11 tons 12 tons 13 tons 14 tons 15 tons 16 tons vinterhvede kilo/ha protein procent kilo protein kilo kvælstof til kerne halm kilo kvælstof i halm udvaskning kg N/ha kvælstof iflg. Ligevægt evt. forfrugt netto eft. Forfrugtværdi fosfor kali svovl magnesium

17 Ligevægtsgødskning vårbyg ligevægtsberegninger kvælstof korn 6 tons 7 tons 8 tons 9 tons 10 tons 11 tons 12 tons vårbyg kilo/ha protein procent kilo protein kilo kvælstof til kerne halm kilo kvælstof i halm udvaskning kg N/ha kvælstof iflg. Ligevægt evt. forfrugt netto eft. Forfrugtværdi fosfor kali svovl magnesium

18 Du definerer potentialet Udbyttepotentialet vurderes ud fra: Etablering Klima Nedbør Jordbund Erfaring for potentiale (udbyttemåler) Kvalitet (protein) Det er godt landmandsskab (defineret i Nitratdirektivet) Ingen kender potentialet bedre end landmanden og hans rådgiver

19 Kan det betale sig? Det er vigtigt at kende potentialet Siger man A, siger man B Vær tro mod strategien Det er ikke nok, at tilføre mere kvælstof Der skal ikke tildeles mere kvælstof, end afgrøden skal bruge

20 Justus von Liebig skal vækkes til live

21 Fokus på alle næringsstoffer

22 Eksempel på ligevægtsgødskning dato type mængde N P K Mg S Pris v/ 8 kroner/n Behov Vinterhvede 12 tons % prot. 1/9 DAP ,- Pris v/ 6 Kroner/N 1/10 Kali ,- 1/3 KAS 27 2 Mg ,- 1/4 NS ,- 1/ ,- 1/6 KAS 27 2 Mg ,- ialt , ,-

24 Tak for din opmærksomhed..og skal vi så se at komme i gang med at gøde efter ligevægtsprincippet, som vore nabolande? Husk at lave drænvandsanalyser

Relaterede dokumenter

Kvælstofgødskning efter potentiale

Kvælstofgødskning efter potentiale N-min, ligevægtsgødning og gødning på baggrund af vækstudvikling Hvad er behovet? Lær at vurdere potentialet Hvad kan den trække? Økonomisk? Fagligt? (Lovgivningsmæssigt?)