Christianias Udviklingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christianias Udviklingsplan"

Transkript

1 Christianias Udviklingsplan ISBN:

2 Pla ner Folk Kan m ska og an ikk l De t e a l es ram tså h h vor d krive et b r en katas me a' n er stå å t r og e r: "De nd tværs rofe det h t be det er! o t t v e er fo d e er a re, h r ikke forpli rsiden, vis lt d gtend der et s es b e"? om o Be l i vi f g sk lyg al g hø ted ive ve e plad fra rv s fo o is gg r ny na run t. den kk e til a o V t vi m i er m mf er h en ik en re er p fo ke ha mti åc r a fly hris r f ds t t t an pl væ et tian a d' n ia! re he m er r i sta ud e ik j e dig for ke g ud at s be er vik idd s t ko lin e ilt m f g a n me og ast de t h f or et s t e er an te nd ud dr d; ing f at or! re at nd s e lap ru p nd e t f af ra og da so y ve on, e. e n! tning u l s f n til a delse n y g kke be boligblo r! ia er s n n a v i a t h is ns rée r Chr Christia l ikke lave kar o d f n r e e s e plan - vi ska nderled Faste l være a a k s ia n Christia e end på vejene, er bedre i havern te or el nd hu s ne Jeg sy r imperialistiske for meget, de virke da ud sk er gn he alle de e, sk r... i n ga te or rkan og fi e de d n e ru r all e r fo il! væ g e r tt n ø s a ly rb b ar ge bli'r h i n i v gn an om s By m e ør g re ba l l. ne ka o s i i at -v gr o e l n ne er tio ed k h fun er, dig er lan? p p yn s m su tid her re rem blive ed f æ m om må ev ale tale m vi ikk t i l v o l a e sk ska g ved ikk r a o i t f n d', vor en ga ian de eman g! t s H s e i s t ' i v r ke gnin m pe ho Ch n kæ g af en by vi ik e er r e g å v g n edren ndlæ lo skal i tlig mopp ka i v s g stadi en orden Vi altså s e n y Jeg s imellem! den hænger nedaf engang - Ja! -så ska den laves, så pen! - og med springvand på top Hvorfor kan vi ikke gøre som vi plejer - find e løsninger n år der er beh ov?

3 ! CHRISTIANIAS UDVIKLINGSPLAN Christianias Udviklingsplan

4 CHRISTIANIAS UDVIKLINGSPLAN Christianias Udviklingsplan (cc) udgave. Oplag: 1500 ISBN: Forlaget Ararat, Christiania, 1440, København K. Tryk: Ekspressen Christianias Udviklingsplan kan bestilles på internettet 4

5 CHRISTIANIAS UDVIKLINGSPLAN En udviklingsplan bliver til Udarbejdelsen af denne udviklingsplan er et lærestykke i beboerinddragelse. Udarbejdelsen bygger på en flad og åben struktur samt idealet om konsensus, hvor alles mening tages alvorligt. Igennem 8 måneder har en arbejdsgruppe forsøgt at lytte, oversætte og fastholde Fristadens ønsker for hvordan vores by skal udvikle sig. Workshops Undervejs har der været afholdt 3 workshops. Indeholdet på disse workshops har vekslet imellem oplæg fra gæster og gruppearbejde. Gæsterne har holdt oplæg om forskellige emner relateret til det efterfølgende gruppearbejde. For at forbedre dialogerne under gruppearbejdet, har vi haft stor glæde af gæstegruppeledere - coaches. De har været dygtige til at fastholde og målrette diskussionerne. De opsamlede idéer har i processen fungeret som lego-klodser, der er kombineret i en række forslag. Resultaterne fra hver workshop er blevet samlet op og udgivet i et hæfte, for derigennem at kunne bruges som videre diskussionsgrundlag. Hæfter Undervejs i forløbet har arbejdsgruppen udgivet 4 arbejdshæfter. Hæfternes mål har været at forsøge at inddrage, oplyse samt tydeligt at formidle de verserende diskussioner. 1. hæfte er et oplysningshæfte hæfte er formidling af resultater og diskussioner fra workshops og områderunde. 4. hæfte er oplæg til fællesmøde, med et oplæg færdigskrivning af udviklingsplanen. Områdemøder og fællesmøde Christianias beslutningsstruktur bygger på områdemøder og fællesmøder. I begyndelsen af denne udviklingsplansproces tog arbejdsgruppen rundt til alle områdemøderne for at formidle processen, samt at lytte til områdernes egne idéer. Efter udsendelsen af 4. hæfte var vi igen rundt i alle områder for at lytte og diskutere, nu hvor udviklingsplanen var blevet konkret. Til sidst i denne proces har der været afholdt 2 fællesmøder om udviklingsplanen, hvor indholdet er blevet diskuteret. en stor tak til alle som har bidraget til arbejdet med udviklingsplanen 5

6 Indholdsfortegnelse En udviklingsplan bliver til... 5 Tid til udvikling... 8 Lokalplan eller lokale planer... 9 Den store sammenhæng og kvartererne Målsætning for bæredygtige strategier på Christiania Bæredygtigt byggeri Bæredygtig varme- og energiplan Bæredygtig vandplan Bæredygtig affaldsplan med kildesortering/genbrug Bæredygtig fødevareforsyning og vareleverance Bæredygtig trafikplanlægning Formidling og information om bæredygtige strategier Virksomheder Forslag til udvikling af arbejdspladser i Christiania Idekatalog; nye virksomheder Idekatalog; Fremtidsprojekter Den dynamiske bydel Hvor skal vi arbejde og hvor skal vi bo? Adgangsveje til Christiania Indgange, interne veje, biler og cykler Parkering Pladser og friarealer Strategier for bolignære områder (haver) Belysning i Christiania Voldanlægget på Christiania Fæstningsringens kreative fristed Bosætning på Voldanlægget Gartnergruppens plejeplan Beplantning Stier Steder Christiania - som rekreativt tilbud Fredning og nutidsminder Christianias byggeorganisation Bygge og anlægsrenovering Indsatsområder for byggeri på Christiania kvaliteter for byggeri på Christiania principmodeller for selvbyg, medbyg og foranderlighed

7 Her vil Christiania selv bygge...61 Så mange kvadratmeter vil Christiania selv bygge...62 Det med småt, nu større...63 Kvarterene - deres egenskaber og muligheder...64 Præriekvarteret...64 Fredens Ark...68 Tinghuset...68 Fredens Eng...69 Gadens kvarter...70 Kvarteret omkring Psyakhusene (inkl. Alrunes Have og Psyakbuilding)...72 Kvarteret omkring Røde Sols Plads...74 Ridebanen...75 Mælkevejen...76 Fremtidsskoven...78 Den grønne Hal og skurvognslandsbyen...79 Løvehuset + Sundhedshuset...80 Langgaden Syd...81 Langgaden Nord...82 Mælkebøtten...83 Børneengen...83 Voldens fod...83 Bjørnekloen og Blå Karamel...84 Refshalevej Nord, Midt og Syd...85 Volden og rørskoven...86 Søminestationen...86 Voldgraven...86 Paradishaven...86 Aircondition, Autogena og Fakirskolen...86 Norddyssen...87 Sommerbutikken...87 Midtdyssen og Syddyssen...87 Forslag A, udsnit...88 Forslag B, udsnit

8 Tid til udvikling Christiania står midt i en kamp for sin eksistens og den fremtidige ramme for fristadens fortsatte liv. Et af diskussionspunkterne er fristadens fysiske byudvikling, - renovering, vedligeholdelsen af bygningerne, de grønne områder, infrastrukturen, en ny lokalplan og muligheder for nybyggeri. Christiania har længe ønsket sig bedre muligheder for nybyggeri og vedligeholdelse af bygningerne og området. Denne udviklingsplan viser fremtidsmuligheder gennemført over en 10 årig periode af Christiania.! " "!... Udviklingsplanen skal medvirke til at... Støtte Christianias selvforvaltning ved at arbejde for en gennemskuelig, ubureaukratisk og decentral organisationsstruktur, hvor man sikrer, at relevante ansvarsområder uddelegeres til beboere og interne arbejdsgrupper, for dermed at være med til at sikre en intern ressourceoptimering af fællesskabets løbende drift. Understøtte Christiania som et alternativt offentligt område med mange forskelligartede offentlige aktiviteter. Aktiviteter som efterlader inspiration og værdi hos den enkelte og skaber dialog imellem christianitter, brugere og gæster De på området værende arkitektoniske og kulturbærende elementer i videst mulig omfang vedligeholdes, bevares og udvikles. Sikre Christianias bygninger, installationer og arealer imod kapitalisering. Sikre Christiania som et boligområde med social rummelighed og en mangfoldighed af boligtyper og boligformer. Christiania sikres en åben planlægning og udviklingsproces. Hvor udviklingen defineres i fællesskab, men hvor selve udmøntningen sker uden central styring i en åben kreativ process. Udviklingen på Christiania sker på et bæredygtigt grundlag både i forhold til forsyninger, miljø, bygninger, beboerne og det sociale. eks. gennem etablering af alternative forsyningssystemer. Understøtte Christiania som komplementært minisamfund i Danmark. Hvor normaliteten til stadighed udfordres både i forhold til kultur, arkitektur, organisation, ejerform, boformer, det sociale rum etc 8

9 Lokalplan eller lokale planer Christiania er hidtil udviklet gennem principperne om åben planlægning i en proces styret af behov og uddellegering af beslutningskompetencer. Det har været en proces, hvor lokalplaner, lovkrav og myndigheder har haft en ikke styrende indflydelse på valg og indhold i de enkelte projekter. I stedet har det styrende været problemløsning, kreativitet, spontanitet og arbejdsgruppens projektindflydelse og ansvar overfor fællesskabet. Christiania har én gang før lavet en udviklingsplan i 1991, og senere rammeaftalerne med konkrete og præcise udviklingstiltag. Præcist fastlagte fremtidsmodeller er i modstrid med fristadens grundlæggende værdisæt. I stedet har vi arbejdet efter en løbende diskussion af fælles mål. En lokalplan for Christiania bør bygge videre på - og understøtte Fristadens lokale planer. Det vil være en lokalplan som giver rum til fristaden som et byeksperiment, støtter det - og respekterer Christianias selvforvaltning. Lokalplanen skal være en ramme for en senere åben proces. Rammen er det indholdsmæssige værdisæt og vil ikke være synlig i sig selv. Det synlige skal være de lokale planer og processen. Kreativ frihed i praksis Det er væsentligt, at de involverede i de enkelte byggeprojekter får størst muligt frihed til idérigdom og kreativitet i de praksisfællesskaber, der udfører arbejdet. Vi drømmer om... Et minisamfund som til stadighed overrasker og insisterer på at være anderledes. Boligformer med alternative boformer og som går imod social udstødelse. Nyt byggeri med blandede boliger, værksteder, virksomheder og kultur. Et voldanlæg med biologisk mangfoldighed og som et rekreativt tilbud. Et voldanlæg med samspil imellem forskellige historiske- og nyere kulturlag. Nyt byggeri der bygger videre på Christianias værdier i forhold til medbyg, selvbyg og foranderlighed. Et minisamfund der bygger på bæredygtige værdier. En by med liv imellem husene og på pladserne. Flere spændende virksomheder. Nye boliger til 300 nye beboere. 9

10 Den store sammenhæng og kvartererne en sammenhæng, 14 områder og mange kvarterer Alle kvarterene i Christiania skal analyseres Christiania skal udvikles som et sammenhængende kulturlandskab Udviklingen skal bygge videre på Christianias nuværende områdestruktur Symbiosen Modsætninger i symbiose. Bundet sammen og tilsammen et hele. Sådan opleves Christiania. I den ene ende bylandskabet med kasernebygningerne, transformeret af Christiania til værksteder, virksomheder, scener, væresteder, boliger - livet imellem husene - aktivitet og liv, kultur og musik, dag og nat. I den anden ende det grønne, åbne landskab med voldanlægget - det store historiske træk, men også dette landskab transformeret af tiden, funktionen, militæret og Christiania. Et stort smukt landskabsrum med et utal af små nuancer, en eksplosion af mangfoldighed i dyrearter, plantearter, ro, fordybelse, nydelse og de sjove skæve huse. Kun i glimt er Christiania enten bylandskabet eller det åbne, grønne land. Begge yderligheder består af - lever af - giver liv til hinanden. Yderlighederne er afhængige af hinanden, og må ikke skilles ad. Selvom der er store forskelle på de mange kvarterer i Christiania, skal Christiania tænkes og planlægges som ét sammenhængende område, da alle forskellighederne påvirker balancen og sammenhængen. 10

11 Rummelige kvarterer At få eet overblik over Christiania er svært umuligt. Christiania består af 2 store modsætninger - den transformerede kaserneby og det åbne grønne land og vand. Men derudover møder man undervejs alle overgangene, variationerne og kombinationerne af disse. Man opdager hele tiden skift af rummeligheder, skalaspring, bygningsskift, pladser, gader og stræder. Man møder hele tiden nye historier og identiteter. Prærien med Loppenbygningen og det store rum foran, Gaden med Operaen og Mælkevejens gavle, Fremtidsskoven med Fabrikken i baggrunden, voldens inderside med blandingen af militærets små laboratoriebygninger og selvbyggerhusene. Christiania myldrer med skift i rummeligheder og bygningstyper, ustandselig bliver man overrasket. Man kan påstå, at Christiania består af mindst 34 kvarterer med hver sit særkende. Hvert kvarter er genkendeligt med sin egen skala, sin bygningsstruktur, sin beplantning, sin egen gade, vej eller sti. Hvor hvert kvarter har sin egen rummelige identitet og sin måde at forholde sig til historien. Denne egenidentitet giver derfor sine spilleregler for udvidelser og nybyggeri. Og hvert kvarter må derfor udvikle sig indenfor sin egen logik og fortælle sin historie. Vores udviklingsplan ser på alle kvarterenes muligheder, da alle kvarterene har udviklingsmuligheder. Områdefællesskaberne I det daglige er Christiania underdelt i 14 områder eller boligfællesskaber på tværs af by- og landskabsforskelle, på tværs af kvarterer. Områderne fungerer som boligfællesskaber med nabonetværk, hvor den sociale og medmenneskelige kontakt i hverdagen skaber en omsorg og interesse, som overskrider grænser, hvor den private sfære er ubrydeligt båndet sammen i et praktisk og socialt fællesskab. Områdestrukturen og boligfællesskaberne er en del af Christianias selvforvaltning, hvor det store fællesskab har uddelegeret en lang række beslutninger og handlinger som områdernes ansvarsområder. 11

12 12

13 ... og nu til hvad Christiania gerne vil videre med 13

14 Målsætning for bæredygtige strategier på Christiania. rieriplanvandplanaffaldsplanfødevarer Trafik / fællesbiler Byggeri Energiplan Vandplan Affaldsplan Fødevarer Trafik / fællesbiler Information / formidling I de følgende afsnit gennemgår vi de overordnede målsætninger for såvel de helt personlige projekter som for de fællesskabsbårne. Udover det rent praktiske og materielle handler bæredygtighed også om det personlige, sociale og økonomiske. Målsætningerne tager hensyn til den enkeltes formåen. Vi tager udgangspunkt i en minimering af økonomiske omkostninger og giver til gengæld mulighed for at udfolde den enkeltes engagement og deltagelse. 14

15 1 Bæredygtigt byggeri Målsætning Energiforbruget skal holdes lavt Fleksible bygninger og rumopdelinger Materialevalg skal afspejle minimalt forbrug ved produktion og bearbejdning Byggeriet skal være praktisk og økonomisk bæredygtigt for den enkelte og fællesskabet Christianias byggeri har igennem alle årene været eksperimenterende og undersøgende. Nye materialer og konstruktioner er blevet afprøvet, nye bygningstyper er blevet udviklet. Fælles for byggeriet har hidtil været, at det har taget sit udgangspunkt i den enkelte christianits idéer, økonomi og håndværksmæssige formåen. Christianias anvendelse af genbrugsmaterialer, oprindeligt billigt pga. affaldsbetegnelsen, har medvirket til 80'ernes øgede respekt for materialekvalitet og miljøhensyn. Den store udfordring bliver at fastholde værdierne i egeninitiativet, egenansvaret og kreativiteten i en kombination med et større fælles stræben. I en fremtidig bæredygtig strategi vil hensynet mere fokusere på et fælles mål og ansvar. Når råbyg bygges og finansieres af Christiania, med lån optaget af fællesskabet Christiania, vil økonomien, både anlæg- og driftsmæssigt, blive fælles ansvar. Dette stiller i højere grad end før krav om mere langsigtede mål. Ligesom det, pga. af driftsudgifter, i højere grad vil betyde et fælles ønske om at forbedre den samlede bygningsmasse i en bæredygtig retning. 15

16 2 Bæredygtig varme- og energiplan Målsætning Brugen af brændeog koksovne skal udfases Det vigtigste i en bæredygtig varmeeller energiplan er helt at fjerne eller minimere bygningernes behov for opvarmning. Teknologien findes i dag, og det er vigtigt at den introduceres på Christiania. Ved fremtidige renoveringer og nyopførelser er det derfor nødvendigt, at vi stiller krav til energiforbruget, ligesom vi stiller krav til at tagene skal være tætte. Brændselseformer Det bedste bud på en bæredygtig opvarmningsform år 2006 er forsvarligt fremstillede træpiller. Der findes små træpillekaminer, som kan opvarme en bolig. Hvis der kræves mere energi, kan der bruges træpillekedler. Endelig kan et helt område opvarmes med en træpillebaseret varmecentral. Alle systemer fungerer godt i kombination med solvarme til opvarmning af brugsvand. Brugen af fossile brændsler skal på sigt udfases Kun miljøvenlige energiformer Boligmassens isoleringsstandard skal forbedres Alt nybyggeri skal have et energiforbrug som energiklasse II, der svarer til Passiv haus i Tyskland Solvarme integreres i alle centralvarmesystemer Uafhængighed ift. fjernvarme og naturgas Der findes andre alternativer til fossile brændstoffer, som også kan anvendes, bl.a. forskellige vegetabilske olier. Det vil være målet, at der rundt om på Christiania, etableres flere minikraftvarmecentraler, baseret på disse energiformer, når en hensigtsmæssig teknologi findes. Teknologiske løsninger med varmepumper, lavt energiforbrug, solceller og solvarme er også oplagte at integrere mange steder på Christiania. 16

17 Varmeplan for hele Christiania På 10 års sigt bør alle på Christiania have mulighed for en opvarmningsform, der er bæredygtig og ikke til gene for andre. Varmeplanen skal gennemføres på frivillig basis. En ordning, hvor fællesskabet går ind i projektet og støtter det teknisk og delvist økonomisk, vil være det tekniske, organisatoriske og økonomiske fundament til at realisere Christianias varmeplan. Ordningen skal udvikles så den fungerer optimalt, og således at erfaringerne opsamles og udnyttes i fremtidige projekter. Økonomisk foreslås en ordning hvor brugerne betaler brugs- og anlægsudgifterne, men hvor fællesskabet går ind og hjælper økonomisk infront, således at der afdrages på anlægsudgifterne over en årrække. Økonomien i større anlæg gør det muligt at optage betydelige lån til etableringen. Ved etableringen af bæredygtige fælles varmeanlæg samtidig med ordentlig isolering, kan der opnås betydelige økonomiske besparelser på varmeregningen, der så til gengæld kan bruges til afbetaling af anlægsudgifterne. 17

18 3 Bæredygtig vandplan Christiania har gennem en lang årrække arbejdet med minimering af vandforbruget. Spar2 er navnet på den bæredygtige vandplan, som har ført til et reduceret forbrug på gennemsnitligt 125 liter vand om dagen pr. christianit. # # # # # # Erfaringerne med rensning af spildevand via rodzoneanlæg og samspillet med den bynære natur er meget positive og venter blot på flere projekter, både på forskningsplan og til fremvisning til de mange besøgende på Christiania. Etableringer af regnvandsopsamlingsanlæg har vist et stor potentiale, som bør udvikles endnu mere.!! = # Målsætning Reduktion af vandforbruget skal fortsat påskyndes og motiveres yderligere via støtteordninger Støtteordninger videreudvikles gennem Christianias fælleskasse à la Spar2 Etablering af regnvandsopsamling i forbindelse med nyt byggeri Brug af regnvand ved større fællesforbrugssteder, såsom offentlige toiletter, Maskinhallen, auto- og maskinværksted etc. Etablering af flere vaskeklubber, gerne i forbindelse med etablering af regnvandsopsamling Udbygning af den lokale biologiske spildevandsrensning med flere rodzoneanlæg, sandfiltre m.m. Etablering af nedsivning af regnvand hvor det er muligt 18

19 4 Bæredygtig affaldsplan med kildesortering/genbrug. Målsætning Øge lokalkompostering af køkkenaffald ved mere information Minimering af miljøskadelige affaldstyper ved øget sortering Metal og plast fraktioner på lokale skraldestationer Fokus på ressourcestrømme fra byen til landet Fremme genbrug ved mere kildesortering Grundtanken i sorteringssystemerne er at forvandle affald til nye ressourcer, at nedsætte mængden af usorteret affald og den deraf følgende forurening, og at mindske forbruget af nye naturressourcer. Målet er at omdanne mest muligt affald til genbrug, og dermed nedsætte både forbrug og udgifter til bortskaffelse, samt at være inspirationskilde til en mere bæredygtig håndtering af jordens ressourcer for både beboere og besøgende. Den nuværende genbrugsstation fungerer bemandet alle dage fra kl og sorterer affald i 21 kategorier. Medarbejderne henter genbrugsmaterialer og værdifulde metaller, batterier m. m. ud af det indkomne skrald. Pladsen er i øvrigt åben for klunsning, med henblik på en optimal reduktion af affaldsmængden; miljøfarlige kategorier er dog undtaget for denne regel. Genbrugsstationen er desuden åben for Christianshavnerne. Problemet omkring den tunge trafik til genbrugsstationen kan søges løst ved at afsætte plads i lokalplanen til en ny placering af genbrugsstationen op til Refshalevej eller ved at åbne op for en ny adgangsvej, der kan tjene både Genbrugsstationen, Loppebygningen, Optimisten og andre. Dagsrenovation, flasker og pap afhentes i dag ved skraldestationerne rundt omkring på området. Der bør i fremtiden opstilles særlige beholdere til henholdsvis papir med smal brevkasse åbning og papbeholdere på disse stationer, så sorteringen i disse 4 kategorier fungerer optimalt. Muligheden for at etablere en dåse og metal kildesorteringsenhed søges fremmet, samt evt. en fraktion til plastik. Skraldestationerne kan overdækkes med halvtage, hvis de står meget udsatte for solskin om sommeren. 19

20 Komposterbart køkkenaffald sorteres nu fra dagrenovationen af de husstande, der har interesse for kildesortering, og komposteres efterfølgende i kompostbeholdere for 1 eller 2 husstande. Kompostbeholderne er indkøbt af Christianias fælleskasse og udleveres til interesserede mod et lille depositum. Kildesorteringen af dagsrenovationen i flest mulige kategorier gøres ligeledes i fremtiden mulig for alle interesserede beboere ved at oprette flere sorteringsstationer. Der vil dog være behov for at opretholde et antal usorterede skraldebeholdere i områder, der er særligt meget benyttet af besøgende. Storskrald bringes af beboerne selv til genbrugsstationen og sorteres der. Evt. transport rekvireres via Christianias Maskinhal. Der afsættes i udviklings-/ lokalplanen et stort antal mulige små kildesorteringspladser, med mulighed for omplacering af disse efter behov.? 20

21 5 Bæredygtig fødevareforsyning og vareleverance. Målsætning Indkøbsforening med bæredygtige produkter fra alternative producenter til forsyning af virksomheder Gård til dør udvikling af kontakter imellem små alternative producenter, leverandører og forbrugere Markedsdage med små økologiske gårdmænd og producenter Kan det mon være muligt at skabe en bæredygtig indkøbsforening som virksomhederne på Christiania kan drage nytte af? Få de allerede eksisterende virksomheder til at samarbejde omkring ønsker, ideer & behov for nye måder at organisere indkøb. En indkøbsforening, hvor man kan købe sunde varer, der er produceret under betryggende forhold. Finde lokaliteter, der kan indrettes til formålet og samtidig eventuelt skabe nogle arbejdspladser for et par Christianitter. Eventuelt udvide ved at samarbejde med virksomheder på Christianshavn Der er blevet rundsendt et brev til Bageriet, Grøntsagen, Indkøberen & Den Grønne Hal, hvor de bliver bedt om at tage stilling til ovenstående og forhåbentlig deltage i en workshop med ideer over sommeren. 21

22 6 Bæredygtig trafikplanlægning Målsætning Etableringen af Christianias fællesbil, med bilpark og eget værksted for vedligeholdelse og bookning Medlemskab i fælles bilpark til lav km ydelse eller lej en dyt i den fælles bilpark til en højere ydelse Partikelfiltre på alle dieselkøretøjer på Christiania Dieselkøretøjer omstilles evt. til rapsolie-brændstof eller lignende Den praksis at flere husstande deler en bil forsøges udvidet Det er væsentligt for en bæredygtig trafik at fastholdelse af hele Christiania som et bilfrit område, kun med nødvendig varetransport. Der er store sociale og miljømæssige værdier forbundet med bilfrie områder. Det er dog af største vigtighed at sikre et bedre forbrugsmønster af biler og reducere deres antal og behov for parkeringspladser. 22

23 7 Formidling og information om bæredygtige strategier. Målsætning Erfaringsbank for både eksisterende og nye bæredygtige tiltag Rådgivning for beboere/selvbyggere/håndværkere/besøgende Konkrete eksempler på mulige løsningsmodeller, eksempelvis isoleringstyper, byggematerialer, regnvandsopsamling, vandrensning, solceller, solfangere, pillefyr m.m. Formidling af kontakt med firmaer specialiseret i bæredygtige løsninger Koordinering af bæredygtige projekter beboerne imellem Opsøgende i forhold til at udarbejde løsninger og forslag for både beboere og Christiania som helhed Eftersyn af udførte tiltag Uddannelse af Christianias rundvisere så de kan få den økologiske dimension med i formidlingen Uddannelse af grønne viceværter på Christiania Administration og udvikling af nye støtteordninger, der fremmer bæredygtige tiltag hos beboerne Den bæredygtige strategi fremmes gennem særlige opmuntringsordninger, som en blanding af gulerod og nødvendighed. i Det ville være fedt med muligheder for billige lån til isolering, økologiske tiltag, vedvarende energi løsninger, energibesparende installationer m.m. Informationen, vidensopsamling og erfaringsdeling vedr. bæredygtige løsninger og muligheder skal styrkes. 23

24 Christianias Økologikontor I det tidligere Grøn Plan rum i Langgaden, Fabriksområdet, oprettes Christianias Økologikontor for Bæredygtig Udvikling. Den centrale beliggenhed gør lokalet velegnet, men Økologikontoret vil på et senere tidspunkt kunne placeres i nybyggeri i Christiania city. Økologikontorets daglige drift bestrides af en fast stab af kompetente medarbejdere, der bag sig har en bestyrelse/forening i ryggen af ildsjæle indenfor økologi og bæredygtighed. Der samarbejdes med Christianias Byggekontor- både i det daglige arbejde og på Byggemødet med Christianias Genbrugsstation, Den Grønne Hal, Ugespejlet, CA-TV, Agenda 21 på Christianshavn og Nørrebro og andre relevante samarbejdspartnere. Erfaringsbanken lægges ud som hjemmeside på Christiania.org. Økologikontoret drives under Christianias Fælleskasse, og der søges løbende midler fra fonde til realisering af projekter. Der oprettes en fast stilling, og kontoret bemandes yderligere af en gruppe af frivillige og evt. af aktiverede. Kontoret kan endvidere få indtægter fra de besparelser, der opnås ved koordinering af større projekter. Et videre mål er at formidle bæredygtige erfaringer ud af Christiania, og gerne også sælge ekspertise. Økologikontoret skal inspirere udviklingen af Christianias eksisterende boligmasse i bæredygtig retning, og indarbejde bæredygtige principper i det fremtidige byggeri og miljø. Visionen er en bæredygtig landsby midt i København. Økologikontoret skal drives af fagligt kompetente folk, der kan begejstre og finde brugbare løsninger. 24

25 Virksomheder Forslag til udvikling af arbejdspladser i Christiania Et af de vigtigste særkender ved Christiania er den nære sammenhæng mellem boliger og arbejdspladser. Det særkende bør styrkes. Med sløjfningen af den 14 år gamle aftale med staten, og med kravet om byggeri i Christiania, åbner der sig en række muligheder for en bevidst udvikling af erhverv og arbejdspladser. I den kommende lokalplan, hvori det fastlægges hvor meget byggeri, der bliver tale om, skal det også fastlægges hvor stor en del, der afsættes til erhverv, fællesfaciliteter og institutioner. Vi anslår, at der i forbindelse med nybyggeri bør anvendes ca. 20 % af arealerne til disse formål. Når det samlede rum for erhverv og arbejdspladser bliver udvidet, og der bliver flere boliger og nye indflyttere, bliver der mulighed for rokeringer, sådan at eksisterende konflikter mellem beboelse og erhverv måske kan løses på en fornuftig måde. Der er mulighed for at overveje fordelingen af boliger, restauranter, værtshuse, spillesteder, butikker, værksteder, klubber osv. ud fra ønsker om størst mulig gavn for ydere såvel som nydere. Her følger nogle ideer til nye arbejdspladser, og bedre udnyttelse af de eksisterende faciliteter. Målet er plads til at flere kan udfolde sig, og flere kan leve af det de laver. At der bliver mere liv i byen. Nogen af ideerne kan der gøres noget ved med det samme, andre kræver større investeringer og byggeri $ Henover sommeren og efteråret 2006, vil Den grå Hal danne rammen om en række tiltag med formålet at udvikle virksomhedslivet i Christiania. 25

26 Idekatalog; nye virksomheder 1. Festudlejning og Selskabsudlejning - Christiania Events Kan være paraplyorganisation for udlejning og booking af stort set alt der skal bruges til fest, store sammenkomster, støttearrangementer, demonstrationer, koncerter, barnedåb i Grib skov osv. Fra bord, stol og service - til totalentreprise. Christiania Events skal have en daglig ledelse, som har et indgående kendskab til de ressourcer der er tilgængelige i Christiania, samt en rimelig erfaring i større arrangementer. Basis i virksomheden bygger på det eksisterende materiel, der bl.a. anvendes juleaften i Grå Hal. Man kunne forestille sig at selve festudlejningen fortsat benyttede navnet: Juleaftenskøkkenet eller lignende, for at beholde et image der er etableret og velklingende, og svarende til det solide, militære præg. 2. Glaspusteri igen. 3-4 arbejdspladser 4 unge glaspustere har via Ugespejlet søgt om mulighed for at etablere værksted i Christiania. Et tilbud om kvalificeret indflytning med et foretagende, som vi af gode erfaringer ved, vil bidrage til Christianias image som kunsthåndværkerby, og tiltrække besøgende også til Christianias andre virksomheder. Værkstedet skal være af en vis rummelighed til ovnene, og problemer med gasforsyning skal løses.. 3. Vedligeholdelse af mure og facader, herunder regulering af Graffiti og Vægmaleri. Vi kan evt. starte med at samarbejde med kommunen om at de med deres udstyr, hjælper med den første rensning af de murstenshuse, som ikke tåler graffitien, og det første lag voks, så man herefter kan vedligeholde murene med en mobil sprøjte med 60 grader varmt vand, placeret på en cykelvogn med en eller to byggekontorsansatte eller maskinhalstilknyttede som ansvarlige. Der er intet til hinder for at virksomheden kan udvide sig til en facaderensmobilenhed med større rækkevidde end Christiania. En niche der bl.a. kunne styrkes af at Christiania har et godt forhold til Graffitimiljøet, og er milevidt fra de krigeriske holdninger hos firmaer som Stop Graffiti og Graffitiens fjende nr. 1. Der skal investeres i udstyr, men noget er allerede tilgængeligt i Ca., det skal bare sættes sammen. 4. Byggesjak under Ca-fonden til udbygningen af Christiania. Hvis vore ideer om selvbyg og medbyg bliver fremtidens byggestil i Christiania, og hvis det lykkes at skabe økonomisk grundlag via fondsdannelse, så Christiania står for byggeriet, må der være mulighed for en række arbejdspladser omkring byggeri og udvendigt vedligehold. Der kan yderligere blive tale om arbejdspladser i planlægning og styring af byggeri. 26

Christianias Udviklingsplan

Christianias Udviklingsplan Christianias Udviklingsplan ! CHRISTIANIAS UDVIKLINGSPLAN Christianias Udviklingsplan CHRISTIANIAS UDVIKLINGSPLAN Christianias Udviklingsplan (cc) 2006. http://creativecommons.org/licenses/by-nc/2.5/

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32. Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Konkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård.

Konkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård. Faaborg den 26. september 2015 Konkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård. Den initiativgruppe, der står bag Torpegård, har ikke erfaring nok til at formidle budskabet omkring Torpegård.

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Der blev fra den 2. maj til den 23. maj 2014 afholdt en forudgående offentlig høring om udviklingen Grønttorvet.

Der blev fra den 2. maj til den 23. maj 2014 afholdt en forudgående offentlig høring om udviklingen Grønttorvet. BILAG 6 Hvidbog for forudgående høring for Grønttorvet II Der blev fra den 2. maj til den 23. maj 2014 afholdt en forudgående offentlig høring om udviklingen Grønttorvet. Den forudgående høring har været

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Hvidbog over indsigelser LP 615

Hvidbog over indsigelser LP 615 Hvidbog over indsigelser LP 615 Forslag til lokalplan 615 for et blandet bolig- og erhvervsområde ved Sofielund Skovvej i Tankefuld har været offentliggjort i 8 uger med frist den 28-07-2016. Der er modtaget

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG BILAG 3 FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.yy 201x at sende dette forslag

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75

HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 BILAG 3 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Resumé Den 8. november blev årets sidste borgermøde afholdt i klimakvarteret. Mødet satte

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014

KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014 KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014 PROGRAM 1. Overordnede målsætninger med KulturRummet 2. Præsentation af KPF/Rødbro

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Torsdag den 7. april 2005 kl. 16.00 17.00 i Mødestalden. Der var udsendt følgende dagsorden: 1. Kort orientering om

Torsdag den 7. april 2005 kl. 16.00 17.00 i Mødestalden. Der var udsendt følgende dagsorden: 1. Kort orientering om Christianiaprojektet 3. maj 2005 SES 990-0006 agj/agj Referat af møde ml. SES, Christianias Naboer og Christianshavns Lokalråd Torsdag den 7. april 2005 kl. 16.00 17.00 i Mødestalden. Der var udsendt følgende

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Byens Hus det kreative samlingssted

Byens Hus det kreative samlingssted Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Randers Kommune Teknik- og Miljøudvalget Studietur til Freiburg august Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling

Randers Kommune Teknik- og Miljøudvalget Studietur til Freiburg august Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling Vauban, Freiburg Randers Kommune Teknik- og Miljøudvalget Studietur til Freiburg 24.-27. august 2011 Baggrund og formål med studieturen Randers

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

FESTIVAL VED GATEWAY BLOKHUS 2 + 3 + 4 JUNI 2016

FESTIVAL VED GATEWAY BLOKHUS 2 + 3 + 4 JUNI 2016 FESTIVAL VED GATEWAY BLOKHUS 2 + 3 + 4 JUNI 2016 KUNSTNERE FRA HELE VERDEN VISER LAND ART FOR BØRN & VOKSNE + MASSER AF WORKSHOPS + OMFATTENEDE SYMPOSIUMPROGRAM + MASSER AF FERNISERINGER + STORT FOLKEKØKKEN

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen GRØN KUNST ved Kildevældsskolen INDEX Kunst på Tværs Folkeskole + kulturhus = kulturcenter Kunst på Tværs i kulturcentret og Grøn Kunst Forløb s. 3 s. 4 s. 5 s. 6 OM KUNST PÅ TVÆRS Kunst på Tværs er, som

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Overordnet disponering af området: Området deles i seks kvarterer af øst-vestgående veje/stier. Hver af de seks kvarterer indeholder modsætningspar

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale

ETFE-folie. Fremtidens fleksible byggemateriale ETFE-folie Fremtidens fleksible byggemateriale 2 Inspireret af naturen ETFE - Fremtidens byggemateriale ETFE er fremtidens byggemateriale med et stort potentiale for kreativitet og nytænkning. På rekordtid

Læs mere

Dyrskueplads med mangfoldige muligheder

Dyrskueplads med mangfoldige muligheder Dyrskueplads med mangfoldige muligheder Roskilde Kommune, Park- og Vejafdelingen der har været store arrangementer på Dyrskuepladsen siden sidst i 1960erne, og det største antal besøgende var på Roskilde

Læs mere

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Landskaberne jordbrug, natur og rekreation Tankefuld-projektet onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Tankefuld er ved at være på plads - Kommuneplan 2009-2021 - Lokalplan 540, febr. 2011 - De første

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Ny bydel på Gormsvej

Ny bydel på Gormsvej Ny bydel på Gormsvej Byen og grunden STATION IDRÆT SKOLE HANDELSSKOLE PARK GYMNASIUM SITE PARK 2 CENTRUM Indhold INTRODUKTION 5 VISION 5 KONCEPT 6-9 BOLIGERNE 13 SITUATIONSPLAN 14 LEJLIGHEDSEKSEMPEL 15-16

Læs mere