Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer.

Transkript

1 Sagsnr.: Kvalitetsrapport for STRIB SKOLE skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil: Vision for Strib Skole Strib Skole ønsker at være den bedste skole for den enkelte; en skole hvor alle respekterer hinanden, og hvor alle hjælper hinanden med at trives i det daglige, for i fællesskab at nå frem til det faglige og sociale resultat, som gavner den enkelte og fællesskabet mest muligt. Vi ønsker en skole, hvor alle elever efter endt skolegang kan se tilbage på en god og meningsfyldt skoletid og samtidig være så godt som muligt udrustet til fremtiden og et godt liv i vores samfund. Vi ønsker en skole, hvor både hovedet (det faglige aspekt) og hjertet (det sociale aspekt) får plads til at trives og udvikles. Vi ønsker en skole, hvor alle medarbejdere er tilfredse, fordi skolen er en inspirerende arbejdsplads med et godt fagligt og socialt miljø. Vi ønsker en skole, hvor forældre, medarbejdere og ledelse har et tillidsfuldt og åbent samarbejde om den fælles opgave det er, at sikre alle elevers trivsel og udvikling. Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer. Skolens værdigrundlag: Skolen udvikler en skole, der er organiseret i afdelinger: kl. indskolingen, kl. - mellemtrinnet og klasse udskolingen, hvor teamsamarbejdet omkring en årgang og en klasse vægtes højt. Skolen ønsker at fremme et LÆRINGSMILJØ, der udfordrer eleverne alsidigt, og hvor der lægges vægt på at eleverne i trygge rammer lærer: faglig viden og færdigheder praktisk - musiske færdigheder både at arbejde selvstændigt og at samarbejde selvværd, ansvar, tolerance og respekt for hinandens forskellighed at undre sig, tænke kritisk og danne egne meninger et undervisningsmiljø - hvor eleverne har mulighed for via fordybelse, engagement og forskellige veje til læring at opleve succes. Hvad der i de sidste 2 års udvikling understøtter denne vision og disse værdier: Udvikling af fælles kultur i indskolingen Udvikling af fælles kultur i skolen som helhed Udvikling af inklusion Udvikling af arbejde med faglig læsning

2 Skolens 3 største udfordringer I skoleårene 2011/2012 og 2012/20 13 har skolen været optaget af især 3 udfordringer: 1. udvikling af en fælles kultur i indskolingen. Med en nyrenoveret skolebygning for indskolingen og en sammenlægning af Aulby Skole og Strib Skole, er der arbejdet med at etablere en fælles kultur i indskolingen. 2. Udvikling af en fælles kultur efter at godt 40 % af skolens lærere er nye på skolen inden for de seneste 5 år, enten pga. forflyttelser eller pga. nyansættelser 3. At indarbejde med udvikling af inklusion : 1. Implementering af en ny skolereform som en integreret del af skolens egen kultur 2. Fortsat udvikling af inklusion. 3. Fortsat arbejde med sammenhæng i skolens kultur med ny mellemtrinsafdeling. Pædagogiske processer 8. (Den pædagogiske udvikling) Udviklingsplan Opfølgning og status. Indsatsområde, Indskolingen: At udvikle samarbejdet omkring afdelingen, så det danner ramme omkring at skabe et godt samværs- og læringsmiljø i afdelingen at etablere muligheder for holddannelse, der giver udfordringer til den enkelte fælles aktiviteter i afdelingen på tværs af klasser og årgange at fordele og ulemper ved at starte i 0.kl. uden fast klassedannelse og udsætte den faste klassedannelse til senere. at analysere på hvordan samarbejdet mellem skolepædagoger og lærere kan gøres mere fleksibelt og med maksimalt udbytte Der er skabt et godt samværs- og læringsmiljø i afdelingen. Der er et tæt samarbejde i klasse- og årgangsteam, hvor lærere og pædagoger deltager Børnehaveklasselederen følger klassen i en periode ind i 1. Klasse ved fleksibel tilrettelæggelse af pædagogernes arbejde Indsatsområde, Mellemtrinnet: At skabe et godt samværsmiljø og læringsmiljø i afdelingen Muligheder for samarbejde, der giver udfordringer til den enkelte Fælles aktiviteter i afdelingen på tværs af klasser og årgange Mellemtrinsafdelingen er pt. i en renoveringsperiode, så afdelingen er fysisk nedlagt. Når renoveringen er afsluttet skal arbejdet genoptages. 2

3 Udskolingen: Analysere på muligheder for at etablere linjer i overbygningen, og hvordan dette eller andet fremmer mulighederne for at skabe gode og motiverende arbejds- og læringsmiljøer i denne afdeling. Afdække muligheder for at eleverne kan indgå i interessebetonede faglige fællesskaber Muligheder for holddannelse, der giver udfordringer til den enkelte Fælles aktiviteter i afdelingen på tværs af årgange i fx en linje Der er arbejdet med at lægge grundlaget for linjeordning i Klasse. Der er i skoleåret etableret linjeordning på 8. Klassetrin som forsøgsordning i en sciencelinje, en perfomancelinje og en sportslinje. Skolekulturen: Udvikle arbejdet med skolens vision, som læringsmiljø og arbejdsplads, så Strib Skoles og Aulby Skoles elever og medarbejdere integrerer sig Der er flg. fokuspunkter: Gensidig anerkendelse Det pædagogiske læringsmiljø Kollegial videndeling, samarbejde og sparring Møder i indskolingen Procedurer og værktøjer i inklusionsarbejdet Læsepolitik Udvikle en læsepolitik for Strib Skole, der kan skabe sammenhæng i tilrettelæggelsen af læseundervisningen i hele skoleforløbet Der er udarbejdet læsepolitik for indskolingen og mellemtrinnet, mens læsepolitik for udskolingen er under udarbejdelse. Der har i begge skoleår været læsebånd i november, hvor alle skolens elever har haft læsning i en lektion dagligt på skiftende tidspunkter Der er klassekonferencer efter de nationale test i dansk i 2., 4., 6,. Og 8. årgang, hvor læsevejleder, dansklærer og skoleleder gennemgår resultaterne af testen og laver handleplan for undervisningen. Klassens øvrige lærere informeres på et efterfølgende teammøde Der har været temadage i faglig læsning, hvor alle skolens lærere har deltaget i udvikling af arbejdet med faglig læsning i alle fag Skole-hjem-samarbejdet Tilpasning af eksisterende værktøjer i skolehjemsamarbejdet, så der inden for eksisterende rammer opnås et tilfredsstillende udbytte 3

4 Antallet af skole-hjemsamtaler er reduceret fra 2 samtaler årligt til 1 samtale årligt pga. ressourcemæssige forhold Skolens elevplan er erstattet af en elektronisk elevplan, Min uddannelse, som kan indgå i elevens uddannelsesplan Fagcafé i 7. Årgang for fagene geografi, biologi, fysik/kemi og tysk har afløst skolehjemsamtalen og faglærerens deltagelse i forældremødet Resursecenter Udvikling af: Dokumentation og evaluering: - at sikre en mere målrettet og udbytterig specialundervisnings indsats overfor den enkelte elev Fleksibilitet i specialundervisningen: at kunne støtte flere elever, når de har behovet Indsatsen i matematik: - at få færre elever med specialundervisningsbehov i udskolingen. Der arbejdes systematisk med udarbejdelse af henvisnings-, handleplans og evalueringsskemaer for elever der får faglig støtte og AKT støtte Skoleåret opdeles i 3 perioder Øget opmærksomhed på 3. klassernes matematikstandpunkt og større indsats over for elever på dette klassetrin, som har behov for støtte. Inklusion at skabe anerkendende, differentierede fællesskaber og udvikle læringsmiljøer at sikre at alle børn indgår i et betydningsfuldt fællesskab og et udviklende læringsmiljø at styrke samarbejdet i lærer/pædagogteam og mellem lærer/pædagogteam, ressourcevejledere og Middelfart Kommunes Videncenter for at udvikle nye handlingskompetencer på det pædagogiske område. at udvikle skolehjemsamarbejdet Der er udviklet arbejde med klassemødet som arbejdsform i arbejdet med trivsel i klasserne. Der er udviklet arbejde med aktionslæring som arbejdsform i AKT arbejdet Væksthuset er udviklet med vækstmodellen som grundlag På alle klasseforældremøder i skoleåret er forældrene orienteret om inklusion i et møde med skolens ledelse Dansk som andet sprog at få etableret et undervisningstilbud til de børn, der har behov for at supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Elever med behov for dansk som andetsprog får undervisning i dette. 4

5 95% målsætningen/overgang til ungdomsuddannelse I skoleårene og er 97 % af elever overgået til ungdomsuddannelse eller 10. Klasse. De sidste 3 elever er eller har været på udveksling i udlandet. 36 % af eleverne går til gymnasiale uddannelser, mens 54 % af eleverne fortsætter i 10. Klasse, heraf 39 % af eleverne på en efterskole. Der er 7 % af eleverne, der er fortsat på en erhvervsskole. En del elever i 10. Klasse er på en efterskole (ca.??%). Disse elever kommer på ungdomsuddannelse, når de kommer tilbage fra efterskolen, en stor del af dem til gymnasiet. Skolens karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve er generelt lige over landsgennemsnittet. Det er generelt, at pigerne scorer højest i de humanistiske fag og drengene scorer højest i de naturvidenskabelige fag. Strib Skole har deltaget i projektet Tværfaglighed i et ungeperspektiv, som Middelfart Kommune har deltaget i som et projekt støttet af Region Syddanmark. To lærere har deltaget i projektet, der bl.a. har resulteret i et Ung til ung arrangement i skoleåret , hvor elever på ungdomsuddannelser i området har givet skolens elever i 8. Klasse en præsentation af deres uddannelsessted. I skoleåret har klasserne i 7. Og 8. Årgang deltaget i et Mobication forløb, der etableres i samarbejde med UU Lillebælt. I dette forløb indgår undervisning på en skole for en ungdomsuddannelse og virksomhedsbesøg. 95% målsætningen/ overgang til ungdomsuddannelse Der vil fortsat tilrettelægges Ung til ung arrangement for skolens elever på 8. årgang Klasserne i 7. og 8. årgang deltager i Mobication forløb. Da alle skolens elever kommer på ungdomsuddannelse, skal opmærksomheden rettes mod at tilrettelægge gode overgange. Arbejdet med uddannelsesparathed bliver i forbindelse med reformerne af folkeskolen og ungdomsuddannelserne ændret, så det skal ske tidligere. Skolen skal have opmærksomhed på UEA undervisningen bliver mere systematisk og at det sker tidligere. Helhed og sammenhæng Skolens elever oplever helhed og sammenhæng i en velstruktureret skoledag, hvor der lægges vægt på undervisning, faglig fordybelse, elevernes samarbejde om læringen og at der samtidig er fokus på elevernes trivsel hos den enkelte elev og i børnefælleskaberne. I tilrettelæggelsen af skoleåret er der indgået 2 uger med omlagt undervisning, hvor emneorienterede eller tværfaglige aktiviteter har været tilrettelagt enten med udgangspunkt i klassen eller i årgangen. I 9. Klasse har nogle af disse været anvendt til 5

6 fagdage. Alle klasser har derudover op til 5 hele skoledage, som kan anvendes til tværfaglige aktiviteter, ekskursioner, virksomhedsbesøg eller andet relevant for undervisningen eller arbejdet med elevernes trivsel. På 6. og 8. klassetrin har der været skolerejser. I indskolingen er der dagligt morgensamling med fællessang, klassernes optræden for hinanden og informationer til eleverne. For mellemtrin og udskoling er der en månedlig fællessamling med aktiviteter, som eleverne er med til at tilrettelægge. Endelig er der kulturelle og sociale aktiviteter i form af skolefester, musikarrangementer mv. Skolehjemsamarbejdet i skole og SFO er præget af et stort forældreengagement, og klasseforældreråd/sforåd har et højt aktivitetsniveau i forhold til at sørge for sociale aktiviteter for børnene. Dette har stor betydning for trivslen i klasserne og for den enkelte elev. Helhed og sammenhæng Skolens arbejde med helhed og sammenhæng vil i skoleårene fra 2013 til 2015 bygge videre på skolens kultur omkring dette. Efter en renovering af skolens bygning til mellemtrinsafdelingen, skabes der mulighed for at etablere en pædagogisk sammenhæng og helhed. Hermed vil der gennem hele skoleforløbet være klasselokaler omkring et fællesrum (skoletorv), så der i udvikling af skolens organisering af undervisning og læringsaktiviteter er samme muligheder i gennem hele skoleforløbet. I den nyrenoverede bygning skabes der mulighed for at få kvalitet i fællessamlinger og sociale aktiviteter på tværs af klasserne på mellemtrinnet. I forhold til skolens fag vil især de naturvidenskabelige fag få væsentlig bedre vilkår med et natur/tekniklokale i indskolingen, et nyt natur/tekniklokale til mellemtrinnet, og et nyt fysik/kemilokale, der er placeret i sammenhæng til et nyt biologilokale. Disse lokaler suppleres af udendørs læringsrum til de naturvidenskabelige fag. Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Ved indførelsen af arbejdet med elevplan, udarbejdede skolen sin egen elevplan med bl.a. anvendelse af målcirkler i indskolingen. Disse blev pga. overgang til elektronisk elevplan afløst af afkrydsningsskemaer, men med Min uddannelse, som blev indført i skoleåret , er der igen muligt at anvende målcirkler i elevplanen sammen med kommentarfelter som et dynamisk redskab. Der udsendes elevplaner én gang årligt i sammenhæng med en skolehjemsamtale. Der er mindst én årlig skolehjemsamtale og en årlig elevsamtale til alle børn, men yderligere samtaler tilrettelægges i forhold til børn, der har behov for dette. Der er arbejdet med at skabe sammenhæng mellem elevplan og uddannelsesplan. I arbejdet med evaluering anvendes SMTTE modellen. I forhold til arbejdet med børn med særlige behov er SMTTE-modellen ligeledes anvendt, men der arbejdes 6

7 med udvikling af Væksthuset som en udvikling af vækstmodellen i en systemisk kontekst. Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Der arbejdes fortsat med udvikling af sammenhæng mellem elevplan og uddannelsesplan. Der arbejdes med udvikling af Væksthuset som et fælles redskab i arbejdet omkring elever med særlige behov. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse sker i samarbejdet mellem læreren og eleverne i undervisning, gennem klassedrøftelser i klassens tid og gennem elevsamtalen og samtaler med den enkelte elev i den løbende evaluering. Der er elevråd på mellemtrinnet og i udskolingen, der inddrages i arbejdet med pædagogiske forhold på skolen. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Inddragelse af eleverne i undervisningen vil fortsat ske gennem samarbejdet mellem læreren og den enkelte elev. Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Skole-hjemsamarbejdet er tilrettelagt med et årligt forældremøde og en årlig skolehjemsamtale med mulighed for at tilrettelægge yderligere møder og samtaler, når der opstår behov for dette. I indskolingen er der i skoleårene to årlige skolehjemsamtaler. Der er et årligt socialt arrangement, hvor klassens to primære lærere deltager. Forældremøder og arrangementer tilrettelægges i samarbejde med klasseforældreråd, der er omkring alle klasser. Klasseforældrerådene tilrettelægger sociale arrangementer og ture med børnene på eget initiativ. Der udsendes en elevplan årligt på alle klassetrin og med alle skolens fag. Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Fra skoleåret er der reduceret i skolehjemsamtalerne, så kun 0. og 1. årgang har to samtaler. Antallet af lærere, der deltager i forældremøder, er reduceret, så det kun er klassens to primære lærere, der deltager. Inklusion Skolens arbejde med elever sker ud fra skolens ressourcecenter. Der er 2 lærere, der koordinerer den faglige støtteindsats og 2 lærere, der koordinerer AKT indsatserne. Den faglige støtteindsats varetages af lærere, og sker i form af støtteindsatser i klassen, som holddeling, som supplerende undervisning, som foregribende indsats i for- 7

8 hold til læsning, som motorisk træning og som specialundervisning til 2 integrerede elever. AKT-indsatserne sker både i form af støtte til trivsel og adfærd i forhold til den enkelte elev og i form af støtteindsatser til grupper og klasser. Der samarbejdes med AKT konsulenter og familiekonsulenter. Indsatserne drøftes i ressourcecentermøder, hvor også skolens psykolog deltager, og indsatserne prioriteres af de koordinerende lærere i samarbejde med skolens ledelse. Inklusion Der er fra skoleåret etableret et inklusionsteam, hvor skolens støtteindsatser drøftes med medarbejdere fra skoleafdelingen. Budget: Ressourcecenter 90 lektioner AKT 31 lektioner Specialundervisning 15 lektioner Inklusion Eksklusion holddelingstimer - inklusionstimer 57 lektioner I alt Skolen it-strategi Den pædagogiske del af personalet har over to år gennemgået et totrinskursus i brugen af Smartboard. Alle lærere og pædagoger har ligeledes mulighed for selvkvalificering på forskellig vis via online videovejledninger til en stor del af vores programflade (Lær-it, Skoletube). Der er afsat 6 ugentlige IT- vejledningstimer, hvor 3 it-vejledere kan yde pædagogisk vejledning i klasserne eller til kolleger. Skolen har i skoleåret deltaget i to selvvalgte kommunale IT-forsøg: A: Brug af Samsung Galaxy tablets i undervisningen i 6.a. Klassens lærere har fået kursus i anvendelse af google apps, og eleverne har gjort forsøg med brug af disse samt arbejdet med videooptagelser, E-bøger og skriftlig opgaver med tabletten som værktøj. B: IT på tværs af naturfagene i 7. årg. Alle skolens fire 7. klasser har deltaget i et forsøg med at bruge mere IT- i de naturfaglige fag. Der har været arbejdet med brugen af E-bøger som grundbøger og brugen af fagportaler inden for de naturfaglige fag. Der er etableret digitale arbejdrum til alle fag, hvor man online kan samle alt relevant materiale til faget / fagtemaer. Skolens it-strategi/undervisningsteknologi Der vil sidst i kalenderåret 2013 ske en udskiftning af alle lærernes pcer og i løbet af skoleåret deltager alle lærerne i et kommunalt kursus ang.: Web2beviset Skolen vil fortsat arbejde med at udbygge videndeling via egen og kommunal Skoleportal (Skoleintra) samt via brug af it-vejlederne. Forsøget med brug af tablet (Samsung Galaxy)på forskellig vis forsætter på flere alderstrin i uformelle rammer foreløbig i skoleåret

9 Der vi ligeledes på forskellig vis ske en opgradering af IT i alle fag, som følge af skolereformen Den internationale dimension Den internationale dimension er indsatsområde i perioden fra lokale, selvvalgte indsatsområder Læsepolitik Udvikling af indskolingen Skolens kultur 3 lokale, selvvalgte indsatsområder Cooperative learning Faglig læsning Skolens kultur Skolens Pædagogiske Servicecenter Der er tre uddannede bibliotekarer, hvoraf en har diplomuddannelse i digital læring. Åbningstimer: 20 timer pr. uge Indkøb af digitale læremidler sker i pædagogisk servicecenter. Indkøb sker efter forslag fra skolens fagudvalg. Dansk som andetsprog Strib Skole har 6 elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog, heraf 3 elever med et stort behov. Undervisningen varetages af to lærere, der ikke har linjefag i dette. En af lærerne er samtidig læsevejleder, og har stort kendskab til sprogudvikling og læseudvikling gennem dette arbejde. Der er søgt hjælp hos lærere med erfaring i dette. Skolen har 6 lektioner ugentligt til denne undervisning i skoleårene fra Dansk som andetsprog I skoleåret har skolen fastholdt timetallet med 6 lektioner ugentligt Der arbejdes fortsat med udvikling af undervisningen i dansk som andetsprog. Elever der modtager dansk som andetsprog På grund af få elever med dansk som andetsprog er det ikke muligt at foretage denne vurdering. Middelfart Kommunes Skolepolitik Undervisning og læring: Strib Skole arbejder med sundhedsfremmende aktiviteter som trivselsdag, udvikling af sunde tilbud i skoleboden. Der er fra skoleåret igangsat et systematisk arbejde i Middelfart Kommune med udarbejdelse af sundhedsprofiler for elever i 0. og 8. årgang hvert skoleår og for alle elever hvert andet år, første gang i skoleåret Udfordringer til alle elever: 9

10 Der har ikke i de tidligere år været tiltag for elever med særlige behov for udfordringer, men der er ind i skoleåret et tiltag for to elever som et pilotprojekt. IT: Der er i skoleåret sket en stor forbedring af det pædagogiske netværk med opgradering af netværket og accespoints i alle lokaler. Der er indkøbt digitale læremidler til mange af skolens fag, i de naturvidenskabelige fag arbejdes hen i mod at alle læremidler er digitale. Læseindsats: Læseindsats er et indsatsområde og beskrevet ovenfor. Naturfagsindsats: Med helt nye faglokaler er skolen godt rustet til at dette kan være et indsatsområde. En udviklingsgruppe har lavet forarbejde til indsats hen mod Grøn flag, som kan indarbejdes. Faglighed: Skolen har et udviklingsarbejde med cooperative learning og faglig læsning, som sammen med en tidligere indsats omkring læringsmiljø og læringsstile er et godt afsæt til udvikling af en varieret skoledag, når skolereformen skal indarbejdes. International dimension: Der er ingen aktiviteter til andre skoler omkring den internationale dimension, og det er et indsatsområde for skolen. Organisation og samarbejde: Strib Skole arbejder mod at være en anerkende skolekultur, hvor inddragelse af elevens og forældrenes ressourcer har stor betydning for læringen og trivslen for den enkelte elev. I skoleåret sker en evaluering af arbejdet med overgang fra børnehaver til skole (Den røde tråd). Ledelse: Ledelsen på Strib Skole arbejder i et teambaseret ledelsesfællesskab ud fra et ledelsesgrundlag, der løbende revideres i forhold til opgaveløsningen. Skolebyggeri: Ved udgangen af skoleåret vil Strib Skole være renoveret eller nybygget i alle afdelinger. Der er dermed skabt et sammenhængende læringsmiljø med gode og tilstrækkelige faglokaler. 10