om prisudsving, de globale markeder for landbrugsprodukter, deres funktion og indvirkning på fødevaresikkerheden i AVS-lande

Transkript

1 (AVS-EU/ /endelig) BESLUTNING1 om prisudsving, de globale markeder for landbrugsprodukter, deres funktion og indvirkning på fødevaresikkerheden i AVS-lande Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, - der samledes i Horsens (Danmark) den maj 2012, - der henviser til forretningsordenens artikel 18, stk. 1, - der henviser til partnerskabsaftalen AVS-EU, der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 og ændret i 2005 og 2010, - der henviser til FN's årtusindeerklæring af 8. september 2000, hvor årtusindudviklingsmålene (MDG) opstilles som det internationale samfunds fælles mål for udryddelse af fattigdom og sult, og især MDG1 vedrørende princippet om udryddelse af ekstrem fattigdom og sult, - der henviser til konventionen om fødevarehjælp undertegnet i London den 13. april 1999, som har til formål at bidrage til fødevaresikkerheden på verdensplan og øge det internationale samfunds evne til at reagere på fødevarekriser og på udviklingslandenes øvrige fødevarebehov, - der henviser til FAO's vejledende retningslinjer til støtte for den gradvise opfyldelse af retten til tilstrækkelig ernæring i forbindelse med den nationale fødevaresikkerhed, - der henviser til Maputoerklæringen om landbrug og fødevaresikkerhed undertegnet i 2003, hvor afrikanske regeringer forpligtede sig til en minimumstildeling på 10 % af deres årlige nationale budgetter til landbrug, - der henviser til EU's jordpolitiske retningslinjer fra november 2004, - der henviser til den syvende særlige samling i FN's Menneskerettighedsråd den 22. maj 2008 i Genève om "de negative følger, som den skærpede verdensomspændende fødevarekrise har for retten til mad, og som bl.a. er forårsaget af de kraftige prisstigninger", - der henviser til den fælles erklæring om fødevaresikkerhed vedtaget i L'Aquila den 10. juli 2009, 1 Vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 30. maj 2012 i Horsens (Danmark).

2 - der henviser til FN s initiativ vedrørende social mindstebeskyttelse, - der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 13. januar 2009 om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed, - der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om FAOtopmødet og fødevaresikkerhed, - der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer (COM(2010)0127), der blev vedtaget den 31. marts 2010, og til Rådets konklusioner, der blev vedtaget den 10. maj 2010, - der henviser til sin beslutning om fødevaresikkerhed, som blev vedtaget i Kinshasa den 4. december 2010, - der henviser til de otte henstillinger til G20, som blev offentliggjort den 29. januar 2011 af FN s særlige rapportør om retten til mad, - der henviser til den fælles rapport til G20 om fødevareprisudsving med titlen "Price Volatility in Food and Agricultural Markets: Policy Responses" af 2. juni 2011, som blev koordineret af FAO og OECD, - der henviser til rapporten fra højniveaupanelet af eksperter inden for fødevaresikkerhed og ernæring om "prisudsving og fødevaresikkerhed" fra juli 2011, - der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 27. september 2011 om bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer, - der henviser til betænkningen fra Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel (AVS-EU/ /endelig), A. der henviser til, at antallet af mennesker, der sulter, ifølge FAO udgjorde 925 millioner i 2010, B. der henviser til, at kun 62 ud af 118 udviklingslande er på vej til at opfylde MDG1, og at 29 lande i verden i dag oplever problemer med fødevareforsyning og har behov for ekstern fødevarebistand, C. der henviser til, at den globale efterspørgsel efter landbrugsprodukter forventes at stige med % frem til 2050, og at verdens befolkning til den tid forventes at nå op på 9 milliarder, D. der henviser til at fødevareusikkerhed, der kan give anledning til opstande som følge af sult, og som kan skabe kollektive sikkerhedsproblemer i globalt omfang, yderligere forværres på grund af problemer omkring jordbesiddelse, manglen på en hensigtsmæssig landbrugspolitik, jordforringelse, klimaændringer, usikkerhed om ejendomsretten til jord, efterspørgslen efter agrobrændstoffer og

3 energirelaterede strategier, spekulation i råvarer og prisstigninger på fødevarer, der hovedsagelig er kunstigt fremkaldt og har sin rod i spekulation, E. der henviser til, at fødevarepriserne er steget måned for måned siden august 2010, og at de nu er højere end i 2008, da de var på deres højeste, F. der henviser til, at Verdensbankens fødevareprisrapport fra august 2011 viser, at høje og svingende fødevarepriser i verden bringer de fattigste mennesker i udviklingslandene i fare og bidrager til nødsituationen på Afrikas Horn, G. der henviser til, at svingende råvarepriser ikke kun rammer forbrugerne, men også producenterne, idet de gør det uhyre vanskeligt for landbrugerne i AVS-landene at planlægge produktionen og markedsføringen af deres varer; der henviser til, at den andel af landbrugernes indkomster, der hidrører fra fødevareforsyningskæden, er faldet betydeligt, mens forarbejdningsvirksomhedernes og detailhandlernes fortjenester har været konstant stigende, H. der henviser til, at jordbundens frugtbarhed er faldet til alarmerende niveauer i mange områder, hvilket fører til lavere udbytter og overudnyttelse af udpinte jorder; der henviser til, at der er videnskabeligt belæg for, at det er muligt at retablere jordbundens frugtbarhed, øge udbyttet, beskytte bedrifterne mod ekstreme vejrforhold, øge biodiversiteten og sprede og øge små landbrugeres indkomster ved at anvende agroøkologiske systemer, der kombinerer afgrøder med træer og husdyrhold, I. der henviser til, at udviklingsstøtten til landbruget er faldet drastisk siden 1980'erne helt ned til 3,8 % af den officielle udviklingsbistand (ODA); der henviser til, at andelen af offentlige udgifter til landbrug også er faldet til et gennemsnit på 7 % i udviklingslandene, J. der henviser til, at de fleste afrikanske regeringer har udtrykt bekymring over, at fordelene ved liberaliseringen af verdenshandelen generelt er minimale i Afrika syd for Sahara, fordi de nye landbrugsindustrier for hurtigt er blevet udsat for ægte konkurrence fra producenter i udviklingslandene og i de udviklede lande, og at der burde ske en gradvis og ikke brat åbning af markedet, K. der henviser til, at især udenlandske investorers stigende opkøb af jord har gjort AVS-landenes usikre landbrugs- og fødevaresystemer endnu mere sårbare, L. der henviser til, at landbrugsproduktionen i stigende grad har været centreret omkring biobrændstoffer med det resultat, at prisudsvingene på oliemarkederne er forbundet med prisudsvingene på råvaremarkederne og bidrager til stigende fødevarepriser og fødevareusikkerhed, M. der henviser til, at finansiel spekulation og den øgede liberalisering af finansmarkederne og af handelen med landbrugsprodukter i høj grad bidrager til prisudsving; der henviser til, at derivatinstrumenter, der er baseret på markederne for fødevarer og landbrugsråvarer, er blevet meget populære og let tilgængelige for investorer i hele verden og ikke længere er nicheinstrumenter for professionelle investorer,

4 1. minder om, at adgang til tilstrækkelig føde er en universel menneskerettighed; opfordrer indtrængende alle lande til at implementere FAO's vejledende retningslinjer om retten til føde; 2. understreger, at politisk stabilitet også er en nødvendig forudsætning for udvikling og dermed en forbedret fødevaresikkerhed, og opfordrer alle berørte parter til at vise den fornødne politiske vilje til at sikre denne stabilitet; Landbrug og "land-grapping" 3. opfordrer til, at en større procentdel af EU's officielle udviklingsbistand kanaliseres til landbrug og udvikling af landdistrikterne i AVS-landene for at forbedre fødevaresikkerheden; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at indfri løftet på topmødet i L'Aquila om at yde 22 mia. amerikanske dollars i støtte til udviklingslandenes landbrugere og til bekæmpelse af sult, hvoraf der indtil nu kun er ydet en femtedel; 4. mener, at der også er behov for betydelige bidrag fra AVS-landenes regeringer for at indhente den enorme mangel på investeringer i udviklingen af landdistrikter i disse lande, så der kan udvikle sig et integreret landbrugssystem, som muliggør selvforsyning; 5. mener, at små landbrug kan være et svar på den udfordring, som fødevaresikkerhed udgør, og opfordrer EU til at standse den subsidierede eksport, som destabiliserer småbønders landbrug i udviklingslandene, og øge hjælpen og støtten til bæredygtige smålandbrugere, bæredygtige småbønder og mellemstore landbrugsproducenter, som er det primære grundlag for fødevaresikkerheden; 6. understreger den afgørende rolle, kvinder og unge spiller for fødevare- og ernæringssikkerheden og i landbrugsproduktionen; opfordrer Kommissionen og AVS-landenes regeringer til at investere i programmer, som specifikt støtter kvinder og unge smålandbrugere (f.eks. uddannelses- og efteruddannelsesprogrammer om bæredygtigt og miljøvenligt landbrug, lettere adgang til lån og nonprofitmikrokreditter); 7. understreger, at det er afgørende at inddrage små landbrugere og lokale landbrugsorganisationer i gennemførelsen af en landbrugspolitik i AVS-landene, og at EU derfor bør bestræbe sig på at samarbejde med og styrke små landbrugeres og andre lokale organisationer for at sikre, at lokalsamfundenes interesser varetages; 8. understreger behovet for øgede offentlige investeringer i forskning inden for bæredygtige agroøkologiske produktionssystemer, der omfatter afgrøder, træer og husdyr, og opfordrer EU og AVS-landene til at udvikle fælles forsknings-, uddannelses- og opskaleringskapaciteter inden for bæredygtige landbrugsproduktionsmetoder og nye teknologier, især gennem offentlig-private partnerskaber og joint ventures;

5 9. udtrykker dyb bekymring over de storstilede jordopkøb, der i øjeblikket foretages i udviklingslandene af udenlandske investorer, hvilket også er til skade for lokale små og mellemstore landbrugere; opfordrer EU til at tilskynde regeringerne i AVS-landene til at forpligte sig til jordreformer for at sikre retten til jord for lokale landmænd og for små og mellemstore landbrugere, navnlig kvindelige landbrugere, og forhindre selskabers "land-grapping"-metoder; 10. opfordrer AVS-landene til at revidere deres jordpolitikker for at kortlægge og udpege bestemte områder som landbrugsarealer, idet der tages behørigt hensyn til spørgsmål omkring arealudnyttelse og fysisk planlægning; 11. opfordrer Kommissionen til at fremme en uafhængig analyse af den virkning handelsliberaliseringspolitikken har, idet landbrugsarealer i stigende grad udnyttes af eksporterende agroindustrielle foretagender i stedet for at tjene til at imødekomme udviklingslandenes fødevarebehov, og til at stille konkrete forslag for at dæmme op for dette fænomen og de deraf følgende problemer såsom massiv "land-grabbing" og en hurtig udhuling af fødevaresikkerheden; 12. opfordrer Kommissionen til at ajourføre sine jordpolitiske retningslinjer med hensyn til "land-grabbing" og at foreslå foranstaltninger til forbedring af rapportering og overvågning af store opkøb af jord, hvor europæiske investorer er involveret; Finansmarkedsspekulation på råvaremarkederne 13. mener, at der bør være betydeligt større gennemsigtighed på de globale landbrugsmarkeder; anbefaler i denne henseende til, at der udvikles et markedsinformationssystem for landbruget (Agricultural Market Information System AMIS), som landbrugsministrene i G20 opfordrede til, og som skal håndtere udsving i fødevarepriserne gennem mere rettidige, præcise og gennemsigtige oplysninger om de globale fødevaremarkeder; 14. opfordrer FN og G20 til at intensivere bestræbelserne på for at få aftalt en global regulering med henblik på at få bugt med spekulationen i landbrugsråvarer og koordinere indførelsen af mekanismer, der kan forhindre overdrevent store svingninger i verdens fødevarepriser; 15. opfordrer til, at det klart fastslås, hvilke aktører der er involveret i handelen på markederne for fødevarer og landbrugsråvarer, og at der foretages en tilbundsgående analyse af formidlingssystemerne for spekulation i fødevareprodukter på de lokale markeder og på verdensmarkedet; opfordrer alle relevante aktører til i fællesskab at oprette en international mekanisme, der har til opgave at overvåge handelen med råvarer og landbrugsderivater; 16. understreger, at adgang til markederne er den største hindring, som små og mellemstore landbrugere i AVS-landene er nødt til at overvinde, og at der er et presserende behov for at fjerne ugunstige handelsordninger og handelshindringer, især dem, der hæmmer eksport fra AVS-landene til markederne i de udviklede lande;

6 17. mener, at de nuværende handelspolitikker, navnlig landbrugssubsidier i de rige lande og eksportrestriktioner i krisetider, skal revideres for at begrænse følgerne af fødevareprisudsving; understreger, at EU har forpligtet sig til gradvist at udfase eksportsubsidierne, samtidig med at dets partnere i WTO træffer tilsvarende foranstaltninger; opfordrer EU til yderligere at forbedre koordineringen af dets udviklings- og handelspolitikker; 18. understreger, at øget regional handel kan skabe fødevaresikkerhed og sikre producenterne et mere stabilt markedsmiljø; 19. opfordrer til, at fordrejende finansielle incitamenter og subsidier til støtte af biobrændstoffer fjernes, hvilket betyder, at der kun produceres biobrændstoffer, hvis det er økonomisk gennemførligt, hvorved biobrændstoffers indvirkning på fødevaresikkerheden begrænses; 20. finder det nødvendigt at skabe den rette balance mellem fødevaresikkerhedsmålene og energimålene; opfordrer EU til at undersøge indvirkningen på fødevaresikkerheden af dets strategiske mål for biobrændstoffer og at revidere disse på grundlag af resultaterne af denne konsekvensanalyse; 21. tilråder AVS-landenes regeringer til at undersøge eller styrke foranstaltningerne til afbødning af konsekvenserne af prisudsving, f.eks. ved at yde fattige befolkningsgrupper subsidierede fødevarer eller kontanter via fleksible sikkerhedsnet; 22. opfordrer til øgning, bedre forvaltning og oplagring af fysisk korn og af nødreserver af fødevarer på nationalt og regionalt plan og til styrkelse af international koordinering og kontrol af priser og lagre for derved at imødegå udsving i fødevarepriserne og skabe mulighed for en bedre og hurtigere reaktion på fødevarekriser; 23. opfordrer EU og AVS-landene til at bidrage til bevarelse, forbedring og fremme af lokale frøsorter, som ofte er bedre tilpasset til lokalbefolkningens behov og klimaforholdene i udviklingslandene, til at garantere bønderne ret til at reproducere egne frø og forhindre, at reglerne om intellektuel ejendomsret tillader, at enhver kan tilegne sig disse frø; 24. pålægger sine formænd at sende denne beslutning til AVS-EU-Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Kommissionen, formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, FAO og G20.