P2 Rapport Resocialisering i det moderne Danmark

Transkript

1 P2 Rapport Resocialisering i det moderne Danmark December 2010 Aalborg Universitet Samfundsvidenskabeligt basissemester Storgruppe 3 - Gruppe 3F- 300 Katinka Dina Kingo Christensen, Heidi Maria Raasig Bang, Jess Nerth Trolle Schytter, Klaus Myrhøj Kristensen, Louise Vorbeck, Stine Bruun & Tina Bygebjerg Petersen

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning og problemstilling... 5 Undren... 5 Dokumentation af problemstilling... 7 Hvem er det et problem for?... 7 Problemformulering... 8 Afgrænsning... 8 Historie... 9 Fra tugthuse til fængsler og pensioner... 9 Arresthuse, åbne og lukkede fængsler & pensioner Strafudviklingen i Danmark Formålet med straf Præsentation af Pension Skejby Skejbys historie Plus- beboer Minus- beboer Fordelingen af plus og minus- beboer Medarbejderne på Pension Skejby Optagelse på Pension Skejby Pension Skejbys annonce Kontrolgruppen Forskelle på Kriminalforsorgens pensioner Undersøgelsesmetode Valg af teori Centrale begreber Teori

3 Analyse Social kontrol Differential association Diskussion og perspektivering Konklusion Procesdel Kildekritik Litteraturlisten Bilag Bilag 1: Designfigur

4 Forord Dette projekt er skrevet af gruppe 3F- 300 på Aalborg Universitet i efteråret I forbindelse med det samfundsvidenskabelige basissemester. I projektet har vi valgt at beskæftige os med begrebet resocialisering i Kriminalforsorgens pensioner i Danmark. Vi har i dette projekt taget udgangspunkt i Linda Kjær Minkes rapport Skejby- modellen, som omhandler Pension Skejby. Denne pension er unik, da den i udslusningsfasen af kriminelle blander de dømte med ikke- kriminelle borgere, som frivilligt bor til leje på pensionen. Det har vi fundet interessant at undersøge videre. Louise Vorbeck Heidi Maria Raasig Bang Klaus Myrhøj Kristensen Tina Bygebjerg Petersen Stine Bruun Jess Nerth Trolle Schytter Katinka Dina Kingo Christensen 4

5 Indledning og problemstilling Den mest udbredte holdning blandt forskere er, at fængsel ikke - eller kun yderst sjældent, virker forbedrende på den kriminelle selv (Tranæs 2008). Det må betyde, at systemet må tage andre metoder i brug, for at mindske den kriminelle adfærd i det senmoderne Danmark. Et fængselsophold kan have store konsekvenser for et menneske, den kriminelle bliver straffet af samfundet på 2 måder: Den formelle straf af lovbrud, og så den uformelle straf som påvirker den kriminelles muligheder i samfundet efter at straffen er overstået. Derfor er det nødvendigt at kigge andre steder hen, for at kunne finde en løsning, der mindsker den uformelle straf fra samfundet så meget som muligt. Kriminelle i Danmark har andre muligheder for at afsone end bare i et fængsel. Der er blandt andet mulighed for at afsone med en fod lænke, hvor den kriminelle har mulighed for således at vedligeholde arbejde gennem aftale. En anden mulighed er at afsone sin straf på en af kriminalforsorgens pensioner. Dette medfører, at den kriminelle bor på pensionen, men stadig har mulighed for, at opretholde sit arbejde eller tage sig en uddannelse. Dermed undgår vedkommende at blive ramt af den uformelle straf, der er i samfundet. Spørgsmålet er så bare, hvilken metode de forskellige pensioner under kriminalforsorgen skal bruge, for at mindske chancen for, at den kriminelle begår ny kriminalitet efter afsoningens afslutning. Skal man bruge hårdere straffe, for at afskrække de kriminelle eller skal man give dem muligheden for at udvikle sig på en pension? Resocialisering er et emne, som altid er relevant. Man har ingen steder i verden har fundet en endegyldig løsning på, hvordan man fuldstændigt kan undgå, at kriminelle falder tilbage til gamle vaner efter de har afsonet deres straf. Hermed ikke sagt, at der ikke aktivt gøres en indsats. Tværtimod ser man mange forskellige bud på, hvad de har brug for, for at vende tilbage til samfundet, og fungere som et aktivt led. Hermed kan man tage udgangspunkt i et hovedproblem, som består i, at et samfund har kriminelle. Denne gruppe er ikke blot en gruppe, som ikke bidrager til samfundets progression og vækst, men direkte går imod det, og modarbejder hvad andre arbejder hårdt for at skabe. De kriminelle har derfor en direkte påvirkning på et samfund, som progressivt forsøger at have social og økonomisk vækst. Der er blevet lavet nogle tiltag for at hjælpe de kriminelle til, at lægge kriminalitet bag sig. Disse tiltag er blandt andet pensioner, hvor de indsatte kan bo, under den sidste del af deres fængselsdom 1. Det ligner ikke et fængsel, og de indsatte har mange friheder, som de indsatte i de normale fængsler ikke har. En anderledes pension under kriminalforsorgen er Pension Skejby, som har haft stor succes med, at resocialisere beboerne så effektivt, at pensionen har en forholdsvis lav procent kriminelle med recidiv. (Minke 2006) Undren Vi har i undersøgelsen af informationer om resocialisering, pensioner og Pension Skejby undret os over nedenstående spørgsmål, som vi vil forsøge at få besvaret igennem projektet. Kan den forbedrede resocialiseringsrate på Pension Skejby forklares med, at beboerne er med i optagelsesprocesdelen? 1 5

6 Hvilken påvirkning har det for beboerne at medarbejderne har en mere tilbagetrukken rolle og ikke fremstår som autoriteter, men i stedet forsøger at få beboerne til at klare hverdagen og problemer i fællesskab? Har beboerne derfor mere ansvar? Er dette det eneste sted i verden, hvor der bor ikke kriminelle sammen med de kriminelle? Og hvis dette er tilfældet, hvad er grunden hertil? Får pensionen nogen særlige bevillinger eller lignende? Kan aldersgruppen på Pension Skejby have nogen påvirkning på den gode resocialiseringsrate? Hvilken fremtid har Pension Skejby, for at være rollemodeller for lignede pensioner i Danmark? 6

7 Dokumentation af problemstilling For at illustrere Pension Skejbys relative succes indenfor resocialisering, kan man sætte det op imod andre pensioners resultater, her refereret som kontrolgrupperne. Tabel 1 Forskellen mellem Pension Skejby (eksperimentelgruppen) og kontrolgruppen (Minke 2006; 68) Tabellen er fra en rapport udarbejdet for Justitsministeriet af Linda Kjær Minke (Minke 2006) kaldet Skejby- modellen. Figuren viser, at der er signifikant forskel mellem kontrolgruppen og Pension Skejby. Denne forskel kan være fordi, at Pension Skejby gør brug af nogle andre metoder end kontrolgruppen. Kontrolgruppen består af personer, der har haft ophold på andre, sammenlignelige pensioner inden for Kriminalforsorgen. Har den indsatte været inde omkring Pension Skejby, har personen 11 procentpoint større chance for ikke at lave kriminalitet igen. Det eneste punkt hvor forskellen er nogenlunde den samme er hvis den nye kriminelle handling er personfarlige forbrydelser 2. Hvem er det et problem for? For at vise at de tilbagevendende kriminelle er et relevant problem, vil vi i det følgende forklare hvem det er et problem for. Det er et problem for samfundet, at der er en forholdsvis stor del af de kriminelle, der begår ny kriminalitet efter endt straf. Det er en gruppe mennesker, som ikke kan være til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode, da de indsatte kommer bagud med for eksempel uddannelse. De indsatte skal resocialiseres på den bedst mulige måde. De kriminelle oplever, forståeligt nok, et fald i deres indkomst efter de er kommet ud af fængslet. Efter at den formelle straf er afsonet går den uformelle straf ind og påvirker den kriminelles 2 7

8 dagligdag. Den kriminelle oplever, at samfundet dømmer ham, og dermed er mulighederne mindre for at få et arbejde, som er på samme løn niveau som før afsoning (Tranæs 2008; 129). Dette betyder, at den kriminelle udgør et økonomisk problem for samfundet da den kriminelle skal forsørges af staten igennem sociale ydelser. Samtidigt gør den svage økonomiske stilling også den kriminelle har større sandsynlighed for recidiv 3. Eksklusiviteten af institutioner med aktiv indsats for at resocialisere er et problem, da den indsatte har større chance for, at begå ny kriminalitet eftersom personen ikke har fået de samme muligheder, som de indsatte på for eksempel Pension Skejby. Den uformelle straf er, som nævnt tidligere, hård ved den kriminelle. Det kan føre til en væsentlig økonomisk nedgang (Tranæs 2008), men det kan også føre til social eksklusion da den kriminelle måske har mistet noget af sit sociale netværk på grund af den kriminalitet personen har lavet. Social eksklusion omfatter mennesker som er dårligere stillet på en række centrale leveområder. Der er tale om mennesker, som af en eller anden grund udelukkes fra eller ikke har mulighed for, at deltage i de centrale leveområder. Der kan for eksempel være tale om, at have en rimelig levestandard eller være en del af et familie- netværk og sociale netværk i øvrigt. (Larsen 2004; 11) Vi har påvist, at det er et problem for samfundet, at en stor gruppe af kriminelle begår ny kriminalitet efter endt afsoning. Derudover har et fængselsophold konsekvenser for en person i form af den uformelle straf og social eksklusion. Ud fra dette er vi kommet frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvad forårsager den forbedrede resocialiseringsrate på Pension Skejby i forhold til andre pensioner? Afgrænsning Under dette afsnit vil vi forsøge at beskrive vores afgrænsningsproces. Fra at være meget bred, til at blive mere snæver. Der findes mange forskellige institutioner under kriminalforsorgen. Vi vælger specifikt, at arbejde med Pension Skejby i forhold til andre pensioner som for eksempel Pension Engelsborg. Pension Skejby er unik i sin metode til at resocialisere den kriminelle. Da der er ikke andre dokumenterede instanser, hvor ikke kriminelle har mulighed for at bo sammen med kriminelle som en del af en aktiv resocialisering. Dette er en model, som Pension Skejby har introduceret med stor succes. (Minke 2006) Vi vil hovedsageligt benytte teori af Balvig, Sutherland og Cressey til at belyse problemformuleringen. Til sidst drages konklusionen på baggrund af disse i relation til succesfuld resocialisering, såvel som Pension Skejbys resultat af deres fremgangsmåde. Udgangspunktet Pension Skejby er benyttet som rapportens omdrejningspunkt, for at vise kerneværdier i resocialisering. Det er hermed vores idé, at specificere vores ønske om en mere udbredt succesfuld resocialisering. Vi har valgt at se bort fra Bent Rienecks teori om social funktion i relation til miljøet (Knudsen 1984; 32). Dette er valgt fordi den teori ligger op til en mere pædagogisk analysering end vi ønsker at undersøge i rapporten. Hvilket er at se på Pension Skejby ud fra en kriminologisk synsvinkel, netop som Balvig, Sutherland og Cressey ligger op til i deres teorier. Bent Rienecks 3 Tilbagefald til kriminalitet. 8

9 teori dannede grundlag for den udvikling Pension Skejby har gennemgået, da Pension Skejby overgik til en form for eksperimentstatus indenfor Kriminalforsorgen (Knudsen 1984;32). En historisk vinkel vil komme igennem rapporten i form af, hvordan udviklingen er sket inden for tugthuse til fængsler og pensioner. Dette er gjort for, at kunne have mulighed for at danne sig et billede af hvordan forholdene var i tugthusene og hvordan forholdene er på en pension under Kriminalforsorgen. Historie Under vores historiedel vil vi give læseren et indblik i fængslets historie. Vi kommer blandt andet ind på udviklingen fra tugthuse til vores fængselssystem som det ser ud i dag. Vi beskriver forskellen på de forskellige fængselsstraffe, samt hvordan at udviklingen i strafsystemet har udviklet sig. Fra tugthuse til fængsler og pensioner Der har altid eksisteret en eller anden form for afstraffelse i det danske samfund. I middelalderen havde de kongelige slotte og borge indrettet fangekældere. I disse rum blev bl.a. kongemagtens politiske modstandere holdt fanget. Efterhånden blev der indrettet små fangehuse i byerne, som fungerede som varetægtsarrest 4. Under disse kummerlige forhold blev fangerne ofte tortureret med pisk, brændemærket og fik afskåret lemmer. Fangerne blev ofte gjort til fredsløse eller sågar landsforvist. Igennem 1500 og tallet begyndte man dog at bruge de indsatte fanger til manuelt tvangsarbejde. Dette blev gjort da man kunne se en økonomisk vinding i det, og for at forsøge at løse problemerne med løsgængeri. I det 17. og 18. århundrede var det meget almindeligt med omstrejfende tiggere, de var rodløse og havde intet sted at bo. Det var ofte folk som var udstødt af samfundet, som tiggede. Det var ulovligt at tigge, derfor havde man lov til at pågribe tiggere i hele Danmark, som blev sendt til tugt- og børnehuset i København 5. Folk som blev ramt af ulykker, f.eks. ildebrand fik lavet et tiggerbrev, som kun bliver udstedt når man mente, at personen kunne komme på fode igen. Det var tilladt at tigge med dette brev, ellers kunne man som sagt blive fanget af stodderkongen og sendt til København for at komme i tugt og børnehuset. Et tugthus formål var at yde en frihedsstraf til de kriminelle, som var blevet dømt. I tugthusene sad der både mænd og kvinder. Men i midten af tallet begyndte man at lege med reformtanken omkring straffesystemet. Dette betød at fængslernes opbygning og funktion begyndte at ændre karakter. Man ville i stedet for afstraffelse, begynde at fokusere på at forbedre mennesket bag forbrydelsen. Så i 1840 blev der nedsat en dansk kommission, hvis formål var at forbedre forbryderens egen moralske opfattelse. Nu skulle man så finde ud af hvilken metode og teori man skulle bruge for at opnå dette. Derfor tog nogle af kommissionens medlemmer på en rejse til Vesteuropa for at undersøge andre fængselsforhold og blive inspireret 6. Turen gik bl.a. til Belgien, Tyskland og Frankrig. Man talte derefter om hvilke metoder, der skulle anvendes. De var dog enige om at fangerne skulle opdrages religiøst og forbedres moralsk. Der var 2 forskellige systemer som 4 ngsel 5 %E5rde&id=

10 de ville vælge mellem, der var det Philadelphiske system som stammede fra den amerikanske stat Pennsylvania, hvor man i 1820 havde bygget det første fængsel, som var opbygget i celler. Før i tiden havde fangere siddet i store rum, men nu havde de deres egen celle hvor de sad isoleret både nat og dag. Det eneste besøg de kunne få, var fra fængselspræsten. Desuden arbejdede de også i deres celler. Fangerne var isolerede og dermed mente man, at de ville begynde at tænke og angre deres forbrydelser og derved forbedre sig. Det andet system hed det Auburnske system, som blev udviklet i New York. Her var fængslet også delt op i celler, men fangere var kun isolerede i dem om natten. Den daglige arbejdsgang foregik sammen med de andre fanger, men der skulle dog være fuldstændig tavshed. Det fælles for disse systemer var isolation, disciplin og hårdt arbejde, den eneste forskel var graden af isolation 7. I Danmark var der diskussion om hvilket system der skulle bruges. I sidste ende endte det med et kompromis. Begge systemer skulle bruges de fanger som skulle afsone kortere straffe skulle i forbedringshuse, som skulle bygges på Sjælland og som var indrettet efter det Philadelphiske system, mens dem som skulle afsone længere straffe skulle indrette sig efter systemet fra New York. De længere straffe skulle foregå i tugthuse, som der skulle bygges et af i Jylland. Man skulle tro at de fleste borgere ville se et tugthus som en skamplet i deres by, men de så også økonomisk på det. Et sådan byggeri ville skaffe arbejdspladser, både imens, under og efter opbyggelsen. Det blev Horsens som fik lov til at bygge Danmarks første tugthus, og byggerierne begyndte i år efter at byggeriet var blevet indviet, skulle det udvides, da de havde flere fanger, end der var plads til. I 1933 kom der er ny straffelov i Danmark, hvor begrebet fængsler blev introduceret. Dvs. at man gik væk fra de forældede udsagn som tugthuse og forbedringshuse. Der blev begyndt større ombygninger, som skulle opfylde kravene i den nye lovgivning. Cellerne i det gamle tugthus, nu kaldet statsfængslet i Horsens, blev udvidet og fik nu et vindue, der var hverken bad eller toilet i cellerne. Der kom et stort central køkken i kælderen, her lavede de mad til fangerne som blev bragt op til de forskellige afdelinger. Også de udendørs faciliteter er blevet ændret gennem tiden. Fra at have meget begrænset adgang til frisk luft, hvor man kun kunne gå gårdtur i gåsegang i små firkantede gårde omringet af højt plankeværk, til nu at kunne færdes frit i gårdhaverne, hvor der blev plantet buske og opsatte bænke. Op igennem 1960 erne skete der også markante ændringer, de indsattes fritidsfaciliteter blev forbedret de indsatte kunne nu spille bordtennis osv. altså være sociale sammen og have en samtale. Det var tidligere forhindret ifølge det Auburnske system. Senere kom der også telefoner i fængslerne, så de indsatte kunne ringe hjem. Fra 1973 blev det muligt at afsone i et åbent fængsel, efter en evaluering af den dømtes farlighed og tilpasningsevne kunne det dog ende med at den dømte kom i et lukket fængsel. Dette kunne også gøres hvis man mente, at den dømte havde en negativ indflydelse på sine medindsatte 8. Definitionen af fængslets formål står beskrevet på således: Straffen består alene i frihedsberøvelsen. Fangen er en borger i fængsel, der har adgang til at udøve sine almindelige rettigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke afskærer ham herfra. Det er Kriminalforsorgens mål, at indsatte skal leve et så normalt liv som muligt, mens frihedsberøvelsen gennemføres. Fængsel udstås i fællesskab. Der er ngsel 10

11 arbejdspligt, som kan opfyldes ved produktion, vedligeholdelse af bygninger, ved undervisning mv. Ved hjælp af denne definition kan man se hvad formålet med fængsel er. En fange, skal selvom han er frihedsberøvet, stadig have ret til at leve. Han skal stadig arbejde, og have ret til et privatliv. Formålet med pensionerne er at få udsluset den indsatte langsomt i samfundet igen. Man skal huske på at flere af de dømte kan have været frihedsberøvet i flere år, og så er det en stor omvæltning bare at blive kastet ud i samfundet. Det kræver en masse kræfter fra den indsatte at blive en normal borger igen. Derfor er pensionerne en fremragende måde at få de indsatte ind i samfundet igen. Altså at give dem en langsom udslusning. Det kan også være et problem for den kriminelle at komme ud til ingenting. Der er jo boliggaranti for den dømte efter endt afsoning, men dette fungerer ikke altid. Nogen gange ender den løsladte borger med at sove på en sofa hos vennerne eller på et herberg for hjemløse ikke just den bedste start på sit nye liv. Pensioner kan være et af de sidste skridt for den dømtes vej ud i samfundet. Det er her at de dømte oftest bliver udsluset i samfundet. De vælger selv om de vil afsone det sidste af deres straf på en pension. Her får de dømte deres selvstændighed tilbage, nogle har arbejde eller er under uddannelse imens de bor på pensionerne. Man skal dog huske at det er frivilligt at bo på der, men hvis man ikke ønsker at bo på pensionen mere, så skal man tilbage i fængsel og afsone det sidste af sin dom. Det er tilladt for begge køn at bo på pensionerne, i nogle tilfælde er det endda tilladt at have sine børn boende 9. Så for at opsummere på det hele, kan man se en masse fordele i udslusningen. De dømte kan langsomt begynde at vende tilbage til en dagligdag, alt imens at de får støtte af andre i samme situation og af personalet på de forskellige pensioner. Arresthuse, åbne og lukkede fængsler & pensioner I arresthuse sidder personer som politiet efterforsker. Disse arresthuse er ikke beregnet til at folk skal være der så længe. I lukkede fængsler er livet præget af mure, dørene er låst, og der er elektroniske alarmsystemer. Personalet kontrollere konstant de indsatte. Her er det ikke tilladt at medbringe elektroniske apparater af frygt for indsmugling, der kan dog lejes tv osv. i de lukkede fængsler. I de åbne fængsler er livet lidt lettere. De indsatte har større handlefrihed og flere valg i hverdagen. De er dog stadig indhegnet med låste porte. Det er tilladt at komme på udgang i disse fængsler. Her er det tilladt at medbringe sine egne ejendele f.eks. tv og bøger. Hvis reglerne i de åbne fængsler ikke overholdes kan den indsatte blive overført til et lukket fængsel. Pensionerne er institutioner, som er mere åbne end åbne fængsler. Pensionerne er især for indsatte, der er ved at være færdige med at afsone deres dom og skal vende tilbage til samfundet. De indsatte har som regel arbejde eller følger en uddannelse uden for pensionen og- svar.aspx 11

12 Strafudviklingen i Danmark Straf, i vid betydning den sanktion (den lidelse, det onde), som tilføjes den, der har forsyndet sig imod en norm, regel, ordre, et påbud eller ønske. Alment betegner straf ethvert ubehag, der påføres en person, som har begået en uret eller blot har udvist en uønsket adfærd 11. I de helt gamle tider var der ofte fejder mellem de forskellige klaner, det førte ofte til hævn (straf). Det gjorde de ofte ved at dræbe hinandens familiemedlemmer, et øje for et øje og en tand for en tand. Men hævnen kunne dog undgås ved forlig, dvs. at man aftalte et pengebeløb som man skulle betale til de forurettede. Det blev besluttet i løbet af tallet, at folk skulle klare problemerne på tinget i stedet for at begå selvtægt. Men først i tallet lykkedes det nogenlunde at få udryddet de private retshåndhævelser, fordi der kom et nyt straffesystem 12. Og dette medførte, at retshåndhævelsen blev et offentlig anlæggende. Under kongemagten var der ansat bødler, som sørgede for straf, det kunne være den ydmygende gabestok, afhugning af lemmer, brændemærkninger og offentlig halshugning. Kristendommen spillede også en stor rolle i middelalderen. Dem, som udøvede trolddom, blev straffet på bålet. Dette blev gjort fordi folkene troede, at hvis der ikke var konsekvenser for at udøve trolddom så ville Guds vrede ramme hele befolkningen. I tallet havde den danske krone behov for billig arbejdskraft, og der blev de indsatte i tugt- og børnehuset påtvunget arbejdet. Fredsløshedsstraffen som før blev anvendt kom til at betyde mindre i det danske samfund, i stedet kom landsforvisning til at spille en større rolle helt frem til slutningen af tallet. I løbet af tallet begynde oprettelsen af tugthuse, og i slutningen af århundrede begyndte tanken om forbedringshusarbejde for fanger, som der kunne forventes forbedret 13. Og i tallet begyndte den danske strafferet også at se lovgivningen som utidssvarende, det medførte at der blev ophævet en masse straffe. Det gjaldt brændemærkning, landsforvisning og bålstraf. Det var stadig tilladt at halshugge folk, men oftere og oftere blev disse folk benådet med livsvarigt fængsel i stedet for. Den sidste halshugning i Danmark fandt sted i Den danske dødsstraf blev ophævet i 1930, men blev genindført i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen. Når en forbrydelse i dag finder sted i Danmark bliver forbryderen anholdt, sigtet og varetægtsfængslet. Den kriminelle kommer for en domstol og bliver idømt en straf. Det kan f.eks. være dagbøder, som er den hyppigste strafform, den tiltalte kan også blive frihedsberøvet, eller idømt en behandlingsdom. Så man kan sige igennem de seneste århundreder er der sket i masse i det danske straffesystem. Straffene er blevet mere humane. Men frihedsstraffen er stadig kernen i det strafferetslige sanktionssystem. Dog er straffene i nogle tilfælde blevet erstattet med anbringelse i andre institutioner f.eks. på psykiatriske afdelinger hlight=straf

13 Formålet med straf Tilbage i middelalderen så man straf som værende en hævn, som senere udviklede sig til offentlig ydmygelse. Hvor man i dag ser straf som frihedsberøvelse. Man kan så diskutere om de kriminelle bliver straffet for deres egen skyld, eller for at blive forbedret. Sutherland og Cressey, to af de teoretikere vi senere inddrager i rapporten definerer 3 former for straf: straffende, forsvarende eller interventionistisk. (Sutherland, Cressey 1978; 657). Ifølge Sutherland og Cressey vil man ultimativt opnå disse ekstremtilstande. Den straffende form går ud på, at udføre smerte på den kriminelle. Hvilket både gør ham uvillig til at fortsat være kriminel, samtidigt med at afskrække ikke- kriminelle til at begå kriminalitet til at begynde med. Kriminalitet er forhindret når de kriminelle er så terroriseret, at de ændrer sig, og befolkningen er bange for at begå kriminalitet. Den forsvarende går ud på at holde de kriminelle ude af samfundet. I princippet har den forsvarende metode ingen interesse i at forebygge kriminalitet, eller undgå videre kriminalitet. Der vil ofte være linjer imellem disse to, som ikke er klart definitive. Såsom at skære hånden af en for at stjæle som gør ham i ringere stand til at stjæle igen, men har derved også en afstraffende effekt. Et andet eksempel er hvis nogle borgere, som har fået myrdet en i familien som derved kræver retfærdighed. Her gælder det gamle ordsprog, et øje for et øje stadig. På samme vis dødsstraf, som teknisk set forsvarer samfundet fra den kriminelle idet, at han ikke begår mere kriminalitet. Det har tænkeligt også en afskrækkende effekt. Kriminalitet bliver forhindret når en kriminel er dræbt eller låst inde og/eller når befolkningen låser deres værdigenstande og dem selv inde, således for at frustrere andre folk som vil begå kriminalitet. Den interventionistiskte fremgangsmåde er baseret på, at de straffende eller forsvarende metoder ikke er nok, og man må derfor se på omstændighederne, der skaber kriminelle til at begynde med. Selvom straf i sig selv har en uddannende effekt på ikke kriminelle (det ligger i samfundets normer at straf er en negativ konnotation), så skal man stadig skabe moral karakter i familie, skole, osv. Kriminalitet bliver forhindret når personlige og sociale forhold er ændret på sådanne vis, at kriminalitet ikke længere eksisterer og den økonomiske, politiske og sociale orden er modificeret, så det ikke længere skaber kriminelle. Præsentation af Pension Skejby Under dette afsnit vil vi komme ind på Pension Skejbys historie. Dette bliver gjort fordi læseren skal få indblik i den pension som vores projekt tager udgangspunkt i. Desuden kommer vi også ind på beboerne på pensionatet, da de både består af kriminelle og ikke kriminelle, også kaldet minus og plus beboere. Vi fortæller også om de unikke optagelseskrav som der forefindes på pensionen. Derudover bliver der fortalt om vores kontrolgruppe, som vi holder vores tal fra Pension Skejby oppe imod. Desuden har vi også nævnt de andre pensioner som hører under Kriminalforsorgen. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en rapport som er skrevet af Linda Kjær Minke, som er fra januar Pension Skejby er en af 8 pensioner, som ligger fordelt i Danmark. På Kriminalforsorgens pensioner bor især klienter under tilsyn og strafafsonere, der er udstationeret fra et statsfængsel. Opholdet på Kriminalforsorgens pensioner vil ofte være en del af udslusningen til samfundet i 13

14 den sidste del af en afsoning. Alle pensioner modtager såvel mænd som kvinder, og på fire af pensionerne kan beboerne under særlige omstændigheder medbringe børn. Det er frivilligt at være på en pension. Hvis man ikke ønsker at bo der, kan man vende tilbage til fængslet. 15 På Pension Skejby er der plads til 26 beboere, som bruger pensionen som en slags udslusning til samfundet. Pension Skejby skiller sig ud fra de andre pensioner, ved at beboergruppen består af kriminelle og ikke kriminelle, de såkaldte plus og minus- beboere som vi vil komme nærmere ind på senere. Pension Skejby har 3 overordnede formål for beboerne: at modarbejde kriminalitet at modvirke samfundets udstødning af mennesker at skabe grundlag for kulturel og personlig udvikling 16 Skejbys historie Denne institution blev indviet i 1969 under navnet Ungdomspension Skejby. Den blev oprettet under Dansk Forsorgsselskab, som senere blev lagt sammen med Dansk Fængselsvæsen. I dag går det under navnet Kriminalforsorgen. Denne pension var oprindelig tænkt som behandlingscenter for narkomaner, hvor alt skulle foregå med struktur. Det vil sige morgenvækning, faste spise og mødetider. Beboerne skulle dengang ikke stå til ansvar for rengøring og spisning, alt dette blev ordnet af personalet på Ungdomspension Skejby. Allerede i starten af dette projekt var denne pension anderledes end de andre, da beboerne, igennem beboermøder, havde indflydelse på regelsættet omkring adfærd og samvær. I 1973 fik beboere indflydelse på og ansvar for madlavning og indkøb efter pres fra både medarbejdere og beboere mod kriminalforsorgen. I 1973 blev det samtidig tilladt at lade minus- beboere flytte ind på Pension Skejby. Inspirationen til den udtynding kom fra militærpsykologen Bent Rieneck. Han havde i en undersøgelse af danske værnepligtige dokumenteret, at positiv påvirkning/normoptagelse af eksempelvis kriminelle, var bedre i en kammeratskabsgruppe, end i en gruppe, der kun var udsat for et "systems" påvirkning gennem de ansatte. I denne periode ændrede Ungdomspension Skejby navn til Pension Skejby pga. den større aldersspredning der nu var. Denne ændring af beboersammensætningen har holdt igennem 3 årtier, og er en af grundpillerne i pensionens pædagogik. Der er dog sket ændringer igennem al den tid. Udviklingsprocessen fortsætter og Pension Skejby bliver - som andre levende organismer - ikke færdig. 17 Som tidligere nævnt består beboergruppen på Pension Skejby af plus og minus- personer. Denne definition bruges af personalet på Pension Skejby. Vi vil nu karakterisere hvad de forskellige beboere står for

15 Plus- beboer En plus- beboer er den kriminelle part af beboerne. Disse beboere er en heterogen gruppe, både aldersmæssigt, socialt og i forhold til hvad de er dømt for. De personer, der indgår analytisk i det kvantitativt materiale, består af 21 personer, hvor den yngste er 18 år og den ældste 47 år. Gennemsnitsalderen er på 30 år. Tre er kvinder, og 18 er mænd. Beskæftigelsesmæssigt er der tale om såvel selvstændige, akademikere, håndværkere, ufaglærte, ledige og studerende (Minke 2006; 37). Vi har valgt at tage nogle udtalelser med fra nogle plusbeboere, han giver et klart billede på hvordan dette pensionat påvirker ham. "At være tilflytter til Pension Skejby, som plusbeboer, må betegnes som en kæmpe omvæltning, efter 6 år i Nyborg Statsfængsel. "Man behøver ikke længere være mistænksom, fordi ens medbeboere er venlige eller hjælpsom, der er nemlig ingen bagtanke med det. Alle betingelserne, som er nødvendige for at overleve i fængsel, kan du roligt lade ligge inde bag murene og indstille dig på at tænke mere samfundsmindet - kort sagt; Lad armene falde ind til kroppen igen" 18 Minus- beboer En minus- beboer er den ikke kriminelle part. De er ikke dømte, og deres straffeattest er ren. Også disse beboere er fra forskellige samfundslag, nogle er nyuddannede akademikere, andre er håndværkere og studerende mv.. Minusbeboerne fordeler sig aldersmæssigt mellem 19 og 28 år og med en gennemsnitsalder på 24 år. Beskæftigelsesmæssigt er der tale om en nyuddannet akademiker, en social- og sundhedsassistent, en håndværker, fire uddannelsessøgende og to arbejdsledige, som afventer studieoptag (Minke 2006; 55). Også her har vi valgt at tage nogle udtalelser fra minus- beboere med. "Pension Skejby er på én gang et hjem for mig, et sted hvor mange mennesker kommer for at afsone og arbejdsplads for en gruppe medarbejdere. Inden jeg flyttede ind, spekulerede jeg på, om de tre ting kunne ku forenes, så jeg ville blive glad for at bo her. Nu hvor jeg er her, kan jeg sige, at de kan forenes. "Jeg har oplevet det som ret overvældende at flytte ind til så mange nye mennesker - fordi vi ikke kun bor under samme tag, men også skulle fungere praktisk og socialt sammen. Det har hjulpet mig, at huset er delt ind i mindre grupper, så jeg har lært at kende min egen gruppes medlemmer først. "Det at være "minusser" har nogle gange bragt mig i et "tomrum" her i huset; fordi det først og fremmest er et sted hvor folk afsoner dom - det gør jeg ikke, jeg bor her. Så selvom jeg er en del af huset, så er det på nogle andre præmisser og med anden grund. "Det fine ved at flytte ind i huset har været folks interesse for at lære mig at kende som beboer

16 "Vi har de samme problemer som altid, når mennesker lever sammen, forskellige holdninger og grænser til både praktiske og menneskelige spørgsmål. Så den balancegang mellem at flytte sig selv og andre - og samtidig holde fast i, at vi er forskellige mennesker - det er ikke altid let!". 19 Fordelingen af plus og minus- beboer På Pension Skejby er der en ulige fordeling af plus og minus- beboerne. Der er optimalt set 60 % plus- beboere og 40 % minus- beboere. Det vil altså sige at der er flere plus- beboere på pensionen. Skejby- modellen forsøger at tilgodese ideen om udtynding af kriminelt belastede personer med ikke kriminelt belastede. Skejby- modellen følger dog ikke helt anbefalingerne for udtynding, idet udtyndingen dér er 40:60, hvilket betyder, at der er en noget større overvægt af de kriminelt belastede (Minke 2006; 19). Inde på selve pensionen er beboerne delt op i 4 grupper. Grupperne bliver blandet, så en gruppe ikke udelukkende består af kriminelle eller af ikke kriminelle beboere. Minimum et måltid om dagen skal indtages i gruppen. Dette bliver gjort for at styrke plusbeboerne, de opdager nye styrkesider, og det negative selvbillede de har af dem selv bliver brudt ned. De tilegner sig sociale færdigheder ved at være sammen med de ikke kriminelle beboere. Det er en betingelse at man deltager i gruppemøder med sin gruppe en gang om ugen, hvor der evt. diskuteres nye beboere, og andre aftaler som f.eks. familiebesøg. De enkelte beboere kan også fortælle, hvis der er sket noget nyt i deres liv, hvis de har kæresteproblemer, der har været dødsfald osv. Medarbejderne på Pension Skejby På Pension Skejby er der ansat en forstander, en viceforstander, en sekretær, en pedel, og 9 personer til at varetage døgnbemandingen på pensionen. Derudover er der ansat to døgnmedarbejdere i projektlignende stillinger, som knytter sig til pensionens udslusningsboliger. En døgnmedarbejder kan f.eks. være en fængselsbetjent, pædagog, eller en socialrådgiver. Optagelse på Pension Skejby For at blive optaget på Pension Skejby som plus beboere skal man igennem en optagelsesprocedure. Selve denne optagelse starter med en ansøgning gennem den straffedes kontaktperson, deres tilsynsførende, eller ved personlig henvendelse. Derefter starter man med et besøg på pensionen, hvor man snakker med en medarbejder, og en af de andre beboere, dette bliver gjort for at man kan få et indtryk af pensionen, og for at se om det er noget for en. Derefter bliver man indkaldt til en samtale med den gruppe, som man ved optagelse vil tilhøre. Ved denne samtale deltager alle medlemmer af gruppen og den kontaktperson som der er tilknyttet dertil. Man skal derefter blive indstillet af gruppen til optagelse, så skal beboermødet godkende indstillingen, og hvis alt går vel kan man flytte ind, når der er plads på pensionen. Det er også i gruppens fulde ret at afvise en person som søger optagelse. For at blive optaget som minus- beboer skal man søge gennem en personlig henvendelse, eller ved at svare på en annonce i avisen. Der er ét krav, at man skal have en ren straffeattest. Nedenunder er der en kopi af en annonce som har været vist i avisen

17 Pension Skejbys annonce Mangler du et sted at bo? Spændende Bo- alternativ Pensionen i Skejby søger flere minusbeboere Pensionen i Skejby er en pension under kriminalforsorgen, hvor vi giver kriminalforsorgens klienter mulighed for at bo sammen med andre unge mennesker (minusbeboer), som ikke har en kriminel baggrund. Vi tilbyder: - Et spændende bosted, hvor der er store muligheder for personlig udvikling - Mulighed for kreative aktiviteter i et af vore mange værksteder (cykelværksted, foto og filmværksted, keramikværksted, læder og malerværksted, træværksted) samt et musikrum. - En overkommelig husleje på 950 kr. pr. måned Vi forventer: - At du ikke er tidligere straffet - At du er i gang med en uddannelse eller har et arbejde - At du er åben over for andre mennesker - At du er indstillet på, at der vil blive stillet krav til dig som person - At du aktivt ønsker at modarbejde kriminalitet via holdningspåvirkning - At du er interesseret i at indgå i et fællesskab omkring madlavning, indkøb og andre daglige gøremål. (Minke 2006; 55) Kontrolgruppen I den rapport som vi tager udgangspunkt i, er der nævnt nogle kontrolgrupper, som resultaterne bliver holdt op imod. Disse grupper er pensioner i Brøndbyhus, Engelsborg, Fanø og i Lyng. Disse er udvalgt på baggrund af arten af deres kriminalitet, og ud fra geografiske kriterier. De nævnte pensioner i kontrolgruppen er udvalgt, fordi de, ligesom Pension Skejby, først og fremmest modtager klienter ud fra geografiske kriterier. Desuden blev det inden afgrænsningen af kontrolgruppen, undersøgt, om personerne i eksperimental- og kontrolgruppen er sammenlignelige. Set med hensyn til arten af den kriminalitet, de er dømt for, og som ligger bag anbringelsen på pensionen. Det har vist sig at være tilfældet. (Minke 2006; 65) Antal personer, der er hentet oplysninger om, er i alt 3353 personer. I denne analyse tæller et ophold som en selvstændig observation. Denne kontrolgruppe er dog udtryk af det generelle. Rapporten ser kontrolgruppen som et udtryk for det generelle da det der er flest pensioner inden for Kriminalforsorgen der bruger den metode som kontrolgruppen gør brug af. Pension Skejby er blot en undtagelse. 17

18 Forskelle på Kriminalforsorgens pensioner Kriminalforsorgen har 8 pensioner fordelt rundt om i landet. Oftest vil det være den sidste tid af dommen den indsatte er på en pension. Pensionerne fungerer som udslusning til samfundet. 20 For at gøre det nemmere at bevare overblikket, deles pensionerne op, som i Linda Kjær Minkes rapport. 5 af de 8 pensioner indgår i rapporten, og dem vil der startes med, derefter følger de resterende 3 pensioner. Først præsenteres lighederne, og herefter gives en præsentation af hver enkelt pensions karakteristika. Fælles for alle pensionerne er at de alle modtager både mænd og kvinder. Aldersgrænsen ligger på 14 eller 15 år, og alle skal være i arbejde (udenfor eller på pensionen) eller under uddannelse. Som hovedregel optages indsatte dømt for alle former for kriminalitet, med undtagelse af bandemedlemmer og pædofilidømte. De ansatte på pensionerne er en blanding af pædagoger, fængselsfunktionærer og socialrådgivere. Der ligges på alle pensionerne stor vægt på at lave aktiviteter i fritiden. Der er forskellige kreative værksteder, og nogle pensioner har sejlbåd, kajak eller lignende som der arrangeres ture med. Alle pensionerne har minimum ét beboermøde om ugen, og minimum ét fælles måltid om dagen. Optagelseskravene er stort set de samme, kun Pension Skejby skiller sig en smule ud. Pension Brøndbyhus er beliggende i Brøndby Strand, og vælges ofte pga. den geografiske beliggenhed. Der er plads til 21 beboere, plus 2 i udslusningsboliger hvor der er lidt mere privatliv. På pensionens hjemmeside, under visioner for deres arbejde står der skrevet: Der bliver lagt vægt på at det kriminalforsogsfaglige arbejde udføres med fokus på pædagogiske overvejelser, herunder synliggørelse af teori og metode. 21 Pensionen er derudover med i et projekt kaldet Ungeprojektet, som er i samarbejde med pensionerne Engelsborg og Lysholmgård. Det er et specielt tilbud til unge mellem 15 og 17 år, som ikke er i gang med uddannelse eller anden beskæftigelse 22. Pension Engelsborg ligger i Lyngby, og består både af pension og familiehus. Der er plads til 25 beboere i enkeltværelser. I familiehuset er der 6 lejligheder med fælles køkken og bad, plus et par enkelt værelser. Familiehuset er unikt, i og med at det er det eneste sted i Danmark, hvor det er muligt at afsone sammen med sin familie. Beboerne kan tage samlever og børn med, og leve i hjemlige lejligheder. Personalet på stedet, lægger stor vægt på respekt for hvert enkelt menneske, samt helhed og rummelighed. Pensionen følger op på beboerne efter at de er flyttet derfra, de holder tæt kontakt med socialrådgiverne i beboerens kommune, plus at de besøger beboeren i dennes nye hjem 23. Pension Fanø er, som navnet antyder, placeret på Fanø og med plads til 15 beboere. Der arbejdes ud fra en positiv humanistisk tilgang, og med fokus på tryghed, kulturel og personlig udvikling, at tage ansvar og skabe tillid (denne hjemmeside er brugt gennem hele dette afsnit)

19 Pension Lyng ligger ca 20 km syd for Herning og har plads til 32 beboere. Både enlige og familier med børn. Lyng adskiller sig fra de andre pensioner, fordi de fleste af beboerne er beskæftiget på stedet. Det skyldes at pensionen driver et økologisk landbrug med 400 tdr. land, 130 malkekvæg, samt en mindre besætning af både får og frilandsgrise. Derudover er der arbejde i stedets hundepension, have/park og vedligeholdelse af maskinerne. På Lyng er der særligt fokus på at alle får en meningsfyldt og udviklende hverdag, der er overskuelig. Den enkeltes samlede funktion skal forbedres, herunder selvstændighed og ansvarlighed. Lyng tilbyder psykiatrisk og psykologisk behandling på stedet 25. Pension Skejby vil vi ikke gå i dybden med her, men blot nævne den største forskel. Skejby har plads til 16 dømte beboere, og 10 ikke- dømte, med ren straffeattest. De kriminelle lever altså side om side med ikke- kriminelle. Pension Skejby er det eneste sted i verden hvor kriminelle kan afsone deres straf, i selskab med ikke kriminelle 26. Når en ny beboer skal optages, er det gruppen der egenhændigt tager stilling til ansøgningen 27. De 3 resterende pensioner er meget forskellige, både fra de ovennævnte og fra hinanden. Der følger herunder en kort beskrivelse af hver enkelt. Pension Lysholmgård ligger i Hvidovre og har plads til 25 beboere. Der arbejdes ud fra det kognitive færdighedsprogram 28, og derudover tilbydes en masse andre kurser, deriblandt anger management. Grunden til Lysholmgård ikke er med i kontrolgruppen, er at denne institution er nyere end de andre. Der kan derfor ikke indsamles den samme mængde data, som ved de ældre pensioner 29. Pension Kastanienborg er også placeret i Hvidovre, og har plads til 20 beboere over 18 år. Dog er gennemsnitsalderen generelt højere end på de andre institutioner, og der er dermed muligt for en rolig afsoning. Kastanienborg er en meget alsidig pension, som modtager indsatte, der skal gå frigang, både de der har behov for et kort eller et længere udslusningsforløb. Der modtages også indsatte med behov for alternativ afsoning, psykisk og fysisk svage og indsatte der er i stabil behandling med metadon. Der er fokus på sund livsstil, tryghed og at Kastanienborg et stille og roligt sted 30. Kontraktpensionen Fyn ligger ikke langt fra Ringe på Fyn. Der er plads til 15 beboere, og mulighed for at medbringe børn. Pensionen er primært for stofmisbrugere, og man underskriver en kontrakt på at man holder sig fra euforiserende stoffer og kriminalitet. Der fokuseres på 3 ting: at beboeren kan komme til at leve et liv med struktur, indblik i adfærden hos beboeren, og udfordringspædagogik content/uploads/2010/03/retspolitisk- forenings- motivation- for- at- tildele- pension- skejby- og- hans- jc3b8rgen- tholstrup- kafkatten pdf Det kognitive færdighedsprogram går ud på at give deltagerne færdigheder til at tackle deres hverdagssituationer og problemer på en konstruktiv måde uden at gribe til kriminel adfærd Beboeren præsenteres for aktiviteter der kan give legale adrenalinkick

20 Undersøgelsesmetode 33 Vi benytter undersøgelsesmetoderne, fordi vi ønsker at give læseren et overblik over vores udvikling fra tese til analyse, som efterfølgende munder ud i en konklusion. Gruppen startede med en tese om, at Pension Skejby klarer sig bedre end andre pensioner i Danmark. Derudfra diskuterede vi os frem til en problemformulering, der, som tidligere nævnt, lyder; Hvad forårsager den forbedrede resocialiseringsrate på Pension Skejby i forhold til andre pensioner? Herefter har vi fundet frem til relevante teorier og empiri. Gruppen ønsker, at operationalisere teorierne så de kan gøres målbare og dermed anvendes til en analyse. Dette gøres ved, at forklare teorierne dybdegående og anvende de begreber, som forfatterne til teorierne gør brug af. Det er ikke hele teorien, der kan anvendes til, at forklare problemstillingen. Dog kan dele af teorierne forklare, hvorfor Pension Skejby anvender de metoder som de gør. Dette gøres igennem en analyse, hvor hver teori: Flemming Balvigs social kontrol, Edwin H. Sutherlands teori om differential association og Donald R. Cresseys videre udvikling af Edwin H. Sutherland s teori om differential association, vil forsøge at forklare de metoder, som Pension Skejby anvender. Helt konkret vil vi benytte Balvigs teori til at belyse forskellen mellem fængsel og pensioner, med en forklarende vinkel på, hvorfor pensioner er en logisk udvikling af resocialiseringsprocessen. Dette fungerer som en dybdegående introduktion til pensioners især Pension Skejbys rolle og omfang, og for at etablere resocialisering som begreb, samt forskellen mellem institution og individ, som er vigtigt for at forstå Sutherland og Cressey. Derefter benyttes den essentielle teori fra Sutherland og Cressey, i et forsøg på at etablere hvorfor Pension Skejby har sådan succes med at vende kriminelle gengangere væk fra deres ulovlige adfærd. Derudover forhåbentligt fremhæve hvilke aspekter de kan have overset, der kunne gøre dem endnu mere effektive. Altså en perspektivering af Pension Skejby i forhold til det ideal Sutherland og Cressey stiller op på godt og ondt. Der vil desuden blive gjort brug af den kvantitative metode i form af statistik, som kan belyse problemstillingen. Dette gøres for at vise, om der er en praktisk sammenhæng mellem teori og virkelighed. I gruppens empiri er der blevet lagt hovedvægt på rapporten Skejby- modellen af Linda Kjær Minke. Her får vi indtryk af Pension Skejby og af kontrolgruppen, som består af andre pensioner under Kriminalforsorgen. Dernæst vil der blive lavet en opsamling af teorien og empirien, som vil munde ud i en analyse. Ud fra resultaterne fra analysen, vil der forekomme en konklusion, hvor vi som gruppen vil få be- eller afkræftet vores tese. Valg af teori Da vi har undersøgt forskellige teorier, vil vi her begrunde vores valg, for de valgte teorier. 33 Bilag 1. Designfigur 20

21 Der er mange kriminologer og sociologer, som igennem tiden har forsøgt at belyse aspekter af det kriminelle system. Dette grunder naturligvis ofte i undren om, hvorfor der er kriminelle i et samfund. Det er et fælles problem, at hvor der er et samfund med regler, er der folk som går imod dette. Vi tager udgangspunkt i en dansk institution, men vi formoder at kriminelle verden over, har nogle fælles rødder der forårsager hoppet over skillelinjen mellem lovlydighed og kriminel adfærd. Dette tillader os dermed også at benytte teorier fra fagpersoner verden over; det giver et bredere perspektiv for emnet og ikke blot et snævert syn på netop vores problem, men det betyder naturligvis også at vi må sortere nogle teorier fra. Nogle af pionererne inden for kriminologi er Sutherland og Cressey, der sammen har udviklet teorier løbende i deres serie Principles of Criminology med intet mindre end 11 udgaver. De er igennem tiden blevet benyttet af mange andre teoretikere som Daniel Glaser, og deres grundarbejde indenfor feltet kan betragtes som kanon, hvis man vil skrive eller læse om kriminalitet. De har igennem tiden naturligvis også skulle gennemgå meget kritik fra blandt andet Ronald Akers, som de løbende forsvarer og fremhæver i deres talrige udgaver af Principles of Criminology. Principles of Criminology beskæftiger sig med alt lige fra starten på den enkelte kriminelles skridt ind i den kriminelle verden, beskrivelse af kriminelle, fængselslivet, efter fængsel og alt ind imellem. Hvorved det ikke er interessant for os at spænde så vidt, må vi tage udgangspunkt i, hvad de siger om netop vores interessepunkt. Sutherland lavede originalt sin teori, før Cressey s involvering (Første udgave af Principles of criminology fra 1939), der banalt nok siger, at kriminel adfærd læres gennem interaktion mellem andre kriminelle (Sutherland, Cressey 1978; 89). Selvom dette lyder ekstremt ligetil, må man dog huske dette, når man vil se på resocialisering, hvor dette bliver relevant netop fordi, hvis kriminel adfærd læres i samvær af andre kriminelle, hvordan lærer man så lovlydig adfærd? Et svar på dette ville jo netop være at lære lovlydig adfærd i interaktion med lovlydige. Dette er idéen, som ligger til grunde for Pension Skejbys usædvanlige opbygning. Det burde virke som en logisk deduktion af teorien, men umiddelbart har ingen andre formået at ville bygge det op på samme måde (som Pension Skejby), muligvis af frygt for andre komplikationer. Men ifølge Sutherland vil kriminelle omgivet af kriminelle, netop som det er i fængsel, være en selvforstærkende proces, som giver stor sandsynlighed for recidiv. Dette er også kendt som prisonisering, der omhandler, hvordan kriminelle i fængsel kun har kriminalitet til fælles med andre indsatte og det bliver til emnet i samtaler. Der er imidlertid ikke så mange aspekter til konstateringen, at kriminalitet læres i interaktion med andre kriminelle, og vi må derfor dykke lidt dybere. Dette er hvor Cressey kommer ind, ud fra Sutherlands originale teori, opsætter han et regelsæt for hvordan man bedst kan resocialisere en kriminel (Cressey 1955). Dette passer perfekt på vores emne, og giver os mulighed for at se, hvilke af kriterierne er opfyldt og hvilke ikke er. De enkelte punkter er opstillet i analysen, men punkterne kulminerer i, at man ikke må skubbe resocialiseringen nedover dem med løftet pegefinger fra statens side med et pædagogisk Det må du ikke, men derimod skal det ske naturligt i en gruppe, men institutionens rammer for gruppen skal stadigt have resocialisering som formål. Vi vil også gerne have et mere lokalt aspekt, og der må Balvig siges at være den mest interessante for vores vinkling. Han beskriver formel og uformel social kontrol. Disse omhandler 2 instanser, den uformelle hvor en person bliver dømt på godt og ondt af folk omkring ham eller hende. Det formelle er derimod i form af autoritet som går ind og fortæller hvad man skal og ikke skal. Det er utroligt vigtigt for os at fastlægge disse to, for at kunne forstå forskellen mellem disse. Det er essentielt i at kunne benytte Sutherland og Cresseys 21