Høringssvar til statens vandområdeplaner

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden Planerne blev sendt i 6 måneders offentlig høring den 22. december Resume Miljøministeren har sendt forslag til for planperioden med tilhørende bekendtgørelser i 6 måneders offentlig høring. Vandområdeplanerne er et led i EU s indsats for at sikre og forbedre tilstanden i vandområderne i hele Europa. Bekendtgørelserne indeholder bindende målsætninger og indsatsprogrammer for vandområderne. Vandområdeplanerne er alene informationsdokumenter om regeringens ambitioner for vandplanlægningen i den kommende periode. Målsætningerne danner grundlag for den kommunale administration efter anden lovgivning. Indsatsprogrammerne beskriver de indsatser der skal gennemføres i planperioden, for at sikre målopfyldelse inden En stor del af indsatserne skal gennemføres af kommunerne. Vandområdeplanernes indsatser for vandløb er baseret på kommunernes forslag til indsatser. Forslag til vandløbsindsatser i Aarhus Kommune blev vedtaget af Aarhus Byråd i september Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til bemærkninger af overordnet karakter samt mere specifikke tekniske bemærkninger. side 1 af 9

2 Staten opfordres til at svare på Vandråd Aarhus Bugt og Aarhus Byråds bemærkninger til det tidligere indsendte forslag til indsatsprogram for vandløb, at der tilvejebringes andre virkemidler til reduktion af fosforbelastningen af søer, og at målsætningen ændres for en del vandløb. Derudover opfordres til, at den forøgede stofbelastning med kvælstof og fosfor til Aarhus Bugt, forårsaget af den fremtidige øgede befolkningstilvækst, medtages i de langsigtede vurderinger af miljøtilstanden i Aarhus Bugt. Samt at det i vandplanerne tydeligt fremgår, at der lokalt kan være vandkvalitetsmæssige problemer, som ikke fremgår af ne. Omkostningerne til den efterfølgende gennemførelse af ne afholdes som udgangspunkt af staten. 2. Beslutningspunkter At 1) Byrådet godkender høringssvar til statens (Bilag 1). At 2) Byrådet tilslutter sig Gudenåkomitéens fælles høringssvar til statens (Bilag 2). 3. Baggrund Den 22. december 2014 sendte miljøministeren forslag til med tilhørende bekendtgørelser i 6 måneders høring frem til 23. juni Det samlede høringsmateriale kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Planerne skal blandt andet virkeliggøres gennem kommunens fremtidige myndighedsudøvelse, fysiske planlægning og forvaltning, og er derfor af stor betydning for kommunen. 4. Relationer til mål Vandområdeplanerne betyder noget for flere af Aarhus Kommunes mål. Blandt andet mål om, at omfanget af arealer med vådområder skal øges, og at tilførslen af kvælstof til kvælstoffølsomme naturområder skal begrænses mest muligt (Kommuneplanen), samt at Aarhus skal være selvforsynende med naturligt, rent side 2 af 9

3 drikkevand (Vand Vision 2100). 5. Sagsfremstilling Baggrund Vandområdeplanerne er et led i EU s indsats for at sikre og forbedre vandmiljøet i hele Europa. I Danmark er lovgrundlaget nu implementeret i lov om vandplanlægning, som skal sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Vandområdeplanerne informerer om de planer, regeringen har på området, mens de bindende miljømål og indsatsprogrammer vedtages i bekendtgørelser. I ne er angivet, hvilken tilstand områderne har i dag, og hvilken tilstand de forventes at have ved udgangen af I denne vurdering er effekten af gældende lovgivning samt nuværende statslig og kommunal planlægning indregnet (bl.a. spildevandsplan). Dette niveau betegnes baseline. Med baseline som grundlag vurderer planerne hvilke yderligere tiltag, der skal gennemføres for at opnå målopfyldelse inden for planperioden. Det betegnes den supplerende indsats. Aarhus Kommune er omfattet af vandområdeplanen for vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som omfatter 49 kommuner. Vandområdedistriktet er opdelt i 15 hovedvandoplande, hvor Aarhus Kommune har arealer i henholdsvis hovedvandoplandene Randers Fjord, Aarhus Bugt og Horsens Fjord. Proces Processen omkring ne for anden planperiode blev indledt med nedsættelse af vandråd i hvert enkelt hovedvandopland i april 2014 (Figur 1). Kommunerne udarbejdede herefter forslag til indsatsprogram for vandløbenes fysiske tilstand i samråd med vandrådene. De vedtagne forslag blev efterfølgende sendt til naturstyrelsen. side 3 af 9

4 Figur 1 Oversigt over planforløbet for udarbejdelse af. Indstillingen omhandler figurens kasse Offentlig høring af forslag til vandplan inkl. tilhørende bekendtgørelser. Staten har anvendt de fremsendte forslag til indsatsprogram for vandløb i Aarhus Kommune i uændret form. Udover vandløbsindsatsen indeholder ne også forslag til indsatser for grundvand, søer, kystvande og miljøfarlige forurenende stoffer. Disse forslag er ikke tidligere blevet behandlet af kommunen. På baggrund af den igangværende høring vedtager miljøministeren senest den 22. december 2015 ne med tilhørende bekendtgørelser, hvorefter kommunerne skal gennemføre de kommunale indsatser fra og med Ansvarsfordeling Staten fastlægger mål, kvalitetskrav, tidspunkt for målopfyldelse samt indsatsprogram. Staten er ansvarlig overfor EU for, at målene kan opnås til tiden med den angivne indsats og omkostning. Staten har det overordnede ansvar for generelle virkemidler i forhold til f.eks. landbruget, gennem lovgivning om bl.a. randzoner. Kommunerne skal gennemføre allerede besluttede tiltag samt gennemføre de konkrete indsatser omkring vandløbenes fysiske forhold og anlæggelse af vådområder til reduktion af kvælstof og fosfor. Derudover skal øvrig kommunal myndighedsbehandling og side 4 af 9

5 planlægning gennemføres i overensstemmelse med bekendtgørelserne. Mål og indsatser Statens forslag til miljømål og indsatser er indeholdt i de to forslag til bekendtgørelser. I det følgende er de overordnede mål og indsatser for de fire vandområdetyper samt for de miljøfarlige forurenende stoffer angivet. Vandløb Aarhus Kommune har 277 km målsatte vandløb. Heraf vurderes 127 km at være i risiko for ikke at kunne opfylde målene i Indsatsprogrammet for vandløb forventes at kunne resultere i målopfyldelse for 40 km af disse. Indsatserne består primært af udlægning af groft materiale på vandløbsbunden, genslyngning af vandløb, hævning af vandløbsbund samt åbning af rørlagte vandløb i 16 km vandløb. Herudover fjernes to spærringer og der anlægges fire sandfang. Søer Aarhus Kommune har syv større søer som er særskilt målsat. Heraf forventes Geding Sø, Brabrand Sø og Stilling-Solbjerg Sø at have behov for en yderligere reduktion i fosfortilførslen for at få målopfyldelse i Det samlede behov for at reducere tilførslen er beregnet til kg fosfor. Indsatsprogrammet angiver en samlet reduktion på minimum 80 kg fosfor/år i hele oplandet til Aarhus Bugt. Reduktionen skal som udgangspunkt ske ved anlæggelse af vådområder. Kystvande Aarhus Kommune udgør 2 % af oplandet til Randers Fjord, 3 % af oplandet til Horsens Fjord og 48 % af oplandet til Aarhus Bugt. For at opnå målopfyldelse er der behov for at reducere kvælstoftilførslen til Randers Fjord med yderligere 516 ton kvælstof/år og til Norsminde Fjord med 53 ton kvælstof/år. I Aarhus Bugt er kvælstoftilførslen i 2021 beregnet til at ligge 55 ton under det beregnede niveau for at opnå målopfyldelse. I indsatsprogrammet er der foreslået anlæggelse af vådområder som skal reducere kvælstoftilførslen til Randers Fjord med 119 ton side 5 af 9

6 kvælstof/år og til hele Horsens Fjord oplandet med 74 ton kvælstof/år. Der er ikke behov for supplerende kvælstofindsatser i oplandet til Aarhus Bugt. Håndteringen af det resterende indsatsbehov afventer resultatet af en nedsat tværministeriel arbejdsgruppe. Grundvand Ifølge ne er der ikke behov for at gennemføre indsatser for at forbedre grundvandets kemiske eller kvantitative tilstand. Dette skyldes primært, at tilstandsvurderingen af grundvandet foretages over så store arealer, at lokale problemer i forhold til både kvalitet og kvalitet forsvinder i gennemsnitsbetragtninger. Miljøfarlige forurenende stoffer I samtlige vandområder bortset fra Aarhus Bugt er den kemiske tilstand ukendt. Der er derfor alene angivet indsatsbehov for Aarhus Bugt. Kommunen skal igangsætte en kildesporingsindsats i oplandet og træffe foranstaltninger, som standser tilførslen. Hvis der er hjemmel i sektorlovgivningen, skal godkendelser og tilladelser i givet fald revideres. Væsentligste bemærkninger til ne i høringssvaret Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til bemærkninger af overordnet karakter samt mere specifikke tekniske bemærkninger, jf. Bilag 1. Bemærkningerne af overordnet karakter er: Staten har ikke kommenteret de bemærkninger, som Vandrådet for Aarhus Bugt sendte til Naturstyrelsen i forbindelse med indberetningen af forslag til indsatsprogram i oktober 2014, herunder vigtigheden af, at Aarhus Kommune og staten får løst problematikken med smolt ved engsøerne (smolt er unge havørreder, der trækker mod havet). Bemærkninger, som Aarhus Byråd støttede. Teknik og Miljø foreslår derfor, at staten forholder sig til Vandråd Aarhus Bugts fremsendte bemærkninger. Af indsatsbekendtgørelsen fremgår det, at reduktionen af fosfor til søer skal ske ved anlæggelse af vådområder med en samlet side 6 af 9

7 reduktion på min. 80 kg P/år i Aarhus Bugt oplandet. Denne indsats er yderst begrænset i lyset af, at indsatsbehovet i Brabrand Sø, Geding Sø, Stilling-Solbjerg Sø tilsammen er på i alt kg P/år. Teknik og Miljø foreslår derfor, at der snarest tilvejebringes andre virkemidler til reduktion af fosforbelastningen af søerne, og at de i videst mulige omfang implementeres i løbet af anden planperiode. Det fremgår af udkastet til vandområdeplan for Jylland og Fyn, at tilledningen af kvælstof til Aarhus Bugt forventes at ligge 55 ton under den acceptable tilledning ved målopfyldelse. Med den nuværende befolkningstilvækst i Aarhus Kommune på ca nye borgere/år, vil belastningen på renseanlæg de næste 25 år dog alt andet lige stige med ca PE. Dermed vil udledningen af næringssalte stige med ca. 40 tons N og ca. 2 tons P. Befolkningstilvæksten vil således inden for en overskuelig årrække lægge beslag på den reserve-kapacitet, staten forventer, der bliver i Aarhus Bugt. Teknik og Miljø foreslår derfor, at den forventede forøgede stofbelastning med kvælstof og fosfor til Aarhus Bugt, forårsaget af den fremtidige øgede befolkningstilvækst, medtages i de langsigtede vurderinger af miljøtilstanden. Forslag til ne er på et mere overordnet niveau end i vandplanerne for første planperiode ( ). Antallet af grundvandsforekomster er reduceret betydeligt, og størrelsen af de enkelte forekomster er samtidig øget. Når tilstandsvurderingen af grundvandsforekomster foretages ved at se på den gennemsnitlige kvalitet i hele forekomsten, vil der være en risiko for, at væsentlige lokale kvalitetsmæssige problemer overses. Eksempelvis er der i grundvandet i Aarhus konstateret flere overtrædelser af drikkevandskvalitetskravet for pesticider, uden at dette kan ses i tilstandsvurderingen. Teknik og Miljø foreslår, at det i vandplanerne tydeligt fremgår, at der lokalt kan være vandkvalitetsmæssige problemer, som ikke fremgår af ne. Det foreslås endvidere, at byrådet tilslutter sig Gudenåkomitéens fælles høringssvar til statens (Bilag 2). side 7 af 9

8 6. Strategi for borgerinddragelse De statslige forslag til er sendt i offentlig høring, hvor alle har mulighed for at fremkomme med bemærkninger og indsigelser. Indsatserne for vandløb er baseret på kommunernes forslag til indsatser. Forslagene blev udarbejdet i samråd med vandrådene i første halvår af I vandrådene var repræsentanter for interesseorganisationer. Forslag til vandløbsindsatser i Aarhus Kommune blev vedtaget af byrådet den 10. september 2014 og herefter sendt til Naturstyrelsen. Ved den senere gennemførelse af konkrete projekter vil borgerne blive inddraget efter sektorlovgivningen. 7. Konsekvenser for ressourcer Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af indstillingen, idet der alene er tale om en høringsfase. Alle udgifter, undtagen udgifter indenfor det takstfinansierede område til den efterfølgende gennemførelse af indsatserne, afholdes af staten og af landdistriktsmidler fra EU. Kommunens administrative opgaver i relation til vandplanerne forventes kompenseret via DUT-midler som i første planperiode. Miljøvurdering Staten har udarbejdet en tilhørende miljøvurdering for hvert vandområdedistrikt. Kristian Würtz / Erik Jespersen Bilag Bilag 1: Høringssvar vandområdeplan Bilag 2: Gudenåkomiteens fælles høringssvar til statens vandområdeplan side 8 af 9

9 Tidligere beslutninger Forslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode, Aarhus Byråd, 10. september 2014, sag 15. Sagsnummer: 13/ Center for Miljø og Energi Tlf.: E-post: Lix: 53 Sagsbehandler: Henning Hermansen Tlf.: E-post: side 9 af 9