Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget"

Transkript

1 university of copenhagen Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget Dubgaard, Alex; Laugesen, Frederik Møller; Ståhl, Lisa; Bang, Julie Rose; Schou, Erik; Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik; Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Dubgaard, A., Laugesen, F. M., Ståhl, L., Bang, J. R., Schou, E., Jacobsen, B. H.,... Jensen, J. D. (2013). Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget. Frederiksberg: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. (IFRO Rapport; Nr. 221). Download date: 15. okt

2 Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget Alex Dubgaard Frederik Møller Laugesen Ebba Elisabeth Ståhl Julie Rose Bang Erik Schou Brian H. Jacobsen Jens Erik Ørum Jørgen Dejgård Jensen 221

3 IFRO Rapport 221 Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget Forfattere: Alex Dubgaard, Frederik Møller Laugesen, Ebba Elisabeth Ståhl, Julie Rose Bang, Erik Schou, Brian H. Jacobsen, Jens Erik Ørum, Jørgen Dejgård Jensen Udgivet: august 2013 Rapporten er udarbejdet på opdrag af NaturErhvervstyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet NB! Der er i september 2013 blevet konstateret fejl i omkostningsberegningerne for tiltaget Krav om fast overdækning af gyllebeholdere i nærværende rapport. Der er udarbejdet et notat, som viser beregningsresultaterne for tiltaget efter korrektion af fejl. Dette notat er udgivet som IFRO Udredning 2013/13. IFRO Rapport er en fortsættelse af serien FOI Rapport, som blev udgivet af Fødevareøkonomisk Institut ISBN: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 Indholdsfortegnelse FORORD OPGAVEBESKRIVELSE OG HOVEDRESULTATER Drifts- og velfærdsøkonomiske beregninger Tiltag og forventet reduktionspotentiale Resume af beregningsforudsætninger Oversigt over beregnede reduktionsomkostninger BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Fastsættelse af forventet reduktionspotentiale Systemafgrænsning Territorialprincippet Livscyklusanalyse en alternativ systemafgrænsning Fuld udnyttelse af landbrugsarealet Forventet udvikling i husdyrproduktionen Forventet udvikling i arealanvendelsen Sammenfatning af den forventede udvikling i landbrugsproduktionen Beregnings- og prisforudsætninger Virkemidlers effekt på andre miljøpolitiske målsætninger end drivhusgasreduktioner Skyggepris på reduceret kvælstofudvaskning til rodzonen Skyggepris på reduceret ammoniakfordampning Analyse af skyggepris for fosfor Tilskud og skatteforvridningstab Forvridningstab Behandling af EU-tilskud Prisforudsætninger for energi- og landbrugsvarer Landbrugspriser Produktivitetsudvikling Jordrenteberegninger for standardsædskifter IMPLEMENTERINGSINSTRUMENTER KNYTTET TIL TILTAGENE I ANALYSEN. 43 1

5 3.1 Økonomiske kriterier for valg af styringsinstrumenter Energi- og klimapolitiske målsætninger Optimalitet og omkostningsefficiens Reguleringsgrundlag Analyserede tiltag og styringsinstrumenter Vurdering af styringsinstrumenters relevans Produktion og anvendelse af bioenergi Halm til brændsel Halm til bioraffinering Plantematerialer og øvrige restprodukter til termisk forgasning Pil til bioenergi Husdyr Ændret fodring af malkekøer Forlængelse af laktationsperioden hos malkekøer Genetisk selektion af lavemissionskøer Husdyrgødning Bioafgasning af husdyrgødning Forsuring af gylle Overdækning af gyllebeholdere Køling af gylle i svinestalde Skærpelse af kvælstofudnyttelseskravet efter bioafgasning af husdyrgødning Skærpelse af kvælstofudnyttelseskravet for minkgylle, fjerkrægylle, ajle og dybstrøelse Kvælstofhåndtering og -anvendelse Nitrifikationshæmmere Reduceret kvælstofnorm Arealrelaterede tiltag Udtagning af organogene jorde Udtagning af højbund/mineraljord til græs Vedvarende græs Efterafgrøder og mellemafgrøder Reduceret jordbearbejdning Flere bælgplanter i græsmarker Fremme af sædskifte med flerårige græsmarker og grøntfoder Tilbageføring af askeprodukter fra forgasning af affald og biprodukter Bedriftsmodel til regulering af drivhusgasudledninger fra landbruget Reguleringsproblemet Reguleringsgrundlaget Databehov og administrative omkostninger OMKOSTNINGSBEREGNINGER FOR VIRKEMIDLER Forventet produktion af husdyrgødning Husdyrgødning til biogas Implementeringsinstrument Ændrede beregningsforudsætninger i forhold til Rapport Anvendelse af majs og græs i biogasproduktion

6 4.2.4 Tørstofindhold og værdi af gylle Gylleforsuring og biogasproduktion Gylleseparering Nettoomkostning ved separering af gylle Biogasproduktion og beregnet afsætningspris for biogas til kraftvarmeproduktion Drivhusgasreduktion og afledte miljøeffekter ved anvendelse af husdyrgødning i biogasproduktion Driftsøkonomien for biogasanlæg ved produktion af biogas til kraftvarme på basis af husdyrgødning Samfundsøkonomisk CO2-skyggepris ved biogasproduktion til kraftvarme på basis af husdyrgødning Drivhusgasreduktion og bidrag til VE Afgiftsprovenu og administrative omkostninger Opsummering af beregningsresultater Sæsonregulering Opgradering af biogas til naturgasstandard Forvridningstab Beregningsforudsætningerne i Rapport Majs-gyllescenarium Konventionelt græs til biogas Økologisk kløvergræs til biogas Biogas af græs fra naturpleje Biogas produceret ved en kombination af gårdanlæg og fællesanlæg Krav om forsuring af gylle i stalden Implementeringsinstrument Omfang og effekter Driftsøkonomiske omkostninger Samfundsøkonomiske omkostninger Opsummering af beregningsresultater vedr. forsuring af 10 % af gyllemængde Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Køling af gylle i svinestalde Implementeringsinstrument Konsekvenser af gyllekøling i svinestalde Driftsøkonomien i køling af gylle Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger ved køling af gylle Opsummering af beregningsresultater Følsomhedsanalyse med diskonteringsrenter på 3 og 6 % Krav om fast overdækning af gyllebeholdere Implementeringsinstrument Konsekvenser af overdækning af gyllebeholdere Driftsøkonomien i overdækning af gyllebeholdere med teltdug Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger ved overdækning af gyllebeholdere Opsummering af beregningsresultater for overdækning af gyllebeholdere Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Nitrifikationshæmmere Implementeringsinstrument Omfang og effekter Driftsøkonomiske omkostninger Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger Opsummering af beregningsresultaterne Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Følsomhedsanalyse: Break-even-pris på nitrifikationshæmmere Reduktion af kvælstofkvoten med 10 % Implementeringsinstrument Konsekvenser af tiltaget Driftsøkonomiske omkostninger ved reduktion af kvælstofkvoten med 10 %

7 4.7.4 Samfundsøkonomiske omkostninger ved reduktion af kvælstofkvoten med 10 % Opsummering af beregningsresultater for reduceret kvælstofkvote Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Skærpelse af N-udnyttelseskrav for afgasset husdyrgødning Implementeringsinstrument Konsekvenser af tiltaget Driftsøkonomiske omkostninger ved reduktion af N-normen Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger ved skærpet udnyttelseskrav til afgasset husdyrgødning Opsummering af beregningsresultater Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for udvalgte typer husdyrgødning Implementeringsinstrument Konsekvenser af tiltaget Driftsøkonomiske omkostninger ved skærpet N-udnyttelseskrav for udvalgte typer husdyrgødning Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger ved skærpet N-udnyttelseskrav for udvalgte typer husdyrgødning Opsummering af beregningsresultater for skærpet kvælstofudnyttelseskrav for udvalgte typer husdyrgødning Følsomhedsanalyse: diskonteringsrenter på 3 og 6 % Fedt i foder til malkekøer Implementeringsinstrument Udvikling i malkekobestanden samt andel der tildeles fedt Konsekvenser af ændret fodersammensætning for malkekøer Driftsøkonomiske omkostninger og implementering Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger Opsummering af beregningsresultater Følsomhedsberegning: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Følsomhedsanalyse: Tilskud som implementeringsinstrument Opsummering af beregningsresultater med tilskud som implementeringsinstrument Ændret foder til andre typer kvæg end malkekøer Implementeringsinstrument Bestandsudvikling og andel af dyr med ændret fodersammensætning Reduceret metanudledning ved ændret fodersammensætning Driftsøkonomiske omkostninger og implementering Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger Opsummering af beregningsresultater Følsomhedsberegning: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Følsomhedsberegning: Tilskud som implementeringsinstrument Forlænget laktationsperiode for malkekvæg Implementeringsinstrument Driftsøkonomiske omkostninger ved forlænget laktation Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger ved forlænget laktation Opsummering af beregningsresultater Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Halm fra ha til brændsel i kraftvarmeproduktion Implementeringsinstrument Konsekvenser og beregningsforudsætninger Miljøeffekter ved brug af halm til brændsel i kraftvarmeværker Driftsøkonomien ved bjærgning af halm til kraftvarme Budgetøkonomisk oversigt for energisektoren Samfundsøkonomiske CO2-reduktionsomkostninger ved anvendelse af halm til brændsel Ekstra håndterings- og indfyringsomkostninger for halm

8 Forvridningsomkostninger Efterafgrøder og sidegevinster Beregningsresultater Budgetøkonomiske omkostninger CO2 Reduktionspotentiale ved øget halmanvendelse til energi Opsummering af beregningsresultater Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Dyrkning af energipil Implementeringsinstrument Dyrkning og sektorafgræsning Miljømæssige effekter Afsætningsvilkår og prisforudsætninger Driftsøkonomien ved dyrkning af energipil under nuværende prisrelationer Driftsøkonomien ved dyrkning af energipil under forventede fremtidige prisrelationer Tilskud og administrationsomkostninger Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger ved dyrkning af pileflis Opsummering af beregningsresultater Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Øget tilskud til dækning af jordrentetab ved højere priser på landbrugsafgrøder Tilskud og administrationsomkostninger Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger ved dyrkning af pileflis Opsummering af beregningsresultater Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Krav om efterafgrøder på ha Implementeringsinstrument Omfang og effekter Driftsøkonomiske omkostninger Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger Opsummering af beregningsresultater Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Krav om mellemafgrøder på yderligere ha Implementeringsinstrument Omfang og effekter Driftsøkonomiske omkostninger ved etablering af mellemafgrøder Samfundsøkonomiske omkostninger ved etablering af mellemafgrøder Opsummering Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Tilskud til udtagning af landbrugsjord på højbund til vedvarende græs Omfang Implementeringsinstrument Miljøeffekter Driftsøkonomiske omkostninger Samfundsøkonomiske omkostninger Opsummering Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % Skovrejsning på højbund Potentielt omfang og konsekvenser Implementeringsinstrument Konsekvensoversigt Driftsøkonomisk vurdering Skovrejsningstilskud Driftsøkonomiske omkostninger Samfundsøkonomiske omkostninger

9 Opsummering af resultater Andre afledte effekter af skovrejsning Samlet vurdering Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrater på 3 og 6 % Tilskud til udtagning af ha organogene jorde til græs med fortsat dræning Implementeringsinstrument Omfang og effekter Driftsøkonomiske omkostninger Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger Opsummering Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % samt halvering af pris på kvælstof Tilskud til udtagning af ha organogene jorde til græs med ophør af dræning Implementeringsinstrument Omfang og effekter Driftsøkonomiske omkostninger Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger Opsummering Følsomhedsanalyse: Diskonteringsrenter på 3 og 6 % samt halvering af pris på kvælstof Kvalitative beskrivelser af tiltag Termisk forgasning af biomasse Bioraffinering af biomasse Nitrat og sulfat i foderet til malkekøer Genetisk selektion Nitrifikationshæmmere til husdyrgødning Større andel af bælgplanter i græsmarkerne Vedvarende græsmarker Fremme af sædskifte med flerårige afgrøder/græsmarker Reduceret jordbearbejdning Halm til forgasning og med returnering af biochar til jorden ENGLISH SUMMARY GHG mitigation measures related to agriculture Calculation assumptions Definition of social costs Treatment of taxes, subsidies and deadweight loss Social value of ancillary benefits Negative mitigation cost Calculated abatement costs Livestock manure for biogas Use of maize silage in combination of animal slurry for biogas Biogas from organic clover Slurry acidification Cooling of pig manure Covers on slurry containers Nitrification inhibitors Reduction of nitrogen quota by 10 % Increased nitrogen utilization in degassed slurry Increased nitrogen utilization in certain slurry Additional fat in diet for dairy cattle Additional concentrated feed in diet for other cattle Prolonged lactation period among dairy cows

10 Straw for combustion at heat and power plants Energy willow Catch crops Short term catch crops Conversion of arable land to permanent grass Conversion of arable, organogenic land to permanent grass continued drainage Conversion of arable, organogenic land to permanent grass discontinued drainage Afforestation

11 FORORD Rapporten indeholder drifts- og samfundsøkonomiske omkostningsanalyser af 31 tiltag til reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser. Analyserne er udført af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på opdrag af NaturErhvervstyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Resultaterne af undersøgelsen indgår i udarbejdelsen af regeringens klimaplan. Beregningerne i denne rapport er en videreførelse af analyser i rapporten Landbrug og Klima, der blev udarbejdet for Fødevareministeriet i 2008 af Fødevareøkonomisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet, samt Fødevareøkonomisk Instituts rapport Økonomiske analyser for landbruget af omkostningseffektive klimatiltag fra Der er siden sket væsentlige ændringer i de samfundsøkonomiske analyseforudsætninger samt en række baggrundsantagelser om produktionssammenhænge og prisudvikling, som der gjort nærmere rede for i rapporten. Det naturvidenskabelige grundlag for de økonomiske analyser er undersøgelser af de forskellige tiltags potentiale og emissionseffekter foretaget af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og offentliggjort i rapporten Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser. Endvidere har Energistyrelsen bidraget med væsentlige oplysninger om brændselssubstitution og emissionseffekter ved anvendelse af halm til brændsel. Alex Dubgaard, projektansvarlig August,

12 1 Opgavebeskrivelse og hovedresultater Denne rapport indeholder omkostningsanalyser af 31 tiltag til reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser. Formålet med undersøgelsen er at identificere tiltag, som kan levere omkostningseffektive bidrag til opfyldelse af regeringens klimaplan. Arbejdet bygger videre på økonomiske analyser af klimatiltag i landbruget foretaget og offentliggjort i Rapport fra Fødevareøkonomisk Institut (nu IFRO). Der er sket væsentlige ændringer i den danske klimapolitik, siden analyserne i Rapport 205 blev gennemført. Tidligere tog energipolitikken udgangspunkt i EU s klima- og energipakke, der skelner mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede sektorer. Inden for det kvoteomfattede område reguleres den samlede CO 2 -udledning gennem EU's kvotemarked. De enkelte medlemsstater har derfor alene ansvaret for at begrænse drivhusgasudledningerne inden for det ikke-kvoteomfattede område. Den nuværende energi- og klimapolitik skelner ikke mellem kvoteomfattede og ikkekvoteomfattede sektorer. De overordnede målsætninger er formuleret i Vores energi fra november 2011 (Regeringen, 2011). Heraf fremgår det, at: Den danske reduktionsindsats for at indfri regeringens mål om en 40 pct. reduktion af drivhusgasudledningen i 2020 vil blive opfyldt ved en indsats i både de kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede sektorer (op. cit., s. 27). I de aktuelle beregninger indgår derfor ingen opdeling mellem kvote- og ikke-kvotesektor. Værdien af frigjorte CO 2 -kvoter medtages ikke i beregningerne, hvilket øger CO 2 -skyggeprisen for en række tiltag sammenlignet med tidligere beregninger. Omvendt har den manglende opdeling den effekt, at emissionsreduktionerne ved fortrængning af fossile brændsler nu skal medregnes i den samlede CO 2 -reduktionsopgørelse, hvilket bidrager til en lavere CO 2 -skyggepris. I de tidligere analyser blev der ikke indregnet forvridningstab ifm. skatte- og afgiftsændringer. I de foreliggende beregninger medtages de skatteforvridningsomkostninger, der opstår som følge af pristillæg, afgiftsfritagelser og tilskud. Når disse forvridninger medtagets i de samfundsøkonomiske beregninger har det ofte en stor effekt på CO 2 -reduktionsomkostnigerne. 1.1 Drifts- og velfærdsøkonomiske beregninger Driftsøkonomiske analyser De driftsøkonomiske analyser refereres i de enkelte tiltag som budgetøkonomiske analyser der viser ændringer i omkostning og indtjening på virksomhedsniveau ved at implementere tiltaget. De driftseller budgetøkonomiske omkostninger er opgjort i faktorpriser, som erhvervsvirksomheder køber og 1 Rapport 205 referer til publikationen Dubgaard et al. (2010). 9

13 sælger til. Det antages, at de driftsøkonomiske omkostninger bestemmer den økonomiske adfærd i landbruget og andre virksomheder. Det er derfor disse omkostninger, som det vil være relevant for offentlige myndigheder at inddrage i overvejelser om anvendelse af instrumenter til implementering af de undersøgt tiltag det være sig i form af afgifter, tilskud eller andre adfærdsregulerende indgreb. Samfundsøkonomiske analyser De samfundsfundsøkonomiske analyser, der også betegnes også som velfærdsøkonomiske analyser, omhandler den optimale samfundsmæssige ressourceanvendelse. Der er tale om en normativ økonomisk tilgang, som opstiller kriterier for, hvordan samfundets knappe ressourcer bør anvendes med henblik på at skabe størst mulig behovstilfredsstillelse for borgerne i samfundet. De beregnede velfærdsøkonomiske reduktionsomkostninger viser de ændringer i forbrugs mulighederne for det danske samfund, som implementeringen af et givet tiltag vil give anledning til. For sammenlignelighedens skyld udtrykkes de velfærds- eller samfundsmæssige reduktionsomkostninger i kroner pr. ton CO 2 -ækvivalent også betegnet som den samfundsmæssige CO 2 -skyggepris. 1.2 Tiltag og forventet reduktionspotentiale De landbrugsrelaterede tiltag, der indgår i analysen, er udvalgt i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet (Olesen, 2013). Et tiltags reduktion af drivhusgasudledningerne opgøres som summen af tiltagets effekter på udledningen af metan, lattergas og kuldioxid, herunder ændringer i landbrugsjordens kulstofindhold. Undersøgelsen medtager ikke de forventede effekter af politiske beslutninger, der allerede er truffet på klimaområdet. Det betyder bl.a., at klimatiltagene i Grøn Vækst-programmet er en del af basisscenariet og dermed ikke indgår nærværende analyse. I tabel 1.1 ses de tiltag, der indgår i analysen, med det det forudsatte reduktionspotentiale opgjort i CO 2 -ækvivalenter. 10

14 Tabel 1.1 Tiltagenes omfang og reduktionspotentiale Tiltag Omfang Drivhusgasreduktion i 2020 med kulstoflagring, ton CO 2 -ækv. Biomasse Halm til brændsel i kraftvarme Fra ha 151 Biogas af husdyrgødning 10 % af den samlede gyllemængde 132 Biogas af majs 10 % af den samlede gyllemængde 187 Biogas af økologisk kløvergræs ( ha) Fra ha 102 Husdyr Ændret fodring til malkekøer 80 % af konventionel bestand og 25 % af økologisk bestand Ændret foder til andet kvæg 25 % af den samlede bestand 11 Forlænget laktation hos malkekøer 10 % af bestanden 17 Håndtering af husdyrgødning Forsuring af gylle 10 % af den samlede gyllemængde 97 Overdækning af gyllebeholdere 40 % af den samlede gyllemængde 78 Køling af gylle i svinestalde (10 % af svinegyllen) Gødskning 10 % af svinegyllen 6 Nitrifikationshæmmere 100 % implementering 335 Skærpet N-udnyttelseskrav for afgasset husdyrgødning Skærpelse af udnyttelseskravet til udvalgte typer husdyrgødning % af den samlede gyllemængde 48 5 % for minkgylle, 10 % for fjerkrægylle og 20 % for ajle Reduktion af N-kvoten 10 % af den samlede N-kvote 175 Arealanvendelse Pileflis til brændsel ( ha) ha 181 Efterafgrøder Mellemafgrøder Udtagning af højbund til vedvarende græs Udtagning af højbund til skov Udtagning af organogene jorde til græs med ophør af dræning Udtagning af organogene jorde til græs med fortsat dræning Kilde: Olesen et al. (2013) ha fordelt på ha lerjord og sandjord ha fordelt på ha på lerjord og ha sandjord ha ligelig fordelt på ler og sandjord ha fordelt på ha lerjord og ha sandjord ha ha

15 1.3 Resume af beregningsforudsætninger Her gives en kort oversigt over beregningsforudsætningerne, som er nærmere beskrevet i kap. 2. Analysen er gennemført i overensstemmelse med fælles beregningsprincipper for undersøgelsen af omkostningseffektive klimatiltag til regeringens klimaplan (Energistyrelsen, 2012a), hvilket bl.a. betyder, at: - analyseperioden er der regnes i 2012-priser, og der tilbagediskonteres til i de samfundsøkonomiske beregninger forøges faktorpriserne med en nettoafgiftsfaktor (NAF) på 1,325 - der anvendes en diskonteringsrate på 4,00 %. Beregningerne foretages som hovedregel i 2012-priser. Dvs. at de relative priser generelt forudsættes uændrede gennem hele analyseperioden Det gælder dog ikke energipriserne. Her benyttes Energistyrelsen fremskrivning af realpriserne på disse produkter i perioden frem til 2035, hvorefter realpriserne forudsættes konstante. For landbrugsprodukter (primært korn og raps) er der foretaget en realprisfremskrivning til 2025 baseret på EUlandbrugsmodellen AGMEMOD og samt prisfremskrivninger fra OECD og FAO. De anvendte afgrødepriser er kr./hkg for hvede og byg og 281 kr./hkg for raps. Omkostningerne ved udtagning eller ændret anvendelse af landbrugsjord opgøres som reduktion i jordrenten. Principielt svarer jordrenten til den forpagtningsafgift, der kan betales for jord af en given dyrkningsværdi. En del af de drivhusgasrelaterede tiltag har sideeffekter i form af mindre belastning af vandmiljøet med kvælstof og reduceret ammoniakfordampning. Den samfundsmæssige værdi af (positive) sideeffekter indgår (som en reduktion) i nettoomkostninger ved drivhusgasreduktioner. Følgende skyggepriser er benyttet: - Skyggepris på reduceret N-udvaskningen fra rodzonen = 40 kr./kg N opgjort budgetøkonomisk svarende til 53 kr./kg N inkl. NAF. - Skyggepris på reduceret ammoniakfordampning = 41 kr./kg NH 3 -N opgjort budgetøkonomisk svarende til 54 kr./n inkl. NAF. I de samfundsøkonomiske analyser udelades tilskud fra den danske statskasse samt EU-støtte til implementering af forskellige tiltag. Da ingen af de analyserede tiltag forventes at påvirke udbetalingen af enkeltbetalingsstøtte fra EU, indgår dette tilskud ikke i beregningerne af de samfundsmæssige CO 2 -skyggepriser. I de samfundsøkonomiske omkostningsberegninger medtages forvridningstab ifm. skatte- og afgiftsforhøjelser samt pristillæg. Ved en skatte- eller afgiftsforøgelse beregnes et arbejdsudbudsforvridningstab på 20 % af provenuet (Energistyrelsen, 2012a). Tiltag, som øger omkostningerne i landbruget, tilskrives et forvridningstab på 18 % af omkostningsforøgelsen (op. cit.). 12

16 Beregningerne inddrager ikke beskæftigelses- og betalingsbalanceeffekter som følge af implementering af de analyserede tiltag. Det er i overensstemmelse med Finansministeriets vejledning vedr. samfundsøkonomiske analyser. Begrundelsen er, at der findes økonomisk-politiske mekanismer til styring af det samlede aktivitets- og beskæftigelsesniveau i økonomien. Det betyder, at frigjort arbejdskraft i en sektor, antages at finde beskæftigelse i andre sektorer i det mindste på længere sigt. 1.4 Oversigt over beregnede reduktionsomkostninger I det følgende opsummeres samtlige tiltag med deres respektive samfundsmæssige reduktionsomkostninger (CO 2 -skyggepris). Tabel 1.2 viser de analyserede tiltags forudsatte reduktionspotentialer og samfundsmæssige reduktionsomkostninger pr. ton CO 2 -ækvivalent.. Tabel 1.2 Samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger for analyserede tiltag Drivhusgasreduktion i 2020 Velfærdsøkonomiske reduktionsomkostninger kr. /ton CO 2 -ækv Tiltag Med kulstoflagring Uden kulstoflagring Med kulstoflagring, inkl. sideeffekter Med kulstoflagring, ekskl. sideeffekter Uden kulstoflagring, inkl. sideeffekter Uden kulstoflagring, ekskl. sideeffekter Biogasproduktion fra 10 % af gyllemængden Biogasproduktion fra 10 % af gyllemængden, med % majsensilage Biogasproduktion på basis af ha økologisk kløvergræs Forsuring af gylle i stalden, samlet i.r. 97 i.r. i.r % af kvæggyllen i.r. 32 i.r. i.r % af svinegyllen i.r. 65 i.r. i.r Køling af gylle i.r. 6 i.r. i.r i.r. Overdækning af gyllebeholdere, samlet i.r. 78 i.r. i.r Svinegylle i.r. 53 i.r. i.r Kvæggylle i.r. 25 i.r. i.r Nitrifikationshæmmere i.r. 335 i.r. i.r. i.r Nitrifikationshæmmere, Break-even- pris i.r. 335 i.r. i.r. i.r. 491 Reduktion af N-kvoten med 10 % i.r. 175 i.r. i.r Skærpet N-udnyttelse for afgasset husdyrgødning i.r. 48 i.r. i.r Skærpet N-udnyttelse for udvalgte typer i.r. 17 i.r. i.r husdyrgødning Ændret foder til i.r. 141 i.r. i.r. i.r malkekvæg, samlet - Konventionelle malkekøer i.r. 128 i.r. i.r. i.r Økologiske malkekøer i.r. 12 i.r. i.r. i.r Ændret foder til malkekvæg samlet, ens tilskud til begge typer kvæg i.r. 141 i.r. i.r. i.r

17 Tiltag Drivhusgasreduktion i 2020 Med Uden kulstoflagring kulstoflagring Med kulstoflagring, inkl. sideeffekter Velfærdsøkonomiske reduktionsomkostninger kr. /ton CO 2 -ækv Med kulstoflagring, ekskl. lagring, inkl. Uden kulstof- sideeffekter sideeffekter Uden kulstoflagring, ekskl. sideeffekter Ændret foder til andet kvæg i.r. 11 i.r. i.r. i.r Ændret foder til andet kvæg, tilskud i.r. 11 i.r. i.r. i.r Forlænget laktationsperiode for malkekvæg i.r. 17 i.r. i.r. i.r. -25 Halm til brændsel i.r Dyrkning af energipil, samlet Sandjord Lerjord Organogen Dyrkning af energipil, øget tilskud til dækning af jordrentetab, samlet Sandjord Lerjord Organogen Efterafgrøder, samlet 156 i.r i.r. i.r. - Sandjord 110 i.r i.r. i.r. - Lerjord 46 i.r i.r. i.r. Mellemafgrøder, samlet 167 i.r i.r. i.r. - Sandjord 89 i.r i.r. i.r. - Lerjord 78 i.r i.r. i.r. Udtagning af omdriftsarealer på højbund til vedvarende græs, samlet Sandjord Lerjord Skovrejsning på højbund, samlet Sandjord Lerjord Udtagning af organogene jorde i omdrift til græs med ophør af dræning Halm til brændsel uden krav om efterafgrøder Note: i.r. = ikke relevant. Kilde: Egne beregninger samt Olesen et al. (2013). Tiltagenes reduktionspotentialer og omkostninger bliver også præsenteret i de såkaldte MACCdiagrammer. MACC står for Marginal Abatement Cost Curve. Der er tale om et søjlediagram, som viser forskellige tiltags CO 2 -reduktionsomkostninger i sammenhæng med deres reduktionspotentiale. Et tiltags reduktionspotentiale vises langs diagrammets horisontale akse, mens reduktionsomkostningen pr. ton CO 2 -ækvivalent fremgår af den vertikale akse. Der er opstillet tre MACC-diagrammer, som præsenteres i figur 1.1 til 1.3 nedenfor. Figur 1.1 viser tiltagene med sideeffekter og kulstoflagring i jorden. Figur 1.2 viser tiltagene uden sideeffekter, men med 14

18 kulstoflagring. Figur 1.3 viser tiltagene uden sideeffekter og uden kulstoflagring. I samtlige figurer er det reduktionspotentialet for 2020, der præsenteres. Af de relativt mange biogasscenarier er Biogas af husdyrgødning (basisscenariet) valgt. Dette scenarium har den laveste CO 2 -skyggepris 15

19 Figur 1.1 Tiltag med kulstoflagring og sideeffekter 16

20 Figur 1.2 Tiltag med kulstoflagring, uden siddeeffekter 17

21 Figur 1.3 Tiltag uden kulstoflagring uden sideeffekter Note: Tiltagene Efterafgrøder og Mellemafgrøder er udeladt, da deres reduktionspotentiale alene omfatter kulstoflagring. 18

22 Beskrivelse af tiltagene i tabel 1.2 Biogas af husdyrgødning Tiltaget forudsætter at 10 % af gyllemængden anvendes i biogasproduktion udover de fastsatte mængder i grøn vækst målsætningen. Fuldt implementeret i 2020 vil anvendelse af 10 % af gyllemængden reducere drivhusgasudledningerne med ton CO 2 -ækv. på årsbasis. Den samfundsmæssige værdi af biogasproduktionen opgøres som værdien af den mængde naturgas, der fortrænges, samt husdyrgødningens øgede gødningsværdi efter afgasning. Endvidere indgår den samfundsmæssige værdi af sideeffekter i form af reduceret kvælstofudvaskning og ændrede skadesomkostninger ifm. NO x -udledninger i de samfundsøkonomiske beregninger. Tiltaget har samfundsmæssige reduktionsomkostninger på 598 kr./ton CO 2 -ækv. uden kulstoflagring i jorden og medregnet sideeffekter. Tages der hensyn til reduktion af jordens kulstofindhold, stiger reduktionsomkostningerne til 625 kr./ton CO 2 -ækv. ligeledes med værdi af sideeffekter. Uden værdi af sideeffekter er skyggepriserne hhv. 757 og 791 kr./ton CO 2 -ækv. Biogas af majs Majsensilage har både et væsentligt højere tørstofindhold end gylle og et betydeligt større biogaspotentiale pr. ton tørstof. Det relativt høje biogasudbytte pr. ton biomasse gør majs til et potentielt interessant råvareinput i biogasproduktion. Denne fordel skal dog afvejes mod de meromkostninger, der er forbundet med dyrkning af energimajs i forhold til omkostningerne ved anvendelse af husdyrgødning i biogasproduktionen. Ved anvendelse af 10 % majsensilage stiger CO 2 -reduktionsomkostningerne i forhold til standardscenariet, hvis sideeffekterne medregnes. Dermed kan det konkluderes, at brug af en energiafgrøde som majs i biogasproduktion er samfundsøkonomisk mindre fordelagtigt end husdyrgødning alene. Tiltaget har samfundsmæssige reduktionsomkostninger på kr./ton CO 2 -ækv. uden kulstoflagring i jorden og med sideeffekter. Tages der hensyn til reduktion af jordens kulstofindhold, stiger reduktionsomkostningerne til kr./ton CO 2 -ækv., ligeledes med værdien af sideeffekter. Uden værdien af sideeffekter er skyggepriserne hhv og kr./ton CO 2 -ækv. Biogas af økologisk kløvergræs Dyrkning af økologisk kløvergræs til biogas må primært ses som et middel til at skaffe en større kvælstofforsyning (gennem bælgplanters kvælstoffiksering) på økologiske planteavlsbrug uden noget større husdyrhold og uden adgang til husdyrgødning fra andre bedrifter. Tiltaget omfatter dermed ha kløvergræs, hvor udbyttet anvendes til biogas. Det forudsættes, at der alene anvendes økologisk græsensilage i biogasproduktionen. Under denne forudsætning vil det være muligt at benytte det afgassede materiale som gødning på økologisk dyrkede arealer også i tilfælde af en udfasning af adgangen til anvendelse af konventionelt produceret husdyrgødning på økologiske arealer. Fuldt implementeret i 2020 vil anvendelse af 10 % af gyllemængden reducere drivhusgasudledningerne med ton CO 2 -ækv. på årsbasis. De samfundsmæssige reduktionsomkostninger for biogasproduktion på basis af økologisk kløvergræs ligger inkl. sideeffekter på og kr./ton CO 2 -ækv. hhv. uden og med kulstoflagring. Årsagen til den 19

23 høje skyggepris i forhold til basisscenariet findes i de høje omkostninger til køb af økologisk kløvergræs, som kun delvist opvejes af værdien af øget kvælstoffiksering. Forsuring af gylle i stalden Forsuring af 10 % af kvæggyllen og 10 % af svinegyllen medfører en potentiel reduktion af drivhusgasser svarende til tons CO 2 -ækv. Heraf stammer tons CO 2 -ækv. fra forsuring af kvæggyllen og tons CO 2 -ækv. fra svinegyllen. Ved forsuring af gylle på kvægbedrifter er der beregnet en samfundsøkonomisk gevinst på 350 kr./ton CO 2 -ækv., når værdien af sideeffekter i form af reduceret ammoniakfordampning medregnes. Uden værdien af reduceret ammoniakfordampning udgør reduktionsomkostningerne knap kr./ton CO 2 -ækv. Sammenlignet med kvæggylle giver forsuring af svinegylle en væsentlig større reduktion af ammoniakfordampning pr. ton gylle. Dette betyder, at virkemidlet giver en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 483 kr./ton CO 2 -ækv., når værdien af ammoniakreduktionen medregnes. Indregnes værdien af denne sideeffekt ikke, vil reduktionsomkostningerne udgøre knap kr. pr. ton CO 2 - ækv. Samlet fås en gennemsnitlig gevinst på ca. 417 kr./ton CO 2 -ækv., når værdien af ammoniakreduktionen medregnes ved de to gylleformer. Indregnes værdien af denne sideeffekt ikke, vil reduktionsomkostningerne udgøre knap kr./ton CO 2 -ækv i gennemsnit. Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger understreger, at gylleforsuring primært skal ses som et miljøpolitisk tiltag til reduktion af ammoniakforureningen med drivhusgasreduktion som en sideeffekt. Køling af gylle i svinestalde Køling af gylle i svinestalde kan reducere emissioner af metan og ammoniak fra gyllekanalerne. Dette giver tiltaget et reduktionspotentiale på ton CO 2 -ækv. pr. år i Ved anvendelse af en varmepumpe kan der produceres varme til anvendelse i fare- og klimastalde i smågriseproduktionen. Tiltaget er kun relevant hvor varmen kan genanvendes, da der ellers vil være et relativt stort energiforbrug ved tiltaget. Den samfundsmæssig gevinst ved tiltaget er kr./ton CO 2 -ækv. Overdækning af gyllebeholdere Ved overdækning af gyllebeholdere er det muligt at reducere metanudledningen med tons CO 2 -ækv./år, fordelt på CO 2 -ækv. pr. år for svinegylle og CO 2 -ækv. pr. år for kvæggylle. Tiltaget har sideeffekter i form af reduceret ammoniakfordampning der gør at skyggeprisen med sideeffekter er negativ og medfører store samfundsmæssige gevinster. For svinegyllen er den således kr./ton CO 2 -ækv. pr. år og for kvæggyllen kr./ton CO 2 - ækv. pr. år. Samlet giver dette en gevinst på kr./ton CO 2 -ækv. pr. år. Hvis man udelader sideeffekter vil der dog være en samfundsmæssig omkostning forbundet med tiltaget. For svinegyllen er den således 44 kr./ton CO 2 -ækv. pr. år og for kvæggyllen 971 kr./ton CO 2 -ækv. pr. år. Samlet vil dette resultere i en samfundsmæssig omkostning på 507 kr./ton CO 2 -ækv. pr. år. 20

24 Nitrifikationshæmmere Tiltaget har et reduktionspotentiale på tons CO 2 -ækv. pr. år. Der er ingen sideeffekter ved tiltaget, hvilket det giver samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger på kr./ton CO 2 -ækv., når prisen på nitrifikationshæmmere er 2,18 kr./kg N. For tiltaget er der udført en følsomhedsanalyse der bestemmer break-even-prisen på nitrifikationshæmmere, hvis den samfundsmæssige reduktionsomkostning skal være 491 kr./ton CO 2 -ækv. Dette kræver at nitrifikationshæmmere højst koster 0,58 kr./kg N. Dette er et meget stort prisfald og derfor virker det ikke umiddelbart sandsynligt, at et prisfald i denne størrelsesorden er realistisk. Prisen kan dog falde, såfremt anvendelse af nitrifikationshæmmere vinder større udbredelse. Reduktion af N-kvoten med 10 procent Tiltaget medfører en potentiel lattergasreduktion pr. år fra 2020 på ton CO 2 -ækv., som følge af et reduceret handelsgødningsforbrug. Tiltaget har sideeffekter i form af reduceret N- udvaskning samt reduceret ammoniakfordampning. Den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris er uden medregning af sideeffekter kr./ton CO 2 -ækv. Med sidegevinster medfører tiltaget en samfundsøkonomisk gevinst på kr./co 2 -ækv. hvilket gør tiltaget yderst relevant fra en generel, miljøpolitisk, vinkel. Derimod er der tale om en relativt høj CO 2 -skyggepris, hvis der kun ses på drivhusgasudledningerne. Skærpet N-udnyttelseskrav for afgasset husdyrgødning Afgasning i biogasanlæg bevirker, at kvælstof bundet i husdyrgødning bliver lettere tilgængeligt, og dette medfører, at en mængde handelsgødningskvælstof svarende til 11 % af den afgassede gødningsmængde kan spares. Tiltaget forudsætter, at kvælstofnormen på de berørte bedrifter reduceres svarende til den større effektivitet i udnyttelsen af husdyrgødningskvælstoffet i afgasset gylle. Dette vil indebære, at muligheden for tildeling af handelsgødningskvælstof reduceres tilsvarende. Herved reduceres lattergas-, kvælstof- samt ammoniakudledningen. Tiltaget vil have en potentiel lattergasreduktion pr. år fra 2020 på tons CO 2 -ækv. Den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris er uden sideeffekter kr./ton CO 2 -ækv. Med sidegevinster giver tiltaget en samfundsøkonomisk gevinst på kr./co 2 -ækv. Skyggepriserne gør tiltaget relevant fra en generel miljøpolitisk vinkel, mens tiltaget fra en rent klimapolitisk vinkel har en relativt høj CO 2 - skyggepris. Skærpet N-udnyttelseskrav for udvalgte typer husdyrgødning Tiltaget omfatter minkgylle, fjerkrægylle/-gødning, ajle, fast gødning og dybstrøelse. Udnyttelseskravet forudsættes øget med 5 % for minkgylle og dybstrøelse, med 10 % for fjerkrægylle og med 20 % for ajle. Udnyttelseskravet til fast gødning forudsættes derimod reduceret med 10 %. Reduktionen i kvælstoftilførslerne antages at medføre en lattergasreduktion svarende til ton CO 2 -ækv., mens der vil være sideeffekter i form af reduceret ammoniakfordampning og kvælstofudvaskning. Den samfundsøkonomiske CO 2 -skyggepris er uden sideeffekter kr./ton CO 2 -ækv. Med sidegevinster giver tiltaget en samfundsøkonomisk gevinst på kr./co 2 -ækv. Der må derfor drages samme konklusioner som for tiltaget ovenfor vedr. afgasset husdyrgødning. 21

25 Ændret fodring til malkekøer Ved ændringer i fodersammensætningen til malkekvæg kan metanudledningen fra dyrenes vom reduceres og dermed har tiltaget et reduktionspotentiale på ton CO 2 -ækv. Der er ingen sideeffekter ved dette tiltag. De samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger ligger på kr./ton CO 2 -ækv, hvor skyggeprisen halveres, hvis der udelukkende ses på den konventionelle malkekvægbestand. Anvendes tilskud som implementeringsinstrument stiger skyggeprisen til kr./ton CO 2 -ækv. Ændret foder til andet kvæg Ved ændringer i fodersammensætning til andet kvæg end malkekvæg kan metanudledningen fra dyrenes vom reduceres, hvilket giver dette tiltag et reduktionspotentiale på ton CO 2 -ækv. Der er ingen sideeffekter ved tiltaget. De samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger ligger på kr./ton CO 2 -ækv. Anvendes tilskud som implementeringsinstrument stiger skyggeprisen til kr./ton CO 2 -ækv. Forlænget laktation hos malkekøer Ved at forlænge kælvningsintervallet for malkekøer fra 13 til 18 måneder kan metanudledningen reduceres og giver tiltaget et reduktionspotentiale på ton CO 2 -ækv. Der er ingen sideeffekter ved dette tiltag. Tiltaget har en velfærdsøkonomisk gevinst på 25 kr./ton CO 2 -ækv. Halm til brændsel i kraftvarme Tiltaget omfatter at halmanvendelsen til brændsel i kraftvarmesektoren øges med halm fra ha frem til Det forudsættes, at halmen fortrænger andre energikilder hvoraf størstedelen er kul, og resten er biomasse og naturgas. Halmfjernelse indebærer reduceret kulstoflagring i landbrugsjorden. Denne effekt kan udlignes ved at stille krav om etablering af efterafgrøder på de arealer, hvor halmen fjernes. Der vil være sidegevinster hvis der etableres efterafgrøder. Gevinsterne vil være i form af reduceret kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning. Tiltaget vil være forbundet med samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger på 624 kr./ton CO 2 -ækv., hvis kulstoflagring tages med, og der ikke etableres efterafgrøder. Når efterafgrøder medtages falder den samfundsøkonomiske omkostning til 201 kr./ton CO 2 -ækv. Når sidegevinsterne ikke medregnes, vil skyggeprisen ved etablering af efterafgrøder være 590 kr./ton CO 2 -ækv. Da efterafgrøder kunne etableres, uden at der samtidigt sker fjernelse af halmen, er det ikke relevant at vurdere halmanvendelsestiltaget ud fra de samfundsmæssige gevinster ved det supplerende efterafgrødetiltag. Den relevante CO 2 -skyggepris er derfor 624 kr./ton CO 2 -ækv. Pileflis til brændsel Fuldt implementeret i 2020 vil tiltaget omfatte dyrkning af pil på i alt ha jord, hvoraf 80 % er på sandjord og 10 % hhv. ler og organogen jord, dette giver en drivhusgasreduktionen på ton CO 2 -ækv./år. Dette omfatter ændringer i jordens kulstoflager, reducerede metanemissioner og reduceret brændstofforbrug, dog inkluderes ikke fortrængning af fossil energi i kraftvarmesektoren. Sideeffekterne ved tiltaget omfatter reduceret kvælstofudvaskning og reduceret 22

26 ammoniakudledning. For dyrkning af energipil på ha god sandjord viser beregningerne et samfundsøkonomisk overskud (negativ CO 2 -skyggepris) på 409 kr./ton CO 2 -ækv. med værdien af sideeffekter og en samfundsmæssig omkostning på 346 kr./ton CO 2 -ækv. uden sidegevinster hvor begge tal er inkl. kulstoflagring. Skyggepriserne for dyrkning af energipil på ha lerjord er hhv. et overskud på 245 kr./ton CO 2 -ækv. og et tab på 152 kr./ton CO 2 -ækv. med og uden sideffekter og med kulstoflagring. For tiltaget er der også analyseret skyggepriser for ha organogen jord. Her vil den samfundsmæssige gevinst være 191 kr./ton CO 2 -ækv. med sideeffekter og en omkostning på 561 kr./ton CO 2 -ækv. uden sideeffekter. Det samlede scenarie med etablering af energipil på ha giver en samfundsmæssig gevinst, grundet sideeffekter, på 282 kr./ton CO 2 -ækv. og 847 kr./ton CO 2 -ækv. hvor tallene er med og uden kulstoflagring. Hvis sideeffekterne ikke medregnes vil der være omkostninger på hhv. 353 kr./ton CO 2 -ækv. og kr./ton CO 2 -ækv. med og uden kulstoflagring. Disse skyggepriser er afhængige af forventningerne til en stigende realpris på pileflis og en jordrente i almindelig afgrødeproduktion baseret på gennemsnittet for de sidste fem år. I forlængelse heraf antages det, at de seneste tilskudsforhøjelser vil give tilstrækkeligt incitament til en øget dyrkning af energipil. På grund af disse forbehold er der i tillæg til basisscenariet beregnet samfundsmæssige reduktionsomkostninger for et alternativt scenarie, hvor landmandens prisforventninger afhænger at de seneste års afgrødeprisstigninger. I scenariet forudsættes det at jordrenten svarer til jordrenteniveauet i Der er derfor behov for et højere tilskud for at gøre energipil konkurrencedygtigt over for andre afgrøder. For sandjord viser beregningerne en samfundsøkonomisk gevinst på 194 kr./ton CO 2 -ækv. med værdien af sideeffekter og en omkostning på 561 kr./ton CO 2 -ækv. uden sidegevinster hvor begge tal er med kulstoflagring. Skyggepriserne for dyrkning af energipil på ha lerjord er hhv. en omkostning på 119 kr./ton CO 2 -ækv. og 516 kr./ton CO 2 -ækv. med og uden sideffekter, hvor tallene er angivet med kulstoflagring. Skyggeprisen for ha organogen jord er 153 kr./ton CO 2 -ækv. med sideeffekter og 905 kr./ton CO 2 -ækv. uden sideeffekter. Det samlede scenarie med etablering af energipil på ha med kulstoflagring giver en samfundsmæssig omkostning på hhv. 26 kr./ton CO 2 -ækv. og 661 kr./ton CO 2 -ækv. hvor tallene er med og uden siddeeffekter. Hvis kulstoflagring ikke medregnes vil der være omkostninger på hhv. 85 kr./ton CO 2 -ækv. og kr./ton CO 2 -ækv. med og uden sideeffekter. Efterafgrøder Efterafgrøders klimaeffekt er stort set begrænset til øget kulstoflagring i jorden. Tiltaget har derfor kun klimapolitisk relevans, hvis kulstoflagring i jord kan medtages. Af samme årsag er CO 2 - skyggeprisen kun beregnet inkl. kulstoflagring. På lerjord, hvor omkostningerne er størst, er der samfundsmæssig gevinst på kr./ton CO 2 -ækv. og en samfundsmæssig omkostning på 560 kr./ton CO 2 -ækv. hhv. med og uden sideeffekt i form af reduceret kvælstofudvaskning. På sandjord er der en samfundsøkonomisk gevinst på kr./ton CO 2 -ækv., når man medregner sideeffekten. Medregnes denne sideeffekt ikke, er reduktionsomkostningen 658 kr./ton CO 2 -ækv. Efterafgrøder skal derfor primært skal ses som et miljøpolitisk tiltag til reduktion af kvælstofudvaskningen. 23

27 Mellemafgrøder Som for efterafgrøder gælder det, at mellemafgrøder kun er klimapolitisk relevant, hvis kulstoflagring i jord kan medtages. Den beregnede CO 2 -skyggepris på sandjord er en gevinst på 978 kr./ton CO 2 -ækv. med kulstoflagring og sideeffekter. Uden sideeffekter er den samfundsmæssige omkostning 841 kr./ton CO 2 -ækv. På lerjord er der en samfundsøkonomiske gevinst på 25 kr./ton CO 2 -ækv., når man medregner sideeffekter og kulstoflagring. Uden sideeffekter bliver skyggeprisen 810 kr./ton CO 2 -ækv. Grunden hertil er den lavere reduktion i kvælstofudvaskningen fra lerjord samt højere driftsomkostninger. Udtagning af højbund til vedvarende græs Tiltaget medfører sidegevinster i form af reduceret kvælstofudvaskning og reduceret ammoniakfordampning. Det forudsatte EU-tilskud til udtagning yder et væsentlig bidrag til at reducere de velfærdsøkonomiske omkostninger ved tiltaget. Det vil være en samfundsøkonomisk omkostning ved udtagning af højbund på sandjord på 181 kr./ton CO 2 -ækv., når sideeffekter medregnes og uden sideeffekter findes en omkostning på kr./ton CO 2 -ækv., hvor begge skyggepriser er angives med kulstoflagring. På lerjord er reduktionsomkostningerne kr./ton CO 2 -ækv., når værdien af sideeffekter medregnes, uden sideeffekter stiger reduktionsomkostningerne til kr./ton CO 2 -ækv. hvor begge tal er med kulstof lagring i jorden. Den store forskel på reduktionsomkostningerne for sand- og lerjord skyldes dels det væsentligt højere jordrentetab ved udtagning af lerjord, dels betydeligt større positive sideffekter for sandjord i form at reduceret kvælstofudvaskning. For lerjord er det usandsynligt, at tiltaget vil være samfundsøkonomisk relevant, mens relevansen for sandjord i betydeligt omfang har med reduktion af kvælstofudvaskningen at gøre. Samlet for tiltaget er reduktionsomkostningerne kr./ton CO 2 -ækv., når værdien af sideeffekter medregnes. Uden sideeffekter stiger reduktionsomkostningerne til kr./ton CO 2 -ækv. Begge tal er med kulstoflagring i jorden. Som det ses af tabel 1.2, stiger skyggepriserne relativt meget hvis kulstoflagringen i jorden ikke medtages. Hvis kulstoflagring ikke medtages er tiltaget derfor ikke klimapolitisk relevant. Udtagning af organogene jorde til græs med fortsat dræning Ophør med dyrkning af organogene jorde vil give anledning til nedgang i drivhusgasudledningen primært på grund af reduceret omsætning af jordens kulstofpulje. Dette giver tiltaget et reduktionspotentiale på ton CO 2 -ækv. pr. år i De samfundsøkonomiske omkostninger er i høj grad påvirket af sideeffekter i form af reduceret kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning. Inklusive kulstoflagring er tiltagets CO 2 -skyggepris kr./ton CO 2 - ækv. uden sideeffekter. Med sidegevinster og inkl. kulstoflagring er skyggeprisen kr./ton CO 2 -ækv. Uden kulstoflagring er skyggeprisen hhv og kr./ton CO 2 -ækv. med og uden sideeffekter. De beregnede skyggepriser er langt højere end tiltaget vedr. udtagning af organogene jorde med ophør af dræning. Forskellen skyldes, at der ved ophør med dræning både opnås væsentlig højere kulstofbinding og væsentlig højere kvælstofreduktion per hektar. 24

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske analyser for landbruget af omkostnings-effektive klimatiltag Dubgaard, Alex; Nissen, Carsten Junker Vogler; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg;

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring.

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring. Biogas Fodring Vådområder Biomasse Jordbehandling Husdyr Efterafgrøder Kvælstofudnyttelse Landbrug og Klima Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

Baggrundsnotat om mulige nationale bidrag fra transport- og landbrugssektoren til ikkekvoteområdet

Baggrundsnotat om mulige nationale bidrag fra transport- og landbrugssektoren til ikkekvoteområdet Baggrundsnotat om mulige nationale bidrag fra transport- og landbrugssektoren til ikkekvoteområdet 5. september 2016 1 Introduktion Notatet har til formål at give et overblik over mulige nationale bidrag

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Analyse 8. oktober 2013

Analyse 8. oktober 2013 8. oktober 2013. En effektiv dansk klimaplan Af Jens Hauch Hovedkonklusioner Danmark kan kun påvirke det globale klima meget lidt, men man kan argumentere for, at Danmark som velstående land har en moralsk

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

EFFEKTER AF TILTAG TIL REDUKTION AF LANDBRUGETS UDLEDNINGER AF DRIVHUSGASSER

EFFEKTER AF TILTAG TIL REDUKTION AF LANDBRUGETS UDLEDNINGER AF DRIVHUSGASSER EFFEKTER AF TILTAG TIL REDUKTION AF LANDBRUGETS UDLEDNINGER AF DRIVHUSGASSER JØRGEN E. OLESEN, UFFE JØRGENSEN, JOHN E. HERMANSEN, SØREN O. PETERSEN, JØRGEN ERIKSEN, KAREN SØEGAARD, FINN P. VINTHER, LARS

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

University of Copenhagen. Økologiens samfundsøkonomiske værdi Dubgaard, Alex; Tjørning, Marianne Lisa Holmgaard; Ståhl, Lisa. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Økologiens samfundsøkonomiske værdi Dubgaard, Alex; Tjørning, Marianne Lisa Holmgaard; Ståhl, Lisa. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Økologiens samfundsøkonomiske værdi Dubgaard, Alex; Tjørning, Marianne Lisa Holmgaard; Ståhl, Lisa Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Økonomisk og effektmæssig vurdering af natur, klima og vandmiljøvirkemidler

Økonomisk og effektmæssig vurdering af natur, klima og vandmiljøvirkemidler 24. januar 2013 Københavns Universitet og Århus Universitet Brian H. Jacobsen, IFRO, KU Poul Nordemann, DCE, AU Finn Winther, DCA, AU Økonomisk og effektmæssig vurdering af natur, klima og vandmiljøvirkemidler

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden

Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 10. marts 2014 Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden 2007-2015 Kirsten Schelde og Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi Sammenfatning

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t 1. Beskrivelse af virkemidlet

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere