P2 Rapport Resocialisering i det moderne Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P2 Rapport Resocialisering i det moderne Danmark"

Transkript

1 P2 Rapport Resocialisering i det moderne Danmark December 2010 Aalborg Universitet Samfundsvidenskabeligt basissemester Storgruppe 3 - Gruppe 3F- 300 Katinka Dina Kingo Christensen, Heidi Maria Raasig Bang, Jess Nerth Trolle Schytter, Klaus Myrhøj Kristensen, Louise Vorbeck, Stine Bruun & Tina Bygebjerg Petersen

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning og problemstilling... 5 Undren... 5 Dokumentation af problemstilling... 7 Hvem er det et problem for?... 7 Problemformulering... 8 Afgrænsning... 8 Historie... 9 Fra tugthuse til fængsler og pensioner... 9 Arresthuse, åbne og lukkede fængsler & pensioner Strafudviklingen i Danmark Formålet med straf Præsentation af Pension Skejby Skejbys historie Plus- beboer Minus- beboer Fordelingen af plus og minus- beboer Medarbejderne på Pension Skejby Optagelse på Pension Skejby Pension Skejbys annonce Kontrolgruppen Forskelle på Kriminalforsorgens pensioner Undersøgelsesmetode Valg af teori Centrale begreber Teori

3 Analyse Social kontrol Differential association Diskussion og perspektivering Konklusion Procesdel Kildekritik Litteraturlisten Bilag Bilag 1: Designfigur

4 Forord Dette projekt er skrevet af gruppe 3F- 300 på Aalborg Universitet i efteråret I forbindelse med det samfundsvidenskabelige basissemester. I projektet har vi valgt at beskæftige os med begrebet resocialisering i Kriminalforsorgens pensioner i Danmark. Vi har i dette projekt taget udgangspunkt i Linda Kjær Minkes rapport Skejby- modellen, som omhandler Pension Skejby. Denne pension er unik, da den i udslusningsfasen af kriminelle blander de dømte med ikke- kriminelle borgere, som frivilligt bor til leje på pensionen. Det har vi fundet interessant at undersøge videre. Louise Vorbeck Heidi Maria Raasig Bang Klaus Myrhøj Kristensen Tina Bygebjerg Petersen Stine Bruun Jess Nerth Trolle Schytter Katinka Dina Kingo Christensen 4

5 Indledning og problemstilling Den mest udbredte holdning blandt forskere er, at fængsel ikke - eller kun yderst sjældent, virker forbedrende på den kriminelle selv (Tranæs 2008). Det må betyde, at systemet må tage andre metoder i brug, for at mindske den kriminelle adfærd i det senmoderne Danmark. Et fængselsophold kan have store konsekvenser for et menneske, den kriminelle bliver straffet af samfundet på 2 måder: Den formelle straf af lovbrud, og så den uformelle straf som påvirker den kriminelles muligheder i samfundet efter at straffen er overstået. Derfor er det nødvendigt at kigge andre steder hen, for at kunne finde en løsning, der mindsker den uformelle straf fra samfundet så meget som muligt. Kriminelle i Danmark har andre muligheder for at afsone end bare i et fængsel. Der er blandt andet mulighed for at afsone med en fod lænke, hvor den kriminelle har mulighed for således at vedligeholde arbejde gennem aftale. En anden mulighed er at afsone sin straf på en af kriminalforsorgens pensioner. Dette medfører, at den kriminelle bor på pensionen, men stadig har mulighed for, at opretholde sit arbejde eller tage sig en uddannelse. Dermed undgår vedkommende at blive ramt af den uformelle straf, der er i samfundet. Spørgsmålet er så bare, hvilken metode de forskellige pensioner under kriminalforsorgen skal bruge, for at mindske chancen for, at den kriminelle begår ny kriminalitet efter afsoningens afslutning. Skal man bruge hårdere straffe, for at afskrække de kriminelle eller skal man give dem muligheden for at udvikle sig på en pension? Resocialisering er et emne, som altid er relevant. Man har ingen steder i verden har fundet en endegyldig løsning på, hvordan man fuldstændigt kan undgå, at kriminelle falder tilbage til gamle vaner efter de har afsonet deres straf. Hermed ikke sagt, at der ikke aktivt gøres en indsats. Tværtimod ser man mange forskellige bud på, hvad de har brug for, for at vende tilbage til samfundet, og fungere som et aktivt led. Hermed kan man tage udgangspunkt i et hovedproblem, som består i, at et samfund har kriminelle. Denne gruppe er ikke blot en gruppe, som ikke bidrager til samfundets progression og vækst, men direkte går imod det, og modarbejder hvad andre arbejder hårdt for at skabe. De kriminelle har derfor en direkte påvirkning på et samfund, som progressivt forsøger at have social og økonomisk vækst. Der er blevet lavet nogle tiltag for at hjælpe de kriminelle til, at lægge kriminalitet bag sig. Disse tiltag er blandt andet pensioner, hvor de indsatte kan bo, under den sidste del af deres fængselsdom 1. Det ligner ikke et fængsel, og de indsatte har mange friheder, som de indsatte i de normale fængsler ikke har. En anderledes pension under kriminalforsorgen er Pension Skejby, som har haft stor succes med, at resocialisere beboerne så effektivt, at pensionen har en forholdsvis lav procent kriminelle med recidiv. (Minke 2006) Undren Vi har i undersøgelsen af informationer om resocialisering, pensioner og Pension Skejby undret os over nedenstående spørgsmål, som vi vil forsøge at få besvaret igennem projektet. Kan den forbedrede resocialiseringsrate på Pension Skejby forklares med, at beboerne er med i optagelsesprocesdelen? 1 5

6 Hvilken påvirkning har det for beboerne at medarbejderne har en mere tilbagetrukken rolle og ikke fremstår som autoriteter, men i stedet forsøger at få beboerne til at klare hverdagen og problemer i fællesskab? Har beboerne derfor mere ansvar? Er dette det eneste sted i verden, hvor der bor ikke kriminelle sammen med de kriminelle? Og hvis dette er tilfældet, hvad er grunden hertil? Får pensionen nogen særlige bevillinger eller lignende? Kan aldersgruppen på Pension Skejby have nogen påvirkning på den gode resocialiseringsrate? Hvilken fremtid har Pension Skejby, for at være rollemodeller for lignede pensioner i Danmark? 6

7 Dokumentation af problemstilling For at illustrere Pension Skejbys relative succes indenfor resocialisering, kan man sætte det op imod andre pensioners resultater, her refereret som kontrolgrupperne. Tabel 1 Forskellen mellem Pension Skejby (eksperimentelgruppen) og kontrolgruppen (Minke 2006; 68) Tabellen er fra en rapport udarbejdet for Justitsministeriet af Linda Kjær Minke (Minke 2006) kaldet Skejby- modellen. Figuren viser, at der er signifikant forskel mellem kontrolgruppen og Pension Skejby. Denne forskel kan være fordi, at Pension Skejby gør brug af nogle andre metoder end kontrolgruppen. Kontrolgruppen består af personer, der har haft ophold på andre, sammenlignelige pensioner inden for Kriminalforsorgen. Har den indsatte været inde omkring Pension Skejby, har personen 11 procentpoint større chance for ikke at lave kriminalitet igen. Det eneste punkt hvor forskellen er nogenlunde den samme er hvis den nye kriminelle handling er personfarlige forbrydelser 2. Hvem er det et problem for? For at vise at de tilbagevendende kriminelle er et relevant problem, vil vi i det følgende forklare hvem det er et problem for. Det er et problem for samfundet, at der er en forholdsvis stor del af de kriminelle, der begår ny kriminalitet efter endt straf. Det er en gruppe mennesker, som ikke kan være til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode, da de indsatte kommer bagud med for eksempel uddannelse. De indsatte skal resocialiseres på den bedst mulige måde. De kriminelle oplever, forståeligt nok, et fald i deres indkomst efter de er kommet ud af fængslet. Efter at den formelle straf er afsonet går den uformelle straf ind og påvirker den kriminelles 2 7

8 dagligdag. Den kriminelle oplever, at samfundet dømmer ham, og dermed er mulighederne mindre for at få et arbejde, som er på samme løn niveau som før afsoning (Tranæs 2008; 129). Dette betyder, at den kriminelle udgør et økonomisk problem for samfundet da den kriminelle skal forsørges af staten igennem sociale ydelser. Samtidigt gør den svage økonomiske stilling også den kriminelle har større sandsynlighed for recidiv 3. Eksklusiviteten af institutioner med aktiv indsats for at resocialisere er et problem, da den indsatte har større chance for, at begå ny kriminalitet eftersom personen ikke har fået de samme muligheder, som de indsatte på for eksempel Pension Skejby. Den uformelle straf er, som nævnt tidligere, hård ved den kriminelle. Det kan føre til en væsentlig økonomisk nedgang (Tranæs 2008), men det kan også føre til social eksklusion da den kriminelle måske har mistet noget af sit sociale netværk på grund af den kriminalitet personen har lavet. Social eksklusion omfatter mennesker som er dårligere stillet på en række centrale leveområder. Der er tale om mennesker, som af en eller anden grund udelukkes fra eller ikke har mulighed for, at deltage i de centrale leveområder. Der kan for eksempel være tale om, at have en rimelig levestandard eller være en del af et familie- netværk og sociale netværk i øvrigt. (Larsen 2004; 11) Vi har påvist, at det er et problem for samfundet, at en stor gruppe af kriminelle begår ny kriminalitet efter endt afsoning. Derudover har et fængselsophold konsekvenser for en person i form af den uformelle straf og social eksklusion. Ud fra dette er vi kommet frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvad forårsager den forbedrede resocialiseringsrate på Pension Skejby i forhold til andre pensioner? Afgrænsning Under dette afsnit vil vi forsøge at beskrive vores afgrænsningsproces. Fra at være meget bred, til at blive mere snæver. Der findes mange forskellige institutioner under kriminalforsorgen. Vi vælger specifikt, at arbejde med Pension Skejby i forhold til andre pensioner som for eksempel Pension Engelsborg. Pension Skejby er unik i sin metode til at resocialisere den kriminelle. Da der er ikke andre dokumenterede instanser, hvor ikke kriminelle har mulighed for at bo sammen med kriminelle som en del af en aktiv resocialisering. Dette er en model, som Pension Skejby har introduceret med stor succes. (Minke 2006) Vi vil hovedsageligt benytte teori af Balvig, Sutherland og Cressey til at belyse problemformuleringen. Til sidst drages konklusionen på baggrund af disse i relation til succesfuld resocialisering, såvel som Pension Skejbys resultat af deres fremgangsmåde. Udgangspunktet Pension Skejby er benyttet som rapportens omdrejningspunkt, for at vise kerneværdier i resocialisering. Det er hermed vores idé, at specificere vores ønske om en mere udbredt succesfuld resocialisering. Vi har valgt at se bort fra Bent Rienecks teori om social funktion i relation til miljøet (Knudsen 1984; 32). Dette er valgt fordi den teori ligger op til en mere pædagogisk analysering end vi ønsker at undersøge i rapporten. Hvilket er at se på Pension Skejby ud fra en kriminologisk synsvinkel, netop som Balvig, Sutherland og Cressey ligger op til i deres teorier. Bent Rienecks 3 Tilbagefald til kriminalitet. 8

9 teori dannede grundlag for den udvikling Pension Skejby har gennemgået, da Pension Skejby overgik til en form for eksperimentstatus indenfor Kriminalforsorgen (Knudsen 1984;32). En historisk vinkel vil komme igennem rapporten i form af, hvordan udviklingen er sket inden for tugthuse til fængsler og pensioner. Dette er gjort for, at kunne have mulighed for at danne sig et billede af hvordan forholdene var i tugthusene og hvordan forholdene er på en pension under Kriminalforsorgen. Historie Under vores historiedel vil vi give læseren et indblik i fængslets historie. Vi kommer blandt andet ind på udviklingen fra tugthuse til vores fængselssystem som det ser ud i dag. Vi beskriver forskellen på de forskellige fængselsstraffe, samt hvordan at udviklingen i strafsystemet har udviklet sig. Fra tugthuse til fængsler og pensioner Der har altid eksisteret en eller anden form for afstraffelse i det danske samfund. I middelalderen havde de kongelige slotte og borge indrettet fangekældere. I disse rum blev bl.a. kongemagtens politiske modstandere holdt fanget. Efterhånden blev der indrettet små fangehuse i byerne, som fungerede som varetægtsarrest 4. Under disse kummerlige forhold blev fangerne ofte tortureret med pisk, brændemærket og fik afskåret lemmer. Fangerne blev ofte gjort til fredsløse eller sågar landsforvist. Igennem 1500 og tallet begyndte man dog at bruge de indsatte fanger til manuelt tvangsarbejde. Dette blev gjort da man kunne se en økonomisk vinding i det, og for at forsøge at løse problemerne med løsgængeri. I det 17. og 18. århundrede var det meget almindeligt med omstrejfende tiggere, de var rodløse og havde intet sted at bo. Det var ofte folk som var udstødt af samfundet, som tiggede. Det var ulovligt at tigge, derfor havde man lov til at pågribe tiggere i hele Danmark, som blev sendt til tugt- og børnehuset i København 5. Folk som blev ramt af ulykker, f.eks. ildebrand fik lavet et tiggerbrev, som kun bliver udstedt når man mente, at personen kunne komme på fode igen. Det var tilladt at tigge med dette brev, ellers kunne man som sagt blive fanget af stodderkongen og sendt til København for at komme i tugt og børnehuset. Et tugthus formål var at yde en frihedsstraf til de kriminelle, som var blevet dømt. I tugthusene sad der både mænd og kvinder. Men i midten af tallet begyndte man at lege med reformtanken omkring straffesystemet. Dette betød at fængslernes opbygning og funktion begyndte at ændre karakter. Man ville i stedet for afstraffelse, begynde at fokusere på at forbedre mennesket bag forbrydelsen. Så i 1840 blev der nedsat en dansk kommission, hvis formål var at forbedre forbryderens egen moralske opfattelse. Nu skulle man så finde ud af hvilken metode og teori man skulle bruge for at opnå dette. Derfor tog nogle af kommissionens medlemmer på en rejse til Vesteuropa for at undersøge andre fængselsforhold og blive inspireret 6. Turen gik bl.a. til Belgien, Tyskland og Frankrig. Man talte derefter om hvilke metoder, der skulle anvendes. De var dog enige om at fangerne skulle opdrages religiøst og forbedres moralsk. Der var 2 forskellige systemer som 4 ngsel 5 %E5rde&id=

10 de ville vælge mellem, der var det Philadelphiske system som stammede fra den amerikanske stat Pennsylvania, hvor man i 1820 havde bygget det første fængsel, som var opbygget i celler. Før i tiden havde fangere siddet i store rum, men nu havde de deres egen celle hvor de sad isoleret både nat og dag. Det eneste besøg de kunne få, var fra fængselspræsten. Desuden arbejdede de også i deres celler. Fangerne var isolerede og dermed mente man, at de ville begynde at tænke og angre deres forbrydelser og derved forbedre sig. Det andet system hed det Auburnske system, som blev udviklet i New York. Her var fængslet også delt op i celler, men fangere var kun isolerede i dem om natten. Den daglige arbejdsgang foregik sammen med de andre fanger, men der skulle dog være fuldstændig tavshed. Det fælles for disse systemer var isolation, disciplin og hårdt arbejde, den eneste forskel var graden af isolation 7. I Danmark var der diskussion om hvilket system der skulle bruges. I sidste ende endte det med et kompromis. Begge systemer skulle bruges de fanger som skulle afsone kortere straffe skulle i forbedringshuse, som skulle bygges på Sjælland og som var indrettet efter det Philadelphiske system, mens dem som skulle afsone længere straffe skulle indrette sig efter systemet fra New York. De længere straffe skulle foregå i tugthuse, som der skulle bygges et af i Jylland. Man skulle tro at de fleste borgere ville se et tugthus som en skamplet i deres by, men de så også økonomisk på det. Et sådan byggeri ville skaffe arbejdspladser, både imens, under og efter opbyggelsen. Det blev Horsens som fik lov til at bygge Danmarks første tugthus, og byggerierne begyndte i år efter at byggeriet var blevet indviet, skulle det udvides, da de havde flere fanger, end der var plads til. I 1933 kom der er ny straffelov i Danmark, hvor begrebet fængsler blev introduceret. Dvs. at man gik væk fra de forældede udsagn som tugthuse og forbedringshuse. Der blev begyndt større ombygninger, som skulle opfylde kravene i den nye lovgivning. Cellerne i det gamle tugthus, nu kaldet statsfængslet i Horsens, blev udvidet og fik nu et vindue, der var hverken bad eller toilet i cellerne. Der kom et stort central køkken i kælderen, her lavede de mad til fangerne som blev bragt op til de forskellige afdelinger. Også de udendørs faciliteter er blevet ændret gennem tiden. Fra at have meget begrænset adgang til frisk luft, hvor man kun kunne gå gårdtur i gåsegang i små firkantede gårde omringet af højt plankeværk, til nu at kunne færdes frit i gårdhaverne, hvor der blev plantet buske og opsatte bænke. Op igennem 1960 erne skete der også markante ændringer, de indsattes fritidsfaciliteter blev forbedret de indsatte kunne nu spille bordtennis osv. altså være sociale sammen og have en samtale. Det var tidligere forhindret ifølge det Auburnske system. Senere kom der også telefoner i fængslerne, så de indsatte kunne ringe hjem. Fra 1973 blev det muligt at afsone i et åbent fængsel, efter en evaluering af den dømtes farlighed og tilpasningsevne kunne det dog ende med at den dømte kom i et lukket fængsel. Dette kunne også gøres hvis man mente, at den dømte havde en negativ indflydelse på sine medindsatte 8. Definitionen af fængslets formål står beskrevet på således: Straffen består alene i frihedsberøvelsen. Fangen er en borger i fængsel, der har adgang til at udøve sine almindelige rettigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke afskærer ham herfra. Det er Kriminalforsorgens mål, at indsatte skal leve et så normalt liv som muligt, mens frihedsberøvelsen gennemføres. Fængsel udstås i fællesskab. Der er ngsel 10

11 arbejdspligt, som kan opfyldes ved produktion, vedligeholdelse af bygninger, ved undervisning mv. Ved hjælp af denne definition kan man se hvad formålet med fængsel er. En fange, skal selvom han er frihedsberøvet, stadig have ret til at leve. Han skal stadig arbejde, og have ret til et privatliv. Formålet med pensionerne er at få udsluset den indsatte langsomt i samfundet igen. Man skal huske på at flere af de dømte kan have været frihedsberøvet i flere år, og så er det en stor omvæltning bare at blive kastet ud i samfundet. Det kræver en masse kræfter fra den indsatte at blive en normal borger igen. Derfor er pensionerne en fremragende måde at få de indsatte ind i samfundet igen. Altså at give dem en langsom udslusning. Det kan også være et problem for den kriminelle at komme ud til ingenting. Der er jo boliggaranti for den dømte efter endt afsoning, men dette fungerer ikke altid. Nogen gange ender den løsladte borger med at sove på en sofa hos vennerne eller på et herberg for hjemløse ikke just den bedste start på sit nye liv. Pensioner kan være et af de sidste skridt for den dømtes vej ud i samfundet. Det er her at de dømte oftest bliver udsluset i samfundet. De vælger selv om de vil afsone det sidste af deres straf på en pension. Her får de dømte deres selvstændighed tilbage, nogle har arbejde eller er under uddannelse imens de bor på pensionerne. Man skal dog huske at det er frivilligt at bo på der, men hvis man ikke ønsker at bo på pensionen mere, så skal man tilbage i fængsel og afsone det sidste af sin dom. Det er tilladt for begge køn at bo på pensionerne, i nogle tilfælde er det endda tilladt at have sine børn boende 9. Så for at opsummere på det hele, kan man se en masse fordele i udslusningen. De dømte kan langsomt begynde at vende tilbage til en dagligdag, alt imens at de får støtte af andre i samme situation og af personalet på de forskellige pensioner. Arresthuse, åbne og lukkede fængsler & pensioner I arresthuse sidder personer som politiet efterforsker. Disse arresthuse er ikke beregnet til at folk skal være der så længe. I lukkede fængsler er livet præget af mure, dørene er låst, og der er elektroniske alarmsystemer. Personalet kontrollere konstant de indsatte. Her er det ikke tilladt at medbringe elektroniske apparater af frygt for indsmugling, der kan dog lejes tv osv. i de lukkede fængsler. I de åbne fængsler er livet lidt lettere. De indsatte har større handlefrihed og flere valg i hverdagen. De er dog stadig indhegnet med låste porte. Det er tilladt at komme på udgang i disse fængsler. Her er det tilladt at medbringe sine egne ejendele f.eks. tv og bøger. Hvis reglerne i de åbne fængsler ikke overholdes kan den indsatte blive overført til et lukket fængsel. Pensionerne er institutioner, som er mere åbne end åbne fængsler. Pensionerne er især for indsatte, der er ved at være færdige med at afsone deres dom og skal vende tilbage til samfundet. De indsatte har som regel arbejde eller følger en uddannelse uden for pensionen og- svar.aspx 11

12 Strafudviklingen i Danmark Straf, i vid betydning den sanktion (den lidelse, det onde), som tilføjes den, der har forsyndet sig imod en norm, regel, ordre, et påbud eller ønske. Alment betegner straf ethvert ubehag, der påføres en person, som har begået en uret eller blot har udvist en uønsket adfærd 11. I de helt gamle tider var der ofte fejder mellem de forskellige klaner, det førte ofte til hævn (straf). Det gjorde de ofte ved at dræbe hinandens familiemedlemmer, et øje for et øje og en tand for en tand. Men hævnen kunne dog undgås ved forlig, dvs. at man aftalte et pengebeløb som man skulle betale til de forurettede. Det blev besluttet i løbet af tallet, at folk skulle klare problemerne på tinget i stedet for at begå selvtægt. Men først i tallet lykkedes det nogenlunde at få udryddet de private retshåndhævelser, fordi der kom et nyt straffesystem 12. Og dette medførte, at retshåndhævelsen blev et offentlig anlæggende. Under kongemagten var der ansat bødler, som sørgede for straf, det kunne være den ydmygende gabestok, afhugning af lemmer, brændemærkninger og offentlig halshugning. Kristendommen spillede også en stor rolle i middelalderen. Dem, som udøvede trolddom, blev straffet på bålet. Dette blev gjort fordi folkene troede, at hvis der ikke var konsekvenser for at udøve trolddom så ville Guds vrede ramme hele befolkningen. I tallet havde den danske krone behov for billig arbejdskraft, og der blev de indsatte i tugt- og børnehuset påtvunget arbejdet. Fredsløshedsstraffen som før blev anvendt kom til at betyde mindre i det danske samfund, i stedet kom landsforvisning til at spille en større rolle helt frem til slutningen af tallet. I løbet af tallet begynde oprettelsen af tugthuse, og i slutningen af århundrede begyndte tanken om forbedringshusarbejde for fanger, som der kunne forventes forbedret 13. Og i tallet begyndte den danske strafferet også at se lovgivningen som utidssvarende, det medførte at der blev ophævet en masse straffe. Det gjaldt brændemærkning, landsforvisning og bålstraf. Det var stadig tilladt at halshugge folk, men oftere og oftere blev disse folk benådet med livsvarigt fængsel i stedet for. Den sidste halshugning i Danmark fandt sted i Den danske dødsstraf blev ophævet i 1930, men blev genindført i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen. Når en forbrydelse i dag finder sted i Danmark bliver forbryderen anholdt, sigtet og varetægtsfængslet. Den kriminelle kommer for en domstol og bliver idømt en straf. Det kan f.eks. være dagbøder, som er den hyppigste strafform, den tiltalte kan også blive frihedsberøvet, eller idømt en behandlingsdom. Så man kan sige igennem de seneste århundreder er der sket i masse i det danske straffesystem. Straffene er blevet mere humane. Men frihedsstraffen er stadig kernen i det strafferetslige sanktionssystem. Dog er straffene i nogle tilfælde blevet erstattet med anbringelse i andre institutioner f.eks. på psykiatriske afdelinger hlight=straf

13 Formålet med straf Tilbage i middelalderen så man straf som værende en hævn, som senere udviklede sig til offentlig ydmygelse. Hvor man i dag ser straf som frihedsberøvelse. Man kan så diskutere om de kriminelle bliver straffet for deres egen skyld, eller for at blive forbedret. Sutherland og Cressey, to af de teoretikere vi senere inddrager i rapporten definerer 3 former for straf: straffende, forsvarende eller interventionistisk. (Sutherland, Cressey 1978; 657). Ifølge Sutherland og Cressey vil man ultimativt opnå disse ekstremtilstande. Den straffende form går ud på, at udføre smerte på den kriminelle. Hvilket både gør ham uvillig til at fortsat være kriminel, samtidigt med at afskrække ikke- kriminelle til at begå kriminalitet til at begynde med. Kriminalitet er forhindret når de kriminelle er så terroriseret, at de ændrer sig, og befolkningen er bange for at begå kriminalitet. Den forsvarende går ud på at holde de kriminelle ude af samfundet. I princippet har den forsvarende metode ingen interesse i at forebygge kriminalitet, eller undgå videre kriminalitet. Der vil ofte være linjer imellem disse to, som ikke er klart definitive. Såsom at skære hånden af en for at stjæle som gør ham i ringere stand til at stjæle igen, men har derved også en afstraffende effekt. Et andet eksempel er hvis nogle borgere, som har fået myrdet en i familien som derved kræver retfærdighed. Her gælder det gamle ordsprog, et øje for et øje stadig. På samme vis dødsstraf, som teknisk set forsvarer samfundet fra den kriminelle idet, at han ikke begår mere kriminalitet. Det har tænkeligt også en afskrækkende effekt. Kriminalitet bliver forhindret når en kriminel er dræbt eller låst inde og/eller når befolkningen låser deres værdigenstande og dem selv inde, således for at frustrere andre folk som vil begå kriminalitet. Den interventionistiskte fremgangsmåde er baseret på, at de straffende eller forsvarende metoder ikke er nok, og man må derfor se på omstændighederne, der skaber kriminelle til at begynde med. Selvom straf i sig selv har en uddannende effekt på ikke kriminelle (det ligger i samfundets normer at straf er en negativ konnotation), så skal man stadig skabe moral karakter i familie, skole, osv. Kriminalitet bliver forhindret når personlige og sociale forhold er ændret på sådanne vis, at kriminalitet ikke længere eksisterer og den økonomiske, politiske og sociale orden er modificeret, så det ikke længere skaber kriminelle. Præsentation af Pension Skejby Under dette afsnit vil vi komme ind på Pension Skejbys historie. Dette bliver gjort fordi læseren skal få indblik i den pension som vores projekt tager udgangspunkt i. Desuden kommer vi også ind på beboerne på pensionatet, da de både består af kriminelle og ikke kriminelle, også kaldet minus og plus beboere. Vi fortæller også om de unikke optagelseskrav som der forefindes på pensionen. Derudover bliver der fortalt om vores kontrolgruppe, som vi holder vores tal fra Pension Skejby oppe imod. Desuden har vi også nævnt de andre pensioner som hører under Kriminalforsorgen. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en rapport som er skrevet af Linda Kjær Minke, som er fra januar Pension Skejby er en af 8 pensioner, som ligger fordelt i Danmark. På Kriminalforsorgens pensioner bor især klienter under tilsyn og strafafsonere, der er udstationeret fra et statsfængsel. Opholdet på Kriminalforsorgens pensioner vil ofte være en del af udslusningen til samfundet i 13

14 den sidste del af en afsoning. Alle pensioner modtager såvel mænd som kvinder, og på fire af pensionerne kan beboerne under særlige omstændigheder medbringe børn. Det er frivilligt at være på en pension. Hvis man ikke ønsker at bo der, kan man vende tilbage til fængslet. 15 På Pension Skejby er der plads til 26 beboere, som bruger pensionen som en slags udslusning til samfundet. Pension Skejby skiller sig ud fra de andre pensioner, ved at beboergruppen består af kriminelle og ikke kriminelle, de såkaldte plus og minus- beboere som vi vil komme nærmere ind på senere. Pension Skejby har 3 overordnede formål for beboerne: at modarbejde kriminalitet at modvirke samfundets udstødning af mennesker at skabe grundlag for kulturel og personlig udvikling 16 Skejbys historie Denne institution blev indviet i 1969 under navnet Ungdomspension Skejby. Den blev oprettet under Dansk Forsorgsselskab, som senere blev lagt sammen med Dansk Fængselsvæsen. I dag går det under navnet Kriminalforsorgen. Denne pension var oprindelig tænkt som behandlingscenter for narkomaner, hvor alt skulle foregå med struktur. Det vil sige morgenvækning, faste spise og mødetider. Beboerne skulle dengang ikke stå til ansvar for rengøring og spisning, alt dette blev ordnet af personalet på Ungdomspension Skejby. Allerede i starten af dette projekt var denne pension anderledes end de andre, da beboerne, igennem beboermøder, havde indflydelse på regelsættet omkring adfærd og samvær. I 1973 fik beboere indflydelse på og ansvar for madlavning og indkøb efter pres fra både medarbejdere og beboere mod kriminalforsorgen. I 1973 blev det samtidig tilladt at lade minus- beboere flytte ind på Pension Skejby. Inspirationen til den udtynding kom fra militærpsykologen Bent Rieneck. Han havde i en undersøgelse af danske værnepligtige dokumenteret, at positiv påvirkning/normoptagelse af eksempelvis kriminelle, var bedre i en kammeratskabsgruppe, end i en gruppe, der kun var udsat for et "systems" påvirkning gennem de ansatte. I denne periode ændrede Ungdomspension Skejby navn til Pension Skejby pga. den større aldersspredning der nu var. Denne ændring af beboersammensætningen har holdt igennem 3 årtier, og er en af grundpillerne i pensionens pædagogik. Der er dog sket ændringer igennem al den tid. Udviklingsprocessen fortsætter og Pension Skejby bliver - som andre levende organismer - ikke færdig. 17 Som tidligere nævnt består beboergruppen på Pension Skejby af plus og minus- personer. Denne definition bruges af personalet på Pension Skejby. Vi vil nu karakterisere hvad de forskellige beboere står for

15 Plus- beboer En plus- beboer er den kriminelle part af beboerne. Disse beboere er en heterogen gruppe, både aldersmæssigt, socialt og i forhold til hvad de er dømt for. De personer, der indgår analytisk i det kvantitativt materiale, består af 21 personer, hvor den yngste er 18 år og den ældste 47 år. Gennemsnitsalderen er på 30 år. Tre er kvinder, og 18 er mænd. Beskæftigelsesmæssigt er der tale om såvel selvstændige, akademikere, håndværkere, ufaglærte, ledige og studerende (Minke 2006; 37). Vi har valgt at tage nogle udtalelser med fra nogle plusbeboere, han giver et klart billede på hvordan dette pensionat påvirker ham. "At være tilflytter til Pension Skejby, som plusbeboer, må betegnes som en kæmpe omvæltning, efter 6 år i Nyborg Statsfængsel. "Man behøver ikke længere være mistænksom, fordi ens medbeboere er venlige eller hjælpsom, der er nemlig ingen bagtanke med det. Alle betingelserne, som er nødvendige for at overleve i fængsel, kan du roligt lade ligge inde bag murene og indstille dig på at tænke mere samfundsmindet - kort sagt; Lad armene falde ind til kroppen igen" 18 Minus- beboer En minus- beboer er den ikke kriminelle part. De er ikke dømte, og deres straffeattest er ren. Også disse beboere er fra forskellige samfundslag, nogle er nyuddannede akademikere, andre er håndværkere og studerende mv.. Minusbeboerne fordeler sig aldersmæssigt mellem 19 og 28 år og med en gennemsnitsalder på 24 år. Beskæftigelsesmæssigt er der tale om en nyuddannet akademiker, en social- og sundhedsassistent, en håndværker, fire uddannelsessøgende og to arbejdsledige, som afventer studieoptag (Minke 2006; 55). Også her har vi valgt at tage nogle udtalelser fra minus- beboere med. "Pension Skejby er på én gang et hjem for mig, et sted hvor mange mennesker kommer for at afsone og arbejdsplads for en gruppe medarbejdere. Inden jeg flyttede ind, spekulerede jeg på, om de tre ting kunne ku forenes, så jeg ville blive glad for at bo her. Nu hvor jeg er her, kan jeg sige, at de kan forenes. "Jeg har oplevet det som ret overvældende at flytte ind til så mange nye mennesker - fordi vi ikke kun bor under samme tag, men også skulle fungere praktisk og socialt sammen. Det har hjulpet mig, at huset er delt ind i mindre grupper, så jeg har lært at kende min egen gruppes medlemmer først. "Det at være "minusser" har nogle gange bragt mig i et "tomrum" her i huset; fordi det først og fremmest er et sted hvor folk afsoner dom - det gør jeg ikke, jeg bor her. Så selvom jeg er en del af huset, så er det på nogle andre præmisser og med anden grund. "Det fine ved at flytte ind i huset har været folks interesse for at lære mig at kende som beboer

16 "Vi har de samme problemer som altid, når mennesker lever sammen, forskellige holdninger og grænser til både praktiske og menneskelige spørgsmål. Så den balancegang mellem at flytte sig selv og andre - og samtidig holde fast i, at vi er forskellige mennesker - det er ikke altid let!". 19 Fordelingen af plus og minus- beboer På Pension Skejby er der en ulige fordeling af plus og minus- beboerne. Der er optimalt set 60 % plus- beboere og 40 % minus- beboere. Det vil altså sige at der er flere plus- beboere på pensionen. Skejby- modellen forsøger at tilgodese ideen om udtynding af kriminelt belastede personer med ikke kriminelt belastede. Skejby- modellen følger dog ikke helt anbefalingerne for udtynding, idet udtyndingen dér er 40:60, hvilket betyder, at der er en noget større overvægt af de kriminelt belastede (Minke 2006; 19). Inde på selve pensionen er beboerne delt op i 4 grupper. Grupperne bliver blandet, så en gruppe ikke udelukkende består af kriminelle eller af ikke kriminelle beboere. Minimum et måltid om dagen skal indtages i gruppen. Dette bliver gjort for at styrke plusbeboerne, de opdager nye styrkesider, og det negative selvbillede de har af dem selv bliver brudt ned. De tilegner sig sociale færdigheder ved at være sammen med de ikke kriminelle beboere. Det er en betingelse at man deltager i gruppemøder med sin gruppe en gang om ugen, hvor der evt. diskuteres nye beboere, og andre aftaler som f.eks. familiebesøg. De enkelte beboere kan også fortælle, hvis der er sket noget nyt i deres liv, hvis de har kæresteproblemer, der har været dødsfald osv. Medarbejderne på Pension Skejby På Pension Skejby er der ansat en forstander, en viceforstander, en sekretær, en pedel, og 9 personer til at varetage døgnbemandingen på pensionen. Derudover er der ansat to døgnmedarbejdere i projektlignende stillinger, som knytter sig til pensionens udslusningsboliger. En døgnmedarbejder kan f.eks. være en fængselsbetjent, pædagog, eller en socialrådgiver. Optagelse på Pension Skejby For at blive optaget på Pension Skejby som plus beboere skal man igennem en optagelsesprocedure. Selve denne optagelse starter med en ansøgning gennem den straffedes kontaktperson, deres tilsynsførende, eller ved personlig henvendelse. Derefter starter man med et besøg på pensionen, hvor man snakker med en medarbejder, og en af de andre beboere, dette bliver gjort for at man kan få et indtryk af pensionen, og for at se om det er noget for en. Derefter bliver man indkaldt til en samtale med den gruppe, som man ved optagelse vil tilhøre. Ved denne samtale deltager alle medlemmer af gruppen og den kontaktperson som der er tilknyttet dertil. Man skal derefter blive indstillet af gruppen til optagelse, så skal beboermødet godkende indstillingen, og hvis alt går vel kan man flytte ind, når der er plads på pensionen. Det er også i gruppens fulde ret at afvise en person som søger optagelse. For at blive optaget som minus- beboer skal man søge gennem en personlig henvendelse, eller ved at svare på en annonce i avisen. Der er ét krav, at man skal have en ren straffeattest. Nedenunder er der en kopi af en annonce som har været vist i avisen

17 Pension Skejbys annonce Mangler du et sted at bo? Spændende Bo- alternativ Pensionen i Skejby søger flere minusbeboere Pensionen i Skejby er en pension under kriminalforsorgen, hvor vi giver kriminalforsorgens klienter mulighed for at bo sammen med andre unge mennesker (minusbeboer), som ikke har en kriminel baggrund. Vi tilbyder: - Et spændende bosted, hvor der er store muligheder for personlig udvikling - Mulighed for kreative aktiviteter i et af vore mange værksteder (cykelværksted, foto og filmværksted, keramikværksted, læder og malerværksted, træværksted) samt et musikrum. - En overkommelig husleje på 950 kr. pr. måned Vi forventer: - At du ikke er tidligere straffet - At du er i gang med en uddannelse eller har et arbejde - At du er åben over for andre mennesker - At du er indstillet på, at der vil blive stillet krav til dig som person - At du aktivt ønsker at modarbejde kriminalitet via holdningspåvirkning - At du er interesseret i at indgå i et fællesskab omkring madlavning, indkøb og andre daglige gøremål. (Minke 2006; 55) Kontrolgruppen I den rapport som vi tager udgangspunkt i, er der nævnt nogle kontrolgrupper, som resultaterne bliver holdt op imod. Disse grupper er pensioner i Brøndbyhus, Engelsborg, Fanø og i Lyng. Disse er udvalgt på baggrund af arten af deres kriminalitet, og ud fra geografiske kriterier. De nævnte pensioner i kontrolgruppen er udvalgt, fordi de, ligesom Pension Skejby, først og fremmest modtager klienter ud fra geografiske kriterier. Desuden blev det inden afgrænsningen af kontrolgruppen, undersøgt, om personerne i eksperimental- og kontrolgruppen er sammenlignelige. Set med hensyn til arten af den kriminalitet, de er dømt for, og som ligger bag anbringelsen på pensionen. Det har vist sig at være tilfældet. (Minke 2006; 65) Antal personer, der er hentet oplysninger om, er i alt 3353 personer. I denne analyse tæller et ophold som en selvstændig observation. Denne kontrolgruppe er dog udtryk af det generelle. Rapporten ser kontrolgruppen som et udtryk for det generelle da det der er flest pensioner inden for Kriminalforsorgen der bruger den metode som kontrolgruppen gør brug af. Pension Skejby er blot en undtagelse. 17

18 Forskelle på Kriminalforsorgens pensioner Kriminalforsorgen har 8 pensioner fordelt rundt om i landet. Oftest vil det være den sidste tid af dommen den indsatte er på en pension. Pensionerne fungerer som udslusning til samfundet. 20 For at gøre det nemmere at bevare overblikket, deles pensionerne op, som i Linda Kjær Minkes rapport. 5 af de 8 pensioner indgår i rapporten, og dem vil der startes med, derefter følger de resterende 3 pensioner. Først præsenteres lighederne, og herefter gives en præsentation af hver enkelt pensions karakteristika. Fælles for alle pensionerne er at de alle modtager både mænd og kvinder. Aldersgrænsen ligger på 14 eller 15 år, og alle skal være i arbejde (udenfor eller på pensionen) eller under uddannelse. Som hovedregel optages indsatte dømt for alle former for kriminalitet, med undtagelse af bandemedlemmer og pædofilidømte. De ansatte på pensionerne er en blanding af pædagoger, fængselsfunktionærer og socialrådgivere. Der ligges på alle pensionerne stor vægt på at lave aktiviteter i fritiden. Der er forskellige kreative værksteder, og nogle pensioner har sejlbåd, kajak eller lignende som der arrangeres ture med. Alle pensionerne har minimum ét beboermøde om ugen, og minimum ét fælles måltid om dagen. Optagelseskravene er stort set de samme, kun Pension Skejby skiller sig en smule ud. Pension Brøndbyhus er beliggende i Brøndby Strand, og vælges ofte pga. den geografiske beliggenhed. Der er plads til 21 beboere, plus 2 i udslusningsboliger hvor der er lidt mere privatliv. På pensionens hjemmeside, under visioner for deres arbejde står der skrevet: Der bliver lagt vægt på at det kriminalforsogsfaglige arbejde udføres med fokus på pædagogiske overvejelser, herunder synliggørelse af teori og metode. 21 Pensionen er derudover med i et projekt kaldet Ungeprojektet, som er i samarbejde med pensionerne Engelsborg og Lysholmgård. Det er et specielt tilbud til unge mellem 15 og 17 år, som ikke er i gang med uddannelse eller anden beskæftigelse 22. Pension Engelsborg ligger i Lyngby, og består både af pension og familiehus. Der er plads til 25 beboere i enkeltværelser. I familiehuset er der 6 lejligheder med fælles køkken og bad, plus et par enkelt værelser. Familiehuset er unikt, i og med at det er det eneste sted i Danmark, hvor det er muligt at afsone sammen med sin familie. Beboerne kan tage samlever og børn med, og leve i hjemlige lejligheder. Personalet på stedet, lægger stor vægt på respekt for hvert enkelt menneske, samt helhed og rummelighed. Pensionen følger op på beboerne efter at de er flyttet derfra, de holder tæt kontakt med socialrådgiverne i beboerens kommune, plus at de besøger beboeren i dennes nye hjem 23. Pension Fanø er, som navnet antyder, placeret på Fanø og med plads til 15 beboere. Der arbejdes ud fra en positiv humanistisk tilgang, og med fokus på tryghed, kulturel og personlig udvikling, at tage ansvar og skabe tillid (denne hjemmeside er brugt gennem hele dette afsnit)

19 Pension Lyng ligger ca 20 km syd for Herning og har plads til 32 beboere. Både enlige og familier med børn. Lyng adskiller sig fra de andre pensioner, fordi de fleste af beboerne er beskæftiget på stedet. Det skyldes at pensionen driver et økologisk landbrug med 400 tdr. land, 130 malkekvæg, samt en mindre besætning af både får og frilandsgrise. Derudover er der arbejde i stedets hundepension, have/park og vedligeholdelse af maskinerne. På Lyng er der særligt fokus på at alle får en meningsfyldt og udviklende hverdag, der er overskuelig. Den enkeltes samlede funktion skal forbedres, herunder selvstændighed og ansvarlighed. Lyng tilbyder psykiatrisk og psykologisk behandling på stedet 25. Pension Skejby vil vi ikke gå i dybden med her, men blot nævne den største forskel. Skejby har plads til 16 dømte beboere, og 10 ikke- dømte, med ren straffeattest. De kriminelle lever altså side om side med ikke- kriminelle. Pension Skejby er det eneste sted i verden hvor kriminelle kan afsone deres straf, i selskab med ikke kriminelle 26. Når en ny beboer skal optages, er det gruppen der egenhændigt tager stilling til ansøgningen 27. De 3 resterende pensioner er meget forskellige, både fra de ovennævnte og fra hinanden. Der følger herunder en kort beskrivelse af hver enkelt. Pension Lysholmgård ligger i Hvidovre og har plads til 25 beboere. Der arbejdes ud fra det kognitive færdighedsprogram 28, og derudover tilbydes en masse andre kurser, deriblandt anger management. Grunden til Lysholmgård ikke er med i kontrolgruppen, er at denne institution er nyere end de andre. Der kan derfor ikke indsamles den samme mængde data, som ved de ældre pensioner 29. Pension Kastanienborg er også placeret i Hvidovre, og har plads til 20 beboere over 18 år. Dog er gennemsnitsalderen generelt højere end på de andre institutioner, og der er dermed muligt for en rolig afsoning. Kastanienborg er en meget alsidig pension, som modtager indsatte, der skal gå frigang, både de der har behov for et kort eller et længere udslusningsforløb. Der modtages også indsatte med behov for alternativ afsoning, psykisk og fysisk svage og indsatte der er i stabil behandling med metadon. Der er fokus på sund livsstil, tryghed og at Kastanienborg et stille og roligt sted 30. Kontraktpensionen Fyn ligger ikke langt fra Ringe på Fyn. Der er plads til 15 beboere, og mulighed for at medbringe børn. Pensionen er primært for stofmisbrugere, og man underskriver en kontrakt på at man holder sig fra euforiserende stoffer og kriminalitet. Der fokuseres på 3 ting: at beboeren kan komme til at leve et liv med struktur, indblik i adfærden hos beboeren, og udfordringspædagogik content/uploads/2010/03/retspolitisk- forenings- motivation- for- at- tildele- pension- skejby- og- hans- jc3b8rgen- tholstrup- kafkatten pdf Det kognitive færdighedsprogram går ud på at give deltagerne færdigheder til at tackle deres hverdagssituationer og problemer på en konstruktiv måde uden at gribe til kriminel adfærd Beboeren præsenteres for aktiviteter der kan give legale adrenalinkick

20 Undersøgelsesmetode 33 Vi benytter undersøgelsesmetoderne, fordi vi ønsker at give læseren et overblik over vores udvikling fra tese til analyse, som efterfølgende munder ud i en konklusion. Gruppen startede med en tese om, at Pension Skejby klarer sig bedre end andre pensioner i Danmark. Derudfra diskuterede vi os frem til en problemformulering, der, som tidligere nævnt, lyder; Hvad forårsager den forbedrede resocialiseringsrate på Pension Skejby i forhold til andre pensioner? Herefter har vi fundet frem til relevante teorier og empiri. Gruppen ønsker, at operationalisere teorierne så de kan gøres målbare og dermed anvendes til en analyse. Dette gøres ved, at forklare teorierne dybdegående og anvende de begreber, som forfatterne til teorierne gør brug af. Det er ikke hele teorien, der kan anvendes til, at forklare problemstillingen. Dog kan dele af teorierne forklare, hvorfor Pension Skejby anvender de metoder som de gør. Dette gøres igennem en analyse, hvor hver teori: Flemming Balvigs social kontrol, Edwin H. Sutherlands teori om differential association og Donald R. Cresseys videre udvikling af Edwin H. Sutherland s teori om differential association, vil forsøge at forklare de metoder, som Pension Skejby anvender. Helt konkret vil vi benytte Balvigs teori til at belyse forskellen mellem fængsel og pensioner, med en forklarende vinkel på, hvorfor pensioner er en logisk udvikling af resocialiseringsprocessen. Dette fungerer som en dybdegående introduktion til pensioners især Pension Skejbys rolle og omfang, og for at etablere resocialisering som begreb, samt forskellen mellem institution og individ, som er vigtigt for at forstå Sutherland og Cressey. Derefter benyttes den essentielle teori fra Sutherland og Cressey, i et forsøg på at etablere hvorfor Pension Skejby har sådan succes med at vende kriminelle gengangere væk fra deres ulovlige adfærd. Derudover forhåbentligt fremhæve hvilke aspekter de kan have overset, der kunne gøre dem endnu mere effektive. Altså en perspektivering af Pension Skejby i forhold til det ideal Sutherland og Cressey stiller op på godt og ondt. Der vil desuden blive gjort brug af den kvantitative metode i form af statistik, som kan belyse problemstillingen. Dette gøres for at vise, om der er en praktisk sammenhæng mellem teori og virkelighed. I gruppens empiri er der blevet lagt hovedvægt på rapporten Skejby- modellen af Linda Kjær Minke. Her får vi indtryk af Pension Skejby og af kontrolgruppen, som består af andre pensioner under Kriminalforsorgen. Dernæst vil der blive lavet en opsamling af teorien og empirien, som vil munde ud i en analyse. Ud fra resultaterne fra analysen, vil der forekomme en konklusion, hvor vi som gruppen vil få be- eller afkræftet vores tese. Valg af teori Da vi har undersøgt forskellige teorier, vil vi her begrunde vores valg, for de valgte teorier. 33 Bilag 1. Designfigur 20

21 Der er mange kriminologer og sociologer, som igennem tiden har forsøgt at belyse aspekter af det kriminelle system. Dette grunder naturligvis ofte i undren om, hvorfor der er kriminelle i et samfund. Det er et fælles problem, at hvor der er et samfund med regler, er der folk som går imod dette. Vi tager udgangspunkt i en dansk institution, men vi formoder at kriminelle verden over, har nogle fælles rødder der forårsager hoppet over skillelinjen mellem lovlydighed og kriminel adfærd. Dette tillader os dermed også at benytte teorier fra fagpersoner verden over; det giver et bredere perspektiv for emnet og ikke blot et snævert syn på netop vores problem, men det betyder naturligvis også at vi må sortere nogle teorier fra. Nogle af pionererne inden for kriminologi er Sutherland og Cressey, der sammen har udviklet teorier løbende i deres serie Principles of Criminology med intet mindre end 11 udgaver. De er igennem tiden blevet benyttet af mange andre teoretikere som Daniel Glaser, og deres grundarbejde indenfor feltet kan betragtes som kanon, hvis man vil skrive eller læse om kriminalitet. De har igennem tiden naturligvis også skulle gennemgå meget kritik fra blandt andet Ronald Akers, som de løbende forsvarer og fremhæver i deres talrige udgaver af Principles of Criminology. Principles of Criminology beskæftiger sig med alt lige fra starten på den enkelte kriminelles skridt ind i den kriminelle verden, beskrivelse af kriminelle, fængselslivet, efter fængsel og alt ind imellem. Hvorved det ikke er interessant for os at spænde så vidt, må vi tage udgangspunkt i, hvad de siger om netop vores interessepunkt. Sutherland lavede originalt sin teori, før Cressey s involvering (Første udgave af Principles of criminology fra 1939), der banalt nok siger, at kriminel adfærd læres gennem interaktion mellem andre kriminelle (Sutherland, Cressey 1978; 89). Selvom dette lyder ekstremt ligetil, må man dog huske dette, når man vil se på resocialisering, hvor dette bliver relevant netop fordi, hvis kriminel adfærd læres i samvær af andre kriminelle, hvordan lærer man så lovlydig adfærd? Et svar på dette ville jo netop være at lære lovlydig adfærd i interaktion med lovlydige. Dette er idéen, som ligger til grunde for Pension Skejbys usædvanlige opbygning. Det burde virke som en logisk deduktion af teorien, men umiddelbart har ingen andre formået at ville bygge det op på samme måde (som Pension Skejby), muligvis af frygt for andre komplikationer. Men ifølge Sutherland vil kriminelle omgivet af kriminelle, netop som det er i fængsel, være en selvforstærkende proces, som giver stor sandsynlighed for recidiv. Dette er også kendt som prisonisering, der omhandler, hvordan kriminelle i fængsel kun har kriminalitet til fælles med andre indsatte og det bliver til emnet i samtaler. Der er imidlertid ikke så mange aspekter til konstateringen, at kriminalitet læres i interaktion med andre kriminelle, og vi må derfor dykke lidt dybere. Dette er hvor Cressey kommer ind, ud fra Sutherlands originale teori, opsætter han et regelsæt for hvordan man bedst kan resocialisere en kriminel (Cressey 1955). Dette passer perfekt på vores emne, og giver os mulighed for at se, hvilke af kriterierne er opfyldt og hvilke ikke er. De enkelte punkter er opstillet i analysen, men punkterne kulminerer i, at man ikke må skubbe resocialiseringen nedover dem med løftet pegefinger fra statens side med et pædagogisk Det må du ikke, men derimod skal det ske naturligt i en gruppe, men institutionens rammer for gruppen skal stadigt have resocialisering som formål. Vi vil også gerne have et mere lokalt aspekt, og der må Balvig siges at være den mest interessante for vores vinkling. Han beskriver formel og uformel social kontrol. Disse omhandler 2 instanser, den uformelle hvor en person bliver dømt på godt og ondt af folk omkring ham eller hende. Det formelle er derimod i form af autoritet som går ind og fortæller hvad man skal og ikke skal. Det er utroligt vigtigt for os at fastlægge disse to, for at kunne forstå forskellen mellem disse. Det er essentielt i at kunne benytte Sutherland og Cresseys 21

STRAF DEBATRUM: STRAF

STRAF DEBATRUM: STRAF STRAF Hvad gør man i et moderne retssamfund, når en af borgerne forbryder sig mod de demokratisk vedtagne love? Skal lovovertrædere straffes og på hvilken måde? Hvis man straffer, hvad er så formålet?

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv KiF Aalborg www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgens formål og hovedopgave Formål: at medvirke til at begrænse kriminalitet Hovedopgave: Fuldbyrde

Læs mere

Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger

Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)

Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen) BEK nr 431 af 09/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 6. december 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0032 Senere ændringer til

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes:

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes: Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 393 Offentligt BEK nr 505 af 17/06/2005 Bekendtgørelse om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

KVINDER OG MÆND I FÆNGSEL

KVINDER OG MÆND I FÆNGSEL FANGER Hvem sidder i de danske fængsler? Mønsteret fra 1800-tallet og frem til i dag tegner stort set det samme billede. Fangerne er næsten udelukkende unge mænd, der typisk kommer fra de lavere sociale

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Kan man synge sig ud af kriminalitet?

Kan man synge sig ud af kriminalitet? Kan man synge sig ud af kriminalitet? Film- og debat-arrangement om Fangekoret fra Vridsløselille og den musikalske og anden resocialisering. Onsdag d. 29. februar kl. 19-22.00 i Park Bio København. Arrangeret

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Prøveløsladelse eller internering

Prøveløsladelse eller internering KRONIKEN I POLITIKEN/ Onsdag den 6. marts 1991 Prøveløsladelse eller internering Af Hans Jørgen Engbo PRØVELØSLADELSE er et emne, der atter er kommet under offentlig debat. Det er ikke mere end tre-fire

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Fodlænkeafsonere gennemfører deres uddannelse

Fodlænkeafsonere gennemfører deres uddannelse Nyt fra December 2015 Fodlænkeafsonere gennemfører deres uddannelse Undgå fængsel, afson med fodlænke og fuldfør din uddannelse. Sådan kunne det simple budskab være til unge under uddannelse, som får tilbud

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Bachelorprojekt opgave.

Bachelorprojekt opgave. Bachelorprojekt opgave. Indsatte inklusion i samfundet. Studerende: Kersti Møldrup Pedersen Studienummer: 145425 Skole: PGE10F, VIA University College Pædagoguddannelsen, Campus Horsens Vejleder: Marlene

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Velkommen til Kærsangervej 252 Et 108 botilbud i Viborg kommune

Velkommen til Kærsangervej 252 Et 108 botilbud i Viborg kommune Velkommen til Kærsangervej 252 Et 108 botilbud i Viborg kommune Hvad kan vi tilbyde dig? Vi er et kommunalt 108 tilbud i Viborg kommune. Vi er en bred sammensat personalegruppe bestående af både pædagogisk

Læs mere

Effektevalueringer af ungdomssanktionen

Effektevalueringer af ungdomssanktionen Effektevalueringer af ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2014 Disposition Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevalueringer Hvordan måler man

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 229 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. april 2010 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Astrid Krag (SF) og Ole Sohn (SF) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

børnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø.

børnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø. 1 Evaluering af de pædagogiske læreplaner: BØRNEHUSET GALAKSEN 1) landvindinger børnehuset galaksen har foretaget, i processen med implementering af de pædagogiske læreplaner: - Vi oplever, at vi som personalegruppe

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Resultater Dette afsnit består af spørgsmålene og svarene fra de fire interviews i stikordsform

Resultater Dette afsnit består af spørgsmålene og svarene fra de fire interviews i stikordsform Indledning Det digitale biblioteksfremstød på Arla Foods i Kruså, henvender sig hovedsagligt til de ca. 136 ufaglærte, med henblik på at informere borgere der normalt ikke bruger biblioteket om de digitale

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen 11.03.2014 Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevaluering 2009 Disposition Design, resultater og fortolkning Effektevaluering

Læs mere