Tirsdag: MENIGHEDENS OPGAVER - OPADTIL INDADTIL del 3

Transkript

1 Tirsdag: MENIGHEDENS OPGAVER - OPADTIL INDADTIL del 3 I.) At Herren er til stede er det allervigtigste: 1. Den almægtige, hellige Gud bor i Israel. 2. Jesus er gæst hos os - nogle løfter. 3. Et møde indebærer også, at Herren selv længes efter os især angående brødets brydelse. 4. Ved vores sammenkomst fortsætter Jesus sin tjeneste fra sin trone hos os. II.) Forskelligt indhold: 1. Det betyder alt for de første kristne 2. Gudstjeneste 3. Vi beder sammen 4. Vi synger sammen er naturligt for os 5. Vi bryder brødet sammen 6. Jesus selv forkynder for os 7. Samtaler styrker fællesskabet. III.) Åndelige formål og overordnede overvejelser: 1. Vi er Guds folk i dag 2. Vi samles i tro 3. Vi træder hen foran Jesus sammen: 3. Nogle herlige formål 4. Vi bør altid opbygge hinanden: 5. Motivationer til at være med: 6. Tre yderligere sandheder: Spørgsmål: I. 1. På hvilken måde bor Herren hos os? I. 2. På hvilken måde er Jesus hos os? I. 2. Hvorfor har Gud skabt den enkelte af os samt vores fællesskab? I. 3. Forklar billederne her med billedet af bruden. I. 4. Hvordan gør Jesus det? II. 1. Hvad betyder disse sandheder for vores forsamling? for dig? II. 2. Hvad er sand gudstjeneste? II. 3. Hvad tænker du på, når du beder? når en anden i forsamlingen beder? II. 3. Hvad vil du svare en kristen, når hun/han siger om at bede højt: Det tør jeg ikke? II. 3. Hvad er forskellen mellem bøn til brødsbrydelse og bøn ved et bedemøde? I.) AT HAN ER TIL STEDE, ER DET ALLERVIGTIGSTE 1. Den hellige, almægtige Gud bor i Israel: - Du skal lægge sonedækket oven på arken, og i arken skal du lægge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig. Dér vil jeg åbenbare mig for dig [DO 1931: mødes med dig], og fra sonedækket mellem de to keruber, som er oven på Vidnesbyrdets ark, vil jeg tale med dig om alt, hvad jeg befaler dig om israelitterne. (2 Mos 25:21-22) - Det er det daglige brændoffer, slægt efter slægt, for Herrens ansigt, ved indgangen til Åbenbaringsteltet, dér hvor jeg vil åbenbare mig for jer og tale til dig. Der vil jeg åbenbare mig for israelitterne, så stedet helliges ved min herlighed. Jeg vil hellige Åbenbaringsteltet og alteret, og Aron og hans sønner vil jeg hellige til at gøre præstetjeneste for mig. Jeg vil tage bolig iblandt israelitterne, og jeg vil være deres Gud. De skal vide, at jeg er Herren deres Gud, som førte dem ud af Egypten for at tage bolig blandt dem. Jeg er Herren deres Gud. (2 Mos 29:44-46) 1

2 - Sandelig, Herren er på dette sted. (5 Mos 28:16) 2. Jesus er gæst hos os - nogle løfter: - Peter så himlen åben. (ApG 10:11a) - For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem. (Matt 18:20) - Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. (Matt 28:20) - "Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel" - det betyder: Gud med os. (Matt 1:23) - Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! (2 Kor 13:13) - Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre. (1 Kor 1:9) Vores bøn er, at vi og udefrakommende gæster sanser dette ved vore møder. 3. Et møde indebærer også, at Herren selv længes efter os især angående brødets brydelse: - Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: "Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os." (Jakob 4:5) - Og lad jer selv om levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus, er kærkomne for Gud. (1 Peter 2:5) - Og Jesus sagde til apostlene: Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide. (Luk 22:15) Her ser vi lidt af, hvilke motiver Jesus har for at være hos os ved samvær: - Og da Jesus gik i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting. (Markus 6:34) 4. Ved vores sammenkomst fortsætter Jesus sin tjeneste fra sin trone hos os: - Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede, for at udråbe et nådeår fra Herren og en hævndag fra vor Gud, for at trøste alle, der sørger, for at give Zions sørgende hovedpynt i stedet for aske, glædens olie i stedet for sørgedragt og lovsang i stedet for svigtende mod. De skal kaldes retfærdighedens ege, plantet af Herren til hans herlighed. (Esajas 61:1-3) II.) FORSKELLIGT INDHOLD 1. Det betyder alt for de første kristne: - De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. (ApG 2:42) - Jesus er Herre! (1 Kor 12:3) Vi proklamerer Jesus er opstanden og Jesus er Herre! også Herre over vores samvær. Med autoritet hævder vi Jesu sejr på korset. Vi er en forpost for Guds riges triumftog jorden over. Et bolværk for sandheden mod fjenden. 2. Gudstjeneste: Da bør menigheden samles. Søndagen er den dag, vi sætter til side for at være sammen med Gud og hinanden. Vi gør det den første dag om ugen, den dag Jesus opstod fra de døde. - Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet. (ApG 20:7) - Og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud. (1 Peter 2:5) - Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag det skal være jeres åndelige gudstjeneste. (Rom 12:1) 2

3 3. Vi beder sammen: - Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os. (Jakob 4:5) Dels tilbedelse af Gud, dels forbøn for konkrete behov. Vi kan udmærket samles specielt med bøn for øje, hvor der er god tid til at bede for bestemte personer, for bestemte forhold - både herhjemme og i udlandet. At bede højt: Gør det for Jesus! Tænk på ham! Tænk kun på de andre for så vidt, at de akustisk kan høre dig. Det er ikke en eksamen! Lad være med at sammenligne dig med andre. Andre har været kristne længe og kender Bibelens formuleringer. Gud ser på hjertet! En famlende, ægte bøn fremkalder jubel i himlen! Den opbygger os alle. Den er klingende ren. Hent forråd fra hjertedybet og ræk det op til Gud ved at sætte netop de ord på, du har lyst til! Når en kristen beder, så lad os andre stå på tæerne for at høre indholdet. Og lad os bakke det op med hele min person, med hele mit hjerte, lægge hele min vilje bag det og råbe med til Gud uden at sætte høj stemme på. Lad der komme et rungende Amen fra mig sådan skal det være! Når én er foran i fronten, bør hele forsamlingen bakke op. Det er ikke et optrin. Det er ikke en præstation. Vedkommende deler noget fra Gud med os andre. Begynder én at stamme eller gå i stå, så beder alle andre intenst stille til Gud. Alting, som foregår, er en fælles sag! Intet er et ensomt sololøb. - Derfor skal I bede således. (Mat 6:9a) - Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, de skal de få af min himmelske fader. Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem. (Matt 18:19-20) - Da (deres egne) hørte det, opløftede de alle som én deres røst og bad til Gud. (ApG4:24a) 4. Vi synger sammen: I menigheden lovpriser Jesus sin Far gennem de kristne og opfylder derigennem profetier som 2 Sam 22:50, Salme 18:50: - I menighedens midte vil jeg lovprise dig. (Hebr 2:12b) - Hedningerne skal lovprise Gud for hans barmhjertighed - som der står skrevet: Derfor vil jeg prise dig blandt folkene, jeg vil lovsynge dit navn. Igen hedder det: Glæd jer, I folkeslag, sammen med hans folk! og igen: Lovpris Herren, alle folkeslag! Lovsyng ham, alle folk! (Rom 15:9-11) Sange eller lovsangskor er en naturlig måde at udtrykke sig på over for Herren. Det er samtidig en kærkommen måde at variere et møde med. Det er opbyggende at have et lovsangskor, der på en særlig måde dygtiggør sig på instrumenter og med sange, og som leder os andre. De, der er med i en lovsangsgruppe, udøver en åndelig tjeneste. I GT ser vi forsangere, der tjener Gud i templet og leder menigheden i lovsang. Meget af dette ønsker vi at overføre til vores møder. Mon den himmelske verden (som vi får et lille glimt af i Johannes' Åbenbaring fra og med kap. 4) lægger sin lovsang sammen med os? Noget vi ikke hører i øjeblikket, men som Herren selv hører? I hvert fald vil den jordiske lovsang en dag smelte sammen med den himmelske lovsang. Det fornemmer vi, når vi læser nogle af Salmerne, der har et profetisk lag i sig, der peger frem mod den tid, da Messias synligt har indtaget sit verdensherredømme her på jorden. 5. Vi bryder brødet: - Og Jesus sagde til apostlene: Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide. (Luk 22:15) - Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. (Åb 3:20) - Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. (Salme 23:5) - Da timen var inde, satte Jesus sig til bords sammen med apostlene, og han sagde til dem: Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide. Så tog han et bæger, takkede og sagde: Tag det og del det imellem jer. Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig! Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer. (Luk 22:14-15,17,19-20) 3

4 - For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød et og sagde: Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig! Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig! for hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. (1 Kor 12:23-26) - Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brd, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, således skal også den, der spiser af mig, leve i kraft af mig. (Joh 6:51, 56-57) 6. Jesus selv forkynder for os: - Men han svarede: "Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.'" (Matt 4:4) - Da Jesus så skarerne, gik han op i bjergene og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:.... (Matt 5:1-2) - De, der har ører, skal høre!" (Matt 13:9) - Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden: "Brændte vore hjerter ikke i os, mens HAN talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?" (Luk 24:31-32) - For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. (1 Kor 1:21,24b) - For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. (Hebr 4:12) - Prædik ordet, stå frem i tide og i utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning! (2 Tim 4:2) - Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. (Kol 3:16) - Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løfterne, er trofast. (Hebr 10:23) - Hvad da brødre? Når I kommer sammen, har den ene en salme, den anden en belæring, én har en åbenbaring, én har en tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse. (1 Kor 14:26) 7. Samtaler styrker fællesskabet: Det er hensigtsmæssigt at have møder, hvor der også er samtaler - det vil sige tovejs-kommunikation. Det kan være i form af samtaler over en fortløbende bibelsk tekst eller over et emne, der berører kristenlivet i bredest betydning. Enten ved, at hele menigheden samles, og så eventuelt bliver delt op i grupper, eller ved cellegrupper, der så er en mindre kreds, hvor man kommer tættere på hinanden. III.) ÅNDELIGE FORMÅL OG OVERORDNEDE OVERVEJELSER 1. Vi er Guds folk i dag: Grundlaget for at deltage i menigheden og møder er, hvad menigheden ER: forsamlingen af Guds genfødte børn, Guds åndelige folk, Kristi legeme, et åndeligt tempel, Kristi brud, de forsonedes fællesskab, samlingen af Jesu efterfølgere der gør hans vilje, flokken der vidner: Jesus er Herre! fællesskabet der forvalter evangeliet og nådegaverne mv. Udgangspunkt er, hvad Herren selv siger om det - med andre ord det, som han prioriterer højest, og som vi fra ham har mandat til at gøre. Det indbefatter, hvad vi læser om i NT, hvad og hvordan de første kristne gjorde. Desuden kan vi også lære af kirkehistorien, især af vækkelsesbevægelsernes rige erfaringer. 4

5 2. Vi samles i tro: - Den retfærdige skal leve af tro. (Rom 1:17b) - Se også troskapitlet: I tro.... (Hebr 11:4 ff) - Så er vi da ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet - for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. (2 Kor 5:6-7) - Vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt. (2 Kor 4:18) - I det daglige er 'almindelige' møder ofte 'almindelige'. Det er urealistisk, når vi til hvert møde forventer et saligt følelsesbrus. 3. Vi træder hen foran Jesus sammen: - Andreas tog Kefas med hen til Jesus. (står der om Andreas og Peter, Joh 1:42) - Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. (Åb 3:20) - Jeg husker, at du siger: "I skal søge mit ansigt!" Herre, jeg søger dit ansigt. (Salme 27:8) - Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. (1 Joh 1:7) - Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for en ond samvittighed, og med legemet badet i vand. (Hebr 10:22) 3. Nogle herlige formål: - At samles om Gud og hans søn Jesus Kristus og hans Helligånd. Sammen at være noget for Gud selv, tjene ham, takke ham, proklamere hans evangeliums triumf. - Sammen at opleve Guds nærhed og evangeliets herlighed og få nyt livsforråd fra ham. - Sammen at arbejde for Guds riges sag og evangeliets udbredelse, det vil sige dele Jesu kors-sejr ud til højre og venstre. - Sammen at få et nyt kendskab til Herren selv, ny åndelig indsigt i Bibelen, i kristenlivet læs Ef 3: At være aktivt og lyttende til stede. At være med i fælles bøn, fælles sang. At virke med det, som hver især har at bidrage med. Det vil sige, opbygge hinanden i vores højhellige tro, Judas Vi bør altid opbygge hinanden: - Det er Herrens velsignelse, der gør rig. (Ordsp 10:22) - Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelige frie. (Joh 8:36) - Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh 1:5, DO 1948) - Fat derfor et andet sind og vend om, så jeres synder må blive udslettet, for at husvalelsestider må komme fra Herrens åsyn. (ApG 3:19-20, DO 1948) - Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud. (2 Kor 1:3-4) - Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig. (1 Kor 12:26) - Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov. (Gal 6:2) - Trøst derfor hinanden og opbyg hinanden, som I også gør. (1 Thess 5:11) - Glæd jer med de glade, græd med de grædende. (Rom 12:15) - Og nu du, mit barn! hent kraft fra nåden i Kristus Jesus. (2 Tim 2:1, DO 1948) 5. Motiver for at være med: - Forpligtelser over for Herren og hans sag. - Tørst efter Gud selv, for at holde os til ham - At høre mere af det glade budskab - At være sammen med de andre kristne. 5

6 6. Tre yderligere sandheder: - At lære Jesus Kristus endnu bedre at kende, elske ham endnu mere hjerteligt og følge ham endnu tættere" bad biskop Richard of Chichester ( ) for mennesker. - Bethlehem betyder 'brødhus'. Må menigheden være det sted, hvor vi får det rugbrød, der kommer fra himlen, Joh 6:35 og 41 og Ved et møde minder vi hinanden om, at vi er retfærdiggjort af tro - det er den eneste vej til Gud. Paulus kalder det 'forligelsens tjeneste': - Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste. Thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og lod ordet om forligelsen lyde iblandt os. Vi er altså sendebud på Kristi vegne, som om Gud formaner ved os; vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! (2 Kor 5:18-19, DO 1948) 6