En empirisk analyse af hvorledes antallet af fejl reduceres i forbindelse med værdiforringelsestest
|
|
- Ellen Ella Brandt
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En empirisk analyse af hvorledes antallet af fejl reduceres i forbindelse med værdiforringelsestest Af Christian Petersen og Thomas Plenborg Resumé Dagsværdier bliver stadig oftere anvendt som målingsmetode ved opgørelse af aktiver og forpligtelser. Mens dette forekommer naturligt for finansielle aktiver og forpligtelser, synes det mere kontroversielt at anvende dagsværdier ved opgørelse af goodwill. Fastlæggelse af værdien af goodwill er teknisk udfordrende og forbundet med et stort element af skøn. I denne undersøgelse fokuseres på de tekniske problemstillinger, der er forbundet med værdiforringelsestest. Undersøgelsen bygger således videre på Hansen m.fl., (2007a+b), der påviser, at virksomheder begår en række tekniske fejl i forbindelse med værdiforringelsestest. I denne artikel forsøger vi at identificere særlige virksomhedskarakteristika, som kan forklare fejl begået ved værdiforringelsestest. Vi finder, at mindst to forhold kan forklare de fejl, der begås ved gennemførsel af værdiforringelsestest. Således begår virksomheder, der udarbejder manualer og hvor værdiforringelsestesten gennemføres af personer med en betydelig erfaring indenfor værdiansættelse af virksomheder, signifikant færre fejl end øvrige virksomheder. Til gengæld kan virksomhedskarakteristika som størrelse, tidsforbrug per værdiforringelsestest, antal opkøb samt anvendelse af identisk værdiansættelsesmodel på tværs af CGU er (cash generating units) ikke (statistisk set) forklare fejl begået ved implementering af værdiforringelsestest. Vi vurderer, at vores undersøgelse vil være af væsentlig interesse for virksomheder, revisorer, regnskabsudstedende organer samt regnskabsbrugere. Indledning Den 1. januar 2005 overgik de børsnoterede virksomheder i EU til at aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS). Efter dette regelsæt skal de børsnoterede selskaber således ikke længere foretages åremålsamortisering af goodwill, der til gengæld afløses af værdiforringelsestest. Det indebærer, at goodwill fremover alene skal nedskrives, hvis den bogførte værdi er højere end dagsværdien (genindvindingsværdien). Genindvindingsværdien beregnes som den højeste værdi af salgsværdi fratrukket forventede omkostninger forbundet med salget og nytteværdien (kapitalværdien). Netop kapitalværdiberegningen er kontroversiel, idet kapitalværdiberegninger tidligere alene er blevet anvendt på finansielle aktiver og forpligtelser, hvor de fremtidige pengestrømme i langt højere grad ligger op ad de realiserede pengestrømme. Området er generelt kompliceret og mange argumenter for og imod værdiforringelsestest har været fremført i regnskabsdebatten (se fx Seetharaman m.fl., 2006). I Hansen m.fl (2007a+b) undersøges ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, hvorledes værdiforringelsestest af goodwill gennemføres blandt alle danske børsnoterede virksomheder. De påviser i deres undersøgelse, at der begås en række fejl. De væsentligste fejl er Manglende værdiforringelsestest på koncernniveau i de tilfælde goodwill og cor- 137
2 porate assets ikke er allokeret til et lavere niveau end koncernniveau Forkert beregning af før-skat diskonteringssats. Forkert indregning af systematisk risiko i cash flowet henholdsvis diskonteringssatsen Forkert terminalværdiberegning Som påpeget i Hansen m.fl. (2007a+b) kan det betydelige antal fejl skyldes manglende konsensus på området, da undersøgelsen blev gennemført første år efter indførslen af værdiforringelsestest. Men mængden af fejl og den forskel i regnskabspraksis, der er identificeret på tværs af virksomheder bør samtidig også føre til, at virksomheder og revisorer bør overveje at stramme op på deres procedurer. Tilsvarende påpeges, at standardudstedere bør vurdere, om de udstedte standarder er for komplicerede eller ikke er tilstrækkeligt pædagogiske. Ifølge Hansen m.fl. (2007a+b) bærer International Accounting Standard Board (IASB) en del af skylden for undersøgelsens resultater. Eksempelvis er det uklart, hvorfor der i standarden lægges op til at beregne værdien baseret på en før-skat cash flow og før-skat diskonteringssats, når efter skat beregninger anvendes i praksis. Derved introduceres iterationsmetoden til estimation af diskonteringssatsen (før skat), en metode der er ukendt for de fleste. Husman m.fl. (2006) finder også, at forskellige metoder til estimation af diskonteringssatsen i henhold til International Accounting Standard (IAS) 36, appendiks A er teoretisk forskellige. Endvidere er standarden på flere områder ikke særlig pædagogisk. Der burde eksempelvis være et gennemgående eksempel, der viser, hvorledes man beregner værdien af en CGU (cash generating unit = pengestrømsgenererende enhed) baseret på en før skat/efter skat betragtning og ved justering af risiko i cash flowet henholdsvis diskonteringsfaktoren. I denne artikel undersøger vi empirisk, hvilke tiltag virksomheder kan foretage for at reducere eller helt eliminere fejl ved værdiforringelsestest. Specifikt identificeres særlige virksomhedskarakteristika, som forventes at forklare fejl begået ved værdiforringelsestest. Hvis der kan påvises en statistisk sammenhæng mellem udvalgte virksomhedskarakteristika og fejl begået ved værdiforringelsestest, er det muligt målrettet at sætte ind over for disse fejl. Hvis eksempelvis virksomheder, der udarbejder manualer for værdiforringelsestest, begår signifikant færre fejl end virksomheder, der ikke anvender en manual, vil det være vores anbefaling, at virksomheder udarbejder manualer med henblik på reducere eller helt eliminere fejl ved implementering af værdiforringelsestest. I betragtning af at de internationale regnskabsregler er blevet særdeles komplekse og voluminøse i de senere år, er det overraskende, at der stort set ikke er foretaget lignende undersøgelser, som fokuserer på, hvorledes virksomheder implementerer de internationale regnskabsstandarder. Det er således vor opfattelse, at denne undersøgelse med fordel kan studeres af virksomheder, revisorer, standardudstedende organer som IASB og ultimativt brugerne af årsrapporten. Den resterende del af denne artikel er struktureret som følger. Først følger en kort beskrivelse af datasættet efterfulgt af en beskrivelse af det anvendte undersøgelsesdesign. Herefter præsenteres de empiriske resultater. Artiklen afrundes med konklusion og perspektivering. 1 Population og undersøgelsesdesign Population Alle børsnoterede koncernselskaber skal ifølge lovgivningen aflægge årsregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder. Det er dog ikke alle selskaber, der har indregnet goodwill i balancen. I Danmark havde 82 børsnoterede selskaber indregnet goodwill pr. 1. marts Telefonisk kontakt med de 82 selskaber viste, at to selskaber havde skilt sig af med goodwill. Fire selskaber ønskede ikke at medvirke og yderligere 14 besvarede ikke spørgeskemaet trods positivt tilsagn. Herudover var der fire spørgeskemaer, som ikke var besvaret fuldt ud. Tabel 1 opsummerer populationen for denne undersøgelse: 138 Ledelse & Erhvervsøkonomi 3/2007
3 Tabel 1. Oversigt over respondenter Selskaber Antal med indregnet goodwill i balancen pr. 1. marts som efterfølgende har skilt sig af med goodwill som ikke ønsker at deltage i spørgeskemaundersøgelsen der ikke deltager trods positivt tilsagn -14 der besvarer spørgeskemaet helt eller delvist 62 der besvarer spørgeskemaet delvis -4 der besvarer spørgeskemaet fuldt ud 58 Som det fremgår af tabel 1, har 58 selskaber besvaret spørgeskemaet fuldt ud, mens fire selskaber besvarede spørgeskemaet delvist. Det svarer til, at 75% har besvaret spørgeskemaet fuldt ud og yderligere 5% har besvaret spørgeskemaet i et omfang, så de kan medtages i undersøgelsen. 2 For en yderligere uddybning af populationen henvises til Hansen m.fl. (2007a+b). Undersøgelsesdesign Formålet med denne undersøgelse er at identificere virksomhedskarakteristika, der kan forklare omfanget af fejl ved værdiforringelsestest. Baseret på forventede virksomhedskarakteristika, som kan forklare fejlene, datatilgængelighed i spørgeskemaundersøgelsen samt erfaringer fra tidligere undersøgelser er nedenfor identificeret en række faktorer, som forventes at forklare fejl begået ved værdiforringelsestest. Virksomheder, der besidder betydelige kompetencer indenfor værdiansættelse af virksomheder, må a priori forventes at være i stand til at gennemføre en værdiforringelsestest uden fejl eller med færre fejl end virksomheder med få eller ingen kompetencer. Nedenfor er listet seks faktorer, der forsøger at indfange forskellige kompetencer, der vurderes relevante i forbindelse med en værdiforringelsestest. 1. Virksomhedsstørrelse (størrelse). Generelt må det forventes, at større virksomheder vil have flere muligheder for at erhverve kompetencer til særlige fagområder, herunder også værdiansættelse af virksomheder. Dette understøttes af Bens og Heltzer (2004). Det forventes derfor, at større virksomheder begår færre fejl i forbindelse med værdiforringelsestest end mindre virksomheder. I denne undersøgelse er selskabernes omsætning brugt som proxy for virksomhedens størrelse. Som alternativ er aktiver i alt anvendt som proxy, men det ændrer ikke ved undersøgelsens resultater. For at imødegå effekten af ekstreme værdier er både omsætning og aktiver transformeret til logaritmiske værdier. Fælles model. Petersen og Plenborg (2006) anbefaler, at den samme værdiansættelsesmodel anvendes på tværs af analytikere, blandt andet med henblik på at reducere antallet af fejl. Tilsvarende må det forventes, at såfremt den samme model (regneark) anvendes på tværs af CGU er, vil det reducere omfanget af fejl ved værdiforringelsestest, da der frigøres ressourcer til udarbejdelse af en forventelig fejlfri model. Antal opkøb. Virksomheder, der ofte er involveret i tilkøb og frasalg af virksomheder, forventes at have større erfaring med værdiansættelse af virksomheder og dermed besidde større kompetencer der kan anvendes i forbindelse med gennemførsel af værdiforringelsestest. Det forventes således, at virksomheder, som ofte er involveret i køb og salg af virksomheder, 139
4 begår færre fejl end virksomheder med begrænset erfaring på dette område. Da respondenter i det anvendte spørgeskema angiver svarene på dette spørgsmål som en kategorisk variabel (antal opkøb/frasalg fx 0-1 eller 2-4), har selskaber, der foretager 0-1 opkøb pr. år fået koden 0, mens de øvrige virksomheder har fået koden 1 (dvs. virksomheder, som foretager mere end ét opkøb pr. år). Manual. Virksomheder, der systematiserer deres arbejdsgange, forventes at begå færre fejl i forbindelse med værdiforringelsestest. Virksomheder (kodet 1), der har udarbejdet en manual efter hvilken, værdiforringelsestest gennemføres, antages derfor at begå færre fejl end virksomheder der ikke har udarbejdet en manual (kodet 0). Antal timer per test per CGU (antal timer). En mulig forklaring på antallet af fejl er, at der ikke anvendes tilstrækkelig tid per test per CGU. Derfor undersøges, om det anvendte tidsforbrug til værdiforringelsestest kan forklare fejl begået ved værdiforringelsestest. 3 Det forventes, at jo færre timer, der anvendes, desto flere fejl begås der ved værdiforringelsestest. Øvrig erfaring med værdiansættelse (erfaring). Personer med en betydelig erfaring med værdiansættelse af virksomheder forventes at begå færre fejl end personer med begrænset viden om emnet. I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at indikere deres erfaring med værdiansættelse af virksomheder på en skala fra 1-5, hvor 5 indikerer stor erfaring. Formålet med undersøgelsen er at analysere i hvilket omfang det samlede antal af fejl i værdiforringelsestest kan forklares af de seks virksomhedskarakteristika. Dette testes ved hjælp af følgende model: Fejl = α 0 +ß 1 størrelse+ß 2 fælles model+ß 3 antal opkøb+ß 4 manual+ß 5 antal timer+ß 6 erfaring+ε (1) Fejl i denne undersøgelse defineres som a) manglende værdiforringelsestest på koncernniveau i de tilfælde goodwill og corporate assets ikke er allokeret til et lavere niveau end koncernniveau, b) forkert beregning af før-skat diskonteringssats, c) forkert indregning af systematisk risiko i cash flowet henholdsvis diskonteringssatsen og d) forkert terminalværdiberegning. Fejl i model (1) måles som det samlede antal fejl, der begås på de fire områder. Begås der to fejl på de fire områder, vil fejlscoren være 0,5. Det vil sige, at responsvariablen fejl varierer fra 0 til 1. 4 For alle seks virksomhedskarakteristika forventes koefficienterne (ß 1-6 ) at være negative. Empiriske resultater I tabel 2 er vist omfanget af fejl for hver af de fire kategorier. Fejlene er udledt ud fra svarene i spørgeskemaet. I alt 17 virksomheder allokerer ikke goodwill og/eller corporate assets til et lavere niveau end koncernniveau. Af disse foretager 12 ikke værdiforringelsestest på koncernniveau. De øvrige tre typer af fejl vedrører beregning af genindvindingsværdien baseret på en kapitalværdimodel (fx DCF-modellen). Den første af disse fejl knytter sig til beregning af før-skat diskonteringssatsen. Af de virksomheder, som vælger at beregne en før-skat diskonteringssats, er der kun én virksomhed, som anvender iterationsmetoden (den korrekte metode). De øvrige virksomheder anvender andre (forkerte) metoder til estimation af før-skat diskonterings- Tabel 2. Oversigt over typer af fejl begået ved værdiforringelsestest Type af fejl Antal virksomheder som gør det forkert Antal virksomheder som gør det korrekt Allokering af goodwill og corporate assets 12 5 Før-skat diskontering 17 1 Systematisk risiko Beregning af terminalværdi Ledelse & Erhvervsøkonomi 3/2007
5 satsen. Den anden fejl ved estimation af genindvindingsværdien vedrører indregning af den systematiske risiko, hvor denne enten kan indregnes i cash flowet eller i diskonteringssatsen. 13 virksomheder indregner den systematiske risiko forkert, mens 16 virksomheder synes at tage korrekt højde for den systematiske risiko. Endelig er der 11 virksomheder, som estimerer terminalværdien forkert, mens 32 gør det korrekt. Med undtagelse af beregning af før-skat diskonteringsrenten viser ovenstående tabel, at der er en ganske pæn spredning i de virksomheder, som gør det korrekt henholdsvis forkert. 5 For en yderligere uddybning af de identificerede fejl henvises til Hansen m.fl. (2007a+b). I det følgende undersøges sammenhængen mellem antallet af fejl og de seks virksomhedskarakteristika. I tabel 3 er indledningsvis vist korrelationen mellem responsvariablen fejl og de seks virksomhedskarakteristika. 6 Det giver en indikation af forventede resultater i den multiple regressionsanalyse (model 1), ligesom det afdækker eventuelle problemer med multikollinearitet i datasættet (stærk korrelation imellem to eller flere af de seks virksomhedskarakteristika). Som forventet er fejl negativt korreleret med de fleste virksomhedskarakteristika. Således er korrelationen mellem fejl og henholdsvis størrelse, manual og øvrig erfaring med værdiansættelse negativ og signifikant på 1% - 10% niveauet. Det vil sige, at små virksomheder begår flere fejl end store virksomheder. Endvidere begår virksomheder, der udarbejder manualer for værdiforringelsestest, færre fejl end virksomheder, som undlader at udarbejde manualer. Endelig synes øvrig erfaring med Tabel 3. Korrelationsanalyse af responsvariablen fejl og de seks virksomhedskarakteristika Erfaring g Fejl Fejl a Størrelse b Fælles model c -0,24 h (0,08)* Antal Manual e Antal opkøb d timer f -0,08-0,18-0,38 (0,01)*** Størrelse 0,14 0,28 (0,04)** 0,31 (0,01)*** Fælles model 0,10 0,35 (0,01)*** Antal opkøb 0,37 (0,01)*** Manual -0,27 (0,07)*** Antal timer per test 0,06-0,30 (0,03)*** 0,14 0,09-0,08 0,20-0,25 0,13 a. Fejl opgøres som antallet af fejl i forhold til det samlede antal svar (antal fejl / antal mulige fejl) b. Størrelse måles som logaritmen af omsætningen c. Fælles model er kodet 1 såfremt der anvendes den samme kapitalværdiberegningsmodel på tværs af CGU 3er i en koncern og 0 såfremt det ikke er tilfældet. d. Antal opkøb er forventede antal opkøbte selskaber per år. Kodet 1 hvis forventet antal opkøbte selskaber pr. år overstiger 1 og 0 såfremt det ikke er tilfældet. e. Manual er kodet 1 såfremt, der er udarbejdet en manual og 0 såfremt det ikke er tilfældet. f. Antal timer er opgjort som det antal timer, der er medgået til hver værdiforringelsestest (pr. CGU) g. Erfaring er målt på en skala fra 1-5, hvor 1 indikerer ingen eller stærkt begrænset involvering i øvrige værdiansættelsesopgaver. h. Spearman korrelationskoefficienter markeret med fed er signifikant på 1% (*), 5% (**) eller 10% (***) niveauet. Kun p-værdier for signifikante korrelationskoefficienter er medtaget. i. Antallet af observationer varierer mellem ,08 0,17 141
6 værdiansættelse af virksomheder at influere positivt på antallet af korrekte værdiforringelsestest. Ikke overraskende viser resultaterne i tabel 3, at store virksomheder køber mere op end små virksomheder (signifikant på 5% niveauet), ligesom der er en tendens til, at store virksomheder i større omfang får udarbejdet en manual for værdiforringelsestest (signifikant på 1% niveauet). Virksomheder, som anvender den samme værdiansættelsesmodel på tværs af CGU er, får ligeledes hyppigere udarbejdet en manual (signifikant på 1% niveauet). Tilsvarende resultater findes for virksomheder, der oftere foretager opkøb. De får også i større omfang udarbejdet en manual (signifikant på 1% niveauet). Disse resultater indikerer, at store virksomheder og virksomheder, der ofte foretager opkøb eller anvender den samme værdiansættelsesmodel på tværs af CGU er, er mere systematiske omkring værdiansættelsesforringelsestest (udarbejder manualer). Umiddelbart forekommer den negative korrelation mellem manual og antal timer anvendt per værdiforringelsestest pr. CGU lidt overraskende (signifikant på 10% niveauet). Men en mulig tolkning af resultatet er, at virksomheder, der udarbejder manualer, er mere systematiske der sætter dem i stand til at gennemføre en værdiforringelsestest signifikant hurtigere end virksomheder, der undlader at udarbejde manualer. I øvrigt giver de rapporterede korrelationer i tabel 3 ikke anledning til at tro, at der vil være problemer med multikollinearitet i den efterfølgende multiple regressionsanalyse. 7 I tabel 4 rapporteres resultaterne fra den multiple regressionsanalyse. Koefficienterne for alle variable med undtagelse af fælles model er som forventet negative. I forhold til korrelationsanalysen rapporteret i tabel 4, er koefficienten for størrelse negativ men insignifikant. Til gengæld er koefficienterne for manual og øvrig erfaring med værdiansættelse negative og signifikante på henholdsvis 1% og 5% niveauet. Når der således kontrolleres for manualer og erfaring elimineres signifikansen for størrelse. Manualer og erfaring synes at være vigtigere variable til forklaring af fejl end størrelse. Koefficienterne for de øvrige variable (fælles model, antal opkøb og tidsforbruget per test) er insignifikante og derfor ikke i stand til at forklare fejl begået ved værdiforringelsestest. Tabel 4. Forklaring af fejl i værdiforringelsestest Model: Fejl = α 0 +ß 1 størrelse+ß 2 fælles model+ß 3 antal opkøb+ß 4 manual+ß 5 antal timer+ß 6 erfaring+ε (1) Skæring af y-akse Størrelse b Fælles model c Antal Manual e Antal opkøb d timer per test f Øvrig erfaring med værdiansættelse g R 2 F- statistik Antal observationer Model 1,32 0,01)*** h -0,06 (0,52) 0,03 (0,81) -0,12 (0,90) -0,31 0,01)*** -0,0003 (0,92) -0,12 (0,02)** 28,3% 3,1 (0,02)** 35 a. Fejl opgøres som antallet af fejl i forhold til det samlede antal svar (OK / Fejl). b. Størrelse måles som logaritmen af omsætningen. c. Fælles model er kodet 1 såfremt der anvendes den samme kapitalværdiberegningsmodel på tværs af CGU 3er i en koncern og 0 såfremt det ikke er tilfældet. d. Antal opkøb er forventede antal opkøbte selskaber per år. Kodet 1 hvis forventet antal opkøbte selskaber pr. år overstiger 1 og 0 såfremt det ikke er tilfældet. e. Manual er kodet 1 såfremt, der er udarbejdet en manual og 0 såfremt det ikke er tilfældet. f. Antal timer er opgjort som det antal timer, der er medgået til hver værdiforringelsestest (per CGU). g. Erfaring er målt på en skala fra 1-5, hvor 1 indikerer ingen eller stærkt begrænset involvering i øvrige værdiansættelsesopgaver. h. Tallet i parentesen viser, hvorvidt koefficienten er signifikant (1% (***) eller 5% (**) signifikansniveau). Signifikante p-værdier er endvidere markeret med fed. 142 Ledelse & Erhvervsøkonomi 3/2007
7 Yderligere analyser af de fundne resultater ( robustness check ) De to virksomhedskarakteristika antal opkøb og tidsforbruget pr. værdiforringelsestest reducerer antallet af observationer betydeligt i den multiple regressionsanalyse. 8 Da ingen af de to variable er i stand til at forklare antallet af fejl, er nye tests gennemført uden disse variable med henblik på at øge antallet af observationer og dermed robustheden af de fundne resultater. De nye tests uden de to variable medfører, at antallet af observationer øges til 48. Endvidere styrkes signifikansen for variablene manualer og erfaring (ikke rapporteret). 9 Det understøtter derfor resultaterne i tabel Diverse diagnostik tests viser også, at analysen ikke bryder med de bagvedliggende antagelser i regressionsanalysen. Som vist i korrelationsanalysen og den rapporterede variance inflation factor, er der ikke problemer med multikollinearitet. Ligeledes underbygger normalfraktildiagrammer for de standardiserede residualer samt diagrammer, hvor standardiserede residualer er sammenholdt med niveauet for responsvariablen, antagelsen om, at restleddene er normalfordelte. Disse yderligere analyser underbygger konklusionerne i undersøgelsen. Konklusion og perspektivering Vi dokumenterer, at virksomheder, der udarbejder manualer og involverer folk med erfaring med værdiansættelse af virksomheder, begår signifikant færre fejl ved gennemførelse af værdiforringelsestest. Det vurderer vi som nyttig viden i et fremadrettet perspektiv. I forhold til en hensigtsmæssig implementering af IAS 36 synes det således anbefalelsesværdigt, at der udarbejdes manualer, der beskriver retningslinierne for en korrekt implementering af en værdiforringelsestest. Endvidere bør ansatte med betydelig erfaring inddrages i forbindelse med værdiforringelsestest. Således er værdiforringelsestest en øvelse, som ofte kun foretages én gang årligt og da beregningen af genindvindingsværdien er kompliceret, er det derfor fordelagtigt, at hente inspiration i en manual, der er revideret af revisor og gennemført af ansatte med betydelig erfaring i værdiansættelse af virksomheder. Især mindre virksomheder har ofte ikke kapacitet til at dedikere en eller flere personer til værdiansættelsesopgaver. Disse virksomheder kan med fordel udarbejde en manual for værdiforringelsestest. Det kan endvidere ikke afvises, at virksomhederne med fordel vil kunne hente inspiration hos eksterne rådgivere. De nævnte forslag skulle samtidig gerne føre til, at værdiforringelsestest gennemføres mere ensartet på tværs af ansatte i samme koncern og virksomhederne imellem. Det øger troværdigheden (pålideligheden) af de rapporterede data ligesom en sammenligning af regnskabstal over tid og på tværs af selskaber bliver mere meningsfyldte. I et lidt større perspektiv er der næppe grund til at tro, at der ikke også er problemer med implementering af andre regnskabsstandarder i årsrapporten. Der er således en stigende tendens til, at de internationale regnskabsstandarder bliver mere detaljerede og ofte mere komplekse. Eksempelvis er det nødvendigt i større omfang at anvende skøn i årsrapporten for eksempel som følge af aktiver og forpligtelser indregnes til dagsværdi i stigende omfang. Ligeledes skal kapitalværdimodeller og optionsmodeller i højere grad anvendes ved implementering af internationale regnskabsstandarder (fx IAS 36 og IFRS 2). Denne undersøgelse dokumenterer vigtigheden af, at disse (komplicerede) standarder indarbejdes systematisk i årsrapporten og at de fornødne ressourcer (herunder specielt vidensniveau) anvendes i den forbindelse. Det er efter vor opfattelse budskaber som til såvel de børsnoterede virksomheder som revisorerne bør notere sig. For standardudstedere, som for eksempel IASB, er resultaterne også relevante. Således underbygger de kravene til de personer, som er involveret i udarbejdelsen af årsrapporter. De nye regnskabsstandarder fra IASB er af en sådan kompleksitet, at endog en ganske betydelig viden er påkrævet for at sikre en korrekt implementering. IASB bør forholde sig til denne problematik. Det kan eksempelvis ske ved, at IASB forenkler regnskabsstandarderne eller gør dem mere pædagogiske. 143
8 Summary Fair value is increasingly used as a method of valuation to determine assets and liabilities. While this seems natural in terms of financial assets and liabilities, it seems more controversial to apply fair value to determine goodwill. Determination of the value of goodwill is a technical challenge and rests on a matter of judgement. This study focuses on the technical problems associated with an impairment test. The study further develops Hansen et al (2007a + b) where it is argued that enterprises make a number of technical errors in connection with an impairment test. We attempt to identify specific corporate characteristics which may explain errors committed in the performance of an impairment test, and here we have found at least two aspects. Hence, a significantly lower number of errors are made by enterprises that draw up manuals and have the impairment test performed by people experienced in the valuation of enterprises than by enterprises that do not. However, corporate characteristics such as size, time spent per impairment test, number of acquisitions and the application of identical valuation models across cash generating units (CGUs) cannot, statistically, explain the errors made in the implementation of an impairment test. In our opinion, this study will be of considerable interest to enterprises, auditors and those who prepare financial statements and those who use them. Noter 1. I nærværende artikel beskrives ikke den regnskabsmæssige behandling (regulering) af goodwill, ligesom der kun vil være en kortfattet beskrivelse af populationen. For en mere indgående beskrivelse af disse områder henvises til Hansen m.fl. (2007a+b). 2. Da 78% af alle børsnoterede virksomheder med goodwill indgår i undersøgelsen, vurderes der ikke at være problemer med repræsentativitet (selektion bias). 3. Antallet af timer per test behøver ikke nødvendigvis at være en god forklaring på antallet af fejl identificeret ved værdiforringelsestest. Eksempelvis kan der foreligge et gennemarbejdet budgetmateriale for hver CGU, hvorfor der kun behøves ganske lidt tid per CGU. Endvidere kan nogle CGU er være mere komplekse end andre, hvorfor mere tid er påkrævet for hver test 4. Årsagen til at vi deflaterer antallet af fejl er, virksomheder ikke nødvendigvis behøver at svare på alle fire kategorier. Anvendes eksempelvis en diskonteringsrente efter skat, kan der ikke begås fejl ved opgørelse af diskonteringssatsen før skat. Vi har imidlertid også estimeret responsvariablen fejl ved at addere antallet af fejl uden at deflatere. Dette ændrer imidlertid ikke på de rapporterede resultater. 5. Det skal bemærkes, at det primært er mindre virksomheder, som estimerer diskonteringssatsen før skat. Således er 13 af de 18 virksomheder, som estimerer diskonteringssatsen før skat, mindre virksomheder. 6. Såvel Pearson (parametrisk) som Spearman (ikke-parametrisk) korrelationer giver samme resultat, hvorfor der kun rapporteres en korrelationsmatrice baseret på Spearman korrelationer. 7. Variance inflation faktoren bekræfter også dette. Den er ikke højere end 1,3, hvilket er væsentligt under den kritiske værdi på Det skyldes, at respondenterne oftere har svaret ved ikke for spørgsmålene antal forventede opkøb og tidsforbruget pr. værdiforringelsestest. 9. Resultaterne fra følsomhedsanalysen er ikke rapporteret af pladshensyn, men kan fås ved henvendelse til forfatterne. 144 Ledelse & Erhvervsøkonomi 3/2007
9 10. Hverken størrelse eller fælles model er signifikante i den multiple regressionsanalyse i tabel 4. Det kunne derfor tale for også at eliminere disse variable. Det vil dog ikke øge antallet af observationer. Endvidere er det muligt, at signifikansen for koefficienterne for disse to variable vil ændre sig med det øgede antal observationer. Det er derfor vurderet mest hensigtsmæssigt at bevare disse variable i følsomhedsanalysen. Litteratur Bens, A. B. og W. Heltzer: The Information Content and Timeliness of Fair Value Accounting: An Examination of Goodwill Write-offs Before, During and After Implementation of SFAS 142, Working Paper, University of Chicago, Hansen, C. K., C. Petersen og T. Plenborg (2007a): Danske erfaringer med værdiforringelsestest del 1, Revision og Regnskabsvæsen, januar Hansen, C. K., C. Petersen og T. Plenborg (2007b): Danske erfaringer med værdiforringelsestest del 2, Revision og Regnskabsvæsen, januar Husman, S., Schmidt, M. and Seidel, T.: The discount rate. A note on IAS 36, Discussion paper No. 246, European University Viadrina Frankfurt (Oder), Germany, Petersen, C. V. og T. Plenborg: The implementation and application of valuation approaches, Working Paper, Copenhagen Business School, Seetharaman, A., Sreenivasan, J, Sudha, R, Yee, T. Y: Managing impairment of goodwill.journal of Intellectual Capital Vol.7 (3),
En empirisk analyse af hvorledes antallet af fejl reduceres i forbindelse med værdiforringelsestest. (Christian)
En empirisk analyse af hvorledes antallet af fejl reduceres i forbindelse med værdiforringelsestest Lektor Christian Petersen Professor Thomas Plenborg Copenhagen Business School Institut for Regnskab
Læs mereDanske erfaringer med værdiforringelsestest. Del 1
Danske erfaringer med værdiforringelsestest Del 1 Lektor Carsten Krogholt Hansen Lektor Christian Petersen Professor Thomas Plenborg Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Solbjerg
Læs mereVærdiansættelse og IFRS 16 i praksis. Oktober Revision. Skat. Rådgivning.
Oktober 2019 Revision. Skat. Rådgivning. Introduktion Implementeringen af IFRS 16, som træder i kraft for regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2019 eller senere, betyder, at der ikke længere skal skelnes
Læs mereDanske erfaringer med værdiforringelsestest. Del 2
Danske erfaringer med værdiforringelsestest Del 2 Lektor Carsten Krogholt Hansen Lektor Christian Petersen Professor Thomas Plenborg Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Solbjerg
Læs mereAfgørelse vedrørende Andelskassen Fælleskassens
Andelskassen Fælleskassen Bülowsvej 48 1870 Frederiksberg C Att. Bestyrelsen og direktionen 31. maj 2017 Afgørelse vedrørende Andelskassen Fælleskassens årsrapport for 2015 1. Afgørelse Finanstilsynet
Læs mere(EØS-relevant tekst) (3) Ændringerne af IFRS 7 indebærer følgelig ændringer af IFRS 1 for at sikre en logisk sammenhæng mellem IFRS-standarderne.
L 330/20 16.12.2015 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2343 af 15. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse
Læs mere3) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU
EKSEMPLER PÅ LEDELSESPÅTEGNING PÅ ÅRSRAPPORTER. 1) Klasse B og C. Årsregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven 2) Klasse B og C. Årsregnskab og koncernregnskab udarbejdes efter årsregnskabsloven. Pengestrømsopgørelse
Læs mereFORORDNINGER. (EØS-relevant tekst)
3.4.2018 L 87/3 FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/519 af 28. marts 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse
Læs mere(EØS-relevant tekst) (6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse.
24.10.2018 L 265/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/1595 af 23. oktober 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mere(EØS-relevant tekst) (6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse.
25.11.2015 L 307/11 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2173 af 24. november 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse
Læs mereVærdiansættelse i praksis
www.pwc.dk Værdiansættelse i praksis Anvendelse af DCF-modellen i forbindelse med nedskrivningstest 23. april 2015 Revision. Skat. Rådgivning. Nedskrivningstest Baggrund Sikring af, at en virksomheds aktiver
Læs mereVærdiforringelse af goodwill i en recession
Cand.merc.aud studiet Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Værdiforringelse af goodwill i en recession Forfatter: Niklas Frimand Dupont 201082 Afleveringsdato: 3. december 2009 Vejleder:
Læs mere(EØS-relevant tekst) (6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse.
19.12.2015 L 333/97 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2406 af 18. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse
Læs mereDONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU.
FORTROLIGT Bestyrelsen for DONG Energy A/S Sendt pr. digital post Dato 8. februar 2016 J.nr. 2015-3568 Udtalelse vedrørende anvendelse af et supplerende resultatmål Business performance i årsrapporten
Læs mereFokus på Forsyning. Datagrundlag og metode
Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater
Læs mereL 21/10 Den Europæiske Unions Tidende
L 21/10 Den Europæiske Unions Tidende 24.1.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 69/2009 af 23. januar 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008
Læs mereNeopost Danmark A/S Årsrapport 2016/17 Annual report 2016/17 Årsregnskab 1. februar 2016-31. januar 2017 Financial statements for the period 1 February 2016-31 January 2017 Noter Notes to the financial
Læs mereRedegørelse for Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol
Redegørelse for Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol 2015 Redegørelse for Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol 2015 1 Redegørelse for Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens
Læs mere(EØS-relevant tekst) (5) IASB fastsatte ændringernes ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. januar 2019, men det er tilladt at anvende dem tidligere.
26.3.2018 L 82/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/498 af 22. marts 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
Læs mereFORTROLIGT Bestyrelsen for Parken Sport & Entertainment A/S
FORTROLIGT Bestyrelsen for Parken Sport & Entertainment A/S Sendt til virksomhedens digitale postkasse 31. maj 2017 Ref./MetGyd J. nr. 2016-6492 Regnskabskontrolsag vedrørende årsrapporten for regnskabsåret
Læs mereESMAs fokusområder 2014
ESMAs fokusområder 2014 Det europæiske værdipapirtilsyn (ESMA) har udsendt en meddelelse (Public Statement), hvori der er redegjort for fokusområderne for de europæiske tilsynsmyndigheders regnskabskontrol
Læs mereLovforslag om ændring af Årsregnskabsloven
Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen
Læs mereLovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015
Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,
Læs merePåbud til Nordjyske Bank A/S om at implementere god regnskabsmæssig praksis
Bestyrelsen og direktionen for Nordjyske Bank A/S Torvet 4 9400 Nørresundby 15. marts 2017 Påbud til Nordjyske Bank A/S om at implementere god regnskabsmæssig praksis 1. Afgørelse Finanstilsynet påbyder
Læs mere16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37
16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder
Læs mereEuropa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 283 Offentligt 3. marts 2010 /lje,jcn Sag Europa Kommissionens høring om anvendelse af SME-standarden i EU Indledning Europa Kommissionen har i november 2009 udsendt
Læs merePre-deal PPA fordele ved at lave købesumsfordeling tidligt i processen.
WP 2009-04 Pre-deal PPA fordele ved at lave købesumsfordeling tidligt i processen. by Partner Anders C. Madsen, PricewaterhouseCoopers Director Jacob Erhardi, KPMG Professor Thomas Plenborg, Copenhagen
Læs mereSærlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2014
15. januar 2015 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2014 Til inspiration og vejledning af FSR - danske revisorers medlemmer har FINU (foreningens Finansielle udvalg)
Læs mereUdvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern
6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale
Læs mereEuropaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni
Læs mereRetningslinjer for indregning og værdiansættelse af aktiver og passiver, som ikke er forsikringsmæssige hensættelser
EIOPA-BoS-15/113 DA Retningslinjer for indregning og værdiansættelse af aktiver og passiver, som ikke er forsikringsmæssige hensættelser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany
Læs mereInvesteringsejendomme Oplysninger i årsrapporten. Ny årsregnskabslov tema december Audit & Assurance
Investeringsejendomme Oplysninger i årsrapporten Ny årsregnskabslov tema 14 5. december 2017 Audit & Assurance Indhold Investeringsejendomme oplysninger i årsrapporten 2 Eksempel 1 4 Forudsætninger Forslag
Læs mereGoodwill - Har finanskrisen påvirket værdansættelsen af goodwill?
Afhandling HD-R Aarhus Universitet Vejleder: Claus Holm Goodwill - Har finanskrisen påvirket værdansættelsen af goodwill? Kia Heesgaard, november 2012 Indhold Summary... 4 1 Indledning... 7 1.1 Problemformulering...
Læs mereBestyrelsen for Simcorp A/S. Sendt til virksomhedens digitale postkasse
Bestyrelsen for Simcorp A/S Sendt til virksomhedens digitale postkasse Dato 17. maj 2018 Ref. Jesjes J.nr. 2017-2708 Regnskabskontrolsag vedrørende halvårsrapporten for 1. halvår 2017 for SimCorp A/S CVR-nr.
Læs mereNy IAS/IFRS om anlægsaktiver til salg og ophørte
Indhold: Standarden i hovedtræk Hvornår skal aktiver klassificeres som disponible for salg Regnskabsmæssig behandling af aktiver disponible for salg Hvornår skal betragtes som ophørt i resultatopgørelsen
Læs mereDenne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
1.12.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 314/15 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1164/2009 af 27. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder
Læs mereK e n d e l s e: Den 10. oktober 2014 blev der i. sag nr. 36/2014. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor A. afsagt følgende
Den 10. oktober 2014 blev der i sag nr. 36/2014 Revisortilsynet mod Registreret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 1. maj 2014 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor
Læs mereFejlen har ingen effekt på årets resultat, samlede aktiver, passiver eller egenkapital i årsrapporten for 2014 eller i delårsrapporter
Topdanmark A/S Supplerende/korrigerende information vedrørende årsrapporten for 2014 16. november 2015 Redegørelse Finanstilsynet har i forbindelse med en delvis regnskabskontrol vurderet, at koncernregnskabet
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereLøsning til eksaminen d. 14. december 2009
DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,
Læs mereAfgørelse vedrørende årsrapporten for 2014
Bestyrelsen og direktionen for Tryg A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup 21. december 2015 Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2014 Finanstilsynet har foretaget en delvis 1 regnskabskontrol af årsrapporten,
Læs mereOversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse
Læs mereDe europæiske tilsynsmyndigheders
De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2015 Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Anton
Læs mereJensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.
Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereBilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer
Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysen vil være delt op i 2 blokke. Første blok vil analysere hvor meget de tre TPB variabler
Læs mereLav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen
n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.
Læs mereEKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME
EKSTERNT REGNSKAB 1 INTRODUKTION BEGREBSRAMME HVAD ER REGNSKABSVÆSEN? HVAD ER ET REGNSKAB? AAA: A Statement of Basic Accounting Theory (1966).... the process of identifying, measuring, and communicating
Læs mereForelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Læs mereGK AGIO ApS. Årsrapport for CVR-nr Stensballe Strandvej Horsens
GK AGIO ApS Stensballe Strandvej 195 8700 Horsens CVR-nr. 26 73 91 95 Årsrapport for 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 15/03 2016 Gert Kristiansen Dirigent
Læs mereI nedenstående model ses en oversigt over ÅRL s krav til indregning af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt varelager.
Bilag 1: I nedenstående model ses en oversigt over ÅRL s krav til indregning af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt varelager. Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C Regnskabsklasse C Små Mellemstore
Læs mereAPRIL 2019 De væsentligste ændringer til årsregnskabsloven FOR VIRKSOMHEDER I REGNSKABSKLASSE B TRÆDER I KRAFT I PERIODEN
APRIL 2019 De væsentligste ændringer til årsregnskabsloven FOR VIRKSOMHEDER I REGNSKABSKLASSE B TRÆDER I KRAFT I PERIODEN 2018 2020 Nye regler for virksomheder i regnskabsklasse B Årsregnskabsloven er
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereBemærkninger til udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Finanstilsynet 3/4 2017 FIRA/fp Bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Almindelige bemærkninger
Læs mereAppendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge
Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU)
L 346/42 Den Europæiske Unions Tidende 20.12.2013 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1375/2013 af 19. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder
Læs mereSURVEY. Hvilke væsentlige fejl finder revisor i 2012-årsregnskaberne.
Hvilke væsentlige fejl finder revisor i 2012-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereÆndring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn
Ændring i regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn Ændringer kan opdeles i områderne ændring i regnskabspraksis og ændring af regnskabsmæssige skøn. Herudover kan der være ændringer som følge af fejl.
Læs mereMarianne Hvid Holding ApS
Marianne Hvid Holding ApS Kongevej 72, st. 6400 Sønderborg CVR-nr. 36 46 67 82 Årsrapport for 2016 Opstillet uden revision eller review Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling
Læs mereEksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering
Eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 17-02-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform
Læs mereAppendices. Appendix 2: Questionnaire in StudSurvey. Appendix 3: Text presenting the electronic questionnaire. Appendix 4: Outputs from regressions
Appendices Appendix 1: Print screen of WEB-DIRECT Appendix 2: Questionnaire in StudSurvey Appendix 3: Text presenting the electronic questionnaire Appendix 4: Outputs from regressions StudSurvey http://studsurvey.asb.dk/nsurveyadmin/surveycontentbuilder.aspx?surv...
Læs merePwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten
PwC s kommentarer til Værdien af årsrapporten en undersøgelse af brugernes og virksomhedernes holdninger til årsrapporten, gennemført i et samarbejde mellem Copenhagen Business School og PwC PwC s kommentarer
Læs mereAppendiks A Anvendte test statistikker
Appendiks A Anvendte test statistikker Afhandlingen opdeler testene i henholdsvis parametriske og ikke-parametriske test. De første fire test er parametriske test, mens de ikke-parametriske test udgør
Læs mereEksportørgevinst i eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.
Læs mere(EØS-relevant tekst) (7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse.
23.12.2015 L 336/49 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2441 af 18. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse
Læs meretilsynsgebyrfaktorer
Instruktion i at udfylde formularerne "Aktiver i alt" og "Samlet risikoeksponering" til indsamling af tilsynsgebyrfaktorer April 2016 1 Overordnet information vedrørende begge formularer 1 "Navn", "MFI-kode"
Læs mereØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression // SVAR
! ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression // SVAR Eksempel 1 AT OPSTILLE EN SIMPEL LINEÆR REGRESSIONSMODEL - GENNEMGÅS AF JAKOB Et stort lager måler løbende
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
23.9.2016 L 257/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/1703 af 22. september 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale
Læs mereProgram. Konfidensinterval og hypotesetest, del 2 en enkelt normalfordelt stikprøve I SAS. Øvelse: effekt af diæter
Program Konfidensinterval og hypotesetest, del 2 en enkelt normalfordelt stikprøve Helle Sørensen E-mail: helle@math.ku.dk I formiddag: Øvelse: effekt af diæter. Repetition fra sidst... Parrede og ikke-parrede
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev
Læs mereDenne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
L 312/8 Den Europæiske Unions Tidende 27.11.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1142/2009 af 26. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder
Læs mereSelskabers risiko og kreditværdighed
Selskabers risiko og kreditværdighed - Analyse af A/S ers og ApS ers reviderede og ikke-reviderede årsregnskaber November 2015 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereUndersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni 2010
Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni Resumé 9 var det første år, hvor en række virksomheder ifølge årsregnskabslovens 99 a skulle rapportere om samfundsansvar. Virksomhederne omfattet af
Læs mere2011-12 EU-note E 27 Offentligt
2011-12 EU-note E 27 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 16.
Læs mereEfterfølgende måling af goodwill
Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling - Cand. Merc. Aud Forfatter: Britt Degn Nielsen Vejleder: Frank Thinggaard Efterfølgende måling af goodwill Handelshøjskolen i Århus - Århus Universitet Januar
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til
Læs mereRegnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.
Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske
Læs mereExpedit a/s. CVR-nr Delårsrapport for perioden 1. januar juni 2011
Expedit a/s CVR-nr. 37 75 25 17 Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2011 For yderligere oplysninger kan adm. direktør Steen Bødtker kontaktes på telefon 87 612 200. Expedit a/s - Delårsrapport
Læs mereKursus 02323: Introducerende Statistik. Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning. Peder Bacher
Kursus 02323: Introducerende Statistik Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: pbac@dtu.dk
Læs mereLåne- og finansieringsprodukter
www.pwc.dk Låne- og finansieringsprodukter Rentesikring (renteswap), låneomkostninger og konvertering Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Rentesikring (renteswap) Låneomkostninger Lånekonvertering 2 Rentesikring
Læs mereDIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012
DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion
Læs mereFejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)
Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mereGoodwill. Regnskabsmæssig behandling af goodwill i henhold til IFRS og ÅRL.
2013 Goodwill Regnskabsmæssig behandling af goodwill i henhold til IFRS og ÅRL. INDHOLDSFORTEGNELSE Bilagsfortegnelse 3 Ansvarsliste 4 Titelblad 5 Abstract 6 1. Problemformulering 9 1.1 Målgruppe 9 1.2
Læs mereBilag 5 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar fra DANVA og FVD
Bilag 5 - Forsyningssekretariatets bemærkninger til høringssvar fra DANVA og FVD FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 NETVOLUMEN OG DATAKVALITET... 3 MILJØ- OG SERVICEMÅL... 5 UDELADTE
Læs mereERST retningslinjer for kvalitetskontrol samt udfordringer IVM. Revisorevent v/ statsautoriseret revisor Kim Larsen
ERST retningslinjer for kvalitetskontrol samt udfordringer IVM Revisorevent 2017 v/ statsautoriseret revisor Kim Larsen ERST retningslinjer 2017 Risikobaseret tilsyn Risiko for fejl Risikoen ved fejl ->
Læs mereaf råvarerisici 27. august 2007 AUDIT
Afdækning af råvarerisici Et overblik over regnskabs- og skattemæssigessige forhold 27. august 2007 AUDIT Lars Rhod Søndergaard Afdækning af råvarerisici et overblik over regnskabs- og skattemæssige forhold
Læs mereBesvarelse af vitcap -opgaven
Besvarelse af -opgaven Spørgsmål 1 Indlæs data Dette gøres fra Analyst med File/Open, som sædvanlig. Spørgsmål 2 Beskriv fordelingen af vital capacity og i de 3 grupper ved hjælp af summary statistics.
Læs mereBilag 1: Beregning af omkostningsækvivalenter
Bilag 1: Beregning af omkostningsækvivalenter Bilaget indeholder den tekniske beregning af omkostningsækvivalenterne til brug for benchmarkingen 2013. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING...
Læs mereVærdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis
www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en
Læs mereEP Management Consulting ApS
EP Management Consulting ApS Skæring Parkvej 55 8250 Egå Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 01/02/2018 Erna Pedersen
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU)
L 90/78 Den Europæiske Unions Tidende 28.3.2013 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 301/2013 af 27. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder
Læs mereHOLDINGSELSKABET JMI AF 15/ ApS
HOLDINGSELSKABET JMI AF 15/1 2009 ApS Sitkagranvej 13 9800 Hjørring Årsrapport 1. oktober 2017-30. september 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/01/2019
Læs mere