9 CASH. Politikanbefalinger. Guide for EU-beslutningstagere og forvaltningsmyndigheder inden for rammerne af Samhørighedspolitikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "9 CASH. Politikanbefalinger. Guide for EU-beslutningstagere og forvaltningsmyndigheder inden for rammerne af Samhørighedspolitikken 2014-2020"

Transkript

1 9 CASH Politikanbefalinger for at gøre bedst mulig brug af strukturfonde til bæredygtige sociale boliger Guide for EU-beslutningstagere og forvaltningsmyndigheder inden for rammerne af Samhørighedspolitikken Udarbejdet på baggrund af CASH output-dokumenter Afsluttende CASH konference, november 2012 Ledende partner

2 2 Forfattere: Julien Dijol (politisk analytiker, CECODHAS Housing Europe), Sophie Moreau (CASH koordinator, Echirolles By), Stéphanie Abrial (valgt repræsentant, Echirolles By), Stéphane Durand (Chef for Bæredygtig Udvikling, Echirolles By) og CASH Teknisk team. Layout: Georges Crisci, Frankrig / Edition: Technic Color, Frankrig, tlf.: +33 (0) Ansvarsfrasigelse: Forfatterne er alene ansvarlige for indholdet i denne rapport. Den genspejler ikke nødvendigvis EU's og URBACT sekretariatets opfattelse eller holdning.

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OVERVÅG LOKALE BEHOV OG RESSOURCER BEDRE OG FAVORISER LOKAL GRØN ENERGISAMMENSÆTNING Anbefaling 1: Tilpas energiproduktionssystemerne efter de lokale forhold og foretræk grønne løsninger Anbefaling 2: Gør billige boliger til kernen i lokale energiproduktions- og distributionsnetværk Anbefaling 3: Styrk den lokale menneskelige kapital BYG PÅ BORGERINDFLYDELSE OG INDDRAGELSE AF LOKALSAMFUNDET! Anbefaling 4: Styrk den deltagende tilgang inden for samhørighedspolitik Anbefaling 5: Brug EU-fonde til at muliggøre lejernes deltagelse på alle stadier i bæredygtige programmer på det sociale boligområde GIV KLARE OG STABILE FINANSIELLE MULIGHEDER Anbefaling 6: Opstil langsigtede og omfattende energieffektive fonde på et lokalt niveau Anbefaling 7: Skab eksterne organer, som vil koordinere energieffektive programmer og hjælpe sociale boligselskaber med at håndtere energiselskaber STYRK DE LOKALE MYNDIGHEDERS KOMPETENCE Anbefaling 8: Brug EU-strukturfonde til at yde teknisk assistance for at udvikle langsigtede, bæredygtige sociale boligprogrammer Anbefaling 9: Opret lokale kompetenceklynger omkring bæredygtige, sociale boliger konklusion Partner kontakter 25 26

4 4 Rådhuset i Echirolles hvor CASH netværket afholdt sit indledende møde i september 2010.

5 5 INDHOLDSFORTEGNELSE CASH (Cities Actions for Social Housing) er et netværk med 11 partnere, som ledes af byen Echirolles i Frankrig (10 byer - Utrecht-Holland, Tatabanya-Ungarn, Sønderborg-Danmark, Les Mureaux-Frankrig, Brindisi-Italien, Bridgend- England, Frankfurt-Tyskland, Yambol-Bulgarien, Eordea-Grækenland, Echirolles-Frankrig og en region Conseil Régional Rhône-Alpes). CASH projektets ambition er at foreslå nye løsninger og fremme nye politikker for bæredygtig renovering af sociale og billige boliger i den Europæiske Union. Netværket har organiseret lokale og transnationale tematiske seminarer for at udveksle erfaringer, analysere hindringer og indsamle eksempler på God Praksis om spørgsmål såsom juridisk ramme i forbindelse med nyindretning af sociale boliger, borgernes involvering, tekniske og finansielle aspekter vedrørende energieffektive investeringer. Med udgangspunkt i disse tekniske seminarer har CASH netværket foreslået nogle politikanbefalinger for at støtte det EU-arbejde, der udføres inden for rammerne af Samhørighedspolitikken for at gøre den bedste brug af af de nye strukturfonde og medvirke til at gøre sociale boliger mere grønne. Denne brochure har til hensigt at slå bro mellem de faktiske lokale forhindringer og løsninger og EU politikker. Nedenfor er anført de 9 vigtigste EU politikanbefalinger fra CASH opdelt i 4 kategorier, som også svarer til globale målsætninger. OVERVÅG DE LOKALE BEHOV OG RESSOURCER BEDRE 1. Tilpas energiproduktionssystemerne efter de lokale forhold og foretræk grønne løsninger 2. Gør billige, grønne sociale boliger til kernen i lokale energiproduktions- og distributionsnetværk. 3. Styrk den lokale menneskelige kapital BYG PÅ BORGERINDFLYDELSE! 4. Styrk den deltagende tilgang inden for samhørighedspolitikken 5. Brug EU-fonde til at muliggøre lejernes deltagelse i bæredygtige programmer på det sociale boligområde GIV KLARE OG STABILE FINANSIELLE MULIGHEDER 6. Opstil langsigtede og omfattende energieffektive fonde på et lokalt niveau 7. Skab eksterne organer, som vil koordinere energieffektive programmer og hjælpe sociale boligselskaber med at forhandle med energiselskaber STYRK DE LOKALE MYNDIGHEDERS KOMPETENCE 8. Brug EU-strukturfonde til at yde teknisk assistance for at udvikle langsigtede, bæredygtige sociale boligprogrammer 9. Opret lokale kompetenceklynger omkring bæredygtige, sociale boliger Disse anbefalinger er henvendt til Forvaltningsmyndighederne for EU's strukturfonde, men også til EU's politiske beslutningstagere på området med energi, boliger og bymæssig renovering.

6 6 indledning Vi ved, hvordan vi kan begrænse emissioner af drivhusgasser. Vi har en god fornemmelse af omkostningerne og de er overkommelige. Nu har vi kun brug for den politiske vilje 1 I denne sætning giver økonomen Paul Krugman (1) udtryk for, at det kan lade sig gøre og det haster med den nødvendige energirevolution, som verden skal udløse, hvis vi vil undgå de katastrofale konsekvenser af klimaopvarmning og mangel på de naturlige ressourcer, som det nuværende økonomiske system afhænger af. Hvad P. Krugman dog ikke bed mærke i, det er, at skønt vi i teorien ved, hvordan vi skal begrænse emissioner af drivhusgasser, kæmper vi stadig med at overføre teori til praksis, og i vort tilfælde at gøre byer til bæredygtige maskiner. Boliger er et godt eksempel på dette misforhold. På trods af al den kumulerede viden om, hvordan man gennemfører energirenovering af eksisterende boliger, skrider tingene ikke så hurtigt frem, som de burde, for at slå bro over gabet mellem EU's målsætninger om energieffektivitet og de aktuelle forhold. I mellemtiden øges antallet af husstande, som lever i en situation med energifattigdom, og det kræver hurtig handling. Sociale boliger svarer til 12 % af den europæiske boligmasse og 20 % af CO2-udslip. Sociale boliger er derfor en høj potentiel bidragyder til de massive energibesparelser, som vi har brug for at gennemføre i de kommende årtier. I denne kontekst har vi ikke kun brug for politisk vilje, som Krugman antyder det, vi har også brug for virkelig ekspertise om tekniske og ikke-tekniske aspekter juridiske, finansielle, interessenters involvering, systemisk projektledelse -, hvilket i tilfældet med bæredygtige boliger, og især bæredygtige sociale boliger, betyder en integreret knowhow baseret på forskellige lokale erfaringer. Det ville give beslutningstagerne oplysninger på forskellige niveauer om de forskellige muligheder, som de har for at gøre byerne til bedre steder at leve, gennem handlinger til fordel for bæredygtige og billige sociale boliger. CASH projektet har ført lokale erfaringer baseret på virkelige forhold sammen og har forsøgt at opbygge en integreret knowhow om bæredygtige sociale boliger i en bymæssig kontekst. Denne knowhow bør støttes og uddybes af EU's handlinger. Det betyder dog ikke, at Bruxelles kan diktere en metode til at takle udfordringer i forbindelse med bæredygtige sociale boliger i byer. Men EU er den mest velegnede platform til at indsamle og udbrede denne knowhow. Det er også et relevant politisk niveau, eftersom EU kan have en stor indvirkning på lokale fremgangsmåder. I dette dokument har vi derfor omsat de lokale erfaringer og viden til politikanbefalinger for EU's beslutningstagere, men også til anbefalinger for de nye strukturfondes forvaltningsmyndigheder. EU's strukturfonde (også kendt som EU's Samhørighedspolitik) anses nemlig for at være en væsentlig (om ikke den største) kilde til finansiel støtte for at hjælpe EU tilbage på sporet for at nå målsætningen om energieffektivitet. Men de spiller selvfølgelig en større rolle for regionernes og samfundenes økonomiske og sociale udvikling. Anbefalingerne er dog ikke begrænset til Strukturfondene, da andre dele af EU's lovgivning har indflydelse på den måde, hvorpå byer bygger bæredygtige sociale boliger. Anbefalingerne er delt op under 4 afsnit, som anses for at svare til elementerne i et vellykket City Actions for Social Housing (CASH) program og som kommer til udtryk i de lokale handlingsplaner, de enkelte CASH partnere har opstillet: De lokale myndigheders kompetencer, viden om lokale energibehov og ressourcer, de fremadskuende finansieringsmuligheder, den innovative involvering af brugere og beboere. Der findes ingen prioriteret rækkefølge for disse elementer, eftersom vi mener, at de alle er nødvendige ingredienser for succes. Hvert afsnit falder også sammen med transnationale seminarer, som organiseres inden for rammerne af CASH projektet, hvor lokale fremgangsmåder, forhindringer og løsninger er blevet udvekslet. (1)- Paul Krugman, Nobelpristager i Økonomi i 2008, i New York Times Magazine, 7. april 2010

7 7 Overvåg lokale behov og ressourcer bedre og favorisér lokal grøn energiblanding Anbefaling 1: Tilpas energiproduktionssystemerne efter de lokale forhold og foretræk grønne løsninger Anbefaling 2: Gør billige boliger til kernen i lokale energiproduktionsog distributionsnetværk Anbefaling 3: Styrk den lokale menneskelige kapital

8 8 Overvåg lokale behov og ressourcer bedre og favorisér lokal grøn energiblanding Lokalområdets energibehov og særlige forhold, hvad angår energikilder, kan være meget forskellige. Til tider er de mulige, lokale energikilder ikke identificeret. Og meget ofte ved man ikke, hvor energien kommer fra. Men det er fælles for alle lokalområder, at de har et potentiale, hvad angår lokal energiproduktion, som kun har behov for en lille smule knowhow for at blive udnyttet. Sønderborg-Danmark 5. CASH transnationale tematiske seminar om energiproduktion, maj Kilde: CETE, Lyon, Frankrig, juni 2012 Anbefaling 1: Tilpas energiproduktionssystemerne efter de lokale forhold og foretræk grønne løsninger Problemets omfang Mange byer bestræber sig på at udvikle en strategisk energiplanlægning for at opnå en lav eller neutral CO2-økonomi. Nogle er allerede i gang med at indføre elementer såsom grøn fjernvarme i bymæssige områder, varmepumper i landområder, biogasanlæg, modernisering af huse, elektriske biler m.m. Men mange byer er også af den opfattelse, at det ligger uden for rækkevidde af tekniske, finansielle eller kulturelle årsager. Andre tøver mellem forskellige energimuligheder i fremtiden: Valg af en energi, der kræver relativt lave forudgående investeringer (lave faste omkostninger) efter oprindelig industriel udvikling- men som koster meget for slutbrugeren (høje variable omkostninger), som f.eks. i tilfælde af energi baseret på fossilt brændstof, eller valg af en energi, som kræver store startomkostninger i form af investeringer, men som har en stabil og meget billigere slutpris for forbrugeren, som i tilfældet med lokalt produceret, vedvarende energi. I kraft af de forskellige dele af lovgivningen forbundet med energi vil EU have en stor indflydelse på de valg, som byerne træffer, og bør favorise kommunernes og regionernes udvikling af grønne energistrategier. Juridiske eller politiske krav Medlemsstaternes implementering af Energieffektivitetsdirektivet (artikel 3a om energikøreplanen og artikel 4 om offentlige sociale boligers eksemplariske rolle) skal tage hensyn til effektiviteten af nogle specifikke teknologier såsom grøn kraftvarmeproduktion (CHP), som giver "decentraliseret kraft" og favoriserer forskelligartede lokale, grønne energikilder. Regioner og byer skal frit kunne vælge de mest kosteffektive teknologiske muligheder, men der bør gives incitamenter til at bruge den grønneste løsning, som er lokalt tilgængelig, og fremme udvikling af en grøn strategisk energiplan. Regioner og byer skal også gøre brug af EU's strukturfonde til at finansiere disse investeringer i lokal grøn energiproduktion under investeringsprioriteten Støtte til skift mod lav CO2-økonomi (artikel 5 i udkastet til EFRU forordningen). En overdreven afhængighed af en enkelt energikilde bør dog undgås for at garantere forsyningssikkerhed og stabile priser.

9 9 Erfaringer fra CASH Partnere Sønderborgs strategiske energiplanlægning og grønne fjernvarmeselskab Sønderborg Fjernvarme er et grønt, forbrugerejet non-profit forsyningsselskab, hvor de forbrugere hver især har en stemme. Selskabet producerer energi på et værk, som bruger grønne energikilder, og distriburer en energi, der dækker en stor del af de sociale boligers behov. Selskabet kraftvarmeværk (CHP) fyrer med affald og træflis Det har udviklet sig fra fuelolie i med et fjernvarmeværk som producerer energien og pumper som distribuerer energien -, til fuelolie og naturgas og fyring med affald i 1985, til fuelolie og naturgas og et kraftvarmeværk (CHP) fyret med affald i 1996 og med affald, geotermi og træflis i Selskabets geotermiske anlæg Selskabets solpark, Vollerup Solpark, producerer MW/år med sine m2 solfangere, 4000 m3 opbevaringstanke og 2 kedler, og forsyner 1000 husstande. Anbefaling 2: Gør billige boliger til kernen i lokale energiproduktions- og distributionsnetværk Problemets omfang Enhver troværdig plan for en bæredygtig energifremtid i byerne skal omfatte boliger og især sociale boliger. Sociale boligblokke er forudbestemte til at blive forsynet af kraftvarmeværker (CHP) et koncept med decentraliseret energiproduktion og fjernvarme, som kan planlægges med grøn kraftvarmeproduktion. Et andet nøgleelement er at tillade planlægning af tilslutninger mellem fjernvarmeanlæg gennem "kort over fjernvarmenettet". Energiproduktion tæt ved forbrugsstedet, dvs. det lokale niveau, tillader især at undgå energitab under transmission og store omkostninger i forbindelsen med transmission, hvilket kan svare til hovedmassen af forøgelsen af energipriser og forebygge fald i regninger, som svarer til forbrug.

10 10 CHP enhed 5 kw elektrisk, SENER- TEC Dachs maskine, Frankfurt, Tyskland. CHP enhed 50 kw elektrisk, administreret af den sociale boligselskabsforening Rödelheim, Frankfurt, Tyskland. CHP enhed 611 kw elektrisk, 800 kw termisk, gasmotor til fjernvarmenetværk, Sossenheim, Frankfurt, Tyskland. Kilde: Frankfurt am Main, Energiereferat. Juridiske eller politiske krav Europæiske direktiver og finansiering skal tage hensyn til, at sociale boligblokke og områder med behov for modernisering kan være kernen i lokale energiforsyningsnetværk, og herved levere bedre praktiske og økonomiske betingelser for implementering af grønne kraftvarmeanlæg og omdannelse af forsyning fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. EU-direktiverne om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) og energieffektivitet (EED) skal tage højde for, at modernisering af socialt boligbyggeri kan være en grundliggende strukturel faktor for implementering af energibesparelser og kraftvarmeproduktion samt valg af "grønnere" energikilder. Erfaringer fra CASH Partnere: Grøn kraftvarmeproduktion til sociale boligblokke og netværket med grøn fjernvarme, Frankfurt am Main. I tilfældet med Frankfurt am Main, bruges der 2 milliarder hvert år til energi, som regel importeret fra andre lande (f.eks. Rusland). Over 50 % kommer fra naturgas, 23 % fra kul og 7 % fra olie. Det rejste spørgsmål er, hvordan bevarer man disse penge i byen og skaber grønne jobs. Nøgleelementer er at: Bruge mest mulig grøn energi fra regionen - biomasse fra bioaffald, solenergi, vindkraft -, gå over til grøn kraftvarmeproduktion og reducere behovet - idet det vides, at omkring 50 % af det aktuelle behov for varme, elektricitet og transport er forbundet med adfærd. For at opnå dette, arbejder Frankfurt på sin Energiplan Følgende væsentlige trin bliver analyseret: Forståelse af hvor energien kommer fra Hvordan dette kan laves om og muligheder "bottom-up" vurdering. De forudsete hindringer er mentalitet og holdninger, som skal ændres, såvel som uegnede juridiske rammer med mange love, der skal ændres (se 2. CASH transnationale tematiske seminar om Juridiske Rammer, Brindisi-Italien, april 2011). Værktøjer til beslutningsprocesser: Renovering af en portfeføljestrategi - Utrecht, Holland Det hollandske boligselskab Mitros benytter en beslutningsmodel for sin boligmasse baseret på afkast af investering fra EE renovering. Det overordnede mål er at forsøge at få boligmassens værdi til at stige. Ud over markedsværdi for bygninger, er det også udlejningsværdien og værdien af livskvalitet ("socialt udbytte"). Afkast af investering opnået gennem øget levetid og værdi for bygninger er også et ledelseskriterium. Afkastet fra renovering kan opsummeres som følger: At opstille sådanne fremtidsorienterede beregninger stimulerer ejere, lejere og boligselskaber til at søge efter de mest effektive og egnede teknikker og teknologier til energirenovering. Med en sådan model kan der træffes en rationel afgørelse mellem "Fortsat brug", "Disposition", "Renovering" eller "Nedrivning / genopbygning".

11 11 Anbefaling 3: Styrk den lokale menneskelige kapital Problemets omfang Manglen på specifik teknisk viden og uddannelse blandt de forskellige aktørgrupper inden for energirenovering (arbejdere, lejere, sociale boligselskaber m.m.) er en af de vigtigste forhindringer for vellykkede handlinger til fordel for bæredygtige sociale boliger. EU kan hjælpe med at slå bro over gabet, hvad angår menneskelig kapital ved at investere i en integreret metode, som kombinerer fysisk infrastruktur og menneskelig kapital. Tidligere har varetagelsen af spørgsmålet om bæredygtig energi meget ofte været kendetegnet ved en fragmenteret metode: Alt for ofte har de operationelle programmer under strukturfondene kun taget sigte på den fysiske infrastruktur, uden at bekymre sig om de nødvendige menneskelige færdigheder for at få disse energi-infrastrukturer til at fungere. Dette kan føre til den såkaldte rebound-effekt, hvor forbedringer af energieffektivitet er udlignet af ændringer i adfærd, som f.eks. forespørgsel efter billigere energi. EU projekter har klart vist det potentiale, som adfærdsændringer rummer 2. Politiske eller juridiske krav Forvaltningsmyndigheder bør anvende en betydelig del af Den Europæiske Socialfond til at støtte projekter, hvis hoved- eller biaktiviteter består i uddannelse af arbejdskraft i erhverv relateret til bæredygtig energi (montører, kontrollører, ingeniører, arbejdsmænd som er i stand til af udføre en gennemgribende renovering af bygninger m.m.). Eksempel fra CASH partnere Echirolles, Frankrig Udvikling af synergier mellem interessenter er et vigtigt spørgsmål, som byen Echirolles, Frankrig, har behandlet i sine offentlige og private EE renoveringsprojekter. Følgende diagram sammenfatter de favoriserede synergier blandt nøgle-interessenter for at optimere sådanne projekters tidsramme, omkostninger, effektivitet og bæredygtighed. EUC Syd, Sønderborg, Danmark Det regionale tekniske gymnasium, EUC Syd, med elever hvert år fra folkeskolen og til videregående uddannelser, har et bæredygtigt perspektiv. Det har udviklet kernekompetencer i energieffektivitet (EE) og energiforbrug såvel som strategisk energiplanlægning. Det spiller en aktiv rolle ved at bidrage til den regionale målsætning om at være CO2-neutral i 2029 og præsenterer sig selv som et ZeroByg Akademi. EUC Syd underviser personale fra kommunale institutioner i, hvordan de kan blive mere bæredygtige, mere EE og mere kritiske med energiforbrug. 140 kommunalansatte er blevet uddannet, især medarbejdere som er ansvarlige for ledelse og vedligeholdelse af byggeri. Det har i samarbejde med Teknologisk Institut uddannet 150 energikonsulenter som screener bygninger til energirenovering på et bæredygtigt grundlag. Det har også uddannet personer i kontakt med lejere for at give lejere incitamenter. Delt videncenter for energi i Les Mureaux Byen Les Mureaux planlægger at opstille energiuddannelsesfaciliteter for fagfolk. Byen har identificeret en delt interesse med flere skolings- / forskningsorganisationer i sektoren for en fælles teknisk platform. Projektpartnerne vil opføre en ny bygning med den nyeste energieffektive teknologi, således at de tekniske løsninger i bygningen eller udstyr kan benyttes til uddannelse og træning. (2)

12 12 Kilde: ProjectZero - for at gøre Sønderborg-området CO2-neutralt, Danmark,

13 13 Byg på borgernes medindflydelse! Anbefaling 4: Styrk den deltagende tilgang inden for samhørighedspolitik Anbefaling 5: Brug EU-fonde til at muliggøre lejernes deltagelse på alle stadier i bæredygtige programmer på det sociale boligområde

14 14 Byg på borgernes medindflydelse! Det er en udfordring for enhver politik at involvere borgere og civilsamfund. Vi har ofte hørt flere argumenter, der taler imod en sådan involvering: "Manden på gaden har ikke tilstrækkelig erfaring til at tage en fornuftig beslutning". Han er også ofte så egoistisk, at han ikke vil tage beslutninger, der ikke giver ham selv en øjeblikkelig fordel. Han er måske bevidst om nødvendigheden af at handle til fælles bedste, men ikke i hans baggård. Men bag disse argumenter er der også et spørgsmål om timing og penge, da en involvering af borgere kræver mere tid og finansielle ressourcer til projektet. Ingen investor er opsat på at spilde tid og penge til det her. De burde dog virkelig skifte mening, når vi ser på resultaterne fra de vellykkede metoder til at involvere borgerne, som CASH partnerne har brugt. Involvering af borgere øger ikke alene accepten af renoveringsprogrammer, den øger også disse programmers effektivitet ved at ændre den daglige adfærd over for energiforbrug og således opnå en ekstra energibesparelse på 30 %! Bridgend-England 4. CASH transnationale tematiske seminar om Borgernes Involvering, januar 2012 Anbefaling 4: Styrk den deltagende tilgang inden for samhørighedspolitik Problemets omfang: Utilstrækkeligt samarbejde og kommunikationsproblemer mellem regeringens forskellige departmenter under forberedelse af de nationale strategier, energi-interessenters manglende involvering på et regionalt plan under forberedelse af de operationelle programmer, disse situationer almindelige i mange medlemsstater og regioner. Juridiske eller politiske krav: Medlemsstater og medlemmer af Europa-Parlamentet burde samtykke i artikel 5 i udkastet til forordningen om Fælles Bestemmelser om partnerskabsprincipper, som kræver at Medlemsstater involverer relevante partnere på alle programmeringens niveauer. Europa-Kommissionen burde støtte udviklingen af en database med eksempler på god praksis og retningslinjer for at hjælpe Medlemsstaterne og Forvaltningsmyndighederne på dette felt. Erfaringer fra CASH Partnere: I Wales blev ARBED Strategic Energy Performance Investment Programme oprettet i 2009 (ved hjælp af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) med den målsætning at forbedre EE i mindst hjem i Wales inden Regeringen i Wales vil forsøge at fortsætte denne model ved at inkludere relevante aktører i forberedelsen af Strukturfondens programmeringsperiode Et Europæisk Program-Partnerskabsforum (EPPF) er også blevet oprettet for at drøfte udviklingen af et fremtidigt europæisk støtteprogram i Wales. EPPF vil yde rådgivning og vejledning til ministrene i Wales om muligheder og forslag til det fremtidige europæiske program i Wales. Medlemmerne af EPPF forventes at rådspørge og kommunikere med deres valgkredse for at udvide diskussionen og dele information. Forummet forventes at mødes hvert kvartal.

15 15 Anbefaling 5: Brug EU-fonde til at muliggøre lejernes deltagelse på alle stadier i bæredygtige programmer på det sociale boligområde Problemets omfang: Følgende er som regel hindringer for lejernes involvering i en fælles udformning af sociale boligers energieffektive renovering: det at de forskellige interessenter udviser en vis modvilje mod at involvere borgere i planlægnings- og designfasen. Sociale boligselskaber og arkitekter er ofte af den opfattelse, at lejere ikke er byggeeksperter og at det vil koste flere penge at involvere dem; borgernes involvering er ikke en topprioritet for sociale boligselskaber og finansieringsorganer; ingen tid og intet budget er afset til involvering af borgere i EE renoveringsprojektets cyklus; renoveringsprocessen har en lang tidsramme i forhold til lejernes tidsramme. Når lejerne informeres for tidligt, bliver de frustrerede på grund af den lange periode, der er tilbage, før renoveringen sker (til tider op til 5 år). Men som det er blevet understreget mange gange af CASH partnernes erfaring, så er borgernes involvering vigtig fordi: de er direkte berørt, eftersom det har indflydelse på deres bolig, hvor de tilbringer en stor del af deres liv; når ejere og lejere involveres, bliver der udviklet en fornemmelse af ejerskab og tilhørsforhold; en større forståelse af hvad der sker, er en hjælp til renoveringsprocessen og udviklingen af en passende adfærd. Det er blevet klart påvist, at indbyggernes tilslutning kræver en deltagelsesproces for beboerne før, under og efter EE renoveringen, hvilket betyder i løbet af programmets forskellige faser: planlægning, design, renovering, beboelse. Det er især en garanti for, at de potentielle energibesparelser ikke vil blive sat på spil af lejernes uhensigtmæssige adfærd, som for en stor del skyldes deres manglende deltagelse, hvilket også er blevet understreget af SHELTER projektet 3. Juridiske eller politiske krav: EU regulering og forvaltningsmyndighedernes kriterier bør favorisere borgernes involvering i fælles udformning af de sociale boligers energieffektive renovering (SHEER) for at sikre et design, der er hænger sammen med lejernes kulturelle adfærd og optimale brug af EE udstyr og systemer, og således favoriserer en optimal virkemåde for de renoverede bygninger og en reduktion af energiforbruget. Strukturfondenes forvaltningsmyndigheder bør bygge på den høstede erfaring af URBACT II byer, som har udviklet lokale handlingsplaner (LAP), der bruger beboernes involvering som en måde at forstærke politikkernes kvalitet på. Synergier med andre EU netværk som f.eks. Borgmesterpagten bør støttes. Under artikel 7 i udkastet til EFRU forordningen kan medlemsstaterne foreslå en liste over byer, som vil forvalte fondene til bæredygtige og integrerede bymæssige projekter direkte. Det at have deltaget i et URBACT II projekt med understregning af borgernes involvering (såsom CASH) kan være et kriterium under oprettelsen af listen over byer, som kan forvalte fondene direkte. Endelig bør Strukturfondene støtte fremgangsmåder, som styrker beboernes deltagelse i energibesparende foranstaltninger såsom Energiambassadører 4. Erfaringer fra CASH Partnere: Communities First (et program til reduktion af fattigdom finansieret af regeringen i Wales) har ydet assistance til udvikling af et træningsprogram med det sociale boligselskab, Valleys to Coast V2C, for at involvere borgere i adgangsplaner til fællesskabet. Frivillige kendte figurer i lokalsamfundet blev identificeret og modtog undervisning i design, planlægning og kommunikation. Selv om denne erfaring ikke var en del af det fælles design til energirenoveringsprocessen, gav den mulighed for at understrege nøgleprincipper i fælles engagement: - etablering af drivende motivationer - udforskning af bredere muligheder - afklaring og bekræftelse af mulighder og motivationer - anerkendelse af geografiske / rumlige / socioøkonomiske forskelle - håndtering af spørgsmål vedrørende informationsasymmetri (ukendte kendte, ukendte ukendte blind, hemmelig og manglende viden) og opbygning af tillid - test af opfattelse. (3) (4)

16 16 Echirolles, Frankrig I Echirolles har borgerne været involveret lige fra starten af processen, som illustreret i det følgende, men hovedsageligt gennem konsultation og information, undtagen i tilfælde af lejere som bidrager til financiering af renoveringen gennem huslejestigninger: Planlægningsfase: - for at fremkalde idéen om renovering gennnem møder og "diagnose mens vi går frem"; Designfase: - ved modtagelse af støtteaftalen gennem et informationsmøde organiseret af SHO; - under udarbejdelse af det forberedende arbejdsprogram af SHO gennem en individuel spørgeundersøgelse, der fokuserer på aspekter vedrørende komfort; - ved offentliggørelse af undersøgelsens resultater og det forberedende arbejdsprogram gennem et informationmøde, hvor der drøftes arbejde i forbindelse med komfort. - i det tilfælde hvor lejere bliver bedt om at bidrage til renoveringens finansiering, præsenteres renoveringsscenarier forberedt af SHO og designere og forhandlingerne fokuserer på omkostningerne; renoveringsmetoden præsenteres af SHO og godkendes under et møde med lejere. Renoveringsfase: - påbegyndelsen af renoveringsarbejdet præsenteres af SHO og opfølgningen af arbejdet varetages gennem regelmæssige møder ved foden af bygningen for at analysere ting, der ikke fungerer og forstyrrelser samt arbejdets udvikling. Beboelsesfase: - overvågning af energiforbruget for at have en god kontrol af driftsudgifterne udføres af SHO og resultaterne deles på en lejerkomité eller under møder hvert kvartal. Individuelle oplysninger bliver sendt med post af SHO for at sprede god praksis; - kontrollen af driftsomkostninger sker på et årligt møde mellem SHO, lejerforening og lejerrepræsentanter - de første overvågningsresultater præsenteres på et offentligt møde koordineret af SHO og byen. På grundlag af denne analyse har de sociale boligselskaber, OPAC38 og SDH, samtykket i at integrere en virkelig involvering af lejere i beslutningstagningen under de forskellige faser i deres specifikationer.

17 17 Giv klare og stabile finansielle muligheder Anbefaling 6: Opstil langsigtede og omfattende energieffektive fonde på et lokalt niveau Anbefaling 7: Skab eksterne organer, som vil koordinere energieffektive programmer og hjælpe sociale boliger med at håndtere energiselskaber

18 18 Giv klare og stabile finansielle muligheder Det er en virkelig udfordring at finansiere bæredygtige sociale boliger i en tid med knappe offentlige midler og svag interesse fra den private sektor på grund af et lavt afkast på investeringer. Den kumulerede erfaring rundt omkring i Europa giver dog klare indikationer om, hvad der er behov for at stille op for at takle denne udfordring. Frankfurt am Main, 3. CASH transnationale tematiske seminar om Finansielle Instrumenter, september 2011 Anbefaling 6: Opstil langsigtede og omfattende energieffektive fonde på et lokalt niveau Problemets omfang: Det er blevet anslået, at omkostningerne ved en omfattende energirenovering af en bolig i gennemsnit er på Euro (i Frankrig). For at nå den europæiske målsætning for reduktion af CO2-udslip fra boliger, har ca. 70 til 180 millioner boligenheder i EU brug for at blive renoveret i henhold til lavenergi-standarder. Det vil kræve en investering på mindst og op mod mia Euro til energirenovering i boligsektoren inden 2050, hvilket repræsenterer ca. 27 % af energiforbruget i EU. Hvordan kan dette opnås, når man ved, at energiomkostningerne skal reduceres med en faktor 3 til 4 og at 2/3 til 3/4 af renoveringsomkostningerne normalt er tilegnet generelle vedligeholdelsesforanstaltninger? Trenden er at dække disse omkostninger på langt sigt ved den øgede værdi af bygningen og på kort sigt gennem højere leje. Det er dog ofte umuligt at hæve lejen i socialt boligbyggeri, og bestemt ikke mere end den forventede reduktion i opvarmningsomkostninger. Der er derfor brug for yderligere finansielle instrumenter. En begrænset finansiel evne til fælles finansiering af de planlagte investeringer gør det nødvendigt at se efter offentlige fonde med løftestangsvirkning. Det er årsagen til at Europa-Kommissionen har indført en ny mekanisme i 2007: Fælles europæisk støtte til bæredygtige investeringer i byområder (JESSICA) 5. Støttens vigtigste finansielle innovation og fordel er indlysende, når vi ser på de projekter, der skal støttes: I stedet for at udbetale kapitalen som et tilskud, er denne kapital selvfornyende og kan derfor geninvesteres i nye projekter (mulighed for at genbruge fonde ). JESSICA blev derfor lanceret i den hensigt at skabe nye muligheder for Forvaltningsmyndighederne, som har ansvaret for implementeringen af Strukturfondene på linje med de aftalte Operationelle Programmer for den indeværende programmeringsperiode. Støtte til fremkomsten af innovative lokale / regionale finansielle instrumenter, som nedskalerer EU's formidlingsniveau, er dog også et behov på området. Der henstår imidlertid et spørgsmål om bæredygtigheden af sådanne finansieringstekniske instrumenter i tilfælde af omfattende og langvarige energiinvesteringer såsom renovering af større ejendomme og især renovering af sociale boliger, hvor rentabiliteten er begrænset. (5) _udf_en.pdf

19 19 Juridiske eller politiske krav: Medlemsstaterne og medlemmerne af Europa-Parlamentet bør støtte mainstreaming af finansieringstekniske instrumenter som foreslået af Europa-Kommissionen (art. 56 af udkast til forordning om Fælles Bestemmelser), såvel som udvikling af innovative lokale / regionale finansielle instrumenter. Derfor bør en del af EFRU støtten til teknisk assistance bruges til at opstille disse instrumenter, især hvad angår selvfornyende fonde i lighed med JESSICA fonden til bymæssig udvikling. Erfaringer fra CASH Partnere: Den danske byggefond: Landsbyggefonden blev oprettet i 1966 og modtager indskud fra huslejer, når de optagne lån af de lokale almene boligorganisationer (sociale boligselskaber) til byggeri er betalt tilbage. Staten holder opsyn med denne selvfinansierende Landsbyggefond gennem en bestyrelse med 9 medlemmer. Huslejerne dækker følgende omkostninger: Forbedringsomkostninger: 21 %, fælles omkostninger (elevatorer, grønne områder m.m.): 17 %, lokal almen boligorganisation: 28 %, lån eller Landsbyggefonden (afhængig af om byggelånet er betalt tilbage eller ikke): 20 %, reserve (til at reparation af lejligheder): 14%. Det betyder, at 20 % af huslejerne går til Landsbyggefonden, når bygningen er blevet betalt. I 2010 var Fondens værdi på Euro. Til dækning af renoveringsinvesteringer: 50 % af investeringen kommer fra Landsbyggefonden (efter indhentning af dens samtykke) og 50 % fra et lån. Bemærk: En lokal almen boligorganisation har ingen adgang til grønne lån og er nødt til at optage normale lån; denne fremgangsmåde er ikke ligetil og det tager tid at opnå midlerne, Nationale lejeordninger og scoringssystemer, Holland I Holland fastlægges den maksimale leje i socialt boligbyggeri af et nationalt scoringssystem. Jo højere byggeriets kvalitet er, desto højere kan lejen være. En nylig tilpasning af systemet har inkluderet energimærkning af bygningen i scoringsmetoden for at motivere sociale boligselskaber til at investere i energiforbedringer. Hvis boligselskabet forbedrer bygningens energieffektivitet, kan der opkræves en højere leje. På den anden side, hvis der ikke foretages energiforbedringer inden 2014, vil scoringen og hermed lejen falde. Scoringen for energimærkning varierer fra 0 til 44 points og kan være en betydelig del af den samlede scoring for en lejlighed eller et hus. Grøn Deal, UK I energiloven af 2011 har den engelske regering annonceret en "Grøn Deal", der tilsigter en reduktion af CO2-emissioner fra bygninger, som starter i oktober 2012 og har følgende hovedaspekter: Hvert britisk hjem og forretning vil have mulighed for at installere energibesparende teknologipakker, såsom isolering, uden betaling på forhånd. Tilbagebetalingen sker over tid og via energibesparelserne. Der vil blive opstilllet en selvfornyende fond. Der vil blive opstillet strenge standarder til beskyttelse af forbrugere. Der er fremsat et nyt krav til energiselskaber om ydelse af støtte med en anslået værdi på 1,3 mia pr. år for at sikre, at alle har lige adgang til Grøn Deal - uanset deres indtægt eller boligtype. Yderligere hjælp vil være tilgængelig for at sikre, at de fattigste får bedre kedler og repareret boliger med træk, og der vil også blive ydet støtte til at håndtere boliger, der er svære at isolere, inklusiv boliger med massive mure. Grøn Deal forventes at give anledning til investeringer på ca. 14 mia i den private sektor over det næste årti. Grøn Deal kan støtte mindst isolerings- og byggerijobs i KfW programmer, Tyskland I Tyskland har KfW-udviklingsbanken drevet finansieringsprogrammer til energi og modernisering af boliger i mere end 15 år. Deres finansieringsværktøjer er lavt forrentede lån og direkte støtte (tilskud). Der findes et stort udvalg af programmer til reduktion af varmebehovet, fremme af vedvarende energier og modernisering af energikilder og boliger. KfW's hovedregel er at jo større besparelserne er, desto lavere er rentesatsen eller højere er støtten. Herudover finansieres også en konsulterende enhed til fastlæggelse af besparelsespotentiale og opfølgning på arbejder for at sikre gode resultater. Over det sidste år, har KfW integreret finansiering til medejerboliger (Wohneigentümergemeinschaften). På den ene side er KfW's program af og til kritiseret for en tendens til at foretage ændringer lidt for hurtigt. På den anden side giver de retningslinjer for opnåelse af gode resultater og besparelser og bidrager således til en god anvendelse af statens penge. Efter april 2012 er det også muligt at finansiere fredede bygninger. KfW's programmer er blevet evalueret flere gange for deres effektivitet til reduktion af CO2-emissioner og forbedring af livsbetingelser.

20 20 Anbefaling 7: Skab eksterne organer, som vil koordinere energieffektive programmer og hjælpe sociale boliger med at håndtere energiselskaber Problemets omfang: Tredjepartsfinansiering er en finansieringsmekanisme, som involverer finansiering af et eksternt energiserviceselskab (ESCO) eller en energileverandør. Disse investeringer er herefter tilbagebetalt via de opnåede besparelser. Investoren installerer effektiv teknologi og driver systemet for at sikre, at der spares energi. Dette kan f.eks. involvere levering af varmeudstyr, brændstof og vedligeholdelse, samt energibesparelsesforanstaltninger eller investeringer i renoveringsarbejder, der tilbagebetales af energibesparelser. Visse lande, som f.eks. England, har juridiske forpligtelser, der tvinger energiselskaber til at bidrage til energirenoveringsomkostningerne. I energibesparelseskontrakter foreslår kontraktgiver (offentlig eller privat eller en holding) ejeren foranstaltninger, der vil producere målbare garanterede besparelser, og påtager sig at nå det definerede besparelsesniveau i kontrakten. Projekter finansieres delvist gennem energibesparelser og kan medføre fremtidige indtægter for ejeren. Brugen af tredjepartsfinansering, hvor forskudsinvesteringen i renovering af et hus foretages af et energiselskab, som tilbagebetales gennem besparelser på energiregningen, er en lovende finansieringsmulighed for bæredygtige sociale boliger. I virkeligheden viser det sig dog at være kompleks at iværksætte, ikke alene fordi det er vanskeligt at garantere de forventede energibesparelser og fordi sociale boligselskaber ikke har den samme kontrol over den energieffektive renoveringsproces og har behov for at opbygge overvågningskompetencer, men også fordi energiselskaber (i lighed med alle private investorer) har behov for omfattende operationer for at dække transaktionsomkostningerne. I boligsektoren og især den sociale boligsektor er dette næppe tilfældet. Juridiske eller politiske krav: Ligesom Strukturfondene bør tredjepartsfinansiering anses for at være en autoriseret medfinansiering, skønt den ikke er en udgift betalt af ydelsesmodtageren (artikel 59 i udkast til forordningen om Fælles Bestemmelser for Strukturfondene). Som det anbefales af CASH netværket inden for rammerne af implementeringen af Energieffektivitetsdirektivet, bør der skabes uafhængige tredjeparts forvaltningsenheder til at varetage tekniske, finansielle og organisationelle aspekter samt overvågning af foranstaltningerne. De ville fungere som facilitatorer mellem sociale boligselskaber/medejere og lejere. Lokale/regionale fonde/stiftelser eller energiservices/energiforsyningsvirksomheder eller endog lejerorganisationer kan spille denne rolle. Erfaringer fra CASH Partnere: Tatabanya Ungarn: Geninvestering af det kommunale kraftværks overskud til at finansiere modernisering af varmeanlæg såvel som salg af CO2 kvoter iht. Kyoto-aftalen. Fjernvarmeselskabet, samejet af Tatabanya kommune, udvikler flere foranstaltninger for at hjælpe boligejere og medejere til at reducere deres energiforbrug og således reducere CO2-emissioner: Udvikling af en varmemoderniseringsfond for at tilslutte husholdninger ved fjernvarmenetværket - fra 1700 til 2400 Euro med en bidragsrate på 25-33% -. I de første to år er 10 % af de projekterede lejligheder blevet tilsluttet, hvilket udgør 31 % energibesparelser; Måleudstyr på radiatorer Information og personlig rådgivning. Lokalt finansielt instrument, Brindisi, Italien I Brindisi, Italien, styrer det offentlige sociale boligselskab IACP (Istituto Autonomo Case Popolari) sine relationer med lejere gennem en blandet komité Commissione di Gestione della Carta dei Servizi i henhold til chartret Carta dei Servizi. Gennem kommunal rådslagning er den blevet ændret til at tillade lejerforeningen at modtage 30 % af lejen (på mindst 30 ) til selvstyring, som kan bruges til forbedringer efter aftale med IACP. Diskussioner er i gang for at inkludere energieffetiv renovering i disse forbedringer.

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer

Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Udkast til spørgeskema om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer Version af 20.01.2015 Regionsudvalgets onlinehøring om resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011 EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar Helsingør 25. august 2011 Hvorhen EU? Europa 2020 et fælles mantra Baggrund for Europa 2020 Europas økonomi i bund 80 mio.

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, August 2012 Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Universitetets

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Pisk eller gulerod? Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger

Pisk eller gulerod? Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Pisk eller gulerod? Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Ole Michael Jensen Selskabet for Grøn Teknologi Gå-hjem-møde/generalforsamling, 11. marts 2013 Ålborg Universitets

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, 21. juni 2012 Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere