Sæt fokus på. energispareindsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sæt fokus på. energispareindsatsen"

Transkript

1 Sæt fokus på energispareindsatsen

2 Sæt fokus på energispareindsatsen CO 2 -udledningen skal mindskes, hvis klodens klimaproblemer skal løses. Hvis vi i Danmark desuden skal nå vores energi- og klimamål, er det nødvendigt, at alle bliver meget bedre til at anvende energien mere effektivt. Det gælder også for byggeriet. Samtidig vil der være god økonomi i energibesparelserne, og energiforsyningssikkerheden vil blive øget. I dag udgør energiforbruget til bygninger cirka 40 pct. af det samlede energiforbrug og koster virksomheder og forbrugere over 50 mia. kr. om året. Det er oplagt at se nærmere på energiforbruget i bygninger og de muligheder, der er for at spare både energi, penge og CO 2. DI Byggematerialer spiller en central rolle i det arbejde. Blandt vores 350 medlemmer finder man en række globalt markedsledende leverandører inden for energibesparende udstyr og produkter. Ligesom vi som branchefællesskab har den nødvendige specialviden til at forudse, analysere og rådgive, når det gælder om at reducere energiforbruget i bygninger. Derfor lyder vores opfordring: Lad os tage et fælles ansvar og få sat fokus på energispareindsatsen med nye og bedre initiativer, så den danske byggebestand kommer i særklasse. Både nu og i fremtiden. I pjecen opstiller vi en række forslag og eksempler på de områder, der kan bringe det eksisterende byggeri op i en mere energieffektiv klasse. Ligesom vi også viser et par konkrete bud på energibesparende byggematerialer og metoder, der allerede gør nytte. Marts 2009 Anne Windfeldt Trolle Branchedirektør Sæt fokus på energispareindsatsen 1

3 Udgivet af DI Redaktion: Kristine van het Erve Grunnet og Anne Windfeldt Trolle Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

4 Indhold 5 Brug energien rigtigt 11 Energibesparelser i byggeriet 12 Bygningsreglementet 17 Det offentlige skal gå foran 18 Energimærkning af bygninger 20 Incitamenter til energibesparelser 22 Energispareråd frem for Elsparefond 23 Energimærkning af byggematerialer 23 Energimærkningsordning for vinduer 24 Lejelov 24 Ejendomsbeskatning 27 Træk på de gode eksempler 27 Fra energitung villa til passivhus 30 En boligblok kan også blive et passivhus 31 Bedre indeklima og energirigtig ventilation 32 Energibesparelser og reduktion af CO 2 udledningen her og nu 32 Tætning i bæredygtigt byggeri Sæt fokus på energispareindsatsen 3

5

6 Brug energien rigtigt Verden rundt er den politiske målsætning helt klar: CO 2 -udledningen skal mindskes, hvis klodens klimaproblemer skal løses. Vi skal blive meget bedre til at anvende energien mere effektivt, for kun sådan kan vi reducere udledningen af CO 2. Som repræsentant for producenter og leverandører af byggematerialer, er vi bevidste om, at fremtidens byggeri, dvs. alt nybyggeri skal være så energieffektivt som muligt. Både materialer, indretning, konstruktion, isolering og brandsikring skal leve op til de fremmeste standarder og være så energirigtige som muligt. Og mange producenter og leverandører er allerede godt i gang. Men nybyggeri udgør reelt kun en forsvindende lille del af den samlede bygningsbestand (1pct.). De fleste huse og bygninger er opført lang tid før, man overhovedet havde indført de første energikrav til byggeriet. Vi har et ansvar og vi tager et ansvar Derfor er den samlede bygningsbestand i dag det enkeltområde, som tegner sig for det største energiforbrug i Danmark. Alene energiforbruget ved brug af de eksisterende bygninger udgør ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug og koster virksomheder og forbrugere over 50 mia. kr. om året. Sæt fokus på energispareindsatsen 5

7 Derfor er der mange penge og masser af CO 2 -udslip at spare ved at reducere energiforbruget i de eksisterende bygninger. Og her ligger også en vigtig opgave for producenter og leverandører af byggematerialer. Vi skal op i gear DI Byggematerialer mener, at energispareindsatsen i eksisterende bygninger ikke bliver prioriteret i tilstrækkelig grad hverken blandt politikere eller boligejere. Derfor skal der både nye og bedre tiltag i gang, hvis den danske bygningsbestand skal være energieffektiv. Vi foreslår bl.a. > Bygningsreglementet skal strammes både i forhold til renoveringskravene og til nybyggeriet. > Det offentlige skal gå foran og stille krav om lavenergi ved nybyg, renovering og leje af bygninger. > Der skal tages mere effektive virkemidler og økonomiske incitamenter i brug for at opnå et reduceret energiforbrug. 6 Sæt fokus på energispareindsatsen

8 Både i Danmark og i EU indeholder de politiske målsætninger stramme reduktionsmål for energiforbruget og for udledningen af CO 2. Derudover vedtog EU i december 2008 en revision af kvotehandelsordningen, som vil få væsentlig betydning for byggesektoren og indsatsen for et lavere energiforbrug, samt for valget af energisystem især til opvarmning af bygninger. Se her, hvilke initiativer henholdsvis Danmark og EU har iværksat: Den politiske aftale om den danske energipolitik i årene indeholder to reduktionsmål for energiforbruget: De politiske målsætninger i Danmark og EU Danmark Bruttoenergiforbruget skal falde med 4 pct. frem til 2020 i forhold til Frem til 2011 skal forbruget falde med 2 pct. De årlige energibesparelser skal øges til 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i I forhold til nybyggeriet skal der gennemføres en stramning af kravene til bygningers energiforbrug med mindst 25 pct. i 2010, 2015 og I alt en reduktion på 75 pct. I EU s energi- og klimapakke fastsættes det blandt andet: EU Bindende krav om 20 pct. vedvarende energi i EU i Bindende krav om 20 pct. reduktion af udslip af drivhusgasser i EU i 2020 stigende til 30 pct. reduktion, hvis der indgås en global reduktionsaftale. Henstillinger om 20 pct. energibesparelser i EU i Sæt fokus på energispareindsatsen 7

9 Ikke nok at spare på el og varme Når man fokuserer på, hvilke tiltag der er nødvendige for at reducere CO 2 -udledningerne, skal der tages hensyn til, at energiselskaberne, herunder fjernvarmeselskaberne, er omfattet af EU's kvoteregulering. Et mindre el- eller fjernvarmeforbrug i Danmark har derfor ingen effekt på CO 2 -udledningen men vil alene have som virkning, at energiselskaberne skal købe færre eller sælge flere kvoter. Det vil reducere kvotepriserne og medføre, at andre europæiske producenter kan øge deres CO 2 -udledning. Danske aktiviteter for at sænke forbruget af el og fjernvarme vil derfor ikke automatisk føre til et samlet fald i udledningen af CO 2 i EU pga. det samlede totale loft for udledning i EU. Derimod vil et faldende forbrug af olie eller naturgas i eksempelvis bygninger bidrage til en mindsket udledning af CO 2 og kan dermed bidrage til at opfylde de stramme nationale reduktionskrav både i forhold til CO 2 og i forhold til det samlede danske energiforbrug. Dette understreger betydningen af, at energispareindsatsen i Danmark i stedet bør rettes mod det forbrug, der ikke er omfattet af kvoter, for eksempel bygninger, opvarmet med olie og naturgas. 8 Sæt fokus på energispareindsatsen

10

11

12 energibesparelser i byggeriet Der har løbende været mange gode initiativer til at bygge, renovere, lovgive og planlægge så energibevidst som muligt. Desværre virker de gode intentioner ikke altid efter hensigten. Der skal nye tanker og løsninger til. DI Byggematerialer præsenterer her et idékatalog og opfordrer til handling til gavn for både det eksisterende og det nye byggeri og ikke mindst miljøet. Mange faktorer spiller en rolle for en bygnings energiforbrug. Lige fra lovgivning om energikrav, den gældende praksis inden for en række håndværksfag, byggematerialer og viden om de nyeste metoder inden for energirenovering. På flere områder er der god grund til at ruske op i vanetænkningen. Vi peger nedenfor på en række muligheder for energibesparelser og nytænkning inden for byggeriet. Sæt fokus på energispareindsatsen 11

13 Vi skal ikke tøve Bygningsreglementet Bygningsreglementets energirammer for byggeriet påvirker, hvor meget energi der rent faktisk bruges i bygninger. For eksempel har bygninger, der blev opført lige efter 1979, hvor kravene blev strammet, et væsentligt lavere energiforbrug end bygninger opført lige op til Man kan spore samme effekt for stramningen i Effekten af stramningen i 1995 synes dog ikke at være lige så udtalt som efter tidligere stramninger. Der er ingen tvivl om at de stramninger til energirammer, som er indført i bygningsreglementet, har medvirket til nybyggeri med reduceret energiforbrug. Vi skal derfor ikke tøve med at indføre yderligere stramninger i bygningsreglementet, før vi ved, det virker. Udfordringen ligger imidlertid i, at størstedelen af de bygninger, som er bygget i 1900 og fremefter, stadig består og vil gøre det mange år endnu. Potentialet for energirenoveringer er stort, og vi bør tage fat på at benytte de mange muligheder, så Danmark kan nå de stramme reduktionsmål for både energiforbrug og C Sæt fokus på energispareindsatsen

14 FAKTA: Bygningsreglementets energiklasser Bygningsreglementet indeholder i dag regler for ansøgning om byggetilladelse samt krav til byggeriets indretning, konstruktion, isolering og brandsikring. Reglementet har således det primære formål at regulere og præcisere, hvordan der bygges. Det er i Bygningsreglementet, at kravene til energirigtigt nybyggeri beskrives. Lavenergiklasse 1 Et enfamiliehus, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugs vand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 35 kwh/m² pr. år tillagt 1100 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, kan klassificeres som et lavenergihus klasse 1. Energiforbruget i et lavenergiklasse 1 hus er 50 pct. mindre end et hus bygget efter standarden i dag. I 2015 skal alle huse bygges i henhold til kravene i lavenergiklasse 1. Lavenergiklasse 2 Et enfamiliehus, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugs vand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 50 kwh/m² pr. år tillagt 1600 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, kan klassificeres som et lavenergihus klasse 2. Energiforbruget i et lavenergiklasse 2 hus er 25 pct. mindre end et hus bygget efter standarden i dag. I 2010 skal alle huse bygges i henhold til kravene i lavenergiklasse 2. Lavenergiklasse 2020 Det forventes, at bygningsreglementet i 2009 suppleres med endnu en lavenergiklasse 2020, hvor energiforbruget til nybyggede huse reduceres med 75 pct. i forhold til standarden i dag. Sæt fokus på energispareindsatsen 13

15 DI MENER > > Bygningsreglementet Kravene til nybyggeri skal strammes. Teknologien til at opføre lavenergiklasse 1 huse er allerede til stede, og stramningerne til nybyggeriet kan derfor indføres hurtigere end allerede planlagt. Vi foreslår, at kravene til lavenergiklasse 1 fremrykkes til 2010 med en overgangsperiode på 2 år med henblik på at sikre den nødvendige udvikling og omstilling. Tilsvarende skal de krav, der skal gælde i 2020, fremrykkes til Princippet om at bygge efter en energirammebetragtning med supplerende komponentkrav skal fastholdes. Energirammebetragtningen giver fleksibilitet og ansporer til innovation, ligesom det giver bygningsejere, bygherrer og arkitekter valgfrihed til at bestemme. Supplerende komponentkrav til nybyggeriet skal primært sikre, at der ikke kan anvendes deciderede dårlige komponenter og løsninger i nybyggeriet. Renoverings- og tilbygningskravene i bygningsreglementet skal strammes, så energikrav i højere grad bliver påtvunget. Bygningsreglementet i dag stiller krav om opgradering af husets energimæssige stand i forbindelse med større renoveringsprojekter, men kun hvis et "rentabilitetskriterium" er opfyldt. DI Byggematerialer mener, at alle renoverings- og ombygningsprojekter, store som små, skal gennemføres energirigtigt, og at rentabilitetskravet skal fjernes. Yderligere komponentkrav skal indføres i forbindelse med renoveringer. Men det skal ske med et passende varsel, så producenter og leverandører har mulighed for at udvikle og tilpasse deres produktion. Absolutte komponentkrav kan gøre det mere enkelt for arkitekter, ingeniører og ikke mindst håndværkere at vælge de rette renoveringsløsninger og dermed medvirke til, at flere energirigtige renoveringer udføres. Stramninger i bygningsreglementet må ikke gøre byggeriet for dyrt. Der skal desuden være en vis metodefrihed, som ansporer innovation og giver bygningsejerne valgfrihed til selv at bestemme. 14 Sæt fokus på energispareindsatsen

16 Bygningsreglementet skal løbende sikre en markant og relevant opstramning af kravene til bygninger. Bygningsreglementet skal kun regulere, hvordan man bygger ordentlige, sikre og velisolerede huse. Det skal ikke bestemme eller fremme den ene eller anden form for varmeforsyning. FAKTA: Kravene til renovering Der stilles krav om rentable energibesparelser i forbindelse med renoveringer, hvor værdien af renoveringen overstiger 25 pct. af bygningens værdi, eller hvor mere end 25 pct. berøres. Enfamiliehuse er dog fritaget for dette krav. Derudover indeholder Bygningsreglementet også en række bestemmelser, herunder krav til isolering, vinduer og kedler, som skal overholdes i forbindelse med renovering af en bygningsdel.!15 Sæt fokus på energispareindsatsen

17 16 Sæt fokus på energispareindsatsen

18 Det offentlige skal gå foran En analyse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fastslår, at der kan opnås energibesparelser på 74 pct. i offentlige bygninger. Denne besparelse kan opnås inden 2020 og kan give en årlig besparelse på CO 2 udledningen på knapt 1 mio. tons samt en besparelse i det offentliges årlige energiregning på ca. 4. mia. kr. Den offentlige sektor er landets største samlede bygherre og råder over 8 pct. af bygningsmassen i Danmark svarende til ca. 50 mio. etagem2. Som den absolut største bygningsejer har staten et meget stort potentiale og en særlig forpligtelse til at gå forrest, eftersom det er skattekroner, der kan spares. I aftalen mellem regeringen og Folketinget fra 2005 var det et centralt element, at den offentlige sektor i kraft af sin størrelse skulle fremme markedet for energieffektive løsninger, men dette er desværre ikke sket. > > Det offentlige DI MENER Det er beklageligt, at det offentlige ikke har taget sin rolle som energibevidst entreprenør alvorligt. Det er nødvendigt, at den offentlige sektor fremadrettet stiller krav om lavenergi ved nybyg, renovering og leje af offentlige bygninger. Det offentlige, som foreslået i EU's Energitjenestedirektiv, bør går foran med et godt eksempel som udbyder af Energy Service Companies (ESCO s). Energirenoveringsindsatsen kan sparkes i gang ved, at det offentlige tør gå forrest. Energirenovering af offentlige bygninger bør ske NU. Sæt fokus på energispareindsatsen 17

19 Energimærkning af bygninger Energimærkning skal synliggøre det samlede energiforbrug og de muligheder, der er for at spare på energien. Det samlede energiforbrug omfatter energiforbrug til opvarmning af bygningen og til drift af de faste bygningsinstallationer. Energimærkningen udgør dermed et vigtigt bidrag til effektiv energiledelse og giver et samlet overblik over de rentable besparelsesmuligheder for varme, vand og el. Ved at gennemføre forslagene sikrer bygningsejerne, at bygningen er i energimæssig god stand, og at omkostningerne til opvarmning mv. bliver lavest muligt. Mærkningen gælder i dag kun ved nybyggeri og salg af boliger. En evaluering af energispareindsatsen fra december 2008 konkluderer, at energimærkningsordningen ikke fungerer efter hensigten, og at energimærkerne ganske enkelt ikke bliver brugt. Selvom der bliver brugt 250 mio. kr. om året på energimærkningsordningen, kan man ikke dokumentere, at ordningen har nogen effekt og således resulterer i energibesparelser. FAKTA: I Tyskland er der afsat 1,4 mia. euro årligt til energirenovering frem til Der er netop bevilget yderligere 3 mia. euro i perioden plus 4-5 mia. til renovering af skoler. Støtten gives som tilskud og lavere forrentede lån. Evalueringen af den tyske ordning kfw-bargain loans og andre tilsvarende ordninger fra andre lande viser, at 1 euro givet som tilskud vil medføre en investering på 8 gange tilskudsbeløbet. 18 Sæt fokus på energispareindsatsen

20 > > energimærkning DI MENER Evalueringen af energimærkningen viser med al tydelighed, at ordningen skal revideres, så de mange omkostninger står mål med effekten. Energimærkningsordningen skal udvides til at gælde alle boliger og ikke kun ved nybyggeri og salg af boliger. Det kan rette fokus på de bygninger, der har det største energiforbrug og CO 2 udledning. De sparepotentialer, som fremgår af energimærkerne for bygninger, skal offentliggøres, så byggeerhvervets virksomheder kan orientere sig om markedsmulighederne og derved aktivere de allerede vurderede besparelsespotentialer. Energiforbrug skal fremgå af salgsannoncerne, så et lavt energiforbrug bliver et salgsparameter for sælger. Energimærkningen skal indbygges i tilstandsrapporten, da mærket herved synliggøres over for potentielle købere og medvirker til, at der fra starten indtænkes de energirigtige løsninger i forbindelse med renoveringer af boligen. Ejendomsmægleren bør bruge energimærket aktivt, gerne i kombination med særlige gunstige lånemuligheder ved udbedring af nogle af de anførte forhold i energimærket. Sæt fokus på energispareindsatsen 19

21 Incitamenter til energibesparelser Det er svært at fremme de energirigtige renoveringer af den bestående bygningsbestand. Det viser tal over udviklingen af energieffektiviseringer i Danmark over de sidste 10 år. Men samtidig er det tydeligt, at man med held kan indføre virkemidler, der kan sætte udviklingen i gang. For eksempel kan økonomiske incitamenter, såsom billigere lånemuligheder, omlægning af ejendomsskatten, samt tilskudsordninger til energibesparende og -producerende produkter være mulige løsninger. DI MENER > > tilskudsordninger Der skal indføres en eller flere differentierede økonomiske incitamentsordninger for at få bygningsejere til at se de mange fordele ved energieffektiviseringer. Tilskudsordninger til energibesparende løsninger bør ikke rettes mod specifikke produkter, men gives ud fra den energimæssige besparelse og den mindskede CO 2 udledning, som man kan opnå. På den måde sikrer man bygningsejerne valgfrihed til selv at bestemme, hvilken type energirenovering, som passer bedst til bygningen, ligesom man gør forskellige løsninger mulige, som tager hensyn til boligens arkitektur, alder osv. Vidste du: Investering i energieffektivitet er bedre end at sætte penge i banken, 1 sparet kwh er en kwh, som ikke skal produceres. 20 Sæt fokus på energispareindsatsen

22

23 Energispareråd frem for Elsparefond Elsparefonden arbejder for at fremme elbesparelser i husholdninger og det offentlige og har med blot 5,5 pct. af Danmarks samlede energiforbrug kun rettet sit blik mod en lille del af potentialet for besparelser. DI MENER > > Energispareråd Der skal etableres en klar rollefordeling og organisering af energispareindsatsen, så der skelnes mellem generelle kampagne- og informationsaktiviteter på den ene side og konkrete kommercielle aktiviteter på den anden side. Til det første bør der etableres et Energispareråd, -sekretariat eller -fond, som på alle områder udbreder information og viden om energibesparelser. De konkrete kommercielle energispareaktiviteter bør udlægges helt til de kommercielle aktører. Herunder bør energiselskabernes indsats og forpligtelser fortsætte i en udformning alene med fokus på åbenhed og samarbejde. Vidste du: Varmepumper er den billigste vej til CO2 reduktion, og den mest moderne af slagsen kan varme et stort helårshus op for en brøkdel af den oprindelige varmeregning. 22 Sæt fokus på energispareindsatsen

24 Energimærkning af byggematerialer Der findes to officielt anerkendte miljømærker i Danmark: Svanen og Blomsten. De er begge frivillige ordninger for producenterne. Miljømærkerne stiller bl.a. krav til ressourceforbruget i produktionsprocessen, krav til emballagen og krav til indholdet af miljøbelastende og sundhedsskadelige stoffer i produktet samt muligheden for at komme af med produktet. Energimærkningsordning for vinduer Der findes desuden en energimærkningsordning for vinduer. Den oplyser om vinduernes aktuelle energiegenskaber ved hjælp af et A, B og C system. Mærkningen er dog suspenderet i øjeblikket, fordi den ikke var ambitiøs nok i forhold til de kommende planer for lavenergibyggeri. Ordningen forventes dog at træde i kraft igen efter en gennemgribende revision. > > energimærkninger DI MENER Vi har ikke brug for nye nationale mærkningsordninger, selv om det kan gøre det lettere for forbrugerne at vælge de bedste energirigtige produkter. Frivillige danske mærkningsordninger er tidligere blevet beskyldt for reelt at udgøre handelshindringer, som har afholdt udenlandske producenter for at komme ind på det danske marked, ligesom de er blevet beskyldt for, at disse har medvirket til at fordyre de danske produkter. Det giver derfor ikke mening at indføre flere nationale mærkningsordninger. Eksisterende nationale ordninger bør benytte europæiske eller internationale standarder som reference. Europæiske mærkningsordninger foretrækkes. Der er allerede et arbejde i gang i EU med at indføre energimærkning af energirelaterede produkter. Virksomhederne bør have de samme mærkningskrav som deres europæiske konkurrenter for at sikre varernes fri bevægelighed inden for EU. Sæt fokus på energispareindsatsen 23

25 Lejelov En afgørende barriere for gennemførelse af energibesparende foranstaltninger ligger i modsætningsforholdet mellem ejer og lejer: Det er ejer, der er ansvarlig for investeringen, mens lejer får fordelene ved lavere energiregning og bedre komfort. En afgørende barriere for investeringer i energibesparende foranstaltninger i udlejningsejendomme er, at de midler, som hensættes til brandsikring og energibesparelser, ikke kan udløse blivende huslejestigninger. DI MENER >> Lejeloven skal ændres, så ejeren har mulighed for at få sin energirigtige investering hjem via blivende huslejestigninger. Lejeren får fordelen af en lavere varmeregning og bliver således ikke økonomisk ringere stillet end før renoveringen. Ejendomsbeskatning I øjeblikket benyttes bruttoarealet i boliger til beregning af ejendomsskat for bebyggelsesprocenter og for størrelseskrav. En sådan beregning straffer lavenergibyggeri og -renoveringer, da der her må påregnes øget isoleringstykkelse og derfor et forøget bruttoareal, uden at dette giver et større nettoareal. DI MENER > > Nettoarealet bør bruges til beregning af ejendomsskat i stedet for bruttoarealet. Det bringer også beregningsmetoden i overensstemmelse med en lang række af vores nabolandes beregningsmetoder. 24 Sæt fokus på energispareindsatsen

26 Information og efteruddannelse I en undersøgelse gennemført af MEGAFON for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og DI Byggematerialer i oktober 2008 stod det klart, at efteruddannelse af de projekterende og udførende professioner er et vigtigt element for at få udbredt kendskabet til energirenoveringer. Hele 61 pct. af respondenterne i undersøgelsen svarede, at energimærkningens forslag ikke indgik i den renovering, de fik foretaget af en professionel, og 42 pct. svarede, at de ville vælge at bygge et lavenergihus i tilfælde af at have modtaget pågældende information. > > Certificering DI MENER For at undgå byggefejl bør arkitekter, ingeniører og specielt håndværkere have mere viden om energieffektivt og CO 2 -neutralt byggeri. For at hjælpe forbrugerne med at identificere, hvem der kan udføre energirigtige renoveringer, foreslår DI Byggematerialer, at der indføres en frivillig certificeringsordning for håndværkere. Certificeringen skal gives til virksomheden, når denne kan dokumentere, at en eller flere ansatte har gennemgået relevant efteruddannelsesforløb inden for energirenovering. En sådan løsning giver også virksomhederne en tilskyndelse til at efteruddanne sine håndværkere, da en certificering kan bruges i markedsføringsøjemed og dermed skabe en konkurrencemæssig fordel for virksomheden. Sæt fokus på energispareindsatsen 25

27

28 Træk på de gode eksempler Blandt DI Byggematerialers medlemmer er en række globalt markedsledende leverandører inden for energibesparende udstyr og produkter. De har i årevis arbejdet på at udvikle byggematerialerne i en mere energibevidst retning. Nu er tiden kommet til at trække på de mange muligheder og løsninger, der allerede findes på markedet. Nedenfor giver vi nogle eksempler på løsninger, der allerede findes, de skal blot bruges i større udstrækning. Fra energitung villa til passivhus Et godt eksempel på et energirigtigt renoveringsprojekt findes i Hjørring, hvor Rockwool A/S i samarbejde med Bjerg Arkitektur og Parvenu netop er i gang med at energirenovere tre energitunge villaer til passivhusstandard (se faktaboks). Formålet er at vise byggebranchen, hvordan fremtidens indretning af fortidens huse skal tage sig ud. Det er slet ikke så besværligt at bygge passivhuse og renovere til dette niveau, som folk tror. Det behøver ikke at være dyrt at renovere boligen, så man sparer en masse energi. Men Sæt fokus på energispareindsatsen 27

29 man skal naturligvis vide, hvad man skal gøre anderledes end normalt, siger Søren Riis Dietz fra Bjerg Arkitektur. God økonomi i det lange løb De tre villaer på mellem m2 kommer til at få et varmebehov på mellem kr. om året. Inden energirenoveringen lød regningen på mellem kr. om året. Søren Riis Dietz siger videre Passivhuse har et energiforbrug til opvarmning på under 15 kwh pr. m2 pr. år, hvilket svarer til pct. af et almindeligt, ældre parcelhus. Det kan også sammenlignes med, at tre 75 watt pærer eller 7-8 fyrfadslys kan klare opvarmningen af stuen på en vinterdag også selvom, der er 14 minusgrader udenfor. FAKTA: Hvad skal der til for at opnå passivhusstandard? Et yderst tæt, velisoleret hus uden kuldebroer. Et velfungerende varmegenvindings- og ventilationsanlæg. Ekstra gode energivinduer, der er placeret hensigtsmæssigt i forhold til solen. Vidste du: At bare én kvadratmeter 250 mm-loftsisolering sparer over 50 år miljøet for kg CO2, mens der kun er medgået 9,6 kg på fremstilling af produktet. 28 Sæt fokus på energispareindsatsen

30

31 En boligblok kan også blive et passivhus Et andet eksempel på et energirigtigt renoveringsprojekt findes på Heimdalsvej i Frederikssund. Her er Saint-Gobain Isover a/s og Domea i gang med at energirenovere fire boligblokke til passivhus-standarden. De fire boligblokke skal have skiftet den gamle facade ud med en ny, der isolerer langt bedre. Hver lejlighed får desuden installeret et ventilations-system, så beboerne kan klare sig uden fjernvarme og kun behøver et lille varmetilskud fra en varmepumpe. Efter energirenoveringen kan lejerne spare op til 85 pct. af varmeudgifterne og vil kun få en huslejestigning på 250 kroner om måneden. Det bliver det første eksisterende byggeri i Danmark, som bliver bygget om til at kunne opfylde kravene for passivhuse. Vidste du: I den seneste valgkamp overbød politikerne hinanden med at tale om vindmøller og forurening fra bilerne. Men de talte ikke om, at opvarmning og nedkøling af boliger bidrager til det største CO2- udslip i Europa. Jan Riis Nielsen, Saint- Gobain Isover a/s. 30 Sæt fokus på energispareindsatsen

32 Bedre indeklima og energirigtig ventilation Ventilationsfirmaet Exhausto har set fordelene i at producere energirigtige produkter, og har senest leveret energirigtige ventilationsløsninger til Teleparken i Gladsaxe, samt boligkomplekset Østerbo i Vejle. Her har formålet været at give beboerne et mere miljøvenligt hjem med et bedre indeklima, lavere omkostninger til opvarmning og bedre komfort. Begge projekter har en tilbagebetalingsperiode på 10 år. I Teleparken har de energirigtige ventilationsløsninger allerede sænket energiforbruget fra 0, 35 kw/ms til 0,15 kw/ms. Det er sket ved at ændre udsugningssystemerne til varmegenvinding. Med teleparkens 42 lejligheder vil besparelserne løbe op i en besparelse på KWh per år svarende til per år. Vidste du: Besparelserne ved skift af en gammel ventilator til en moderne ventilator kan være ca kr. per år. Sæt fokus på energispareindsatsen 31

33 Energibesparelser og reduktion af CO 2 - udledningen - her og nu Hos Danfoss A/S har man et servicekoncept EnergyTrim, der sikrer en optimal drift og et minimalt energiforbrug på eksisterende varmeanlæg. EnergyTrim er udviklet til virksomheder, kommuner og boligforeninger med større varmeanlæg. Ofte kan der spares rigtig meget på energiforbruget, typisk pct. uden de store investeringer. Tilbagebetalingstiden er normalt under et år! Besparelsespotentialet alene for etagebyggeri i fjernvarmeområder er på små 7 pct. af fjernvarmens totale CO 2 udledning. En besparelse på 7 pct. betyder en besparelse på tons CO 2. Det svarer til udledningen fra 10 kommuner af Ishøjs størrelse. Eller i kroner knap 1 milliard i besparelse, hvilket svarer til en investering i ca. 50 vindmøller (3 megawatt/stk.). Så der er et stort besparelsespotentiale, som kan udnyttes gennem lovpligtige energibesparende serviceaftaler, som er selvfinansierende inden for 1 år. Tætning i bæredygtigt byggeri DAFA har udviklet en ny produktserie kaldet Airstop, der både gør det sikkert og effektivt for håndværkere og entreprenører at tætne i byggeriet. I serien indgår forskellige typer af tape udviklet til hjørner, sokler, remme og membraner samt en spærfodskrave, der gør tætning af dampspærren væsentligt hurtigere og lettere. Sammen med rør- og kabelkraver, som gør det muligt at tætne omkring ledninger, rør og andre gennemføringer, er det et sortiment, der på alle måder understøtter fremtidens bæredygtige byggerier. Det er vores klare opfattelse, at vi i fremtiden kommer til at arbejde endnu mere med løsninger, der kan understøtte det bæredygtige byggeri herunder passiv-huse til reduktion af energiforbrug og til gavn for miljøet, fortæller Jens Eg, DAFA. 32 Sæt fokus på energispareindsatsen

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal.

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal. SIDE 1 AF 6 Adresse: Kranvejen 37 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-001 Energikonsulent: Jes Bøgelund Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard

Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard Der er store muligheder for at spare på energien i de danske etageejendomme Energiforbruget stiger. Forskerne er bekymrede. Den stigende udledning

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering Høje-Taastrup Kommune energirenoverer 27 daginstitutioner til superlavenergi-niveau.

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Ydervægge Lette ydervægge med bagmur i betonelementer. Isoleret med hhv. 300 mm i lette vægge og 220 mm med facadepuds.

Ydervægge Lette ydervægge med bagmur i betonelementer. Isoleret med hhv. 300 mm i lette vægge og 220 mm med facadepuds. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ladefogedvej 251 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-984372-001 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Svinget 4 Postnr./by: 6261 Bredebo BBR-nr.: 550-001075 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kirsebærhaven 2 4632 Bjæverskov Bygningens energimærke: Gyldig fra 1. maj 2015 Til den 1. maj 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bojskov Markvej 19 6070 Christiansfeld Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. maj 2011 til den 24. maj 2021. Energimærkningen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Østergade 27A 4050 Skibby Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2015 Til den 6. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 56 D Postnr./by: 2630 Taastrup BBR-nr.: 169-180008 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere