Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde
|
|
- Rebecca Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde Peter Guldager* Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Prismet Silkeborgvej Århus C tlf , fax GUL@ASB.DK Resumé Nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 år vil fra midten af 2004 og de næste to år vil øge antallet af folkepensionister med ca og antallet af pensionister under 70 år med ca. 70%. De nye pensionister er yngre, og de af dem, der har været på efterløn, har været det i en kortere periode, end det hidtil har været tilfældet. Begge forhold bidrager til at øge deres betydning som arbejdskraftreserve. Såvel folkepensionens pensionstillæg som grundbeløb aftrappes med 30%, og sammen med arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat betyder dette, at pensionisternes arbejdsindkomst bliver genstand for en væsentlig højere effektiv beskatning end den, der gælder for almindelige lønmodtagere. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner, ratepensioner o.l. har reelt udhulet det beløb, en folkepensionist kan tjene ved arbejde uden at møde en effektiv marginalskat på ca. %. Mange folkepensionister oplever således en væsentlig højere effektiv beskatning af deres arbejdsindkomst end den, de tidligere var udsat for. I den hensigt at give pensionisterne et incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet arbejder regeringen med planer om at give folkepensionisterne adgang til at udskyde pensionstidspunktet mod en tilsvarende højere pension senere. Tilsvarende incitamenter kan skabes ved at fjerne aftrapningen af pensionstillægget for arbejdsindkomst. Derved bliver folkepensionisternes arbejdsindkomst indtil godt kr. genstand for den samme beskatning som almindelige lønmodtageres. Beregninger foretaget på Finansministeriets lovmodel indikerer, at en fjernelse af aftrapningen af pensionstillægget for arbejdsindkomst ikke er nogen bekostelig affære, og selv ved en beskeden positiv reaktion på arbejdsudbuddet vil den give overskud. JEL Klassifikation: H24, H55, H71, J26. *Tak til Hans E. Zeuthen og Nabanita Datta Gupta for gode og konstruktive kommentarer samt til Peter Bach-Mortensen og Bent Vestergaard, Finansministeriets 13. kontor, for et godt samarbejde i forbindelse med anvendelsen af ministeriets lovmodel.
2 2 1. Indledning Som et led i finanslovsforliget for 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Ændringerne får virkning for personer, som fylder 65 år efter den 1/ Som følge heraf vil antallet af folkepensionister i de efterfølgende to år stige med ca Disse pensionister er på flere måder forskellige fra forgængerne. For det første er de yngre og af denne grund mere arbejdsduelige. For det andet har de, der har været på efterløn, typisk været det i en kortere periode end tidligere. Såfremt nedsættelsen af pensionsalderen og ændringerne i efterlønsreglerne ikke i gennemsnit har påvirket det tidspunkt, hvor man starter på efterlønnen, har den lavere folkepensionsalder afkortet efterlønsperioden med to år. I den udstrækning de nye regler, som det var hensigten, udsætter tilbagetrækningstidspunktet, afkortes efterlønsperioden selvsagt yderligere. Perioden med folkepension er tilsvarende øget med to år med de konsekvenser, dette har for de pågældendes (livs-)indkomst. Folkepensionen er en del lavere end efterlønnen, hvilket var en stærkt medvirkende årsag til, at Folketinget i 1999 besluttede at nedsætte pensionsalderen. I perioden 1/7-04 til 30/6-06 kommer der således hver måned ca. dobbelt så mange folkepensionister som normalt, nemlig både dem, der fylder 67 år, og dem, der fylder 65 år. De nye folkepensionister har som nævnt i gennemsnit et bedre helbred og et større behov for indkomst end deres forgængere. Fra midten af 2006, når ændringen er fuldt gennemført, er antallet af folkepensionister under 70 år øget med ca. 70 %. Der er således tale om en markant forøgelse af den yngre del af pensionistgruppen. Hvorledes er så de mange pensionisters incitament til helt eller delvist at fortsætte med at arbejde, efter at de er blevet folkepensionister? Pensionisten skal af sin arbejdsindkomst ligesom alle andre betale arbejdsmarkedsbidrag (AM) 1 og indkomstskat. Men overstiger pensionistens indkomst ud over sociale pensioner visse beløbsgrænser, sker der aftrapning af såvel pensionstillæg som grundbeløb. Pensionstillægget aftrappes ved alle former for indkomst, mens grundbeløbet kun aftrappes ved arbejdsindkomst. I begge tilfælde er satsen for aftrapningen 30 %. 2 Dette betyder, at pensionisten selv ved en beskeden arbejdsindkomst Tabel 1. Aftrapning af pensionstillæg og grundbeløb, 2004, kr. Reelt enlige Gift/samlevende Gift/samlevende med pensionist med ikke-pensionist Pensionstillæg x aftrappes fra (56.848) ( ) ( ) til (2.217) ( ) ( ) Grundbeløb aftrappes fra (257.9) (257.9) (257.9) til ( ) ( ) ( ) Anm.: Grænserne for aftrapning af pensionstillæg og grundbeløb er efter fradrag af AM, der alene betales af arbejdsindkomst o.l. De i parentes viste tal er før AM for pensionister, der alene har arbejdsindkomst ved siden af pensionen. Ved aftrapningen af pensionstillægget er det for ægtefæller parrets samlede indkomst ud over sociale pensioner, der anvendes. Kilde: (2) og (5). 1 Folkepensionister er fritaget for betaling af Særlig Pensionsopsparing (SP), da den kun opkræves indtil det fyldte 66. år. SP er i øvrigt ikke længere at betragte som en skat, men som en tvungen pensionsopsparing. 2 Selve satsen på 30 % afholder formentlig nogle pensionister fra overhovedet at overveje at tage arbejde, idet de fejlagtigt opfatter de 30 % som et tillæg til en i forvejen høj marginalskat.
3 3 får en langt højere samlet marginalskat (i det følgende kaldt effektiv marginalskat) end andre arbejdstagere. 3 I tabel 1 er vist grænserne for aftrapning af pensionstillæg og grundbeløb. I takt med udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner er der sket en udhuling af det beløb ( kr./ kr. før AM), der kan tjenes uden aftrapning. 4 Pensionister, som tidligere har været beskæftigede i den private sektor, og som har betalt ATP-bidrag i den maksimale optjeningsperiode, modtager alene fra ATP et livsvarigt beløb, der p.t. andrager godt kr. om året. 5 ATP er for mange offentligt ansatte på godt kr. om året. En del pensionister har herudover en privat tegnet ratepension el. lign. og/eller indekskontrakter 6, og i sådanne tilfælde er aftrapningen af pensionstillægget måske startet, før den første krone er tjent ved personligt arbejde. Hertil kommer de mange med egentlige arbejdsmarkedspensioner. 2. Marginalskatten for forskellige pensionistgrupper a) Enlig pensionist I figur 1 er vist marginalskatten ved arbejdsindkomst for en enlig pensionist og en almindelig lønmodtager. Pensionisten forudsættes kun at have folkepension ud over den eventuelle arbejdsindkomst, og lønmodtageren antages kun at have arbejdsindkomst (der ses altså også bort fra ATP). Tallene gælder for skatteydere i en gennemsnitskommune, hvor summen af kommune-, amts- og kirkeskat er 33,3 %, jf. kilde (1). 7 Da AM indgår som en del af den Figur 1. Marginalskatten for en enlig pensionist og en almindelig lønmodtager. Marginalskat i pct Arbejdsindkomst i 1000 kr. før AM, 2004 Pensionist Alm. lønmodtager Anm.: Da personfradraget er uden betydning for den efterfølgende analyse, er fradraget udeladt af beregningerne og dermed også af denne og de efterfølgende 3 figurer. Begge kurver starter og slutter i denne og de efterfølgende 3 figurer ved en marginalskat på hhv. 42,9 % (0,08+(1-0,08)x0,388-0,025x0,333=0,428635) og 62,9 % (0,08+(1-0,08)x0,597=0,62924). 3 Andre former for aftrapning af fx boligydelse, varmetillæg og personlige tillæg kan også resultere i samspilsproblemer, men det er der set bort fra i det følgende. Det samme gælder ældrechecken. 4 I det følgende refererer alle beløb, der er arbejdsindkomst, hvor ikke andet er nævnt, til indkomst før AM. 5 Pensionisten kan dog vælge at vente med at få udbetalt ATP, indtil vedkommende fylder 70 år. 6 Personer, der er født efter den 1. juli 1939, kan for indekskontrakterne vælge mellem at starte udbetalingerne som 65- eller 67-årig. 7 Indførelsen af beskæftigelsesfradraget som et ligningsmæssigt fradrag på 2½ % af arbejdsindkomsten indtil mellemskattegrænsen med virkning fra 2004 har reduceret marginalskatten for arbejdsindkomst indtil grænsen for mellemskat med godt 0,8 procentpoint (2,5x0,333=0,8325).
4 4 effektive marginalskat på den lodrette akse i figurerne, er arbejdsindkomsten på den vandrette akse tilsvarende før fradrag af AM. Ved en arbejdsindkomst på kr. begyndes aftrapningen af pensionstillægget for en enlig pensionist, hvilket resulterer i en effektiv marginalskat på 59,8 %. 8 En almindelig lønmodtager når først en marginalskat af denne størrelse ved en indkomst på kr., som er grænsen for topskat. Men det er ikke gjort hermed. Ved en indkomst på kr. 9 nås grænsen for mellemskat, og marginalskatten for pensionistens arbejdsindkomst stiger til 63,6 %. Ved en arbejdsindkomst på kr. er beskæftigelsesfradraget udtømt, og marginalskatten stiger til 64,5 %. Den højeste marginalskat møder pensionisten ved en indkomst på kr., hvor aftrapningen af grundbeløbet begynder, men hvor aftrapningen af pensionstillægget endnu ikke er afsluttet (2.217 kr., jf. tabel 1). Pensionistens effektive marginalskat i dette snævre interval er 79,7 %. Herefter er den igen 64,5 %, men kun indtil en arbejdsindkomst på kr., som er grænsen for topskat for en enlig pensionist. 10 Pensionistens marginalskat er herefter 74 %, indtil grundbeløbet er aftrappet ved en arbejdsindkomst på kr., hvorefter marginalskatten er sammenfaldende med andre skatteyderes, nemlig 62,9 %. Såfremt pensionen udgør mindre end 1/ af selve grundbeløbet, dvs kr. om året, udbetales det ikke. 11 Bestemmelsen synes at stamme fra en tid, hvor administrative hensyn måske kunne tale for, at mindre beløb ikke skulle udbetales. Med den udbredte anvendelse af edb, der i dag kendetegner pensionsområdet, kunne bestemmelsen passende afskaffes. Arealet mellem de to kurver i figur 1 angiver størrelsen af den effektive merbeskatning, pensionistens arbejdsindkomst er genstand for, sammenlignet med en almindelig lønmodtager. Arealet og dermed merbeskatningen andrager kr., eller et tillæg på 33,5 %, til den skat, almindelige lønmodtagere skal betale i det relevante indkomstinterval kr kr. b) Pensionist, gift med pensionist, der har samme arbejdsindkomst I figur 2 er vist marginalskatten for en pensionist, som er gift med en pensionist, og hvor begge forudsættes at have samme arbejdsindkomst. Ser man på den ene af de to pensionister, starter aftrapningen af pensionstillægget ved kr. ( /2, jf. tabel 1). Ligesom for den enlige pensionist er marginalskatten ved denne indkomst 59,8 %, og dette gælder indtil en indkomst på kr. ( /2, jf. tabel 1). Pensionstillægget er herefter aftrappet, og marginalskatten falder kortvarigt til 42,9 %. Ved en arbejdsindkomst på kr. starter mellemskatten imidlertid, og den effektive marginalskat stiger til 48,4 %. Også her er beskæftigelsesfradraget udtømt ved en arbejdsindkomst på kr., og marginalskatten stiger til 49,2 %. Ligesom for den enlige pensionist påbegyndes aftrapningen af grundbeløbet ved en arbejdsindkomst på kr. Den effektive marginalskat er da 64,5 %. Topskattegrænsen er også her kr., og herfra, og indtil aftrapningen af grundbeløbet er tilendebragt ved en arbejdsindkomst på kr., er den effektive marginalskat 74 %. Den 8 Det forudsættes som nævnt, at pensionstillægget ikke er påvirket af andre pensionsindtægter eller positiv eller negativ kapitalindkomst kr. før AM svarer til en indkomst efter AM på kr. Tillægges folkepensionens grundbeløb på kr. og det reducerede pensionstillæg på kr. ( ,3( )), nås mellemskattegrænsen på kr kr. før AM svarer til en indkomst efter AM på kr. Tillægges folkepensionens reducerede grundbeløb på kr. ( ,3( )), nås topskattegrænsen på kr. 11 Det betyder, at marginalskatten af de næste 100 kr. ved en arbejdsindkomst på kr. efter AM bliver %. Også af hensyn til de problemer, dette ville give i den grafiske præsentation, er der set bort fra denne bestemmelse i det følgende.
5 5 anden ægtefælle har naturligvis, når de antages at tjene det samme, en effektiv marginalskat helt svarende til den, der er vist i figur 2. Arealet mellem de to kurver i figur 2 angiver også her størrelsen af den effektive merbeskatning, pensionistens arbejdsindkomst er genstand for, sammenlignet med en almindelig lønmodtager. Arealet og dermed merbeskatningen andrager kr., eller 24,5 %, i det relevante indkomstinterval kr kr. Figur 2. Marginalskatten for en pensionist, der er gift med en pensionist med samme arbejdsindkomst. Marginalskat i pct Arbejdsindkomst i 1000 kr. før AM, 2004 Pensionist Alm. lønmodtager c) Pensionist gift med ikke-pensionist I figur 3 er vist marginalskatten for en pensionist, som er gift med en ikke-pensionist, som er på arbejdsmarkedet, og som har en indkomst over kr. I dette tilfælde får pensionisten som følge af ægtefællens indkomst ikke noget pensionstillæg. 12 Da den arbejdende ægtefælles indkomst således aftrapper pensionstillægget, får pensionisten selv som følge af aftrapningen af grundbeløbet en effektiv marginalskat som vist i figur 3. Ved en arbejdsindkomst på kr. starter mellemskatten, og herfra og indtil en arbejdsindkomst på kr., hvor beskæftigelsesfradraget er udtømt, er marginalskatten 48,4 %. Herfra og indtil kr. er marginalskatten 49,2 %. I indkomstintervallet kr. aftrappes som nævnt pensionistens grundbeløb. Indtil kr., som også her er grænsen for topskat, er den effektive marginalskat 64,5 %, og derfra, og indtil aftrapningen er slut ved kr., er den 74 %. Såfremt pensionisten har en indkomst, der er lavere end grænsen for mellemskat, vil ægtefællen på grund af reglen om overført uudnyttet bundfradrag for mellemskat få overført den uudnyttede del. 12 Det i tabel 1 viste indkomstinterval ( kr.) for aftrapning af pensionistens pensionstillæg gælder for dennes arbejdsindkomst. For ægtefællens indkomst ses der ved aftrapningen af pensionstillægget bort fra halvdelen af ægtefællens (ikke-pensionistens) indkomst op til kr. Det betyder, at pensionstillægget for så vidt angår ægtefællens indkomst begynder at blive aftrappet ved en indkomst efter AM på kr. ( /2= ) og først er helt aftrappet ved en indkomst efter AM på kr. ( /2= ), jf. tabel 1.
6 6 Figur 3. Marginalskatten for en pensionist, der er gift med en ikke-pensionist med en indkomst over kr. Marginalskat i pct Arbejdsindkomst i 1000 kr. før AM, 2004 Pensionist Alm. lønmodtager Arealet mellem de to kurver i figur 3 angiver størrelsen af den effektive merbeskatning, denne pensionists arbejdsindkomst er genstand for, sammenlignet med en almindelig lønmodtager. Arealet og dermed merbeskatningen andrager kr., eller 22,2 %, i det relevante indkomstinterval kr kr. Hertil kommer et beløb på kr. (26.208x(1-0,388)=16.039) som følge af, at ægtefællens indkomst helt aftrapper pensionstillægget. d) Pensionist, der arbejder, gift med pensionist, der ikke arbejder Endelig er i figur 4 vist marginalskatten for en pensionist, der arbejder, og som er gift med en pensionist, der ikke arbejder. For pensionisten, der arbejder, starter aftrapningen af ægtefællernes pensionstillæg ved en arbejdsindkomst på kr., jf. tabel 1. Den effektive marginalskat er herfra og indtil kr., hvor beskæftigelsesfradraget er udtømt, 59,8 %. Herfra og indtil kr., hvor aftrapningen af grundbeløbet begynder, er marginalskatten,6 %. Indtil kr. 13, som her er grænsen for topskat, er marginalskatten 77,5 %. Herfra og indtil kr., hvor aftrapningen af ægtefællernes pensionstillæg er afsluttet, møder den arbejdende pensionist en effektiv marginalskat på 85,1 %. På grund af reglen om overført uudnyttet bundfradrag for mellemskat kommer grænsen for mellemskat for den arbejdende ægtefælle i dette tilfælde efter grænsen for topskat. Indtil mellemskattegrænsen nås ved en indkomst på kr., er marginalskatten 70,2 %. Herefter er den som i de øvrige tilfælde 74 %, indtil grundbeløbet er aftrappet ved en arbejdsindkomst på kr. Arealet mellem de to kurver i figur 4 angiver endelig størrelsen af den effektive merbeskatning, pensionistens arbejdsindkomst er genstand for, sammenlignet med en almindelig lønmodtager. Arealet og dermed merbeskatningen andrager kr., eller 32,8 %, i det relevante indkomstinterval kr kr. Uden reglen om overført uudnyttet mellemskat fra ægtefællen ville beløbet have været kr. større. De i teksten og i figur 4 angivne værdier for den effektive marginalskat gælder for de to ægtefæller under ét. I takt med, at arbejdsindkomsten hos den af de to, der arbejder, stiger, aftrappes selvsagt pensionstillægget med 15 % hos begge ægtefæller. Men da dette skyldes kr. før AM svarer til en indkomst efter AM på kr. Tillægges det reducerede grundbeløb på kr., ( ,3( )) og det reducerede pensionstillæg på kr., ( ,15( )), nås topskattegrænsen på kr.
7 7 den arbejdende ægtefælles indkomst, er aftrapningen af begge ægtefællers pensionstillæg henregnet til denne. Figur 4. Marginalskatten for en pensionist, der arbejder, og som er gift med en pensionist, der ikke arbejder. Marginalskat i pct Arbejdsindkomst i 1000 kr. før AM, 2004 Pensionist Alm. lønmodtager Forliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti om indførelsen af et beskæftigelsesfradrag på 2½ % og en forhøjelse af grænsen for mellemskat med kr. i hvert af årene har en vis positiv effekt på pensionisters arbejdsudbud. Beskæftigelsesfradraget gavner selvsagt kun de pensionister, der arbejder, og fordelen ved forhøjelsen af mellemskattegrænsen kan de fleste pensionister kun opnå ved arbejdsindkomst. Som anført er denne analyse begrænset til aftrapningen af persontillæg og grundbeløb. Da også andre tillæg af forskellig art aftrappes, er de angivne effektive marginalskatter at opfatte som minimumstal. Mange pensionister vil både før og efter, at aftrapningen af pensionstillægget er påbegyndt, opleve endnu højere effektive marginalskatter pga. aftrapning af nogle af de øvrige ydelser. 3. Virkningerne af de høje effektive marginalskatter Ifølge den økonomiske teori gør der sig to modsatrettede virkninger gældende mht. sammenhængen mellem timelønnen efter skat og udbuddet af arbejdstimer. Den såkaldte indkomstvirkning (IV) refererer til det forhold, at man ved højere indkomst (timeløn) efter skat uanset, om det er ved arbejde eller i kraft af pensioner o.l. - vil efterspørge mere fritid, da indkomstelasticiteten for fritid har vist sig at være positiv. IV vil således trække i retning af mindre arbejdsudbud ved en forøgelse af timelønnen efter skat. Den såkaldte substitutionsvirkning (SV) refererer til, at en forøgelse af timelønnen efter skat vil bevirke en substitution bort fra fritid og over mod arbejde. Kompensationen for ikke at kunne gå hjemme øges jo. SV trækker således i retning af øget arbejdsudbud. Det antages normalt, at SV> IV. Der kan derfor næppe herske tvivl om, at de høje effektive marginalskatter for mange pensionister virker hæmmende på deres lyst til at arbejde. Man kan måske groft opdele pensionisterne i følgende tre grupper: a) Pensionister der arbejder trods den høje marginalskat b) Pensionister der bliver hjemme og nøjes med pension o.l.
8 8 c) Pensionister der arbejder, men bl.a. pga. den høje effektive marginalskat, arbejder sort. Gruppe a) dækker over flere typer af pensionister. For det første er der dem, der af den ene eller anden grund elsker at arbejde og ikke ser så meget på, hvad der bliver tilbage efter skat og aftrapning. For det andet rummer gruppen de pensionister, som føler, de er nødt til at arbejde for at få lidt mere at råde over, og som enten ikke vil eller ikke har mulighed for at arbejde sort. Gruppe b) omfatter personer, som er vant til at klare sig for mindre end de fleste, og som ofte af selv samme grund har nogen formue at tære på i pensionsalderen. Pensionister med mere omfattende arbejdsmarkedspensioner hører også ofte med her. Gruppen omfatter også store dele af de ældste pensionister og dem, der af rent helbredsmæssige grunde ikke er i stand til at arbejde. Gruppe c) er pensionister, der arbejder sort. Den høje effektive marginalskat er naturligvis en væsentlig årsag hertil om end ikke den eneste. Det sorte arbejde er ikke sjældent tæt ved bopælen med deraf følgende lave transportomkostninger. Endvidere er det som regel langt mere fleksibelt end et normalt job. En anden faktor er, at mange pensionister både henset til alder og begrænset uddannelse kun vil kunne oppebære en løn i den nedre ende af indkomstskalaen. Som anført møder mange pensionister ved arbejde en effektiv marginalskat på 59,8 %. Det hævdes, at den timeløn, der betales sort for rengøring, havearbejde o.l., ligger i niveauet -70 kr. En timeløn på 70 kr. svarer med en effektiv marginalskat på 59,8 % til en timeløn på det almindelige arbejdsmarked på 174 kr. En så høj timeløn kan mange pensionister ikke opnå på det hvide arbejdsmarked. 4. Aftrapningen af pensionstillæg og grundbeløb I tabel 2 er antallet af folkepensionister fordelt efter hvor mange, der modtager hhv. pensionstillæg og grundbeløb. Det ses, at 61,6 % af folkepensionisterne modtager det fulde pensionstillæg. For enlige er andelen 66,8 %. I gruppen øvrige får 37,8 % ikke noget pensionstillæg, mens det tilsvarende tal for enlige kun er 5,9 %. Gruppen øvrige omfatter bl.a. pensionister, hvis ægtefælle, som ikke er pensionist, tjener så meget, at ægtefællens pensionstillæg er fuldt aftrappet. Dette forhold gør sig selvsagt ikke gældende for enlige, som tillige i gennemsnit formentlig er ældre og også af denne grund har lavere arbejdsindkomst. Det fulde grundbeløb modtages af 96,2 % af alle folkepensionister, mens 3,4 % får reduceret grundbeløbet. Som tidligere nævnt aftrappes grundbeløbet med 30 % over for arbejdsindkomst, jf. tabel 1. I forlængelse af tabel 2 kan oplyses, at af det samlede antal folkepensionister på personer er godt 18 % i aldersgruppen år. Den samme aldersgruppes andel af den gruppe, der får reduceret hhv. intet grundbeløb, er 29 % og 21 %. Gruppens andel af pensionister, der får reduceret hhv. intet pensionstillæg, er 20 % og 29 %. Disse tal understreger, at det naturligt nok er den yngre del af folkepensionisterne, der arbejder. Når denne aldersgruppes andel af dem, der enten får aftrappet eller slet ikke får de to tillæg, er højere end for aldersgruppen 70+, hænger det ud over helbredet bl.a. sammen med, at 70 år er grænsen for erhvervelse af visse former for erhvervsindkomst. Det gælder således for tjenestemænd i staten og medlemmer af større selskabers bestyrelser.
9 9 Tabel 2. Antal folkepensionister med pensionstillæg og grundbeløb, januar Enlige Pct. Samgifte Pct. Øvrige Pct. I alt Pct. Pensionstillæg , , , ,0 Fuldt , , , ,6 Reduceret , , , ,0 Intet , , , ,4 I alt , , , ,0 Grundbeløb ,0 Fuldt ,2 Reduceret ,4 Intet ,4 Anm.: Antallet af pensionister for så vidt angår grundbeløb, , inkluderer ca pensionister, som bor i udlandet. Tallet på de omfatter ikke ca , som hører til aldersgruppen 67+, men som i stedet for folkepension får kontanthjælp. Af de pensionister, som får reduceret deres grundbeløb (og deres pensionstillæg), er de såkaldte brøkpensionister, dvs årige, som ikke opfylder kravet om års bopæl her i riget, jf. Lov om social pension. Af de pensionister, som intet grundbeløb får, er de 30 brøkpensionister. Kilde: (4) samt tal fra Socialministeriet. Endelig kan det af den officielle statistik udledes, at der kun er små forskelle med hensyn til, i hvilket omfang enlige mænd og enlige kvinder modtager fuldt, reduceret eller intet pensionstillæg. 5. Forøgelse af pensionisternes arbejdsudbud Der er næppe tvivl om, at udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner og ratepensioner reelt har udhulet det beløb, som en pensionist kan tjene uden, at det fører til aftrapning af pensionstillægget. Som tidligere nævnt møder mange pensionister allerede fra starten af deres arbejdsindkomst en effektiv marginalskat på omkring % - en marginalskat, andre skatteydere først betaler ved en indkomst på kr. En løsning på dette problem kunne være en fjernelse af aftrapningen af pensionstillægget for så vidt angår arbejdsindkomst. I det omfang ændringen fører til et øget arbejdsudbud, vil pensionistens beskatning af den herved skabte arbejdsindkomst svare til den, andre arbejdstagere er genstand for. 14 For de 61,6 % af folkepensionisterne, der modtager fuldt pensionstillæg, jf. tabel 2, er en sådan fjernelse uden udgiftsmæssig betydning. En del af disse kan have en vis arbejdsindkomst, men denne overstiger sammen med andre former for indkomst ud over den sociale pension i så fald ikke de grænser for aftrapning, der fremgår af tabel 1. Fjernes aftrapningen, vil den enkelte pensionist i denne gruppe modtage det fulde pensionstillæg som hidtil. Det er derfor kun for de to resterende grupper, nemlig dem, der får reduceret hhv. slet intet pensionstillæg, at en fjernelse af aftrapningen af pensionstillægget har udgiftsmæssig betydning. De to grupper, som modtager det reducerede hhv. intet 14 Pensioner og renteindtægter vil således fortsat udløse aftrapning af pensionstillægget. Den effektive marginalskat for enlige pensionister af positive renteindtægter ud over beløbet på kr., eller det, der er tilbage heraf, vil blive beskattet med 57,2 %, indtil mellemskatten sætter ind. En beskatning af denne størrelse af renteindtægter (59,7 %) møder andre skatteydere først ved positiv kapitalindkomst og topskat ( kr.).
10 10 pensionstillæg, omfatter, som vist i tabel 2, og pensionister. 15 I den forbindelse bør nævnes, at gruppen øvrige omfatter de pensionister, der er gift med en ikkepensionist. En tilstrækkelig høj indkomst hos den arbejdende ægtefælle aftrapper pensionistens pensionstillæg fuldt ud, jf. tabel 1. Af figur 3 fremgår, at pensionisten som følge heraf har en effektiv marginalskat som andre arbejdstagere, indtil mellemskatten sætter ind. En fjernelse af aftrapningen af pensionstillægget kan med de anførte forudsætninger ikke forventes at have nogen positiv effekt på pensionistens arbejdsudbud. Aftrapning af pensionstillægget som følge af ægtefællens indkomst finder som nævnt sted i indkomstintervallet kr. Hvorvidt en fjernelse af aftrapningen af pensionstillægget vil øge ægtefællens arbejdsudbud, afhænger af hans indkomst. Ligger denne under eller over det nævnte interval, vil indkomstvirkningen (IV) være dominerende, og hans arbejdsudbud kan falde. Bortset fra et evt. overarbejde har mange fuldtidsbeskæftigede dog kun begrænsede muligheder for at variere arbejdsudbuddet. De deltidsbeskæftigede må antages at være bedre stillet i denne henseende. Antallet af pensionister i gruppen øvrige, som får reduceret eller intet pensionstillæg, er dog kun og , jf. tabel 2. En fjernelse af aftrapningen af pensionstillægget for så vidt angår arbejdsindkomst vil tendere mod at øge arbejdsudbuddet for de pensionister, der arbejder, og som i dag helt eller delvist får aftrappet deres pensionstillæg som følge af arbejdsindkomst. For den første gruppe vil kun IV gøre sig gældende. For den gruppe, der delvist får aftrappet deres pensionstillæg, vil både SV og IV gøre sig gældende pensionister, som i dag undlader at arbejde pga. aftrapningen af pensionstillægget for så vidt angår arbejdsindkomst, men som vil arbejde, hvis aftrapningen fjernes pensionister, der i dag arbejder sort, men som ved en fjernelse af aftrapningen vil arbejde hvidt. En fjernelse af aftrapningen af pensionstillægget for så vidt angår arbejdsindkomst vil ikke føre til en forøgelse af arbejdsudbuddet for de pensionister, der ikke arbejder før og ej heller arbejder efter en fjernelse af aftrapningen pensionister, hvis pensionstillæg allerede bliver fuldt aftrappet som følge af anden indkomst end arbejdsindkomst. 6. Merudgiften ved en afskaffelse af aftrapningen af pensionstillægget for arbejdsindkomst Som nævnt giver den officielle statistik ikke oplysning om fordelingen af pensionisternes indkomst på arbejdsindkomst og anden form for indkomst. En henvendelse til Finansministeriet førte imidlertid til en aftale om en kørsel på ministeriets såkaldte lovmodel for at få besvaret følgende to spørgsmål: 1. Hvor stor er folkepensionisternes samlede arbejdsindkomst? 15 Af disse udgør de såkaldte brøkpensionister hhv og
11 11 2. Hvor meget vil udgiften til pensionstillæg øges, såfremt aftrapningen af pensionstillægget fjernes for arbejdsindkomst, men bibeholdes for anden form for indkomst? Svaret på de stillede spørgsmål fremgår af tabel 3. Det ses, at folkepensionisternes samlede erhvervsindkomst andrager ca. 3,5 mia. kr. efter AM. Det relativt lave beløb skal ses i sammenhæng med den ganske hårde beskatning af pensionisternes arbejdsindkomst. Det ses endvidere, at erhvervsindkomsten som ventet falder stærkt med alderen. De årige tegner sig for 47,5 % af pensionisternes erhvervsindkomst, mod 25,6 % for aldersgruppen 76+. Tabel 3. Folkepensionisternes erhvervsindkomst efter AM fordelt efter alder, 2004 Alder Gennemsnitlig erhvervsindkomst Kr. Antal folkepensionister Erhvervsindkomst i alt mio. kr. Erhvervsindkomst i alt pct , , , ,2 I alt ,0 Anm.: Erhvervsindkomst er defineret som aftrapningsgrundlaget for grundbeløbet til folkepensionister. Kilde: Finansministeriets lovmodel samt egne beregninger på basis af en stikprøve på 1 pct. af befolkningen i I tabel 4 er folkepensionisterne fordelt efter erhvervsindkomst og efter indkomst udover de sociale pensioner. Det fremgår, at kun 1/6 af pensionisterne har erhvervsindkomst, og at den væsentligst ligger i intervallet kr. Det ses endvidere, at 6,5 % af pensionisterne ikke har nogen indkomst udover de sociale pensioner. Tyngdepunktet for indkomst udover de sociale pensioner ligger i indkomstintervallet kr. med en andel på 64,2 %. Tabel 4. Folkepensionisterne fordelt efter indkomst, 2004 Beregningsgrundlag for grundbeløb Beregningsgrundlag for pensionstillæg Erhvervsindkomst Pct. Indkomst Pct. personer udover sociale personer pensioner , , , , , , , , , ,3 I alt ,0 I alt ,0 Anm.: Stikprøveusikkerheden for celler med få personer er betydelig. Kilde: Finansministeriets lovmodel samt egne beregninger på basis af en stikprøve på 1 pct. af befolkningen i Blandt folkepensionisterne med bopæl i Danmark, der optræder i Pensionsstatistikregistret, skønnes egen erhvervsindkomst at medføre aftrapning af pensionstillægget med i alt 323 mio
12 12 kr. i Beløbet er lovmodellens bud på, hvor meget statens udgift til pensionstillæg må forventes at stige med, såfremt aftrapningen af pensionstillægget fjernes for arbejdsindkomst. Der er tale om et bruttobeløb, og netto, dvs. når hensyn tages til de afledede direkte og indirekte indtægter for det offentlige, er beløbet formentlig betydeligt mindre. Såfremt en fjernelse af aftrapningen resulterer i en stærkt forøget interesse for at blive længere på arbejdsmarkedet, kan selvfinansieringsgraden blive ganske stor. Når en erhvervsindkomst på ca. 3,5 mia. kr. kun bevirker aftrapning af pensionstillæg til et beløb af ca. 323 mio. kr., skyldes det dels, at en del pensionister har en erhvervsindkomst, som helt eller delvist ligger under grænsen for aftrapning ( kr./ kr., jf. tabel 1) dels, at nogle af de pensionister, som har betydelig erhvervsindkomst, også har en så betydelig indkomst af anden art, at pensionstillægget af denne grund er helt eller delvist aftrappet. Såfremt det forsigtigt antages, at det øgede pensionstillæg ud over gennemsnitlig kommunal og amtskommunal skat kun beskattes med bundskat til staten, vil 38,8 % af de 323 mio. kr. eller ca. 125 mio. kr. umiddelbart lande i de offentlige kasser. Antages det yderligere, at 80 % af det resterende beløb anvendes til øget privat forbrug, vil alene momsen heraf andrage ca. 32 mio. kr. Tilbage er en nettoudgift for de offentlige kasser på ca. 166 mio. kr. For at dette beløb kan blive dækket af indkomstskat som følge af øget arbejdsindsats fra folkepensionisternes side, og der igen forsigtigt alene forudsættes kommunal og amtskommunal skat samt bundskat og AM til staten (42,9 %), skal deres arbejdsindsats øges svarende til en erhvervsindkomst på ca. 387 mio. kr. for, at afskaffelsen af aftrapningen kan blive udgiftsneutral. Efter AM og i forhold til pensionisternes nuværende erhvervsindkomst på ca. 3,5 mia. kr. er der tale om en stigning på ca. 10 %. Stiger det nuværende beskedne erhvervsarbejde med mere end 10 %, vil ordningen give overskud til de offentlige kasser, medmindre beskæftigelsen for de yngre aldersgrupper falder. Accepteres et nettoprovenutab i størrelsesordenen 100 mio. kr. som i det forslag, der stilles i Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet, jf. herom senere, reduceres kravet til den øgede arbejdsindsats til ca. 154 mio. kr. eller en forøgelse på ca. 4 %. Fjernelse af arbejdsindkomst i forbindelse med aftrapning af pensionstillægget vil sænke den kritiske værdi af timelønnen for hvidt arbejde fra de nævnte 174 kr. til 123 kr., når der skal konkurreres med en timeløn ved sort arbejde på 70 kr. Som anført aftrappes grundbeløbet for arbejdsindkomst i intervallet kr. Selvom den effektive marginalskat for pensionisters arbejdsindkomst i den øvre del af dette område er 74 %, er der næppe tilsvarende positive virkninger på arbejdsudbuddet ved en modifikation/fjernelse af denne aftrapning. Den rammer i dag personer med en relativ høj timeløn. Arbejdet er antagelig typisk mere af åndens end af håndens art, og de (forholdsvis få), som har arbejdsindkomst, der bevirker aftrapning af grundbeløbet, men som arbejder trods den hårdhændede beskatning, ville næppe arbejde væsentligt mere, hvis aftrapningen blev modificeret/fjernet. Hvis samfundet vil gøre det mere attraktivt for pensionister at arbejde, synes blikket derfor primært at skulle rettes mod pensionstillægget, idet aftrapningen af dette tillæg er relevant for langt flere pensionister, end det er tilfældet for grundbeløbet. På baggrund heraf synes det rimeligt at konkludere, at en afskaffelse af aftrapningen af pensionstillæg for arbejdsindkomst er en overvejelse værd, ikke mindst i lyset af, at så godt 16 Det er ikke muligt med udgangspunkt i Lovmodellen at skønne omfanget af aftrapning for de skønsmæssigt over 66-årige, der ikke findes i Pensionsstatistikregistret, eller blandt pensionister bosiddende i udlandet. Man må formentlig antage, at der i begge kategorier er relativt mange med høje indtægter.
13 13 som hele den betydelige forøgelse af antallet af folkepensionister på ca , der kommer i perioden medio 2004 til medio 2006, som nævnt består af 65- og 66-årige. En afskaffelse af aftrapningen bør i givet fald ske så betids, at de kommende 65-årige pensionister i god tid før 1/7-04 kan indrette sig derefter. 7. Regeringens overvejelser vedr. en forøgelse af pensionisternes arbejdsudbud Som grundlag for et lovgivningsarbejde om de ældres erhvervsarbejde har regeringen nedsat et udvalg med repræsentanter fra fire ministerier. Udvalget afgav i juni 2003 en rapport: Længere tid på arbejdsmarkedet, hvor der er anvist to modeller for ved hjælp af opsat pension at øge incitamentet til at arbejde, efter at folkepensionsalderen er indtrådt. I model 1 kan pensionisten udskyde udbetalingen af folkepensionen fra det fyldte 65. år til en selvvalgt højere alder. Pensionisten modtager så, når han vælger at lade sig pensionere, en tilsvarende højere pension over en periode svarende til den forventede restlevetid. Den udskudte pension kan alene omfatte pensionen efter modregning for supplerende indkomst, ekskl. erhvervsindkomst. Model 2 afviger fra model 1 navnlig derved, at præmien udbetales som en skattefri engangsydelse ved pensionstidspunktet. Model 1 skønnes at øge arbejdsudbuddet med personer mod et provenutab i størrelsesordenen mio. kr. Model 2 skønnes at øge arbejdsudbuddet med personer mod et provenutab på mio. kr. I relation til nærværende analyse er der i nævnte rapport en række centrale konstateringer. Blandt disse kan nævnes: I 2001 var ca. 80 % af alle 66-årige på førtidig tilbagetrækning. Omkring 20 % af de personer, der modtager tilbagetrækningsydelse bevarer dog tilknytningen til arbejdsmarkedet om end for hovedpartens vedkommende på nedsat tid. Af de ikke-erhvervsaktive efterlønsmodtagere vender kun 3 % tilbage til arbejdsmarkedet i folkepensionsalderen. Selvstændige er klart overrepræsenterede blandt de ældre erhvervsaktive. Det gælder især de erhvervsaktive i folkepensionsalderen. Ufaglærte er derimod underrepræsenterede blandt ældre erhvervsaktive. Nye tal fra Arbejdsdirektoratet viser, at knap ⅓ af efterlønsmodtagerne på den nye ordning, hvor arbejde modregnes i efterlønnen time for time, er erhvervsaktive mod ca. ¼ i den gamle ordning (maks. 200 timer/år uden modregning). Den gnsn. ugentlige arbejdstid synes også at være steget, men dog kun til ca. 6 timer/uge. Blandt efterlønsmodtagerne på den nye ordning, som er gået på efterløn som 62-årige, er godt halvdelen erhvervsaktive. Umiddelbart kan det give anledning til undren, at efterlønsmodtagernes udbud af arbejdskraft er øget under den nye ordning. Modregning i efterlønnen time for time vil i hvert fald for de lavere indkomster resultere i en så høj effektiv marginalskat, at der næsten arbejdes gratis. Selv ved en timeløn på 200 kr. vil den effektive marginalskat ved arbejde, selvom der kun betales bundskat, være ca. 67 %. Man skal dog være opmærksom på muligheden for at optjene og få udbetalt en skattefri præmie. Personer mellem 62 og 65 år, som fik et efterlønsbevis som -årige, og som har arbejdet mindst timer som -61-årige,
14 14 optjener for hver 481 timer (1 kvartal på fuld tid), vedkommende arbejder, en skattefri præmieportion på kr., som udbetales ved overgangen til folkepension (2003). Der kan maksimalt optjenes 12 portioner. Det opnås ved fuldtidsbeskæftigelse i de tre år fra 62 til 65 år (3 år á 4 kvartaler = 12 portioner). Der gælder tilsvarende regler for deltidsbeskæftigede. Denne præmie nedsætter den effektive marginalskat ved en timeløn på 200 kr. til ca. 57 %. Ved en timeløn på 150 kr. er de tilsvarende effektive marginalskatter hhv. ca. 75 % og ca. 62 %. Man kan ikke helt frigøre sig fra den tanke, at en slags pengeillusion her gør sig gældende i form af, at skattefriheden overdøver den ganske høje effektive marginalskat, som skattefriheden implicerer for de fleste pensionister. Endelig skal det nævnes, at der går rygter om, at der i visse tilfælde fifles med timetallet. Den nye efterlønsordning giver en tilskyndelse hertil, idet en reduktion af det oplyste timetal vil reducere de anførte effektive marginalskatter. For god ordens skyld bør det dog nævnes, at der også findes pensionister, der helt uanset de økonomiske incitamenter finder det værdifuldt fortsat at være på arbejdsmarkedet, hvorved bl.a. kontakten til kolleger kan fastholdes. Hvis en efterlønsmodtager under den gamle ordning kom til at overskride de 200 timer/år, stod vedkommende med et ganske alvorligt problem. Fleksibiliteten i de nye regler gør det tillige lettere at etablere ordninger, som også arbejdsgiveren finder attraktiv. En del af de selvstændiges overrepræsentation skal tilsyneladende tilskrives det forhold, at mange ejere af navnlig mindre landbrugsejendomme beholder deres ejendom, når de bliver folkepensionister. Gruppen landbrug, gartneri og skovbrug (0109) har godt 3 % af det samlede antal beskæftigede her i landet (2002). Heraf er knap halvdelen rubriceret som selvstændige erhvervsdrivende. I gruppen 67 år og derover. (67+) er der i alt i hele landet beskæftiget godt personer. Heraf er ca , eller godt 25 %, beskæftiget i gruppen landbrug, gartneri og skovbrug. Selvom disse tal omfatter såvel lønmodtagere som selvstændige, synes en del af overrepræsentationen af selvstændige således at dække over, at en del landmænd beholder ejendommen efter at være blevet folkepensionist. I formentlig langt de fleste af disse tilfælde lejes jorden ud. Gruppen udgør således næppe nogen væsentlig arbejdskraftreserve, da den i alle andre henseender ligner andre folkepensionister, der i stedet har en renteindtægt, og som heller ikke arbejder. Som vist i figur 5 spiller graden af erhvervsaktivitet før folkepensionsalderen en stor rolle for graden af erhvervsaktivitet efter. Ikke mindre end 63,9 % af dem, der var erhvervsaktive det sidste år før folkepensionen, dvs. som 66-årige, var det også som 68-årige, dvs. i deres andet år som folkepensionister. Omvendt var kun 3 % af dem, der ikke var erhvervsaktive som 66- årige, det som 68-årige, jf. figur 5b.
15 15 Figur 5a. Andel erhvervsaktive blandt 66-årige efterlønsmodtagere i 1998 og i 2000 som 68-årige (folkepensionister) Figur 5b. Andel erhvervsaktive blandt 68-årige afhængig af erhvervsaktivitet som 66-årig Pct. 100 Pct. 100 Pct. 100 Pct årig Erhvervaktiv 68-årig Ikke erhvervsaktiv 0 0 Ikke erhvervsaktiv som 66-årig Erhvervsaktiv som 66-årig Ikke erhvervsaktiv som 68-årig Erhvervsaktiv som 68-årig 0 Anm.: Egne beregninger på 10 pct. udtræk af Danmarks Statistiks Socialforskningsregister og IDA (Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning). Kilde: (6). I rapporten er tillige de forskellige aldersgruppers andel af befolkningen og arbejdsudbuddet opgjort på såvel personer som timer belyst. Dette er vist i figur 6. Som ventet er arbejdsudbuddet i aldersgruppen år ikke blot regnet i personer, men navnlig i timer, relativt lavt. Gruppen har en andel på 0,29 % af det samlede antal arbejdstimer for gruppen år. Figur 6. Aldersfordeling af befolkning og arbejdsudbud, 1. jan Pct Pct år25-49 år50-59 år-66 år67-70 år Befolkning Arbejdsudbud (personer) Arbejdsudbud (timer) Anm.: I beregningen af arbejdsudbuddet opgjort i timer pr. 1. januar 2002 er der taget udgangspunkt i den gennemsnitlige arbejdstid i Egne beregninger på 10 pct. udtræk af Danmarks Statistiks Socialforskningsregister og IDA. Kilde: (6).
16 16 8. Sammenligning af de to forslag til forøgelse af pensionisters arbejdsudbud Regeringen vil senere i folketingsåret fremsætte forslag om, at pensionister kan fortsætte med at arbejde og udskyde deres pension mod at få et tilsvarende større beløb senere. I princippet kan udskydelsen gælde pensionstillæg eller grundbeløb eller begge dele, men på indeværende tidspunkt (ult. nov. 2003) kendes det nærmere indhold af planerne ikke. I en meningsmåling offentliggjort den 15. november 2003 i Morgenavisen Jyllands-Posten erklærer 32 % af de adspurgte sig villige til at udskyde pensionen mod at få en tilsvarende større pension senere. 17 Adgang til at udskyde pensionen til et senere tidspunkt vil formentlig fra en del pensionister blive mødt med argumenter af slagsen: Hvem siger, jeg lever til den tid eller Den, der gemmer til natten,. En fjernelse af aftrapningen af pensionstillæg for arbejdsindkomst vil derimod give skattelettelser her og nu til de pensionister, hvis pensionstillæg bliver helt eller delvist aftrappet som følge af arbejdsindkomst og øgede incitamenter til de pensionister, der i dag undlader at arbejde på grund af den hårde beskatning. Begge forslag vil sikkert blive kritiseret for at give lempelser til pensionister, der i forvejen arbejder trods den hårdhændede beskatning. Hertil er at sige, at der i givet fald vil være tale om lempelser til en gruppe, hvis arbejdsindkomst i dag er genstand for en langt hårdere beskatning end andre lønmodtageres, jf. figurerne 1-4. Begge forslag indebærer, at pensionisternes arbejdsindkomst indtil kr., hvor aftrapningen af grundbeløbet begynder, fremover bliver genstand for den samme beskatning som den, der gælder for andre lønmodtagere Konklusion Af den senere tids debat i medierne kunne man få indtryk af, at det er opfattelsen, at for mange pensionister får for mange tillæg af forskellig art. En del af kritikken synes dog at gælde andre ydelser som rabatter, personlige tillæg, indefrysning af ejendomsskatter, o.l. Ydelser af denne art er som nævnt ikke medtaget i denne analyse. I perioden medio 2004 til medio 2006 øges antallet af folkepensionister med ca Herved stiger antallet af pensionister under 70 år med ca. 70 %. De nye pensionister er selvfølgelig yngre, og de af dem, der har været på efterløn, har været det i en kortere periode, end det hidtil har været tilfældet. Begge forhold bidrager til at øge deres betydning som arbejdskraftreserve. Såvel folkepensionens pensionstillæg som grundbeløb aftrappes. I begge tilfælde med 30 %. Resultatet heraf er, at pensionisters arbejdsindkomst bliver genstand for en ganske hårdhændet beskatning. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner, ratepensioner o.l. har reelt udhulet det beløb, en folkepensionist kan tjene ved arbejde uden at møde en effektiv marginalskat på ca. %. Folkepensionisternes samlede erhvervsindkomst er med anvendelse af Finansministeriets lovmodel beregnet til ca. 3,5 mia. kr. Det relativt lave beløb skal givetvis ses i sammenhæng med den hårde beskatning af pensionisternes arbejdsindkomst. Den store forøgelse af antallet af yngre pensionister gør en lempelse af beskatningen af pensionisters arbejdsindkomst aktuel. Som vist vil mange af de kommende pensionister møde en effektiv marginalskat på ca. % næsten fra starten af deres arbejdsindkomst. En så høj marginalskat har de af dem, der har ligget under topskattegrænsen, aldrig betalt tidligere. 17 Kilde: (8). 18 Som tidligere nævnt forudsættes pensionisten kun at have folkepension udover den eventuelle arbejdsindkomst, og den almindelige lønmodtager forudsættes kun at have arbejdsindkomst.
17 17 Mange af de højere lønnede går ikke på efterløn. Denne gruppe vil vægre sig ved, at den høje marginalskat, de hidtil har haft som fuldtidsbeskæftigede og topskatteydere, nu skal gælde selv ved et meget beskedent arbejdsudbud som pensionist. Der kan næppe herske tvivl om, at en del pensionister kan motiveres til at arbejde længere ved en mærkbar reduktion i beskatningen af arbejdsindkomst. Regeringen har planer om at give pensionister adgang til at udskyde pensionstidspunktet mod større udbetalinger senere. Alternativt kan man fjerne aftrapningen af pensionstillægget for så vidt angår arbejdsindkomst. Resultaterne af en kørsel på Finansministeriets lovmodel indikerer, at en sådan fjernelse ikke isoleret set vil være en voldsomt bekostelig affære, og selv med en beskeden positiv reaktion på arbejdsudbuddet vil den give overskud. Kilder: (1) Skatteministeriets hjemmeside: (2) Socialministeriets hjemmeside: (3) Kommunedata: (4) Danmarks Statistikbank: (5) Vejledning om regulering pr. 1. januar 2004 af satser på det sociale område (Satscirkulæret). (6) Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Finansministeriet. Juni (7) Finansministeriets lovmodel. (8) Morgenavisen Jyllands-Posten, den 15/11-03, Hver tredje vil udskyde folkepensionen. Meningsmåling foretaget af PLS Rambøll Management.
Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde*
Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* 1. Indledning Som et led i finanslovsforliget for 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Ændringerne får virkning for personer, som fylder
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereSeniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015
Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereHar I en plan? Hvad vil I?
1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder
Læs mereSkattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december
Læs mereKort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension
Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereGeneralforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning
Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem
Læs mereKort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP
Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereEfterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere
Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen
Læs mereJobgevinst på mindre end kr. om måneden
14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereSocialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs mereÆldrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER
Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Indhold Hvad er Ældrecheck? Rent praktisk Sådan bliver ældrechecken udregnet Eksempler Hvad er ældrecheck? Ældrecheck er et årligt engangsbeløb, til personer som er berettiget
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august
Læs mereSocialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 26. oktober 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereEFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN
EFTERLØN For dig som er født 1. juli 1956 31. dec. 1958 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens
Læs mereGuld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden
Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning
Læs mereKort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP
Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2
Læs mereOPLYSNINGER OG STATISTIK
OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen
Læs mereNy efterløn regler og eksempler
Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereDEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE
DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang 1956, 1. halvår Efterlønsalder, folkepensionsalder
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereDEN NYE EFTERLØNSORDNING
HVIS DU VIL BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN HVIS DU OVERVEJER AT FÅ UDBETALT DIT EFTERLØNSBIDRAG UDBETALING AF EFTERLØNSBIDRAG I december 2011 blev efterlønsreformen vedtaget i Folketinget, og det kan have
Læs merePension og offentlige ydelser - 2015
Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereBeregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer
d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er
Læs mereOm at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956
Om at få efterløn... for dig, der er født før 1. januar 1956 2 - Faglig Fælles Akasse Indhold Efterlønsbevis... Udskydelsesreglen... Overgang til efterløn... Seniorjob... Satser for efterløn... Fuldtid
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereEFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN
EFTERLØN For dig som er født 1. jan. 30. juni 1956 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens dagpenge-
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereUdkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension
Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 494 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 494 (Alm. del) af 14. august
Læs mereEFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET. side 1 - Efterlønskompasset
EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting om efterløn. Pjecen er ikke udtømmende, for det er et komplekst regel-område. Du
Læs merePension og offentlige ydelser
Pension og offentlige ydelser - 2018 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereVIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG
VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereI det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.
Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mere16. juni Af Peter Spliid. Resumé:
16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereIndhold. Udbetaling af din efterløn... side 8
Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting
Læs mereEfterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset
Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting om efterløn. Pjecen er ikke udtømmende, for det er et komplekst regel-område. Du
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs mereDe fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.
Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder
Læs mereDin pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /
Din pension som læge Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september 2017 1 Præsentations navn / 16.03.2016 Præsentation Medlemskonsulenter Thomas Krogh, Kim Borup & Kent Boye Christensen Rådgivning
Læs mereEFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN
EFTERLØN For dig som er født 1. jan. 30. juni 1956 Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN Reglerne om efterløn er et kompliceret kludetæppe af lovændringer. Men a-kassens dagpenge-
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereforsørger i Danmark og Sverige
Effektive marginalskatter for en enlig forsørger i Danmark og Sverige De effektive marginalskatter, hvor boligstøtte og betaling for daginstitution også inddrages, kan for grupper af befolkningen med børn
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår
Læs mereDu kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.
Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereLederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese
Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel
Læs mere