Byplanhåndbogen. Arne Post

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byplanhåndbogen. Arne Post"

Transkript

1 Byplanhåndbogen Arne Post

2 BYPLANHÅNDBOGEN Arne Post og Dansk Byplanlaboratorium 1. udgave, 2009 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond Tilrettelæggelse: Arne Post Forside layout: Bastian Junker og Vibeke Meyling Tryk: Handy-Print A/S, Skive Oplag: 1000 eksemplarer Pris: Kr. 250 inkl. moms Kan bestilles i Dansk Byplanlaboratorium: Tlf se: Plansamling og udgivelser, herefter: Publikationer ISBN ISSN:

3 Forord Formålet med Byplanhåndbogen er at gøre det lettere at forstå de ord og begreber, der anvendes i byplanlægning, og samtidig gøre det lettere at finde frem til de relevante lovbestemmelser. Byplanhåndbogen henvender sig primært til planlæggere, herunder unge planlæggere i forbindelse med et stort generationsskifte, der finder sted. Håndbogen vil dog kunne bruges af alle, der er interesserede i byplanlægning, forstået i ordets brede betydning. Både af hensyn til inddragelse af borgerne, de politiske beslutninger og retssikkerheden er det vigtigt, at de forslag, der udarbejdes som led i byplanlægning, er forståelige. Det er håbet, at definitioner og forklaringer i Byplanhåndbogen vil bidrage til dette. Byplanhåndbogen indledes med en kort oversigt over det plansystem, der er baseret på planloven, og der redegøres for sammenhænge med anden planlægning og lovgivning. Herefter gennemgås omkring 1100 planlægningsord og begreber i alfabetisk orden, som en kombination af en ordbog og en encyklopædi. Udarbejdelsen er fulgt af en gruppe, bestående af: John Fernley Paine, By- og Landskabsstyrelsen, Marie Louise Madsen, Kommunernes Landsforening, Michael Tophøj Sørensen, Aalborg Universitet, Niels Boje Groth, Københavns Universitet, Susanne Birkeland, Furesø Kommune, Birgitte Kofoed, Rudersdal Kommune, Lars Dalsgaard Hansen, Årstiderne Arkitekter A/S samt John Traasdahl Møller. Fra Dansk Byplanlaboratorium har medvirket Vibeke Meyling. Herudover takker jeg en række personer, som har bidraget med kommentarer og forslag til forskellige udkast under bogens tilblivelse. Især tak til Elith Juul Møller og Inger Vaaben, der har kommenteret og formuleret forslag ud fra henholdsvis en byplanfaglig og juridisk synsvinkel, Leif Herman, der i to omgange har bidraget med forslag, samt Søren Mørup, der har kommenteret opslag indenfor forvaltningsretten. Et udkast har været sendt i høring i slutningen af Ud over tilslutning til projektet er modtaget en række bemærkninger og forslag, herunder mere omfattende forslag især til opslagsdelen, fra By- og Landskabsstyrelsen, Danske Regioner og Danske Landskabsarkitekter. De modtagne bemærkninger er så vidt muligt indarbejdet. En særlig tak rettes til Grundejernes Investeringsfond, der gennem en bevilling har gjort udarbejdelsen og trykningen mulig. Redigeringen er afsluttet den 3. marts Arne Post Et værk som dette kan aldrig blive komplet og fejlfrit, men brugerne kan være med til at udvikle det yderligere. Oplysninger om erfaringer ved brug samt forslag til udbedring af fejl og mangler er velkomne og bedes sendt til: 3

4 Indhold Oversigt over plansystemet 5 Diagram A: Plansystemet efter planlove 6 Diagram B: Sammenhæng med den overordnede sektorplanlægning 8 Diagram C: Sammenhæng med øvrig sektorplanlægning og sektorlovgivning 10 Grundlag for udvikling og administration 12 Læsevejledning og kilder 15 Oversigt over forkortelser 17 Planlægningsord fra A til Å 19 4

5 Oversigt over plansystemet Planlægning af de fysiske omgivelser Byplanhåndbogens fokus er navnlig det, der betegnes som fysisk planlægning, altså den planlægning, der kommer til udtryk i planer for de fysiske omgivelser. Det handler dog ikke kun om planlægning af byer, men generelt om offentlig planlægning og forvaltning af en kommunes - og landets - fysiske udvikling. Denne planlægning har sammenhæng med mange andre forhold i samfundet. Udvikling af byer og landområder påvirkes ikke bare af de planer, offentlige myndigheder vedtager, men også af ejerskab til jord og bygninger, finansieringsmuligheder og skatteforhold mv. samt love, regler og beslutninger på en lang række andre områder. Og ikke mindst politiske beslutninger. Samtidigt indebærer det forhold, at de fleste aktiviteter i samfundet foregår i bygninger og på arealer, at planlægning af de fysiske omgivelser i mange tilfælde har betydning langt ud over, hvad man ofte umiddelbart forbinder med byplanlægning". Reglerne om fysisk planlægning findes primært i planloven, og en væsentlig del af Byplanhåndbogen handler om planlægning og administration efter planloven. Samtidigt behandles det samspil, der er mellem planloven og en række andre love. Det drejer sig dels om teknisk betonet lovgivning vedrørende byggeri, natur og miljø etc., dels om lovgivning og regler vedrørende den offentlige forvaltning. Tre administrative niveauer Planlægning og arealadministration foregår på tre administrative niveauer: Statsligt (miljøministeren), regionalt (regionsrådene) og kommunalt (kommunalbestyrelserne). Det administrative arbejde vedrørende planlægning i Miljøministeriet udføres primært i By- og Landskabsstyrelsen, herunder Miljøministeriets miljøcentre. Styrelsen varetager bl.a. også større VVM-sager (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for virksomheder, der har staten som godkendelsesmyndighed eller kræver statslig godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, og godkendelse af planer om statslige vejanlæg efter naturbeskyttelsesloven. Det administrative arbejde vedrørende planlægning i regionerne udføres primært i sekretariater eller afdelinger for regional udvikling. Det administrative arbejde vedrørende planlægning og arealadministration i kommunerne foregår i den tekniske forvaltning eller i en planlægningsafdeling, i nogle tilfælde delt mellem flere afdelinger. Hovedtrækkene i plansystemets opbygning illustreres på de følgende tre diagrammer: A: Plansystemet efter planloven B: Sammenhæng med den overordnede sektorplanlægning C: Sammenhæng med øvrig sektorplanlægning og sektorlovgivning. Det er et overordnet princip, at planlægning og administration på regionalt og kommunalt niveau ikke må være i strid med statslige retningslinjer og direktiver. Tilsvarende må planlægning og administration på kommunalt niveau ikke være i strid med den regionale udviklingsplanlægning eller råstofplanlægningen. De forskellige plantyper er beskrevet nærmere under de respektive opslag, hvor der også er henvisning til lovbestemmelser og vejledninger mv. Se også Planloven i praksis, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen,

6 Diagram A: Plansystemet efter planloven PLANLOVEN LANDSPLANLÆGNING MV. MILJØMINISTERIET KOMMUNALT NIVEAU REG. NIVEAU STATSLIGT NIVEAU Kyster AGENDA 21 AGENDA 21 Butikker Hovedstadsområdet Statslige interesser Landsplandirektiv Ministerens beføj. Indsigelse, veto Oph. af regionplan REG. UDVIKLINGSPLAN PLANSTRATEGI VVM LOKALPLAN KOMMUNEPLAN Hovedstruktur Retningslinjer Rammer Redegørelse Bestemmelser Redegørelse LANDZONEADMINISTRATION Det statslige niveau Miljøministeren er ansvarlig for landsplanlægningen, der kommer til udtryk gennem: Landsplandirektiver Landsplanredegørelser Udsendelse af oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Bestemmelser i planloven om kystområder, planlægning i hovedstadsområdet samt planlægning til butiksformål. Miljøministeren, ved Miljøministeriets miljøcentre, har pligt til at gribe ind, hvis kommunerne planlægger i strid med statslige interesser. Miljøministeren kan pålægge regionsråd og kommunalbestyrelser at tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold og i særlige tilfælde overtage regionsråds og kommunalbestyrelsers beføjelser. En statslig myndighed kan modsætte sig lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, myndigheden varetager. Forskellige statslige interesser er tidligere blevet varetaget gennem regionplaner. Disse har retsvirkning som landsplandirektiver indtil miljøcentrene ophæver dem på grundlag af de nye kommuneplaner. Det ventes som hovedregel at ske i løbet af Hver 4. år skal miljøministeren i samarbejde med de kommunale organisationer tilvejebringe en redegørelse for Agenda 21-arbejdet i regioner og kommuner og forelægge det for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. 6

7 Det regionale niveau Regionsrådene for de 5 regioner i Danmark skal i samarbejde med kommunerne tilvejebringe regionale udviklingsplaner for de respektive regioner, som skal udtrykke, hvad regionsrådet anser for vigtigt for den fremtidige udvikling af regionens byer, landdistrikter og udkantsområder. Udviklingsplanen skal indeholde overordnede og strategiske visioner for den fremtidige udvikling af regionen. Der skal særligt lægges vægt på at skabe sammenhæng på tværs af kommunegrænser. Der er ikke tale om en arealregulerende plan, hvilket understreges af, at planens indhold skal illustreres på kortbilag med overordnede, ikke præcise udpegninger. Forslaget til regional udviklingsplan skal offentliggøres inden udgangen af første halvdel af valgperioden. Med samme tidsfrist skal offentliggøres en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling (lokal Agenda 21). Det kommunale niveau Kommunalbestyrelsen for hver af de 98 kommuner i Danmark er ansvarlig for kommuneplanlægningen og tilvejebringelse af lokalplaner. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af første halvdel af valgperioden vedtage og offentliggøre en planstrategi, som danner grundlag for den efterfølgende kommuneplan. Med samme tidsfrist skal offentliggøres en redegørelse for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling (lokal Agenda 21). Planstrategien kan suppleres med debatoplæg (indkaldelse af ideer og forslag), der behandler konkrete ændringer. En kommuneplan består af: hovedstruktur retningslinjer for arealanvendelsen rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen Samtidigt skal offentliggøres en redegørelse for kommuneplanens forudsætninger. Kommuneplanen må ikke være i strid med landsplanlægningen, den overordnede sektorplanlægning (fx Natura 2000-planer) eller den regionale udviklingsplan. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne, men kommunalbestyrelsen kan under forskellige forudsætninger nedlægge forbud mod dispositioner, som er i strid med kommuneplanens rammedel eller rækkefølgebestemmelser. Kommuneplanens retningslinjer indgår i grundlaget for administration af bl.a. naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer og planlovens landzonebestemmelser. Kommuneplanens rammebestemmelser danner grundlag for lokalplaner og administration af sager, der ikke kræver lokalplan. Ved anlæg som kræver vurdering af virkninger på miljøet, skal udarbejdes et kommuneplantillæg og en VVMtilladelse. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Det giver ret til at administrere skønsmæssige beføjelser efter både planloven og anden lovgivning (bl.a. miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vejlovgivningen) i overensstemmelse med kommuneplanen. En lokalplan består af: bestemmelser og tilhørende kort, en redegørelse for, hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanen eller den overordnede planlægning og er bindende for ejere, lejere og brugere af de ejendomme, planen omfatter. Den anvendelse af en ejendom, der var lovlig ved lokalplanens vedtagelse, kan dog fortsætte. 7

8 Diagram B: Sammenhæng med den overordnede sektorplanlægning ØKO. & ERHV. MIN. PLANLOVEN MILJØMINISTERIET KOMMUNALT NIVEAU REG. NIVEAU STATSLIGT NIVEAU REG. VÆKST- FORA AGENDA 21 LANDSPLANLÆGNING MV. REG. UDVIKLINGSPLAN RÅSTOFPLAN PLANSTRATEGI AGENDA 21 VVM LOKALPLAN KOMMUNEPLAN MILJØMÅLSLOV VANDPLAN NATURA 2000-PLAN Komm. handleplan Komm. handleplan NATURA 2000 SKOVPLAN Miljøvurd. Miljøvurdering Miljøvurd. MILJØVURDERING LANDZONEADMINISTRATION Fælles for alle tre niveauer På alle tre administrative niveauer foregår der planlægning og administration efter sektorlovgivning, som har betydning for fysisk planlægning. Planer på alle tre niveauer er omfattet af miljøvurderingsloven, hvorefter der skal foretages en screening af alle planforslag. Det resulterer i nogle tilfælde i, at der skal foretages en egentlig miljøvurdering af planforslaget. Statsligt niveau Miljøministeren har ansvaret for - på grundlag af miljømålsloven - at der udarbejdes Natura 2000-planer for alle udpegede Natura områder, samt vandplaner for de 4 vanddistrikter, Danmark er inddelt i. Det samme gælder Natura 2000-skovplan på grundlag af skovloven, der integreres i Natura planer efter miljømålsloven. Transportministeren har ansvaret for den statslige trafikplanlægning. Vejdirektoratet varetager opgaver vedrørende statsveje og Trafikstyrelsen står for den statslige trafikplanlægning for den offentlige jernbanetrafik på grundlag af lov om trafikselskaber. (Ikke vist på diagrammet). Regionalt niveau Økonomi- og Erhvervsministeren har det overordnede ansvar for regionale vækstfora for de 5 regioner samt Bornholm. I praksis nedsættes de regionale vækstfora af regionsrådene. Endvidere har Bornholms Regionskommune nedsat et vækstforum for Bornholm. 8

9 Disse vækstfora skal udarbejde regionale erhvervsudviklingsstrategier, som udgør en del af grundlaget for de regionale udviklingsplaner. Regionsrådene udarbejder regionale råstofplaner og forestår udlægning af graveområder og udpegning af interesseområder for råstofindvinding. Herudover udarbejder regionsrådene sygehusplaner (ikke vist på diagrammet), der kan have stor betydning for planlægningen i de berørte kommuner og regioner. Kommunalt niveau Kommunalbestyrelserne skal følge op på de statslige vandplaner og Natura 2000-planer ved at udarbejde handleplaner. Kommuneplanen og lokalplaner må ikke være i strid med en vandplan eller en Natura 2000 plan eller handleplaner for disse. De må heller ikke være i strid med en Natura skovplan eller en råstofplan. 9

10 Diagram C: Sammenhæng med øvrig sektorplanlægning og sektorlovgivning FORSKELLIGE MIN. PLANLOVEN MILJØMINISTERIET FORSKELLIGE MIN. KOMMUNALT NIVEAU REG. NIVEAU STATSLIGT NIVEAU FORVALTNINGSLOVEN OFFENTLIGHEDSLOVEN OMBUDSMANDSLOVEN MV. REG. VÆKST- FORA KOMMUNAL STYRELSESLOV KOMMUNALE SEKTORPLANER MV. AGENDA 21 LANDSPLANLÆGNING MV. REG. UDVIKLINGSPLAN RÅSTOFPLAN PLANSTRATEGI AGENDA 21 VVM LOKALPLAN KOMMUNEPLAN LANDZONEADMINISTRATION MILJØMÅLSLOV VANDPLAN NATURA 2000-PLAN Komm. handleplan Komm. handleplan NATURA 2000 SKOVPLAN Miljøvurd. Miljøvurdering Miljøvurd. MILJØVURDERING SÆRLOVGIVNING NATUR- KLAGE- NÆVNET ANLÆGSLOVE MV. Byggelov og BR Bygningsfredningslov Byfornyelseslov Hegnslov Jordforureningslov Kolonihavelov Landbrugslov Miljøbeskyttelseslov Museumslov Naturbeskyttelseslov Skovlov Sommerhuslov Udstykningslov Vandløbslov Vandforsyningslov Varmeforsyningslov + div. andre Fælles for de tre niveauer Den administration, der foregår inden for alle tre administrative niveauer, er omfattet af reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven, persondataloven, miljøoplysningsloven og retssikkerhedsloven. For alle tre niveauer gælder også, at planlægning og administration efter planloven og forskellige andre love med relationer til fysisk planlægning kan påklages til Naturklagenævnet vedrørende retlige spørgsmål. Afgørelser vedrørende landzoneansøgninger, Vurdering af Virkninger på Miljøet og ekspropriation samt enkelte afgørelser efter den tekniske sektorlovgivning kan påklages fuldt ud. Afgørelser på grundlag af bl.a. miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger kan påklages til Miljøklagenævnet. I 2010 vil Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet blive lagt sammen. Det drejer sig i øvrigt primært om bestemmelser, der i planlægningsmæssig sammenhæng vedrører den kommunale planlægning, og hvor de statslige interesser kommer til udtryk i lovbestemmelser. Statsligt niveau Større anlægsprojekter på det statslige vejnet og jernbanenet gennemføres på grundlag af anlægslove for de enkelte projekter. Regionalt niveau Regionsrådet forestår kortlægning af forurenet jord. Regionerne kan endvidere udarbejde sektorstrategier, som har betydning for den regionale udviklingsplan. 10

11 Kommunalt niveau Forvaltning i kommunerne foregår på grundlag af den kommunale styrelseslov samt ulovbestemte grundsætninger, der regulerer kommunernes mulighed for uden lovhjemmel at påtage sig opgaver (kommunalfuldmagten). Mange bestemmelser i kommune- og lokalplaner skal ses i sammenhæng med den kommunale sektorplanlægning (skoler, institutioner, tekniske forsyningsanlæg mv.) samt den økonomiske planlægning. Endvidere skal kommune- og lokalplanlægning ses i sammenhæng med forskellig anden lovgivning. I nogle tilfælde er der stor berøringsflade, i andre tilfælde kun på enkelte punkter. Det drejer sig primært om følgende: Byggeloven og bygningsreglementet (grundstørrelser, bebyggelsesregulerende bestemmelser, beregningsregler mv.). Bygningsfredningsloven (bevaringsværdige bygninger). Byfornyelsesloven (byfornyelse og byforbedring). Hegnsloven (bestemmelser om hegn og hegnssyn). Jordforureningsloven (håndtering af forurenet jord). Kolonihaveloven (sikring og udlæg af kolonihaver). Landbrugslovgivningen (varetagelse af jordbrugsmæssige interesser, ophævelse af landbrugspligt). Miljøbeskyttelsesloven (affaldsplan, miljøgodkendelse, spildevandsplan). Miljømålsloven (vandplaner, planlægning og udpegning af Natura 2000-områder). Museumsloven (fortidsminder og sten- og jorddiger). Naturbeskyttelsesloven (beskyttet natur, beskyttelseslinjer, fredninger). Råstofloven (tilladelse til råstofindvinding). Skovloven (fredskovspligtige arealer, Natura 2000 skovplaner). Sommerhusloven (udnyttelse af ejendomme i sommerhusområder). Udstykningsloven (udstykning og matrikulære spørgsmål). Vejlovgivningen (vejplanlægning og administration, regler om gennemførelse af ekspropriation). Vandforsyningsloven (forsyning med drikkevand). Vandløbsloven (anvendelse af vandløb). Varmeforsyningsloven (kollektiv varmeforsyning). Husdyrgodkendelsesloven (vedr. landzonetilladelse, VVM, miljøgodkendelse mv.). Desuden er der i en række andre love bestemmelser, der i særlige tilfælde har betydning for fysisk planlægning. Det er fx lov om almene boliger, boligreguleringsloven, ejerlejlighedsloven, folkekirkebygningsloven, jordfordelingsloven, landdistriktsstøtteloven, mark- og vejfredsloven, masteloven, og tinglysningsloven. Hertil kommer i visse situationer afgørelser efter forvaltnings- og naboretslige principper. 11

12 Grundlag for udvikling og administration Grundlag for udvikling Både på statsligt, regionalt og kommunalt niveau er planlægning velegnet til at formulere overordnede politikker for udviklingen. Planloven indeholder krav om, at der skal udarbejdes kommuneplan og lokalplaner. Selv hvis det ikke havde været tilfældet, ville det af flere grunde være hensigtsmæssigt for en kommune at udarbejde sådanne planer. Udarbejdelse af planerne er en velegnet metode til at gennemtænke og skabe overblik over en række forskellige problemstillinger, som har betydning for både større anlægsprojekter, forskellige andre sektorer og den daglige administration. Herved kan planlægningen være med til at sikre koordinering på forskellige forvaltningsområder og mindske risikoen for fejlinvesteringer. Det er kommunalbestyrelsen, der skal tage initiativ til tilvejebringelse af en kommuneplan. Herudover kan forløbet af en planlægningsproces bl.a. afhænge af, om den starter ved, at planforvaltningen tager initiativ til iværksættelse, om initiativet kommer direkte fra politisk side, eller om initiativet kommer fra private. - og for administration Kommuneplanen og lokalplaner danner grundlag for kommunalbestyrelsens administration af arealanvendelsen, både i bebyggede områder og i det åbne land, og spiller derfor en vigtig rolle i den kommunale forvaltning. Fysisk planlægning har herigennem en væsentlig betydning for den enkelte borgers retssikkerhed og hermed også en væsentlig funktion mht. orientering af borgerne om, hvad de kan forvente at få tilladelse til og hvad ejere af naboejendomme kan forvente af kunne få tilladelse til. Planlægningen giver ikke sikkerhed for, at der ikke kan ske ændringer. Men der må ikke ske ændringer, som kan være af betydning for naboer og andre interesserede, før planforslag har været fremlagt, eller der er foretaget nabohøring. Bygningsreglementet indeholder bestemmelser om, at bebyggelsens omfang og placering, krav til parkerings- og opholdsarealer mv. skal fastsættes på grundlag af en helhedsvurdering. Også her vil en gennemarbejdet plan lette den daglige administration og mindske risikoen for forskelsbehandling af borgerne. For at fysisk planlægning kan opfylde sit formål bør planerne udformes, så de er lettest mulige at forstå for borgerne. Samtidig skal sikres, at procedurer for og indhold i planerne er i overensstemmelse med lovgrundlaget. Planloven og anden lovgivning Tilvejebringelse af kommuneplanen og lokalplan sker primært på grundlag af planloven. Som nævnt i oversigten over plansystemet, skal også respekteres en række andre love. Hvilke love, der skal og kan anvendes, afhænger af den konkrete planlægningsopgave. Nedenfor illustreres nogle væsentlige relationer mellem planloven og anden lovgivning ved en gennemgang af hovedtrækkene i en planlægningsproces, sådan som den kan tænkes at forløbe ved tilvejebringelse af en lokalplan for et nyt byområde, der ikke er omfattet af kommuneplanens rammer for lokalplaner. Der skal her tages stilling til en række bestemmelser i planloven og i anden lovgivning. Ved andre planlægningsopgaver kan både forløbet og relationer til anden lovgivning være anderledes end beskrevet i dette eksempel. Hvis den påtænkte planlægning ikke er omfattet af en beslutning i planstrategien, skal processen indledes med, at der indkaldes ideer og forslag med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelsen fx i form af et debatoplæg skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene, som giver borgerne mulighed for at forstå de spørgsmål, der skal tages stilling til. Når kommunalbestyrelsen har taget 12

13 stilling til ideer og forslag fra borgerne, og taget højde for eventuelle overordnede arealinteresser, kan den vedtage forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. For nogle områder og emner for planlægning indeholder planloven bestemmelser om særlige krav til indhold i og redegørelse for et forslag til lokalplan. Det drejer sig om: Arealer i kystnærhedszonen og den kystnære del af byzonen. I tilfælde hvor der åbnes mulighed for butiksformål. Arealer, der er omfattet af øvrige bestemmelser og retningslinjer i den overordnede planlægning. Arealer der inddrages til byformål. Byomdannelsesområder. Støjramte områder. Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), vurdering af konsekvenser for arter og naturtyper. Der skal herefter bl.a. tages stilling til bl.a. følgende spørgsmål vedrørende anden lovgivning: Miljøvurderingsloven: Giver den screening, der skal gennemføres anledning til, at der skal udarbejdes en miljørapport? Jordforureningsloven: Er der er forurenet jord i området? Miljømålsloven: Er arealet omfattet af arealrelaterer bestemmelse i vand- og Natura 2000 planer eller de kommunale handleplaner? Naturbeskyttelsesloven og miljømålsloven: Er arealet helt eller delvis omfattet af bestemmelser om beskyttede naturtyper, klitfredning, beskyttelseslinjer, fredning eller internationale forpligtelser (Natura 2000-områder) eller beskyttede arter? Råstofloven: Er der udlagt områder til råstofindvinding? Skovloven: Omfatter planforslaget arealer, der er pålagt fredskovspligt? Landbrugsloven: Er der landbrugspligt på arealet? Museumsloven: Er der fortidsminder eller sten- og jorddiger på arealet? Miljøbeskyttelsesloven: Er arealet omfattet af konsekvenszoner for en erhvervsvirksomhed? Bygningsfredningsloven: Omfatter planområdet fredede bygninger eller bygninger, der i kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdige? Gennemførelsen af en plan vil i nogle tilfælde kræve, at der opnås tilladelser eller dispensation efter lovgivning, som den nævnte. Sådanne tilladelser og dispensationer skal indhentes eller gives særskilt, både hvis det er andre myndigheder, og hvis det er kommunalbestyrelsen selv, der har kompetencen. Der skal tages stilling til, hvilke af de muligheder for regulering, planloven indeholder, der skal anvendes i det konkrete tilfælde. Alle bestemmelser i lokalplanen skal have hjemmel i lokalplankataloget i planloven. Ved udformning af lokalplanen skal også tages stilling til forskellige andre lovbestemmelser: Byggeloven og bygningsreglementet: Skal bestemmelser i bygningsreglementet om byggeret afløses af bestemmelser i lokalplanen? Privatvejsloven: Skal lokalplanens bestemmelser om arealudlæg til fremtidige private vej og stier udformes, så de afløser arealudlæg efter privatvejsloven? Hegnsloven: Skal hegnslovens bestemmelser om udformning af hegn afløses af bestemmelser i lokalplanen? Varmeforsyningsloven: Skal krav om kollektiv varmeforsyning gennemføres efter planloven eller varmeforsyningsloven? 13

14 Færdselsloven: Er der vejareal, der skal udformes som stillevej eller opholds- og legegade, som kræver politiets medvirken? Miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven mv.: Hvad skal oplyses i lokalplanens redegørelse om afløbsforhold og drikkevandsforsyning og andre tekniske anlæg? I realisering af planen indgår bl.a.: Udstykningsloven: Udstykning af grunde. Vejlovgivningen: Eventuelle vejudlæg, der ikke fremgår af lokalplanen. Miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven etc.: Tekniske forsyningsanlæg. Det konkrete emne for planlægning kan være bestemmende for hvilken lovgivning, der er i brug og med hvilken vægt. Af de følgende love vil de tre første altid indgå, mens de andre kun bruges i særlige tilfælde. Kommunal styrelseslov: Behandling i udvalg og byråd. Udbud af byggegrunde ved kommunal udstykning. Planloven: Offentlig fremlæggelse af planforslag, klagevejledning, behandling af eventuel klage til Naturklagenævnet. Forvaltningsloven: Regler om habilitet, pligt til at yde vejledning, give begrundelse for afgørelser, partshøring og tavshedspligt. Planloven: Evt. ekspropriation. Forvaltningsloven og offentlighedsloven: Imødekommelse af eventuel anmodning om aktindsigt. Miljøoplysningsloven: Eventuel oplysning om miljøforhold. Lov om statsforvaltning: Behandling af eventuel retlig klage efter byggeloven. Ombudsmandsloven: Behandling af eventuel klage over myndigheders afgørelse. Miljømålsloven: Tilladelse til planlægning i internationale naturbeskyttelsesområder (habitatbekendtgørelsens 10, stk. 5). Undersøgelse af øvrige forhold Ud over besigtigelse af det areal, der skal planlægges for, skal undersøges, hvilke bestemmelser herunder servitutter - der eventuelt allerede gælder for arealet, hvad naboarealerne anvendes til, og hvilke planbestemmelser der gælder for dem. En vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen om lokalplanlægning indeholder en tjekliste, som kan bruges ved undersøgelse af, om arealet er omfattet af statslige interesser i den kommunale planlægning, beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven, bindende udpegninger (fx natura 2000-områder), herunder planlægningsforbud etc. Tjeklisten omfatter også en række lokale forhold, bl.a. vedrørende bevarings-, miljø- og vejadgangsforhold. Andre virkninger af planlægning Som hovedregel har fysisk planlægning kun virkning, når der ønskes gennemført ændringer af eksisterende forhold. Det gælder også for lokalplaner, der som den eneste plantype har direkte bindende virkning for de ejendomme, som planen omfatter. Fysisk planlægning betragtes derfor som en erstatningsfri regulering af den private ejendomsret. Der kan i særlige situationer være overtagelsespligt for kommunen, som også under forskellige forudsætninger kan ekspropriere til gennemførelse af en lokalplan. Det kan også bestemmes i en lokalplan, at ibrugtagen af ny bebyggelse er betinget af etablering af eller tilslutning til fællesanlæg, etablering af afskærmningsforanstaltninger mv. Bestemmelserne i en lokalplan er afgørende for, hvad de pågældende ejendomme kan anvendes til, og hvor meget der kan bygges på dem. Øgede anvendelses- og byggemuligheder gør en grund mere værd, hvilket har indvirkning på ejendomsbeskatningen. 14

15 Læsevejledning og kilder Opbygning Forklaringerne til de forskellige opslag er af forskellig længde, afhængig af emnet. Nogle oplysninger er givet flere gange for at mindske behovet for henvisninger. Forklaringer til de forskellige ord og begreber fokuserer på deres anvendelse i og i relation til fysisk planlægning. Mange ord har flere betydninger end dem, der beskrives i denne håndbog. Grundbetydningen af de enkelte ord er ikke forklaret i tilfælde, hvor de må forudsættes at være almindeligt kendte eller kan findes i en almindelig ordbog. Ud over planloven omtales en række andre love. Fra disse refereres alene til de bestemmelser, der har relation til fysisk planlægning. En række opgaver og beføjelser, der efter lovgivningen er tillagt miljøministeren, er delegeret til By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriets miljøcentre eller Skov- og Naturstyrelsen. Det angives uden at der i de enkelte tilfælde henvises til delegationsbekendtgørelsen. Vedrørende bestemmelser, der varetages af kommunerne eller regionerne, anvendes ordet kommunalbestyrelse henholdsvis regionsrådet, selv om den daglige administration i mange tilfælde er delegeret til forvaltningen. Henvisninger Under forklaringen til det enkelte opslagsord er med foran nogle ord markeret henvisning til andre opslag, der er vurderet som særligt relevante til at uddybe og supplere forklaringen. Som hovedprincip er henvisningen markeret første gang ordet optræder i forklaringen til et opslagsord, Mange ord i forklaringerne har relationer til andre opslag end dem, der direkte er henvist til. Der henvises som hovedregel ikke til selvfølgelige opslagsord som fx planloven og andre love, kommuneplan og lokalplan etc. I tilknytning til forklaring til de enkelte opslagsord er henvist til lovparagraffer og vejledninger mv., som vedrører de pågældende emner. Ved de love, der er særskilte opslag om, er angivet den nyeste lovbekendtgørelse på tidspunktet for færdigredigeringen. Der kan senere være sket ændringer, hvilket kan ses på Om at læse paragraffer og definitioner Mange lovparagraffer er indviklede, og kan være vanskelige at læse. Det skyldes bl.a., at der ofte er henvisning til andre paragraffer i samme lov. Det søges i Byplanhåndbogen lettet ved sammenskrivning, så man under ét opslag kan få en samlet beskrivelse, i stedet for at skulle søge forskellige steder. En lovparagraf skal læses meget præcist, og man skal være opmærksom på betydningen af de enkelte ord, undtagelser og henvisninger til andre paragraffer etc. Mange bestemmelser kan kun forstås med kendskab til lovmotiverne, dvs. bemærkninger til det oprindelige lovforslag, ministersvar på spørgsmål samt betænkning. Hertil kommer fortolkning ved klagesager og domstolsafgørelser. En afgørelse fra et klagenævn har også karakter af retsafgørelse, da den har retsvirkning i den forstand, at afgørelsen kan håndhæves ved domstolene og skal følges af de relevante forvaltningsmyndigheder. Mange begreber, der anvendes inden for fysisk planlægning, er komplicerede og nogle gange omdiskuterede i den juridiske litteratur eller i forbindelse med retssager. Det er naturligvis ikke muligt i en kort form at dække alle nuancer i ofte komplicerede - lovbestemmelser. Det skal derfor præciseres, at håndbogens definitioner og forklaringer ikke er udtømmende i forhold til og ikke kan erstatte - de lovbestemmelser, bekendtgørelser og vejledninger mv., der refereres til. Byplanhåndbogen kan således ikke danne grundlag for forvaltningsafgørelser, men den 15

16 kan gøre det lettere at få overblik og finde frem til de bestemmelser, der skal bruges ved behandling af forskellige byplanspørgsmål. Inspirationskilder Definitioner og forklaringerne under de enkelte opslag har typisk hentet inspiration fra flere kilder, og fra begrebernes anvendelse i praksis. Der er sket en bearbejdning og det har derfor ikke i alle tilfælde været muligt at angive kilde til de enkelte definitioner og forklaringer. Den rådgivning der direkte eller indirekte udtrykkes i forklaring til nogle opslag, har baggrund i erfaringer fra praksis. Der er bl.a. hentet inspiration fra bl.a. Den Store Danske Encyklopædi, , Den Danske Ordbog, , Juridisk Ordbog, 12. udgave, 2004, Miljøretten, 2. udgave, 2006, Kommuneplanloven med kommentarer, 3. udgave, 1989, Planloven med kommentarer, 2. udgave, 2002, Vej- og trafikteknisk ordbog, 2004, samt Vejledning om kommuneplanlægning, 2008 og Vejledning om lokalplanlægning, 2009, begge Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Der er endvidere hentet oplysninger fra forskellige hjemmesider. Der er henvist til nogle af disse, som de så ud på tidspunktet for udarbejdelsen af håndbogen. Der kan særligt henvises til følgende hjemmesider: By- og Landskabsstyrelsen. Bl.a. oplysninger om plantyper, planemner og aktuelle planlægningstemaer mv., samt vejledninger og henvisning til afgørelser i Naturklagenævnet og afgørelser i den tidligere Planstyrelse. Der kan endvidere findes oplysninger om den øvrige arealanvendelseslovgivning, fx naturbeskyttelsesloven, og statslige udpegninger, fx Natura 2000-områder. Dansk Byplanlaboratorium. Oplysninger om kurser og konferencer, projekter, tidsskrifterne Byplan og Byplan Nyt samt oplysninger om bl.a. Byplanhistorisk Udvalg og Netværk for Yngre Planlæggere. Danske Regioner. Oplysninger om regionale udviklingsplaner, råstofplaner og jord- og grundvandsforurening. Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bygningsreglementet, BR08, samt tidligere gældende bygningsreglementer, oplysninger om regional erhvervsstruktur og -politik mv. Kommunernes Landsforening: Oplysninger om en række forhold inden for teknik- og miljø samt andre kommunale forhold. Miljøministeriet. Oversigt over emneområder inden for ministeriet og ministeriets organisation mv. Miljøstyrelsen. Oplysninger om regler og vejledninger inden for miljøområdet. Naturklagenævnet. Oversigt over hvilke lovområder, der behandles af nævnet, klageregler og orientering om afgørelser truffet af Naturklagenævnet mv. Skov- og Naturstyrelsen. Oplysninger om styrelsens opgaver inden for bl.a. konkret naturforvaltning, danske nationalparker, friluftsliv og skovbrug mv. Netsted, som giver borgerne adgang til det fælles statslige retsinformationssystem. Man kan her frit søge i alle love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v., der er udstedt af ministerier og centrale statslige styrelser, i Folketingets dokumenter og i Folketingets Ombudsmands beretningssager. Velfærdsministeriet. Oplysninger om bl.a. byfornyelse, by- og boligpolitik, lovgivning om kommuners og regioners styrelse samt andre forhold vedr. regional udvikling og udvikling i landdistrikterne. 16

17 Oversigt over forkortelser Lovgivning BEK: Bekendtgørelse BFL: Bygningsfredningsloven BGL: Byggeloven BR08: Bygningsreglement 2008 BYL: Byfornyelsesloven FSL: Færdselsloven FVL: Forvaltningsloven HAB: Habitatbekendtgørelsen HDL: Husdyrgodkendelsesloven HGL: Hegnsloven JFL: Jordforureningsloven JVL: Jagt- og vildtforvaltningsloven KHL: Kolonihaveloven KSL: Kommunal styrelseslov LBK: Lovbekendtgørelse LBL: Landbrugsloven MBL: Miljøbeskyttelsesloven MML: Miljømålsloven MSL: Museumsloven MVL: Miljøvurderingsloven NBL: Naturbeskyttelsesloven OFL: Offentlighedsloven OVL: Offentlig vejlov PLL: Planloven PVL: Privatvejsloven RSL: Råstofloven SHL: Sommerhusloven SKL: Skovloven USL: Udstykningsloven VFL: VFM: Vandforsyningsloven Velfærdsministeriet VPL: Varmeforsyningsloven Landsplanredegørelser og -direktiver FPL: Landsplandirektiv Fingerplan 2007 LPR: Landsplanredegørelse (årstal) OSK09 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 Vejledninger mv. HMP: Håndbog om Miljø og Planlægning HHV: Håndhævelsesvejledning KFE: Kendelser om fast ejendom KPV: Kommuneplanvejledning, 2008 LZV: Vejled. om landzoneadministration LPV: Lokalplanvejledning, 2009 NKO: Naturklagenævnet Orienterer VMP Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Myndigheder og institutioner BLST: By- og Landskabsstyrelsen EBST: Erhvervs- og Byggestyrelsen KL: Kommunernes Landsforening MF: Ministeriet for Fødevareerhverv MIM: Miljøministeriet SF Statsforvaltningen SNS: Skov- og Naturstyrelsen SBI: Statens Byggeforskningsinstitut 17

18

19 Planlægningsord fra A til Å 19

20

Byplanhåndbogen. Arne Post

Byplanhåndbogen. Arne Post Byplanhåndbogen Arne Post BYPLANHÅNDBOGEN Arne Post og Dansk Byplanlaboratorium 1. udgave, 2009 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond Tilrettelæggelse: Arne Post Forside layout:

Læs mere

Byplanhåndbogen. Arne Post

Byplanhåndbogen. Arne Post Byplanhåndbogen Arne Post Ajourføring Der er pr. 22. 11. 2010 foretaget ajourføring samt tilføjelse af nye opslagsord. Der er dog ikke alle steder foretaget konsekvensrettelser som følge af By- og Landskabsstyrelsens

Læs mere

LAG FAB NABO SKØN VALM ANKE ETAGE BYPLANHÅNDBOGEN METODE RAMME HABITAT BÅNDBY JURIDISK LØBENDE GADEJORD PASSIVITET INDSIGELSE OFFENTLIG PARAGRAF

LAG FAB NABO SKØN VALM ANKE ETAGE BYPLANHÅNDBOGEN METODE RAMME HABITAT BÅNDBY JURIDISK LØBENDE GADEJORD PASSIVITET INDSIGELSE OFFENTLIG PARAGRAF A R N E P O S T BYPLANHÅNDBOGEN Kommuneplaner og lokalplaner har de fleste hørt om. Men hvordan hænger de sammen med forvaltningsloven og miljøvurderingsloven og 20-25 andre love? Og hvad betyder ekstraheringspligt

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Mini- og husstandsmøller i Danmark Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Indlæg ved Kristian Ditlev Frische Vindmøllesekretariatet - Miljøministeriet De tre central love: Byggeloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Thisted Byråd har den 22. august 2011 vedtaget forslag til ovennævnte kommuneplantillæg, lokalplan og VVM (Vurdering af Virkningen

Thisted Byråd har den 22. august 2011 vedtaget forslag til ovennævnte kommuneplantillæg, lokalplan og VVM (Vurdering af Virkningen Teknisk forvaltning Planafdelingen Forslag til kommuneplantillæg nr. 300.T.16 og forslag til lokalplan nr. 300.001 for et testcenter for husstandsvindmøller ved Sindrup Vejle samt VVM for samme anlæg.

Læs mere

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Forslag DECEMBER 2016 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen,

Læs mere

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 05-520 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Område til boligformål Tingvej m.fl., Brøns 520.81.1 520.51.2 520.41.2 520.31.1 520.11.1 520.11.2 520.31.2 520.11.3 520.41.1 520.71.1 520.51.1

Læs mere

Lokalplan nr. 330 samt Tillæg nr. 36 til Kommuneplan for et område til offentligt formål (kirke, kirkehus og parkering) ved Tarm Kirke

Lokalplan nr. 330 samt Tillæg nr. 36 til Kommuneplan for et område til offentligt formål (kirke, kirkehus og parkering) ved Tarm Kirke Returadresse Land, By og Kultur - Sekretariat Toften 6 6880 Tarm land.by.kultur@rksk.dk Lokalplan nr. 330 samt Tillæg nr. 36 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til offentligt formål (kirke, kirkehus

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. SUSÅ KOMMUNE Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. Forslag til lokalplan vedtaget til fremlæggelse: 22.06.2006 Fremlæggelsesperiode: 27.06.2006 22.08.2006 Lokalplan vedtaget endeligt: 21.09.2006

Læs mere

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 54 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork Ortofoto Ringkøbing- Ortofoto@Ringkøbing- Ringkøbing- 3. november 2015 FORORD TIL

Læs mere

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommuneplanen og PlanDK. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Kommuneplanen og PlanDK Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde i Ikast-Brande Kommune

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde i Ikast-Brande Kommune Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 19. maj 2009 J.nr. NKN-261-00104 MHE Afgørelse i sagen om miljøvurdering af et erhvervsområde

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse. Dato 2. december 2014 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/15740-7 Side 1/5 Godkendelse af udlæg af privat fællesvej, matr. nr. 1 c Snejbjerg By, Snejbjerg

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 272 samt Tillæg nr. 50 til Kommuneplan 2009, tidligere Skjern Kommune

Forslag til lokalplan nr. 272 samt Tillæg nr. 50 til Kommuneplan 2009, tidligere Skjern Kommune Returadresse Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Rebecca Molders Direkte telefon 99741040 E-post planlagning@rksk.dk Dato 31. august 2010 Sagsnummer 2009070212A Forslag

Læs mere

Planloven i praksis. Introduktion til plansystemet og sammenhæng til anden lovgivning. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Planloven i praksis. Introduktion til plansystemet og sammenhæng til anden lovgivning. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Planloven i praksis Introduktion til plansystemet og sammenhæng til anden lovgivning Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Planloven i et samspil med anden lovgivning Miljømål Miljøbeskyttelse

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Lokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær

Lokalplanlægning hvad siger loven. Ved kontorchef Sanne Kjær Lokalplanlægning hvad siger loven Ved kontorchef Sanne Kjær Tværgående Planlægning planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning Fingerplanen og Hovedstaden bypolitiske projekter erhvervslokalisering

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 49 til Kommuneplan 2009-2021 For et område til rekreativt formål i form af sportsplads ved Finderup

Forslag til Tillæg nr. 49 til Kommuneplan 2009-2021 For et område til rekreativt formål i form af sportsplads ved Finderup Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm Forslag til Tillæg nr. 49 til Kommuneplan 2009-2021 For et område til rekreativt formål i form af sportsplads ved Finderup Byrådet har på

Læs mere

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/5 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2002 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune Returadresse Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Johnny Christensen Direkte telefon 99741279 E-post planlagning@rksk.dk Dato 15. december 2010 Sagsnummer 2010091345A

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Tillæg nr. 78 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 78 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 78 til Rammeområde 21.S4 Sommerhusområde ved Sunds Sø Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN

TILLÆG NR. 14 B Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk 30. oktober 2007 J.nr.: NKN-33-01480 ssc Afgørelse i sagen om Frederiksværk-Hundested

Læs mere

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Notat Det åbne land og friluftsliv J.nr. NST-103-00050 Ref. HWI/HINEL Den 11. april 2011 Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Vindmølleindustrien har med pressemeddelelse

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 366 samt Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til offentligt formål, Vedersø

Forslag til Lokalplan nr. 366 samt Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til offentligt formål, Vedersø Returadresse Land, By og Kultur - Sekretariat Toften 6 6880 Tarm Forslag til Lokalplan nr. 366 samt Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til offentligt formål, Vedersø Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

TILLÆG NR. 20 TIL MØN KOMMUNEPLAN Et erhvervsområde mellem Kobbelvej og Udby Skov

TILLÆG NR. 20 TIL MØN KOMMUNEPLAN Et erhvervsområde mellem Kobbelvej og Udby Skov TILLÆG NR. 20 TIL MØN KOMMUNEPLAN 1997 2009 Et erhvervsområde mellem Kobbelvej og Udby Skov MØN KOMMUNE AUGUST 2006 Sagsnr. 01.02.15-00005 /MT Møn Kommune Storegade 56 4780 Stege Planlægningsafdelingen

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.022 med VVM-redegørelse og MV for oplag af olieprodukter i eksisterende olielager Gasværksvej Byrådet

Læs mere

Paradigme. 018 Håndværksområde ved Skuldelev. Vedtaget. Status. Håndværksområde ved Skuldelev. Plannavn. Kommuneplantillæg uden VVM VVM. 8.

Paradigme. 018 Håndværksområde ved Skuldelev. Vedtaget. Status. Håndværksområde ved Skuldelev. Plannavn. Kommuneplantillæg uden VVM VVM. 8. Paradigme 018 Håndværksområde ved Skuldelev Status Plannavn VVM offentliggørelse af forslag Vedtaget Håndværksområde ved Skuldelev Kommuneplantillæg uden VVM 8. maj 2015 Høring start 8. maj 2015 Høring

Læs mere

Forslag til lokalplaner

Forslag til lokalplaner Forslag til lokalplaner Forslag til lokalplan nr. 1019 og tillæg nr. 6 For jordbrugsparceller ved Tøsby Mose, Gadbjerg. Lokalplanforslagets formål er at udlægge området til jordbrugsparceller, hvor der

Læs mere

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.

Læs mere

Forslag til Lokalplan 364 og forslag til Tillæg 19 til Kommuneplan for et område til campingsplads med fiskesø ved Finderupvej, Herborg.

Forslag til Lokalplan 364 og forslag til Tillæg 19 til Kommuneplan for et område til campingsplads med fiskesø ved Finderupvej, Herborg. Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm Forslag til Lokalplan 364 og forslag til Tillæg 19 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til campingsplads med fiskesø ved Finderupvej,

Læs mere

Vejledningsnotat om planlovens regler ved opstilling af husstandsmøller

Vejledningsnotat om planlovens regler ved opstilling af husstandsmøller VEJLEDNINGSNOTAT Det åbne land og friluftsliv J.nr. NST-100-00059 Ref. HWI Den 17. april 2012 Revideret 3. september 2012 Vejledningsnotat om planlovens regler ved opstilling af husstandsmøller På baggrund

Læs mere

Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet. Kåre Albrechtsen Sekretariatschef

Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet. Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Temadag - 27. nov. 2009 Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmøllesekretariatet Vindmøllesekretariatet

Læs mere

Planudvalget. Delegering af kompetence til forvaltningen februar 2010

Planudvalget. Delegering af kompetence til forvaltningen februar 2010 Planudvalget Delegering af kompetence til forvaltningen 2010-2013 2. februar 2010 REGLER FOR DELEGERING 2010-2013 Regler for delegering til forvaltningen af Planudvalgets kompetence til at træffe afgørelse

Læs mere

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 7B Til Ringkøbing-plan 2009-2021 Område til vindmøller ved Videbæk Mose Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing- Ringkøbing- 16. august 2011 1 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2011 10/07895 NEDLÆGGELSE AF VEJAREAL Vejdirektoratet har behandlet din klage af 21. juni 2010 på vegne af klagerne, N vej 6, over Kommunens afgørelse

Læs mere

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern Forslag til Tillæg nr. 64 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- X. XXXXX 2016 FORORD

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Planloven i praksis Nyborg d. 23. november 2010

Planloven i praksis Nyborg d. 23. november 2010 Planloven i praksis Nyborg d. 23. november 2010 Sanne Kjær, By- og Landskabsstyrelsen Hovedpunkter Lidt om Miljøministeriet og styrelsen Introduktion til plansystemet Sammenhæng til anden lovgivning Hvad

Læs mere

Lokalplan nr. 356 og Tillæg 10 til Kommuneplan , område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej i Skjern

Lokalplan nr. 356 og Tillæg 10 til Kommuneplan , område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej i Skjern Returadresse Land, By og Kultur - Sekretariat Toften 6 6880 Tarm land.by.kultur@rksk.dk Sagsbehandler Peder Ostersen Direkte telefon 9974 1079 E-post Lokalplan nr. 356 og Tillæg 10 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Mini- og husstandsmøller i Danmark Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Sekretariatschef Kåre Albrechtsen Vindmøllesekretariatet September 2011 1 De grundlæggende regelsæt: Byggelovgivningen

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose Forslag til Tillæg nr. 7A Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2009-2021 Område til vindmøller ved Videbæk Mose Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 15. marts 2011

Læs mere

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE September 2000 VEJLEDNING Purhus Kommune, Rådhuset Teknisk Forvaltning Bakkevænget

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 496c 7 119b Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Indsigelsesfrist 5. juli 2010 April 2010...... j.nr.01.02.05p21-0183

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Landzonetilladelse. Kristian Bøgedal Jørgensen Fuglekildevej 62 Verninge 5690 Tommerup

Landzonetilladelse. Kristian Bøgedal Jørgensen Fuglekildevej 62 Verninge 5690 Tommerup By, Land og Kultur Kristian Bøgedal Jørgensen Fuglekildevej 62 Verninge 5690 Tommerup Landzonetilladelse Assens Kommune giver landzonetilladelse til udvidelse af eksisterende garage til i alt 86 m² som

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

>> lokalplanlægning. i frederikssund kommune. September 2010 / Frederikssund Kommune / Plan & Udvikling / kontakt:

>> lokalplanlægning. i frederikssund kommune. September 2010 / Frederikssund Kommune / Plan & Udvikling / kontakt: >> lokalplanlægning i frederikssund kommune September 2010 / Frederikssund Kommune / Plan & Udvikling / kontakt: planogudvikling@frederikssund.dk >> introduktion til denne vejledning Denne vejledning er

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Afgørelse af klage over afslag på ansøgning om nedlæggelse af privat fællesvej

Afgørelse af klage over afslag på ansøgning om nedlæggelse af privat fællesvej Dato 28. juli 2014 Dokument 13/21309 Side Afgørelse af klage over afslag på ansøgning om nedlæggelse af privat fællesvej Vejdirektoratet har behandlet jeres klage over Kommunens afgørelse af 2. oktober

Læs mere

En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST

En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling. om de retlige udfordringer i. Sanne Kjær, BLST En planlov der fremmer en bæredygtig byudvikling om de retlige udfordringer i loven som den er i dag om fremtidsperspektivet Sanne Kjær, BLST Byområdet planlovsadministration generelt kommune-/lokalplanlægning

Læs mere

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej.

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 010. - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 010 - for et byomdannelsesområde beliggende ved Kochsvej, Lundebjergvej og Falkenborgvej. Offentligt fremlagt i perioden den 11. november 2008 til og med den 6. januar

Læs mere

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven Side 1 af 5 Til kommunalbestyrelser og Hovedstadens Udviklingsråd samt til orientering til amtsråd DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0003 Ref. Jo Den 20. juni 2001 Lov om kolonihaver

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan Forslag Offentlig høring Tillæg nr. 74 til Rammeområde 42.B3 og 42.T1 Boligområde sydvest for Sinding Hovedgade Område til tekniske anlæg nordøst for Sinding Hovedgade Fremlægges fra den 15. september

Læs mere

PLAN, BYG & MILJØ. Bygherrevejledning Lokalplanlægning i Kalundborg Kommune

PLAN, BYG & MILJØ. Bygherrevejledning Lokalplanlægning i Kalundborg Kommune Bygherrevejledning Lokalplanlægning i Kalundborg Kommune Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalområde i kommunen. Det kan typisk

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

Lokalplanlægning i Frederikssund. En guide til bygherrer

Lokalplanlægning i Frederikssund. En guide til bygherrer Lokalplanlægning i Frederikssund En guide til bygherrer 1 En lokalplan er... en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et bestemt område. Det kan være et større område eller en enkelt

Læs mere

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/2 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Marts 2000 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992.

Læs mere

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg

Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg Forslag til TILLÆG 26 Revision af rammebestemmelse i Fåborg ENKELTOMRÅDE 06.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2

Læs mere

Tillæg nr. 87 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 87 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 87 til Rammeområde BL2 Blandet bolig- og erhvervsområde ved Søndergårdsparken i Skarrild Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er

Læs mere

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx. KOMMUNEPLANTILLÆG 06 Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx Kommuneplantillæg nr.8 til kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 06-410 til Tønder Kommuneplan 2009-2021. Udvidelse af Toftlund Fjernvarme og etablering af solvarmeanlæg, Toftlund

Kommuneplantillæg nr. 06-410 til Tønder Kommuneplan 2009-2021. Udvidelse af Toftlund Fjernvarme og etablering af solvarmeanlæg, Toftlund Kommuneplantillæg nr. 06-410 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Udvidelse af Toftlund Fjernvarme og etablering af solvarmeanlæg, Toftlund TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2012 Kommuneplantillæg nr.

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 73.1. Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen

Forslag til Lokalplan nr. 73.1. Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen Forslag til Lokalplan nr. 73.1 Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen August 2014 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode... 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger... 3 Klagevejledning...

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

Anlæg af offentlige veje. Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun

Anlæg af offentlige veje. Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun 1 Anlæg af offentlige veje Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun 2 Hvad handler dette om? Ikke om det Foto: Samvirke.dk og b.dk men om det! 3 Hvem skal betale? Hovedregel: Offentlige veje er en offentlig forpligtelse,

Læs mere

Et erhvervs-område ved Balling

Et erhvervs-område ved Balling 256 Et erhvervs-område ved Balling Indholdsfortegnelse Planloven 1 Planloven - side 2 2 Planloven - side 3 3 Redegørelse 4 Indledning 5 Lokalplanens område 6 Lokalplanens formål og indhold 7 Tekniske Forhold

Læs mere