Industrialiseret arkitektur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Industrialiseret arkitektur"

Transkript

1 CINARK sætter fokus Industrialiseret arkitektur økonomi proces produkt/værk Kunstakademiets Arkitektskole

2 CINARK Center for Industriel Arkitektur (CINARK) er oprettet som en integreret del af Institut for Teknologi ved Kunstakademiets Arkitektskole. Målet med centeret er at styrke skolens, uddannelsens og fagets udnyttelse af det arkitektoniske potentiale, der ligger i det industrialiserede byggeri og i den design- og videnbaserede byggeindustri. Med Center for Industriel Arkitektur vil skolen udvikle de arkitektfaglige kompetencer i forhold til byggeriets industrielle tilblivelsesproces. Industriel Arkitektur er her defineret i bred forstand, lige fra udvikling af komponenter, byggesystemer og processer til det endelige bygningsværk og diskussionen af dets arkitektoniske og samfundsmæssige værdi. Overordnet har centret til opgave at indkredse, analysere, revidere og formulere de særlige begreber, væsenstræk, metoder, processer og produkter, som kendetegner fagområdet Industriel Arkitektur, med henblik på at afklare grundlæggende forhold såvel som at pege på aktuelle problemstillinger og udviklingspotentialer. Centret varetager specifikke forsknings- og undervisningsmæssige opgaver med henblik på at styrke, at arkitektoniske kvaliteter bliver videreført og udviklet i et nutidigt, innovativt, industrialiseret byggeri.

3 Industrialiseret arkitektur Økonomi proces produkt/værk CINARK seminarrække forår 2005 CINARK

4 CINARK sætter fokus: INDUSTRIALISERET ARKITEKTUR Økonomi proces produkt/værk Redaktion: Lene Dammand Lund, Line Eriksen, Jens V. Nielsen Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Fotos: Som angivet Foto omslag: Adam Mørk Illustrationer: Forfatterne, hvor intet andet er angivet Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere ISBN: CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole, 2005 Publikationen er udgivet med støtte fra Boligfonden Kuben. 2

5 Indhold Forord 4 Anne Beim, CINARK INTRODUKTION Udfordringer for CINARK 8 Lene Dammand Lund, CINARK 0. INDUSTRIALISERET ARKITEKTUR Vi har brug for en ny-industrialisering 12 Hans Peter Svendler, Fonden Readania Gentagelse er en udfordring Peter Thorsen, Lundgård og Tranberg Arkitekter 18 Industrialisering er, hvad det gøres til 24 Kristian Kreiner, Copenhagen Business School 1. ØKONOMIEN Ikke for at rationalisere men for at skabe værdi 32 Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Center Produktiviteten må i vejret 40 Peter Wendt, cand. polit Billigere boliger ja, men for hvem? 46 Michael Christensen, Henning Larsens Tegnestue 2. PROCESSEN Industrialisering kan skabe innovation 54 Mette Rødtnes, Arkitema Struktur giver frihed 60 Mikkel Andreas Thomassen, Byggeriets Innovation Det bedste af to verdener 66 Lene Dammand Lund, CINARK 3. PRODUKTET / VÆRKET En udfordring af det arkitektoniske værk 76 Anne Beim, CINARK I den store skala 84 Claus Carstensen, billedkunstner Glem ikke traditionen 90 Jan Søndergaard, KHR Arkitekter 3

6 CINARK sætter fokus Anne Beim, CINARK Arkitektfaget står i dag overfor store og anderledes udfordringer. Nye teknologiske redskaber i form af computerstyrede design- og produktionsprocesser giver mulighed for alternative arkitektoniske løsninger og andre former for kommunikation og samarbejde mellem byggeriets parter end dem, vi kender. Samtidig er der et generelt ønske om fortsat at effektivisere og industrialisere byggebranchen, hvorfor industrielle løsninger i stigende grad indgår i byggeriet. Nye Buzz-words blandt byggeriets parter så som: Digitalt Byggeri, design to cost, production on demand, systemleverancer, strategisk partnering, nyindustrialisering, platformarkitektur, konfigurering m.v. er kommet til en række begreber, som vidner om radikale ændringer i den måde, vi tænker byggeriets tilblivelsesprocesser. Flere forhold peger på, at denne udvikling vil fortsætte: Ønsket om boligbyggeri til lavindkomstgrupper afstedkommer nye, industrielt baserede, boligtyper som Bo Klok, Bedre Billige Boliger såvel som en række nye typehus koncepter. Såvel politisk som i byggebranchen er der stor opmærksomhed på effektivisering, herunder reduktion af byggefejl gennem mere systematiseret produktion. Der ses også ændringer i erhvervsstrukturen, for eksempel ses en tendens til at entreprenørselskaberne bliver større og tættere koblet til leverandører. Der arbejdes på ideen om såkaldte systemleverancer, hvor underentreprenører og producenter tilbyder større samlede systemløsninger og bygningskoncepter. Endelig er der stigende opmærksomhed på industrialiserede løsninger som eksportvarer. 4

7 Hvordan arkitekter kan indgå i denne udvikling og være med til at præge byggeriets fortsatte industrialisering, hvad det betyder for kvaliteten af arkitekturen, og ikke mindst hvilke konsekvenser det har for byggeriets økonomi, (og dermed kvalitet/værdi) er centrale spørgsmål,som vi har ønsket at se nærmere på i Center for Industriel Arkitektur. en perspektivisering og diskussion af vigtige pointer på tværs af de forskellige seminaroplæg. Strukturen følger herefter den tematiske rækkefølge for oplæggene. Det er vigtigt at pointere, at det er mundtlige oplæg, som er blevet bearbejdet, hvorfor teksterne visse steder kan bære præg af talesprog. Redigeringen er dog foregået i tæt samarbejde med forfatterne. Med åbningsarrangementet i CINARK og tre efterfølgende seminarer, som nu udkommer i denne bogform, vil vi gerne skabe stof til diskussion om arkitektens selvforståelse og rolle i byggeriet, den gængse opfattelse af det arkitektoniske værk, samt forsøge at konkretisere, hvordan arkitekter kan videreføre de bedste arkitektfaglige traditioner i et nutidigt industrialiseret byggeri. Med andre ord ønsker CINARK at indkredse, hvad der menes med industriel arkitektur og samtidig igangsætte en bred diskussion om, hvordan nye industrielle produktions- og samarbejdsformer indvirker på byggeriets samlede problemkompleks og i særdeleshed de arkitektoniske muligheder. Publikationen rummer en mængde stof, som er højaktuelt og meget efterspurgt ikke kun blandt arkitekter, men i byggebranchen generelt. Vi ser således denne udgivelse som en vigtig trædesten for en fortsat kvalificeret diskussion og udvikling af det industrialiserede byggeri, hvor også arkitekterne tager aktivt del. Til sidst en stor tak til Boligfonden Kuben for økonomisk støtte til udarbejdelse af publikationen. Anne Beim Centerleder Det er hensigten med publikationen, at den skal være debatskabende, men vi håber også at den kan inddrages i undervisningen på arkitektskolerne og sidst men ikke mindst danne grundlag for yderligere arrangementer af samme karakter i centerregi. Publikationen indeholder redigerede seminaroplæg fra flere centrale personer, som har været inviteret til at give deres udlægning af en række enslydende tematiske spørgsmål, som var formuleret fra centrets side. Publikationen indledes af adjunkt Lene Dammand Lund med 5

8 Udfordringer for CINARK Lene Dammand Lund, CINARK Når scenen i denne publikation sættes for en diskussion af industriel arkitektur, sker det ud fra en antagelse om, at industrialisering rummer et potentiale for at skabe arkitektur af høj kvalitet. Som det fremgår af de 12 indlæg på de følgende sider, er sammenhængen mellem industrialisering og arkitektonisk kvalitet dog ikke proportional. Højere grad af industrialisering giver ikke automatisk bedre arkitektur. På mange måder er der tale om to modsatrettede størrelser, eller som professor Kristian Kreiner, CBS, udtrykker det odd bed fellows. Industrialisering bygger groft sagt på en antagelse om, at en stor del af kunders behov kan bestemmes forud og er generelle. Derfor giver det mening at optimere visse løsninger for så at masseproducere dem, så mange kan få glæde af dem til en overkommelig pris. Frembringelse af arkitektur, derimod, bygger på en antagelse om, at hver enkel situation kræver særlig bearbejdning og omhu. Antagelsen er, at kundernes problemfelt er komplekst og dynamisk, og det egentlige behov afdækkes i et samspil mellem behovsformulering og mulige løsninger, som så fører til en unik løsning inden for et givet budget. Foto: Jens V. Nielsen Grænsen for systematisering og standardisering Som lektor Anne Beim, KA, beskriver i sit indlæg, er det arkitektoniske værk, i den klassiske opfattelse, en kompleks sammenhæng. Delelementer indvirker på hinanden og på helheden, og omvendt, på en måde som ikke lader sig fragmentere eller forklare rationelt. Denne mangel på kausale sammenhænge forleder ofte arkitekter til at forkaste tanken om at behandle delelementer uafhængigt af sammenhængen og at systematisere formgivningen. Arkitekten søger (blandt andet intuitivt) den 6

9 Udfordringer for CINARK Lene Dammand Lund tilstand, hvor alle delaspekter er fundet sammen i en optimal syntese og, bevidst om at den mindste ændring kan ændre denne ligevægt, forsvares helheden med stor entusiasme. Denne faglige indsigt opfattes ofte som stædighed og kan lede til en vis irritation hos udenforstående. Drillerier som arkitekt med stort K og individuelle kunstnere, som absolut skal sidde for bordenden figurerer også i denne publikation. Også blandt arkitekter er den klassiske værkopfattelse dog udfordret og under forandring. Det, Anne Beim kalder det pragmatiske værkbegreb, dækker kort fortalt over, at nogle arkitekter ikke mener, det giver tilstrækkelig dybde i afsøgningen af, hvad der er meningsfuldt, hvis man vil udforske alting på én gang. Helhedsbetragtningen træder altså i baggrunden for fokusering og en tro på, at man på udvalgte punkter kan komme længere, hvis man tillader andre at lægge deres specialviden ind i projektet, altså opgiver den totale kontrol. I sin reneste form, er det denne tankegang, sekretariatsleder i Byggeriets Innovation, Mikkel Andreas Thomassen, beskriver og som leder ham til at anbefale, at byggeprojekter opdeles i moduler, som har standardiserede grænseflader, men i øvrigt kan udvikles hver for sig. Han ser systematisering og modularisering som et springbræt til innovation, fordi man på den måde undgår at fortabe sig i kompleksiteten. I tråd med dette, fremhæver direktør Hans Peter Svendler, Fonden Realdania, at gentagelse giver færre udviklingsomkostninger. Direktør i Byggeriets Evaluerings Center, Curt Liliegreen, ser også en stor fordel for kunden, som fra starten kan få vished for, hvad det er for en bygning, han ender med at få. Han peger desuden på en række fordele i forhold til produktionsprocessen, herunder et sikkert arbejdsmiljø og færre byggefejl. Risikoen ved gennemført modulering, systematisering og gentagelse er, at det fører til forarmet byggeri, som ikke bidrager til en kulturel og kunstnerisk udvikling, som ikke fuldt ud svarer på de potentialer og udfordringer, der er i den enkelte byggesag, og som derfor ikke kan kaldes arkitektur. Professor Jan Søndergaard, KA, beskriver i sit indlæg netop vigtigheden af arkitektens indlevelsesevne og udfoldelsesmuligheder i forbindelse med disse forhold. Heldigvis er det dog ikke et spørgsmål om enten eller: om industrialisering eller arkitektonisk kvalitet. Det er, som det fremgår af undertegnedes indlæg, et spørgsmål om at kunne foretage kvalificerede analyser af, hvilke konsekvenser forskellige blandingsforhold har for den arkitektoniske kvalitet. Hvilke fordele og ulemper er der ved en overvægt af industriel tænkning, som man f.eks. ser det i Skanska og Ikeas Bo Klok-koncept? Hvilke fordele og ulemper er der ved at prioritere den unikke løsning, som man f.eks. har gjort i HLTs byggeri på Christiansbro i København? Vi skal kunne navigere mere ubesværet i dette herlige paradoks. Byggebranchen skal arbejde med moduler og systemer derud af, lige indtil det spænder ben for en meningsfuld helhed. Hvornår det sker, skal man have erfaring med formgivning for at afgøre. Derfor er det altafgørende at arkitekter blander sig kvalificeret i diskussionen om byggeriets nyindustrialisering, og her ligger utvivlsomt en kerneopgave for CINARK i de kommende år. Bredere definition af værdibegrebet Ovennævnte diskussion handler om, hvordan man opnår 7

10 CINARK sætter fokus Lene Dammand Lund størst mulig arkitektonisk værdi. I branchen som helhed er der de seneste år opstået en konsensus om at arkitektonisk (mer)værdi er det, der skaber værdi for kunden bygherren. Curt Liliegreen argumenterer for, hvorfor dette er en god strategi: Ved at skabe værdi for kunden udvikler man også sin virksomhed. Dette er blandt andet et hint til entreprenørerne om ikke kun at tænke på deres (skrantende) likviditetsstrømme. Hvis det er muligt at skabe merværdi for kunden, er han sandsynligvis villig til at betale mere for byggeriet. Dette giver potentielt leverandørerne en større avance, og gør dem så i stand til at anvende flere ressourcer på udvikling. Denne værdidiskussion er ligeledes en udfordring for CINARK. Arkitekter har almindeligvis en bredere opfattelse af, hvad der betegnes som værdi og hvem man skaber værdi for. Bygningen skal f.eks. også skabe værdi for de daglige brugere, være bæredygtig i et samfundsmæssigt perspektiv, og ses som del af en samlet bygningskultur under konstant udvikling. Spørgsmålet er, hvordan man får ressourcer kanaliseret ud i alle disse værdiaspekter. Både Curt Liliegreen og Peter Wendt, der ligeledes er økonom, gør det klart, at byggebranchen skal højne produktiviteten. Det skal blandt andet ske for at afværge offentlige indgreb og sikre flere midler til udvikling. Øget værdi, og dermed højere priser er én vej. En anden, og ikke nødvendigvis adskilt, strategi er at reducere omkostningerne. Problemet er i denne forbindelse blot, som flere af indlæggene gør opmærksom på, at besparelser på omkostningerne ikke, eller i hvert fald først på længere sigt, slår igennem som billigere priser. Dette skyldes, at det ikke er byggeriets omkostninger, men markedet, der bestemmer prisen. Store anstrengelser for at billiggøre byggeriet giver altså på kort sigt blot gevinster til dem, der finansierer byggeriet og til grundejerne. Dette er, som påpeget af partner i HLT, Michael Christensen, ikke just motiverende for arkitekterne, og man kan spørge, om det overhovedet giver mening for dem at medvirke til denne billiggørelse, hvis ikke det fører til bedre arkitektur for de lave indkomstgrupper. Også Jan Søndergård pointerer, at økonomisk vinding ikke nødvendigvis går hånd i hånd med hensynet til arkitektonisk kvalitet. Han beskriver en række projekter, som utvivlsomt vil sætte nogle kommuner på verdenskortet og muligvis også tiltrække kapital, men som optræder respektløst i forhold til sine nære omgivelser. Det gælder blandt andet et kommende højhusprojekt ved Limfjorden. Heller ikke forholdet mellem økonomi og arkitektur er altså sort/hvidt. CINARK har også her en opgave i at medvirke til at belyse, hvordan disse to parametre kan befrugte hinanden, og hvilke strategier der kan anlægges med henblik på at opnå de bedste resultater. Byggeriets organisation Partner i Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma, Peter Thorsen og leder af forsknings- og innovationsafdelingen i Arkitema, Mette Rødtnes, peger på, at højteknologiske maskiner og digitalisering i dag betyder, at det er muligt og rentabelt at producere individuelle løsninger. Dette kan være et innovativt kick til den arkitektoniske udformning også fordi, som billedkunstner Claus Carstensen er inde på, at redskabet faktisk indvirker på formgivningsprocessen og det endelige resultat. Der er dog enighed om, at byggeriets organisation og de nuværende samarbejdsformer må udvikles, for at 8

11 dette kan finde sted. En reduktionistisk tankegang, som den, der ligger bag organisationsdiagrammet for Hans Peter Svendlers systemleverancer Foto: byggeplads og Mikkel Andreas Thomassens moduler er én strategi, men der er også brug for at få udviklet organisationsmodeller, som i sig selv er i stand til at håndtere kompleksitet. Et eksempel er den partnering-lignende organisation, Peter Thorsen beskriver, hvor fælles mål og dialog muliggør løbende udvikling. Branchens igangværende debat om netop disse forhold har dybe arkitektoniske implikationer, her må CINARK nødvendigvis også byde ind med ny viden på området via forsknings- og udviklingsprojekter. CINARKS seminarrække har gjort det klart, at der er rigelig med opgaver at tage fat på. Vi opfordrer derfor alle, der måtte have lyst til at indgå i et samarbejde med CINARK, til ikke at tøve med at kontakte os! Billedkunstner Claus Carstensen og direktør Curt Liliegreen fra Byggeriets Evaluerings Center på CINARKS seminarrække Fotos: CINARK 9

12 CINARK sætter fokus: 10

13 0 industrialiseret arkitektur I Betyder industrialisering, at man kan få højere arkitektonisk kvalitet for færre penge? I Fører industrialisering til uniformering af arkitekturen? I Kan arkitekters engagement i industrialiseringen sikre større indflydelse på resultatet? Foto: Jens V. Nielsen 11

14 Vi har brug for en ny-industrialisering Hans Peter Svendler, Fonden Realdania Danmark er det dyreste europæiske land at bygge i. Det er derfor nødvendigt at optimere de ressourcer, der anvendes i byggebranchen, i forhold til den ønskede kvalitet. En ny industrialisering af byggeriet behøver ikke at være negativ for arkitekturen. Det er ikke produktionsapparatet men arkitekterne, der har uniformeret de senere års byggerier. HPS gør opmærksom på, at Danmark er et af de suverænt dyreste land at bygge i. Det er derfor nødvendigt at optimere kvaliteten i forhold til de ressourcer, der anvendes i byggebranchen. HPS peger på følgende fokusområder: Byggeriet bør indstille sig på globaliseringenleverandørstrukturen bør reorganiseres i retning af systemleverancer og strategisk partnering. Ny IT kan muliggøre masscostumization. Hvad angår Industriel arkitektur skal den målrettes de markeder, hvor den er mest effektiv (det almindelige byggeri). Industriel arkitektur handler ikke kun om økonomi, men i høj grad også om større gennemskuelighed Hans Peter Svendler Hans Peter Svendler er direktør i Fonden Realdania. HPS er tidligere medindehaver af arkitekttegnestuen 3XN og professor på Arkitektskolen i Aarhus, hvor HPS fungerede som forskningschef, prorektor og leder af Dansk Center for Integreret Design. Foto: Jens V. Nielsen 12

15 introduktion Hans Peter Svendler Industriel arkitektur er ikke et spørgsmål om enten eller om værkarkitektur eller om systemleverencer. Industriel arkitektur må ses i forhold til, hvilke opgaver man snakker om. Man kan dele byggesektoren op i mindst 4 forskellige markeder, som selvfølgelig ikke er adskilt af vandtætte skot: Det almindelige byggeri, hvor pris og kvalitet hænger tæt sammen, fordi det skal være konkurrencedygtigt. Det kan for eksempel være boligbyggeri, erhvervsbyggeri og landbrugsbyggeri eller det kan være skolebyggeri og børneinstitutioner. Unikabyggeri, som kan være en koncertsal, en kirke, en villa, osv. Disse byggerier er kendetegnede ved at være skræddersyede. Renovering og vedligehold, som investeringsmæssigt er det største indsatsområde i hele byggesektoren. Over halvdelen af omsætningen i byggesektoren ligger her, og arkitekterne burde måske begynde at interessere sig for, hvordan man kommer ind på dette marked, som i virkeligheden ødelægger mange værdier i vores eksisterende bygninger. Gør-det-selv-markedet. Større rationalitet i det almindelige byggeri Den industrielle tænkning må målrettes de markeder, hvor den er mest optimal at anvende, og det vil alt andet lige være det almindelige byggeri. Man kan selvfølgelig godt bruge industrielle komponenter i unika-arkitekturen, men det giver ikke megen mening. Hvis man vil have noget, som er skræddersyet, så bruger man de måder og de midler, man har til at opnå det. Situationen er helt anderledes i det almindelige byggeri, som jo skal være konkurrencedygtigt. Her har man for alvor muligheden for at gå ind i en industrialisering og opnå en effekt. Ifølge forskellige undersøgelser er Danmark suverænt det dyreste sted at bygge almindeligt byggeri i Europa nogle siger i hele verden. Det stiller os overfor den meget store udfordring at få optimeret kvaliteten i byggeriet i forhold til de ressourcer, vi bruger. Og det kan blandt andet nås gennem en industrialisering af byggeriet. Det er oplagt, at industrialisering af byggeriet betyder, at man kan få højere arkitektonisk kvalitet for færre penge. Det er logisk tænkning, at man ved at gentage en proces kan lægge mere energi ind i at få det gjort ordentligt fra starten. Hvis man starter forfra hver eneste gang, man skal lave et produkt, har man ikke så mange ressourcer at lægge ind i en kvalitetsopbygning af produktet. Gennemskuelighed for bygherren Men industrialisering handler ikke kun om økonomi. En anden positiv effekt er større gennemskuelighed i markedet. Et af de helt store problemer i byggesektoren er jo, at en bygherre, der henvender sig til for eksempel en arkitekt, ikke aner hvad der kommer ud af det i den anden ende hvilken kvalitet og hvilken pris, han ender med. Det er klart, at man ved en industrielt organiseret proces i langt højere grad er i stand til at give bygherren et billede af, hvilket resultat han får ud af en bestemt investering. Kravet fra globaliseringen Industrialisering af byggeriet er også en vigtig parameter i forhold til at udvikle byggesektoren i et globalt 13

16 introduktion Hans Peter Svendler Kunder Systemejer Systemleverandører Levarandører (komponenter) står for kundekontakt / branding designer produkt kvalitetsstyrer produkt afkalder systemleverancer samler systemleverancer designer og producerer systemleverencer afkalder komponenter og materialer perspektiv. Som alle ved, sker der i disse år en international arbejdsdeling, hvor den tunge produktion flytter til de steder i verden, hvor timelønnen er billig, osv. Hvis vi skal have byggesektoren ind i den udvikling, hjælper det ikke, at vi bliver ved med at gå og snakke tømrer og murer og blikkenslager og fag på den traditionelle måde. Hvis vi vil internationalisere byggesektoren, er vi nødt til at omstrukturere den. Det, vi har set indtil videre, er håndværkere, som tog til Hamburg og Berlin med deres sædvanlige grej, boede i campingvogne og tabte en masse penge. Det er jo ikke den måde, man globaliserer på eller arbejder sammen internationalt. Vi må have en struktur for, hvordan man arbejder sammen over grænserne og hvordan arbejdsdelingen er. Leverancesystemets organisering i en industrielt organiseret byggesektor. I Arkitektfaget skal omstille sig fra værkarkitektur til systemdesign. Ny organisering af byggebranchen Hvis vi vil industrialisere byggeriet, skal der nok også ske dramatiske ændringer i retning af nye firmakonstruktioner. Mange af de firmaer, vi kender i dag, vil således ikke være der om 10 år. Det er en udvikling, der har paralleller til udviklingen i landbruget, hvor man er gået fra en traditionelt opbygget sektor til en industrialiseret, fremadrettet sektor. Det vil koste blod og der vil selvfølgelig være enorme interesser i byggebranchen, som modarbejder en sådan udvikling. En model (vist overfor) kan give et billede af, hvordan man kan forestille sig leverancesystemets organisering i en industrielt organiseret byggesektor. Øverst befinder kunden sig. Det er jo kunden, som efterspørger et bestemt produkt, og som gerne skal kunne se, hvad han får. Kunden har kontakt til en systemejer. 14

17 introduktion Hans Peter Svendler Systemejeren kan være et konsortium af forskellige firmaer, som tilbyder et bestemt produkt for eksempel skoler eller boliger. Systemejeren står for kontakten til kunden og for design af produktet. Det skal ikke forstås i den klassiske opfattelse, at en arkitekt og en ingeniør sidder og detaljerer det hele ned til fodlisten og skruen, men snarere sådan at de designer et overordnet koncept for byggeriet. Systemejeren styrer også kvalitetssikring af produktet og aftaler systemleverancer med systemleverandørerne. Hvis man ser på de mest fremmelige dele af den amerikanske byggesektor, så er der typisk 6 8 systemleverandører, når der skal bygges et højhus. Hver af disse systemleverandører projekterer sin egen leverance. Det kan være en lukningsentreprise, en apteringsentreprise, en teknikentreprise, eller det kan være råhusentreprisen. Det er typisk de 4 største entrepriser. Som underleverandører til systemleverandørerne har vi, som tredje niveau, komponentproducenterne. Der er brug for arkitekter eller designere på alle tre niveauer. Der skal arkitekter med til at lave komponenterne, der skal arkitekter med til at fastlægge systemleverancerne, sådan at systemleverandørerne har et udbud, der også er arkitektfagligt kvalificeret. Og der skal være arkitekter med til at lave selve bygningerne. Industrialisering og uniformering Industrialiseringen fører ikke nødvendigvis til uniformering af arkitekturen. Vi snakker jo ikke 1960ernes kransporsindustrialisering. Arkitekturen har vist aldrig været mere uniform, end den er nu. Men de kasser, som er blevet bygget inden for de sidste 10 år her i landet, er ikke et resultat af industrialisering. Det har snarere noget at gøre med et ideal, som arkitekterne har. Det er arkitekterne, der har uniformeret arkitekturen, ikke produktionsapparatet. I Det er arkitekterne, der har uniformeret arkitekturen, ikke produktionsapparatet. Ikke industrialisering, men ny-industrialisering Ny industrialisering handler ikke om at producere standardprodukter, som man gentager, sådan som man kender det fra de store blokbebyggelser i 1960erne. Det handler om såkaldt mass-custumization. De nye IT redskaber gør det muligt at levere produkter, hvor processerne godt nok er standardiserede, men hvor der samtidig er variationsmuligheder i de enkelte produkter. Man bør derfor tale om en ny-industrialisering frem for bare industrialisering. Arkitektens rolle i industrialiseringen Hvis arkitekterne vil præge den videre udvikling med industrialisering af byggeriet, er de nødt til at engagere sig mere. Da PPB (Udviklingsprogrammet Proces- og Produktudvikling i Byggeriet) blev afrapporteret i slutningen af 1990erne var der vel en mennesker til stede, men kun de sædvanlige tre arkitekter. Det var nærmest umuligt at få arkitekter til at interessere sig for de her ting. Det er et af de helt store problemer og har været det i lang tid. Arkitekterne har været the missing part. 15

18 introduktion Hans Peter Svendler Og sandheden er jo, at det ikke er byggesektorens øvrige parter, som har holdt arkitekterne væk, tværtimod. Entreprenørerne, producenterne og ingeniørerne ved alle sammen godt, at arkitekterne og designerne kan bidrage med at skabe merværdi i det fysiske produkt. Udfordringerne til CINARK CINARK har bedt om forslag til arbejdsopgaver. Den første kunne være at få os arkitekter til at forstå, at vi ikke skal opfatte os selv som individuelle kunstnere, der sidder i elfenbenstårnet med den opfattelse, at vi absolut skal sidde for bordenden, hvis vi skal ud og blande os i virkeligheden. Vi skal ikke opfatte os som værkarkitekter, men som bygnings- og bygningsdelsdesignere. Det er en kæmpe udfordring, som CINARK naturligvis ikke kan løfte alene, men der er brug for bidrag fra alle parter i arbejdet med at komme i den retning. Endelig må alle parter også CINARK bidrage til at skabe en anden samarbejdsånd i byggesektoren. Det hjælper ikke, at vi bliver ved med at dele verden op i arkitekter og så alle de andre ingeniørerne, entreprenørerne og håndværkerne. Der synes ikke at være andre veje end den industrielle udvikling, hvis vi som arkitekter vil påtage os et socialt og bredt ansvar for byggeriets kvalitet. Rent faktisk er noget af det mest positive i dansk arkitektur i hvert fald op igennem sidste århundrede at arkitekterne har fokuseret bredt på at hæve livskvaliteten i samfundet med helt almindelige boliger. Vi har en stærk tradition for at sætte ind i forhold til det almindelige byggeri og ikke kun i forhold til værkarkitekturen. I Vi skal markedsføre den danske detaljetradition i en globaliseret verden. I Der er ikke andre veje, hvis vi skal tage et bredt og social ansvar for byggeriets kvalitet. En anden opgave kunne være at omsætte den danske detalje-tradition til den globaliserede verdens vilkår. Et af danske arkitekters stærke brands er, at vi er detaljeorienterede, og det er en helt afgørende kvalifikation, når man snakker komponenter, systemleverancer og tilsvarende ting. Derfor har vi et bedre udgangspunkt end så mange andre landes arkitekter for at være med til at udvikle det her område. 16

19 17 Foto: Jens V. Nielsen

20 Gentagelse er en udfordring Peter Thorsen, Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/S Dansk byggeri er allerede industrialiseret. Men der mangler volumen og kontinuitet i forhold til produktionen af egentlige råhussystemer. Det er en udfordring for arkitekterne at deltage i nytænkning af det industrialiserede boligbyggeri. Men det kan blive svært at undgå en uniformering af arkitekturen, hvis man går efter en højere kvalitet til en lavere pris. Foto: Adam Mørk Peter Thorsen Peter Thorsen er partner hos Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/S, som gennem mange år, ikke mindst på boligområdet, har medvirket aktivt til at udvikle arkitektur med en industriel indfaldsvinkel. 18

21 introduktion Peter Thorsen For mange har industrialisering en lidt negativ klang i forbindelse med byggeri. Men industrialisering er i bund og grund noget med at gå fra en mindre maskinpræget produktion til en mere maskinpræget produktion. Og byggeriet er faktisk allerede forholdsvis højt industrialiseret. Når man kommer ud på byggepladserne, er der jo ikke sort af mennesker og bambusstilladser alle vegne. Stort set alle elementer på byggepladsen er forarbejdet et andet sted på produktionsanlæg, der må formodes at være rimelig optimale. Det unikke samlebåndsprodukt Bilen og dens historie er interessant i forbindelse med industrialisering af byggeriet, selv om bilen selvfølgelig er anderledes ved blandt andet at være mobil. Fremstillingen af bilen er gået fra en traditionel industrialiseringsproces på samlebånd til en mellemfase, hvor man producerede i teams og derved opnåede en større arbejdsglæde og måske også et bedre produkt. Nu har man så den ultimative industrialisering, hvor en robot samler stumper, som er fuldstændig gennemregnede med hensyn til optimering af vægt og levetid, økologiske emissioner, bortskaffelse, osv. Den moderne bil er interessant for arkitekturen, fordi den er unik på sin egen facon: Man kan få sin bil i den farve, man vil have, med det indtræk man vil have, med eller uden soltag, jydekrog eller aircondition. Legoklodsen kunne være et billede på, at man i princippet kunne samle sin Polo på en lidt anden måde end producenten havde forestillet sig. Lego-bilen kan varieres og blive til forskellige slags biler ved hjælp af de samme komponenter. Hvordan er den tilsvarende arkitektoniske formgivningsproces under industrielle vilkår? Større rationalitet i processen I starten af 1990erne blev der foretaget en måling af, hvad håndværkere gik og lavede på byggepladsen. Den gav alarmerende meldinger. Håndværkerne producerede kun noget i under halvdelen af den tid, de fik løn for. Resten af tiden stod de og ventede på materialer, på instruktioner, på at det skulle blive bedre vejr, eller på at en anden håndværker skulle flytte sig. I Det går jo ikke, hvis håndværkerne kun producerer i halvdelen af tiden. Denne irrationalitet var udgangspunktet for et forslag, tegnestuen lavede til en konkurrence om proces- og produktudvikling i boligbyggeriet i midten af 1990erne. I konkurrencen skulle konsortier med arkitekter, entreprenører osv. komme med forslag til en ny måde at bygge huse. Konkurrencen resulterede i, at der over en forsøgsperiode blev opført et antal støttede boligbyggerier baseret på nye byggesystemer. 19

INDHOLDSFORTEGNELSE: CINARK SÆTTER FOKUS

INDHOLDSFORTEGNELSE: CINARK SÆTTER FOKUS INDHOLDSFORTEGNELSE: CINARK SÆTTER FOKUS Denne publikation gengiver de oplæg og den debat, der udspandt sig på en række seminarer afholdt af CINARK i foråret 2005. En sammenfattende artikel trækker indledningsvist

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Systemleverancer i byggeriet

Systemleverancer i byggeriet CINARK sætter fokus Systemleverancer i byggeriet Af Anne-Mette Manelius, Cand. Arch, forskningsassistent og Rikke-Julie Schaumburg Müller, Cand. Arch, forskningsassistent Artikel, CINARK Januar 2006, bragt

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI

STRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI 32 SAMARBEJDSFORMER Kan øget bevidsthed om værdisæt og arbejdsprocesser tænkes at forbedre det arkitektoniske resultat, spørger forfatteren, der er forskningsassistent på CINARK. STRATEGISK PARTNERING

Læs mere

2008 se u o H ine sh n u S

2008 se u o H ine sh n u S Byggesektorens udfordringer Lønandel i byggeriet er 50%. I industrien oursourcing af produktion hvis lønandel over 10%. Dårlig indtjening hos entreprenørerne på 1-4%. Årsag: - Unikabyggeri med megen nyudvikling

Læs mere

Industri og byggeri. - hvornår er byggeriet industrialiseret? oktober 2005 1

Industri og byggeri. - hvornår er byggeriet industrialiseret? oktober 2005 1 Industri og byggeri oktober 2005 1 Indhold: 1. Præsentation 2. En vision 3. Byggeriets lock-in situation 4. Industrialiseringens elementer 5. Den industrialiserede byggeproces 6. Industrialiseringens nyere

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Ulrik Stylsvig Madsen

Ulrik Stylsvig Madsen Ulrik Stylsvig Madsen Arkitekt MAA Phd-studerende Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Center for Ledelse i Byggeriet Copenhagen Business School Erhvervsbyggeriets Arkitektur

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Menneskerne bag maskinerne

Menneskerne bag maskinerne Menneskerne bag maskinerne - Om optimering af produktivitet i byggebranchen Nye ledelsesmetoder vinder frem over alt, og en branche, som er særligt i fokus er byggeriet, da optimering af produktivitet

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Bedre, billigere og hurtigere!

Bedre, billigere og hurtigere! KONFERENCE OM UDVIKLING AF BYGGERIET 14. april 2015. Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K Bedre, billigere og hurtigere! Industrialisering i nybyggeri og renovering - State of the art

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) 01 07 Nogle tegnestuer tænker i værker. Det gør Aarhus Arkitekterne ikke. De udvikler projekter i tæt samarbejde med kunden. Og den største ros er, når

Læs mere

Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen

Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Forundersøgelse af potentialet for produktion til havvindmøllebranchen Præsentation af rapport 1 Præsentation Disposition 1. Udfordringen 2. Anbefalingerne 1. Systemleverancer

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Foreslået af regeringen i task force redegørelsen december 2000 Stiftet af F.R.I., PAR, Danske Entreprenører, BYG, BAT-kartellet kartellet, Byggematerialeindustrien, Fonden

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

Sunshine House 2008. Velkommen - hvorfor Teknologisk Institut går ind i Sunshine house

Sunshine House 2008. Velkommen - hvorfor Teknologisk Institut går ind i Sunshine house Velkommen - hvorfor Teknologisk Institut går ind i Sunshine house Agenda 1. Velkommen (Teknologisk Institut, Nordicom, VIB) 2. Præsentation af dalbygård helhedsplan (Vicedirektør Stig Isaksen kolding kommune)

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

W W W. E X PA N. D K

W W W. E X PA N. D K WWW.EXPAN.DK I D E E N : EXPAN BYGGESYSTEM ENKELT OG RATIONELT BYGGERI EXPAN er det komplette byggesystem til hele råhuset. EXPAN er rationelt, tidsbesparende byggeri til tiden..! EXPAN er sikker planlægning

Læs mere

En ny form for konkurrencepræget dialog daog

En ny form for konkurrencepræget dialog daog En ny form for konkurrencepræget dialog daog 1 Michael C Hartmann - født 1943 - arkitekt MAA 1972 - Byggeøkonom 1987 - chartered surveyor FRICS 1991 - arkitekt MAK 2008 2 1 Ansættelser - lærer på 1970-71

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Simplify to optimize. Simplimize / METODE 02

Simplify to optimize. Simplimize / METODE 02 Simplify to optimize Simplimize / METODE 02 01 01 Simplimize / METODE Simplimize Simplimize / METODE 02 02 Høj lagerbinding Lang omstillingstid Stigende antal komponenter Nævn bare én virksomhed, som har

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen Produktivitetskommissionen Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier København, den 26. september 2012 BAT/sb Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen BAT-kartellet takker for invitationen til

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Tillid, åbenhed og nysgerrighed

Tillid, åbenhed og nysgerrighed Tillid, åbenhed og nysgerrighed Af kommunikationsrådgiver John Hird på vegne af kloakpartnerskabet i Aarhus Da de syv virksomheder bag kloakpartnerskabet i Aarhus indledte deres samarbejde i 2010, satte

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle

Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

hansen facadeentreprenøren Hansen UnitAl modulsystem for facader

hansen facadeentreprenøren Hansen UnitAl modulsystem for facader hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen UnitAl modulsystem for facader Hansen UnitAl modulsystem for facader Referencer Word Trade Center, Malmø, Sverige 16-39 Forum Jären, Stavanger, Norge 42-51 Novozymes,

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af

Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af Jobmål Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af styringen. Sådan er det også med jobsøgning. AS3 3 Jobmål

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp FRI s årsmøde 2016 Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering Ved direktør Gyrithe Saltorp 1 1. Hvem er vi i Bygningsstyrelsen? 2. Rammevilkår pt. under forandring 3. Hvordan arbejder

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor

Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor INDUSTRIELLE LØSNINGER Den industrialiserede arkitektur udfordrer den klassiske forestilling om det fuldendte arkitekturværk

Læs mere

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring Grøn Proces Et redskab til produktionsforberedelse og styring Undersøgelser i byggebranchen viser at ventetid, spild, svind, tyveri og skader......udgør en væsentlig del af årsagen til branchens dårlige

Læs mere

- MED AFSÆT I ARKITEKTENS ARBEJDSMETODE

- MED AFSÆT I ARKITEKTENS ARBEJDSMETODE Lene Dammand Lund Arkitekt MAA, MBA VÆRDILEDELSE - MED AFSÆT I ARKITEKTENS ARBEJDSMETODE Medlemsmøde i LC om byggeriets værdiskabelse juni 2005 Implementeringsprojekter Innovationsprojekter Implementeringsprojekter

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

UNIFIED NETWORK. vækst gennem indsigt

UNIFIED NETWORK. vækst gennem indsigt UNIFIED NETWORK Unified Network Unified Network arbejder med vækstkultur vi klargør og motiverer virksomhedernes vækstfundament, nemlig menneskerne i organisationen. Hvorfor gøre noget? Hvis sygefraværet

Læs mere

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR Knud Erik Busk, Formand for Bygherreforeningen i Danmark Indhold: INDLEDNING...2 BYGHERREFORENINGEN I DANMARK...2 IKKE KUN EN KØBENHAVNER-KLUB...2

Læs mere