Velfærdssamfundet kan og skal sikres
|
|
- Karina Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det danske samfund, så har debatten det med at blive skarp, følelsesladet og ofte også ganske ubrugelig. Politikerne har tilmed en næsten panisk angst for at diskutere indretningen og reformer af vore velfærdssystemer. Det er synd og skam. I løbet af de næste år vil den danske velfærdsmodel nemlig være under pres, og derfor er der behov for, at vi diskuterer, hvordan vi moderniserer og fornyer vort velfærdssamfund, så det er stærkt og robust og kan modstå presset. Der er overordnet set fire udfordringer for den danske velfærdsmodel: Befolkningens sammensætning ændrer sig. Vi bliver flere ældre, og færre i den arbejdsdygtige alder. Vi ønsker mere og bedre offentlig service - uden at betale mere i skat. Tendensen til individualisering kan betyde mindre ansvarsfølelse overfor fællesskabet. Globaliseringen stiller nye og stærke krav - både til samfundet, virksomhederne og til os som borgere og individer. Det danske velfærdssamfund stiller en lang række tilbud til rådighed for befolkningen: Børnepasning, uddannelse, hospitaler, ældrepleje osv. Samtidig har vi et veludbygget socialt sikkerhedsnet med kontanthjælp, dagpenge og pensioner m.m. Alt dette er meget dyrt, og vi har derfor valgt at finansiere det over skattesystemet, som i høj grad er progressivt, dvs. jo højere indkomst, desto mere betaler man i skat. Balancepunktet flyttes Samfundet har således en slags balancepunkt mellem på den ene side de velfærdstilbud og det sociale sikkerhedsnet, vi stiller til rådighed, og på den anden side antallet af erhvervsaktive og dermed skattebetalere. Man kan sige det direkte på den måde, at hvis ikke mange er i beskæftigelse, vil det være meget svært at finansiere et veludbygget velfærdssamfund efter den model, som vi har valgt her i Danmark. Stine Bosse er koncernchef i TrygVesta og medlem af Velfærdskommissionen. 25
2 Og netop det forhold, at vor velfærd hænger direkte sammen med, hvor mange der er i arbejde, får nogle alvorlige konsekvenser i de kommende år. Det skyldes, at vi allerede nu kan se, at der fremover vil ske ganske betydelige ændringer i befolkningens sammensætning. Frem til 2040 vil der således blive ca flere over 65 år og ca færre i aldersgruppen mellem 15 og 65 år. Der bliver altså flere, der er på folkepension og ikke i arbejde og færre, der er i det, vi kalder den arbejdsduelige alder. Hvad vil det betyde for vort samfund? Konsekvenserne af at lade stå til Vi har i Velfærdskommissionen set ganske grundigt på dette. Ser man på mulighederne for at opretholde velfærdssamfundet, som vi kender det, når befolkningens sammensætning ændrer sig, er der to nyheder: En god og en dårlig. Den gode nyhed er, at det går meget godt, og at vi skal helt frem til omkring 2020, før der for alvor bliver problemer. Og ser vi på vore naboer i EU, så ser det langt værre ud for mange af dem. Men hvad kan vi bruge det til, når den dårlige nyhed er, at vi på ganske kort tid vil opbygge store underskud og dermed enorm gæld i den offentlige sektor - hvis vi altså bare lader stå til. Underskuddet i økonomien vil være så stort, at det enten vil kræve, at vi hæver skatten markant eller at vi skærer dybt i de offentlige velfærdsydelser. Velfærdskommissionen har set på størrelsesordenen af de tilpasninger, der skal til, hvis man først ændrer politik gradvist fra 2011 og frem til Så skal bundskatten øges med 8,5 procentpoint eller der skal gennemføres offentlige besparelser svarende til ca. 3,5 procent af bruttonationalproduktet. Det svarer næsten til, hvad vi bruger på det offentlige sygehusvæsen! Der er ingen patentløsninger Når vi har fremført disse analyser, så er vi blevet mødt med en række påstande om, at problemet sagtens kan løses med et snuptag. Men vore beregninger viser, at ingen af de såkaldte patentløsninger virker efter hensigten. Det skyldes den måde, vi har indrettet velfærdssamfundet på. Et par eksempler: Flere børn vil ikke løse problemet, faktisk bliver det lidt værre. Som vi har indrettet systemet, kommer hver nyfødt til at modtage lidt mere, end de yder til velfærdssamfundet. Det siger selvfølgelig mere om systemet end om børnene. Men ikke desto mindre, så er her et grundlæggende problem. Yderligere indvandring vil ikke hjælpe på velfærdssamfundets finansieringsproblem, med mindre der er tale om indvandring af personer, der kan gå direkte ind på arbejdsmarkedet, og som ikke har det store behov for velfærdstilbud, dvs. fx ikke tager familien med. Dette er ikke ensbetydende med, at bedre integration af indvandrere på det danske arbejdsmarked ikke er vigtigt. Det er det af en række menneskelige og sociale grunde. Men det er ikke noget mirakelmiddel, der automatisk løser velfærdssamfundets finansieringsproblemer. Vi lever længere, men arbejder ikke mere Det forhold, velfærdssamfundets finansiering er mest følsom overfor, er vor levetid. Hvis vi ikke lever længere, bliver der heller ikke noget problem! Dette er næppe den store trøst. De fleste vil sikkert være enige i, at længere levetid er et velfærdsfremskridt. Levetiden i Danmark er i en årrække ikke vokset i samme takt som i de lande, vi normalt sammenligner os med. I vor analyse regner vi med en stigning i levetiden på 3-4 år frem til Det betyder faktisk kun, at gennemsnits-danskeren i 2040 får en levetid svarende 26
3 til den, gennemsnits-svenskeren har i dag. Øget levetid betyder, at vi står uden for arbejdsmarkedet i en større del af vort liv. Så længe pensionsalderen fastholdes på en bestemt dag, så vil den tid, vi arbejder, udgøre en mindre og mindre del af vort liv, samtidig med at tiden, hvor vi trækker på velfærdssystemerne, bliver længere. Det indvendes, at hvis vi bliver sundere og lever længere, vil vi så ikke kunne spare på udgifterne til hospitaler, ældrepleje m.m.? Det kan godt ske, men det er langt fra sikkert. Siden 1970 er levetiden også øget med 3-4 år, og det har ikke betydet besparelser på de ældrerelaterede udgifter. Tværtom. Samtidig ser vi allerede i dag et stort pres for nye behandlingsformer og nye muligheder indenfor lægevidenskaben. Og de sygdomme, som vor forandrede livsstil fører med sig, ændrer sig hele tiden. Derfor kan vi ikke med sikkerhed sige, at vi bliver billigere i drift i fremtiden, selvom vi lever længere og sundere. Historien viser os, at det plejer at gå den modsatte vej: Udgifterne stiger, når levetiden går op. Videregående uddannelse årige (Procent) Øget uddannelse vil hjælpe Når beskæftigelsen er så vigtig for velfærdssamfundet, vil der så ikke ligge en gevinst i, at yngre generationer er bedre uddannet end de ældre generationer, der trækker sig ud af arbejdsmarkedet? Jo! Uddannelse hjælper altid, især når vi medtænker den øgede globale konkurrence. Men netop i den globale konkurrence, så sakker vi desværre bagud. En undersøgelse, som OECD har foretaget, viser, at selvom vi har øget optaget på de videregående uddannelser, så er de yngre generationer relativt set dårligere uddannede end de ældre generationer i en international sammenligning. Andelen af en ungdomsårgang, der har en videregående uddannelse i Danmark er lige under 30 pct. Men i lande som Irland, Korea, Japan og USA er den langt over 40 pct. Figur 1: De ældre generationer er relativt bedre uddannede end de yngre generationer i Danmark. Andel af hhv årige, der har en videregående uddannelse. Kilde: OECD Videregående uddannelse årige (Procent) Irland Japan Korea USA Finland Belgien Norge Sverige Storbritannien Danmark Tyskland USA Sverige Finland Irland Norge Danmark Tyskland Storbritannien Belgien Japan Korea
4 Figur 2: Off. udgifter til uddannelsesområdet. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening Øgede investeringer på alle niveauer Mia. kr. (2003-priser) Folkeskolen Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser Det betyder, at vi faktisk står relativt dårligere i den internationale konkurrence om fremtidens jobs og vækst. Der er ingen tvivl om, at vi her har at gøre med et område, som kræver en indsats. Hvis en større andel af befolkningen får en uddannelse og uddannelsesniveauet generelt bliver højere, så vil vi være langt bedre rustet til et mere globaliseret verdensmarked. Men løsningen er tilsyneladende ikke blot at øge bevillingerne til uddannelsessystemet. For det har vi gjort over de sidste mange år og tilmed på alle niveauer. Som man kan se af ovenstående graf (Figur 2), så er bevillingerne til uddannelsesområdet i faste priser steget jævnt hen over de seneste tyve år. Og på trods af, at investeringerne i uddannelsesområdet er steget, så følger resultaterne ikke med. De seneste års OECDundersøgelser af det faglige niveau i en række lande viser, at danske børns faglige kundskaber ikke lever op til vore forventninger. Nedenfor er gengivet to grafer (Figur 3 og Figur 4), der viser resultaterne fra disse såkaldte PISA-undersøgelser. Som det fremgår, så er Danmark i såvel læsning som naturvidenskab placeret under OECD-gennemsnittet, og langt efter de førende lande, som eksempelvis Finland, men også Japan og Korea scorer højt. Dette er en uholdbar udvikling. De yngste af de generationer, der er på arbejdsmarkedet i dag, er relativt set dårligere uddannede end deres forældre (i et internationalt konkurrenceperspektiv), og dette misforhold ser ud til at blive styrket i de kommende år, hvor der bliver endnu hårdere konkurrence netop på veluddannet arbejdskraft. I 1950 erne var det ikke et stort problem, at 25 pct. af en årgang gik ud af skolen uden at kunne læse. Der var stadig masser af ufaglærte jobs, som ikke krævede de store boglige kundskaber. Men disse jobs vil der ikke være i fremtiden i Danmark. De vil flytte til andre dele af verden. 28
5 Læsning Japan Hong Kong Korea Finland Canada New Zealand Australien UK Østrig Irland Sverige Belgien Frankrig Naturvidenskab Svejts Island Norge USA DANMARK Tyskland Spanien Italien Japan Hong Kong Korea Finland Canada New Zealand Australien UK Østrig Irland Sverige Belgien Frankrig Svejts Island Norge USA DANMARK Tyskland Spanien Italien Figur 3 og 4: Skolebørns læseevner og naturvidenskabsevner i OECDKilde: OECD s PISA-undersøgelse,
6 Figur 5: Lønomkostninger pr. medarbejder i US$ pr. år. Kilde: Dansk Industri US$ pr. år Kvindelig fabriksarbejder Bygningsarbejder Faglært industriarbejder Ingeniør M ellemleder Indien Tjekkiet Sydkorea Danmark USA Figur 6: Pct. stigning i arbejdsgiveromkostninger. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening Pct. stigning i arb. giver omkostninger År 14 Danmark Eurolande 30
7 Det skyldes både den øgede globalisering, der gør det muligt at outsource funktioner og jobs til lande langt væk, samt ikke mindst de store forskelle i lønniveauer. Som man kan se af ovenstående graf (Figur 5), så er prisen for at hyre en dansk medarbejder relativt set meget høj. Disse høje lønninger kan kun fastholdes, hvis værdien af produktionen er så høj, at det giver en konkurrencefordel for virksomhederne at placere udvikling og produktion i Danmark. Ser man på konkurrenceevnen (Figur 6), så er der sket en alvorlig forskydning mellem Danmark og vore nærmeste naboer gennem bare de sidste 10 års tid. Forskellen i arbejdsgiveromkostningerne i Danmark hhv. i Eurolandene er steget med 14 pct. point siden 1995 i Eurolandenes favør. Med andre ord så bliver vi mindre konkurrencedygtige i forhold til vore nærmeste naboer og samhandelspartnere - indenfor fremstillingserhverv, vel at mærke. Velfærden kan bevares Et af velfærdssamfundets centrale mål er at skabe tryghed, og det gør man ved at sikre dets fremtidige finansiering. De skøn, der er lagt frem af Velfærdskommissionen, afspejler grundige og nøje overvejelser af de forhold, der kan påvirke velfærdssamfundets finansiering. De viser tydeligt, at omfanget af problemerne risikerer at vokse sig enorme, men samtidig viser de, at vi kan undgå problemerne og minimere indgrebene, hvis vi udviser rettidig omhu og foretager tilpasningerne så tidligt som muligt. Med andre ord: Jo før vi kommer i gang, desto mindre er behovet for reformer. Samtidig har vi mulighed for at justere løbende, hvis der skulle ske ændringer. Det er meget bedre at tilrettelægge politikken sådan, at man har mulighed for hen ad vejen at justere i forhold til det, der er betydningsfuldt. Et eksempel herpå er levetiden. Det er en oplagt mulighed at foretage en gradvis justering af de alderstrin, der gælder for f.eks. efterløn og folkepension, således at de justeres op i forhold til forøgelsen i levetiden. På den måde, så vil vi fastholde den andel af vort længere liv, som vi er på arbejdsmarkedet. Det har man gjort i Frankrig, hvor pensionsalderen nu hæves i takt med, at vi kan forvente at leve længere. Forsikring i velfærdssamfundet Men samtidig skal vi forholde os til, hvordan vi sørger for, at vores velfærdssystemer passer til moderne, individualiserede mennesker. Allerede i dag kan vi se, at mange af vores systemer ikke lever op til vore forventninger. Børnehaven skal være åben, når vi ønsker det; hjemmehjælpen skal komme, når vi har brug for den osv. Offentlige ydelser og service har svært ved at levere individuelle løsninger uden det bliver meget dyrt. Derfor vil vi i fremtiden forhåbentlig se flere eksempler på privat velfærd, dvs. velfærdsydelser og services, som leveres og/eller finansieres af private selskaber. Det er faktisk ikke noget nyt. Sådan har det fungeret i mange år på mange områder uden at nogen har sat spørgsmålstegn ved det. Jeg ønsker ikke, at velfærdssamfundet skal privatiseres. Tværtimod. Men der er en række punkter, hvor der er store fordele ved at det offentlige enten arbejder sammen med private selskaber eller overlader opgaven til et privat marked. Lad mig give et par eksempler: Når man bliver arbejdsløs i Danmark er man sikret kontanthjælp. Langt de fleste har dog tegnet en ekstra forsikring ved at være medlem af en privat arbejdsløshedskasse og har derfor ret til at modtage de noget højere dagpenge. Er dagpengene ikke nok til at få økonomien til at løbe rundt i familien har man 31
8 indtil for nylig ikke haft mange muligheder. Men i dag tilbyder flere forsikringsselskaber såkaldte arbejdsløshedsforsikringer, der giver mulighed for at fastholde en højere indtægt, hvis man bliver arbejdsløs. Det er et ganske godt eksempel på, at private velfærdsudbydere supplerer de offentlige velfærdsydelser. Ligeledes på sundhedsområdet, hvor vi i Danmark har et ganske udmærket offentligt sundhedssystem, hvortil alle har fri og lige adgang. Her tilbyder forsikringsselskaberne sundhedsforsikringer, der giver en række fordele, som man ikke får i det offentlige system. Det er min overbevisning, at vi kan opnå langt bedre service og et mere dynamisk samfund, hvis vi er mere parate til at bryde nogle af de gamle mure ned, som er opbygget omkring nogle af velfærdssamfundets kerneydelser. Velfærdssamfundet skal ikke hverken afskaffes eller udliciteres det skal beskyttes og udvikles. Men den velfærdsmodel, som vi opfandt i Krønikens* tidsalder, kan vi ikke fastholde uden ændringer til evig tid. Hvis vi fortsat har et mål, at al alle danskere skal opleve tryghed og sikkerhed i hverdagen, så har vi brug for reformer. * Krøniken er en dansk familie TV-serie om tiden Fakta om Velfærdskommissionen Velfærdskommissionen er nedsat af regeringen, for at analysere de udfordringer, som det danske velfærdssamfund står overfor i første halvdel af det 21. århundrede, bl.a. som følge af befolkningens ændrede sammensætning. For at få et grundlag for en bred og offentlig debat, og som forberedelse af de nødvendige beslutninger, ønsker regeringen en dybtgående analyse af opgavens omfang og mulige reformforslag. Målet er at sikre grundlaget for social tryghed og balance samt et velfungerende velfærdssystem i fremtiden. Kommissionen har udgivet et debatoplæg samt en analyserapport i foråret I februar 2005 udgives endnu en rapport, der denne gang ser på globaliseringens karakter samt omfanget og karakteren af de velfærdsmæssige udfordringer i en række sammenlignelige lande. Der vil blive udgivet flere rapporter inden den endelige betænkning udgives i Kommissionen afholder desuden løbende debatmøder og konferencer. Kommissionen består af 9 sagkyndige personer. Se mere om Velfærdskommissionen på 32
Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereGlobalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige
Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs merePIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.
PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereEn offentlig sektor i verdensklasse
En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereFem myter om mellem- og topskat
Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004 O1 Omslag: Esben Bregninge Design Layout: Grafik/Design Tryk: Nordsjællands Trykcenter Aps Oplag: 5.000 Pris: 50 kr. inkl. moms. ISBN: 87-990192-0-5
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereÆldreudfordringen demografi og løsningsmuligheder
Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder 1. Dagsordenen siden velfærdskommissionen 2. Det demografiske pres og udgiftspresset 3. Hvordan gør man velfærdskommissionens beregninger forkerte? 4.
Læs mereDen danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible
Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereBefolkningsundersøgelse om globalisering 2009
Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2017
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereRekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark
Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: August 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Juli 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Maj
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - oktober 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: december 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereKan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereNej til SU-nedskæringer
Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mere