Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvege, serie V.)

Transkript

1

2 Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvege, serie V.) Trykt 906: Nr.. Sindsqygeasylern es,virksomhed 90. (Hospices d' aliénés.). Folkemængdens Bevægelse 90 og 90. (Mouvement de la population.). Kriminel Retspleie 90 og 90. (Statistique de la- justice criminelle: Procédur e). Folketælling December 900. Hovedoversigt. (Recensement. Apercu général) 5. Skolevæsenets tilstand. 90. (Instruction publique) 6. Fag,skolestatistik (Pcoles professionnelles) 7. Fængselsstyrelsens Aarbog (Annqtaire 'de l' Administration g 6,- rale des prisons) 8. Socialstatistik. IV. Arbeids- og Lønningsforhold fot Syersker i Kristiania tilligemed Oplysninger angaaende Lønninger i andre kvindelige Erhvery i Norge. (Statistique sociale et du travail. IV. Situation éconornique et sociale des conturicres à Kristiania, et salaires d'antres ouvri6res en Norvége.) - 9. Norges Handel 905. (Commerce) - 0. Rekrutering 905. (Recruternent) -. Den almindelige BrandforsIkrings-Indretning for Bygninger (L'institution générale des assurances des batiments con tre l'incendie.) -. Norges kommunale Finanser 90. (Finances des communes.) -. Norges Skibsfart 90. (Navigation) - -. Private Aktiebanker 906. (Banques privées par actions) ) - 5. Veterinærvæsenet og kjødkontroilen 90. (Service vétérinaire et l'inspection de la viande.) - 6. Ulykkesforsikringen (Assurances contre les accidents du travail) - 7. Norges postvæsen 905. (Stafistique postalej 8. Norges Sparebanker 905. (Caisses d'e'paiwne) 9. Norges Fiskerier 905. (Grandes plches maritimes) = 0. Fattigvæsenet 90 og 90. rassistance publique). Norges Telegrafvæsen (Télégrap. hes et téléphones de l'. De offentlige Jernbaner (Chemins de fer publics). Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 90. (Rapport sur l' état sanitaire et médical). Civil Retspleie 90 og 90. (Justice civile.) 5. Folkemængdens Bevægelse Hovedoversigt. (Mouvement de la population. - Apercu général.) - 6, Forsømte Børn (Traitement des enfants moralement abandonnés) Trykt 907: Nr. 7. Skolevæsenets tilstand 90. (Instruction publique.) - 8. Sindssygeasylernes, Virksomhed 905. (Hospices d'ali.énés) - 9. Fængselsstyrelsens Aarbog (Ann tiaire de l' Administration générale des prisons) - 0. Skiftevæsenet samt Overformynderierne 90 og 90. (Successions, faillites et biens pupillaires)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 65, VETER I NÆRVÆSENET OG KJODKONTROLLEN 906 (Le Service vétérinaire et l'inspection de la viande, 906.) Utgit av DIREKTØREN FOR DET CIVILE VETERINÆR VÆSEN KRISTIANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & C

4 For årene se Norges officielle statistik, Tredie række. For årene se Norges officielle statistik, Fjerde række nr., 57, 70, 89 og 6. For året 90 se Norges officielle Statistik, Række V. 5. For aret 905 se Norges officielle Statistik, Række V. 6. TRYKT HOS W. C. FABRITIUS & SØNNER A/S

5 En 906 il est signald en Norv6ge des cas de charbon (686), de charbon symptornatique (), de fiévre catarrhale du boeuf (50), de rouget du pore (5), de pneumonie contagieuse du cheval (500), de gourme (59), d'influenza (6), pneumo-entérite contagieuse du pore et peste porcine (5) et de gastromycose du mouton (9). Ancun cas de peste bovine, de rage canine, de morve, de fiévre aphtheuse, de péripneumonie du bétail, de clavelée ni de gale du mouton n'a été constaté. Les recherches publiques faites par la tuberculine chez le bétail out été continuées comme auparavant. On trouvera au page 5-9 le résultat pour l'année 907, celui ci pour l'année 906 étant donné dans le compte-rendu précédent. Les tableaux statistiques donneront des renseignements plus exacts sur les cas de maladies et sur le fonctionnement de finspection de la viande.

6

7 Indholdsfortegnelse. (Sommaire.) Résumé en français Page III I. Veterinærvæsenet i 906. (Du service vétérinaire en 906.) A. Almindelig oversikt (Vue générale) Tabel. Enkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter (Maladies par départements). B. De enk elte sy g do m m e (Les maladies différentes) 6. Miltbrand (Charbon) Katarrhalfeber (Fiévre catarrhale) 8. Raslesyke (Charbon symptomatique) 9. Bråsot (Gastromycose du mouton) Svinesyke og svinepest (Pneumo-entérite infectieuse du pore, peste porcine) G. Rodsyke og knuderosen (Rouget du pore) Lungesyke hos hesten (Pleuropneumonie contagieuse du cheval) 8. Influenza (Influenza) 9. Tuberkulose (Tuberculose) Tabel II. Tuberkulinundersogelser (Les tuberculinatins de 895 å 907) 6 III. Tuberkulinundersogelser i 907 (Les tuberculinations en 907). 7 IV. Tuberkulinundersogelser , amtsvis (Les tuberculinations de par département).. 8 V. Tuberkulinundersogelser , ands (Les tuberculinations de par ans) 9 0. Kværke (Gourme) 7. Smitsom kastning (Avortement épizootique) 7. Kalvningsfeber (Eclampsia puerperalis) 9. Forskjellige sygdomme (Maladies diverses): Ringorm, kalvediarrhé, smitsom lungekatarrh hos smågrise, hvite pletnyrer hos kalve, rachitis, hovesot, neldefeber, lymfo-sarkom hos hest, sarkoptesskab hos svin, struma, mundsyke, smitsom øienbetændelse, smitsom bronkopneumoni, lungeorm hos gjet, ledsygdom hos unge lam, esirasyke», tyndtarmsruptur, smitsom halskatarrh, hvalpesyke, kattesyke, rygmarvsbetændelse, rensygdomme, slubbo, forgiftninger 0-9

8 VI Page Kvaksalveri (Charlatanerie) 9 Sultefodring.. 0 Husdyrbruket i Finmarken (L'élevage) C. Bevil gninger i budgetterminen (Budget du service vétérinaire) D. Tab ell er (Tableaux statistiques). Tabel IV. Husdyrsygdomme artsvis (Maladies par espéces)... - Husdyrsygdomme amtsvis (Maladies par départements) 50 - XXV. Antal dyrlæger i Norge 907 (Nombre de vétérinaires en 907) 56 E. Utforsel og in d fo rsel af husdyr (Importation et exportation des animaux) 57 Kjodkontrollen i 906. (L'inspection de la viande en 906). Indledning (Introduction) 60 Tabel A. Antal slagt på stationerne (Nombre de viandes aux bureaux de contröle) 6 B. Antal slagt, den klasse, på stationerne (Nombre de viandes de _lime classe) 6 C. Antal slagt, kasseret på stationerne (Nombre de viandes saisies) 66 D. Antal slagt kontrolleret udenfor station (Nombre de viandes contrálés en dehors des bureaux) E. Antal slagt, den klasse, udenfor station (Nombre de viandes de Hine elasse en dehors des bureaux) 69 F. Antal slagt, kasserede udenfor station (Nombre de viandes saisies en dehors des bureaux) 70. Ålesund 7. Arendal 7. Bergen 7. Bodo Drammen 8 6. Fredrikshald 8 7. Fredrikstad Hamar Haugesund 9 0. Horten 96. Kongsberg 97. Kragerø 00. Kristiania 0. Kristiansand Kristiansund 6. Larvik 7. Lillehammer 5

9 VII Page 8. Moss 8 9. Porsgrund 0. Risør. Sandefjord. Sarpsborg 6. Skien 7. Stavanger 9 5. Tromso 6. Trondhjem 5 7. Tønsberg 8 III. Offentlige bestemmelser. (Dispositions publiques.) A. Plakater, rundskrivelser m. v. i 906 (Décrets royaux, cireulaires etc. en 906). Kgl. resolution av 9de mars 906 angaaende kjødkontrollen paa Hamar slakteri (Resolution royale sur l'inspection de la viande). Cirkulære av 6de mai 906 ang. studiet ved den kgl. veterinær- og landbohøjskole i Kjøbenhavn (R6glement pour l'étude à l'ecole supérieure vétérinaire à Copenhague). Cirkulære av de september 906 om giftige kraftfoderstoffe (Des engrais toxiques). Cirkulære av de oktober 906 om utforelsen av kjødkontrollen ved kontrolloren personlig (Sur l'inspection de la viande) 5. Skrivelse fra landbruksdepartementet av 6te oktober 906 ang. dyrlægers tilintetgjørelse av smittede gjenstande m. v. (Lettre sur l'autorisation du vétérinaire à faire détruire des objets infectés) Skrivelse av 5de oktober 906 ang. beregning av forretningsgodtgjørelse efter husdyrlovens (Du dédommagement au vétérinaire d'aprés la lois des épizooties) 7. Cirkulære av 0de december 906 ang. indberetning om fund av tuberkuløse slakt ved k,jødkontrolstationerne (Sur le rapport concernant les viandes tuberculeuses) 8. Cirkulære av 0de december 906 ang. dyrlægernes skyss- og kostregfinger (Circulaire relative aux notes des vétérinaires) 5 B. Gjældende love og bestemmelser (Lois et réglements en vigueur). Bilag (Appendice ) Lov af de juli 89 in. v. om foranstaltninger mod smitsomme husdyrsygdomme (Loi du juillet 89 concernant les mesures à prendre contre les maladies contagieuses des animaux domestiques) 8 ( k ) Lov af 7de juni 89 in. v. om kommunale slagtehuse etc. (Loi du 7 juin 89 sur les abattoirs municipaux et sur l'inspection de la viande) 58

10 VIII Bilag (Appendice ) Kjodkontrolregler (Itéglernentation pour l'inspection de la viande) 60 ( ) Nugjældende (Iste juli 908) regler for indførsel af husdyr (De rimportation des animaux) 66 5 ( 5) Nugjældende (iste juli 908) regler for utforsel af husdyr (De l'exportation des animaux) 69 6 ( 6) Schema for ansøkning om tuberkulinundersøgelse (Formulaire de demandes de tuberculination) 7 7 ( 7) Indberetningsschema for tuberkulinundersogelse (Formulaire des rapports de tuberculination) 7 8 ( 8) Anvisning til tuberkulinundersogelser (Instruction pour la tuberculination) 7 9 ( 9) Ansøkning om erstatning for kvæg, der nedslagtes paa grand af tuberkulose (Formulaire de demandes de d6doramagement aux propri- 6taires apr6s rabattage du bétail tuberculeux) 76 0 ( 0) Indberetningsschema nr. til amtmændene om smitsomme sygdomme (Rapport devant étre adressé au préfet, sur les cas de maladie contagieuse) 78 ( ) Indberetningsschema nr. til veterinærdirektøren (Rapports devant 6tre adressés au Directeur) 79 ( ) Utdrag af skyss- og kostloven (Extrait de la loi sur les frais de voyage) 80 ( ) Regningsschemaer (Formulaire de notes). 8 ( ) Destruktionsanstalten i Kristiania, av dyrlæge A. Lo (La destruction des cadavres et des déchets animaux A. Christiania, par M. A. Lo) 86 5 ( 5) Lois et réglements concernant Fadministration vétérinaire en Norvége 9 Page

11 Ih Om veterinærvæsenet 906. A. Almindelig oversigt. Ifølge de fra dyrlægerne i henhold til husdyrloven indsendte årsberetninger om sin virksomhet i de forlopne år er der i året 906 behandlet hos Hesten 68 sygdomstilfælde Koen 60 8 Fåret. 50 Gjeten 6 Svinet 765 Hunden 78 Katten 6 Fjcerkræ Andre dyr 9 Av de behandlede dyr angis at være (lode eller dræpte : Av heste 96 kjor 0» får 09 gjeter 66» svin. 87 hunde 8 katte 7 fjærkræ andre dyr. Antallet av de av dyrlægerne i de sidste fem år behandlede sygdomstilfælde stiller sig således : I

12 Av «ondartede smitsomme husdyrsygdomme» er anmeldt tilfælde av m i itbrand, bråsot, raslesyke, ondartet katarrhalfeber, svinepest og svinesyk e, hvorimot intet tilfælde er forekommet av kvægpest, hundegalskap, snive, mund- og klovsyke, lungesyke hos oksen, eller kopper og skabb hos fåret. Nogen farsotmæssig utbredelse fik ingen av de optrædende smitsomme husdyrsygdomme. Folgende tabel vil vise enkelte smitsomme sygdommes forekomst i de forskjellige amter.

13 Tabel I. Enkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter 906. (Relea des diverses maladies par départements). Amt (Département). g Z i Kristiania. 0 Akershus ca Smålenene Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Larvik Bratsberg N edenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Bergen 7 Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem 6 0 Nordre Trondhjem Nordland. 6 7 Tromso 9 Finmarken. Ialt ca

14 Den almindelige sundhedstilstand blandt husdyrene har i året 906 været god. Av smitsomme sygdomme har kværsil (kværke) optrådt nokså utbredt i forskjellige egne av landet, tildels med ondartet karakter. Hos kvæget betinger den såkaldte traumatiske indigestion eller skarpt» hyppige dødsfald eller slagtninger. Om dyresygdommes overførelse til mennesker henvises til, hvad der herom er anført under miltbrand, kopper og ringorm, svineskabb, neldeutslet, rødsyke og mundsyke. Den kommunale kjødkontrol, ind- og utforsel av husdyr, offentlige bestem - melser vedrørende veterinærvæsenet m. v. vil findes behandlet under særlige avsnit.

15 5 B. Om de enkelte sygdomme.. Miltbrand. I de senere år er der av denne sygdom anmeldt: I tilfælde Det vil herav sees, at de årlig anmeldte tilfælde av denne sygdom er i stigende. Men om dette er ensbetydende med, at selve sygdommen er tiltat i hyppighed, er tvilsomt, da de anmeldende dyrlægers antal er vokset, likesom kvægeierne nu mere og mere søker dyrkegehjælp til sine syke husdyr. De fleste antal tilfælde av miltbrand er i årets lop indtruffet i Bratsberg amt med ialt 86 tilfælde; dernæst kommer Jarlsberg og Larvik med 78 tilfælde, Akershus med 7 o. s. v. (se tabel I). Bemærkelsesværdig er, at Sondre Bergenhus amt, der altid har været særlig miltbrandsmittet, nu synes at være mindre hjemsøkt av denne farsot. Sygdommen er anmeldt fra alle amter undtagen fra Tromso og Finmark ens. Nogen stone lokal utbredelse har sygdommen ikke havt i det forlopne år; som regel har sygdommen kun optrådt med enkeltvise tilfælde i besætningerne. Statsdyrlægen for det vestenfjeldske (Tinier, Bergen) meddeler folgende : 906 har miltbrand optrådt hyppigere end i de foregående Ar; jeg bar fra dyrlægerne i de amter mottat indberetning om i det hele tilfælder, fordelte sore nedenstående tabel viser:

16 6 r - S:: CC Egersund Rederen Stavanger Ryfylke Haugesund Søndhordland Hardanger Bergen Nordhordland Sogn Søndfjord Nordfjord Sum I 5 Av de angrepne dyr var 5 heste, 8 svin, hunde, 5 far, resten kvæg. Av de 5 får døde det ene under enzootien på Abeland i Birkreim ved Egersund, de øvrige er anmeldt av amtsdyrlæge Lekven, uden at jeg har fåt anledning til at undersøke noget præparat fra dem. Tilfældene har som sedvanlig mest optrådt sporadisk, og dyrlægerne anfører næsten altid i sin indberetning, at smitten antages kommet ved affaldsmel. Sun i tilfælde i Ryfylke blev smitten utbredt videre ved uforsigtig behandling av det først døde dyr, i mars og i oktober, i begge tilfælde blev dyret stukket, flåd og indvoldene udtaget, og andre dyr fik anledning til at slikke blodet. Det samme var tilfældet ved den ovennævnte enzooti på Abeland ved Egersund ; her kom manden til byen med nogle organer av en ko i en tine for at få dem undersøkt av dyrlægen, og da denne ikke netop var tilstede, satte han tinen fra sig i garden. Her har en gris fået anledning til at slikke blodet, som er dryppet fra den utætte tine, og blev syk. Den døde ko hadde gåt på beite om dagen, da den blev syk, den var stukket, flåd etc. på gårdspladsen, og trods denne blev renset og udgravet ph det aller omhyggeligste, og hunden, som var angrebet, blev ihjelslået og nedgravet, holdt. sygdommen sig i længere tid, den ene ko døde efter den anden med 5-7 dages mellemrum, ialt 5, det sidste dyr et får døde over en måned efter det første.) Politidyrlæge Lo, Kristiania, meddeler, at der i 906 blev påtruffet 7 tilfælde av miltbrand hos storfæslagt ved byens kjodkontrolstation ; de skrev sig her fra landet, mens de øvrige var svenske slagt. Der blev desuten konstatert miltbrand hos en nødslagtet ko hos en koholder paa Vaalerengen. Dyret var stukket på båsen og blod rendt ut i fjøset, hvorhos kadaveret var trukket utenfor fjøset og åpnet, hvorved hele gårdspladsen og endel av naboeiendommen var blit forurenset. Men under åpningen av kadaveret blev eieren mistænkelig og tilkaldte politidyrlægen. På en gard i Hedrum døde hele besætningen, kjør (amtsdyrlæge Furuholmen).

17 7 Amtsdyrlæge.Kjoss-Hansen, Egersund, anfører: «PA en gård i Bjerkreim døde der først en ko av miltbrand; eieren fandt koen oppe i utmarken, troede den var kommen Alveltes», d. v. S. på ryg og derfor ikke kunde komme op igjen, stak den og kjørte den hjem, hvor den blev slagtebehandlet i låven. Under den ca. km. lange transport dryppet der blod på veien, og indmaten blev kastet på r(mittingen) (gjødselhaugen); følgerne uteblev heller ikke; ialt blev der i denne besætning angrepet 5 kjør, sau og hund.» Amstayrimge Østby (Frosta) beretter, at han blev hentet til en ko, lidende av trommesyke. Efter at dyret var behandlet, fik dyrlægen vite, at en anden ko nogle dage i forveien var blet slagtet på grund av sygdom. Koen hadde vært urolig med raserianfald, hadde havt et tungt Andedræt og var sá blit slagtet på almindelig mate. Kjodet var bragt på staburet, endel var allerede hakket, og huden var lagt i en sæk og la på gårdspladsen færdig til at sendes bort til avhfendelse. Man hadde været i tvil om kjødets brukbarhet, da man hadde lagt mærke til at det var så mørkt og at det hadde en eiendommelig lugt. Der blev nu av dyrlægen foretat nærmere undersøkelse herom, hvorved det konstatertes, at vedkommende ko var død av miltbrand. Angående overforelse av miltbrandsmitte fra dyr til mennesk er meddeles : En kvægeier lod nødslagte et dyr, der havde været sykt i ca. / døgn. Eieren lod senere dyrlægen tilkalde for at avgi erklæring om kjødets brukbarhet. Det viste sig at være miltbrand. Nogle dage senere fik eieren, som selv hadde slagtet dyret, en temmelig voldsom miltbrandsphlegmone på den ene arm og var i længere tid meget syk; men kom sig dog tilslut (amtsdyrlæge Hjelde, Eidsvold). En mand blev smittet under åpningen av en ko, der var død av miltbrand, anfører amtsdyrlæge Mysen (Eidsberg). Dyret havde kalvet dagen i forveien og blev fundet sykt på båsen ; det antoges at lide av melkefeber og slagtedes i dodsøieblikket. Ved dyrlægens ankomst konstatertes miltbrand. Slagterens arme og hænder blev grundig avvasket og desinfieert og han blev anmodet om at søke læge, hvis han mærket noget til smerter eller sår på armene eller blev upasselig. Den die dag fik manden sår på armene, men henvendte sig desuagte t ikke til læge for den 6te dag ; sygdommen tiltog imidlertid og manden døde den 8de dag. En slagter blev meget syk det 0de døgn efter åpningen av en selvdød ko. Der fandtes hos ham en blære pa højre overarm. Et par dage senere blir også en kone dårlig av et lignende utslet ved venstre handled, idet hun havde været behjælpelig med flåningen. Begge var meget dårlige, men kom sig dog efter ca. ukers forløp (amtsdyrlæge Olsen, (Jlefos). Amtsdyrlæge Mossige, Sogndal i Sogn, meddeler likeledes, at personer smittedes med miltbrand efter at ha været behjælpelig med de (lode dyrs avhudning og partering. De kom sig dog efter flere ukers sykeleie. De indberettede tilfælde av miltbrand fordeler sig med hensyn på dyreart således :

18 8 Hos hesten.. 60 tilfælde.» koen » fåsr » svin » hund 5 --» kat. i alt 686 tilfælde, hvorav de 659 døde eller dræptes... Ondartet katarrhfeber. Ondartet katarrhfeber er anmeldt fra alle landamter, undtagen fra Finmarken ; ialt er anmeldt 50 tilfælde, hvorav 7 tilfælde i Hedemarkens amt, 6 i Stavanger amt, 6 i Kristians o. s. v., se tabel I. Statsdyrlæge Tillier (Bergen) meddeler «Ondartet katarrhalfeber er vistnok almindelig ikke alene i fjorddistrikterne i Nordre Bergenhus men også i småfjordene omkring byen. På øerne kjendes den mindre. Dens optræden er forresten omtrent altid sporadisk, jeg har ikke faat meddelelse om en eneste enzooti. Forovrig far jeg meget sjelden meddelelse om denne sygdom og aldrig fra dyrlægerne. Omkring Stavanger har jeg hørt, at den skal være særlig hyppig. De få tilfælde, jeg har faldt over på mine reiser, eller som jeg har at kjendskap til gjennem indsendte præparater, har merkelig nok hyppigst forefaldt, mens dyret gik på beite og da især om våren). Det fremholdes ofte i dyrlægernes indberetninger, at denne sygdom ikke er kjendt i alle dens former og at den kan ytre sig under symptomer som gjor, at den ikke altid erkjendes at være katarrhalfeber. Den karakteriseres undertiden som en av de lunefuldeste smitsomme sygdomme med et varierende klinisk billede. En ko hadde været syk siden kalvningen i juni måned, melkede dårlig og at litet, men dyret var forovrig kvikt og livligt ; ingen øienbetwndelse, flod eller hoste, kun endel skorper i huden hist og her. Da dyrlægen undersøkte dyret i september s. a., var der heller ingen tegn til katarrhalfeber, men i huden fandtes et sk orp eutslet og overalt tegn til avskalling av overhuden. På juret var en håndflatestor skorpe og i lysken et sår. I oktober hadde dyret litt feber (9.5), rallen i luftrøret og bronchier samt flod fra næse og avvekslende diarrhé og forstoppelse. I hele måneder hadde sygdommen ytret sig ved dårlig actelyst, avmagring og eczem for så tilslut at bryte ut med de for katarrhalfeber sædvanlige symptomer (amtsdyrlæge Østby, Frosta). En ko lidende av katarrhalfeber blev tat under behandling av en «kvaksalver med agronomeksamen» for melkefeber, meddeler amtsdyrlæge Jessen, Stavanger, med det resultat, at koen døde og at sygdommen overfortes til A, av besætningens øvrige dyr. Amtsdyrlæge Leknces, Førde, meddeler «Med hensyn til den ondartede katarrhalfeber er det bemerkelsesværdig, at denne smitsot vitterlig breder sig fra år til andet. En ikke uvæsentlig skyld heri er den udstrakte fæhandel, som finder sted de enkelte bygdelag imellem, men hovedårsaken til sygdommens stationære optræden i enkelte bygdelag og på enkelte gårde, hvorfra

19 9 den utbredes, og til, at denne smitsot er så seig og vanskelig at få utryddet, er de mange slette, gamle, halvrådne, i hygienisk henseende rent umulige fjøs, som findes trindt om i distriktet, samt i end høiere grad jordens sterkt manglende bearbeidning og kultivering i det hele tat, særlig hvad drænering angår. Når det nemlig, som her i distriktet, viser sig, at denne infektionssygdom med forkjærlighet holder sig på steder med sumpige, vandsyke marker, at sygdommen optrær såvel vinter som sommer, på fjøs som på græsgang, må det ansees berettiget at anse den ondartede katarrhalfeber som en c sumpsygdom», med malarialignende karakter og væsen, idet det endogså viser sig, at på gårde, hvor jordbundsforholde etc. tidligere var som foran beskrevet, og hvor der i de senere år er ved min behandling og ved de på forskjellige gårde ved offentlig foranstaltning trufne forfoininger med nybygninger av moderne konstruktion samt jordens intense drænering m. v., er sygdommen mestendels helt utryddet. Jeg har derfor likeoverfor publikum også ved behandlingen av de mange tilfælde av denne sygdom fremholdt som det bedste middel til dens bekjæmpelse sunde fjøs og jordens drmnering i forbindelse med de øvrige for infektionssygdomme i sin almindelighet gjældende forskrifter... Raslesyke. Av raslesyke er i året 906 anmeldt ialt kun tilfælde spredt over det hele land (se tabel I). De fleste tilfælde indtraf i Nordre Trondhjems og Kristians amter med henholdsvis 9 og 7 tilfælde. Fra Hedemarkens, Nedenes, Stavanger, Romsdals, Sondre Trondhjem og de nordligste amter er intet tilfælde anmeldt. Statsdyrlæge Tillier, Bergen, anfører: ellaslesyke er, efter mit indtryk, en meget almindelig husdyrsygdom her på vestlandet. Den forveksles vistnok hyppig med miltbrand og det ikke alene av lægfolk. Den optræder især i slutningen av mai og i juni og altid hos ungdyr; i enkelte lokaliteter er visse beiter så inficerte dermed, at bønderne av egen erfaring har lagt merke dertil og kun lar sine voksne dyr beite på disse steder, men slipper ungdyrene andetsteds; de tåler ikke græsset der, sier de. Jeg har iår fundet sygdommen i indsendte præparater. Det ene var hos en uåbnet kvige, som blev bragt mig. De fundne bakterier var imidlertid forskjellige fra de av tyskerne beskrevne; der var ingen kølleformede bakterier at se, sporene var altid centralstillede og bakterierne meget små. Selv sporeholdige bakterier viste, tagne direkte fra kadaveret, en livlig bevægelse. I øvrige forhold forholdt de sig fuldstændig som bråsotbakterier, kos hvilken forøvrig kølleformen er meget hyppig. Merkelig er det, at raslesyke er almindeligst i distrikter, hvor bråsoten så at si er ukjendt og omvendt». Amtsdyrlæge Illyran, Ytre Namdalen, meddeler, at han i årets lop iagttok det forste tilfælde av miltbrandsemfysem der i distriktet.. Bråsot. 9 tilfælde av bråsot er anmeldt i 906 mot 0 det foregående år. Det er som vanlig i vestlandsamterne at sygdommen er optrådt, fra og med Stavanger

20 0 amt og nordover til Nordlands amt, fra hvilket sidste amt tilfælde er indberettet (se tabel I) ; også fra Bratsberg amt er tilfælde anmeldt. Angáende dette sidste tilfælde meddeler amtsdyrlæge A. Lund, Hitterdal, at såvidt ham bekjendt er bråsot ikke tidligere optrådt der i distriktet. Tilfældet optrådte pa en gard i Hovind, hvortil der var indkjopt endel væderlam fra Hodne stamschæferi; det var et av disse lam som døde straks efter at det var kommen did op*). Fra Leknes i Lofoten medddeler amtsdyrlæge Dahler, at bråsot optrådte på Være om hosten, efterat farene var kommen ned fra fjeldet. Efter sigende skal enkelte tilfælde av sygdommen ogsa være optradt dersteds de to foregaende år. I løpet av sidste host døde ca. 50 far. Statsdyrlæge Tillier, Bergen, meddeler følgende: «Da resultaterne av den hittil anvendte vakcine har været mindre tilfredsstillende, idet den for det forste av og til visste sig at were farlig og for det andet ofte virket meget litet beskyttende er det min hensigt som for indberettet at gå over til en anden vakcination.smetode og da specielt til prof. Jensens metode med inficerte tråde, med hvilke han skal ha havt utmerkede resultater. Dels for at skaffe materiale hertil, dels for at indsamle bråsotmateriale fra så mange steder som mulig og dels for om mulig at komme på det rene med on' professor Hamiltons teori om, at sygdommen kun optræder i host-, vinter- og vårmaanederne ikke i de sommermåneder var rigtig, utsendte jeg til lægfolk og dyrlæger i de distrikter, sygdommen forekommer, til over 00 forskjellige personer stereliserede proveglas til opsamling av peritonealvæske av bråsotdode dyr. Fra disse har jeg så i årets lop fåt prover tilsendt. Desværre var i flere av forsendelserne glasset knust. 8 prover var fra dyr, som ikke var død av bråsot, resten, 7 prover, måtte antages at være tat fra dyr, der hadde lidt av sygdommen. De fleste av disse prover var tat fra dyr, som hadde været døde i eller flere dage, prover var fra ganske friskt døde dyr. Av disse prover har jeg nu rendyrket stammer bråsotbakterier, hvilke agtes anvendt til vakcinationsmateriale. Disse peritonealvæskeprover er indsendt i alle årets måneder undtagen i juni. At der ingen er kommet i denne måned må jeg anse som en tilfxdighet, da jeg har fåt prove datert 8de juli, de og te august, altså i måneder i hvilke efter prof. Hamiltons teori, bråsotbakterierne skulde ware ute av stand til at frembringe sygdom. Naturligvis er de fleste prover mottat i månederne november til januar; men i disse maneder er dyrene dårligst fodret, og veiret mest ustadig. Det viser sig nemlig, at sygdommen så at si altid kommer efter en veirforandring, som oftest ved overgang fra klart til rusket veir, men om end mindre fremtrædende også ved overgang fra rusket til klart veir. I længere godveirsperioder forsvinder sygdommen helt, mens den derimot kan ventes at komme, når denne periode avbrytes av ruskeveir og desto heftigere, jo pludseligere overgangen sker. Dette visste sig tydelig ved mit forsok på selv at indsamle bråsotmateriale ihost. Jeg hadde fåt departementets tilladelse til at opholde mig i Stavanger en måneds tid, da der derfra er let adgang til at komme ut til de forskjellige bråsotdistrikter pa øerne, i Ryfylkefjordene og omkring Egersund, således at jeg hurtig vilde kunne komme tilstede efter telefonisk meddelelse om indtrufne bråsottilfælde. Lægger man sig nemlig ut på en av ()erne eller i en fjord, er kommunikationerne i regelen så slette, at man ofte ikke kan komme derfra mere end *) I mars 907 skal et nyt tilfælde were optrådt sammesteds hos et får av den stedlige race.

21 én til gange ugentlig, og man risikerer ikke at finde et eneste bråsottilfælde på stedet, mens dyr dor i massevis på andre steder. Jeg underrettede altså samtlige dyrlæger, amtsagronomer, lensmænd og kjendte lægfolk i de forskjellige bråsotdistrikter om min plan, bad dem hurtigst mulig underrette mig om mulig forefaldne tilfælde og avreiste sa til Stavanger den 5de september. Men det faldt ind med en godveirsperiode, som holdt sig hele måneden, og jeg fik ikke se et eneste tilfælde av bråsot dernede i bele den tid, jeg var der. Jeg fik anmeldelse om tilfælder av sygdommen fra forskjellige steder, det ene viste sig at were uger gammelt, de andre skyldtes andre sygdomme. Det eneste tilfælde, jeg fik at se, var fra en Ord i nærheten av Bergen, hvor de hadde havt en ruskeveirsperiode pa en - dage imens. Jeg benyttede imidlertid tiden til på kommunedyrlæge Smiths laboratorium i Stavanger, der velvillig blev stillet til min disposition, at foreta undersøkelser over de forskjellige lidelser hos far, som man har så rig anledning til at se ved det derværende eksportslagteri». 5. Svinesyke og svinepest. I december måned 906 utbrod der en sygdom blandt svinene hos en storre svineholder på gården Vollebæk i Aker. Sygdommen, der erkjendtes for at være svinepest og svinesyke, tog til efter årskiftet, og i de forste måneder av 907 optrådte syken på fiere andre steder i Kristianias omegn og tildels i selve Kristiania by, hvorom nærmere redegjørelse vil bli avgit i beretningen for året 907. (Se forøvrigt stortingsmeddelelse no ang. erstatning av det offentlige). I besætninger i Stange (Hedemarken) optrådte en svinesykelignende sygdom blandt svinene, særlig blandt ungdyrene (Bruland, Stange). 6. Rødsyke og knuterosen. Der er anmeldt ialt 5 tilfælde (i 905: 6, i 90: 98 og i 90: 89). Fra Finmarkens amt er intet tilfælde anmeldt. De fleste tilfælde er indtruffet på østlandet og nordenfjelds (se tabel I). Det fremgår forøvrigt av dyrlægernes indberetninger at rodsyken i dens forskjellige former er jevnt utbredt, likesom sygdommens optræden flere steder karakteriseres som ondartet, men ikke i alle tilfælde blir syken anmeldt. Der anvendes nu mere og mere serumbehandling som kurativt middel og flere dyrlæger indberetter om gunstigt resultat av en sådan behandlingsmåte. Amtsdyrlæge Hjelde, Eidsvold, meddeler : titodsyke og knuterosen har atter iår optrådt med en mængde tilfælder ialt 70 anmeldte. Ved behandlingen av denne sygdom har jeg i den senere tid brugt rødsykeserum fra serumsinstitutet i Landsberg. Da sygdommens intensitet varierer meget fra år til andet er det ikke godt efter kun en kortere tids anvendelse at kunne uttale sig bestemt om serumets virkning. Foreløbig er jeg meget godt tilfreds med de vundne resultater. Hvad der ismr har styrket min tro paa serumets helbredende egenskaber er dets evne til at kupere sygdomsforløpet. Jeg har iagttat flere tilfælder,

22 hvor sygdommen ikke kom til typisk utbrud, når indsprøitningen foretoges tidligst mulig. Sygdommen standsede omtrent straks og gik tilbake i løpet av et par døgn. Siden slutningen av september liar jeg behandlet 5 tilfælder med serum og kun et av disse medførte døden ; men dette tilfælde anså jeg også på forhånd for absolut håbløst, da grisen allerede havde ligget i flere dage, var blåreld omtrent over hele kroppen og havde subnormal temperatur. I et par andre tilfælder, hvor dyrene havde ligget syke av akut rødsyke i flere dcge med diffus utbrudt rødme over en større del av kroppen og med en temperatur av over,5 foretog jeg også indsprøitning, skjønt jeg -- belært av erfaring fra tidligere ingen tro havde pa at dyrene skulde komme sig. Dog hænder det utrolige at efter et døgns forløp begynder dyrene at bedres; men rekonvalescentsstadiet var hos disse adskillig længere end når indsprøitningen blev foretagen i sygdommens første stadium. Et andet forhold som også taler for serumets kurative egenskaber er at jeg ikke hos nagen av de behandlede dyr har iagttaget de ellers meget hyppige efterlidelser ledsygdomme og hjertefeil. Dog skal jeg her bemærke, at da de fleste dyr blev behandlet sent paa høsten og en flerhet blev slagtet til jul, har der ikke været adgang til fuldt ut at kunne kontrollere dette forhold. En behagelighet ved anvendelse av serum er det også, at man slipper den ofte ubehagelige og besværlige medicinindgivning pr. os. Dyrene reagerer kun svært lidet mod injection især når man benytter de nye sprøitespidser med skjærende spids. Kun i de tilfælder, hvor sygdommen er så lidet udviklet, at dyrene endnu er ved fulde kræfter, er det nødvendigt at la en medhjælper holde dem i ørene. Hvis rødsykeserumet i fremtiden vil holde hvad det foreløbig --- ifølge forskjellige beretninger lover, vil vi deri have et helbredelsesmiddel av overmåde stor værdi. Det vil da tage brodden av en av vore allerværste svinefarsotter, der for mange distrikters vedkommende har været meget hindrende for utviklingen av en rationel svineavl., Amtsdyrlæge Borg, Solør, meddeler, at han Ur likesom foregående år har anvendt e Susserin» mot rødsyken og fundet det virksomt; kun ét av de behandlede dyr døde og dette oplyses at ha vært håpløst sykt allerede ved podningen. Som beskyttelsesmiddel er stoffet også anvendt med godt held. Kun skade, anfører amtsdyrlægen, at det er forbundet med så meget bryderi at få fat i serumet. Amtsdyrlæge Østby, Frosta, meddeler, at forsøkene med behandling med «Landsbergerserum» er fortsat også dette år. Av behandlede tilfælde ( knuterosen og akut rødsyke) døde kun (knuterosen). Overforelse til mennesket. Veterinærkaptein A. P. Lund, Trondhjem, meddeler, at en yngre gårdbruker blev syk efter slagtning for jul og den behandlede læge erklærte, at sygdommen optrådte fuldstændig analogt med den i tyske patologier beskrevne «Stäbehenrothlauf» hos svin. Patienten (lode efter 8 dages hårde lidelser. 7. Lungesyke hos hesten. Særlig i slutten av året er der indtruffet ikke få tilfælde av denne sygdom. Der er ialt indberettet om 500 tilfælde, hvorav 0 indtraf i Kristiania by, 5 i Akershus amt, 70 i Smålenenes amt, i Hedemarkens amt, 5

23 i Kristians og i Buskeruds amt; desuten er indberettet tilfælde i Tromso amt. Foranledningen til lungesykens utbrud antoges at være indførsel til Kristiania den. juni av officersheste fra Tyskland, hvilke blev indsat pa en privat stald i byen. Herfra menes smitten at være bragt til eksercerpladsen Gardermoen, hvorfra sa sygdommen atter er spredt til forskjellige distrikter og til Kristiania. Farsoten angives at ha kostet staten omkring kroner. Politidyrlæge i Kristiania, Lo, meddeler, at de indførte tyske heste ankom om natten og allerede den næste dag var den ene hest syk av lungebetændelse med hei feber og tiltrods for at dyret straks blev isolert, fik det dog anledning til at smitte stalden sa 7 dyr angrepes. Den anden hest fortes til Gardermoen. Hvorvidt denne sidste hest senere blev angrepet av lungesyke kjender politidyrlægen ikke til. Pa Gardermoen brot imidlertid ut en ondartet lungesykeepidemi og på et tidligere tidspunkt end sygdommen var mærkbar i Kristiania by og omegn. Garnisonerende veterinærkaptein N. illykleby, Kristiania, meddeler, at han ved avdelingerne i byen havde til behandling 68 lungesyketilfeelde, hvorav døde. Den første hest blev syk. september, hvorefter sygdommen bredte sig hurtig i oktober, november og iste halvdel av december ved alle skoleavdelinger. Med december måneds utlop var sygdommen saatsige ophørt ved disse avdelinger. Syken blev fra Gardermoen fort til kavaleridistrikterne Trøgstad, Eidsberg og Rakkestad. Amtsdyrlæge i Aker K. Winsnes meddeler, at lungesyken der begyndte at optræde i december maned, idet han i Aker behandlede 6 tilfælde. Amtsdyrlæge Banvold, Sandviken, behandlede ét tilfælde. Amtsdyrlæge Nyqvist, Holand, beretter om en mindre epizooti av lungesyke blandt hjemvendende tjenesteheste og amtsdyrlæge Groho/t, Enebak, behandlede 0 tjenesteheste for lungesyke. Dyrlæge Sundby, Kløften (Ullensaker) meddeler, at han har behandlet 9 tilfælder. Han anfører, at syken brod ut pa Gardermoen i slutten av august og spredte sig meget, således at flere heste blev stående igjen på «moen» til ved juletider ; tilfældene var gjennemgående lette. Amtsdyrlæge Julsrud, (Kløften) meddeler likeledes om lungesyke på et par kvarterer i sit distrikt (Ullensaker, Sørum og Gjerdrum) didbragt fra eksercerpladsen. Amtsdyrlægen i Nannestad, kaptein i veterinærkorpset L. Hveem, meddeler bl. a. følgende : «Mod slutten av august måned optrådte pludselig endel tilfælde av lungesyke blandt hestene ved Akershusske kavalerikorps på Gardermoen, likesom sygdommen optrådte med spredte til fælde ved Eidsbergske og Ullensakerske eskadron i leirens nordligste og sydligste del for til slut at slå sig fast i den sidste og da væsentlig blandt de såkaldte.gjoviksheste» ; siden også blandt heste i den tilstødende staldgate. Av 00 heste angrepes 9. Likeledes omtales lungesyke heste av amtsdyrlægerne i Fredrikshald ( tilfælde), Rakkestad (67 tilfælde, døde), Romedal (Hedemarken) besætning ( dødsfald), Stange (5 tilfælde), Leiten (6 tilfælde, hvorav døde), Gjøvik ( tilfælde). Sygdommen optrådte væsentlig på handelsstalden i Gjøvik blandt

24 heste, men også private på samme stald indsatte heste blev syke; ut i distriktet, anfører amtsdyrlægen, forekom på én gård tilfælde og på en anden tilfælde, men forøvrigt lykkedes det at begrænse sygdommen til handelsstalden. Forøvrigt henvises vedrørende denne farsot til st. prp. 5 for 908 angående erstatningsbevilgning. 8. Influenza. Fra Stange (Hedemarken) meddeles om en influenzalignende sygdom blandt hestene i løpet av sommeren og høsten. Sygdommen optrådte med spredte tilfælde og ofte kun med tilfælde i liver besætning. Der kom hævelse i konjunktiva, lidt katarrh og sjeldnere hævelse i benene eller feber. Dyrene helbrededes efter nogle dages forløp, dog meddeles om et dødsfald av denne sygdom (Bruland og Bruun, Stange), 9. Tuberkulose. De offentlige tuberkulinprøver og udrensning av kvægbesætninger for tuberkulose har i 906 pågået med statsbidrag som tidligere. Resultatet av de statsunderstøttede tuberkulinundersøkelser i 906 vil findes indtaget i beretningen for 905 s. ff., hvortil henvises. Nedenfor (tabel III) indtages derfor en lignende oversigt over resultatet av disse prover for året 907 m. v.

25 5 Tabel II. Resultat av de offentlige kvæg-tuberkulinundersogelser (Compte-rendu sur le résultat des recherches aux frais publiques faites chez le bétail, par la tuberculine, pendant les années ). År. 895 og , Det fremgar av denne tabel, at kvægtuberkulosen i løpet av de 0 år, som den offentlige bekjeempelse har varet, er i avtagende. Mens der i de første år fandtes tuberkulose i indtil 7 /0 av de undersøkte besætninger findes der nu ikke i mere end omkring 0/ mens der blandt de prøvede dyr i de forste år fandtes tuberkulose i indtil 8, /0 er middeltallet i de senere ar ikke ubetydelig ned (for det sidste år 6,6 'W. Av vedføiede tabel IV vil fremgå forholdet for de enkelte amters vedkommende. Det vil sees, at undersøkelsernes antal har varieret i de forskjellige amter, idet der i tiåret er undersøkt et antal dyr i forhold til den samlede kvægbestand av 50,7 0/0 i Nordre Trondhjems amt,,9 0/0 i Tromso amt,,6 0/0 i Hedemarkens amt, indtil blot 5,76 0/0 i Jarlsberg og Larviks amt

26 6 og 5,06 O/0 i Stavanger amt. I forhold til landets samlede kvægbestand er der undersøkt omkring en femtepart av antallet (0,6 OA) Procenttallet er dog noget for højt, da der index i antallet de besætninger, hvor der er fundet tuberkulose, og hvor undersøkelser er gjentat indtil tuberkulosen er utryddet. I de ansøkninger om offentlig understøttelse, som av kvægeieren indsendes, påtar han sig forskjellige forpligtelser med hensyn til desinfektion og rensning og det anbefales på ansokningsskemaet at gjenta undersøkelsen en gang årlig, hvis der findes tuberkulose i besætningen. Men forpligtelse i denne sidste henseende påtar sig kun de kvægeiere, som får erstatning for nedslagtning av sine tuberkulose dyr, hvilket imidlertid nu de fleste gjør (ca. 70 Vo). Forholdet for amterne i de enkelte år vil fremgå av vedføiede tabel V. Det vil også av denne tabel fremgå, at der er en bestemt nedgang såvel i antallet av tuberkulose besætninger (i et amt fandtes således i ikke mindre end 6,9 0/0 tuberkulose besætninger) som i antallet av tuberkulose dyr. For det sidste års vedkommende er dyreantallets tuberkuloseprocent ikke ubetydelig influeret av, at der i Smålenenes og Buskeruds amter er fundet utbredt tuberkulose i et par efter vore forhold meget store besætninger. Det vil av tabellerne sees, at,interesse for kvægtuberkulosens bekjeempelse er tilstede over det hele land i større og mindre utstrækning. Denne interesse er dels baseret på sundhetsmeessige principer, dels på økonomiske hensyn. Men interessernes fremme influeres i hoi grad av to omsteendigheter, nemlig på den ene side av dyrlægernes iver for sakens fremme og på den anden side kvægeiernes berettigede ønsker om mest mulig at undgå økonomisk tap ved kampens gjennemforelse. Angående disse forhold kan imidlertid henvises til budgetpropositionen (st. prp. no., hovedp. VIII 908, kap., s. 5) ang. bevilgninger til det civile veterinærvæsen.

27 7 Tabel III. Resultat av de offentlige kvæg-tuberkulinprøver i aret 907. (Compte-rendu sur le résultat des recherches faites chez le Mail par la tuberculine, pendant l' année 907). Amt (Département). a ;- g'l' Omsproite de besætninger. (Inoculations répétées). 0 Akershus Smålenene. Hedemarken. Kristians Buskerud. Jarlsberg og Larvik Bratsberg.. Nedenes... Lister og Mandal Stavanger... Sondre Bergenbus Bergen Nordre Bergenhus Romsdals... Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem l) Nordlands. Tromso.. Finmarken I Tilsammen ) Endel av disse prover og omprøver er bekostet av eierne selv.

28 8 Tabel IV. Resultat av de offentlige kvæg-tuberkulinprøver i årene (Compte-rendu sur le résultat des recherches faites chez le Wail par la tuberculine, pendant l'année ). Amt (De'partement). ts Antal dyrlæger pr. iste januar 907. (Nombre de vétérinaires). ;) x c,' Ct a) P.,,..,.i;...' Pi,) rcs rtz ga' *L' Smâlenene 806 Akershus 090 Kristiania Hedemarken. 98 Kristians 098 Buskeruds 66 Jarlsberg og Larviks 89 Bratsbergs 00 Nedenes 6 Lister og Mandals 008 Stavanger 8 Sondre Bergenhus 878 Bergen 7 Nordre Bergenhus 5 Romsdals 7 Sondre Trondhjem 78 Nordre Trondhjem 670 Nordland 0 Tromso 590 Finmarken Tilsammen I I

29 cl) asoluypacim god (saurndamail xnvaquv sap atqutoiv) asp amosiapun jultuv" Odd) aselinvogni. god ( saaup,avxa saiqvp sap a aqiuo A7) Jattiu -æsact apaamd -tuyay osounpactril god 9 ==.;0:==r-iNN=0. ==.. == ktta,==c,..,==n,7- OtcZt.C)),0---CqC,IcOCaG,ICacit --,-0G, :7 VD CO 00 VD CO cc G9 C9 VZ C.CZ CD CD Cr t-. CZ CO ::7 Cq OT et Cq C'Z Cq C,Z Cq r. r. rrt Nr-.0 DX.0 *,==at itt aa i = Cte ==,,, OkeNe:=0A_M=ate:=..d ci ci N..+MNN(NINCe: r-ca r-=00cc,. CiD ellr. VZ=VD CO -, cc,...v...=nncince:0009,,70,=!00 06 cc v; 7) G cc a`l' ci N cc cc Ó Cf' N c6 r-i op. ;. oct L. = ( s)unnalaqn,7 xnvuiquv sap a.tqutoiv) -Sp oppsuopun ruluty. (,9 cr) N=.6==c*=0=0Nr-i====.,-0 cc V osegnpaccal god iz' :;) kfi'cz GT: ci!) NN NAIZNL,"N Nr., N N kez CZ Cir) (sd)upuvxd saiqvp sap ammo v) sia.,tuin -wsoci apaaoad pluy IC0 N,.r.0000*.r.00 C`7-C0:7",etlxrDgC,00CYD cccc C`I ' ell CO -- CT, Jr. C7, 0 CS, C\ CÐ OD. 00 ql 'et! r. CO -. T to ci i Cq ci cccci-. CO 00 G\ cc CYD C 0 C\ r. 0 (X) CO r-i,5 C cc "- 'CM ci (7, r. VD CO VD r-i efl ci VD VD G\ Tod) = C:t.C::0'etill...I=CJ7, 0i = Nadqat"*. c :, C.0 Lc': ::7 ' Ci: C; asourmacim god pwi ;. cc cc cc cc CO C7J CO 00 C,. VD cc CO "TS cc C CO t.,cd Cq I"- C, "Fo eti CO GN G\cc CZ CD Cq. Cq,k CO CX) 6, - ( saunno.taqn xnvuquv sap ammo AT) aplosaapun fuluv :o cc,z. G\ 0 5.> (id d) god (samta!ma salqvp sap atquicoa ) Jaupri msaq apaaonl Ite:.==N=0(CC,=, C9ICADle:.0==, kri; C'. r: C; 0 C; r-7i ; r--== et I C cc C\ 00 0 Cq CO Jt-. VD 0 C? VD 0 CO cc VD C Cq 00 Gq Cq r. eti r. U0 VD Cq cc r. 0, CD Z r i.,......), ;-, -ct c 0 00, ;F: E? 0 t. t o - to g 7,. o,,..,,. 0 o co ) j, _rp :) O.) ; s., ci) pl g m.". 7.0) bppq p E, E,,,, Et cl 0 0,-, t. o g'i, 7, 7 riti gr.g.l.r.lt,..gzw,i(am" 7cḏt5tc:,A5 r50?,.0,:c5,8t8088 rn < W g Pci 0-.. A Z i-r 6' c/ P Zgt6ZZE-q E-

30 --. o r-.00() -osoinvoctn.0d.(saumnd,tagn xnvu,quv sap a.tqw,olv-) *alp alvsiapun muy. 00 ct) asorrupacinl.0d Sd?upttvxa sayqup sap aaqiuog) aoupi -xsact opaacucl ruluy 'Odd) asorupacinl.0d 0..eH L'. c':,a V: C:::, <=, f..:.0....i CD CD GOD 0 Cm: C: VI r.i CI :).dh... /... /... cr,...*.,. to 00 0 NV UZ r- Cg fd. er) Cg -. es) f0 CD r- C) uz C) up op,-.,, oo c) C),. 00 CD,i,.. CD OQ NV NV CD CO F. 0 NV Cg fd VZ Cg Cg CIO 00 OQ NV Cg ot i \ Cq.,,--,-. la I,- i I,- cis:: C *fib t"... cs> 0. :: Cg> 7.0 cis:. Ct ID=. =kgodi,x=.0.0 ',I N*I G ri N ri I 7. ri.--- to..,,,p cg CD CID Cg UZ OQ CD CO. Cg 00 CO Cg CD 00. Cg r-i c0,, Cg OQ UZ OT CD uz Cg I- UZ t- CD Cg r. VP r-i,-. Cg OQQ)== eq =... uz 0 <: C, COD Trn OP CO CO cq,- C> ke: Cg> lu.. GI:, kl: C:t t: C::.. GYZ u.. le:.0 ()..JH c, CI V: COD G kl: CZ - V: GOD kr: CD C, ir,..0 CI *it c) o c,,-- (s)un)to.tagn xnauyicv sap a.truoy) 'alp appsaapun [quy NO et) asoinaaactul.0d,t, Go. 0 cg cop CD t- OT CD CD t-. t--00 CD fd 0 CD 00 Cg CD OT Cg CD Cg CO Cg Cg uz N. GO -, Cg fd 00 ir.,,-. NM r- Cg CO r- Q; Co r, co Cq V. 'or-cq,,c,. 0. c,,--,c,i,,c\i to,..i e:. lit Ct: =,* 7:.* = =.,.. v. CM kl: Cn, Z.: r... CI lf: C.: C:D, IL,. CYt CO) CZ COD GI) :> v: - GOD Cr: I,. G N CI C, CY: CY:......,' v:. L.,. 7.0.(saaupavxa samvp sap awtqutox-) *.toniu -wsect oponeud relay Tod) asounvoquq..0d Crar-..=000m0Dr...,,Lor-.00mcq,...00,-,--,... koctzm ==,0=,-.co,ecgc000 Fl.Vic,z, V.,... COD %, COD.0. Cg> CZ GOD Cg> C7Z CZ.Cg> CD r-0 hit tn. COD CD ope...e...e..*clt CiON,0=W.0=,==.Me:NU.U.0,-. cq,---- c, GN IL,..6 CO CO co,, -(saunno.,taqn xnvicquv sap aaqutog) Lfp apiessiapun muy 0i' up OQ 00 CO fd Cg NV r- Cg CO UZ f0 CD NV CD CD 0 C),. NN 0 t- t- CO CO 00 CD NM N:ri r- CO,, cg Cg uz NV,, r.,. cg 00 r. r. CO 'Z 00 CO,i Co cq.--,,,,.., r., k*.('o c, d). cc IC.. V: IN. cy: IN. cir) V: CI C:> L'.. Ct, G, TO CI: ::, 7 :. ; oe vie.o...eisso c; N sari-ia.0qm -0d NN.0i,.Ni N cp --, CO,,,, [tt c; *(Sd)Uptli9Xd Sa/q),0 sap aaqutog).a.ouiu lmsact apaeold reply r....mi. VD C) r. Cg Cg CD CD f0 Cg r-i 0C Cg CD,JD f7) r. cq Fl CO -. t- r. r. r. Cg fo r. -..i.. r- r- r- r- CD 0'l,-.,-,,-. cq r, CO cyz,, pi cd E E w "P a) a) a) E E.,-, - ' Z - 0 cv a). CD rt M$ PI WO cl gid ba = Pi '.) 0.,- P., 0 0 co a) s 'ci, () (s),-, r.. o gm.c ;.mbotlo bidtp ÇA E-E- Q ci) 0 al et 00E-ItwOiND 7,pi, -w,s :,.,, ) ci) ca. I I. 0 c.. cp",ct :' 0 ;., g ;c:, ), ',,' p., ;,,, co ce 7,7, t -tr,l ittrw 0 of;!libez ugircl,c 7t5EE,.,.-...cd,t.'.,0,...;... gr I. 0 A At ca p., ci).:...,..;:s 0 ) C> cd cr, C> C> p, ; CL '''t ttl t=er '''D P Z CD CL Z Z g CO Z Z El

31 - o cz,--, (,9d) asoinvaqm. loci * (9un n ataqny xnvtu!uv sap a,cqutoy) *.ilp amosaapun may 0(/) asainvactul 0: xcti=:=oztzacccatir:ict..=c,tot=,. c i c),,, oi, : aifig, "-Ir..' rrr rt,0--...ez,ox=oco,0,z...z,-,acq (:-..,tit--- mk.om.z7z,mccci,,..0o=u0a,,,, e,c,loc\i,l0a,..,,.o = -z cqt- cq,,oc...-z..... cw. Go =..:tr0=0,==00,0.n00==.* '; :7.ál:7,:ic;c;cii; cs: c.0:,--ice: ce:c=c : ei, r- = ri CO C C,--,.(saau?,utvxa salqap sap a.cqutoiv) aautu -msect a pammd play 'NW) osoinvalinl.0 - (satqlndiltaqn? xnvulptv sap atquwat) alp al&isiopttn ireltly.00(0 asoinvocim 0 Æ - - (sammvxd samvp sap a,cquton) Jaulu msoct oponoid pixty asounpagril..0c,o,c). Cg CI 0' C) C% r-i TI Cg CT CO,---, 00 o to C% LO 0 CO C% CO CO 0 Cl ut C% CO CO cs) r-i eft 7, CO Cq C) CO,-. r... r.- C,ILTCT LO CO CO ==.v..,./.. :,*7-,:=MiClu-00,0. e Ct 0 Qtai GtOCtir.ir-7-N.Ttql-i Nr.=-WN riv-i -,pc7.,,, 0,,fliocn,c),..0.c.,, ,= -.0,TC),t,CT,--IWL--- cout.oct-,. 0,7ti 00 CT,-. 0ILT 00r-,,V=00,S),,,,,,, ctel.i.x==ctir..*,--img.=cigioie:n. -: e;vitc;cic.:c c;c;cill-,.: "-Id.' NGNIGC,...(r- -, r 00(n.00ko,,ezoomcnoo.,00,,t., CO r-i CO CO CO CO Cq,i, 0 Cq C% CO CO. -,,, CO,... CO CO t..=..,,0n,itu..=*=v:.=nin.litd.=, 0 c.c. clcaltri,...ir-init NO N=N ri,..o CO CO = *ti ri -... Cl c> lez cz 0 o 0., (saunna.taqn xnpuquv sap aaqucon) alp allpsiapten ruliry - Tocr) osoimijacini. locl OTCO.,FicT,M,--,,...,00cqt-t...,,ti,o,ocil...coco,I C0..,,,t,C7,,OC),--,t-c.O.,h, t-ctvct00e.0,t rct -i =00,-,-,==,9,tC, 0'.,),-,W. =N.No==NNty:ct,t,,,:ci ztocti. = e:,,:==c*,===00 -,m===,.. /...,. -N=C-,-. T-- y.- - c, CO 0,..., e:,... - (gd?uptuvxd Saipp sap aaqvuoiv) aauiu msact aponmici -uglify- 0* coi=w),locom 0 coiotto,,c=r-, Ocizcqr-im,tit---= cildlit-t-mio CO,--, ciztocq Jr c I o 0) E E a).... L.... rån cn p. i) ri) a) E E.. P-, ca 7d o o ww rcl , 0 bo. A '''.,, a5. w. rtrc..,. c:,,,, Pi PI w. -,- 7.,. rt bk tia tv t5 g;. f: HE rtci.) clpglg:'"cttracb) 7i 00i., co..,==.e.5,w,..-=0,= c 0 Ert ww ca, ce :c-al si5vv-v-it ) V rczgr'isl ar"w : 0 0.,gfit 00 g 0. cn-0:incompzgmzzip.a

32 CT, toc0 sop-.0qm..0d.(saunno.taqfl. xnvuquv sap ailcquto_at) Jafp apiosjapun irevay "COd) asoravacin..0d. (saaup,uvxa gamvp Sdp atqutoiv)...tanya -.mseq. opaaoad may OM.IN.OtNelki.==le:NGID== I,-(=,...LCICI,I N=k,-INNO zti - CI C, C5, CT (:) CT CiD r-a CC) CYZ CR) I.-. CC) C\ 00,7 r- 0' 0,.t.- C) CD CT CT ',V CC) C'T co CT CT GS) ccir. CT r- l cc,,m t-- r. con ez N Cot) cz N ie V: ehi c; Lz. ci aild: at: m= CNI CO e.0 GYZ c.ð..7,cz eð F- r- C\ ell Tod) aseqmpactuq..0d. (saunno.taqm xnvuquv sap a.squtog) avas.iapan miry Z GO C.,Cq cci ell C CD rn 00 -ccir- CYD r- GN -J r- cce ke:g::= el.i00.qc.atz eset; c,mcicesxlic5,-; aticicr: N ri N C.,ct- r-i CC CO CS, 0.I J ed CqC, - eti e - )-0 VI, CZ, aq CO 00 VZ cc,, tcz vz co cq,,, 0 C C r- Tod) asounvaqul lod t=i ci cc cc cc -cc i en cr cc aa N ri Gq..,... (8dMtWX9 Sdn7).0 sap mg/tau) Ian -u opaataid relay *Cod) asounpocinop.0c.(sau7no,tagn xnbuyun 8dp awlqutox) Jip opiosiapun. pluy (0 d) osounpaqui. (sapp,uvxa salqvp sap a.tqutog) staulu -Asoci opaamd imuy, cc t-,c'j C\I et) Ci'D cs;) 0", r-i cc _c k.cd Cr'D..:.0 r- Cq GYZ it-- C5, CD OT - CYZ ver-iir.==,...===.u-ictvzotencio,..cr Lcti ce cei t\i i ci> ri WZ C., r- cc C\ r- cc CYZ cc cc :,CZ 00 C-.. C", C\ t-- cg co to. CrD cc c, CT r-, r- '7CrZcc r- C C9 0, r. ir- tcceiieei ccce: 0 Ct, ( i.. ==,,,tr-n=c,),== ccif: CA C, r-i Or,,C C,C, CM 0 OD it,. 00 C9 CS) CT, r.,v C,,V C9.0 cc UT CT r-i C9 Cq CT (N ri) `,. '..... E/) ct) Z ED al E E..,,,,d. -cc) c., ct 7.:,,::: rz-,.. - g,-, 0 rg r.- a) rt r',z 0 te... te be g g C.) 0 7- ;- p 0 ED C.), () C) ;... - g re,-.. ''' g c) g rn.,,.,.rz be e tt " P. E-E= I - 7 ci) (,sa ct g pi, - ' c.0 o ti" e "'-',, 0 cdcz,-, ci; ) Z Qi-, (I, w w --(,-,w,,efif ( m mc,s 77-5 t rof- 7, r ar cs 7al E,b";-,clit,w. gtóog8t.',=., cc',wpcr-zp:ir--'clpv-gc/zze--p.,