Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje
|
|
- Philippa Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg. Der bliver flere ældre med behov for omsorg og pleje, samtidig med at arbejdsstyrken mindskes. Vi står også over for nye generationer af ældre, der vil leve længere, være mere aktive og sidst men ikke mindst have et højt ønske om at leve et liv længst muligt uden afhængighed af personlig assistance. Derfor vil vi som samfund møde et stadig stigende krav om, at også de ældre får stillet tidssvarende teknologiske muligheder til rådighed vi har derfor spurgt ind til, hvordan danskerne forholder sig til teknologiske hjælpemidler. Hele 44 % af de adspurgte mener, at den nuværende hjælp enten i meget høj grad eller i høj grad lever op til de ældres behov. Men samtidig er 42 % i høj eller meget høj grad bekymrede for, om de i fremtiden vil kunne få tilstrækkelig pleje og praktisk bistand, hvis de på et tidspunkt skulle få brug for det. Hele 71 % ser nye teknologiske løsninger og intelligente hjælpemidler som et initiativ, der skal prioriteres. 91 % finder, at nye teknologier er spændende, og at de ønsker at afprøve en bred vifte af hjælpemidler. Kun 6 % føler sig overvejende utrygge ved ny teknologi. Dog er 42 % bekymrede for overvågning og registrering af personlige data, selv hvor der er strenge restriktioner på, hvem der må have adgang til disse data. En afklaring af de juridiske og etiske problemstillinger er derfor nødvendig. Anbefalinger På baggrund af analysens konklusioner anbefaler IDA følgende: At der oprettes et nationalt videnscenter for velfærdsteknologi med ansvar for erfaringsopsamling og distribution af viden om best practice. At der oprettes et Living Lab - et dansk velfærdsteknisk testhus, der kan afprøve relevante teknologier. At der sker en afdækning af de vigtigste juridiske og etiske udfordringer ved øget brug af velfærdsteknologi. At alle offentligt støttede projekter vurderes i forhold til etiske og juridiske problemstillinger. Side 1
2 Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Kontekst Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg. Der bliver flere ældre med behov for omsorg og pleje, samtidig med at arbejdsstyrken mindskes. FOA vurderer, at der i 2015 vil være behov for yderligere medarbejdere i den danske ældresektor. Med fremskrivning i antallet af ældre vil dette tal i 2020 være medarbejdere. Ældresektoren er i forvejen kendetegnet ved en alderssammensætning, hvor 1/3 af de ansatte vil gå på pension eller efterløn inden for 10 år. På europæisk plan er udfordringen den samme. I dag er der fire erhvervsaktive for hver pensionist i Europa, i 2025 vil der være tre og i 2050 to for hver pensionist. Eller sagt med andre ord vil der ske en halvering af den arbejdsstyrke, der skal forsørge Europa i Samtidig står vi over for nye generationer af ældre, der allerede i dag og endnu mere på længere sigt vil stille krav til velfærdsydelserne. De ældre vil leve længere, være mere aktive og sidst men ikke mindst have et højt ønske om at leve et liv længst muligt uden afhængighed af personlig assistance. Derfor vil vi som samfund møde et stadigt stigende krav om, at også de ældre får stillet tidssvarende teknologiske muligheder til rådighed og det mener vi i Ingeniørforeningen, der er både livskvalitet og god samfundsøkonomi i. Den teknologiske udvikling er i øjeblikket med stor hast på vej ind i et nyt paradigme, hvor pc en, som vi kender den i dag, langsomt er ved at forandre sig og flytte ind i intelligente huse, i vores omgivelser, i vores tøj og måske snart i kroppen i mindre enheder helt ned i nano-størrelse. De muligheder, teknologien åbner, kan bruges til at understøtte vores velfærd på langt sigt. Men er danskerne interesseret i at åbne deres huse for de teknologier, vi med ét ord betegner velfærdsteknologier? KL og IDA har defineret velfærdsteknologi som: brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Fra Debatoplæg om teknologi i velfærden, marts Side 2
3 IDA foreslog i marts 2008, at der skal laves analyser af nuværende og fremtidige borgeres holdninger til brugen af velfærdsteknologi. Analyse Tilfredshed med praktisk hjælp og pleje her og nu 68 % af de adspurgte har pårørende, som får regelmæssig hjælp til pleje og praktisk bistand eksempelvis hjemmehjælp og sygepleje. Det er glædeligt at konstatere, at når denne gruppe med kendskab til området bliver spurgt til, om den pleje og praktiske hjælp, deres pårørende får, er tilstrækkelig, mener de i overvejende grad, at hjælpen er tilfredsstillende. Hele 44 % mener, at hjælpen enten i meget høj grad eller i høj grad lever op til de pårørendes behov. Kun 14 % mener, at den pleje og praktiske bistand, deres pårørende får, er direkte ringe eller slet ikke lever op til den pårørendes behov. Tilfredshed med pleje til pårørende I hvilken grad oplever du, at den pleje og praktiske bistand, som de pårørende får, er tilfredsstillende i forhold til din/dine pårørendes behov? Antal Procent I meget høj grad 15 I høj grad % I nogen grad % I ringe grad 36 12% Slet ikke 5 2% I alt % Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til personer, som har pårørende, der modtager pleje. Manglende tiltro til fremtidens velfærd Dog er der ikke stor tiltro til, at vi som samfund i fremtiden kan levere den pleje og praktiske bistand, borgerne har brug for. Blandt de adspurgte er der 42 %, der i høj eller meget høj grad er bekymrede for, om de kan få tilstrækkelig pleje og praktisk bistand, hvis de på et tidspunkt skulle få brug for det. 43 % er i nogen grad bekymrede for, om de kan få tilstrækkelig pleje og praktisk bistand, hvis de på et tidspunkt skulle få brug for det. Kun 2 % er slet ikke bekymrede for samfundets evne til på sigt at levere pleje og praktisk bistand. Befolkningen er altså bevidst om den udfordring, vi står overfor med hensyn til rekruttering og fastholdelse af personale i plejesektoren samt en aldrende befolkning jf. indledning. 84 % af de adspurgte er enige i, at fremtiden vil byde på mangel på personale, der kan levere pleje og praktisk bistand til fremtidens ældre, og 92% mener, at der bør gøres noget særligt for at skaffe flere ressourcer i form af arbejdskraft og penge til ældre- og plejesektoren. Side 3
4 Danskerne ser velfærdsteknologi som løsning Stillet over for en række forslag til, hvad der kan skaffe flere ressourcer til ældre- og plejesektoren, ser hele 71 % nye teknologiske løsninger og intelligente hjælpemidler som et initiativ, der skal prioriteres. Adspurgt om de synes, at nye teknologier er spændende, og om de ønsker at afprøve en bred vifte af hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere, svarede 91 %, at de var meget enige eller overvejende enige. Kun 6 % følte sig overvejende utrygge ved ny teknologi. Holdning til afprøvning af ny teknologi 61% 30% 3% 1% Meget enig Overvejende enig Neutral Overvejende enig Meget enig "Jeg synes at nye teknologier er spændende og jeg ønsker at afprøve en bred vifte af hjælpemidler, der kan gøre min hverdag lettere." "Jeg kan godt være utryg ved elektroniske hjælpemidler. Jeg er ofte bange for at trykke på noget forkert, specielt når det drejer sig om mit helbred." Den positive attitude over for velfærdsteknologier bliver endnu mere markant, når man spørger ind til holdningen til specifikke velfærdsteknologiske muligheder. Øget mobilitet gennem velfærdsteknologi Vi har spurgt til, om danskerne er indstillet på at benytte stok, rollator eller rullestol med indbygget udstyr, der kan guide den enkelte rundt og samtidig vise andre, hvor de fysisk befinder sig. Teknologisk set taler vi her om indbyggede GPS er. Svaret tilbage er et rungende ja fra 94 % af respondenterne. Hele 53 % er meget positive og 41 % er overvejende positive. Resultaterne er gengivet i nedenstående figur, som også viser svar på yderligere to spørgsmål om holdninger til velfærdsteknologi. Udstyr til overvågning af helbredet hjemme Vi har nemlig også spurgt danskerne, om de i tilfælde af sygdom eller svækket helbred vil have udstyr i deres hjem, der kan overvåge sygdommen og sende oplysninger til hospitalet eller relevant plejepersonale. Teknologisk set kan det fx være udstyr, der løbende måler blodtryk, hjerterytme/puls etc. Denne type udstyr kan allerede i dag integreres i fx ure, bluser etc. Side 4
5 Også her er danskerne utroligt positive. I alt 91 % er enten meget positive eller overvejende positive. Robotter til det praktiske Med hensyn til brug af støvsuger- og vaskerobotter til løsning af dele af plejesektorens rengøringsopgaver er respondenterne en anelse mere tilbageholdende, men stadig i meget høj grad positive. 31 % er meget positive, mens 43 % er overvejende positive. Årsagen til dette kendes ikke, men en forklaring kunne være, at der samtidig med denne undersøgelse var en del negativ medieomtale af netop støvsugerrobotter som værende ikke effektive. Holdning til velfærdsteknologi I tilfælde af sygdom/svækket helbred hvad er så din holdning til at have udstyr i dit hjem (fx et lille ur, der måler dit blodtryk, hjerterytme/puls, blodprøver el. lign.), som kan overvåge sygdommen og sende oplysninger til sygehus/plejepersonale? 90% Hvad er din holdning til, at fx støvsuger-/vaskerobotter, fremover løser dele af plejesektorens rengøringsopgaver? 13% 12% 7 Hvis din mobilitet begrænses af din mentale formåen (fx ved lettere demens), hvad er da din holdning til at benytte hjælpemidler, såsom en stok, rollator eller rullestol med udstyr der kan guide dig rundt og vise andre, hvor du fysisk befinder dig? 1% 94% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Overvejende/ meget negativ Neutral Meget/overvejende positiv Overvågning Både brug af GPS og visse typer af helbredsmonitorering vil betyde en omfattende overvågning af og opsamling af data om den enkelte borger. Det rejser en række etiske og juridiske problemstillinger omkring den enkeltes patientsikkerhed set i forhold til den enkeltes retssikkerhed (retten til privatliv). Især vil brug af GPS guidning og sporing betyde opsamling af omfattende viden om den enkeltes færden og lokalisering. I det omfang udstyr til helbredsmonitorering er indbygget i plastre, tøj, ure, halskæder m.m. der bæres på borgerens krop hele tiden, vil man også her se en omfattende overvågning og indsamling af data. Hvor problematisk denne overvågning og registrering af personlige data vil være, afhænger dog af, hvem dataene sendes til og hvordan de bruges og opbevares. Vi har derfor spurgt danskerne, om de er betænkelige ved en sådan opsamling af data, hvis det sikres, at det kun er borgeren selv, relevant personale eller udvalgte pårørende, som har adgang til disse oplysninger. 58 % har ringe eller slet ingen betænkeligheder ved en sådan overvågning. 26 % har nogen betænkeligheder, 11 % har en høj grad af betænkelighed og 5 % en meget høj grad af betænkelighed. Side 5
6 Overvågning og registrering af personlige data Flere af de nye teknologier er baseret på overvågning og registrering af personlige data om helbred og fysisk aktivitet (fx blodtryk og fysisk bevægelse). Antal Procent I meget høj grad 48 I høj grad % I nogen grad % Under forudsætning af, at det kun er dig selv, relevant personale eller udvalgte pårørende, I ringe grad % som har adgang til disse oplysninger, i hvilken Slet ikke % grad er du da betænkelig ved, at sådanne personlige data overvåges? I alt % Vi har også spurgt specifikt til opsætning af sensorer i hjemmet til monitorering af den enkeltes fysiske færden. Vi bad respondenterne svare på, om de i en situation, hvor deres fysiske formåen er svækket, vil have installeret sensorer, fordi de mener, at det vil gøre det hurtigere at få hjælp fra familie eller relevante personer, hvis de får brug for det, eller om de ikke vil have installeret sensorer, fordi de mener, at hjemmet er deres private rum, hvor de ikke ønsker, at fremmede kan overvåge dem. 66 % var overvejende eller meget enige i, at de ønsker sensorer installeret med henblik på at kunne få hurtig hjælp fra personale eller pårørende. 24 % ser deres hjem som deres private rum, hvor overvågning er frabedt. 10 % forholdt sig neutralt til spørgsmålet. Svarene understreger vigtigheden af, at overvågning og opsamling af data sker på en sikker og forsvarlig måde. Det stiller store krav til, hvordan vi transmitterer og behandler data. Begrænset tiltro til politikere Der er erfaringer med, at plejepersonalet kan spare tid ved at anvende nye teknologiske løsninger og intelligente hjælpemidler i forbindelse med pleje og praktisk hjælp. Den sparede tid Der er erfaringer med, at plejepersonale kan spare tid ved at anvende nye teknologiske løsninger og intelligente hjælpemidler i forbindelse med pleje og praktisk bistand. I hvilken grad tror du, at den tid personalet kan spare vha. moderne teknologi, i stedet vil blive brugt til at give den enkelte borger mere personlig kontakt og nærvær? Antal Procent I meget høj grad 38 4% I høj grad % I nogen grad % I ringe grad % Slet ikke 76 8% I alt % Side 6
7 Vi har tidligere foreslået, at alle de ressourcer, der frigives med velfærdsteknologi, bliver i sektoren, og at personalets frigjorte tid bruges til at højne kvalitet i pleje og praktisk hjælp. Når man spørger danskerne, har de dog ikke meget tiltro til, at besparelser kommer til at gå ubeskåret til bedre kvalitet. Således tilkendegiver 45 % af befolkningen, at de kun i ringe grad eller slet ikke tror, at den tid personalet kan spare, i stedet vil blive brugt til at give den enkelte borger mere personlig kontakt og nærvær. Konklusion og anbefalinger Ingeniørforeningen konkluderer, at vi står over for en stor velfærdsmæssig udfordring, når det gælder fremtidig ældrepleje. Behovet for arbejdskraft vil ifølge FOA allerede i 2015 stige med yderligere medarbejdere og i 2020 med medarbejdere i den danske ældresektor, samtidig med at arbejdsstyrken mindskes. Undervisningen viser da også, at der i befolkningen er en stor mangel på tiltro til, at vi i fremtiden vil kunne få den pleje og praktiske hjælp, vi har brug for. Dette scenarie peger på, at det er nødvendigt, at vi fokuserer på udvikling af teknologiske løsninger til at sikre velfærden. Og hele 71 % af de adspurgte i undersøgelsen peger da også på, at nye teknologiske løsninger og intelligente hjælpemidler er et initiativ, der skal prioriteres. Det står med analysen også klart, at det ikke er borgerne, der vil blive stopklodsen for en sådan udvikling. Hele 91 % er meget eller overvejende positive over for teknisk udstyr i hjemmet, der kan overvåge sygdomme og sende informationer til hospitaler eller plejepersonale. Det er altså ikke teknologiforskrækkelse, der præger den danske befolkning. Ingeniørforeningen anbefaler derfor, at der satses stærkt på udvikling af velfærdsteknologiske hjælpemidler, men også at forskningen og indsatsen på området koordineres og erfaringer opsamles for at undgå spild af ressourcer. Dog er ikke mindre end 42 % betænkelige ved overvågning og den opsamling af personlige data, som nogle af disse teknologier medfører, også selvom det er strikt begrænset, hvem der måtte have adgang til disse oplysninger. En etisk og juridisk afklaring på området er derfor nødvendig. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning. Dataindsamlingen er gennemført af Capacent Epinion for Ingeniørforeningen. Data er indsamlet i perioden juni Der er indsamlet i alt besvarelser. For yderligere information kontakt: konsulent Grit Munk, eller journalist Ole Haun Side 7
Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse
- rapport om velfærdsteknologi i anvendelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 1.1. Metode Side 3 2. Velfærdsteknologi Side 4 2.1. Robotstøvsugere Side 4 3. Bedre udnyttelse af ressourcerne Side
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereVelfærdsteknologi på ældreområdet
Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt
Læs mereDebatoplæg om teknologi i velfærden
Debatoplæg om teknologi i velfærden Velfærd under forandring Teknologi er blevet en integreret del af de fleste danskeres hverdag. Vi surfer på nettet, tager billeder med mobilen, sender sms er og har
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereVelfærdsteknologi i Danmark. - muligheder og udfordringer. v/ Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent
Velfærdsteknologi i Danmark - muligheder og udfordringer v/ Maj Vingum Jensen, seniorkonsulent Ældre Sagens aktiviteter Søndagscafé Dans Gymnastik/motion/gåture Bowling/kegler/billard Sangkor Bræt- og
Læs mereHoldninger til nye teknologiske hjælpemidler
Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport Oktober 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2 Baggrund,
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere
Læs mereHoldninger til nye teknologiske hjælpemidler
Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport September 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2
Læs mereKommunikation og kompetenceudvikling hvad har det med velfærdsteknologi og arbejdsmiljø at gøre?
Kommunikation og kompetenceudvikling hvad har det med velfærdsteknologi og arbejdsmiljø at gøre? 28. nov. 2013. Oplæg Carenet ved Chris Nørregaard, udviklingskonsulent Konteksten og Giraffen Med udgangspunkt
Læs mereTilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016
Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk
Læs mereVelfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning
Velfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS 170817 Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning Den brændende platform Den demografiske udvikling: Prognosen viser, at
Læs mereVelfærdsteknologipolitik
Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.
Læs mereOPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE
DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS
Læs mereVelfærdsTeknologiVurdering
VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering
Læs mereOmsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren
Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet
Læs mereDanskerne vil ha velfærdsteknologi
Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan
Læs mereTilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2017
Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk
Læs mereÆldrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi
Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.
Læs mereDet siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker)
FOA Kampagne og Analyse April 2013 Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA har i perioden 22. marts - 8. april
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN SUNDHED & OMSORG AARHUS KOMMUNE PRAKTISK HJÆLP, PERSONLIG PLEJE OG MAD Januar 2015 I samarbejde med: INDHOLD 1. TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN 3 2. TILFREDSHEDEN BLANDT
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv
ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt
Læs mereForslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet
Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse
Læs mereVelfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden
Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 BENCHMARK-RAPPORT AARHUS KOMMUNE OFFENTLIG OG PRIVAT LEVERANDØR Rapportens opbygning Denne rapport dækker resultaterne for offentlige og private leverandører af hjemmehjælp
Læs mereVelfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne?
Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne? Lone Gaedt Teknologisk Institut Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi Pædagogisk
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereDanskernes holdning til digital velfærd. September 2013
Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne
Læs mereAktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :
Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om arbejdstid
FOA Kampagne og Analyse 7. september 2011 Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA har i perioden 2. september til 5. september 2011 gennemført en undersøgelse om FOA-medlemmernes holdninger til arbejdstid.
Læs mereHar borgeren ret til velfærdsteknologi?
Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt
Læs mereÆldre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig
Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE NAT OMRÅDE HASLE-ÅBYHØJ Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på teamniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og
Læs mereHvad er velfærdsteknologi? Eksempler og overvejelser
Hvad er velfærdsteknologi? Eksempler og overvejelser Distrikt 4 26.6.019 Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi? Begrebet tog for alvor fart, efter det socialdemokratiske folketingsmedlem Sophie
Læs mereStrategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune
Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Baggrund: Det danske samfund er et samfund, hvor befolkningen bliver ældre, samtidig med at der opleves øgede krav om livskvalitet
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereDEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle
Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle indsats for demente Tirsdag den 29. maj 2018 Kl. 10 14 på Esbjerg Kommunes
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereIshøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune
Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i
Læs mere2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet
2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mereMåling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Læs mereVelfærdsteknologi er bedre end sit rygte
Velfærdsteknologi er bedre end sit rygte Velfærdsteknologi på det sociale område bidrager til effektive velfærdsydelser af høj kvalitet og understøtter borgerens evne til at klare sig selv i hverdagen.
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i
Læs mereVelfærdsteknologi. 20. december 2017
20. december 2017 Velfærdsteknologi Flertallet af FOAs medlemmer i hjemmeplejen, på plejehjem/plejecentre og på aktivitetscentre er positivt indstillet over for de fleste typer velfærdsteknologi. Et stort
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE OMRÅDE VEJLBY- Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på områdeniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og personlige
Læs mereDigital kontakt til det offentlige
Digital kontakt til det offentlige Februar 2018 Indledning I processen med at modernisere den offentlige sektor er digitaliseringen blevet et vigtigt værktøj. Dette muliggør et bedre samspil mellem borgerne
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereUndersøgelse om konkurrenceudsættelse
Sagsnr. 17-212 Ref. LSH/EDO Den 3.februar 2017 Undersøgelse om konkurrenceudsættelse Undersøgelsen er gennemført af Epinion for LO blandt 2.559 respondenter, der udgør et repræsentativt udsnit af hele
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE GRØN GRUPPE Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på teamniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og personlige pleje
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereHvorfor er velfærdsteknologi nødvendig
Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereHolbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov
Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE ÅRHUS PRIVATE HJEMMEHJÆLP Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet for en privat leverandør af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske
Læs mereVelfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv
Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Workshop, DKDK Nyborg Strand, 10. september 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereVelfærd gennem Stemmestyring
Velfærd gennem stemmestyring Stemmestyring af boligen Selvudvikling Stemmestyring i boligen Døre Sving- og skydedøre samt skabsdøre og -låger åbnes hurtigt og nemt med en enkelt kommando. Eksempelvis kan
Læs mereOvervågning. 18. juni 2018
18. juni 2018 Overvågning Hver syvende af FOAs medlemmer har oplevet at blive overvåget på deres arbejdsplads. Mange oplever overvågningen som krænkende samt uden fagligt formål, og den giver ikke de ansatte
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereVELFÆRDSTEKNOLOGI I KOMMUNAL PRAKSIS
VELFÆRDSTEKNOLOGI I KOMMUNAL PRAKSIS D. 19. SEP. FAGLIGT TRÆF ANNA MARIE LASSEN, PH.D. STUD. AAU LEKTOR. V. ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN, UCN INDHOLD HVAD ER VELFÆRDSTEKNOLOGI? HVAD ER VELFÆRDSTEKNOLOGI LØSNINGEN
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere
Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem
Læs mereVelfærdsteknologi. Orientering til ældrepolitiske frivillige
Velfærdsteknologi Orientering til ældrepolitiske frivillige 2014 Indhold 3 Velfærdsteknologi med et menneskeligt ansigt 4 Ældre Sagen mener 6 Fakta og oplysninger Generelt Samarbejde om telesundhed Fakta
Læs mereVelfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv
Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme
Læs mereNotat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene
Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt
Læs mereLivstestamente. Livet skal leves - hele livet
Livet skal leves - hele livet Hvad er et Livstestamente? Ved at udfylde et Livstestamente får du mulighed for at tilkendegive, hvilken form for pleje og omsorg du ønsker, hvis du en dag bliver ude af stand
Læs mereStrategi for velfærdsteknologi
Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereForskningsansatte ingeniører
januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der
Læs mere- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen
- Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje
Læs mereWORKSHOP 3. VELFÆRDSTEKNOLOGI. Jan Rindahl Rhod, Eva Hildebrandt Jensen og Christina Eilrich Svendsen, Ældreog Handicapforvaltningen, Odense Kommune
WORKSHOP 3. VELFÆRDSTEKNOLOGI Jan Rindahl Rhod, Eva Hildebrandt Jensen og Christina Eilrich Svendsen, Ældreog Handicapforvaltningen, Odense Kommune PROGRAM FOR WORKSHOPPEN Begrebsafklaring hvad er velfærdsteknologi?
Læs mereSamspil arbejdsmarkedsindsats og sundhedsområdet. Bent Greve Region Midtjylland, 14. oktober, 2016
Samspil arbejdsmarkedsindsats og sundhedsområdet Bent Greve Region Midtjylland, 14. oktober, 2016 Folk vil gerne have noget at stå op til om morgenen Raske mennesker er generelt mere lykkelige end andre
Læs mereDet talte ord gælder
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 283 Offentligt Det talte ord gælder Jeg er kaldt i samråd, fordi der nu er faldet dom fra Højesteret i sagen, der handler om Køge Kommunes
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse - Resultatrapport. Hjemmehjælp i Herning
Brugertilfredshedsundersøgelse - Resultatrapport Hjemmehjælp i Herning 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Forord 3 2 Grundlæggende data og metode 4 2.1 Metode 5 3 Resultater og konklusioner 6 3.1 Forslag til
Læs mere>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008
1 Hvad er ABT-fonden? >Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 >3 mia. kr. i støtte fra 2009-2015 Baggrund: >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service gruppen
Læs mereNYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025
NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs mereEnergirenovering. En befolkningsundersøgelse
Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereGode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre
Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen
Læs merePolitisk udvalg: Socialudvalg
Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemensmedicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I
Læs mereEnergi & ressourcer SMART EGEDAL. Erhvervsliv
Sundhed Borgere Energi & ressourcer SMART EGEDAL Erhvervsliv Mobilitet Kommune Den smarte kommune vokser frem! Den måde vi bor, lever, arbejder og driver virksomhed på i Egedal, ændres i takt med den øgede
Læs mereVærdighedspolitikken
Værdighedspolitikken //december 2018 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereGladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne.
Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Epinion Capacent Indhold 1 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Karakteristik af respondenter... 3 1.3 Centrale
Læs meregladsaxe.dk Værdighedspolitik
gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted
Læs mereFremtidens fysiske arbejdsmiljø
Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereVærdighedspolitikken Udkast
Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,
Læs mereSF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND
SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mere