Industrialiseret arkitektur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Industrialiseret arkitektur"

Transkript

1 CINARK sætter fokus Industrialiseret arkitektur økonomi proces produkt/værk Kunstakademiets Arkitektskole

2 CINARK Center for Industriel Arkitektur (CINARK) er oprettet som en integreret del af Institut for Teknologi ved Kunstakademiets Arkitektskole. Målet med centeret er at styrke skolens, uddannelsens og fagets udnyttelse af det arkitektoniske potentiale, der ligger i det industrialiserede byggeri og i den design- og videnbaserede byggeindustri. Med Center for Industriel Arkitektur vil skolen udvikle de arkitektfaglige kompetencer i forhold til byggeriets industrielle tilblivelsesproces. Industriel Arkitektur er her defineret i bred forstand, lige fra udvikling af komponenter, byggesystemer og processer til det endelige bygningsværk og diskussionen af dets arkitektoniske og samfundsmæssige værdi. Overordnet har centret til opgave at indkredse, analysere, revidere og formulere de særlige begreber, væsenstræk, metoder, processer og produkter, som kendetegner fagområdet Industriel Arkitektur, med henblik på at afklare grundlæggende forhold såvel som at pege på aktuelle problemstillinger og udviklingspotentialer. Centret varetager specifikke forsknings- og undervisningsmæssige opgaver med henblik på at styrke, at arkitektoniske kvaliteter bliver videreført og udviklet i et nutidigt, innovativt, industrialiseret byggeri.

3 Industrialiseret arkitektur Økonomi proces produkt/værk CINARK seminarrække forår 2005 CINARK

4 CINARK sætter fokus: INDUSTRIALISERET ARKITEKTUR Økonomi proces produkt/værk Redaktion: Lene Dammand Lund, Line Eriksen, Jens V. Nielsen Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Fotos: Som angivet Foto omslag: Adam Mørk Illustrationer: Forfatterne, hvor intet andet er angivet Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere ISBN: CINARK, Kunstakademiets Arkitektskole, 2005 Publikationen er udgivet med støtte fra Boligfonden Kuben. 2

5 Indhold Forord 4 Anne Beim, CINARK INTRODUKTION Udfordringer for CINARK 8 Lene Dammand Lund, CINARK 0. INDUSTRIALISERET ARKITEKTUR Vi har brug for en ny-industrialisering 12 Hans Peter Svendler, Fonden Readania Gentagelse er en udfordring Peter Thorsen, Lundgård og Tranberg Arkitekter 18 Industrialisering er, hvad det gøres til 24 Kristian Kreiner, Copenhagen Business School 1. ØKONOMIEN Ikke for at rationalisere men for at skabe værdi 32 Curt Liliegreen, Byggeriets Evaluerings Center Produktiviteten må i vejret 40 Peter Wendt, cand. polit Billigere boliger ja, men for hvem? 46 Michael Christensen, Henning Larsens Tegnestue 2. PROCESSEN Industrialisering kan skabe innovation 54 Mette Rødtnes, Arkitema Struktur giver frihed 60 Mikkel Andreas Thomassen, Byggeriets Innovation Det bedste af to verdener 66 Lene Dammand Lund, CINARK 3. PRODUKTET / VÆRKET En udfordring af det arkitektoniske værk 76 Anne Beim, CINARK I den store skala 84 Claus Carstensen, billedkunstner Glem ikke traditionen 90 Jan Søndergaard, KHR Arkitekter 3

6 CINARK sætter fokus Anne Beim, CINARK Arkitektfaget står i dag overfor store og anderledes udfordringer. Nye teknologiske redskaber i form af computerstyrede design- og produktionsprocesser giver mulighed for alternative arkitektoniske løsninger og andre former for kommunikation og samarbejde mellem byggeriets parter end dem, vi kender. Samtidig er der et generelt ønske om fortsat at effektivisere og industrialisere byggebranchen, hvorfor industrielle løsninger i stigende grad indgår i byggeriet. Nye Buzz-words blandt byggeriets parter så som: Digitalt Byggeri, design to cost, production on demand, systemleverancer, strategisk partnering, nyindustrialisering, platformarkitektur, konfigurering m.v. er kommet til en række begreber, som vidner om radikale ændringer i den måde, vi tænker byggeriets tilblivelsesprocesser. Flere forhold peger på, at denne udvikling vil fortsætte: Ønsket om boligbyggeri til lavindkomstgrupper afstedkommer nye, industrielt baserede, boligtyper som Bo Klok, Bedre Billige Boliger såvel som en række nye typehus koncepter. Såvel politisk som i byggebranchen er der stor opmærksomhed på effektivisering, herunder reduktion af byggefejl gennem mere systematiseret produktion. Der ses også ændringer i erhvervsstrukturen, for eksempel ses en tendens til at entreprenørselskaberne bliver større og tættere koblet til leverandører. Der arbejdes på ideen om såkaldte systemleverancer, hvor underentreprenører og producenter tilbyder større samlede systemløsninger og bygningskoncepter. Endelig er der stigende opmærksomhed på industrialiserede løsninger som eksportvarer. 4

7 Hvordan arkitekter kan indgå i denne udvikling og være med til at præge byggeriets fortsatte industrialisering, hvad det betyder for kvaliteten af arkitekturen, og ikke mindst hvilke konsekvenser det har for byggeriets økonomi, (og dermed kvalitet/værdi) er centrale spørgsmål,som vi har ønsket at se nærmere på i Center for Industriel Arkitektur. en perspektivisering og diskussion af vigtige pointer på tværs af de forskellige seminaroplæg. Strukturen følger herefter den tematiske rækkefølge for oplæggene. Det er vigtigt at pointere, at det er mundtlige oplæg, som er blevet bearbejdet, hvorfor teksterne visse steder kan bære præg af talesprog. Redigeringen er dog foregået i tæt samarbejde med forfatterne. Med åbningsarrangementet i CINARK og tre efterfølgende seminarer, som nu udkommer i denne bogform, vil vi gerne skabe stof til diskussion om arkitektens selvforståelse og rolle i byggeriet, den gængse opfattelse af det arkitektoniske værk, samt forsøge at konkretisere, hvordan arkitekter kan videreføre de bedste arkitektfaglige traditioner i et nutidigt industrialiseret byggeri. Med andre ord ønsker CINARK at indkredse, hvad der menes med industriel arkitektur og samtidig igangsætte en bred diskussion om, hvordan nye industrielle produktions- og samarbejdsformer indvirker på byggeriets samlede problemkompleks og i særdeleshed de arkitektoniske muligheder. Publikationen rummer en mængde stof, som er højaktuelt og meget efterspurgt ikke kun blandt arkitekter, men i byggebranchen generelt. Vi ser således denne udgivelse som en vigtig trædesten for en fortsat kvalificeret diskussion og udvikling af det industrialiserede byggeri, hvor også arkitekterne tager aktivt del. Til sidst en stor tak til Boligfonden Kuben for økonomisk støtte til udarbejdelse af publikationen. Anne Beim Centerleder Det er hensigten med publikationen, at den skal være debatskabende, men vi håber også at den kan inddrages i undervisningen på arkitektskolerne og sidst men ikke mindst danne grundlag for yderligere arrangementer af samme karakter i centerregi. Publikationen indeholder redigerede seminaroplæg fra flere centrale personer, som har været inviteret til at give deres udlægning af en række enslydende tematiske spørgsmål, som var formuleret fra centrets side. Publikationen indledes af adjunkt Lene Dammand Lund med 5

8 Udfordringer for CINARK Lene Dammand Lund, CINARK Når scenen i denne publikation sættes for en diskussion af industriel arkitektur, sker det ud fra en antagelse om, at industrialisering rummer et potentiale for at skabe arkitektur af høj kvalitet. Som det fremgår af de 12 indlæg på de følgende sider, er sammenhængen mellem industrialisering og arkitektonisk kvalitet dog ikke proportional. Højere grad af industrialisering giver ikke automatisk bedre arkitektur. På mange måder er der tale om to modsatrettede størrelser, eller som professor Kristian Kreiner, CBS, udtrykker det odd bed fellows. Industrialisering bygger groft sagt på en antagelse om, at en stor del af kunders behov kan bestemmes forud og er generelle. Derfor giver det mening at optimere visse løsninger for så at masseproducere dem, så mange kan få glæde af dem til en overkommelig pris. Frembringelse af arkitektur, derimod, bygger på en antagelse om, at hver enkel situation kræver særlig bearbejdning og omhu. Antagelsen er, at kundernes problemfelt er komplekst og dynamisk, og det egentlige behov afdækkes i et samspil mellem behovsformulering og mulige løsninger, som så fører til en unik løsning inden for et givet budget. Foto: Jens V. Nielsen Grænsen for systematisering og standardisering Som lektor Anne Beim, KA, beskriver i sit indlæg, er det arkitektoniske værk, i den klassiske opfattelse, en kompleks sammenhæng. Delelementer indvirker på hinanden og på helheden, og omvendt, på en måde som ikke lader sig fragmentere eller forklare rationelt. Denne mangel på kausale sammenhænge forleder ofte arkitekter til at forkaste tanken om at behandle delelementer uafhængigt af sammenhængen og at systematisere formgivningen. Arkitekten søger (blandt andet intuitivt) den 6

9 Udfordringer for CINARK Lene Dammand Lund tilstand, hvor alle delaspekter er fundet sammen i en optimal syntese og, bevidst om at den mindste ændring kan ændre denne ligevægt, forsvares helheden med stor entusiasme. Denne faglige indsigt opfattes ofte som stædighed og kan lede til en vis irritation hos udenforstående. Drillerier som arkitekt med stort K og individuelle kunstnere, som absolut skal sidde for bordenden figurerer også i denne publikation. Også blandt arkitekter er den klassiske værkopfattelse dog udfordret og under forandring. Det, Anne Beim kalder det pragmatiske værkbegreb, dækker kort fortalt over, at nogle arkitekter ikke mener, det giver tilstrækkelig dybde i afsøgningen af, hvad der er meningsfuldt, hvis man vil udforske alting på én gang. Helhedsbetragtningen træder altså i baggrunden for fokusering og en tro på, at man på udvalgte punkter kan komme længere, hvis man tillader andre at lægge deres specialviden ind i projektet, altså opgiver den totale kontrol. I sin reneste form, er det denne tankegang, sekretariatsleder i Byggeriets Innovation, Mikkel Andreas Thomassen, beskriver og som leder ham til at anbefale, at byggeprojekter opdeles i moduler, som har standardiserede grænseflader, men i øvrigt kan udvikles hver for sig. Han ser systematisering og modularisering som et springbræt til innovation, fordi man på den måde undgår at fortabe sig i kompleksiteten. I tråd med dette, fremhæver direktør Hans Peter Svendler, Fonden Realdania, at gentagelse giver færre udviklingsomkostninger. Direktør i Byggeriets Evaluerings Center, Curt Liliegreen, ser også en stor fordel for kunden, som fra starten kan få vished for, hvad det er for en bygning, han ender med at få. Han peger desuden på en række fordele i forhold til produktionsprocessen, herunder et sikkert arbejdsmiljø og færre byggefejl. Risikoen ved gennemført modulering, systematisering og gentagelse er, at det fører til forarmet byggeri, som ikke bidrager til en kulturel og kunstnerisk udvikling, som ikke fuldt ud svarer på de potentialer og udfordringer, der er i den enkelte byggesag, og som derfor ikke kan kaldes arkitektur. Professor Jan Søndergaard, KA, beskriver i sit indlæg netop vigtigheden af arkitektens indlevelsesevne og udfoldelsesmuligheder i forbindelse med disse forhold. Heldigvis er det dog ikke et spørgsmål om enten eller: om industrialisering eller arkitektonisk kvalitet. Det er, som det fremgår af undertegnedes indlæg, et spørgsmål om at kunne foretage kvalificerede analyser af, hvilke konsekvenser forskellige blandingsforhold har for den arkitektoniske kvalitet. Hvilke fordele og ulemper er der ved en overvægt af industriel tænkning, som man f.eks. ser det i Skanska og Ikeas Bo Klok-koncept? Hvilke fordele og ulemper er der ved at prioritere den unikke løsning, som man f.eks. har gjort i HLTs byggeri på Christiansbro i København? Vi skal kunne navigere mere ubesværet i dette herlige paradoks. Byggebranchen skal arbejde med moduler og systemer derud af, lige indtil det spænder ben for en meningsfuld helhed. Hvornår det sker, skal man have erfaring med formgivning for at afgøre. Derfor er det altafgørende at arkitekter blander sig kvalificeret i diskussionen om byggeriets nyindustrialisering, og her ligger utvivlsomt en kerneopgave for CINARK i de kommende år. Bredere definition af værdibegrebet Ovennævnte diskussion handler om, hvordan man opnår 7

10 CINARK sætter fokus Lene Dammand Lund størst mulig arkitektonisk værdi. I branchen som helhed er der de seneste år opstået en konsensus om at arkitektonisk (mer)værdi er det, der skaber værdi for kunden bygherren. Curt Liliegreen argumenterer for, hvorfor dette er en god strategi: Ved at skabe værdi for kunden udvikler man også sin virksomhed. Dette er blandt andet et hint til entreprenørerne om ikke kun at tænke på deres (skrantende) likviditetsstrømme. Hvis det er muligt at skabe merværdi for kunden, er han sandsynligvis villig til at betale mere for byggeriet. Dette giver potentielt leverandørerne en større avance, og gør dem så i stand til at anvende flere ressourcer på udvikling. Denne værdidiskussion er ligeledes en udfordring for CINARK. Arkitekter har almindeligvis en bredere opfattelse af, hvad der betegnes som værdi og hvem man skaber værdi for. Bygningen skal f.eks. også skabe værdi for de daglige brugere, være bæredygtig i et samfundsmæssigt perspektiv, og ses som del af en samlet bygningskultur under konstant udvikling. Spørgsmålet er, hvordan man får ressourcer kanaliseret ud i alle disse værdiaspekter. Både Curt Liliegreen og Peter Wendt, der ligeledes er økonom, gør det klart, at byggebranchen skal højne produktiviteten. Det skal blandt andet ske for at afværge offentlige indgreb og sikre flere midler til udvikling. Øget værdi, og dermed højere priser er én vej. En anden, og ikke nødvendigvis adskilt, strategi er at reducere omkostningerne. Problemet er i denne forbindelse blot, som flere af indlæggene gør opmærksom på, at besparelser på omkostningerne ikke, eller i hvert fald først på længere sigt, slår igennem som billigere priser. Dette skyldes, at det ikke er byggeriets omkostninger, men markedet, der bestemmer prisen. Store anstrengelser for at billiggøre byggeriet giver altså på kort sigt blot gevinster til dem, der finansierer byggeriet og til grundejerne. Dette er, som påpeget af partner i HLT, Michael Christensen, ikke just motiverende for arkitekterne, og man kan spørge, om det overhovedet giver mening for dem at medvirke til denne billiggørelse, hvis ikke det fører til bedre arkitektur for de lave indkomstgrupper. Også Jan Søndergård pointerer, at økonomisk vinding ikke nødvendigvis går hånd i hånd med hensynet til arkitektonisk kvalitet. Han beskriver en række projekter, som utvivlsomt vil sætte nogle kommuner på verdenskortet og muligvis også tiltrække kapital, men som optræder respektløst i forhold til sine nære omgivelser. Det gælder blandt andet et kommende højhusprojekt ved Limfjorden. Heller ikke forholdet mellem økonomi og arkitektur er altså sort/hvidt. CINARK har også her en opgave i at medvirke til at belyse, hvordan disse to parametre kan befrugte hinanden, og hvilke strategier der kan anlægges med henblik på at opnå de bedste resultater. Byggeriets organisation Partner i Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma, Peter Thorsen og leder af forsknings- og innovationsafdelingen i Arkitema, Mette Rødtnes, peger på, at højteknologiske maskiner og digitalisering i dag betyder, at det er muligt og rentabelt at producere individuelle løsninger. Dette kan være et innovativt kick til den arkitektoniske udformning også fordi, som billedkunstner Claus Carstensen er inde på, at redskabet faktisk indvirker på formgivningsprocessen og det endelige resultat. Der er dog enighed om, at byggeriets organisation og de nuværende samarbejdsformer må udvikles, for at 8

11 dette kan finde sted. En reduktionistisk tankegang, som den, der ligger bag organisationsdiagrammet for Hans Peter Svendlers systemleverancer Foto: byggeplads og Mikkel Andreas Thomassens moduler er én strategi, men der er også brug for at få udviklet organisationsmodeller, som i sig selv er i stand til at håndtere kompleksitet. Et eksempel er den partnering-lignende organisation, Peter Thorsen beskriver, hvor fælles mål og dialog muliggør løbende udvikling. Branchens igangværende debat om netop disse forhold har dybe arkitektoniske implikationer, her må CINARK nødvendigvis også byde ind med ny viden på området via forsknings- og udviklingsprojekter. CINARKS seminarrække har gjort det klart, at der er rigelig med opgaver at tage fat på. Vi opfordrer derfor alle, der måtte have lyst til at indgå i et samarbejde med CINARK, til ikke at tøve med at kontakte os! Billedkunstner Claus Carstensen og direktør Curt Liliegreen fra Byggeriets Evaluerings Center på CINARKS seminarrække Fotos: CINARK 9

12 CINARK sætter fokus: 10

13 0 industrialiseret arkitektur I Betyder industrialisering, at man kan få højere arkitektonisk kvalitet for færre penge? I Fører industrialisering til uniformering af arkitekturen? I Kan arkitekters engagement i industrialiseringen sikre større indflydelse på resultatet? Foto: Jens V. Nielsen 11

14 Vi har brug for en ny-industrialisering Hans Peter Svendler, Fonden Realdania Danmark er det dyreste europæiske land at bygge i. Det er derfor nødvendigt at optimere de ressourcer, der anvendes i byggebranchen, i forhold til den ønskede kvalitet. En ny industrialisering af byggeriet behøver ikke at være negativ for arkitekturen. Det er ikke produktionsapparatet men arkitekterne, der har uniformeret de senere års byggerier. HPS gør opmærksom på, at Danmark er et af de suverænt dyreste land at bygge i. Det er derfor nødvendigt at optimere kvaliteten i forhold til de ressourcer, der anvendes i byggebranchen. HPS peger på følgende fokusområder: Byggeriet bør indstille sig på globaliseringenleverandørstrukturen bør reorganiseres i retning af systemleverancer og strategisk partnering. Ny IT kan muliggøre masscostumization. Hvad angår Industriel arkitektur skal den målrettes de markeder, hvor den er mest effektiv (det almindelige byggeri). Industriel arkitektur handler ikke kun om økonomi, men i høj grad også om større gennemskuelighed Hans Peter Svendler Hans Peter Svendler er direktør i Fonden Realdania. HPS er tidligere medindehaver af arkitekttegnestuen 3XN og professor på Arkitektskolen i Aarhus, hvor HPS fungerede som forskningschef, prorektor og leder af Dansk Center for Integreret Design. Foto: Jens V. Nielsen 12

15 introduktion Hans Peter Svendler Industriel arkitektur er ikke et spørgsmål om enten eller om værkarkitektur eller om systemleverencer. Industriel arkitektur må ses i forhold til, hvilke opgaver man snakker om. Man kan dele byggesektoren op i mindst 4 forskellige markeder, som selvfølgelig ikke er adskilt af vandtætte skot: Det almindelige byggeri, hvor pris og kvalitet hænger tæt sammen, fordi det skal være konkurrencedygtigt. Det kan for eksempel være boligbyggeri, erhvervsbyggeri og landbrugsbyggeri eller det kan være skolebyggeri og børneinstitutioner. Unikabyggeri, som kan være en koncertsal, en kirke, en villa, osv. Disse byggerier er kendetegnede ved at være skræddersyede. Renovering og vedligehold, som investeringsmæssigt er det største indsatsområde i hele byggesektoren. Over halvdelen af omsætningen i byggesektoren ligger her, og arkitekterne burde måske begynde at interessere sig for, hvordan man kommer ind på dette marked, som i virkeligheden ødelægger mange værdier i vores eksisterende bygninger. Gør-det-selv-markedet. Større rationalitet i det almindelige byggeri Den industrielle tænkning må målrettes de markeder, hvor den er mest optimal at anvende, og det vil alt andet lige være det almindelige byggeri. Man kan selvfølgelig godt bruge industrielle komponenter i unika-arkitekturen, men det giver ikke megen mening. Hvis man vil have noget, som er skræddersyet, så bruger man de måder og de midler, man har til at opnå det. Situationen er helt anderledes i det almindelige byggeri, som jo skal være konkurrencedygtigt. Her har man for alvor muligheden for at gå ind i en industrialisering og opnå en effekt. Ifølge forskellige undersøgelser er Danmark suverænt det dyreste sted at bygge almindeligt byggeri i Europa nogle siger i hele verden. Det stiller os overfor den meget store udfordring at få optimeret kvaliteten i byggeriet i forhold til de ressourcer, vi bruger. Og det kan blandt andet nås gennem en industrialisering af byggeriet. Det er oplagt, at industrialisering af byggeriet betyder, at man kan få højere arkitektonisk kvalitet for færre penge. Det er logisk tænkning, at man ved at gentage en proces kan lægge mere energi ind i at få det gjort ordentligt fra starten. Hvis man starter forfra hver eneste gang, man skal lave et produkt, har man ikke så mange ressourcer at lægge ind i en kvalitetsopbygning af produktet. Gennemskuelighed for bygherren Men industrialisering handler ikke kun om økonomi. En anden positiv effekt er større gennemskuelighed i markedet. Et af de helt store problemer i byggesektoren er jo, at en bygherre, der henvender sig til for eksempel en arkitekt, ikke aner hvad der kommer ud af det i den anden ende hvilken kvalitet og hvilken pris, han ender med. Det er klart, at man ved en industrielt organiseret proces i langt højere grad er i stand til at give bygherren et billede af, hvilket resultat han får ud af en bestemt investering. Kravet fra globaliseringen Industrialisering af byggeriet er også en vigtig parameter i forhold til at udvikle byggesektoren i et globalt 13

16 introduktion Hans Peter Svendler Kunder Systemejer Systemleverandører Levarandører (komponenter) står for kundekontakt / branding designer produkt kvalitetsstyrer produkt afkalder systemleverancer samler systemleverancer designer og producerer systemleverencer afkalder komponenter og materialer perspektiv. Som alle ved, sker der i disse år en international arbejdsdeling, hvor den tunge produktion flytter til de steder i verden, hvor timelønnen er billig, osv. Hvis vi skal have byggesektoren ind i den udvikling, hjælper det ikke, at vi bliver ved med at gå og snakke tømrer og murer og blikkenslager og fag på den traditionelle måde. Hvis vi vil internationalisere byggesektoren, er vi nødt til at omstrukturere den. Det, vi har set indtil videre, er håndværkere, som tog til Hamburg og Berlin med deres sædvanlige grej, boede i campingvogne og tabte en masse penge. Det er jo ikke den måde, man globaliserer på eller arbejder sammen internationalt. Vi må have en struktur for, hvordan man arbejder sammen over grænserne og hvordan arbejdsdelingen er. Leverancesystemets organisering i en industrielt organiseret byggesektor. I Arkitektfaget skal omstille sig fra værkarkitektur til systemdesign. Ny organisering af byggebranchen Hvis vi vil industrialisere byggeriet, skal der nok også ske dramatiske ændringer i retning af nye firmakonstruktioner. Mange af de firmaer, vi kender i dag, vil således ikke være der om 10 år. Det er en udvikling, der har paralleller til udviklingen i landbruget, hvor man er gået fra en traditionelt opbygget sektor til en industrialiseret, fremadrettet sektor. Det vil koste blod og der vil selvfølgelig være enorme interesser i byggebranchen, som modarbejder en sådan udvikling. En model (vist overfor) kan give et billede af, hvordan man kan forestille sig leverancesystemets organisering i en industrielt organiseret byggesektor. Øverst befinder kunden sig. Det er jo kunden, som efterspørger et bestemt produkt, og som gerne skal kunne se, hvad han får. Kunden har kontakt til en systemejer. 14

17 introduktion Hans Peter Svendler Systemejeren kan være et konsortium af forskellige firmaer, som tilbyder et bestemt produkt for eksempel skoler eller boliger. Systemejeren står for kontakten til kunden og for design af produktet. Det skal ikke forstås i den klassiske opfattelse, at en arkitekt og en ingeniør sidder og detaljerer det hele ned til fodlisten og skruen, men snarere sådan at de designer et overordnet koncept for byggeriet. Systemejeren styrer også kvalitetssikring af produktet og aftaler systemleverancer med systemleverandørerne. Hvis man ser på de mest fremmelige dele af den amerikanske byggesektor, så er der typisk 6 8 systemleverandører, når der skal bygges et højhus. Hver af disse systemleverandører projekterer sin egen leverance. Det kan være en lukningsentreprise, en apteringsentreprise, en teknikentreprise, eller det kan være råhusentreprisen. Det er typisk de 4 største entrepriser. Som underleverandører til systemleverandørerne har vi, som tredje niveau, komponentproducenterne. Der er brug for arkitekter eller designere på alle tre niveauer. Der skal arkitekter med til at lave komponenterne, der skal arkitekter med til at fastlægge systemleverancerne, sådan at systemleverandørerne har et udbud, der også er arkitektfagligt kvalificeret. Og der skal være arkitekter med til at lave selve bygningerne. Industrialisering og uniformering Industrialiseringen fører ikke nødvendigvis til uniformering af arkitekturen. Vi snakker jo ikke 1960ernes kransporsindustrialisering. Arkitekturen har vist aldrig været mere uniform, end den er nu. Men de kasser, som er blevet bygget inden for de sidste 10 år her i landet, er ikke et resultat af industrialisering. Det har snarere noget at gøre med et ideal, som arkitekterne har. Det er arkitekterne, der har uniformeret arkitekturen, ikke produktionsapparatet. I Det er arkitekterne, der har uniformeret arkitekturen, ikke produktionsapparatet. Ikke industrialisering, men ny-industrialisering Ny industrialisering handler ikke om at producere standardprodukter, som man gentager, sådan som man kender det fra de store blokbebyggelser i 1960erne. Det handler om såkaldt mass-custumization. De nye IT redskaber gør det muligt at levere produkter, hvor processerne godt nok er standardiserede, men hvor der samtidig er variationsmuligheder i de enkelte produkter. Man bør derfor tale om en ny-industrialisering frem for bare industrialisering. Arkitektens rolle i industrialiseringen Hvis arkitekterne vil præge den videre udvikling med industrialisering af byggeriet, er de nødt til at engagere sig mere. Da PPB (Udviklingsprogrammet Proces- og Produktudvikling i Byggeriet) blev afrapporteret i slutningen af 1990erne var der vel en mennesker til stede, men kun de sædvanlige tre arkitekter. Det var nærmest umuligt at få arkitekter til at interessere sig for de her ting. Det er et af de helt store problemer og har været det i lang tid. Arkitekterne har været the missing part. 15

18 introduktion Hans Peter Svendler Og sandheden er jo, at det ikke er byggesektorens øvrige parter, som har holdt arkitekterne væk, tværtimod. Entreprenørerne, producenterne og ingeniørerne ved alle sammen godt, at arkitekterne og designerne kan bidrage med at skabe merværdi i det fysiske produkt. Udfordringerne til CINARK CINARK har bedt om forslag til arbejdsopgaver. Den første kunne være at få os arkitekter til at forstå, at vi ikke skal opfatte os selv som individuelle kunstnere, der sidder i elfenbenstårnet med den opfattelse, at vi absolut skal sidde for bordenden, hvis vi skal ud og blande os i virkeligheden. Vi skal ikke opfatte os som værkarkitekter, men som bygnings- og bygningsdelsdesignere. Det er en kæmpe udfordring, som CINARK naturligvis ikke kan løfte alene, men der er brug for bidrag fra alle parter i arbejdet med at komme i den retning. Endelig må alle parter også CINARK bidrage til at skabe en anden samarbejdsånd i byggesektoren. Det hjælper ikke, at vi bliver ved med at dele verden op i arkitekter og så alle de andre ingeniørerne, entreprenørerne og håndværkerne. Der synes ikke at være andre veje end den industrielle udvikling, hvis vi som arkitekter vil påtage os et socialt og bredt ansvar for byggeriets kvalitet. Rent faktisk er noget af det mest positive i dansk arkitektur i hvert fald op igennem sidste århundrede at arkitekterne har fokuseret bredt på at hæve livskvaliteten i samfundet med helt almindelige boliger. Vi har en stærk tradition for at sætte ind i forhold til det almindelige byggeri og ikke kun i forhold til værkarkitekturen. I Vi skal markedsføre den danske detaljetradition i en globaliseret verden. I Der er ikke andre veje, hvis vi skal tage et bredt og social ansvar for byggeriets kvalitet. En anden opgave kunne være at omsætte den danske detalje-tradition til den globaliserede verdens vilkår. Et af danske arkitekters stærke brands er, at vi er detaljeorienterede, og det er en helt afgørende kvalifikation, når man snakker komponenter, systemleverancer og tilsvarende ting. Derfor har vi et bedre udgangspunkt end så mange andre landes arkitekter for at være med til at udvikle det her område. 16

19 17 Foto: Jens V. Nielsen

20 Gentagelse er en udfordring Peter Thorsen, Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/S Dansk byggeri er allerede industrialiseret. Men der mangler volumen og kontinuitet i forhold til produktionen af egentlige råhussystemer. Det er en udfordring for arkitekterne at deltage i nytænkning af det industrialiserede boligbyggeri. Men det kan blive svært at undgå en uniformering af arkitekturen, hvis man går efter en højere kvalitet til en lavere pris. Foto: Adam Mørk Peter Thorsen Peter Thorsen er partner hos Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/S, som gennem mange år, ikke mindst på boligområdet, har medvirket aktivt til at udvikle arkitektur med en industriel indfaldsvinkel. 18

21 introduktion Peter Thorsen For mange har industrialisering en lidt negativ klang i forbindelse med byggeri. Men industrialisering er i bund og grund noget med at gå fra en mindre maskinpræget produktion til en mere maskinpræget produktion. Og byggeriet er faktisk allerede forholdsvis højt industrialiseret. Når man kommer ud på byggepladserne, er der jo ikke sort af mennesker og bambusstilladser alle vegne. Stort set alle elementer på byggepladsen er forarbejdet et andet sted på produktionsanlæg, der må formodes at være rimelig optimale. Det unikke samlebåndsprodukt Bilen og dens historie er interessant i forbindelse med industrialisering af byggeriet, selv om bilen selvfølgelig er anderledes ved blandt andet at være mobil. Fremstillingen af bilen er gået fra en traditionel industrialiseringsproces på samlebånd til en mellemfase, hvor man producerede i teams og derved opnåede en større arbejdsglæde og måske også et bedre produkt. Nu har man så den ultimative industrialisering, hvor en robot samler stumper, som er fuldstændig gennemregnede med hensyn til optimering af vægt og levetid, økologiske emissioner, bortskaffelse, osv. Den moderne bil er interessant for arkitekturen, fordi den er unik på sin egen facon: Man kan få sin bil i den farve, man vil have, med det indtræk man vil have, med eller uden soltag, jydekrog eller aircondition. Legoklodsen kunne være et billede på, at man i princippet kunne samle sin Polo på en lidt anden måde end producenten havde forestillet sig. Lego-bilen kan varieres og blive til forskellige slags biler ved hjælp af de samme komponenter. Hvordan er den tilsvarende arkitektoniske formgivningsproces under industrielle vilkår? Større rationalitet i processen I starten af 1990erne blev der foretaget en måling af, hvad håndværkere gik og lavede på byggepladsen. Den gav alarmerende meldinger. Håndværkerne producerede kun noget i under halvdelen af den tid, de fik løn for. Resten af tiden stod de og ventede på materialer, på instruktioner, på at det skulle blive bedre vejr, eller på at en anden håndværker skulle flytte sig. I Det går jo ikke, hvis håndværkerne kun producerer i halvdelen af tiden. Denne irrationalitet var udgangspunktet for et forslag, tegnestuen lavede til en konkurrence om proces- og produktudvikling i boligbyggeriet i midten af 1990erne. I konkurrencen skulle konsortier med arkitekter, entreprenører osv. komme med forslag til en ny måde at bygge huse. Konkurrencen resulterede i, at der over en forsøgsperiode blev opført et antal støttede boligbyggerier baseret på nye byggesystemer. 19

Systemleverancer i byggeriet

Systemleverancer i byggeriet CINARK sætter fokus Systemleverancer i byggeriet Af Anne-Mette Manelius, Cand. Arch, forskningsassistent og Rikke-Julie Schaumburg Müller, Cand. Arch, forskningsassistent Artikel, CINARK Januar 2006, bragt

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor

Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor Innovation Industrialiseret byggeri 3D contractor 3D contractor 3d contractor INDUSTRIELLE LØSNINGER Den industrialiserede arkitektur udfordrer den klassiske forestilling om det fuldendte arkitekturværk

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Sunshine House 2008. Velkommen - hvorfor Teknologisk Institut går ind i Sunshine house

Sunshine House 2008. Velkommen - hvorfor Teknologisk Institut går ind i Sunshine house Velkommen - hvorfor Teknologisk Institut går ind i Sunshine house Agenda 1. Velkommen (Teknologisk Institut, Nordicom, VIB) 2. Præsentation af dalbygård helhedsplan (Vicedirektør Stig Isaksen kolding kommune)

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Bedre, billigere og hurtigere!

Bedre, billigere og hurtigere! KONFERENCE OM UDVIKLING AF BYGGERIET 14. april 2015. Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K Bedre, billigere og hurtigere! Industrialisering i nybyggeri og renovering - State of the art

Læs mere

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder.

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder. Drømmen om at et byggeprojekt kan overskues, styres og kontrolleres af én aktør er urealistisk. Det er på tide at gøre op med denne forældede tankegang, der i sidste ende fører til dårligt byggeri uden

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kronik: Byggesektorens mindreværdskomplekser er grundløse!

Kronik: Byggesektorens mindreværdskomplekser er grundløse! Kronik: Byggesektorens mindreværdskomplekser er grundløse! Peter Holm Jacobsen Kristian Kreiner Januar 2009 Mange ting, som i princippet burde ske, lader sig ikke gøre i praksis. Det er en alment menneskelig

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Arkitektens rolle før og nu i Danmark

Arkitektens rolle før og nu i Danmark Arkitektens rolle før og nu i Danmark Zühranur Celik VBEA05 Byggprocessen: Fördjuppningsuppgift Hvilken rolle spiller arkitekten i nutidens Danmark og hvilken rolle havde den før i tiden? Spørgsmålet kan

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Individuelt byggeri med personlighed og stil

Individuelt byggeri med personlighed og stil Individuelt byggeri med personlighed og stil MODERNE ENERGI KLASSISK Mere end 25 år med husbyggeri Hos Mester Byg A/S har direktør og indehaver Erik Laursen over 25 års erfaring i byggebranchen og omsætter

Læs mere

DI Byggematerialers pris for innovativt samarbejde 2011

DI Byggematerialers pris for innovativt samarbejde 2011 DI Byggematerialers pris for innovativt samarbejde 2011 1 DI Byggematerialers pris for innovativt samarbejde 2011 "Gives som en anerkendelse til en virksomhed eller person, der ved en særlig indsats har

Læs mere

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling og

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Fremtidens vvs-installatør

Fremtidens vvs-installatør Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen?

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? AlmenNet projekt Industrialisering ved fsb Tirsdag den 8. maj 2012 Domea Frederikssund Indlæg ved Niels Haldor Bertelsen,

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Introduktion til Lean Construction Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Hvad sker der på byggepladsen Spild 39% Transport 5% Gå 6% Forberedelse Prod./mont. 31% 30% Vente 21% Borte 12%

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002 Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Byggeprocessen Bygherre Rådgiver Entreprenør Det problemfyldte

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

systems for industrial heat treatment

systems for industrial heat treatment Vision Fornax A/S vil være den foretrukne samarbejdspartner indenfor videnbaserede, kundespecifikke løsninger til industriel varmebehandling. Fornax A/S vil være kendt som en loyal og professionel samarbejdspartner,

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Capture a greater share of the Value chain

Capture a greater share of the Value chain BYGGERIETS VÆRDIKÆDE UNDER PRES - Nye trends for byggebranchen Capture a greater share of the Value chain [CEO Mark Wilson, EAC] Medarbejderseminar 2005 Dansk Byggeri Peter Falk-Sørensen Dansk Aktie Analyse

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Dynamics AX hos Columbus

Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX hos Columbus Dynamics AX er ikke længere bare Dynamics AX Stop lige op, før du vælger at opgradere Vejen til produktivitet er Rollecentre Henrik fortæller dig, hvordan det er at være kunde

Læs mere

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer EINAR KORNERUP JYLLAND A/S Solide kompetencer Mere end 100 år i byggebranchen Når man er del af en koncern med mere end 100 års historie i bagagen, siger det sig selv, at ord som kvalitet, konsolidering

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 12:50 Produktivitet og effektivitet i byggelogistik - Nyt forskningsprojekt støttet af Trafikstyrelsen

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere