Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Barndommen et fundament for resten af livet. En god barndom er tryg og er præget af trivsel, udvikling og livsglæde. I den gode barndom er grænsen imellem leg og læring der ikke. Børnene leger, når de lærer og lærer når de leger. Derfor indretter vi huse og omgivelser, så der gennem leg og aktiviteter bliver plads til nysgerrighed, undren, fordybelse, stimulering af motorik, fantasi og kreativitet. Vi har inspirerende fysiske rammer, hvor børnene langt hen af vejen har frihed til, selv at vælge. Vi skaber oaser, hvor børn og voksne i fællesskab kan grine, græde, fordybe sig, prøve verden af, Vi vægter, at der skal være tid til, at barnet kan være, hvor det er, og får en hjælpende hånd, til at udvikle sig. I dagtilbuddet sætter alle spor August

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord til LUP Status for handleplaner fra LUP Beskrivelse af dagtilbuddets værdier... 6 Troværdighed... 6 Respekt... 6 Engagement... 6 Anerkendelse... 6 Ligeværd... 6 Tryghed... 6 Omsorg... 6 Nærvær... 7 Dagtilbuddets mission... 7 Dagtilbuddets vision... 7 Handleplaner... 8 Profil: barndommen... 8 Overgang til Strandskolen... 9 Pædagogiske læreplaner Status og udviklingssamtaler Kommunikation Forældreinddragelse Evaluering Respekt for grænser I den nærmeste tid er der i ledelsesteamet fokus på nedenstående Tiltag der er taget i dagtilbuddet Vi forstår den narrative metode som Analyse redskab a la LP modellen Bilag Mødekalender for Rundt om Egåen

3 Forord til LUP 2012 Denne LUP regnes som et styrings og arbejdsredskab for dagtilbudslederen og ledelsesteamet i perioden fra september 2012 til september 2013 hvor næste udgave af den lokale udviklingsplan skal afleveres. Endvidere skal den bruges som en orientering til personale og bestyrelse. Flere af handleplanerne der er udarbejdet og skrevet i LUP for 2008, 2009 og 2010 samt 2011 arbejdes der stadigt efter. Enkelte af dem er i en opdateret version med i denne LUP. Den LUP der blev udarbejdet i 2008 var en beskrivelse af hvordan den røde tråd fra B og U udviklingsplan til dagtilbuddets udviklingsplan er. Endvidere var der beskrivelser af tanker om hvordan dagtilbuddet er bygget op og hvordan vi arbejder på det overordnede ledelsesmæssige plan. Dette års LUP kan opbygges omkring nogle af de ni strategier fra Børn og Unge udviklingsplan. Strategierne er Læring og udvikling, Rummelighed, Trivsel og sundhed, Forældreinddragelse, Ledelse, Organisation, Drift, Personale og Kommunikation ). Er du interesseret i vores tanker om de ni strategier kan de læses i den lokale udviklingsplan for I dette års LUP beskrives dagtilbuddets værdier, mission og vision. Disse beskrivelser er gengangere med ganske få ændringer fra LUP for Herefter en beskrivelse med status af arbejdet med handleplanerne fra LUP Derefter beskrives de handleplaner, som vi har fokus på i fremtiden herefter er der en overordnet beskrivelse af hvad vi vil lave handleplaner om gennem det næste år. Sluttelig er der vedlagt bilag med dagtilbuddets mødekalender. September 2012 Torben Pallesen Dagtilbudsleder Strandens dagtilbud 3

4 Status for handleplaner fra LUP 2011 Nedenstående er den øjeblikkelige status i arbejdet med handleplaner fra LUP MUS Denne handleplan udgår. Der er de seneste år afholdt MUS samtaler efter koncept fra Mercuri Urval. Husene fortsætter med brugen af materialet eller dele heraf. Overgang til Strandskolen Handleplanen er stadig aktuel. Der skal justeres på tegn og tiltag Samarbejdet om overgange for børn i der starter på Strandskolen er stadig i opstartsfasen, men da dagtilbuddet, nu er en del at lokaldistriktet omkring strandskolen, indgår samarbejdet for at skabe sammenhæng, som en mere naturlig del af lokaldistriktets fokus. Butterfly Handleplanen udgår. Dagtilbuddet har lavet et uddannelsesforløb, hvor vi uddanner alle pædagoger og enkelte medhjælpere i brugen af Butterfly konceptet. Vi har haft 2 pædagogiske ledere og 2 personaler på kurset, og de har været med til at tilrette kursusforløbes, så det passer til dagtilbuddets tanker og værdier. Der er fælles oplæg for alle personaler på fælles personalemøde d Derefter er der 4 dages kursusforløb fordelt over to perioder. De to første dage er sidst i november eller først i december Sidste to dage er i februar/marts Ledelsesteamet laver en handleplan for det videre arbejde med butterfly modellen i dagtilbuddet. Barndommen Den gode barndom er fundamentet, som vi bygger dagtilbuddet op om. Det skal være det, vi vil kendes på, og det vi efterlever i hverdagen. Derfor skal handleplanen om barndommen stadig være i fokus. Der skal laves nye- eller arbejdes videre med mål og tegn. Der skal nedskrives en fælles profil om, at Strandens dagtilbud vil kendes på det gode børneliv, samt at der skal være plads/tid til barndommen. Desuden skal der udarbejdes materiale, således at personer udenfor Strandens dagtilbud får kendskab til vores profil. Der skal mere gang i videndeling bland personalet om tilgang og arbejdsmetoder der holder gang i den gode barndom Vi har besluttet at arbejde med den Narrative tilgang som metode for at blive bedre til at fortælle forældre og hinanden om, hvad der sker i dagtilbuddet. Der er på et fælles personalemøde bl.a. blevet spurgt om; Hvilken historie vil du gerne fortælle om din arbejdsplads? Er der en historie du gerne vil lave om? Disse spørgsmål og andre arbejdes der videre med i husene. Pædagogiske læreplaner Den handleplan er flerårig og fortsætter. Der sker ændring i de perioder, hvor der over en to årig periode arbejdes med de enkelte læreplaner. I ledelsesteamet skal der fokus på hvordan børnemiljø, arbejdet med tosprogede og udsatte børn indskrives i læreplanerne. Status og udviklingssamtaler I dagtilbuddet vil vi arbejde videre med brugen af SUS materialet. Vi vil sætte fokus på hvordan modtagerne af materialet enten i børnehave eller på skolen bruger de overleverede informationer. 4

5 Kommunikation Denne handleplan er stadig meget aktuel. Tegn og tiltag kan justeres. Det kan være at handleplanen for kommunikationen omskrives eller medregnes i tanker om forældreinddragelse/ -information Vi har i enkelte huse hyret konsulenter udefra til at hjælpe med hjemmeside, BørneIntra og oplæring af personaler i brugen af BørneIntra Tiltag der er taget i dagtilbuddet Beskrivelsen er endnu aktuel, da det narrative bruges til dokumentation og information af forældre. Analyse redskab a la LP modellen er bl.a i brug når der udarbejdes arbejdshypoteser i arbejdet med Butterfly samt når der ellers arbejdes med udfordringer omkring det enkelte barn eller børnegrupper. 5

6 Beskrivelse af dagtilbuddets værdier Troværdighed Åbenhed og troværdighed betyder, at man kan regne med os. At vi gør det vi siger. At vi giver udtryk for det, vi mener. Børns tillid og positive udvikling afhænger af, om de er omgivet at ærlige og troværdige voksne, de kan regne med. Troværdighed betyder, at ord og handlinger er velovervejede, og at der er en linje i det, vi siger og gør. Der skal være en åbenhed om hensigter, holdninger og beslutninger Forældre og børn skal altid mødes med åbenhed og troværdighed. Respekt Respekt er en af grundstenene, når vi skal omgås andre. Det er vigtigt at have respekt for det enkelte menneske. Derfor skal vi i Rundt om Egåen vide, at vi skal respektere andre og vide, at vi har krav på respekt. Som voksen skal vi lytte og give plads til barnets reaktioner. Vi arbejder på, at der er respekt imellem de voksne. Da børnene bruger os som rollemodel. Når børnene ser, at der vises omsorg over for hinanden, man er hjælpsom, tager andre alvorlig, lytter til hvad der bliver sagt, respektere forskellighed osv. mener vi, at de efterligner vores eksempler. Engagement Engagement betyder viljen til at gøre en forskel. Engagement er at have lyst og vilje til at deltage i hverdagens relationer, arbejdsopgaver og i det store fællesskab. Der sker størst læring og udviklingsmæssigt flow med engagerede mennesker. Engagement smitter fra voksen til barn, fra barn til barn, fra barn til voksen og fra voksen til voksen. Engagement betyder, at vi investerer os selv, vores faglighed og vores følelser i arbejdet med børnenes trivsel og udvikling. Derfor er det vigtigt, at der er rum til, at vi voksne kan få lov til at fordybe os, i det vi brænder for. Vi skal være stole af det, vi foretager os i det pædagogiske arbejde med børnene. Det giver trivsel og engagement. Anerkendelse At blive anerkendt er at blive respekteret, som den person man er, for det man står for og mener samt for det arbejde man yder. Alle børn, forældre og personaler i dagtilbuddet skal mødes anerkendende. Anerkendelse af den enkelte er vigtig for at have et sundt og harmonisk børne- og arbejdsmiljø. Ligeværd Vi kommer alle med evner og ressourcer, som kan bruges i fællesskabet. Vi er bevidste om at alle ikke nødvendigvis er lige men altid skal behandles ligeværdigt. Vi ønsker at behandle hinanden, forældre og børn som medspillere for at gøre hverdagen så god og udbytterig som mulig. Det gør vi ved altid at se hinanden som ligeværdige i mening, ønske og handling. Ligeværd betyder, at der er en viden om klare kompetencefordelinger i dagens forskellige gøremål Tryghed Tryghed er en forudsætning for at barnet kan udvikle sig til et harmonisk menneske med selvtillid og selvværd. Tryghed skabes gennem nærværende voksne som gode rollemodeller. Tydelige voksne der viser vi kan være sammen på en måde hvor vi viser hinanden gensidig respekt. Åbenhed og ærlighed internt mellem personalet samt mellem personale og forældre skaber tryghed Omsorg At give / vise omsorg er en af kerneydelserne i en daginstitution. Vi arbejder med tre former for omsorg. Den fysiske omsorg med basale behov, den psykiske/følelsesmæssige omsorg og den sociale omsorg Når der er nogen, der drager omsorg for os, får vi selv overskud til at drage omsorg. 6

7 Når man giver børnene omsorg, lærer de at give hinanden og sig selv omsorg, og derved bliver de bedre til at indgå i et fællesskab. Derfor er det vigtigt at personalet har plads og overskud til at støtte op, hvor der er behov. Nærvær Børn har brug for nærvær og tæthed. Det er vigtigt, der er tid og plads til at tage sig af barnets umiddelbare behov. Når vi formår at være nærværende og give barnet noget at os selv, oplever det at være set. Derfor har børn krav på voksne, der er tilstede / nærværende. Dagtilbuddets mission Børn og Unge har uddelegeret til dagtilbuddet, at der gennem et tæt samarbejde mellem forældrene og personale skal laves et rummeligt læringsmiljø, hvor børn lever, trives, leger og lærer. For det enkelte barn skal der gennem årene ske en alsidig udvikling, så de bliver i stand til, at mestre nye ting på en bedre måde. Dagtilbuddet skal gøre børnene livs parate. For at leve op til foranstående har vi udarbejdet. Dagtilbuddets vision Strandens dagtilbud skal være et sted, hvor børn, forældre og personale føler sig velkommen. Strandens dagtilbud skal være et sted, hvor der er trygt og rart at være, og hvor børn og voksne er i bevægelse og udvikling. Strandens dagtilbud skal kendetegnes ved at der gennem et tæt og åbent samarbejde mellem personale og forældre skabes rum og rammer for børnene, således at de udvikler sig individuelt optimalt, imens de er i dagtilbuddet. Strandens dagtilbud skal kendetegnes ved, at der er et inspirerende og udviklende miljø, der er præget af imødekommenhed, åbenhed, plads til forskellighed, og hvor den enkelte har lyst til at påvirke og sætte spor. Strandens dagtilbud skal kendetegnes ved, at der er plads til barndommen og, at dagligdagen er præget af leg, relationer og fællesskab. Hvor der er plads til fordybelse og at se verden fra børnehøjde. Strandens dagtilbud skal kendetegnes ved at der udvikles et arbejdsmiljø, som fastholder og tiltrækker kvalificeret og kompetente medarbejdere. Strandens dagtilbud skal kendetegnes ved, at der er en anerkendende tilgang/kommunikation der præger dagligdagen 7

8 Handleplaner Profil: barndommen Sammenhæng / Status Tanken om en fælles profil for dagtilbuddet har været på tegnebrættet i et stykke tid. Ved kvalitetssamtalen orienterede vi om, at vi arbejder med en langsigtet plan om at Strandens dagtilbud skal kendetegnes ved det gode børneliv, og at der skal være plads/ tid til barndommen. Ledelsesteamet er ved at udarbejde og beskrive, hvad vi mener med det gode børneliv. For at sprede tankerne uden for ledelsesteamet og for at informere og involvere forældre og personale i debatten om et godt børneliv i Strandens dagtilbud, har vi afholdt fælles personalemøde og et fælles forældrerådsmøde samt emnet har været prioriteret på husenes personalemøder. Mål At dagtilbuddet får en fælles profil At profilen bliver kendt udenfor dagtilbuddet At forældre og personaler får viden om og deltager i debatten om barndommen og det gode børneliv i Strandens dagtilbud Tegn Vi vil se aktive medarbejdere, der giver deres holdning om det gode børneliv til kende Vi vil se forældre, der engagerer sig i debatten omkring det gode børneliv Vi vil møde forældre udenfor dagtilbuddet, der ved kontakt med husene er bekendt med profilen Vi vil se personaler, der fortæller/ viser hvad det gode børneliv er i praksis Vi vil se aktiviteter og tiltag, som fremmer det gode børneliv Vi vil se at den pædagogiske debat kommer på personalemøder Vi vil se formuleret tekst på vores hjemmesider Tiltag Ledelsesteamet afklarer hvad vi mener med det gode børneliv, og at der er plads til barndommen ved at emnet diskuteres på teammøder Det gode børneliv skal til debat på husenes personalemøde og forældrerådsmøder Der laves en beskrivelse til dagtilbuddets hjemmesider, der fortæller om det gode børneliv i Strandens dagtilbud Evaluering: Ledelsesteamet vil evaluere om ovenstående tegn ses Effekt: Der kommer debat i dagtilbuddet om det gode børneliv. Dagtilbuddets pædagogiske profil bliver mere kendt. 8

9 Overgang til Strandskolen Sammenhæng med Strandskolen Sammenhæng / Status Handleplanen er blevet meget aktuel, da dagtilbuddet ved strukturændringen i B og U i marts 2011 er blevet knyttet til lokalområdet omkring Strandskolen. Der kræves nu, at der sker et samarbejde mellem dagtilbud og skole Arbejdet omkring overgange mellem dagtilbud og skole er fortrinsvis sket ifht til Sølystskolen. For at påvirke overgangen for de børn, som skal starte på strandskolen, vælger vi at opprioriter samarbejdet med Strandskolen. Der afholdes månedlige møder mellem skoleleder og dagtilbudsleder. Flere mødefora er under opstart. Endvidere har personale fra dagtilbuddet deltaget i skolens pædagogisk rådsmøde og kommende skolebørn og personale har besøgt og brugt arealet og faciliteterne omkring strandskolen. Skolens ledelsesteam har været på rundvisning i dagtilbuddet. Der er afholdt et møde omkring erfaringsudveksling mellem skole og dagtilbud. Her deltog personale fra børnehaverne, der arbejder med de kommende skolebørn og en O klasses leder fra strandskolen. Vi har aftalt forskellige tiltag for at personale på strandskolen og de integrerede huse i dagtilbuddet skal få et større personligt kendskab til hinanden og de måder der arbejdes i skole og dagtilbud med, besøg i skole og institution med og uden børn, overlevering og tilbagemeldinger mm. Mål At der skabes bedre overgange for børn i dagtilbuddet, der skal starte på Strand skolen. At der bliver større samarbejde mellem personale, der arbejder med O. klasserne, og personale der arbejder med kommende skolebørn i dagtilbuddet. Tegn Vi vil se at tilbagemeldinger vedrørende bekymringsbørn bliver sat i system Vi vil se pædagoger der besøger strandskolens O. klasser med og uden børn Vi vil se O klasses ledere der besøger stor børns grupperne Vi vil se stor børns grupper der besøger Strandskolen. (O. kl., SFO, legeplads, bibliotek osv.) Vi vil se erfaringsudveksling om ønsker og forventninger til en skolestarter mellem skole og børnehaver. Vi vil se udvikling i samarbejdet om overgange Vi vil se børn der har større tryghed ved skolestart Vi vil se bruge af det afleverede SUS materiale til Strandskolen Tiltag Dagtilbudslederen tager initiativ til at pædagoger i husene og personale fra O. kl. kan samles til en snak omkring hvilke krav /forventninger, der er til et barn, der skal starte i skole, og hvordan samarbejdet kan formaliseres. Pædagoger fra husene skal besøge en O klasse uden børn for erfaringsudveksling Den pædagogiske leder i de integrerede huse skal organiserer, at der er tid og plads til at personalet, der arbejder med kommende skolebørn kan indgå i ovenstående samarbejde Evaluering: I ledelsesteamet vil vi drøfte hvordan samarbejdet med Strandskolen omkring overgange fungerer samt undersøge om tegnene kan ses. Evt indkaldes personale der arbejder med de kommende skolebørn til et evalueringsmøde. Vi undersøger skolens brug af SUS materialet Effekt: Børn og forældre der er trygge ved skiftet mellem dagtilbud og skole. Personale i skole og dagtilbud får bedre kendskab til hinanden og hinandens praksis. 9

10 Pædagogiske læreplaner Sammenhængen / status Børn lærer hele tiden, hvilket betyder at læring ikke kan opdeles i seks temaer. Læring er en proces i bevægelse. Læring skal ses som en dimension i hverdagslivet. Den hverdag som børn og voksne har med hinanden i institutionen, rummer elementer af natur, kultur, sprog, krop, socialt samvær og personlig udvikling. Det er der alt sammen hele tiden og er vævet ind i hinanden. Derfor er det nødvendigt at medtænke alle læreplanstemaer, når der f.eks. planlægges aktiviteter eller indretning af rum / legeplads mm. På nuværende tidspunkt er husene forskellige steder i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Nedenstående er hvorledes arbejdet foregår i Strandens dagtilbud fra august 2011 og to år frem. Ved udarbejdelse af de pædagogiske læreplaner bruges SMTTE modellen, som en skabelon. Endvidere bruges tegn og tiltag som er knyttet til materialet fra status og udviklingssamtaler. Husene har metode frihed til at opstille yderlige mål samt til at udarbejde egne tiltag for at opnå målene. Vi vælger over en periode på to år at arbejde med alle seks pædagogiske læreplaner. Dog ikke lige intenst med alle på samme tid. Vi vælger, at sætte ekstra fokus på og gennemarbejde den enkelte pædagogiske læreplan i en to måneders periode. Vi har bestemt at der i følgende perioder er specielt/ekstra fokus på enkelte pædagogiske læreplaner Oktober - november kulturelle udtryksformer og værdier Januar - februar naturen og natur fænomener April - maj sociale kompetencer Oktober - november barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Januar - februar 2013 krop og bevægelse April - maj sprog Mål At husene arbejder på samme tid med de samme læreplaner At der skal opstå større faglig bevidsthed blandt personalet At vi vil styrke den faglige refleksion At opnå systematisk i arbejdet omkring børnenes læring At vi skal styrke den enkelte pædagogs handlegrundlag og synliggøre værdien af fagligheden At sikre at vi kommer rundt om de seks læreplanstemaer over en 2 årig periode At forældrene får kendskab til arbejdet med de pædagogiske læreplaner Tegn Vi vil se personaler der er stolte og viser det frem Vi vil se læreplanerne på intranettet Vi vil se videbegærlige børn Vi vil se at forældrene viser interesse i Vi vil se aktiviteter indenfor det fokus område der arbejdes med Vi vil se personaler der udarbejder dokumentation Vi vil se personaler der trives og udfordres i arbejdet med temaerne Tiltag Der udarbejdes projekt på tværs af husene Der bruges ens evalueringsmetode 10

11 Der skal igangsættes udveksling af viden på tværs af husene De pædagogiske ledere skal planlægge således at personalet får tid til at udarbejde og evaluere de enkelte temaer. Der skal igangsættes uddannelse af personalet i brugen af SMTTE modellen Personalet skal have mulighed for at udvikle viden omkring den enkelte pædagogiske læreplan Fællesmøder med udveksling af viden/ erfaring ekstern/ intern Arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal synliggøres overfor forældre Ledelsesteamet vil inden opstarten af en periode drøfte/videndele omkring den pædagogiske læreplan som skal i fokus Ledelsesteamet vil efter hver periode evaluere hvordan arbejdet med den pædagogiske læreplan forløb Evaluering Dagtilbudslederen er ansvarlig for at ledelsesteamet evaluere på arbejdet med de pædagogiske læreplaner på heldagsteammødet i juni måned 2012 og 2013 Ledelsesteamet Udveksler erfaring/ gode tips på teammøder inden opstart af og efter forløbene i husene. Effekt for barnet? Ved at personalet udarbejder en overordnet plan for læring, er der et fælles udgangspunkt med et målrettet fokus. Vi ser personaler, der vil noget med deres arbejde. Personaler der har fokus på barnets læring og udvikling. Ved at arbejde med pædagogiske læreplaner er der mulighed for at komme hele vejen rundt om barnets udvikling. Barnets hverdag bliver mere overskuelig og forudsigelig. Vi ser børn, der er klar til at lære og komme i udvikling. Vi ser børn, der får større viden og ønsker at få mere fyldt på. 11

12 Status og udviklingssamtaler Sammenhæng / Status Vi har valgt at anvende statusudviklingssamtaler som materiale til brug ved forældresamtaler. Fra august 2009 har vi brugt materialet i samtaler, når barnet er på vej mod de 3 og på vej mod de 6 Materialet er baseret på barnets færdigheder og kan ikke stå alene som redskab for forældresamtalerne, derfor er det vigtigt at personalet udover SUS får inddraget og beskrevet barnets relationer og trivsel i samtalen. Vi vælger at lave mundtlige aftaler med forældrene og derved undlader vi at bruge skemaet aftaler med forældre og personale. Vi anbefaler at forældrene videregiver materialet ved overgange til anden institution /skole Mål Forældre skal tilbydes ens samtaleform Forældrene skal møde forberedt til samtalen Personalet skal opnå et mere systematisk kendskab til barnets udvikling/ trivsel og færdigheder i hjem og institution Personalet skal have en fælles måde at holde samtaler på Samtalerne skal skabe samarbejde mellem forældre og personale, så vi sikrer, at vi kommer rundt om det hele barn, og møder det ved nærmeste udviklingszone Tegn Vi vil se faglig debat i hverdagen og på møder omkring barnets færdigheder, udvikling og trivsel Vi vil i hverdagen se forældre og personale med større fælles bevidsthed, om hvordan vi støtter og hjælper barnet i dets udvikling og trivsel i hjemmet og institutionen Vi vil se forældre, der er velforberedte og deltager aktivt i samtalerne Vi vil se at den viden som personalet har tilegnet sig bliver brugt i den pædagogiske praksis med udgangspunkt i barnets ressourcer Tiltag Pædagogerne skal oplæres i brugen af materialet De pædagogiske ledere er ansvarlige for at der er tid til forberedelse og afholdelse af samtalen De pædagogiske ledere er ansvarlige for at der skabes rum og tid til videndeling personalet imellem Forældrene skal introduceres til materialet inden brugen Evaluering Dagtilbudslederen er ansvarlig for at ledelsesteamet får evalueret ovenstående 2 gange årligt. Hertil bruger vi vores egen udviklede evalueringsmetode. Arbejdet med status udviklingssamtaler evalueres 1 gang om året på husenes personalemøder. Vi vil sætte fokus på hvordan modtagerne af materialet enten i børnehave eller på skolen bruger de overleverede informationer. Effekt for barnet? Krav og forventninger til barnet er ens i hjemmet og institutionen. Barnet oplever sammenhæng mellem hjem og institution Barnet belyses og anerkendes for alle dets kompetencer Der skabes et fælles kendskab til barnet, når materialet bruges i overleveringen mellem vuggestue og børnehave. 12

13 Kommunikation Sammenhæng / Status Forældre ser/ oplever deres barns hverdag i dagtilbuddet i ganske små brudstykker. Det sker i hente og bringe situationen, som er ganske få minutter af et barns dag i huset. For at skabe mere helhed omkring barnet mener vi, det er vigtigt at informere forældrene om, hvad der overordnet sker i deres barns hus, samt hvad der sker for det enkelte barn i dagligdagen. Dagtilbuddet er ved at indføre brugen af Børne Intra og vil med tiden gerne informere forældrene om husenes dagligdag ad den vej. Derfor vælger vi at lave tiltag som højner kommunikationen og informationen rundt i dagtilbuddet. Mål At forældre får større indblik i husets hverdag At de pædagogiske ledere begynder at bruge BørneIntra i kommunikationen med forældrene At hjemmesiden i BørneIntra bliver en aktiv del at informationen om dagtilbuddet Tegn Vi vil se personaler der bruger BørneIntra Vi vil se forældre der har større indsigt i deres barns hverdag/hus Vi vil se personaler som bliver bedre til formidle viden og pædagogiske tanker gennem den daglige kommunikation med forældrene Tiltag Internt i husene skal personalet videndele omkring egen udvikling om formidling af viden og pædagogiske tanker til forældrene. Torben skal sørge for at få gang i hjemmesiden så den beskriver hverdagen for dagtilbud og de enkelte huse. På P møder i husene tales der om hvordan formidlingen af hverdagen kan optimeres Evaluering Dagtilbudslederen er ansvarlig for at få evalueret ovenstående inden juli Hertil bruger vi vores egen udviklede evalueringsmetode. Ledelsesteamet Ledelsesteamet skal videndele omkring brugen af BørneIntra og om hvordan personalets kompetencer omkring formidling kan øges. Effekt Der er en mere anerkendende og bevidst kommunikation fra personalegruppen til forældrene. Brugen af BørneIntra giver mulighed for at synliggøre dagligdagen for forældrene. 13

14 Forældreinddragelse Sammenhæng / Status I sidste forældretilfredshedsundersøgelse scorede dagtilbuddet lavt i spørgsmål om forældrenes inddragelse i deres barns læring og trivsel samt forældrenes inddragelse i beslutninger vedrørende dagtilbuddet. En af afdelingerne har lavet en mini spørgeundersøgelse i maj 2012, hvor forældrene blev bedt om at svare mere uddybende på spørgsmålene. Bl.a: føler du dig nok inddraget i dit barns læring / trivsel, føler du dig nok informeret om dit barns trivsel/ læring, hvor vil du inddrages mere i dit barns læring/trivsel. Forældrene svarede, at de gerne vil have mere information om hverdagen samt mere sparring omkring deres barns udvikling og trivsel. Forældrene er ikke interesseret i at gå ind over den pædagogiske faglighed. Derfor har vi i den nærmeste fremtid valgt at have fokus på at udvikle sparring om barnets trivsel/læring i samarbejde med forældrene samt arbejde med at forældrene får mere information om hverdagen. Mål At der skabes mulighed for at højne sparring med forældrene om deres barns trivsel og læring at der arbejdes med at højne informationen om hverdagen til forældrene Tegn Vi vil se at der sker en proces hvor forældrene oplever at de får mere information om hverdagen. Vi vil se at forældrene får mere sparring om deres barns trivsel/ læring Vi vil se videndeling mellem de pædagogiske ledere Vi vil se at forældreråd/ bestyrelse/ personale involvere sig i debatten om emnet Vi sil se at dagtilbuddet arbejder med samme fokus Tiltag Vi vil fastholde hinanden i at opstille arbejdshypoteser i fht at være nysgerrig i processen Vi vil holde fokus oplæg i teamet Vi vil give hinanden løbende information Vi vil inddrage samarbejdsudvalget De pædagogiske ledere skal sammen med personale og forældreråd udarbejde handleplaner om arbejdet med at højne sparring og information om dagligdagen Vi vil inddrage bestyrelsen i debatten I ledelsesteamet vil vi sætte os ind i forvaltningens mål / formål med forældresamarbejdet Evaluering Ledelsesteamet vil evaluere om ovenstående tegn ses ved brugen af praksisfortællinger Effekt Vi vil se forældre der får et dybere kendskab til deres barns hverdag i dagtilbuddet. Vi vil se børn der pga af sparring mellem forældre og personale får optimale muligheder for udvikling Vi vil se robuste børn som hen af vejen er med til at opfylde 95% målsætningen 14

15 Evaluering Sammenhæng / Status Under kvalitetssamtalen talte vi om praksisfortællinger kunne bruges som evaluering af f. eks læreplanstemaerne. Billeddokumentation og praksisfortællinger bruges allerede som dokumentation, men i nuværende form er praksisfortællinger ikke brugbare som evalueringsmetode Vi vil i den kommende tid arbejde med at forandre brugen af praksisfortællinger, så de kan bruges som evalueringsmetode Mål At praksisfortællinger kan bruges som evalueringsmetode i vores læreplanstemaer At dagtilbuddet bruger den samme evalueringsmetode Tegn Vi vil se at vi bliver bedre til at evaluere på læreplanstemaerne Vi vil se videndeling mellem de pædagogiske ledere således at brugen af og viden om udviklingen af evalueringsmetoden i dagtilbuddet vokser Tiltag Vi vil generere ny viden ifht læreplanerne, som gør os i stand til at ændre / videreudvikle pædagogisk praksis Vi vil skabe et refleksionsrum til evaluering af læreplanstemaerne. Skal / kan vi ændre indikatorerne i læreplanerne således, at det giver mere mening, når der skal evalueres Vi vil videndele med fokus på det der lykkes I ledelsesteamet vil vi samle praksisfortælling i forhold til mål opfyldelse efter hvert læreplanstema I husene skal der efter hvert læreplanstema udarbejdes praksisfortællinger Evaluering Efter hvert læreplanstema vil ledelsesteamet gennemarbejde de udarbejdede praksisfortællinger for at berige hinanden ifht mål Effekt At praksisfortællinger viser sig at kunne bruges som dokumentation og evalueringen af læreplanstemaerne 15

16 Respekt for grænser Sammenhæng / Status Ved kvalitetssamtalen blev vi opmærksomme på at dagtilbuddets beredskab omkring Respekt for Grænser ikke var helt optimalt. Vi scorer i mindre grad ved uddeling af pjecer til forældrene. Da pjecer om respekt for grænser findes som pdf filer og kan downloades på kommunens hjemmeside, vælger vi at informere forældrene om hvor disse findes. Endvidere vælger vi, at lave denne handleplan for at udarbejde en beskrivelse af, hvordan vi i dagtilbuddet arbejder med respekt for grænser. Mål At medarbejderne i dagtilbuddet skal vide hvordan de skal håndtere / agere i sager hvor kollegaer /medarbejdere mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn At forældrene skal være informeret om handlemuligheder i fht mistanke om krænkelser mm. Tegn Vi vil se personaler der er bevidste / afklarede omkring egen handling ved forældrehenvendelser om krænkelser af børn Vi vil se personaler, som er klar over hvilke risikofaktorer hos børnene, de skal være opmærksomme på Vi vil i næste kvalitetsrapport have besvarelsen I høj grad ved alle spørgsmål omkring Respekt for grænser Tiltag Vi vil se videndeling i ledergruppen om, hvordan der formidles / arbejdes med respekt for grænser Vi vil informere forældrene via opslag i husene, brug af dagtilbuddets hjemmeside, informere nye forældre ved opstart, emne tages op i forældreråd, Den pædagogiske leder skal informere nyt personale om handlemuligheder Den pædagogiske leder skal en gang om året have emnet på et personalemøde. Ikke kun for at tale om seksuelle krænkelser men også om den almene respekt for barnets integritet Den pædagogiske leder skal informere forældrerådet om at personalet arbejder med respekt for grænser. Det bevirker at det kommer i referat med hotline nr mm Orientering om hvor forældre kan finde pjecer mm skrives på hjemmesiderne Evaluering En gang om året tages emnet op i ledelsesteamet. Ser vi de tegn vi har opstillet Hvordan har vi arbejdet i husene det forgangne år, og hvilke tiltag / ændringer vil vi tage i den kommende tid. 16

17 I den nærmeste tid er der i ledelsesteamet fokus på nedenstående. Vi vil udarbejde handleplaner om flere af nedenstående emner hvordan kan vi i 0 6 års institutionerne arbejde for at 95% målsætningen opnås hvordan børnemiljø, arbejdet med tosprogede og udsatte børn indskrives i læreplanerne hvordan arbejder vi på at videreudvikle funktionen som DTL og pædagogisk leder i Strandens dagtilbud således at det stadigt er en attraktive arbejdspladser for DTL og pædagogiske ledere hvordan teammøderne kan udvikles/ændres, således at der bliver tid til debat, diskussion og videndeling om oplæg og læst materiale hvilke samtaler holdes der i husene. Er det vi tilbyder i tråd med, det forældrene ønsker? Udarbejdelse af samarbejdsaftale med PPR ( psykolog) Arbejde med forældre inddragelse i hverdagen Fællesskaber for alle Aktiviteter på tværs af husene for kommende skolebørn i dagtilbuddet Fastholdelse af brugen af Butterfly efter kursets afslutning Hvordan masserer vi kvalificeret selvbestemmelse ind i dagtilbuddet Hvordan kan vi opnå gode arbejdsvilkår for personalet/pædagogiske ledere med de store udsving i børnetal 17

18 Tiltag der er taget i dagtilbuddet I ledelsesteamet har vi den sidste tid arbejdet med at tænke dele af de systemiske værktøjer om den narrative metode og LP model ind i arbejdet i dagtilbuddet. Vi vil fremadrettet arbejde hen imod at få indskrevet tanker fra disse værktøjer i kommende handleplaner samt holde gang i brugen af dem i det daglige arbejde i husene. Alle dagtilbuddets pædagoger har deltaget i et tredages kursus med hovedoverskrift. Inklusion og inklusionsforståelse i et kropsligt og narrativt perspektiv. Her blev de introduceret for teori om den narrative metode og en LP analysemodel. Endvidere har vi haft en fælles personalemøde, hvor vi modtog undervisning samt fik råd om brugen af værktøjerne i det videre arbejde med emnet i husene. Vi har i dagtilbuddet besluttet, at vi vil bruge den narrative metode som redskab. Narrative samtaler handler om, hvordan vi skaber positive responser i verden. Vi vil arbejde med a skabe gode samtaler i den professionelle sammenhæng ifht til forældresamarbejde, i arbejdet med børnene og personalegrupperne. Vi vil bruge den gode historie til at beskrive barnets hverdag Vi forstår den narrative metode som Narrativ er det engelske ord for historiefortælling. Den grundlæggende forståelse der ligger bag bygger på: At mennesker er meningsskabende væsner At meningen i en begivenhed ikke er givet af sig selv, men skabes som et led i en aktiv fortolkningsproces Er struktureret tidsmæssigt Bygger på et ønske om at se verden med flere lupper / kompleksitet At fortællinger skabes og vedligeholdes i social interaktion At fortællinger er en udøvende magt At vi må skabe alternative fortællinger, hvis vi vil forandre Den narrative: ønsker at bevare kompleksiteten og skaber så mange betydnings-tolkninger som muligt fortællingen skærper hukommelsen og selektionen Organisationsudvikling i den sammenhæng: At forfatte fortællinger i den retning, som vi ønsker udviklingen skal følge Gyldigheden er til stadig forhandling Analyse redskab a la LP modellen. Fra tankerne om LP modellen bruger vi en systemisk analysemodel med fokus på kompleksitet og interaktion. Den bruges til en systematisering af pædagogiske problemstillinger. Modellen kan udvikle bedre mulighed for læring og udvikling samt reducere adfærdsproblemer. Ved at bruge modellen får man forståelse af, hvad der udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer hos et barn eller en gruppe børn. Modellen fordre at man skal se på udfordringen ud fra individ perspektiv, aktør perspektiv og kontekst perspektiv. Individ perspektivet: med fokus på barnets forudsætninger, hjemmeforhold, skader, vanskeligheder og styrke Aktør perspektivet: med fokus på barnets virkelighedsopfattelse og mestringsstrategier. Barnet som aktør i eget liv. Kontekst perspektivet: med fokus på læringsmiljøet, kulturen og pædagogikken. 18

19 Tanker og strategi bag LP analysemodellen Det er de personer, der er i det sociale system, der kan ændre de opretholdende faktorer Fokus på både gennemførsel og resultat Loyalitet overfor beslutninger: har vi gjort som vi aftalte og har vi opnået det vi ønskede? Tiltag skal gennemføres som aftalt gensidig forpligtigelse Hvis tiltagene er gennemført som aftalt og resultatet ikke er opnået, er det nødvendigt med revidering Tiltag skal være fagligt forankrede væk med synsning ind med forskningsbaseret viden og erfaring Det er de voksnes ansvar at der sker forandring Tiltagene skal hav en dimension, der gør at der er effekt indenfor 3 4 uger. Skabelon af LP modellen til analyse af opretholdende faktorer Vejledning i brug af LP modellens skabelon 1. Find den problemstilling I vil blive klogere på og beskriv den kort i den midterste cirkel. 2. Hjælp hinanden med (som brainstorm) at indkredse den mulige opretholdende faktorer der kan være i spil og skriv dem ind i cirklerne omkring midten. Start hver sætning med: Gad vide 3. Undersøg om I er omkring opretholdende faktorer, som er knyttet til: individperspektiv, aktørperspektiv og kontekstperspektivet. 4. vælg den/ de opretholdende faktorer, som I mener er vigtigst at undersøge i første omgang. Aftal hvordan/ med hvilke metoder I vil undersøge det! 19

20 Bilag Mødekalender for Rundt om Egåen Møde for arbejdsmiljøgrupper og Torben Møderne afholdes fra kl i Torben s kontor I 2012 Uge 43 torsdag d. 25. oktober I 2013 Uge 11 torsdag d. 14. marts Møder i samarbejdsudvalget Møderne afholdes fra kl i Torben s kontor I 2012 Uge 35 tirsdag d. 28. august Uge 48 tirsdag d. 27.november I 2013 Uge 9 tirsdag d. 26. februar Uge 20 tirsdag d. 14. maj Fælles personalemøder I 2012 Uge 38 onsdag d. 18. september fra kl (For alle ansatte. Valg til bestyrelse mm) I 2013 Uge 19 tirsdag d. 7. maj fra kl (fælles møde for pædagoger) Valg til forældreråd og bestyrelse I 2012 Uge 36 Her er der forældremøde med valg til forældreråd mm Forældrerådsmøder I 2012 Uge 39 og 44 I 2013 Uge 8 og 20 Fælles forældrerådsmøde 2012 Uge 47 tirsdag d. 20. November kl Stue- / gruppe- / husmøde Der opfordres til, at de så vidt muligt afholdes i dagtimerne. Bestyrelsesmøder På Torben s kontor kl I 2012 evt Uge 34 august (afgående) Uge 41 tirsdag d. 9. oktober Uge 49 onsdag d. 5. december I 2013 Uge 10 torsdag d. 7. marts Uge 24 tirsdag d.11. juni 20

21 Personalemøder i husene I 2012 afholdes de i uge 33, 38(se fælles p møde), 43 og 48 I 2013 afholdes de i uge 2, 6, 14 og 22 Mindst to af møderne skal afholdes således, at der kun deltager pædagogisk uddannet personale. Pædagogiskdag Vi holder hele pædagogiske dage i Åkanden d Åtrolden d Julsøvej d Pilehuset d Ved Åen d Dvs. at der er lukket i huset mens børnene passes hjemme eller i et af de andre huse. Teammøder for pædagogiske ledere torsdag i ulige uger fra kl