Byplanhåndbogen. Arne Post

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byplanhåndbogen. Arne Post"

Transkript

1 Byplanhåndbogen Arne Post

2 BYPLANHÅNDBOGEN Arne Post og Dansk Byplanlaboratorium 1. udgave, 2009 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond Tilrettelæggelse: Arne Post Forside layout: Bastian Junker og Vibeke Meyling Tryk: Handy-Print A/S, Skive Oplag: 1000 eksemplarer Pris: Kr. 250 inkl. moms Kan bestilles i Dansk Byplanlaboratorium: Tlf se: Plansamling og udgivelser, herefter: Publikationer ISBN ISSN:

3 Forord Formålet med Byplanhåndbogen er at gøre det lettere at forstå de ord og begreber, der anvendes i byplanlægning, og samtidig gøre det lettere at finde frem til de relevante lovbestemmelser. Byplanhåndbogen henvender sig primært til planlæggere, herunder unge planlæggere i forbindelse med et stort generationsskifte, der finder sted. Håndbogen vil dog kunne bruges af alle, der er interesserede i byplanlægning, forstået i ordets brede betydning. Både af hensyn til inddragelse af borgerne, de politiske beslutninger og retssikkerheden er det vigtigt, at de forslag, der udarbejdes som led i byplanlægning, er forståelige. Det er håbet, at definitioner og forklaringer i Byplanhåndbogen vil bidrage til dette. Byplanhåndbogen indledes med en kort oversigt over det plansystem, der er baseret på planloven, og der redegøres for sammenhænge med anden planlægning og lovgivning. Herefter gennemgås omkring 1100 planlægningsord og begreber i alfabetisk orden, som en kombination af en ordbog og en encyklopædi. Udarbejdelsen er fulgt af en gruppe, bestående af: John Fernley Paine, By- og Landskabsstyrelsen, Marie Louise Madsen, Kommunernes Landsforening, Michael Tophøj Sørensen, Aalborg Universitet, Niels Boje Groth, Københavns Universitet, Susanne Birkeland, Furesø Kommune, Birgitte Kofoed, Rudersdal Kommune, Lars Dalsgaard Hansen, Årstiderne Arkitekter A/S samt John Traasdahl Møller. Fra Dansk Byplanlaboratorium har medvirket Vibeke Meyling. Herudover takker jeg en række personer, som har bidraget med kommentarer og forslag til forskellige udkast under bogens tilblivelse. Især tak til Elith Juul Møller og Inger Vaaben, der har kommenteret og formuleret forslag ud fra henholdsvis en byplanfaglig og juridisk synsvinkel, Leif Herman, der i to omgange har bidraget med forslag, samt Søren Mørup, der har kommenteret opslag indenfor forvaltningsretten. Et udkast har været sendt i høring i slutningen af Ud over tilslutning til projektet er modtaget en række bemærkninger og forslag, herunder mere omfattende forslag især til opslagsdelen, fra By- og Landskabsstyrelsen, Danske Regioner og Danske Landskabsarkitekter. De modtagne bemærkninger er så vidt muligt indarbejdet. En særlig tak rettes til Grundejernes Investeringsfond, der gennem en bevilling har gjort udarbejdelsen og trykningen mulig. Redigeringen er afsluttet den 3. marts Arne Post Et værk som dette kan aldrig blive komplet og fejlfrit, men brugerne kan være med til at udvikle det yderligere. Oplysninger om erfaringer ved brug samt forslag til udbedring af fejl og mangler er velkomne og bedes sendt til: 3

4 Indhold Oversigt over plansystemet 5 Diagram A: Plansystemet efter planlove 6 Diagram B: Sammenhæng med den overordnede sektorplanlægning 8 Diagram C: Sammenhæng med øvrig sektorplanlægning og sektorlovgivning 10 Grundlag for udvikling og administration 12 Læsevejledning og kilder 15 Oversigt over forkortelser 17 Planlægningsord fra A til Å 19 4

5 Oversigt over plansystemet Planlægning af de fysiske omgivelser Byplanhåndbogens fokus er navnlig det, der betegnes som fysisk planlægning, altså den planlægning, der kommer til udtryk i planer for de fysiske omgivelser. Det handler dog ikke kun om planlægning af byer, men generelt om offentlig planlægning og forvaltning af en kommunes - og landets - fysiske udvikling. Denne planlægning har sammenhæng med mange andre forhold i samfundet. Udvikling af byer og landområder påvirkes ikke bare af de planer, offentlige myndigheder vedtager, men også af ejerskab til jord og bygninger, finansieringsmuligheder og skatteforhold mv. samt love, regler og beslutninger på en lang række andre områder. Og ikke mindst politiske beslutninger. Samtidigt indebærer det forhold, at de fleste aktiviteter i samfundet foregår i bygninger og på arealer, at planlægning af de fysiske omgivelser i mange tilfælde har betydning langt ud over, hvad man ofte umiddelbart forbinder med byplanlægning". Reglerne om fysisk planlægning findes primært i planloven, og en væsentlig del af Byplanhåndbogen handler om planlægning og administration efter planloven. Samtidigt behandles det samspil, der er mellem planloven og en række andre love. Det drejer sig dels om teknisk betonet lovgivning vedrørende byggeri, natur og miljø etc., dels om lovgivning og regler vedrørende den offentlige forvaltning. Tre administrative niveauer Planlægning og arealadministration foregår på tre administrative niveauer: Statsligt (miljøministeren), regionalt (regionsrådene) og kommunalt (kommunalbestyrelserne). Det administrative arbejde vedrørende planlægning i Miljøministeriet udføres primært i By- og Landskabsstyrelsen, herunder Miljøministeriets miljøcentre. Styrelsen varetager bl.a. også større VVM-sager (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for virksomheder, der har staten som godkendelsesmyndighed eller kræver statslig godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, og godkendelse af planer om statslige vejanlæg efter naturbeskyttelsesloven. Det administrative arbejde vedrørende planlægning i regionerne udføres primært i sekretariater eller afdelinger for regional udvikling. Det administrative arbejde vedrørende planlægning og arealadministration i kommunerne foregår i den tekniske forvaltning eller i en planlægningsafdeling, i nogle tilfælde delt mellem flere afdelinger. Hovedtrækkene i plansystemets opbygning illustreres på de følgende tre diagrammer: A: Plansystemet efter planloven B: Sammenhæng med den overordnede sektorplanlægning C: Sammenhæng med øvrig sektorplanlægning og sektorlovgivning. Det er et overordnet princip, at planlægning og administration på regionalt og kommunalt niveau ikke må være i strid med statslige retningslinjer og direktiver. Tilsvarende må planlægning og administration på kommunalt niveau ikke være i strid med den regionale udviklingsplanlægning eller råstofplanlægningen. De forskellige plantyper er beskrevet nærmere under de respektive opslag, hvor der også er henvisning til lovbestemmelser og vejledninger mv. Se også Planloven i praksis, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen,

6 Diagram A: Plansystemet efter planloven PLANLOVEN LANDSPLANLÆGNING MV. MILJØMINISTERIET KOMMUNALT NIVEAU REG. NIVEAU STATSLIGT NIVEAU Kyster AGENDA 21 AGENDA 21 Butikker Hovedstadsområdet Statslige interesser Landsplandirektiv Ministerens beføj. Indsigelse, veto Oph. af regionplan REG. UDVIKLINGSPLAN PLANSTRATEGI VVM LOKALPLAN KOMMUNEPLAN Hovedstruktur Retningslinjer Rammer Redegørelse Bestemmelser Redegørelse LANDZONEADMINISTRATION Det statslige niveau Miljøministeren er ansvarlig for landsplanlægningen, der kommer til udtryk gennem: Landsplandirektiver Landsplanredegørelser Udsendelse af oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Bestemmelser i planloven om kystområder, planlægning i hovedstadsområdet samt planlægning til butiksformål. Miljøministeren, ved Miljøministeriets miljøcentre, har pligt til at gribe ind, hvis kommunerne planlægger i strid med statslige interesser. Miljøministeren kan pålægge regionsråd og kommunalbestyrelser at tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold og i særlige tilfælde overtage regionsråds og kommunalbestyrelsers beføjelser. En statslig myndighed kan modsætte sig lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, myndigheden varetager. Forskellige statslige interesser er tidligere blevet varetaget gennem regionplaner. Disse har retsvirkning som landsplandirektiver indtil miljøcentrene ophæver dem på grundlag af de nye kommuneplaner. Det ventes som hovedregel at ske i løbet af Hver 4. år skal miljøministeren i samarbejde med de kommunale organisationer tilvejebringe en redegørelse for Agenda 21-arbejdet i regioner og kommuner og forelægge det for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. 6

7 Det regionale niveau Regionsrådene for de 5 regioner i Danmark skal i samarbejde med kommunerne tilvejebringe regionale udviklingsplaner for de respektive regioner, som skal udtrykke, hvad regionsrådet anser for vigtigt for den fremtidige udvikling af regionens byer, landdistrikter og udkantsområder. Udviklingsplanen skal indeholde overordnede og strategiske visioner for den fremtidige udvikling af regionen. Der skal særligt lægges vægt på at skabe sammenhæng på tværs af kommunegrænser. Der er ikke tale om en arealregulerende plan, hvilket understreges af, at planens indhold skal illustreres på kortbilag med overordnede, ikke præcise udpegninger. Forslaget til regional udviklingsplan skal offentliggøres inden udgangen af første halvdel af valgperioden. Med samme tidsfrist skal offentliggøres en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling (lokal Agenda 21). Det kommunale niveau Kommunalbestyrelsen for hver af de 98 kommuner i Danmark er ansvarlig for kommuneplanlægningen og tilvejebringelse af lokalplaner. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af første halvdel af valgperioden vedtage og offentliggøre en planstrategi, som danner grundlag for den efterfølgende kommuneplan. Med samme tidsfrist skal offentliggøres en redegørelse for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling (lokal Agenda 21). Planstrategien kan suppleres med debatoplæg (indkaldelse af ideer og forslag), der behandler konkrete ændringer. En kommuneplan består af: hovedstruktur retningslinjer for arealanvendelsen rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen Samtidigt skal offentliggøres en redegørelse for kommuneplanens forudsætninger. Kommuneplanen må ikke være i strid med landsplanlægningen, den overordnede sektorplanlægning (fx Natura 2000-planer) eller den regionale udviklingsplan. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne, men kommunalbestyrelsen kan under forskellige forudsætninger nedlægge forbud mod dispositioner, som er i strid med kommuneplanens rammedel eller rækkefølgebestemmelser. Kommuneplanens retningslinjer indgår i grundlaget for administration af bl.a. naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer og planlovens landzonebestemmelser. Kommuneplanens rammebestemmelser danner grundlag for lokalplaner og administration af sager, der ikke kræver lokalplan. Ved anlæg som kræver vurdering af virkninger på miljøet, skal udarbejdes et kommuneplantillæg og en VVMtilladelse. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Det giver ret til at administrere skønsmæssige beføjelser efter både planloven og anden lovgivning (bl.a. miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vejlovgivningen) i overensstemmelse med kommuneplanen. En lokalplan består af: bestemmelser og tilhørende kort, en redegørelse for, hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanen eller den overordnede planlægning og er bindende for ejere, lejere og brugere af de ejendomme, planen omfatter. Den anvendelse af en ejendom, der var lovlig ved lokalplanens vedtagelse, kan dog fortsætte. 7

8 Diagram B: Sammenhæng med den overordnede sektorplanlægning ØKO. & ERHV. MIN. PLANLOVEN MILJØMINISTERIET KOMMUNALT NIVEAU REG. NIVEAU STATSLIGT NIVEAU REG. VÆKST- FORA AGENDA 21 LANDSPLANLÆGNING MV. REG. UDVIKLINGSPLAN RÅSTOFPLAN PLANSTRATEGI AGENDA 21 VVM LOKALPLAN KOMMUNEPLAN MILJØMÅLSLOV VANDPLAN NATURA 2000-PLAN Komm. handleplan Komm. handleplan NATURA 2000 SKOVPLAN Miljøvurd. Miljøvurdering Miljøvurd. MILJØVURDERING LANDZONEADMINISTRATION Fælles for alle tre niveauer På alle tre administrative niveauer foregår der planlægning og administration efter sektorlovgivning, som har betydning for fysisk planlægning. Planer på alle tre niveauer er omfattet af miljøvurderingsloven, hvorefter der skal foretages en screening af alle planforslag. Det resulterer i nogle tilfælde i, at der skal foretages en egentlig miljøvurdering af planforslaget. Statsligt niveau Miljøministeren har ansvaret for - på grundlag af miljømålsloven - at der udarbejdes Natura 2000-planer for alle udpegede Natura områder, samt vandplaner for de 4 vanddistrikter, Danmark er inddelt i. Det samme gælder Natura 2000-skovplan på grundlag af skovloven, der integreres i Natura planer efter miljømålsloven. Transportministeren har ansvaret for den statslige trafikplanlægning. Vejdirektoratet varetager opgaver vedrørende statsveje og Trafikstyrelsen står for den statslige trafikplanlægning for den offentlige jernbanetrafik på grundlag af lov om trafikselskaber. (Ikke vist på diagrammet). Regionalt niveau Økonomi- og Erhvervsministeren har det overordnede ansvar for regionale vækstfora for de 5 regioner samt Bornholm. I praksis nedsættes de regionale vækstfora af regionsrådene. Endvidere har Bornholms Regionskommune nedsat et vækstforum for Bornholm. 8

9 Disse vækstfora skal udarbejde regionale erhvervsudviklingsstrategier, som udgør en del af grundlaget for de regionale udviklingsplaner. Regionsrådene udarbejder regionale råstofplaner og forestår udlægning af graveområder og udpegning af interesseområder for råstofindvinding. Herudover udarbejder regionsrådene sygehusplaner (ikke vist på diagrammet), der kan have stor betydning for planlægningen i de berørte kommuner og regioner. Kommunalt niveau Kommunalbestyrelserne skal følge op på de statslige vandplaner og Natura 2000-planer ved at udarbejde handleplaner. Kommuneplanen og lokalplaner må ikke være i strid med en vandplan eller en Natura 2000 plan eller handleplaner for disse. De må heller ikke være i strid med en Natura skovplan eller en råstofplan. 9

10 Diagram C: Sammenhæng med øvrig sektorplanlægning og sektorlovgivning FORSKELLIGE MIN. PLANLOVEN MILJØMINISTERIET FORSKELLIGE MIN. KOMMUNALT NIVEAU REG. NIVEAU STATSLIGT NIVEAU FORVALTNINGSLOVEN OFFENTLIGHEDSLOVEN OMBUDSMANDSLOVEN MV. REG. VÆKST- FORA KOMMUNAL STYRELSESLOV KOMMUNALE SEKTORPLANER MV. AGENDA 21 LANDSPLANLÆGNING MV. REG. UDVIKLINGSPLAN RÅSTOFPLAN PLANSTRATEGI AGENDA 21 VVM LOKALPLAN KOMMUNEPLAN LANDZONEADMINISTRATION MILJØMÅLSLOV VANDPLAN NATURA 2000-PLAN Komm. handleplan Komm. handleplan NATURA 2000 SKOVPLAN Miljøvurd. Miljøvurdering Miljøvurd. MILJØVURDERING SÆRLOVGIVNING NATUR- KLAGE- NÆVNET ANLÆGSLOVE MV. Byggelov og BR Bygningsfredningslov Byfornyelseslov Hegnslov Jordforureningslov Kolonihavelov Landbrugslov Miljøbeskyttelseslov Museumslov Naturbeskyttelseslov Skovlov Sommerhuslov Udstykningslov Vandløbslov Vandforsyningslov Varmeforsyningslov + div. andre Fælles for de tre niveauer Den administration, der foregår inden for alle tre administrative niveauer, er omfattet af reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven, persondataloven, miljøoplysningsloven og retssikkerhedsloven. For alle tre niveauer gælder også, at planlægning og administration efter planloven og forskellige andre love med relationer til fysisk planlægning kan påklages til Naturklagenævnet vedrørende retlige spørgsmål. Afgørelser vedrørende landzoneansøgninger, Vurdering af Virkninger på Miljøet og ekspropriation samt enkelte afgørelser efter den tekniske sektorlovgivning kan påklages fuldt ud. Afgørelser på grundlag af bl.a. miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger kan påklages til Miljøklagenævnet. I 2010 vil Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet blive lagt sammen. Det drejer sig i øvrigt primært om bestemmelser, der i planlægningsmæssig sammenhæng vedrører den kommunale planlægning, og hvor de statslige interesser kommer til udtryk i lovbestemmelser. Statsligt niveau Større anlægsprojekter på det statslige vejnet og jernbanenet gennemføres på grundlag af anlægslove for de enkelte projekter. Regionalt niveau Regionsrådet forestår kortlægning af forurenet jord. Regionerne kan endvidere udarbejde sektorstrategier, som har betydning for den regionale udviklingsplan. 10

11 Kommunalt niveau Forvaltning i kommunerne foregår på grundlag af den kommunale styrelseslov samt ulovbestemte grundsætninger, der regulerer kommunernes mulighed for uden lovhjemmel at påtage sig opgaver (kommunalfuldmagten). Mange bestemmelser i kommune- og lokalplaner skal ses i sammenhæng med den kommunale sektorplanlægning (skoler, institutioner, tekniske forsyningsanlæg mv.) samt den økonomiske planlægning. Endvidere skal kommune- og lokalplanlægning ses i sammenhæng med forskellig anden lovgivning. I nogle tilfælde er der stor berøringsflade, i andre tilfælde kun på enkelte punkter. Det drejer sig primært om følgende: Byggeloven og bygningsreglementet (grundstørrelser, bebyggelsesregulerende bestemmelser, beregningsregler mv.). Bygningsfredningsloven (bevaringsværdige bygninger). Byfornyelsesloven (byfornyelse og byforbedring). Hegnsloven (bestemmelser om hegn og hegnssyn). Jordforureningsloven (håndtering af forurenet jord). Kolonihaveloven (sikring og udlæg af kolonihaver). Landbrugslovgivningen (varetagelse af jordbrugsmæssige interesser, ophævelse af landbrugspligt). Miljøbeskyttelsesloven (affaldsplan, miljøgodkendelse, spildevandsplan). Miljømålsloven (vandplaner, planlægning og udpegning af Natura 2000-områder). Museumsloven (fortidsminder og sten- og jorddiger). Naturbeskyttelsesloven (beskyttet natur, beskyttelseslinjer, fredninger). Råstofloven (tilladelse til råstofindvinding). Skovloven (fredskovspligtige arealer, Natura 2000 skovplaner). Sommerhusloven (udnyttelse af ejendomme i sommerhusområder). Udstykningsloven (udstykning og matrikulære spørgsmål). Vejlovgivningen (vejplanlægning og administration, regler om gennemførelse af ekspropriation). Vandforsyningsloven (forsyning med drikkevand). Vandløbsloven (anvendelse af vandløb). Varmeforsyningsloven (kollektiv varmeforsyning). Husdyrgodkendelsesloven (vedr. landzonetilladelse, VVM, miljøgodkendelse mv.). Desuden er der i en række andre love bestemmelser, der i særlige tilfælde har betydning for fysisk planlægning. Det er fx lov om almene boliger, boligreguleringsloven, ejerlejlighedsloven, folkekirkebygningsloven, jordfordelingsloven, landdistriktsstøtteloven, mark- og vejfredsloven, masteloven, og tinglysningsloven. Hertil kommer i visse situationer afgørelser efter forvaltnings- og naboretslige principper. 11

12 Grundlag for udvikling og administration Grundlag for udvikling Både på statsligt, regionalt og kommunalt niveau er planlægning velegnet til at formulere overordnede politikker for udviklingen. Planloven indeholder krav om, at der skal udarbejdes kommuneplan og lokalplaner. Selv hvis det ikke havde været tilfældet, ville det af flere grunde være hensigtsmæssigt for en kommune at udarbejde sådanne planer. Udarbejdelse af planerne er en velegnet metode til at gennemtænke og skabe overblik over en række forskellige problemstillinger, som har betydning for både større anlægsprojekter, forskellige andre sektorer og den daglige administration. Herved kan planlægningen være med til at sikre koordinering på forskellige forvaltningsområder og mindske risikoen for fejlinvesteringer. Det er kommunalbestyrelsen, der skal tage initiativ til tilvejebringelse af en kommuneplan. Herudover kan forløbet af en planlægningsproces bl.a. afhænge af, om den starter ved, at planforvaltningen tager initiativ til iværksættelse, om initiativet kommer direkte fra politisk side, eller om initiativet kommer fra private. - og for administration Kommuneplanen og lokalplaner danner grundlag for kommunalbestyrelsens administration af arealanvendelsen, både i bebyggede områder og i det åbne land, og spiller derfor en vigtig rolle i den kommunale forvaltning. Fysisk planlægning har herigennem en væsentlig betydning for den enkelte borgers retssikkerhed og hermed også en væsentlig funktion mht. orientering af borgerne om, hvad de kan forvente at få tilladelse til og hvad ejere af naboejendomme kan forvente af kunne få tilladelse til. Planlægningen giver ikke sikkerhed for, at der ikke kan ske ændringer. Men der må ikke ske ændringer, som kan være af betydning for naboer og andre interesserede, før planforslag har været fremlagt, eller der er foretaget nabohøring. Bygningsreglementet indeholder bestemmelser om, at bebyggelsens omfang og placering, krav til parkerings- og opholdsarealer mv. skal fastsættes på grundlag af en helhedsvurdering. Også her vil en gennemarbejdet plan lette den daglige administration og mindske risikoen for forskelsbehandling af borgerne. For at fysisk planlægning kan opfylde sit formål bør planerne udformes, så de er lettest mulige at forstå for borgerne. Samtidig skal sikres, at procedurer for og indhold i planerne er i overensstemmelse med lovgrundlaget. Planloven og anden lovgivning Tilvejebringelse af kommuneplanen og lokalplan sker primært på grundlag af planloven. Som nævnt i oversigten over plansystemet, skal også respekteres en række andre love. Hvilke love, der skal og kan anvendes, afhænger af den konkrete planlægningsopgave. Nedenfor illustreres nogle væsentlige relationer mellem planloven og anden lovgivning ved en gennemgang af hovedtrækkene i en planlægningsproces, sådan som den kan tænkes at forløbe ved tilvejebringelse af en lokalplan for et nyt byområde, der ikke er omfattet af kommuneplanens rammer for lokalplaner. Der skal her tages stilling til en række bestemmelser i planloven og i anden lovgivning. Ved andre planlægningsopgaver kan både forløbet og relationer til anden lovgivning være anderledes end beskrevet i dette eksempel. Hvis den påtænkte planlægning ikke er omfattet af en beslutning i planstrategien, skal processen indledes med, at der indkaldes ideer og forslag med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelsen fx i form af et debatoplæg skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene, som giver borgerne mulighed for at forstå de spørgsmål, der skal tages stilling til. Når kommunalbestyrelsen har taget 12

13 stilling til ideer og forslag fra borgerne, og taget højde for eventuelle overordnede arealinteresser, kan den vedtage forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. For nogle områder og emner for planlægning indeholder planloven bestemmelser om særlige krav til indhold i og redegørelse for et forslag til lokalplan. Det drejer sig om: Arealer i kystnærhedszonen og den kystnære del af byzonen. I tilfælde hvor der åbnes mulighed for butiksformål. Arealer, der er omfattet af øvrige bestemmelser og retningslinjer i den overordnede planlægning. Arealer der inddrages til byformål. Byomdannelsesområder. Støjramte områder. Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), vurdering af konsekvenser for arter og naturtyper. Der skal herefter bl.a. tages stilling til bl.a. følgende spørgsmål vedrørende anden lovgivning: Miljøvurderingsloven: Giver den screening, der skal gennemføres anledning til, at der skal udarbejdes en miljørapport? Jordforureningsloven: Er der er forurenet jord i området? Miljømålsloven: Er arealet omfattet af arealrelaterer bestemmelse i vand- og Natura 2000 planer eller de kommunale handleplaner? Naturbeskyttelsesloven og miljømålsloven: Er arealet helt eller delvis omfattet af bestemmelser om beskyttede naturtyper, klitfredning, beskyttelseslinjer, fredning eller internationale forpligtelser (Natura 2000-områder) eller beskyttede arter? Råstofloven: Er der udlagt områder til råstofindvinding? Skovloven: Omfatter planforslaget arealer, der er pålagt fredskovspligt? Landbrugsloven: Er der landbrugspligt på arealet? Museumsloven: Er der fortidsminder eller sten- og jorddiger på arealet? Miljøbeskyttelsesloven: Er arealet omfattet af konsekvenszoner for en erhvervsvirksomhed? Bygningsfredningsloven: Omfatter planområdet fredede bygninger eller bygninger, der i kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdige? Gennemførelsen af en plan vil i nogle tilfælde kræve, at der opnås tilladelser eller dispensation efter lovgivning, som den nævnte. Sådanne tilladelser og dispensationer skal indhentes eller gives særskilt, både hvis det er andre myndigheder, og hvis det er kommunalbestyrelsen selv, der har kompetencen. Der skal tages stilling til, hvilke af de muligheder for regulering, planloven indeholder, der skal anvendes i det konkrete tilfælde. Alle bestemmelser i lokalplanen skal have hjemmel i lokalplankataloget i planloven. Ved udformning af lokalplanen skal også tages stilling til forskellige andre lovbestemmelser: Byggeloven og bygningsreglementet: Skal bestemmelser i bygningsreglementet om byggeret afløses af bestemmelser i lokalplanen? Privatvejsloven: Skal lokalplanens bestemmelser om arealudlæg til fremtidige private vej og stier udformes, så de afløser arealudlæg efter privatvejsloven? Hegnsloven: Skal hegnslovens bestemmelser om udformning af hegn afløses af bestemmelser i lokalplanen? Varmeforsyningsloven: Skal krav om kollektiv varmeforsyning gennemføres efter planloven eller varmeforsyningsloven? 13

14 Færdselsloven: Er der vejareal, der skal udformes som stillevej eller opholds- og legegade, som kræver politiets medvirken? Miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven mv.: Hvad skal oplyses i lokalplanens redegørelse om afløbsforhold og drikkevandsforsyning og andre tekniske anlæg? I realisering af planen indgår bl.a.: Udstykningsloven: Udstykning af grunde. Vejlovgivningen: Eventuelle vejudlæg, der ikke fremgår af lokalplanen. Miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven etc.: Tekniske forsyningsanlæg. Det konkrete emne for planlægning kan være bestemmende for hvilken lovgivning, der er i brug og med hvilken vægt. Af de følgende love vil de tre første altid indgå, mens de andre kun bruges i særlige tilfælde. Kommunal styrelseslov: Behandling i udvalg og byråd. Udbud af byggegrunde ved kommunal udstykning. Planloven: Offentlig fremlæggelse af planforslag, klagevejledning, behandling af eventuel klage til Naturklagenævnet. Forvaltningsloven: Regler om habilitet, pligt til at yde vejledning, give begrundelse for afgørelser, partshøring og tavshedspligt. Planloven: Evt. ekspropriation. Forvaltningsloven og offentlighedsloven: Imødekommelse af eventuel anmodning om aktindsigt. Miljøoplysningsloven: Eventuel oplysning om miljøforhold. Lov om statsforvaltning: Behandling af eventuel retlig klage efter byggeloven. Ombudsmandsloven: Behandling af eventuel klage over myndigheders afgørelse. Miljømålsloven: Tilladelse til planlægning i internationale naturbeskyttelsesområder (habitatbekendtgørelsens 10, stk. 5). Undersøgelse af øvrige forhold Ud over besigtigelse af det areal, der skal planlægges for, skal undersøges, hvilke bestemmelser herunder servitutter - der eventuelt allerede gælder for arealet, hvad naboarealerne anvendes til, og hvilke planbestemmelser der gælder for dem. En vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen om lokalplanlægning indeholder en tjekliste, som kan bruges ved undersøgelse af, om arealet er omfattet af statslige interesser i den kommunale planlægning, beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven, bindende udpegninger (fx natura 2000-områder), herunder planlægningsforbud etc. Tjeklisten omfatter også en række lokale forhold, bl.a. vedrørende bevarings-, miljø- og vejadgangsforhold. Andre virkninger af planlægning Som hovedregel har fysisk planlægning kun virkning, når der ønskes gennemført ændringer af eksisterende forhold. Det gælder også for lokalplaner, der som den eneste plantype har direkte bindende virkning for de ejendomme, som planen omfatter. Fysisk planlægning betragtes derfor som en erstatningsfri regulering af den private ejendomsret. Der kan i særlige situationer være overtagelsespligt for kommunen, som også under forskellige forudsætninger kan ekspropriere til gennemførelse af en lokalplan. Det kan også bestemmes i en lokalplan, at ibrugtagen af ny bebyggelse er betinget af etablering af eller tilslutning til fællesanlæg, etablering af afskærmningsforanstaltninger mv. Bestemmelserne i en lokalplan er afgørende for, hvad de pågældende ejendomme kan anvendes til, og hvor meget der kan bygges på dem. Øgede anvendelses- og byggemuligheder gør en grund mere værd, hvilket har indvirkning på ejendomsbeskatningen. 14

15 Læsevejledning og kilder Opbygning Forklaringerne til de forskellige opslag er af forskellig længde, afhængig af emnet. Nogle oplysninger er givet flere gange for at mindske behovet for henvisninger. Forklaringer til de forskellige ord og begreber fokuserer på deres anvendelse i og i relation til fysisk planlægning. Mange ord har flere betydninger end dem, der beskrives i denne håndbog. Grundbetydningen af de enkelte ord er ikke forklaret i tilfælde, hvor de må forudsættes at være almindeligt kendte eller kan findes i en almindelig ordbog. Ud over planloven omtales en række andre love. Fra disse refereres alene til de bestemmelser, der har relation til fysisk planlægning. En række opgaver og beføjelser, der efter lovgivningen er tillagt miljøministeren, er delegeret til By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriets miljøcentre eller Skov- og Naturstyrelsen. Det angives uden at der i de enkelte tilfælde henvises til delegationsbekendtgørelsen. Vedrørende bestemmelser, der varetages af kommunerne eller regionerne, anvendes ordet kommunalbestyrelse henholdsvis regionsrådet, selv om den daglige administration i mange tilfælde er delegeret til forvaltningen. Henvisninger Under forklaringen til det enkelte opslagsord er med foran nogle ord markeret henvisning til andre opslag, der er vurderet som særligt relevante til at uddybe og supplere forklaringen. Som hovedprincip er henvisningen markeret første gang ordet optræder i forklaringen til et opslagsord, Mange ord i forklaringerne har relationer til andre opslag end dem, der direkte er henvist til. Der henvises som hovedregel ikke til selvfølgelige opslagsord som fx planloven og andre love, kommuneplan og lokalplan etc. I tilknytning til forklaring til de enkelte opslagsord er henvist til lovparagraffer og vejledninger mv., som vedrører de pågældende emner. Ved de love, der er særskilte opslag om, er angivet den nyeste lovbekendtgørelse på tidspunktet for færdigredigeringen. Der kan senere være sket ændringer, hvilket kan ses på Om at læse paragraffer og definitioner Mange lovparagraffer er indviklede, og kan være vanskelige at læse. Det skyldes bl.a., at der ofte er henvisning til andre paragraffer i samme lov. Det søges i Byplanhåndbogen lettet ved sammenskrivning, så man under ét opslag kan få en samlet beskrivelse, i stedet for at skulle søge forskellige steder. En lovparagraf skal læses meget præcist, og man skal være opmærksom på betydningen af de enkelte ord, undtagelser og henvisninger til andre paragraffer etc. Mange bestemmelser kan kun forstås med kendskab til lovmotiverne, dvs. bemærkninger til det oprindelige lovforslag, ministersvar på spørgsmål samt betænkning. Hertil kommer fortolkning ved klagesager og domstolsafgørelser. En afgørelse fra et klagenævn har også karakter af retsafgørelse, da den har retsvirkning i den forstand, at afgørelsen kan håndhæves ved domstolene og skal følges af de relevante forvaltningsmyndigheder. Mange begreber, der anvendes inden for fysisk planlægning, er komplicerede og nogle gange omdiskuterede i den juridiske litteratur eller i forbindelse med retssager. Det er naturligvis ikke muligt i en kort form at dække alle nuancer i ofte komplicerede - lovbestemmelser. Det skal derfor præciseres, at håndbogens definitioner og forklaringer ikke er udtømmende i forhold til og ikke kan erstatte - de lovbestemmelser, bekendtgørelser og vejledninger mv., der refereres til. Byplanhåndbogen kan således ikke danne grundlag for forvaltningsafgørelser, men den 15

16 kan gøre det lettere at få overblik og finde frem til de bestemmelser, der skal bruges ved behandling af forskellige byplanspørgsmål. Inspirationskilder Definitioner og forklaringerne under de enkelte opslag har typisk hentet inspiration fra flere kilder, og fra begrebernes anvendelse i praksis. Der er sket en bearbejdning og det har derfor ikke i alle tilfælde været muligt at angive kilde til de enkelte definitioner og forklaringer. Den rådgivning der direkte eller indirekte udtrykkes i forklaring til nogle opslag, har baggrund i erfaringer fra praksis. Der er bl.a. hentet inspiration fra bl.a. Den Store Danske Encyklopædi, , Den Danske Ordbog, , Juridisk Ordbog, 12. udgave, 2004, Miljøretten, 2. udgave, 2006, Kommuneplanloven med kommentarer, 3. udgave, 1989, Planloven med kommentarer, 2. udgave, 2002, Vej- og trafikteknisk ordbog, 2004, samt Vejledning om kommuneplanlægning, 2008 og Vejledning om lokalplanlægning, 2009, begge Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Der er endvidere hentet oplysninger fra forskellige hjemmesider. Der er henvist til nogle af disse, som de så ud på tidspunktet for udarbejdelsen af håndbogen. Der kan særligt henvises til følgende hjemmesider: By- og Landskabsstyrelsen. Bl.a. oplysninger om plantyper, planemner og aktuelle planlægningstemaer mv., samt vejledninger og henvisning til afgørelser i Naturklagenævnet og afgørelser i den tidligere Planstyrelse. Der kan endvidere findes oplysninger om den øvrige arealanvendelseslovgivning, fx naturbeskyttelsesloven, og statslige udpegninger, fx Natura 2000-områder. Dansk Byplanlaboratorium. Oplysninger om kurser og konferencer, projekter, tidsskrifterne Byplan og Byplan Nyt samt oplysninger om bl.a. Byplanhistorisk Udvalg og Netværk for Yngre Planlæggere. Danske Regioner. Oplysninger om regionale udviklingsplaner, råstofplaner og jord- og grundvandsforurening. Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bygningsreglementet, BR08, samt tidligere gældende bygningsreglementer, oplysninger om regional erhvervsstruktur og -politik mv. Kommunernes Landsforening: Oplysninger om en række forhold inden for teknik- og miljø samt andre kommunale forhold. Miljøministeriet. Oversigt over emneområder inden for ministeriet og ministeriets organisation mv. Miljøstyrelsen. Oplysninger om regler og vejledninger inden for miljøområdet. Naturklagenævnet. Oversigt over hvilke lovområder, der behandles af nævnet, klageregler og orientering om afgørelser truffet af Naturklagenævnet mv. Skov- og Naturstyrelsen. Oplysninger om styrelsens opgaver inden for bl.a. konkret naturforvaltning, danske nationalparker, friluftsliv og skovbrug mv. Netsted, som giver borgerne adgang til det fælles statslige retsinformationssystem. Man kan her frit søge i alle love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v., der er udstedt af ministerier og centrale statslige styrelser, i Folketingets dokumenter og i Folketingets Ombudsmands beretningssager. Velfærdsministeriet. Oplysninger om bl.a. byfornyelse, by- og boligpolitik, lovgivning om kommuners og regioners styrelse samt andre forhold vedr. regional udvikling og udvikling i landdistrikterne. 16

17 Oversigt over forkortelser Lovgivning BEK: Bekendtgørelse BFL: Bygningsfredningsloven BGL: Byggeloven BR08: Bygningsreglement 2008 BYL: Byfornyelsesloven FSL: Færdselsloven FVL: Forvaltningsloven HAB: Habitatbekendtgørelsen HDL: Husdyrgodkendelsesloven HGL: Hegnsloven JFL: Jordforureningsloven JVL: Jagt- og vildtforvaltningsloven KHL: Kolonihaveloven KSL: Kommunal styrelseslov LBK: Lovbekendtgørelse LBL: Landbrugsloven MBL: Miljøbeskyttelsesloven MML: Miljømålsloven MSL: Museumsloven MVL: Miljøvurderingsloven NBL: Naturbeskyttelsesloven OFL: Offentlighedsloven OVL: Offentlig vejlov PLL: Planloven PVL: Privatvejsloven RSL: Råstofloven SHL: Sommerhusloven SKL: Skovloven USL: Udstykningsloven VFL: VFM: Vandforsyningsloven Velfærdsministeriet VPL: Varmeforsyningsloven Landsplanredegørelser og -direktiver FPL: Landsplandirektiv Fingerplan 2007 LPR: Landsplanredegørelse (årstal) OSK09 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 Vejledninger mv. HMP: Håndbog om Miljø og Planlægning HHV: Håndhævelsesvejledning KFE: Kendelser om fast ejendom KPV: Kommuneplanvejledning, 2008 LZV: Vejled. om landzoneadministration LPV: Lokalplanvejledning, 2009 NKO: Naturklagenævnet Orienterer VMP Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Myndigheder og institutioner BLST: By- og Landskabsstyrelsen EBST: Erhvervs- og Byggestyrelsen KL: Kommunernes Landsforening MF: Ministeriet for Fødevareerhverv MIM: Miljøministeriet SF Statsforvaltningen SNS: Skov- og Naturstyrelsen SBI: Statens Byggeforskningsinstitut 17

18

19 Planlægningsord fra A til Å 19

20

LAG FAB NABO SKØN VALM ANKE ETAGE BYPLANHÅNDBOGEN METODE RAMME HABITAT BÅNDBY JURIDISK LØBENDE GADEJORD PASSIVITET INDSIGELSE OFFENTLIG PARAGRAF

LAG FAB NABO SKØN VALM ANKE ETAGE BYPLANHÅNDBOGEN METODE RAMME HABITAT BÅNDBY JURIDISK LØBENDE GADEJORD PASSIVITET INDSIGELSE OFFENTLIG PARAGRAF A R N E P O S T BYPLANHÅNDBOGEN Kommuneplaner og lokalplaner har de fleste hørt om. Men hvordan hænger de sammen med forvaltningsloven og miljøvurderingsloven og 20-25 andre love? Og hvad betyder ekstraheringspligt

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse. Dato 2. december 2014 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/15740-7 Side 1/5 Godkendelse af udlæg af privat fællesvej, matr. nr. 1 c Snejbjerg By, Snejbjerg

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Solrød Kommune byrådet Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Indhold Lokalplanvejledning 3 Redegørelse 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 10 2 Område og

Læs mere

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 Udskrift fra Glostrup Kommunes hjemmeside - www.glostrup.dk/aktuelt/hoeringer/lokalplanforslag Revideret forslag til

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5).

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5). EDC Danebo Aabybro Morten Grauholm Lang mola@edc.dk Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Landzonetilladelse på ejendommen Oustrupvej 46, 9600 Aars,

Landzonetilladelse på ejendommen Oustrupvej 46, 9600 Aars, Knud Bjarne Andersen Oustrupvej 46 9600 Aars Dato: 1. oktober 2015 projekter og ejendomme Frederik IX`s Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2015-47263 Dokumentnr.: 820-2015-235646 Sagsbehandler: Erland Laugesen

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Stejlhøj - v/jens-henrik Carøe Klitgaard Stejlhøjvej 7, Gl Nørager 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.24-P19-9-14

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Tillæg nr. 3 til Slagelse Kommunes digitale Spildevandsplan 2010-2020. Omø Renseanlæg

Teknik og Miljø 2012. Tillæg nr. 3 til Slagelse Kommunes digitale Spildevandsplan 2010-2020. Omø Renseanlæg Teknik og Miljø 2012 Tillæg nr. 3 til Slagelse Kommunes digitale Spildevandsplan 2010-2020 Omø Renseanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund...3 2 Tillæggets omfang...3 2.1 Erhvervelse af rettigheder...3 2.2

Læs mere

Lokalplanlægning hvad siger loven Køge d. 15. september 2010

Lokalplanlægning hvad siger loven Køge d. 15. september 2010 Lokalplanlægning hvad siger loven Køge d. 15. september 2010 Sanne Kjær, By- og Landskabsstyrelsen Program 1. præsentation 2. om By- og Landskabsstyrelsen snart Naturstyrelsen 3. plansystemet 4. forvaltningsret

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

20-03-2014 14/2572. LandboSyd Peberlyk 2 6200 Aabenraa

20-03-2014 14/2572. LandboSyd Peberlyk 2 6200 Aabenraa 20-03-2014 14/2572 LandboSyd Peberlyk 2 6200 Aabenraa Landzonetilladelse til at opdele ejendommen matr.nr. 66, m.fl. Brandsbøl, Havnbjerg, 6430 Nordborg der ligger på Oksbøl Søndergade 7-9 og 18, 6430

Læs mere

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland

Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Notat vedrørende Lokalplan 4.112 Horne Sommerland Lokalplan 4.112 Horne Sommerland blev udarbejdet efter at staten med et landsplandirektiv i 2005 havde åbnet op for udvidelse af de eksisterende sommerhusområder.

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 30 Holm, Nordborg, der ligger på Brønd 7, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har den 15.

Læs mere

Byggetilladelse. Martin Kristian Madsen Degnehusene 30. 2620 Albertslund

Byggetilladelse. Martin Kristian Madsen Degnehusene 30. 2620 Albertslund Martin Kristian Madsen Degnehusene 30 2620 Albertslund m² Byggetilladelse Adresse Præstehusene 300 Matr. nr. 9c, Herstedøster By, Herstedøster BBR-bygning nr. 11 og 12 Ejer Grundejerforeningen Røde Vejrmøllepark

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Vejledning om Lokalplanlægning. Indhold, tilvejebringelse og retsvirkning

Vejledning om Lokalplanlægning. Indhold, tilvejebringelse og retsvirkning Vejledning om Lokalplanlægning Indhold, tilvejebringelse og retsvirkning Vejledning om lokalplanlægning Indhold, tilvejebringelse og retsvirkning Udarbejdet af: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund. 2011 4-1 Partshøring af naboer inden byggetilladelse To borgere klagede til ombudsmanden over at de ikke var blevet partshørt inden deres kommune gav byggetilladelse til et byggeri på deres nabogrund.

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev Poul Erik Andersen Tanderupgårdsvej 19 Skræm 9690 Fjerritslev Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Forslag til Lokalplan 123-1. For et område ved

Forslag til Lokalplan 123-1. For et område ved ÆRØ KOMMUNE Forslag til Lokalplan 123-1 For et område ved Ellenet i Marstal 120 119b 4bi 123 4bu 5 38q 10a m" o 10c 10d 10b 10e 11b 38c 169b 38a 169c e 170 249 169a 237 233d Ellenet 3,77m 233b 233c 168

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser

Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Notat om hytter og mobilehomes på campingpladser Den lovgivning, der primært regulerer hytter/mobilehomes på campingpladser er: Sommerhusloven 1 Campingreglementet 2 Eksempler på øvrig lovgivning, der

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

Landzonetilladelse på ejendommen Mosbækvej 11, Skivum, 9240 Nibe.

Landzonetilladelse på ejendommen Mosbækvej 11, Skivum, 9240 Nibe. Vesthimmerlands kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: maho@vesthimmerland.dk Dato: 26. februar 2015 Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX`s Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2015-9097 Dokumentnr.:

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Randers Kommune Miljø og teknik Veje og trafik Laksetorvet 8900 Randers AFGØRELSE AF KLAGEN

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2.

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2. M2PLUS ApS Svend Engelunds Vej 11 9000 Aalborg Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Jesper Runge Madsen Direkte 7257 7364 jrm@jammerbugt.dk

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. marts 2013 12/12512 AFGØRELSE OM FORHOLD VEDR. CARPORT PÅ GADE Vejdirektoratet har behandlet klage af 31. oktober 2012 fra dig som ejer af ejendommen B gade

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

- ET OMRÅDE TIL VINDMØLLER VED NØRRE ANDRUP

- ET OMRÅDE TIL VINDMØLLER VED NØRRE ANDRUP SPØTTRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 84 - ET OMRÅDE TIL VINDMØLLER VED NØRRE ANDRUP SPØTTRUP k o m m u n e: INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse: Lokalplanens formål... 3 Lokalplanens indhold... 4 Lokalplanens forhold

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense.

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR OMRÅDER I BOVENSE REDEGØRELSE: LOKALPLANENS BAGGRUND. Lokalplanen er foranlediget af ønsket om at sikre en beskeden

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere