Opdateringen af SAM-K ( ) bygger på:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:"

Transkript

1 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette notat gennemgås resultaterne af opdatering og aktualisering af det lokale samfundsregnskab (SAM- K) for og LINE s fremskrivning af den økonomiske udvikling for regioner for hvert af årene samt 2020 og 2024 (tilsammen benævnt BASISversion_feb2011). Opdateringen af SAM-K ( ) bygger på: Endeligt nationalregnskab for hele landet opdateret med data for 2007 (Nationalregnskabskontoret i Danmarks Statistik) og med foreløbige tal for 2008 og 2009 (Statistikbanken). (se under BASISversion_feb2011\ALFRED\DATAinput_SAM-K\VareBalanceData (TA)) Kommunefordelte regionale regnskaber (KRNR) endelige data 2006, foreløbige (se under BASISversion_feb2011\ALFRED\DATAinput_SAM-K\KRNRdata) Personregisterdata for 2008 (som i Danmarks Statistikbank delvis henregnes til 2009) (se bl.a. under BASISversion_feb2011\ALFRED\DATAinput_SAM-K\PersRegU0data) Danmarks Statistiks befolkningsdata pr. 1. januar 2010 (indgår som ultimo-folketallet for 2009) DREAM-data for antal arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken for (alle 4. kvartal) og 2010 (3. kvartal), som benyttes til at opregne beskæftigelse, arbejdsløshed og arbejdsstyrke (RAS) fra 2008 til 2009 (4. kvartal) og fra 2009 til 2010 (3. kvartal). (se under BASISversion_feb2011\ALFRED\DATAinput_SAM-K\DREAMdata) Fremskrivningen med LINE for 2010 og fremefter bygger på: Fremskrivning af hele landets økonomiske udvikling med ADAM (se under BASISversion_feb2011\ALFRED\ADAM), som baserer sig på finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 for 2011 og I fremskrivningen er indlagt trends i o Eksportens sammensætning på varegrupper, således at serviceeksport vinder relativt frem, mens eksport af landbrugsvarer og basale industrivarer relativt får mindre vægt o Udviklingen i erhvervenes arbejdsproduktivitet (det omvendte beskæftigelsesindhold), således at arbejdsproduktiviteten (beskæftigelsesindhold) inden for landbrugs- og de basale industrierhverv vokser relativt hurtigere og relativt langsommere inden for privat og offentlig service Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra maj 2010 samt befolkningsdata pr. 1. januar 2010 (indgår som ultimo-folketallet for 2009) National (ADAM-fremskrivning) af modellens eksogene variabler, bortset fra o Kommunefordelte trends af erhvervsbeskæftigelsens sammensætning på køn, alder og uddannelse for perioden 2000 til 2008 o Kommunefordelte trends i pendling mellem arbejdssted og bopæl for perioden 2000 til 2008 DREAM-data vedr. arbejdsløshed for 2010, som forudsættes videreført til 2011

2 Korrektion af udviklingen i det individuelle offentlige forbrug med demografisk udvikling 1 1 Det bemærkes, at det ved fremskrivningen af det offentlige forbrug fortsat anvendes produktionskommunen (f.eks. sygehuskommunen) og ikke bopælskommunen (f.eks. patientkommunen), hvilket kan give mindre valide fremskrivningsresultater for så vidt angår den offentlige sektors udvikling.

3 1. Landets økonomi fremskrevet med ADAM 2. Udgangspunktet for fremskrivningen af den regionale og lokale økonomiske udvikling (med LINE 3 ) er en fremskrivning af den samlede danske økonomi med ADAM-modellen. Hvis der tages udgangspunkt i arbejdsmarkedet tegner ADAM følgende billede: Figur 1.1.a & b Udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse (a) og arbejdsløshedsprocent (b) fra 1998 til 2016/20/ Figur 1.1.a Arbejdsstyrke og beskæftigelse fra 1998 til ,0 Figur 1.1.b Arbejdsløshedsprocent fra 1998 til , , ,0 3, Arbejdsstyrke (mio. kr./1000) Beskæftigelse (1000 personer/1000) 2,0 1,0 Arbejdsløhedsprocent ,0 Det fremgår, at både beskæftigelse og arbejdsstyrke voksede markant fra 2004 frem til Arbejdsstyrken steg med ca fra til Samtidig voksede beskæftigelsen med ca fra til , dvs. endnu mere end arbejdsstyrken. Som følge heraf faldt arbejdsløsheden fra ca helt ned til et historisk lavt niveau på omkring 2% af arbejdsstyrken eller ca i Med krisen er beskæftigelsen faldet med ca til godt i 2010, som frem til 2024 forventes stort set uændret. 2 Detaljerede resultater af ADAM-fremskrivningen kan ses i brugersystemet ALFRED under BASISversionOKT2010\ALFRED\ADAMfremskrivning 3 LINE er en lokal- og interregional økonomisk model med kommunen som økonomisk enhed. LINE er en makroøkonomisk model, hvor beskæftigelsen bestemmes af produktion, som bestemmes af efterspørgslen f.eks. eksport til udlandet, eksport til andre kommuner og efterspørgsel fra kommunen selv. Produktionen bestemmer hvad tjenes (bruttoværditilvæksten, primærindkomsterne, skatter og disponible indkomster). Arbejdsløsheden bestemmes af beskæftigelsen men også af arbejdsstyrken, som angiver hvor mange af de enkelte kommuners befolkning, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken er bestemt af befolkningen. En nærmere dokumentation af LINE findes flere steder: For det første gives i brugervejledningens kapitel 2 en beskrivelse af LINE, som model til fremskrivning og konsekvensberegning. En grundigere mere teknisk beskrivelse af modellen er givet i Madsen et al samt Madsen & Jensen-Butler (2005).

4 Arbejdsstyrken forventes at være uændret ca med en svag stigning frem til Arbejdsløsheden forventes således at være konstant godt eller ca. 4% frem til 2016 og faldende til 3,5% i Udviklingen i arbejdsstyrken er ikke alene en funktion af konjunkturerne krisen og den efterfølgende forventede stabilisering men også af den bagvedliggende demografiske udvikling: Figur 1.2.a Befolkning, arbejdsstyrke, pensionister mv. fra 1998 til 2024 Befolkning (mio. kr./1000) Folkepensionister uden for arbejdstyrken (mio. kr./1000) Førtidspensionister (mio. kr./1000) Uden for arbejdsstyrken, som ikke er førtidspensionister (mio. kr./1000) Arbejdsstyrke (mio. kr./1000) Skatteydere - personer med skattepl.indk. større end nul (mio. kr.) Det fremgår, at befolkningen vil vokse fra i 2010 til i 2016 (jf. figur 2.a). Arbejdsstyrken forventes i samme periode at være svagt voksende fra i 2010 til ca i Antal personer uden for arbejdsstyrken vokser fra ca i 2010 til i 2016 svarende til at forsørgerbyrden vokser (se figur 2.b). Især vokser antallet af pensionister fra knap i 2010 til godt i 2016.

5 Figur 1.2.b Andel i arbejdsstyrke, pensionister mv. fra 1998 til ,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Folkepensionister uden for arbejdstyrken (mio. kr./1000) Førtidspensionister (mio. kr./1000) Uden for arbejdsstyrken, som ikke er førtidspensionister (mio. kr./1000) 0,0 Det fremgår, at befolkningen vil vokse fra i 2010 til i 2016 (jf. figur 2.a). Arbejdsstyrken forventes i samme periode at være svagt voksende fra i 2010 til ca i Antal personer uden for arbejdsstyrken vokser fra ca i 2010 til i 2016 svarende til at forsørgerbyrden vokser (se figur 2.a). Især vokser antallet af pensionister fra knap i 2010 til eller fra godt 14% i 2010 til godt 15% af befolkningen i Udviklingen i beskæftigelsen er trukket af udviklingen i produktionen, som igen drives af udviklingen i efterspørgslen: Figur 1.3 Anvendelse fordelt på komponenter 1996 til ,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 Råvareforbrug (mio. kr.) Privat forbrug (mio. kr.) Offentligt forbrug (mio. kr.) Bruttoinvesteringer (mio. kr.) Eksport til udlandet (mio. kr.) Anvendelse i alt (mio. kr.)

6 Ændring i Procent Det fremgår, at efterspørgslen (i mængder) vokser med ca. 4% fra 2010 til 2011, lige som udviklingen fra 2012 og fremover forventes at være normaliseret. Det er især en positiv udvikling i eksporten til udlandet og i investeringerne, som har drevet det gryende opsving. Udviklingen i 2011 og fremefter forventes igen at udvise et mere normalt vækstmønster med en relativt kraftig udvikling i eksporten og vækst i investeringerne og en relativt svag vækst i det private forbrug. Der forventes en svagere udvikling i det offentlige forbrug i hele perioden. Udviklingen i efterspørgslen fører til ændringer i produktionen. Ændringerne i produktionen fører igen til ændringer i beskæftigelsen: 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0 Figur 1.4 Ændring i produktion, beskæftigelse og beskæftigelsesindhold Produktion Beskæftigelse Beskæftigelsesind hold -4,0-6,0-8,0 År til År Det fremgår, at produktionen falder med 7% i I 2010 forventes en positiv vækst på 1%, mens væksten de efterfølgende år ligger på 2%. Beskæftigelsen falder med 2% i både 2009 og 2010, hvorefter beskæftigelsen er nogenlunde uændret fra 2011 og frem til Sagt på en anden måde falder beskæftigelsesindholdet af produktionen (eller den omvendte produktivitet) med ca. 4% fra 2009 til 2010 (svarende til en stigning i arbejdsproduktiviteten på 4%) og herefter med godt 2% fra 2011 og fremefter (svarende til en stigning i arbejdsproduktiviteten på i gennemsnit godt 2%). Med en stigning i produktionen på 2% og et fald i beskæftigelsesindholdet på knap 2% forventes beskæftigelsen at være stort set uændret frem mod Ser man på udviklingen i beskæftigelsesindholdet inden for hovederhverv, tegner der sig følgende billede:

7 Figur 1.5 Beskæftigelsesindhold for erhverv 1996 til ,0 140,0 120,0 100,0 80,0 Primær erhverv Industri Bygge- og anlægsvirksomhed 60,0 40,0 Det fremgår, at det især er beskæftigelsesindholdet i industrien, som falder med godt 10% frem til Omvendt falder beskæftigelsesindholdet inden for offentlig service kun med ca. 5%. Det betyder, at beskæftigelsen fordelt på erhverv forventes at udvikle sig således: 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 Figur 1.6 Beskæftigelsen fordeling på erhverv Primær erhverv Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Privat service Offentlig service 10,0 0,0 Det fremgår, at andelen af beskæftigelse inden for primære erhverv falder fra 3½% til 3% i 2016, mens beskæftigelsen inden for privat service forventes at vokse fra ca. 49% til 50%. Den offentlige beskæftigelse forventes at være uændret på 29%.

8 Udviklingen i erhvervssammensætningen afspejler samtidig udviklingen i produktionen opdelt på erhverv og dermed udviklingen i efterspørgslen især udviklingen i eksporten opdelt på varegrupper og den offentlige service. Udviklingen i eksporten til udlandet fordelt på varegrupper forventes at udvikle sig således: Figur 1.8 Udviklingen i eksportens fordelt på varer 1996 til ,0 220,0 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 Næringsmidler, levende dyr Drikkevarer og tobak Ubearb. varer, ikke-spiselige undt. brændsel samt anim.& veget. olier mv. Brændselsstoffer, smøreolier mv. Kemikalier Bearbejdede varer Skibe, fly og boreplatforme Maskiner og transportmidler, ekskl. skibe, fly og boreplatforme Andre færdigvarer plus diverse Det fremgår her, at væksten i eksport af øvrige tjenester til udlandet frem til 2016 vokser med 24%, mens andre varegrupper forventes at opleve vækstrater på i gennemsnit 15%. Bl.a. som følge heraf findes følgende udvikling i produktion fordelt på erhverv: Figur 1.8 Produktionens fordeling på erhverv fra 1998 til ,0 50,0 40,0 30,0 20,0 Primær erhverv Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Privat service Offentlig service 10,0 0,0

9 Det fremgår, at andelen af produktionsværdi inden for privat service frem til 2016 forventes at vokse fra ca. 51% til ca. 53%, mens alle andre erhverv inkl. offentlig service forventes at falde.

10 2. De regionale arbejdsmarkeder 4 Den regionale arbejdskraftbalance viser den regionale arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed. I fremskrivningen med LINE udvikler arbejdsløsheden fordelt på regioner sig således: Figur 2.1 Arbejdsløshedsprocenten for regioner Figur 2.1 Arbejdsløshedsprocent i regioner fra 1996 til ,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 1,0 0,0-1,0-2,0 Det fremgår, at arbejdsløsheden for hele landet fra et historisk lavt niveau vokser markant fra 2008 frem til 2011 (til godt 4%), hvorefter arbejdsløsheden generelt forventes at være uændret frem til 2016 (ca. 4%). Efter 2016 forventes arbejdsløsheden for hele landet at stabiliseres omkring 3,5%. Arbejdsløshedsprocenten for Region Hovedstaden forventes at ligge på ca. 4% frem til 2016, hvorefter arbejdsløshedsprocenten forventes at ligge højest med godt 5,5% i Region Midtjylland forventes ligeledes at have en arbejdsløshedsprocent over gennemsnittet startende med ca. 3,5% i 2011 stigende til ca. 5,5% frem til For Region Nordjylland forventes arbejdsløsheden også på omkring 4%, faldende til 2,5% i Region Syddanmark forventes ligeledes at ligge på ca. 4% faldende ca. 2,5% frem til For Region Sjælland forventes arbejdsløsheden at udvikle sig mest gunstigt med en arbejdsløshed på 3-4% omkring 2011 faldende til 2% i 2016 og en arbejdsløshed omkring -1,0% i Den regionale arbejdsløshed afspejler udviklingen i de regionale arbejdskraftbalancer: 4 Tal/resultater for kommuner opdelt på erhverv, ejerform, køn, alder, uddannelse, familietype mv. og evt. summeret til arbejdskraftoplande, landsdele, ø-kommuner mm. kan hentes i brugersystemet til SAM-K og LINE (kaldet ALFRED) Detaljerede resultater af LINE-fremskrivningen kan ses i brugersystemet ALFRED under a. BASISversionOKT2010\ALFRED\LETTEtabeller, som indeholder en oversigtlig præsentation af centrale resultater eller data fra SAM-K ( ) henholdsvis LINE ( , 2020 og til 2024) b. BASISversionOKT2010\ALFRED\DATAalleAAR, som indeholder en i princippet - udtømmende præsentation af detaljerede resultater eller data fra SAM-K ( ) henholdsvis LINE ( , 2020 og til 2024)

11 Arbejdsstyrke - Beskæftigelse = Arbejdsløshed Vokser den regionale arbejdsstyrke og falder den regionale beskæftigelse stiger den regionale arbejdsløshed. Falder arbejdsstyrken og stiger beskæftigelsen falder arbejdsløsheden. En forklaring på fremskrivningen i arbejdsløsheden er derfor en konsekvens af udviklingen i arbejdsstyrken henholdsvis beskæftigelsen: Udgangspunkt for udviklingen i arbejdsstyrken er befolkningstallet. Befolkningens størrelse og sammensætning følger Danmarks Statistiks folketal (senest opgjort pr. 1. januar 2010, som i SAMK og LINE svarer til 2009) og Danmarks Statistiks befolkningsprognose (opgjort pr. 1. januar 2011 svarende til årene 2010 og fremefter). Figur 2.2 Befolkningen fordelt på regioner Tabel 2.2 Befolkning fordelt på regioner fra 1996 til ,00 106,00 104,00 102,00 100,00 98,00 96,00 94,00 92,00 90,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Det fremgår, at folketallet fra 2010 til 2024 vokser mest i Region Midtjylland (7%) efterfulgt af Region Hovedstaden (6%). Under den landsgennemsnitlige vækst (4%) ligger Region Syddanmark med (2%), mens Region Sjælland og Region Nordjylland forventes at have stort set uændret befolkning (0-1%). Befolkningsudviklingen antages i fremskrivningen at have betydning for udviklingen i den regionale arbejdsstyrke:

12 Figur 2.3 Arbejdsstyrken fordelt på regioner Tabel 2.3 Arbejdsstyrke fordelt på regioner fra 1996 til ,00 106,00 104,00 102,00 100,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 98,00 96,00 Det fremgår, at den regionale arbejdsstyrke i høj grad følger udviklingen i det regionale folketal, dog således at andelen af personer i arbejdsstyrken generelt er faldende. For hele landet forventes arbejdsstyrken at vokse med 0,5% fra 2010 til Konkret forventes Region Hovedstaden og Region Midtjylland at kunne imødese en vækst i arbejdsstyrken på 3-4% fra 2010 til For Region Syddanmark forventes arbejdsstyrken at falde med 1-2%, mens Region Nordjylland og særligt Region Sjælland kan imødese et fald i arbejdsstyrken på ca. 2% henholdsvis 4%. Fremskrivningen af beskæftigelsen efter bopæl giver følgende resultat: Figur 2.4 Beskæftigelsen efter bopæl fordelt på regioner

13 Figur 2.4 Beskæftigelsen efter bopæl i regioner fra 1996 til ,00 106,00 104,00 102,00 100,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 98,00 96,00 Det fremgår, at beskæftigelsen efter bopæl fra 2010 og frem til 2024 har en svag vækst på 0,5%. Ser man på regionerne forventes Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Sjælland at klare sig bedst med en beskæftigelsesfremgang på ca. 1%, mens Region Syddanmark og region Nordjylland kan forvente et fald i beskæftigelsen på ca. 1%. Som konsekvens heraf fås følgende udviklingen i den regionale arbejdsløshed: Tabel 2.1 Forventet udvikling i regionale arbejdsmarkeder for regioner fra 2010 til 2016 Beskæftigelse efter bopæl Ændring i Arbejdsløshedsprocent Arbejdsstyrke Ændring fra Region Hovedstaden 0,7 1,1 3,8 4,1 0,4 Region Sjælland 0,5-1,6 3,6 1,5-2,2 Region Syddanmark -0,8-0,5 3,6 4,0 0,4 Region Midtjylland 0,9 1,9 3,3 4,3 1,0 Region Nordjylland -0,9-1,0 4,1 4,1-0,1 Hele Landet 0,2 0,3 3,7 3,8 0,1 Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl bestemmes af udviklingen i arbejdspladser efter produktionssted og ændringer i pendlingsmønstret: Figur 2.5 Arbejdspladser fordelt på regioner

14 Figur 2.5 Beskæftigelse efter produktionssted fra 1996 til ,00 106,00 104,00 102,00 100,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 98,00 96,00 Udviklingen i bopælsbeskæftigelsen følger i høj grad udviklingen i arbejdspladser: Beskæftigelsen efter arbejdssted i Region Hovedstaden og Region Midtjylland forventes at vokse med fra 2010 til 2024 med 3% henholdsvis 2%. Region Sjælland forventes at få et fald i beskæftigelsen fra 2010 til 2024 på ca. 2%. For region Syddanmark og Region Nordjylland ligger arbejdspladsbeskæftigelsen i 2024 ca. 2% under beskæftigelsen. Udviklingen i arbejdspladser afspejler udviklingen i produktionen og beskæftigelsesindholdet af produktionen: Figur 2.6 Udviklingen i produktionen (mængder) fordelt på regioner

15 140,00 130,00 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 Figur 2.6 Produktionsværdi i mængder for regioner fra 1996 til 2024 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 70,00 60,00 Ser man først på udviklingen i produktionen, forventes Region Hovedstaden fra 2010 til 2024 at have en vækst næsten 35%, mens Regionerne Syddanmark og Midtjylland begge forventes at have en vækst i mængder fra 2010 til 2024 på omkring 30%. Region Sjælland og Region Nordjylland ligger lavest med en vækst på ca. 28%. Ser man dernæst på beskæftigelsesindholdet, tegner der sig følgende billede: Figur 2.7 Beskæftigelsesindholdet fordelt på regioner Figur 2.7 Beskæftigelsesindholdet for regioner fra 1996 til ,00 130,00 120,00 110,00 100,00 90,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 80,00 70,00

16 Det fremgår, at beskæftigelsesindholdet af produktion i Region Syddanmark forventes at falde mest fra 2010 og frem til 2024 med ca. 26%. Modsat forventes beskæftigelsesindholdet af produktion i Region Sjælland kun at falde med ca. 23%. Som konsekvens forventes væksten i beskæftigelsen i Region Syddanmark at ligge under gennemsnittet da væksten i producerede mængder er under landsgennemsnittet (jf. figur 2.6). Omvendt forventes væksten i beskæftigelsen i Region Sjælland at blive knap så negativ, selvom væksten i producerede mængder ligger under landsgennemsnittet (jf. figur 2.6). Ser man på udviklingen i eksport til udlandet, får man en del af forklaringen på udviklingen i producerede mængder: Figur 2.8 Eksporten til udlandet fordelt på regioner Figur 2.8 Eksport til udlandet fordelt på regioner fra 1996 til ,00 140,00 120,00 100,00 80,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 60,00 40,00 Det fremgår, at Region Hovedstaden ligger i top med en vækst i eksporterede mængder på ca. 45% frem til 2024, mens Region Sjælland forventes at have den svageste vækst på ca. 30%. Regionerne vest for Storebælt har en vækst omkring 40%. Et andet vækstbidrag kommer fra den interregionale eksport til andre regioner i Danmark, hvor der tegner sig følgende billede:

17 Figur 2.9 Inter- og intraregional eksport (leverancer) fordelt på regioner 140,00 130,00 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 Figur 2.9 Interregional eksport fordelt på eksporterende region fra 1996 til 2024 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet 70,00 60,00 Det fremgår her, at Region Midtjylland ligger bedst med en vækst på 35%. De andre regioner med en vækst på ca. 30%.

18 3. Den regionale produktionsstruktur Udviklingen i regionerne forventes ikke alene at være forskellig med hensyn til den samlede økonomiske aktivitet (befolkning, produktion, indkomst, beskæftigelse, arbejdsløshed mv.), men også i den økonomiske struktur. I dette afsnit ses på forventede forandringer i erhvervsstrukturen og forandringer med hensyn til kvalifikationer på de regionale arbejdsmarkeder. 3.1 Erhvervsstrukturen 5 Erhvervsstrukturen beskrives i denne fremskrivning på grundlag af den nye branchegruppering (DB07), som Danmarks Statistik har introduceret for 2008 og som pt. er ført tilbage til For at beskrive udviklingen er i SAM-K indført en tilnærmet DB07-branchegruppering for perioden 1996 til Det bemærkes, at analyser af udvikling i denne brancheinddeling på grundlag af SAM-K skal foretages med forsigtighed, da der fra 2006 til 2007 er tale om markante databrud. Senere vil det være muligt at føre data tilbage til 1996 på grundlag af reviderede branchegrupperingskoder etableret af Danmarks Statistik jf. tilbud fremsendt af Danmarks Statistiks forskningsservice. For at beskrive udviklingen i regionerne vises for hele landet den erhvervsfordelte beskæftigelse på grundlag af 10 branchegruppering: 5 I dette afsnit præsenteres alene en overordnet branchegruppering. Detaljerede resultater på basisversionens 37- branchegruppering (DB07) kan hentes i brugersystemet. Ligeledes kan tilsvarende data for hver af de 98 kommuner ligeledes hentes i brugersystemet.

19 Andel Figur 3.1 Beskæftigelsen fordelt på erhverv hele landet 35,0 30,0 25,0 20,0 Figur 3.1. Erhvervsfordelt beskæftigelse i hele landet 1996 til 2016 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation 15,0 10,0 5,0 0,0 År Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Privat service består af a. Information og kommunikation b. Finansiering og forsikring c. Ejendomshandel og udlejning d. Erhvervsservice e. Kultur, fritid og anden service Generelt forventes produktion og beskæftigelse inden for privat service og industriprodukter med høj forarbejdningsgrad at få større vægt, mens landbrugsproduktion og basal industriproduktion forventes at få mindre vægt jf. præsentation af tendenser i den nationale erhvervsstruktur beskrevet i afsnit 1. Landbrugets andel af beskæftigelsen falder/forventes at falde fra knap 3 % i 2010 til godt 2% i Tilsvarende falder/forventes beskæftigelsen inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed at falde fra knap 13% i 2010 til knap 12 % i Beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsvirksomhed er rimeligt konstant omkring 6% med en svag vækst i slutningen af perioden. Handel og transport vokser/forventes at vokse med et par procent fra 25% til 26% frem til Inden for privat service er beskæftigelsen stort set uforandrede inden for information og kommunikation (ca. 4%), finansiering og forsikring (ca. 3½%) og ejendomshandel og udlejning (ca. 1½ %). Modsat vokser/forventes erhvervsservice at udgøre ca. 9%. Kultur, fritid og anden service forventes at være omkring 5%. Offentlig service er svagt faldende 31½% i 2010 til ca. 31% i Udviklingen forventes også at slå igennem i regionerne, men med forskellige styrke. Ser man på fordelingen af beskæftigelsen på erhverv, forventes følgende udvikling for hver af de 5 regioner:

20 Andel Tabel 3.1a Beskæftigelsens fordeling på erhverv Region Hovedstaden 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 Figur 3.1.a Beskæftigelsen fordeling på erhverv i Region Hovedstaden fra 1996 til 2016 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation 10,0 5,0 0,0 År Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Det fremgår, at udviklingen i Hovedstadsområdet adskiller sig fra andre regioner ved markant lavere beskæftigelse inden for landbrug og industri, råvareindvinding og forsyningsvirksomhed, mens information og kommunikation, finansiering og forsikring, erhvervsservice og kultur, fritid og anden service ligger højere. Generelt forventes erhvervsstrukturen i Region Hovedstaden at blive fastholdt frem til 2016: Beskæftigelse i handel og transport forventes at vokse med ca. 1%, mens de øvrige erhverv inden for privat service forventes at være uforandret. Offentlig service forventes at være svagt faldende frem til 2016, mens landbrug samt industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed forventes også at falde frem til For region Sjælland er erhvervsstrukturen præget af markant højere andel af produktion inden for offentlig service og bygge- og anlægsvirksomhed, hvilket afspejler regionens rolle som arbejdskraftopland til Region Hovedstaden. Landbrug har større vægt og industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed har mindre vægt end landsgennemsnittet. Med dette udgangspunkt ses et vækstmønster svarende til det nationale med vækst inden for offentlig service og faldende beskæftigelse inden landbrug og industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, mens bygge- og anlægsvirksomhed og handel og transport forventes at vokse svagt, mens øvrig privat service under et forventes at være nogenlunde uændret. Tabel 3.1b Beskæftigelsens fordeling på erhverv i Region Sjælland

21 Andel Andel Figur 3.1.b Beskæftigelsen fordelt på erhverv i Region Sjælland fra 1996 til 2016 Landbrug, skovbrug og fiskeri 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning År Erhvervsservice Region Syddanmark har markant højere beskæftigelse inden for landbrug og industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og lavere andel inden for information og kommunikation, erhvervsservice samt offentlig service: Tabel 3.1c Beskæftigelsens fordeling på erhverv i Region Syddanmark Figur 3.1.c Beskæftigelsen fordelt på erhverv i Region Syddanmark 1996 til 2016 Landbrug, skovbrug og fiskeri 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation 10,0 5,0 0,0 Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning År Erhvervsservice

22 Region Syddanmark forventes at få et mindre fald inden for landbrug og industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, mens beskæftigelsen inden for handel og transport forventes at vokse marginalt, mens øvrig privat service og offentlig service forventes at være stort set uændrede. For Region Midtjylland er branchestrukturen påvirket af blanding af storby-funktioner og traditionel by- /land-aktiviteter:

23 Tabel 3.1d Beskæftigelsens fordeling på erhverv i Region Midtjylland Figur 3.1.d Beskæftigelsen fordelt på erhverv i Region Midtjylland 1996 til 2016 Landbrug, skovbrug og fiskeri 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning ÅrIndeks Erhvervsservice Beskæftigelsen inden for Landbrug og industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed ligger 1% henholdsvis 4% over landsgennemsnittet, mens information og kommunikation, finansiering og forsikring, erhvervsservice samt offentlig service ligger ca. 1% under landsgennemsnittet. For region Midtjylland ses et relativt svagere fald frem mod 2016 i industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, mens der forventes relativt svagere vækst inden handel og service og uændret beskæftigelse inden for anden privat service og offentligt service. For Region Nordjylland har især landbrug, men også industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed større vægt målt ved beskæftigelsen. Stort alle branchegrupper inden for privat service ligger under landsgennemsnittet, ligesom beskæftigelsen inden for offentlig service også ligger under landsgennemsnittet: Tabel 3.1e Beskæftigelsens fordeling på erhverv i Region Nordjylland

24 Andel Figur 3.1.e Beskæftigelsen fordelt på erhverv i Region Nordjylland 1996 til 2016 Landbrug, skovbrug og fiskeri 35,0 30,0 25,0 20,0 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. 15,0 10,0 5,0 0,0 Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning År Erhvervsservice Det fremgår, at landbrug og industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed får aftagende andel af beskæftigelsen i overensstemmelse med landstendenserne, mens handel og transport samt erhvervsservice vil få voksende andele. Øvrige privat service branchegrupper samt offentlig service forventes at få uændrede beskæftigelsesandele. 3.2 Regionernes arbejdsmarkeder 6 En anden central strukturudvikling er de regionale arbejdsmarkeder, hvor tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft er et afgørende element i regional økonomisk vækst og velfærd. I de følgende tabeller er vist et summarisk uddrag af fremskrivningen af arbejdsmarkederne for de 5 hovedgrupper af uddannelser: Ufaglært, studenter mv. Faglærte / EFU Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser For hele landet tegner der sig følgende udvikling: 6 I fremstilling ses på 5 hoveduddannelsesgrupper. I brugersystemet kan der hentes oplysninger om udviklingen på de regionale arbejdsmarkeder for 20 uddannelsesgrupper og med yderligere opdeling på køn og alder. Ligeledes kan disse oplysninger hentes for hver af de 98 kommuner.

25 Tabel 3.1 Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed for hele landet fra Ændringer i: Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ændring Ændring i % Alle uddannelser ,1 Ufaglært, studenter mv ,3 Faglærte / EFU ,8 Kort videregående uddannelse KVU ,4 Mellemlang videregående uddannelse MVU ,0 Lang videregående uddannelse LVU ,6 I modelberegningerne er det antaget, at efterspørgslen efter arbejdskraft (beskæftigelsen efter produktionssted) fordelt på uddannelser forlænger den trend i efterspørgslen, som kan konstateres fra 2000 til : Hvis andelen af ufaglærte går ned, fortsætter nedgangen fra 2008 til På udbudssiden følger udviklingen befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik samt hvordan aldersgrupper uddanner sig (en såkaldt kohortemetode). I 2016 vil antal personer i arbejdsstyrken uden uddannelse falde, fordi andelen af uuddannede blandt de ældre er størst og disse grupper pensioneres. Det bemærkes, at modelberegningen af udviklingen på arbejdsmarkedet er foretaget uden de tilpasninger i markedet, der naturligt kan forventes, hvis der opstår ubalancer. F.eks. kan negativ arbejdsløshed pr. definition ikke forekomme i virkelighedens verden, fordi andre grupper helt eller delvist vil overtage de ledige jobs (fleksibilitet). Resultaterne skal derfor opfattes som en afdækning af de underliggende ubalancer, som kan forventes de kommende år. Af tabel 3.1 fremgår, at beskæftigelsen for ufaglærte, studenter mv. for hele landet fra 2010 til 2016 forventes at falde med Samtidig falder arbejdsstyrken med Tilsammen forventes arbejdsløsheden at vokse med eller med ca. 1,3%-procent. Der kan derfor i de kommende år forventes en vækst i antal arbejdsløse blandt personer uden kompetencegivende uddannelse. Personer faglærte / EFU kan forvente et fald i arbejdsløsheden på godt eller et fald i arbejdsløsheden med 2,8%-procent. Det skyldes primært en markant fald (afgang fra) arbejdsstyrken på Beskæftigelsen forventes at falde med godt , således at der i de kommende år kan forventes voksende mangel på faglært arbejdskraft. Ser man på arbejdsmarkedet for kort mellemlang videregående uddannelse forventes en vækst i både antal arbejdspladser og en stigning arbejdsstyrke på , som svarer til en svagt voksende arbejdsløshed (godt 2.000) svarende til en stigning i arbejdsløsheden på 1,4%-points. På trods af nogle af undergrupperne kan forvente gode beskæftigelsesmuligheder, vil der også være grupper af personer med kort videregående uddannelse, som kan imødese voksende arbejdsløshed. For mellemlang videregående uddannelse forventes en vækst i arbejdspladser, som er mindre end den stigning i arbejdsstyrke, som forventes frem til Der forventes derfor ikke samlet en egentlig mangelsituation, dog således at situationen forventes at være ganske forskellig for undergrupper. For lang videregående uddannelse ses en nogenlunde ens vækst i arbejdsstyrke og beskæftigelsen, således at arbejdsløshed forventes at vokse med godt eller en vækst i arbejdsløshedsprocenten på 0,6 %-point, dog med 7 Det bemærkes, at det databrud fra 2006 til 2007, som opstår som følge af introduktion af branchekoden DB07, kan betyde, at der opstår formentlig små mærkværdigheder i trendberegningerne. Ved at føre DB07 tilbage til 1996, vil disse problemer kunne undgås.

26 betydelige forskelle for undergrupper (f.eks. forventes en markant mangel på personer med ph.d.- uddannelse). Generelt viser detaljerede beregninger, at der på alle uddannelsesniveauer er mangel af personer med uddannelser, der retter sig imod social- og sundhedsområdet, mens andre områder tværgående har en ringere arbejdsløshedssituation. For regioner viser dette billede sig at være forskelligt, idet arbejdsmarkedssituationen for forskellige uddannelsesgrupper er meget forskellig. Ser man først på Hovedstadsregionen regioner tegner der sig følgende billede: Tabel 3.1.a Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed for Region Hovedstaden fra Ændringer i: Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ændring Ændring i % Alle uddannelser ,4 Ufaglært, studenter mv ,7 Faglærte / EFU ,3 Kort videregående uddannelse KVU ,5 Mellemlang videregående uddannelse MVU ,1 Lang videregående uddannelse LVU ,2 For Region Hovedstaden udvikler arbejdsløsheden for de ufaglærte sig mere negativt end i andre regioner, idet beregningerne viser at arbejdsløshedsprocenten fra 2010 til 2016 vokser med 1,3%, mens arbejdsløshedsprocenten for Region Hovedstaden forventes at stige med 1,7%. Omvendt for faglærte / EFU forventes arbejdsløsheden at falde med 5,3% sammenlignet med ca 2,8% for hele landet, hvilket leder til en potentielt stor mangel på faglært arbejdskraft i Region Hovedstaden. For personer med lang videregående uddannelse er væksten i arbejdsløshed omvendt meget højt (3,2% mod et landsgennemsnit på 0,6%), hvilket tyder på en overskudssituation. For personer med kort videregående uddannelse tyder fremskrivningen på et mindre overskud (2,5%). Arbejdsmarkedet i Hovedstadsområdet synes derfor for personer med uddannelse - at adskille sig fra det øvrige land ved relativt større mangel på faglært arbejdskraft og relativt større overskud af personer med videregående uddannelse. For Region Sjælland tegner der sig følgende billede: Tabel 3.1.b Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed for Region Sjælland fra Ændringer i: Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ændring Ændring i % Alle uddannelser ,1 Ufaglært, studenter mv ,1 Faglærte / EFU ,4 Kort videregående uddannelse KVU ,5 Mellemlang videregående uddannelse MVU ,1 Lang videregående uddannelse LVU ,2

27 For Region Sjælland ses ligeledes et mønster med voksende arbejdsløshed for ufaglærte og faldende arbejdsløshed for faglærte / EFU, som dog er mindre markant end for resten af landet: Overskuddet for ufaglærte og manglen på faglærte synes mindre. For gruppen med kort videregående uddannelse er stigningen i arbejdsløsheden lille, mens arbejdsløsheden for personer med mellemlang og lang videregående uddannelse er markant faldende, hvilket er omvendt Region Hovedstaden, som oplever overskud af personer med mellemlang og lang videregående uddannelse. For Region Syddanmark tegner der sig følgende billede: Tabel 3.1.c Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed for Region Syddanmark fra Ændringer i: Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ændring Ændring i % Alle uddannelser ,4 Ufaglært, studenter mv ,7 Faglærte / EFU ,2 Kort videregående uddannelse KVU ,7 Mellemlang videregående uddannelse MVU ,7 Lang videregående uddannelse LVU ,7 For Region Syddanmark forventes overskuddet af ufaglært arbejdskraft henholdsvis manglen på faglært arbejdskraft at udvikle nogenlunde som hele landet fra 2010 til For lang videregående uddannelser forventes modsat udviklingen i Region Hovedstaden og til dels Region Midtjylland - en generel mangelsituation, idet arbejdsløshedsprocenten for lang videregående uddannelse vokser med 3,7%, mens arbejdsløsheden for kort og mellemlang uddannelse er stort set uændret (hvilket er mere gunstigt end hele landet, hvor arbejdsløsheden forventes at vokse). Ser man på Region Midtjylland viser fremskrivningen fra 2010 til 2016 følgende billede: Tabel 3.1.d Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed for Region Midtjylland fra Ændringer i: Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ændring Ændring i % Alle uddannelser ,0 Ufaglært, studenter mv ,8 Faglærte / EFU ,7 Kort videregående uddannelse KVU ,7 Mellemlang videregående uddannelse MVU ,7 Lang videregående uddannelse LVU ,8 For Region Midtjylland ser man en udvikling, som til dels ligner Region Hovedstaden: Der synes at være et voksende overskud af personer uden uddannelse (en stigning i arbejdsløshedsprocenten på 1,8%), men manglen på faglærte er voksende (et fald i arbejdsløshedsprocenten på 1,7%). For personer med videregående uddannelser stiger arbejdsløshedsprocenten (2,7%, 2,7% henholdsvis 0,8%), hvilket til dels ligner situationen i Region Hovedstaden, hvor arbejdsløshedsprocenten for personer med videregående uddannelser også udvikler sig relativt ugunstigt. For lang videregående uddannelser (0,8%) synes

28 udviklingen at være mere gunstig end for Region Hovedstaden, idet der her er en mindre stigning i arbejdsløsheden end i Region Hovedstaden. For Region Nordjylland viser fremskrivningen følgende resultater: Tabel 3.1.e Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed for Region Nordjylland fra Ændringer i: Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Beskæftigelse Ændring Ændring i % Alle uddannelser ,1 Ufaglært, studenter mv ,5 Faglærte / EFU ,0 Kort videregående uddannelse KVU ,6 Mellemlang videregående uddannelse MVU ,7 Lang videregående uddannelse LVU ,9 For Region Nordjylland synes udviklingen i arbejdsløsheden for ufaglærte (0,5%) og faglærte (-2,0%) at følge udviklingen for hele landet. For videregående uddannelser er der tale om en svag vækst i arbejdsløsheden for mellemlange (1,7%) og lange videregående uddannelser (0,9%) mere end for nogenlunde som det øvrige land, mens arbejdsløshed for personer med kort videregående uddannelser synes at være uændret.

December Revideret, februar 2012

December Revideret, februar 2012 Revideret, februar 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra maj 2011 (BASISversion_aug2011)

Læs mere

Fremskrivningsnotat, december 2012

Fremskrivningsnotat, december 2012 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november

Læs mere

Fremskrivningsnotat, april 2012

Fremskrivningsnotat, april 2012 Fremskrivningsnotat, april 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra februar 2012

Læs mere

Det bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.

Det bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997

Læs mere

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen Indhold Nyt arbejdsmarkedsregnskab og tekniske nyheder Fremskrivning af dansk økonomi med ADAM Fremskrivning af den regionale økonomi

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning

Læs mere

Udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse, fordelt på uddannelser.

Udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse, fordelt på uddannelser. Overvågning af vækstvilkårene på Bornholm Indikatorer fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Ifølge aftale mellem CRT og Bornholms Regionskommune (BRK) leverer CRT to gange årlige (april og

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni 219 15-6-219 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 3 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning af

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Fremskrivningsnotat December 2013

Fremskrivningsnotat December 2013 Fremskrivningsnotat December 2013 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_nov2013) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra november 2013. hw Side 1 af

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K & LINE - Maj

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K & LINE - Maj FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K & LINE - Maj 2018 15-05-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Bornholm. Produktion og beskæftigelse. CRT Notat til vækstforum. Juni 2012.

Bornholm. Produktion og beskæftigelse. CRT Notat til vækstforum. Juni 2012. Bornholm Produktion og beskæftigelse CRT Notat til vækstforum. Juni 2012. Notat om fremskrivning af den regionale udvikling på Bornholm og i andre udvalgte kommuner med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning

Læs mere

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Fremskrivningsnotat November 2016

Fremskrivningsnotat November 2016 Fremskrivningsnotat November 2016 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_nov2016) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra november 2016. Bjarne Madsen,

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret april 2019 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer

Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer 27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen

Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Fremskrivningsnotat April 2017

Fremskrivningsnotat April 2017 Fremskrivningsnotat April 2017 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_apr2017) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra april 2017. Bjarne Madsen, Irena

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Konkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs

Konkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Marts 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret september 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland September 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Opdateret september 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret november 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret januar 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Arbejdsmarkedet for social- og sundhedsuddannelser i Region Sjælland nu og i fremtiden

Arbejdsmarkedet for social- og sundhedsuddannelser i Region Sjælland nu og i fremtiden Arbejdsmarkedet for social- og sundhedsuddannelser i Region Sjælland nu og i fremtiden Bjarne Madsen 13-06-2016 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Arbejdsmarkedet for social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret juni 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

- Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret januar 2019 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret oktober 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune 1 of 11 Kommunenotat Kommune 215 2 of 11 Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Private investeringer og eksport er altafgørende

Private investeringer og eksport er altafgørende Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Opdateret februar 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere