Hjemly Idrætsefterskole

Transkript

1 Indholdsplan skoleåret 2014/15 Hjemly Idrætsefterskole

2 Indholdsfortegnelse Det overordnede: Skolens værdigrundlag og formål:... side 4 Idrætsbegrebet... side 5 Skolens elevgruppe:... side 6 Fag:... side 7 Fællesfag: Fortælletimer:... side 9 Empowerment :. side 10 Studietimer og god weekend:... side 11 Skolefag: Dansk:... side 12 Engelsk:... side 14 Matematik:... side 16 Fysik/kemi:... side 18 Tysk:... side 20 Fransk:... side 22 Geografi for 9. kl.:... side 24 Biologi for 9. kl.:... side 25 Historie for 9. kl.:... side 27 Samfundsfag for 9. kl.:... side 29 Kristendomskundskab for 9. kl.:... side 31 Inkluderende undervisning.:... side 33 Linjefag: Fodboldlinje:... side 34 Håndboldlinje:... side 35 Basketballlinje:... side 36 Badmintonlinje:... side 37 Workshops: Idrætslige workshops:... side 38 Kreative og andre workshops:... side 39 Anderledes uger og dage: Introuge:... side 40 Projektuge / OSO-uge:... side 41 Terminsprøveuge:... side 41 Skilejrskole:... side 42 Linje-lejrskoler:... side 42 Uge 45:... side 43 Emnedage/Emneuge:... side 44 Uddannelsesdag:... side 44 Sidste uge:... side 45 Praktisk arbejde: Køkkenarbejde:... side 46 Pedelarbejde:... side 47 Rengøring:... side 47 2

3 Hverdag og samvær: Almen opdragelse:... side 48 Det frie rum:... side 49 Kontaktgrupper:... side 49 Aftenaktiviteter:... side 50 Weekendaktiviteter:... side 50 Andet: Skolevejledning:... side 51 3

4 Det overordnede Hjemly Fri- og Idrætsefterskole begyndte som friskole i 1889 i bygningen, der siden 1882 havde været et børnehjem med navnet Hjemly. Derfor blev det også friskolens navn. I 1906 kom efterskolen så til, og i 2004 blev Hjemly Fri- og Efterskole til Hjemly Fri- og Idrætsefterskole. Skolens værdigrundlag og formål: Værdigrundlag: Nærmere formål: Institutionens formål er at drive en fri- og efterskole inden for de gældende regler for friskoler og frie kostskoler. Skolens idegrundlag baserer sig på Grundtvig og Kolds skoletanker. Hjemly Fri- og Idrætsefterskoles overordnede formål er at drive skole, der tilbyder undervisning og samvær, hvis hovedsigte er folkelig livsoplysning. Værdigrundlaget for Hjemly Fri- og Idrætsefterskole udtrykkes således: I samspillet mellem fællesskab og individualitet vil vi en skole, der bygger på: et positivt menneskesyn livsglæde ligeværd og med en tro på fremtidens muligheder. Nærmere formål for Hjemly Fri- og Idrætsefterskole udtrykkes således: Vi tilstræber at skabe rammer: der tilgodeser elevernes hele menneskelige udvikling hvor eleverne kan udvikle selvstændighed og lære at tage ansvar for egne handlinger der fremmer den ægte og levende dialog, der sætter etikken i forgrunden for et rummeligt idrætsbegreb, der har fokus på sundhed og giver lyst til, muligheder for og kompetencer til et fortsat idrætsliv der motiverer eleverne til medborgerskab og aktiv deltagelse i demokratiske processer Med baggrund i Grundtvig og Kolds skoletanker tilstræber vi at give muligheder for elevernes søgen efter sammenhæng, livsorientering og mening med tilværelsen, derfor tilbyder vi en skole, hvis formål gennem tradition og fornyelse er at give eleverne: Faglig kompetence Social kompetence Meningskompetence Forandringskompetence Vi anser det endvidere for væsentligt, at eleverne får oplevelser, der udvikler deres interesse for den verden, vi er en del af. 4

5 Idrætsbegrebet Formålet med idrætsundervisningen på Hjemly er: At vedligeholde og videreudvikle elevens interesse og kompetencer for og glæde ved fysisk udfoldelse, samvær/spil og derigennem styrke den enkeltes selvværd og gennem fællesskabet give en fornemmelse for ligeværd. Linje-idræt: At styrke og udvikle den enkelte elevs kompetencer og færdigheder i dennes foretrukne idrætsgren. At eleven opnår og opretholder en grundlæggende fysisk form, samt indsigt i dennes betydning for sundhed og velvære. At udvikle elevens forståelse for kollektivets betydning. At deltage i forskellige turneringer bl.a. for at se resultatet af træningen og repræsentere skolen. At give eleven teoretisk viden om værktøjer, der kan forbedre basale færdigheder indenfor den valgte idrætsgren. Nøglefags-idræt: At give eleven mulighed for på motionsplan at stifte bekendtskab med forskellige idrætsgrene. 5

6 Skolens elevgruppe Elevernes antal, køn og alder: Elevoptagelse: Skolen har plads til elever mellem 14 og 18 år. Der optages pt. flere drenge end piger, men der tilstræbes en så ligelig fordeling mellem kønnene som muligt. Der optages elever i 9. og 10. klasse. Elever optages på Hjemly idrætsefterskole efter en at have deltaget i et af 4-5 informationsmøder, der afholdes på hverdagsaftener eller lørdage hen over året forud for det skoleår, eleverne ønsker at gå på skolen. Alternativt kan eleven optages efter et individuelt besøg på skolen. Et informationsmøde er et arrangement, der indeholder tre elementer: En rundvisning, en fælles information om skolen og en gruppedelt præsentation af de 4 idrætslinjer, hvor kun ansøgere/forældre til den pågældende linje deltager. Rundvisningen foretages af elever, og der er her mulighed for at høre om skolens undervisning og hverdag anskuet fra elevsynspunkt. Den fælles information er oplysning om skolens historie, struktur, regler/rammer og aktuelle skoletilbud såsom liniefagstilbud, skolefag, fritid og samvær. Den gruppedelte præsentation handler bl.a. om: Aktiviteter på idrætslinje og niveauet for den daglige træning Kampe og stævner Lejrskoler for linjen I særlige tilfælde kan familierne eller skolen ønske en individuel samtale for at sikre sig, at skolens tilbud og familiens forventninger afstemmes, fx kan nedenstående indgå i denne samtale: elevens baggrund privat og skolemæssigt elevens faglige niveau herunder behov for specialundervisning fritidsaktiviteter med særlig henblik på det idrætslige Formålet med denne optagelsesprocedure er, så vidt muligt at sikre, at eleven og dennes forældre har gjort sig klart, hvad et ophold på Hjemly Idrætsefterskole indebærer. For skolen er det vigtigt at opleve, at eleven selv ønsker et efterskoleophold og har gjort sig overvejelser om, hvorfor det netop skal være Hjemly Idrætsefterskole. Hvis ikke disse forhold gør sig gældende, føler skolens sig forpligtet til at rådgive elev og forældre om at genoverveje ansøgningen om optagelse på Hjemly Idrætsefterskole. Ny-elev-dage: Hvert år i forårets løb arrangeres der en Ny-elev-dag, hvor de kommende elever får mulighed for at møde hinanden inden skolestarten i august. Formålet med dagen er: At eleverne får sat ansigt på de kammerater, de skal gå sammen med på skolen det efterfølgende skoleår og eventuelt får stiftet nogle kontakter. At eleverne får en oplevelse af en dag på Hjemly Idrætsefterskole med idrætsaktiviteter, klasseaktiviteter, fællesspisning og samvær. 6

7 Fag Fagenes opdeling: Skolefag: Fagene på Hjemly Idrætsefterskole opdeles i fem hovedgrupper: Skolefag Liniefag Nøglefag Anderledes uger og dage Praktisk arbejde Skolefagene omfatter: Dansk Engelsk Matematik Fysik/kemi Biologi Geografi Tysk eller fransk Kristendomsundervisning Samfundsfag Historie Skolefagene er obligatoriske for alle i elever i 9. klasse, dog således at elever, der ikke har haft tilbudsfagene tysk/fransk tidligere fritages for undervisning i dette fag.. I særlige tilfælde og efter vejledning og samtale mellem skole, elev og forældre kan en elev i 9.klasse fravælge tysk/fransk. For 10.klasserne gælder, at de modtager undervisning i fagene dansk, engelsk, matematik, fysik/kemi og tysk/fransk, dog med de samme justeringer omkring tilbudsfagene tysk/fransk som nævnt ved 9. klasses elever. Endvidere tilbydes fagene biologi, geografi, kristendomskundskab, samfundsfag og historie ikke på 10. klassetrin. I særlige tilfælde kan elever i 10. klasse fravælge fag, men dette vil altid ske efter konsultation hos skolevejlederen for at sikre en efterfølgende optagelse på den ønskede ungdomsuddannelse. Linjefag: Workshops: Linjefagene omfatter: Fodbold Håndbold Basketball Badminton Linjefag vælges allerede ved elevoptagelse og valget er gældende for hele året Workshops deles i obligatoriske og valgbare og omfatter periodevis følgende vagbare workshops: Musikalsk samspil/teaterband Massage Digitalt foto Kok Billedkunst Amerikansk boldspil 7

8 Roadrunner Movement ( bevægelse og dans) Beachvolleyball Fodbold ( for ikke linje-fodboldelever) Power Jump Italiensk for begyndere Valbare workshops vælges for et kvart år ad gangen Obligatoriske workshops omfatter: 9. klasse 10. klasse Kroppen Kroppen Filosofi Filosofi Horisont = samfundsfag Workshoppen Kroppen dækker fysiologi, træningslære, ernæring m.m. Workshoppen Filosofi dækker dannelse, etiske dilemmaer m.m. Workshoppen horisont dækker over at vores elever i 10. klasse ikke har samfundsfag og vi tager her op hvad der sker udenfor matriklen både lokalet og globalt Eleverne er i deres stamklasse i den obligatoriske workshop Skoleåret deles fortsat i 4 perioder med hver 6 gange Eleverne i de seks 10. klasser vil i årets løb have tre obligatoriske workshops Eleverne i de to 9. klasser vil i årets løb have to obligatoriske workshops. Anderledes uger og dage: I løbet af skoleåret har vi en række anderledes uger og dage: Introuge Lejrskoler Emnedage ( engelsk matematik fysik/kemi og dansk tysk/fransk ) Emneuge med drama Terminsprøveuge Brobygningsuge for 10. klasses elever Anderledes uge for 9. klasses elever i uge 45 Projektopgaveuge / OSO-uge i kombination med Brobygningsugen Sidste uge Praktisk arbejde: Som en del af skolens pædagogiske praksis er der deltagelse i følgende praktiske arbejdsopgaver: Køkkenarbejde Pedelarbejde Alle elever er en uge i køkkenet og to formiddage som pedelmedhjælper Endvidere deltager alle elever omkring rengøring af fællesområder samt på egne værelser. 8

9 Fællesfag På Hjemly Idrætsefterskole er der en række fag og aktiviteter, der ligger udenfor skolefagene. Disse fag har deres rod i den frie skoles tradition og værdier. Formålene med fagene er overordnet set den almene dannelse og livsoplysning. Formålet er endvidere det fællesskabsdannende. Følgende er overordnede formålsbeskrivelser for de enkelte fællesfag. Fortælle og sangtimer Formålet med fortælletimerne er at give eleverne en oplevelse af fortællingen som formidling af livsoplysning. Gennem fortælletimerne skal eleverne møde fortælling om såvel historiske som aktuelle emner. I fortælletimerne skal eleverne endvidere møde holdninger og synspunkter, som de i frihed kan tage stilling til og derved danne deres egne holdninger. Derved opnås en større forståelse af sig selv og sin egen tilværelse. Formålet med sangtimen er, at bibringe eleverne en indsigt i såvel den folkelige danske sangtradition som den moderne sang og musiktradition fra både Danmark og udlandet. Gennem aktiv beskæftigelse med sang skal undervisningen medvirke til at øge elevernes lyst til at synge samt elevernes forståelse af sig selv som en del af et større fællesskab. Indhold: Fortælletimerne vil komme omkring følgende emner: Hjemlys historie Grundtvig og Kold Historiske emner Fremmede religioner Dagsaktuelle emner Skole- og uddannelsespolitiske emner Emner relateret til kost, motion og sundhed I sangtimerne fortælles der tillige om de sange, vi synger, ligesom der kan kombineres med andre fortællelementer. Sangene repræsenterer såvel den danske folkelige sang, som moderne danske og udenlandske sange. Metode: Organisation: Fortællingen er det centrale virkemiddel i fortælletimerne. En moderne forståelse det levende ord kan dog også indbefatte både musik, film, billeder mv. Skemaet indeholder 2 fortælletimer om ugen af 20 minutters varighed for alle elever og tilrettelægges og gennemføres af skolens forstander og viceforstander. Sangtimen er af en halv times varighed og placeret torsdag i forlængelse af middagspausen og tilrettelægges og gennemføres af skolens fire musiklærere. 9

10 Empowerment Delmål: med Empowerment-timerne er at sætte den enkelte elev i stand til at til at handle selv og at give eleven mulighed for at arbejde med at opnå kontrol over eget liv. Alle mennesker har behov for at skabe sig et godt liv, og det gode livs fundament er at opleve en sammenhæng i tilværelsen, således at den opleves som begribelig, håndterbar og meningsfuld. Empowerment betyder magt, kraft og styrke, hvor vækst i erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd med en kraftfuld handlen. Empowerment er derfor både en proces og et mål i sig selv. At den enkelte elev får sat målsætninger for efterskoleopholdet Et den enkelte elev lærer at reflektere over sine mål og valg/handlinger i denne forbindelse At give eleven mulighed for refleksion over valg af fx uddannelse, job m.m. At eleven opnår kendskab til faktorer, der er i spil, når valg træffes At give eleven mulighed for at udvikle selvopfattelse og få styrket selvtillid At give eleven forståelse for og indsigt i og omkring krop og sundhed. Herunder kost og sex At give eleven forståelse for demokratiet muligheder i større og mindre målestok At give eleven indsigt og forståelse for muligheder og vanskeligheder ved at være en del af en gruppe og træffe valg i forhold til dette. Organisation: Hver tirsdag fra mødes de 19 kontaktlærere med deres 9-12 kontaktelever i et fast undervisningslokale eller grupperum. Der er på forhånd udarbejdet et oplæg til dagens tema af de ansvarlige lærere, således at den enkelte lærer kan tage udgangspunkt i dette fælles oplæg. Undervisningen kan organiseres som værende fælles for hele elevgruppen i kontaktgruppen eller individuelt. Studietimer Vi ønsker at skolens elever i forhold til kommende ungdomsuddannelser opnår en fortrolighed med selv at være studerende, altså selv at kunne tage ansvar for egen læring og forberedelse. 10

11 Indhold : Metode: eleverne arbejder individuelt eller i smågrupper med egne projekter, fx portefølje fra matematiktimerne, større projekter i dansk eller sprogfag. Eleverne fra 1 klasse arbejder indviduelt/i mindre grupper i et eller i et par klasselokaler liggende tæt på hinanden. Der benyttes en cafe -model, hvor der kan drikkes te og etableres et lokale, der summer af liv og arbejdsintensitet. En lærer har deres gang og arbejde i og omkring lokalerne, hvor de kan støtte enkelte elever i deres søgeprocesser. God weekend Indhold : Metode: Vi ønsker at afslutte hver enkelt skoleuge med at samle hele elevgruppen og på den vis give tid og rum til at styrke fællesskabet og oplevelsen af, at vi er en gruppe og jeg er en del af gruppen. sang ugens gang en historie opsamling på gode historier/oplevelser i ugens løb hvad skal der ske på en skolen i weekendens løb alle elever mødes i spisesalen hver fredag fra sammen med den del af lærergruppen, der har haft de afsluttende timer. Skolens ledelse har ansvaret for tilrettelæggelsen af samlingen. 11

12 Skolefag På Hjemly Idrætsefterskole undervises der i en lang række skolefag. I disse fag tilrettelægges undervisningen, så den står mål med det, der almindeligvis kræves i folkeskolen. Der tilbydes folkeskolens prøver i disse fag. Følgende er overordnede formålsbeskrivelser for de enkelte skolefag. Dansk Undervisningen i dansk skal fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Undervisningen bør give eleverne adgang til de nordiske sprog og kulturfællesskab. Indhold og metode: Indhold i 9. klasse: Danskundervisningens grundlæggende færdigheder er at lytte, tale, skrive og læse samt andre udtryksformer der fremmer kommunikation. Sprog og tekster: Med udgangspunkt i sammenhængen mellem form og betydning arbejdes der bl.a. med kommunikationsbegrebet, -former og mediebegrebet, tekst- og sprogiagttagelser, sprogligt udtryk, ordforråd samt sprogets udvikling/sprogslægtskab. Litteratur: Med udgangspunkt i elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster arbejdes der bl.a. med: * litteraturens betydning for den enkelte læser * samspillet mellem tekstens udsagn og læserens oplevelse * samspillet mellem tekster, samtidige og fra forskellige perioder * litterære sammenhænge * litterære perioder * fortolkning, meddigtning og analytisk fordybelse. At se: Der opøves færdighed i at beskrive, analysere og vurdere billedmæssige, rumlige og kropslige udtryk samt i at anvende billeder som udtryk. 12

13 At tale og lytte: Der arbejdes med samtale og længere mundtlige fremstillingsformer samt med debatformer, mødeteknik og brug af hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling. At skrive: Eleverne træner deres skriftlige udtryksfærdigheder. Der arbejdes med layout og skriftformer, æstetisk og funktionelt, i såvel elevernes egen produktioner som i publikationer. At læse: Der arbejdes med litterær og faglig læsning samt læsning af tekster på skærm. Eleverne undervises i at tilpasse læseformen til tekstens krav og formålet med læsningen. Andre udtryksformer: Der arbejdes med medier, teater og drama i samspil med øvrige faglige områder både med nutidens og andre perioders udtryksformer. I dette arbejde indgår fortolkning, vurdering og produktion, herunder arbejdes der med projektarbejdsformen. Norsk og svensk: Norsk og svensk stof kan indgå i undervisningen på samme måde som det øvrige stof. Indhold i 10. klasse: Beskrivelsen ovenfor uddybes med at aktiviteterne skal have argumenterende karakter. Skriftligt arbejde indeholder yderligere ansøgninger, debatindlæg, henvendelser til offentlige myndigheder og private virksomheder. De skriftlige udtryksformer indbygges i højere grad i større selvstændige eller gruppevise arbejdsforløb. Færdighed i skriftligt at fastholde og bearbejde faglig viden og egne tanker og følelser trænes. Elevernes trænes i videre omfang i at kunne perspektivere deres indtryk. Organisation: Der undervises i dansk på stamhold sammensat efter klassetrin. Timetal: 6 lektioner á 45 min. i alle almindelige skoleuger. 13

14 Engelsk Indhold og metode: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Indholdet i 9.klasse: Sproget som kommunikationsmiddel er i centrum med forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Kommunikative færdigheder: Her skal eleverne arbejde med: Lyttefærdighed, mundtlig sprogfærdighed, læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster, forskellige medier, at skrive længere sammenhængende tekster samt forskellige præsentationsformer. Sprog og sprogbrug: Eleverne skal udvikle deres sproglige bevidsthed i forbindelse med f.eks. ordforråd, forskelle på tale- og skriftsprog samt teksters opbygning, sammenhæng og disponering. Der arbejdes desuden med centrale grammatiske områder. Sprogtilegnelse: Eleverne skal udvikle deres evne til et tilegne sig engelsk ved at arbejde med strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, læse- og lytte strategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning, skriveprocessen samt at bruge ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler. Kultur- og samfundsforhold: Eleverne skal udbygge deres viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold. Sammenligninger med danske forhold indgår også i dette arbejde. Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages. Desuden arbejdes der med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande. Det skal tilstræbes at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, f.eks. ved skolekontakt, elektroniske medier, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændige i og udenfor skolen. Indhold i 10.klasse: Sproget som kommunikationsmiddel er i centrum, og der stilles øgede forventninger til en præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. 14

15 Undervisningens emner og aktiviteter skal tilgodese en større modenhed hos eleverne og lægge op til, at eleverne arbejder med en større grad af selvstændighed og fordybelse. Kommunikative færdigheder: Ud over de for 9.klasse nævnte områder skal eleverne have mulighed for at gøre selvstændig brug af forskelligartede medier og informationskilder, f.eks. databaser, tidsskrifter og leksika. Sprog og sprogbrug: Ud over de for 9.klasse nævnte områder skal eleverne arbejde med et præcist og varieret ordforråd. Væsentlige forskelle mellem britisk og amerikansk engelsk skal inddrages. Sprogtilegnelse: Se under 9.klasse. Kultur- og samfundsforhold: Se under 9.klasse. Organisation: Der undervises i engelsk på stamhold sammensat efter klassetrin. Timetal: 3 lektioner á 45 min i alle almindelige skoleuger. 15

16 Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Indhold og metode: Undervisningens indhold er beskæftigelsen med tal, regning og geometrisk beskrivelse knyttet til dagligdag og omverden. Gennem arbejdet med konkrete problemstillinger skabes der baggrund for at udvikle faglige beskrivelsesmidler og for at erkende generelle sammenhænge. Undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer er bærende for opbygningen af matematisk viden og kunnen. Anvendelsen af matematik i mange forskellige sammenhænge indgår i undervisningen. Gennem beskæftigelse med det matematiske modelbegreb opnås erfaringer om matematikkens muligheder og begrænsninger i praktiske situationer. Der inddrages elementer af matematikkens historie, og fagets betydning for samfundets udvikling belyses. Gennem aktiviteter, der er relevante for eleverne, skal opnås færdigheder i: at anvende tal at beskrive størrelser ved måling og beregning at bruge grafiske fremstillinger at arbejde med geometri i plan og rum at benytte variable og formler at anvende og vurdere statistik at forholde sig til sandsynligheder Eleverne skal være i stand til at benytte computer og vurdere i hvilke sammenhænge, det er hensigtsmæssigt at anvende dem ved problemløsning. Eleverne skal kunne analysere data og informationer, samt benytte ræsonnementer og give faglige begrundelser for de fundne løsninger. På grundlag heraf skal de kunne vurdere og tage stilling til de betragtede problemer i den sammenhæng, hvori de indgår. Eleverne skal opnå et handleberedskab over for problemer, der ikke er af rutinemæssig art, og de skal være fortrolige med eksperimenterende arbejdsformer. I elevernes selvstændige arbejde og gennem samtaler skal de kunne benytte sproglige 16

17 beskrivelser, hvori indgår faglige udtryksformer med forskellig grad af præcision. I arbejdet med faget skal eleverne kunne veksle mellem praksis og teori. Organisation: Der kan evt. undervises i matematik på hold sammensat efter niveau, hvor eleverne på baggrund af test og samtale placeres i klasser, der svarer til deres kompetenceniveau. Eller skolens matematiklærere kan fastholde eleverne i basisklassen, - denne vurdering foretages, når det nye elevhold er samlet. Hvis der niveaudeles vil dette organiseres i 2 forskellige team, således at elever fra håndbold/fodboldlinjen bliver i en gruppe fordelt i 5 klasser på 2 niveauer og eleverne fra basketball/badmintonlinjen er i en anden gruppe fordelt på 3 klasser og 2 niveauer. Timetal: 5 lektioner á 45 min fordelt over 2-3 gange i ugens løb i alle almindelige skoleuger. 17

18 Fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Indhold: Faget omfatter fire hovedområder: Stoffer og fænomener omkring os Det naturvidenskabelige verdensbillede Liv og miljø Teknologi. Undervisningen skal give eleverne mulighed for: at udvikle samarbejds- og udtryksformer at opnå færdigheder i at indsamle og bearbejde forsøgsresultater at vurdere konsekvenserne af deres resultater og sætte dem ind i en større sammenhæng at opnå færdighed i at formidle resultater og viden til andre at opnå fortrolighed med brug af måleinstrumenter, laboratorieudstyr og apparatur. Arbejdet skal give mulighed for varierede arbejdsformer og forsøgsaktiviteter. Undervisningen skal tilrettelægges, så den inddrager elevernes forhånds opfattelse og hverdagsviden. Den skal give eleverne mulighed for at føle glæde ved at eksperimentere, undersøge og opleve og give mulighed for at belyse problemer af fysisk/kemisk art gennem forsøg. Inden for fagets hovedområder bør der bl.a.. arbejdes med: Stoffer og fænomener omkring os: Fysiske og kemiske egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer. 18

19 Det naturvidenskabelige verdensbillede: Udviklingen af menneskenes forklaringer på verdens fysiske og kemiske opbygning gennem tiden. Forestillinger om universet til forskellige tider. Liv og miljø: Stofkredsløb i naturen, menneskers indgriben i stofkredsløb og følger af disse indgreb for menneskers, dyrs og planters levevilkår. Teknologi: Udvinding og brug af forskellige energikilder og følgerne af denne brug, brugen af elektronik i samfundet. Metode: Organisation: Undervisningen foregår dels i skolens egne fysik/kemi lokale, hvor undervisningen oftest tager udgangspunkt i praktiske eksperimenter. Emnerne i fysik/kemi skal være nærværende for eleverne og have et samfundsmæssigt indhold. Der undervises i fysik/kemi i elevens basisklasse. Timetal: eleverne i både 9. og 10. klasse har 3 lektioner á 45 min. i alle almindelige skoleuger og elever i 9. klasse har supplerende lektioner i skolefagsugen i uge

20 Tysk Indhold og metode: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i Tyskland og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Indholdet i 9.klasse: Sproget som kommunikationsmiddel er i centrum med forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Kommunikative færdigheder: Her skal eleverne arbejde med: Lyttefærdighed, mundtlig sprogfærdighed, læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster, forskellige medier, at skrive længere sammenhængende tekster samt forskellige præsentationsformer. Sprog og sprogbrug: Eleverne skal udvikle deres sproglige bevidsthed i forbindelse med f.eks. ordforråd, forskelle på tale- og skriftsprog samt teksters opbygning, sammenhæng og disponering. Der arbejdes desuden med centrale grammatiske områder. Sprogtilegnelse: Eleverne skal udvikle deres evne til et tilegne sig tysk ved at arbejde med strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, læse- og lytte strategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning, skriveprocessen samt at bruge ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler. Kultur- og samfundsforhold: Eleverne skal udbygge deres viden om kultur- og samfundsforhold i Tyskland. I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold. Sammenligninger med danske forhold indgår også i dette arbejde. Forskellige teksttyper fra tysksproget ungdomskultur inddrages. Desuden arbejdes der med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i Tyskland. Det skal tilstræbes at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af tysk er en reel nødvendighed, f.eks. ved skolekontakt, elektroniske medier, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændige i og udenfor skolen. Indhold i 10.klasse: Sproget som kommunikationsmiddel er i centrum, og der stilles øgede forventninger til en præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. 20

21 Undervisningens emner og aktiviteter skal tilgodese en større modenhed hos eleverne og lægge op til, at eleverne arbejder med en større grad af selvstændighed og fordybelse. Kommunikative færdigheder: Ud over de for 9.klasse nævnte områder skal eleverne have mulighed for at gøre selvstændig brug af forskelligartede medier og informationskilder, f.eks. databaser, tidsskrifter og leksika. Sprog og sprogbrug: Ud over de for 9.klasse nævnte områder skal eleverne arbejde med et præcist og varieret ordforråd. Sprogtilegnelse: Se under 9.klasse. Kultur- og samfundsforhold: Se under 9.klasse. Organisation: Der undervises i tysk i 10. klasse på hold sammensat efter niveau i 2 forskellige team, delt mellem henholdsvis basketball/badmintonelever og håndbold/fodboldelever. Eleverne i 9. klasse undervises i deres stamklasse Timetal: 4 lektioner á 45 min. i alle almindelige skoleuger. 21

22 Fransk Indhold og metode: Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet fransk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i Frankrig og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Indholdet i 9.klasse: Sproget som kommunikationsmiddel er i centrum med forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Kommunikative færdigheder: Her skal eleverne arbejde med: Lyttefærdighed, mundtlig sprogfærdighed, læsning og bearbejdning af forskellige typer af tekster, forskellige medier, at skrive længere sammenhængende tekster samt forskellige præsentationsformer. Sprog og sprogbrug: Eleverne skal udvikle deres sproglige bevidsthed i forbindelse med f.eks. ordforråd, forskelle på tale- og skriftsprog samt teksters opbygning, sammenhæng og disponering. Der arbejdes desuden med centrale grammatiske områder. Sprogtilegnelse: Eleverne skal udvikle deres evne til et tilegne sig fransk ved at arbejde med strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, læse- og lytte strategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning, skriveprocessen samt at bruge ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler. Kultur- og samfundsforhold: Eleverne skal udbygge deres viden om kultur- og samfundsforhold i Frankrig. I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold. Sammenligninger med danske forhold indgår også i dette arbejde. Forskellige teksttyper fra fransksproget ungdomskultur inddrages. Desuden arbejdes der med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i Frankrig. Det skal tilstræbes at eleverne får mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af fransk er en reel nødvendighed, f.eks. ved skolekontakt, elektroniske medier, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændige i og udenfor skolen. Indhold i 10.klasse: Sproget som kommunikationsmiddel er i centrum, og der stilles øgede forventninger til en præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. 22

23 Undervisningens emner og aktiviteter skal tilgodese en større modenhed hos eleverne og lægge op til, at eleverne arbejder med en større grad af selvstændighed og fordybelse. Kommunikative færdigheder: Ud over de for 9.klasse nævnte områder skal eleverne have mulighed for at gøre selvstændig brug af forskelligartede medier og informationskilder, f.eks. databaser, tidsskrifter og leksika. Sprog og sprogbrug: Ud over de for 9.klasse nævnte områder skal eleverne arbejde med et præcist og varieret ordforråd. Sprogtilegnelse: Se under 9.klasse. Kultur- og samfundsforhold: Se under 9.klasse. Organisation: Der undervises som udgangspunkt på elevens klassetrin delt i de to team, men enkelte lektioner er for elever i både 9. og 10. klasse pga. en meget lille klassestørrelse. Timetal: 4 lektioner á 45 min. i almindelige skoleuger. 23

24 Geografi for elever i 9. klasse Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Indhold: Globale mønstre Med udgangspunkt i elevernes forkundskaber fra bl.a. undervisning i natur/teknik, medier, fortællinger og rejser udvikles gradvist deres billeder af mønstre og sammenhænge i verden. Naturgrundlaget og dets udnyttelse: Naturgeografiske fænomener, aktuelle begivenheder og lokalsamfundet bruges som afsæt for undervisningen. Med udgangspunkt i udvalgte områder i både den nære og fjerne omverden arbejdes der med virkninger af naturens kræfter, så eleverne får forståelse af de generelle processer i naturen. Kultur og levevilkår: Kulturgeografiske fænomener og aktuelle begivenheder i den nære og fjerne omverden bruges som afsæt for undervisningen. Metode: Organisation: Arbejdsmåder og tankegange: Eleverne øver sig i at vælge passende redskaber og metoder, når de undersøger geografiske fænomener og analyserer og vurderer problemstillinger. Eleverne øves kontinuerligt i at læse forskellige korttyper og finde oplysninger, som er relevante for den konkrete undervisning. Der undervises i geografi i elevens basisklasse. Timetal: 1 lektion á 45 min. i alle almindelige skoleuger samt supplerende lektioner i uge 44 og uge

25 Biologi for elever i 9. klasse Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Indhold: De levende organismer og deres omgivende natur: udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme grundlæggende forhold i arvelighed og evolution. Miljø og sundhed: væsentlige kropsfunktioner faktorer, der påvirker menneskets sundhed menneskers anvendelse af naturgrundlaget bæredygtig udvikling aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur. Biologiens anvendelse: almene biologiske processer i fødevareproduktionen biologiske principper i genteknologi moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen. Arbejdsmåder og tankegange: egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed naturvidenskabelige arbejdsmetoder biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt deres muligheder og begrænsninger værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold. 25

26 Metode: Organisation: Arbejdsmåder og tankegange: Eleverne øver sig i at vælge passende redskaber og metoder, når de undersøger biologiske fænomener og analyserer og vurderer problemstillinger. Der undervises i biologi i elevens basisklasse. Timetal: 1 lektion á 45 min. i alle almindelige skoleuger samt samt supplerende lektioner i uge 44 og uge

27 Historie for elever i 9. klasse Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Indhold: angive årsagerne til, at nogle historiske forhold og begivenheder fra Danmarks historie har fået ny betydning i eftertiden, bl.a. nationale sagn, vikingetiden og besættelsestiden relatere Danmarks historie til udviklingen i andre områder af Verden i forbindelse med kolonitid, ekspeditioner og udvandring give eksempler på samspillet mellem samfundsmæssig udvikling og fællesskaber i relation til politiske partier, fagbevægelse og religiøse bevægelser kende baggrund for og udvikling af EU, NATO og FN forklare om årsager til og følger af emigration, immigration og mobilitet, herunder europæisk kolonisering af den 3. verden beskrive forskellige former for demokrati, herunder antikkens græske demokrati, det første danske folkestyre i 1800-tallet og parlamentarisme fortælle om baggrunden for legitimering af magt og ret, herunder Jyske Lov, Den danske Grundlov og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder kende forskellige politiske ideologiers forklaringer på forholdet mellem produktion, forbrug og ressourcer. 27

28 Metode: Gennem undersøgelser af historiske beretninger på skrift og film øver eleverne sig i at skelne mellem faktuelle informationer og ophavsmandens forklaringer og fortolkninger. Eleverne udbygger deres færdigheder i at udarbejde fagligt relevante problemstillinger. Der skabes situationer, hvor eleverne i stadig større omfang anvender og udvikler deres kritiske sans og forudsætninger for at bruge og bedømme forskellige informationskilder herunder Internettet og andre elektroniske medier. Undervisningen lægger op til, at eleverne kontinuerligt og med større kompleksitet diskuterer og evt. efterprøver forskellige hypotesers holdbarhed. Det sker fx gennem bevidst brug kontrafaktisk metode. Organisation: Der undervises i historie i elevens basisklasse. Timetal: 1 lektion á 45 min. i alle almindelige skoleuger samt supplerende lektioner i uge 44 og uge

29 Samfundsfag for elever i 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Indhold: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat beskrive samspillet mellem stat, amt og kommune beskrive de store linier i EU's historie og opbygning kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO. beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse beskrive forskellige politiske partiers synspunkter give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen kende til det globale medieudbud give eksempler på unges hverdag i Europa. kende forskellige kulturer, deres værdier og normer give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer beskrive forskellige livsformer 29

30 give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering. beskrive naturen som ressource give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere vurdere økologiske problemstillinger gøre rede for menneskers brug af naturen. Metode: Gennem undersøgelser af samfundsfaglige temaer på skrift og film øver eleverne sig i at udbygge deres færdigheder i at udarbejde fagligt relevante problemstillinger. Der skabes situationer, hvor eleverne i stadig større omfang anvender og udvikler deres kritiske sans og forudsætninger for at bruge og bedømme forskellige informationskilder herunder Internettet og andre elektroniske medier. Undervisningen lægger op til, at eleverne kontinuerligt og med større kompleksitet diskuterer og evt. efterprøver forskellige hypotesers holdbarhed. Det sker fx gennem bevidst brug kontrafaktisk metode. Organisation: Der undervises i samfundsfag i elevens basisklasse. Timetal: 2 lektioner á 45 min. i alle almindelige skoleuger samt supplerende lektioner i uge 44 og uge

31 Kristendomskundskab for elever i 9. klasse Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen Indhold: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til inden for alle temaerne, at Livsfilosofi og etik diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål anvende relevante faglige begreber reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog forholde sig til forskellige menneskesyn forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen. Bibelske fortællinger udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur. 31

32 Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet forholde sig til andre kristne trossamfund forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier diskutere forskellige religioners rolle i samfundet - lokalt og globalt reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk. Metode: Med henblik på faglig fordybelse og elevens alsidige personlige udvikling forsøges inddraget en bred vifte af tilgange til faget. Inden for alle forløb skal eleverne arbejde med at lytte og fortælle samtale - klassevis, gruppevis og i par debattere og diskutere læse og skrive stille spørgsmål og foretage undersøgelser opstille og behandle problemstillinger reflektere og ræsonnere i at dokumentere fremlægge benytte audiovisuelle og elektroniske medier. Organisation: Eleverne undervises i deres basisklasse Timetal: 1 lektion á 45 min. i alle almindelige skoleuger samt supplerende lektioner i uge 44 og uge

33 Inkluderende undervisning Skolen kan i særlige tilfælde tilbyde specialundervisning til elever med særlige behov behov der inden skoleårets start: er meldt til skolen gennem elevens hjemkommunes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har været en del af en samtale mellem hjemmet og skolen På baggrund af disse henvendelser vurderer skolen om vi mener at kunne påtages os opgaven og elevens forældre vurderer om skolens tilbud er tilstrækkeligt i forhold til elevens behov. Vi oplever dog oftest, at der i skoleårets begyndelse er elever, der har behov for specialundervisning og vi forsøger altid at se om vi kan tilrettelægge kompenserende undervisning for denne lille gruppe. Endvidere tilbydes skolen hjælp og støtte til elever, der er vant til at benytte IT-rygsæk. Metode: Elever med særlige behov indenfor det faglige område tilbydes 2 gange om ugen (hvor klassekammerater har tysk) kompenserende undervisning enten som individuel undervisning små holds undervisning individuel støtte/ støtte i en lille gruppe forud for klassens timer i det fag, hvor der er behov for støtte. Skolen har tilknyttet en lærer med specielle kompetencer indenfor ITrygsæk og programmer, der benyttes i dette regi. Elever med særlige behov, der ikke er faglige, men af anden karakter kan modtage særlig støtte ved en udvidet kontaktlærerordning, hvor han/hun en/flere gange pr. uge har individuelle samtaler med en af skolens lærere eller en person, der er ansat specielt til dette formål. 33

34 Linjefag På Hjemly Idrætsefterskole er en større mængde timer lagt ud til linjefag. Her er der mulighed for fordybelse og dygtiggørelse i forhold til den idrætsdisciplin, som man har valgt. Følgende er overordnede formålsbeskrivelser for Linjefagene. Fodboldlinje Formålet med undervisningen i fodbold er: At styrke og udvikle den enkelte elevs kompetencer og færdigheder i fodbold. At udvikle elevens forståelse for kollektivets betydning. At deltage i forskellige turneringer bl.a. for at se resultatet af træningen og repræsentere skolen. At give eleven teoretisk viden om værktøjer, der kan forbedre basale færdigheder inden for sin idrætsgren. Indhold og metode: Organisation: Undervisningen indeholder de fleste af nedenstående elementer: kampe om FM og DM for efterskoler samt skole-ligaen stævner i indefodbold træningskampe mod klubhold i sæsonopstart i januar-februar studieture til superligahold ungdomslandsholdsspillere besøger os og fortæller om deres erfaringer taktik, spillestil og diverse systemer målmandsspillet teknisk o placering, indgriben i spillet og igangsætning individuel teknisk træning o afleveringer tæmning vendinger med bold finter/driblinger o hovedspil (headning forsvar/angreb) koordination og bevægelighed (hurtighed/kondition) mental forberedelse o at sætte sig mål og arbejde for dem o selvtillid Timetal: 10 lektion á 45 min. i alle almindelige skoleuger. 34