Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen"

Transkript

1 Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt læseplan. Det er disse afsnit, som beskriver fagets målsætninger og undervisningsplan, som skal lægges på skolens hjemmeside. Der er ikke krav om delmål i kristendomskundskab. Læreplanen erstatter den vejledende PF-læseplan fra år Læreplanen er baseret på et kristendomsfag med to lektioner på alle klassetrin, bortset fra 7. eller 8. kl., hvor en del skoler udelader faget af hensyn til konfirmationsundervisningen. Har en skole faget på alle klassetrin, kan stoffet fra 3. forløb fordeles på tre klassetrin. Desuden skal der rettes til alt efter om skolen er en friskole med eller uden 10. kl. eller en efterskole. Kompakt-læreplanen for kristendomskundskab indeholder den konkrete tekst, som kan anvendes på hjemmesiden: 1. Fagformål 2. Slutmål 3. Delmål (frivilligt) 4. Undervisningsplan (signalement og læseplan) 5. Undervisningens timetal i kristendomskundskab på alle klassetrin (tilføjes af skolen) Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Den skal lægges på skolens hjemmeside fra august Den foreslåede formulering er i denne kompaktudgave uden kommentarer. Fagets grundlag er beskrevet sidst i signalementet. Det skal justeres til skolens grundlag og evt. formuleringer i vedtægter. Det er ikke nødvendigt at offentliggøre Forslag til undervisningens indhold på de enkelte klassetrin og Undervisningsvejledning, hvorfor vi anbefaler, at disse afsnit ikke lægges ud på hjemmesiden. Udvalget for læreplansarbejdet har bestået af: Alice Skovenborg, Alme Skole Astrid Reuss Schmidt, Johannesskolen Ebbe Kaas, Brændstrup Kristne Friskole Henriette Juul Larsen, Alme Skole Marianne Riemer, Johannesskolen Niels Kousgaard, Løgumkloster Efterskole Vibeke Ingemansen, Markusskolen Kristian Søndergaard, Pædagogisk Forening Konsulent: Birgitte Kjær På Pædagogisk Forenings vegne Kristian Søndergaard Copyright: Kristent Pædagogisk Forlag 2008 Side 1 af 9

2 Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. De centrale kundskabs- og færdighedsområder samt hovedområderne herunder er: som bog Tilblivelse, kanondannelse, opbygning, skrifter, oversættelse, udbredelse og betydning Frelseshistorien i GT og NT fra skabelse til nyskabelse Urhistorien, patriarkerne og Israels historie Jesu liv, død, opstandelse og himmelfart De første kristne, de sidste tider, Jesu genkomst, dom og nyskabelse s profetiske, poetiske og læremæssige dele Dele af GT's lovgivning, tempeltjeneste og fester Profeter og profetier Poesi, særligt salmerne i GT Læremæssig og etisk undervisning i NT Guds handlinger i skabelse, frelse, helligelse og nyskabelse Troen på Gud Fader, Søn og Helligånd Det kristne livs- og menneskesyn Kristen trospraksis i hjem og menighed herunder bøn, bibelbrug, dåb og nadver Kristen etik i mødet med medmennesket, samfundet og naturen, herunder De ti Bud, det dobbelte kærlighedsbud og forvalteransvaret Kristendommen historisk og nutidigt Dansk og international kirke- og missionshistorie Kristne kirkesamfund Folkekirken, kirkelige retninger og organisationer Mission og diakoni Salmer og kristne sange Kristne symboler og kristen kunst Kristendommen i kultur og i samfund Grundlæggende træk i udvalgte verdensreligioner Nyreligiøse bevægelser, livssyn og strømninger Religionernes plads og betydning i forskellige samfund Mødet mellem kristendommen og religionerne De grundlæggende kundskaber skal i hvert af de fire områder udvikles i løbet af skoleforløbet i fagets lektioner, så vel som når faget indgår i tværgående emner. Undervisningen bygger på den kristne tro, således som den er udtrykt i, som er Guds inspirerede, troværdige og urokkelige ord og absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende kristen tro, lære og livsførelse. Undervisningen bygger på den overbevisning, at Den evangelisk-lutherske kirkes bekendelse er et sandt udtryk for, hvad Gud har åbenbaret til frelse for os i Den hellige Skrift. Side 2 af 9

3 De centrale kundskabs- og færdighedsområder med deres underpunkter er sammen med fagformål og del- og slutmål grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen i overensstemmelse med fagets formål. Formål for faget kristendomskundskab Stk. 1: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår indsigt i, i den kristne tros indhold og praksis og i kristen etik viden om kristendommens historie og nutid færdighed i at arbejde med emner inden for og kristendommen Stk. 2: Undervisningen sigter mod, at faget bidrager til elevernes alsidige personlige udvikling, herunder deres holdningsdannelse og livsførelse eleverne oplever og erkender, at kristendommen kan være et fundament for tro, livsopfattelse og etik eleverne får mulighed for at møde Guds ord til tro og til vækst i troens liv Stk. 3: Faget bidrager til elevernes aktive medleven i og ansvar for et frit og demokratisk samfund ved, at eleverne opnår viden om kristendommens samfundsmæssige og kulturelle udtryk færdighed i at relatere etiske, samfundsmæssige og eksistentielle spørgsmål til kristendommen indsigt i forholdet mellem kristendommen og andre religioner og livssyn Stk. 4: inddrages i undervisningen med henblik på, at eleverne opnår kendskab til disse får forståelse og respekt for mennesker med anden livsopfattelse får en øget forståelse for kristentroens egenart og den kristne missions udfordringer Slutmål for faget kristendomskundskab Efter 9./10. klassetrin at læse og lytte til bibelske beretninger og andre bibelske tekster med udbytte at formidle indsigt i bibelske enkeltberetninger og den samlede bibelske historie på forskellig vis (bibelfortælling, resumé, samtale, poesi, billedkunst...) at forstå og anvende centrale bibelske begreber at orientere sig i, dens skrifter og genrer at benytte håndbøger og andre hjælpemidler i arbejdet med bibelske tekster at relatere bibelske tekster til kristen tro og kristent liv at lade sig udfordre af bibelteksterne Side 3 af 9

4 at drøfte og forholde sig til forskellige forståelser af og enkelttekster fra bibelhistorier, folkelige forståelser og videnskabelige tolkninger at se sammenhænge og brudflader mellem bibelske beretninger, almene livsværdier og samfundsmæssige forhold at redegøre for det centrale indhold i kristentroen at redegøre for, hvad det vil sige at være menneske og at være kristen at drøfte grundlæggende tilværelsesspørgsmål i lyset af kristentroen at beskrive centrale elementer i en kristen trospraksis og betydningen af dem at redegøre for centrale bud og værdier i kristen etik i forhold til medmennesket, samfundet og naturen at genkende og vurdere forskellige etiske argumentationsformer at indgå i etiske diskussioner på basis af en kristen etik og i med- og modspil med andre etiske værdisæt at relatere spørgsmål om kristen tro og etik til relevante bibelske tekster og grundtanker at lade sig udfordre af kristen tro og etik at tilegne sig kristen tro og vokse i livet som kristen for dem, som ønsker dette Kristendommen historisk og nutidigt at forstå højtider, gudstjeneste, ritualer og symboler i kirken og kunne anvende dem at orientere sig i det kirkelige landskab: folkekirken med dens retninger og organisationer, udvalgte kirkesamfund samt tværkirkelige bevægelser at kende kirkehistorien som baggrund for forståelse af aktuelle kirkelige forhold, nationalt og internationalt, samt til forståelse af udfordringer til kirken og kristendommen at drøfte centrale brudflader i forståelsen af og udøvelsen af kristendommen og forholde sig til dem at forstå og forholde sig til den kristne mission og diakoni og deres aktuelle udfordringer at anvende og tolke salmer og kristne sange at bruge salmebogens registre og tekstdel at opleve klassiske og aktuelle kunstneriske udtryk af motiver fra kristendommen og at formulere sig om betydningen og om brugen af dem at redegøre for og vurdere kristendommens og folkekirkens historiske betydning for dansk kultur og samfund at drøfte kristendommens plads i og aktuelle udfordringer til samfundet at redegøre for grundtanker og central trospraksis i udvalgte verdensreligioner at forstå de historiske sammenhænge mellem jødedom, kristendom og islam og kende ligheder og forskelle mellem dem at beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser at genkende elementer fra Østens religioner i nyere religiøse strømninger, bevægelser og enkeltfænomener og forholde sig til dem at sammenligne og vurdere grundlæggende træk på tværs af religionerne at perspektivere kristentroen i lyset af andre religioner og livssyn og andre religioner og livssyn i lyset af kristentroen Side 4 af 9

5 at forstå og drøfte religionernes betydning for enkeltpersoner, familier og samfundsmæssige forhold at møde medmennesker med indsigt, et åbent sind og en personlig forankring at leve som aktive og ansvarlige mennesker i et demokratisk og flerkulturelt samfund i en globaliseret verden Delmål efter 6. klassetrin faget kristendomskundskab for færdigheder, der sætter dem i stand til at lytte til bibelske beretninger og arbejde med disse i genfortælling, drama, sang, billedkunst, samtale og diskussioner at forstå og anvende udvalgte bibelske begreber at orientere sig i, dens skrifter og genrer at læse lettilgængelige tekster direkte fra at relatere bibelske tekster til kristen tro og etik at lade sig udfordre af bibelteksterne at se nogle centrale sammenhænge mellem bibelske beretninger og almene livsværdier at udtrykke sig om nogle centrale dele af kristentroen at samtale om, hvad det vil sige at være menneske og at være kristen at drøfte almene tilværelsesspørgsmål i lyset af den kristne tro at kende centrale bud og værdier i kristen etik i forhold til medmennesket og naturen (familie, kammerater, samfund, skole, nærmiljø og natur) at samtale om etiske spørgsmål at udtrykke sig om nogle centrale elementer i en kristen trospraksis og betydningen af dem at begynde at relatere spørgsmål om kristen tro og kristent liv til relevante bibelske tekster og grundtanker at lade sig udfordre af kristen tro og etik at vokse i kristen tro og i livet som kristen for dem, som ønsker dette Kristendommen historisk og nutidigt at forstå højtider, gudstjeneste, ritualer og symboler i kirken at kende til centrale perioder, begivenheder og personer i kirkehistorien at udtrykke sig om kristen mission og diakoni at bruge salmer og kristne sange som udtryksform at bruge salmebogens registre og tekstdel at genkende og reflektere over brugen af bibelske motiver i klassisk og aktuel kunst at kende til elementer af kristendommens betydning for dansk kultur og samfund Ikke-kristne religioner at kende ritualer og højtider i jødedom og islam Side 5 af 9

6 at respektere mennesker med en anden tro Læseplan for faget kristendomskundskab 1. forløb: Børnehaveklasse - 2. klasse Undervisningen i første forløb har sit centrum i det grundlæggende bibelstof om verdens begyndelse, om Guds folks tidlige historie og om Jesu liv. Undervisningen må vægte fortællingen, sangen, samtalen og kreative arbejdsformer, hvor eleverne på mange måder oplever de bibelske beretninger og udtrykker deres oplevelser af dem. I sammenhæng med bibelfortællingen inddrages samtaler om de temaer om Gud og menneskelivet (troslære- og etikemner), som beretningerne indeholder. Enkelte centrale troslære- og etikemner behandles selvstændigt på det niveau og med den erfaringsbaggrund, som er børnenes, ligesom der gives glimt af kirkens liv i fortid og nutid. Undervisningen omfatter især: Urhistorien, patriarkerne og Josef Moses historie, udfrielsen af Ægypten samt ørkenvandringen Jesu livshistorie fra undfangelse til himmelfart og pinse Enkle bibelske beretninger, herunder undere og lignelser Bibelske billeder og symboler Troslære- og etikemner, som udspringer af bibelfortællingen Centrale troslære- og etikemner tilpasset aldersgruppen som fx: Naturen er skabt af Gud, Jeg er skabt af Gud, Familien, Tilgivelse, Døden, Himlen, Bønnen, Dåben Relationen mellem de bibelske beretninger og kirkehøjtiderne Kristendommens historie og nutid Kirken med fokus på højtiderne og kirkerummet Kristen trospraksis i børnehøjde Fortællinger om mission og diakoni Salmer og kristne sange Kristen kunst som musik, litteratur, billedkunst mv. kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge 2. forløb: klasse I løbet af andet forløb begynder eleverne at interessere sig for en større del af omverdenen i fortid og nutid. Deres læsefærdigheder øges stærkt. Efterhånden kan der inddrages mere selvstændigt arbejde med bibeltekster og mange sider af den kristne tro, etikken og det kirkelige og kristelige liv. Det er således en periode, hvor eleverne kan erobre et stort vidensområde og begynde at forholde sig personligt til det, selv om pubertetens mere personlige og intellektuelle modning stadig hører fremtiden til. Side 6 af 9

7 s budskab må træde frem i undervisningen, så sammenhængen mellem dette og elevernes hverdag, liv og tro står klart. Kundskabsområderne i andet forløb hører sammen, så det ofte er muligt at arbejde med et emne ud fra flere forskellige vinkler. Nogle af emnerne lægger op til tværfagligt samarbejde det gælder fx inden for etik, kirkehistorie og salmer. Undervisningen omfatter en første indføring i livet i hverdag og fest for jøder og muslimer. Undervisningen omfatter især: s tilblivelse og brug Israels historie fra indtagelsen af Kanaans land til Jesu tid Templet, tempeltjeneste og fester i Israel Salmer, ordsprog og profeter i forbindelse med det historiske stof Messiasprofetier Liv og lærdom på Jesu tid Johannes Døberen Beretninger fra Jesu liv: Jesu møde med mennesker, Jesu undere og Jesu lignelser Urkirken og Paulus Forsagelsen Gud Fader Jesus Gud og menneske Jesu stedfortrædende død og opstandelse Helligånden, menigheden og troen Kristen trospraksis: Bibelbrug, Fadervor og bøn, dåb og nadver De ti bud, Det dobbelte kærlighedsbud og Den gyldne regel Etiske emner i relation til elevernes verden fx: Mobning, venskab, bekymringer, taknemmelighed, gavmildhed, gæstfrihed, familieliv, socialt ansvar, skole, arbejde, diakoni, mode, musik, film, computerbrug mv. Kristendommens historie og nutid Kirken med dens gudstjeneste, kirkebygning, kirkeår og kirkelige handlinger Kirkelige symboler Kirkens historie fra oldkirken til reformationen Den katolske kirke Glimt fra missionshistorien Diakoni Salmer, salmebog, salmedigtere og kristne sange Kristen kunst som musik, litteratur, billedkunst mv. kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge Islam i hverdag og fest Jødedom i hverdag og fest Side 7 af 9

8 3. forløb: 7./ klasse (i 7.kl. erstattes kristendomsundervisning på Davidskolen af konfirmationsforberedelse) I denne fase giver elevernes større modenhed mulighed for, at de kan arbejde med sammenhænge i bibelsk stof, de allerede kender, og arbejde med vanskeligere tekster, temaer og begreber i. Elevernes identitetsudvikling, vågnende engagement i den større omverden samt søgen efter en livstolkning betyder, at det er hensigtsmæssigt at give god plads for at arbejde tematisk med kristendommen, dvs. arbejde med emner inden for troslære og etik. Kirke- og missionshistorie må tilgodeses, så eleverne får en mulighed for at forstå og orientere sig i det kirkelige landskab. Det er ofte muligt at sammenknytte stof på tværs af kundskabsområderne, så emner bliver belyst fra flere vinkler, ligesom brug af gæstelærere, ekskursioner, film, artikler i ungdomsblade mv. kan være med til at gøre undervisningen konkret og erfaringsnær for eleverne. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at de fortsat lærer nyt i faget, og at de får baggrund for og redskaber til selv at arbejde videre med fagets områder, fx gennem kendskab til håndbøger, opslagsværker og hjemmesider. Eleverne må opleve, at tro og liv er nært forbundet, og at kristendommen i kraft af dens kulturelle udtryk har betydning for alle uanset tro. I undervisningen bør der veksles mellem et arbejde med de store linjer, der på få timer giver et overblik over store stofområder, og et fordybelsesarbejde, hvor forskellige arbejdsmetoder benyttes, og eleverne kommer tættere på enkeltemner. Dele af stoffet egner sig til tværfagligt arbejde. I tredje forløb inddrages undervisning i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser på et grundigere niveau. Eleverne arbejder desuden sammenlignende mellem kristendommen og ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser fx gennem temaarbejde. Undervisningen omfatter især: Bibelbrug og bibelsyn Oversigtsmæssig gennemgang af GT med fokus på centrale begreber og sammenhænge mellem GT og NT Et GT-skrift Jesu liv uddrag af Lukasevangeliet Om Paulus' breve Gudsbilledet, menneskesyn og natursyn samt 1. trosartikel Hvem er Kristus? samt 2. trosartikel At være kristen samt 3. trosartikel Fremtiden: De sidste tider, døden og herlighedshåbet Hvad er kristen etik? Om og etiske normer, fx De 10 bud og Bjergprædikenen Etiske emner i relation til aldersgruppen, fx: Autoriteter, arbejde, penge og forbrug, troværdighed, kristen etik samt bibelske perspektiver på abort, mand og kvinde Kristendommens historie og nutid Kristne kirkesamfund Retninger, bevægelser, organisationer og strømninger i folkekirken Kirken og missionen internationalt Den kirkehistoriske baggrund for kristendommens aktuelle udformning i Danmark og internationalt Side 8 af 9

9 Salmer og kristne sange Kristen kunst som musik, litteratur, billedkunst mv. kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge Udvalgte verdensreligioner Nyreligiøse bevægelser og strømninger Mødet mellem kristendommen og religionerne 4. forløb: 10. klasse Da der kan være stor forskel på faget i 10. kl. afhængig af elevsammensætningen og hvor mange timer, der er til rådighed til faget på en friskole eller en efterskole, opdeles læseplanen i to dele på 10. klassetrin. Man kan dog hente inspiration fra begge planer. Det anbefales at tage udstrakt hensyn til elevernes ønsker på dette frivillige klassetrin. Der arbejdes videre i forlængelse af 3. forløb, dog med nye emner inden for kundskabsområderne og med mulighed for at uddybe udvalgte elementer. Friskolens 10. klasse Undervisningen omfatter især: Et evangelieskrift, fx Johannesevangeliet i uddrag Personskildringer fra Kirkens lære og kampen mod vranglære Der udvælges emner i samarbejde med eleverne, fx lidelse, frelse, Guds ledelse, venskab, kristendom og politik Kristendommens historie og nutid Kristne personligheder i fortid og nutid Diakonalt arbejde Kristen i et pluralistisk samfund Salmer og kristne sange samt kristen kunst Oversigt over religionernes udbredelse i verden Et emne inden for hovedområdet udvælges Side 9 af 9

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Læreplan kristendomskundskab

Læreplan kristendomskundskab Læreplan kristendomskundskab Indholdsfortegnelse Signalement af faget...2 Formål for faget...4 Slutmål for faget...5 Efter 9. klassetrin...5 Delmål for faget...8 Efter 6. klassetrin...8 Læseplan for faget...10

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Læreplan for kristendomskundskab på Jakobskolen

Læreplan for kristendomskundskab på Jakobskolen Læreplan for kristendomskundskab på Jakobskolen Denne læreplan er udfærdiget på baggrund af FKFs Lærerplan for kristendom fra 2008. Idet vi på Jakobskolen har valgt, at eleverne kan komme til eksamen i

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Forslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler

Forslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler 1 Forord ilgængelig for en bredere kreds i en trykt og en elektronisk udgave. Her er kristendomsfaget gennemtænkt ud fra kristne skolers

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion Religion på Institut Sankt Joseph Trinmål for faget religion 1 Udgivet af Institut Sankt Joseph 2017 Redaktion lærer Louise Knudsen lærer Christopher Rude lærer Pia Andersen lærer Birgitte le Fevre Ryom

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Forslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler

Forslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler 1 Forord Det er en glæde hermed at gøre Læreplan 2008 i kristendomskundskab tilgængelig for en bredere kreds i en trykt og en elektronisk

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Kristendom Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Bibelen, anden del. Lektion 2

Bibelen, anden del. Lektion 2 Lektion 2 Bibelen, anden del Profeterne De profetiske bøger er: Josvabogen, Dommerbogen, 1.-2. Samuelsbog, 1.-2. Kongebog, Esajas bog, Jeremias bog, Ezekiels bog, Hoseas bog, Joels bog, Amos bog, Obedias

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis. Katolsk kristendom Klare mål: Faget katolsk kristendomskundskab har til formål: At lade eleverne se sig selv og verden i relation til Kristus. Undervisningen skal lægge vægt på at bibringe eleverne viden

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017 Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.

Læs mere

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 28. april 2013 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,5-15 Salmer: SK: 583 * 393 * 600 * 520 * 588 LL: 583 * 585 * 393 * 600 * 520 * 588 Her mellem påske

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab VEJLEDNING til vurdering af elevbesvarelser i Kristendomskundskab Prøvetermin maj-juni 2007 Indledning Nærværende vejledning er tænkt som en støtte for de censorer, der skal vurdere de skriftlige elevbesvarelser

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Det kristendoms- og kirkefaglige område 2016 3K-uddannelsen ved VIA University College udbyder indenfor loven om åben uddannelse en række enkeltfag. Udbuddet indenfor

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os leve i din kærlighed Lad kærligheden leve blandt mennesker. Amen

Bøn: Vor Gud og far Lad os leve i din kærlighed Lad kærligheden leve blandt mennesker. Amen 13. trin. I 17. september 2017 Sundkirken 10 Konfirmation af Emil Salmer: 749 I østen 478 Vi kommer 889 Du skal elske 68 Se, hvilket menneske 752 v. 4-5 Gå da frit 696 Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige

Læs mere

Bent Molbech Pedersen Landsleder. Lisbeth Margård Bendix Jensen Konsulent i DFS, Materialer

Bent Molbech Pedersen Landsleder. Lisbeth Margård Bendix Jensen Konsulent i DFS, Materialer Forord Vi vil inspirere dig til at skabe relationer Vi er stolte over at kunne præsentere Juniorfrø 1, som er den første bog i en serie af tre grundbøger fra Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS).

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Bilag 3. Undersøgelsesmateriale...1 Formålet med projektet...1 Hvad skal undersøgelsen give svar

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2014-2015

Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Mellemtrin Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende Klasse: 9.årgang Fag: Kristendom År: 2016/2017 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Udfordringer til kristen oplæring

Udfordringer til kristen oplæring Udfordringer til kristen oplæring Af Birgitte Kjær, lærer og cand. philol., lærer på Jakobskolen og Dansk Bibel-Institut Udfordringerne står i kø, når det gælder den kristne oplæring men det gør mulighederne

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 3. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 8 Livsfilosofi

Læs mere

Skole-kirkeprojekter

Skole-kirkeprojekter Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Udskoling er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor i en

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Undersøgelsesmateriale... 1 Formålet med projektet... 1 Hvad skal undersøgelsen give svar på?...

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2016 Herning

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte Årsberetning 2011

Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte Årsberetning 2011 Folkekirkens Skoletjeneste i Gentofte Årsberetning 2011 Skoletjenestens årsberetning Sendes til biskoppen, provstiudvalget, menighedsrådende v/ formændene, skoletjenestens repræsentantskab og arbejdsudvalg,

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Det kristendomsfaglige område Februar 2015 3K-uddannelsen ved VIA University College udbyder indenfor loven om åben uddannelse en række enkeltfag. Udbuddet indenfor

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere