borgeren. Fjernelse af dørtrin og udfyldning af hullet med en metalplade. Kommune.
|
|
- Ella Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5.1 Boligindretning: Fjernelse af dørtrin Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Er der afledte forhold at tage hensyn til? Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Leverandør af ydelsen? 116, stk. 1 i Lov om social service At borgeren i videst muligt omfang kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation på trods af en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. At borgeren bliver mere selvhjulpen og mindre afhængig af andres hjælp. At boligen bliver et bedre egnet opholdssted for borgeren. Fjernelse af dørtrin og udfyldning af hullet med en metalplade. Maling, nye gerigter og fejeliste. Målgruppen er børn og voksne med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet for den enkelte. Indretningen skal være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet for den enkelte. Det afgørende er i hvilken grad indretningen af boligen hindrer, at borgeren kan fungere i sit hjem med en funktionsnedsættelse. Det skal først afprøves om dørtrinsudlignere kan løse problemet. Kommune. Ydelsen er som udgangspunkt gratis. Der kan forekomme egenbetaling, hvis borgeren selv ønsker at vælge produkt og leverandør. Hjælpemiddelenheden følger op efter behov. Boligindretningen er borgerens ejendom, som borgeren selv skal vedligeholde. Hvis borgeren bor i en lejebolig, skal borgeren kontakte boligforeningen og bede om tilladelse til at fjerne dørtrin. Hvis boligforeningen stiller krav om, at dørtrinet skal reetableres, sørger hjælpemiddelenheden for dette, når borgeren på et senere tidspunkt flytter fra lejeboligen. Hvis borgeren bor i en ejerbolig, reetablerer Hjælpemiddelenheden ikke ved fraflytning. Ja Håndværkerfirmaer som Hjælpemiddelenheden indhenter tilbud hos eller leverandør efter eget valg 47
2 5.2 Boligindretning: Gelænder Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvad indgår i ydelsen? Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Er der afledte forhold at tage hensyn til? Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Leverandør af ydelsen? 116, stk. 1 i Lov om social service At borgeren i videst mulig omfang kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation, på trods af en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. At borgeren bliver mere selvhjulpen og mindre afhængig af andres hjælp At boligen bliver et bedre egnet opholdssted for borgeren. Første gelænder på en trappe bevilges der ikke støtte til. Første gelænder betragtes som almindeligt indbo, hvilket ikke kan bevilges. Ekstra gelænder og opsætning. Målgruppen er børn og voksne med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den enkelte. Indretningen skal være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet for den enkelte. Det afgørende er i hvilken grad indretningen af boligen hindrer, at borgeren kan fungere i sit hjem med en funktionsnedsættelse. Kommune. Ydelsen er gratis for borgeren. Borgeren skal dog selv betale en eventuel merpris, hvis borgeren selv vil vælge materialer eller en anden leverandør Hjælpemiddelenheden følger op efter behov Hvis borgeren bor i en lejebolig, skal borgeren kontakte boligforeningen og bede om tilladelse til at opsætte et gelænder. Hvis boligforeningen stiller krav om, at gelænderet skal fjernes, sørger Hjælpemiddelenheden for dette, når borgeren på et senere tidspunkt flytter fra lejeboligen. I andelsboliger gælder de samme regler, hvis der er tale om opsætning af gelændere udvendigt. Her skal andelsboligforeningen give tilladelse. Hvis borgeren bor i en ejerbolig, fjerner Hjælpemiddelenheden ikke gelænderet ved fraflytning. Ja. Håndværkerfirmaer som Hjælpemiddelenheden indhenter tilbud hos eller leverandør efter eget 48
3 valg. 49
4 5.3 Boligindretning: Udvidelse af dør Hvad kan indgå i ydelsen? 116, stk. 1 i Lov om social service At borgeren i videst muligt omfang kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation, på trods af en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse At boligen bliver et bedre egnet opholdssted for borgeren. Udskæring i væg Fjerne dørtrin Lukke hul under dørtrin med metalplade Ny dør(evt. skydedør ) Nye gerigter Evt. flytning af stikkontakt Maling af nye gerigter samt pletmaling af vægflade Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Maling af større vægflader. Dyre produkter som døre, dørhåndtag m.m. for at døren skal matche boligstandarden i hjemmet. Borgeren har mulighed for at vælge andre produkter, men borgeren skal selv betale merudgiften. Målgruppen er børn og voksne med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den enkelte. Indretningen skal være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet for borgeren. Det afgørende er i hvilken grad indretningen af boligen hindrer, at borgeren kan fungere i sit hjem med en funktionsnedsættelse. Kommune. Ydelsen er gratis for borgeren. Borgeren skal dog selv betale en eventuel merpris, hvis borgeren selv vil vælge materialer eller en 50
5 Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Leverandør af ydelsen? anden leverandør Hjælpemiddelenheden følger op efter behov Boligindretningen er borgerens ejendom. Borgeren er selv forpligtet til at vedligeholde boligindretningen. Hvis borgeren bor i en lejebolig, skal borgeren kontakte boligforeningen og bede om tilladelse til udvidelse af døren. Hvis boligforeningen stiller krav om det, reetablerer hjælpemiddelenheden døren, når borgeren på et tidspunkt flytter fra lejeboligen. Hvis borgeren bor i en ejerbolig, reetablerer Hjælpemiddelenheden ikke ved fraflytning. Ja. Håndværkerfirmaer som Hjælpemiddelenheden indhenter tilbud hos eller leverandør efter eget valg. 51
6 5.4 Boligindretning: Vaske-/tørrebidet og vaske-/tørretoilet, eventuelt med hæve-/sænkefunktion Hvad kan indgå i ydelsen? 116, stk. 1 i Lov om social service At borgeren i videst mulig omfang kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation, på trods af en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At borgeren bliver mere selvhjulpen og mindre afhængig af andres hjælp At handicappede børn får mulighed for at kunne blive i hjemmet At boligen bliver et bedre egnet opholdssted for borgeren Bidet med vaske-/tørrefunktion Toilet med vaske-/tørrefunktion Toilet med vaske-/tørrefunktion samt hæve-/sænkefunktion. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem bevilger ydelsen? Der er mulighed for forskellige løsninger. Frederikshavn Kommune sørger for opsætning samt tilslutning af el og vand. Der kan være behov for jordspyd(metalstang, der er slået ned i jorden for at etablere jordforbindelse til den elektriske installation). Dette skal borgeren selv sørge for før opsætningen. Målgruppen er børn og voksne med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den enkelte. Indretningen skal være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet for borgeren. Det afgørende er i hvilken grad indretningen af boligen hindrer, at borgeren kan fungere i hjemmet med borgerens funktionsnedsættelse. Borgeren skal kunne blive selvhjulpen for at kunne blive bevilget et bidet eller toilet med vaske-/tørrefunktion. Dette gælder dog ikke for børn, hvor det forudsættes, at toilettræningen med tiden vil gøre dem selvhjulpne. 52
7 Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Leverandør af ydelsen? Kommune. Borgeren skal selv sørge for den nødvendige service og vedligeholdelse samt kontakte forhandleren, hvis produktet ikke fungerer. Derudover skal borgeren selv betale for etableringen af jordspyd, der typisk udføres af en autoriseret el-installatør. Hjælpemiddelenheden følger op efter behov Borgeren skal skifte kulfilter som beskrevet i den brugsanvisning, som forhandleren har udfærdiget Hvis borgeren bor i en lejebolig, skal borgeren kontakte boligforeningen og bede om tilladelse til at der opsættes bidet / toilet Hvis boligforeningen stiller krav om det, reetablerer Hjælpemiddelenheden toilettet, når borgeren på et tidspunkt flytter fra lejeboligen. Hvis borgeren bor i en ejerbolig, reetablerer Hjælpemiddelenheden ikke ved fraflytning. Toilettet er borgerens ejendom, som borgeren kan tage med. Dette skal borgeren selv sørge for. Ja Produktfirmaer som Frederikshavn Kommune indkøber toiletterne hos eller leverandør efter eget valg. 53
8 5.5 Boligindretning: Boligindretning på badeværelse Hvad kan indgå i ydelsen? 116, stk. 1 i Lov om social service At borgeren i videst mulig omfang kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation, på trods af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. At borgeren bliver mere selvhjulpen og mindre afhængig af andres hjælp. At handicappede børn får mulighed for at kunne blive i hjemmet. At boligen bliver et bedre egnet opholdssted for borgeren Udvidelse af badeværelsets areal Ny placering af eksisterende installationer Udvidelse af dør Ny gulvbelægning Udligning af niveauforskelle Fjernelse af kant i bruseniche Fjernelse/installation af badekar Installation af afløb udenfor badekar Installering af vaskemaskine/ tørretumbler udenfor badeværelset Hvad kan ikke indgå i ydelsen? Placering eller omplacering af toilet og håndvask Modernisering Skabe Spejl, håndklædekroge, bruseforhæng, toiletrulleholder 54
9 Gulvvarme Udluftning Udskiftning af alle klinker ved ombygning Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Er der afledte forhold at tage hensyn til? Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Leverandør af ydelsen? Målgruppen er børn og voksne med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den enkelte Indretningen skal være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet for borgeren. Det afgørende er i hvilken grad indretningen af boligen hindrer, at borgeren kan fungere i hjemmet med sin funktionsnedsættelse Kommune. Ydelsen er gratis for borgeren. borgeren skal dog selv betale en eventuel merpris, hvis borgeren selv vil vælge materialer og håndværkere Hjælpemiddelenheden laver en afleveringsforretning med det håndværkerfirma, der udfører boligindretningen Boligændringen er borgerens ejendom, som borgeren selv skal vedligeholde. Hvis borgeren bor i en lejebolig, skal borgeren kontakte boligforening og anmode om tilladelse til at foretage boligindretning i badeværelset. Hvis boligforeningen stiller krav om det, reetablerer Hjælpemiddelenheden badeværelset, når borgeren på et tidspunkt flytter fra lejeboligen. Hvis borgeren bor i ejerbolig, reetablerer Hjælpemiddelenheden ikke ved fraflytning. Ja Håndværkerfirmaer som Hjælpemiddelenheden indhenter tilbud hos eller leverandør efter eget valg. 55
10 5.6 Boligindretning: Boligændring i køkken Hvad kan indgå i ydelsen? 116, stk. 1 i Lov om social service At borgeren i videst mulig omfang kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation, på trods af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. At borgeren bliver mere selvhjulpen og mindre afhængig af andres hjælp. At handicappede børn får mulighed for at kunne blive i hjemmet. At boligen bliver et bedre egnet opholdssted for borgeren. Ændringer i køkkenets størrelse Ændret placering af vask, komfur, køleskab, opvaskemaskine Ændret placering af køkkenskabe / borde/ emhætte Udskiftning af armatur Installering af udtræksplade Hvad kan ikke indgå i ydelsen? Installering af affaldssystem Modernisering Nyt køleskab Ny opvaskemaskine Spiseplads Hvem bevilger ydelsen? Målgruppen er børn og voksne med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den enkelte. Indretningen skal være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet for borgeren Det afgørende er i hvilken grad indretningen af boligen hindrer, at borgeren kan fungere i sit hjem med en funktionsnedsættelse. 56
11 Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Er der afledte forhold at tage hensyn til? Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Leverandør af ydelsen? Kommune. Ydelsen er gratis for borgeren. borgeren skal dog selv betale en eventuel merpris, hvis borgeren selv vil vælge materialer og håndværkere. Hjælpemiddelenheden laver en afleveringsforretning med det håndværkerfirma, der udfører boligindretningen Boligændringen er borgerens ejendom, som borgeren selv skal vedligeholde. Hvis borgeren bor i en lejebolig, skal borgeren kontakte boligforeningen og bede om tilladelse til at gennemføre indretningen af køkkenet. Hvis boligforeningen stiller krav om det, reetablerer hjælpemiddelenheden køkkenet, når borgeren på et tidspunkt flytter fra lejeboligen. Hvis borgeren bor i ejerbolig, reetablerer Hjælpemiddelenheden ikke ved fraflytning. Ja. Håndværkerfirmaer som Hjælpemiddelenheden indhenter tilbud hos eller leverandør efter eget valg. 57
12 5.7 Boligindretning: Adgangsforhold Hvad kan indgå i ydelsen? 116, stk. 1 i Lov om social service At borgeren i videst mulig omfang kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation, på trods af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At borgeren bliver mere selvhjulpen og mindre afhængig af andres hjælp At handicappede børn får mulighed for at kunne blive i hjemmet. At boligen bliver et bedre egnet opholdssted for borgeren. Udvidelse af dør Udvidelse af arealer Udskiftning af belægning Uligning af niveauforskelle Hvad kan ikke indgå i ydelsen? Udskiftning af åbne- lukke- og låsemekanismer Modernisering af en gammel dør Skæve fliser Første gelænder(ét gelænder ved en trappe anses for sædvanligt indbo, og indgår derfor ikke i ydelsen. Hvis borgerens funktionsnedsættelse gør det nødvendigt med to gelændere ved en trappe, kan Hjælpemiddelenheden bevilge gelænder nummer to) Hjælpemiddelenheden kan kun give støtte til ændrede adgangsforhold ved én dør(fordør, bagdør eller havedør) Målgruppen er børn og voksne med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den enkelte. Indretningen skal være nødvendig for at gøre 58
13 Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Er der afledte forhold at tage hensyn til? Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Leverandør af ydelsen? boligen bedre egnet for borgeren. Det afgørende er i hvilken grad indretningen af boligen hindrer, at borgeren kan fungere i sit hjem med en funktionsnedsættelse. Kommune. Ydelsen er gratis for borgeren. borgeren skal dog selv betale en eventuel merpris, hvis borgeren selv vil vælge materialer eller en anden leverandør. Hjælpemiddelenheden laver en afleveringsforretning med det håndværkerfirma, der udfører boligindretningen Boligændringen er borgerens ejendom, som borgeren selv skal vedligeholde. Hvis borgeren bor i en lejebolig, skal borgeren kontakte boligforeningen og bede om tilladelse til at gennemføre indretningen af adgangsforholdene. Hvis boligforeningen stiller krav om det, reetablerer Hjælpemiddelenheden adgangsforholdene, når borgeren på et tidspunkt flytter fra lejeboligen. Hvis borgeren bor i en ejerbolig, reetablerer Hjælpemiddelenheden ikke ved fraflytning. Ja Håndværkerfirmaer som Hjælpemiddelenheden indhenter tilbud hos eller leverandør efter eget valg 59
14 5.8 Boligindretning: Rampesystemer Hvad indgår i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? 116, stk. 1 i Lov om social service At borgeren i videst mulig omfang kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation, på trods af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. At borgeren bliver mere selvhjulpen og mindre afhængig af andres hjælp. At handicappede børn får mulighed for at kunne blive i hjemmet. At boligen bliver et bedre egnet opholdssted for borgeren. Opsætning af repos og rampe med fastgørelse i væg/underlag. Stigning skal opfylde tilgængelighedskrav max. 1:20 (hvilket vil sige at 1 cm stigning skal udlignes med 20 cm længde). Gelænder. Løse ramper (bevilges som genbrugshjælpemiddel efter 112 i Lov om social service). Målgruppen er børn og voksne med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den enkelte Indretningen skal være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet for borgeren. Det afgørende er i hvilken grad indretningen af boligen hindrer, at borgeren kan fungere i sit hjem med en funktionsnedsættelse. Kommune. Ydelsen er gratis for borgeren. borgeren skal dog selv betale en eventuel merpris, hvis borgeren selv vil vælge materialer eller en anden leverandør. Hjælpemiddelenheden følger op efter behov. Borgeren skal selv sørge for vedligeholdelse, samt at rampen er saltet, ryddet for sne og nedfaldne blade Hvis borgeren bor i en lejebolig, skal borgeren kontakte boligforeningen og bede om tilladelse til, at der opsættes en rampe. Hvis boligforeningen stiller krav om 60
15 Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Leverandør af ydelsen? reetablering, reetablerer Hjælpemiddelenheden, når borgeren på et tidspunkt flytter fra lejligheden. Hvis borgeren bor i en ejerbolig, reetablerer Hjælpemiddelenheden ikke ved fraflytning. Ja Håndværkerfirmaer som Hjælpemiddelenheden indhenter tilbud hos eller leverandør efter eget valg. 61
16 5.9 Boligindretning: Tilbygning Hvad indgår i ydelsen? 116, stk. 1 i Lov om social service At borgeren i videst mulig omfang kan leve et almindeligt liv som andre på samme alder og i samme livssituation, på trods af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. At borgeren bliver mere selvhjulpen og mindre afhængig af andres hjælp. At handicappede børn får mulighed for at kunne blive i hjemmet. At boligen bliver et bedre egnet opholdssted for borgeren Tilbygninger, der er nødvendige for pladsbehov pga. borgerens funktionsnedsættelse Hvad indgår ikke i ydelsen? Tilbygninger, der er nødvendige pga. borgerens behov for hjælpemidler. Modernisering Sætningsskader Der kompenseres ikke for terrasse, skur, have, bede, hæk eller carport, der må vige pladsen for en ny tilbygning. Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? Målgruppen er børn og voksne med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den enkelte Indretningen skal være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet for borgeren Det afgørende er i hvilken grad indretningen af boligen hindrer, at borgeren kan fungere i sit hjem med en funktionsnedsættelse Kommune Ydelsen er gratis for borgeren. Borgeren skal dog selv betale en eventuel merpris, hvis borgeren selv vil vælge materialer eller en anden leverandør Byggeriet følges tæt og der afholdes som minimum opstartsmøde, midtvejsmøde samt 62
17 Er der afledte forhold at tage hensyn til? Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Leverandør af ydelsen? afleveringsforretning. Herudover vil der også være behov for byggemøder med byggerådgiver. Der afholdes endvidere 1- og 5-års eftersyn på tilbygningen. En tilbygning kan medføre en stigning i ejendomsværdien. Hjælpemiddelenheden tager pant i det beløb, som SKAT vurderer, at ejendommen er steget i værdi. Der tinglyses et pantebrev, som borgeren forinden har givet fuldmagt til. Hjælpemiddelenheden betaler udgiften til tinglysning. Ja Der udvælges en hovedentreprenør efter, at der er afholdt licitation med min. 3 leverandører 63
18 5.10 Boligindretning: Boligskifte Hvad indgår i ydelsen? Hvad kan ikke indgå i ydelsen? Hvem bevilger ydelsen? Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på ydelsen? 116, stk. 4 i Lov om social service Hvis det ikke er muligt at lave en boligændring i borgerens nuværende bolig, og det ikke er muligt at anvise en lejebolig, kan der i sjældne tilfælde gives hjælp til anskaffelse af en egnet ejerbolig. At borgeren får en bolig, der er et bedre egnet opholdssted for borgeren. Hjælp til anskaffelse af en ejerbolig. Hjælpen ydes ved, at kommunen betaler forskellen i ydelse til borgerens/forældrenes tidligere boliglån og det nye boliglån. Dette kan i nogle tilfælde kompenseres ved et engangsbeløb, der tages pant i eller ved løbene ydelse efter Servicelovens 41 eller 100. Forhøjede forbrugsudgifter. Disse udgifter kan der søges støtte til efter Servicelovens 41 eller 100. Afledte udgifter som afhændelse af tidligere bolig, udgifter i forbindelse med flytning, ejendomsmæglersalær, nødvendig maling af den nye bolig. Målgruppen er børn og voksne med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Hvis borgeren modtager social pension, kan borgeren ikke få hjælp til boligskifte, medmindre borgeren har en hjælperordning efter 96 i Lov om social service Der skal være tale om en betydeligt varigt fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne Hvis borgerens nuværende bolig kan forbedres ved en boligindretning, kan borgeren ikke blive tildelt et boligskift. Hjælpemiddelenheden vil først undersøge om boligproblemet kan afhjælpes ved en lejebolig. Kommune Ydelsen er gratis for borgeren. Salg af tidligere ejendom har ingen indflydelse på sagen, hvad enten der er tale om overskud eller underskud Hjælpemiddelenheden følger op efter behov 64
19 Er der særlige forhold at tage hensyn til? Er der afledte forhold at tage hensyn til? Når hjælpemiddelenheden har optaget pant i ejendommen, skal borgeren søge om at få hjælpemiddelenheden til at rykke for optagelse af et nyt lån. Hjælpemiddelenheden tager pant i forskellen mellem gammel og ny ejendomsvurdering. Hjælpemiddelenheden tinglyser et pantebrev på dette beløb, hvor borgeren på forhånd har givet fuldmagt til, at der optages pant i ejendommen. 65
Udkast til kvalitetsstandarder. Boligændringer. 116 i lov om social service
Udkast til kvalitetsstandarder Boligændringer 116 i lov om social service Boligændringer... 3 Ombygning... 4 Tilbygning... 5 Boligskift fra lejebolig til ejerbolig... 7 Boligskift fra ejerbolig til ejerbolig...
Læs mereKvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift
Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning
Læs mereSundhed & Omsorg Kvalitetsstandard
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Boligindretning Lovgrundlag Lov om Social Service 116 Visitation Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs Visitation, der sikrer, at ansøgningen koordineres
Læs mereBOLIGER FOR ÆLDRE & HANDICAPPEDE SERVICEDEKLARATION
BOLIGER FOR ÆLDRE & HANDICAPPEDE SERVICEDEKLARATION 1 2 HJÆLP TIL INDRETNING AF BOLIGEN TIL BORGERE MED VARIGT NEDSAT FYSISK ELLER PSYKISK FUNKTIONSEVNE SERVICEINFORMATIONER FOR BOLIGÆNDRIN- GER EFTER
Læs mereKvalitetsstandarder Boligindretninger og boligskift. Guldborgsund kommune 2015
Kvalitetsstandarder Boligindretninger og boligskift Guldborgsund kommune 2015 Indholdsfortegnelse Generel information om boligindretning og boligskift... 3 Generel kvalitetsstandard for boligindretning...
Læs merehjælp til indretning af boligen servicedeklaration
hjælp til indretning af boligen servicedeklaration 1 2 hjælp til indretning af boligen til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceinformationer for Boligændringer efter Servicelovens
Læs mereHøringsudkast Kvalitetsstandard Boligindretning Lov om social service 116
Høringsudkast Kvalitetsstandard Boligindretning Lov om social service 116 1 Hvem kan få en boligindretning Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om boligindretning Sagsforløb
Læs merekvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet
kvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet Indholdsfortegnelse Generel information om boligændringer... 3 Generel kvalitetsstandard for boligindretning...
Læs mereLEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN 1 Visitation Visitation til boligændringer efter 116 i Lov om social service. Når kommunen
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Boligindretning
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Boligindretning Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Målgruppen for boligindretning?... 2 3.2 Hvilke kriterier indgår for tildeling af boligindretning?...
Læs mereSag: P Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd
Sag: 27.00.00-P23-2-16 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2017 Skanderborg Kommune. Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard for udlånshjælpemidler... 7
Læs mereBoligindretning/boligskift efter Servicelovens 116
Kvalitetsstandard 2016-2017 Boligindretning/boligskift efter Servicelovens 116 1 1. INDLEDNING... 4 1.1 KVALITETSSTANDARDEN ET REDSKAB FOR KOMMUNEN OG BORGERNE... 4 1.2 VISITATION EN GENEREL VEJLEDNING...
Læs mereSvendborg Kommune. Kvalitetsstandard for Boligindretning. Tillæg til serviceinformation
Svendborg Kommune Kvalitetsstandard for Boligindretning Tillæg til serviceinformation Lovgrundlag Regler om boligindretning er fastsat i Lov om social service 116. Hvilke behov dækker ydelsen Kommunen
Læs mereOpgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715
Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715 Indhold Side2/10 Indledning... 3 Boligsager... 4 Rådgivers ydelser og samarbejde... 5 Indledning Frederikshavn Kommune ønsker at indgå
Læs mereKvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År
Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard
Læs meregladsaxe.dk Sådan forløber din boligsag
gladsaxe.dk Sådan forløber din boligsag 1 Sådan forløber din boligsag Information om forløbet af din sag, når du har ansøgt om en større boligændring eller boligskift efter Lov om Social Service 116 i
Læs mereBoligindretning/boligskift efter Servicelovens 116
Kvalitetsstandard 2018-2019 Boligindretning/boligskift efter Servicelovens 116 1 1. INDLEDNING... 4 1.1 KVALITETSSTANDARDEN ET REDSKAB FOR KOMMUNEN OG BORGERNE... 4 2. BOLIGINDRETNING/ BOLIGSKIFT EFTER
Læs mereKvalitetsstandarder for boligindretninger Serviceloven 116 Udligning af dørtrin Ramper Stole- og platformslifte Fjernelse af badekar Dør- og vindues
Kvalitetsstandarder for boligindretninger Serviceloven 116 Udligning af dørtrin Ramper Stole- og platformslifte Fjernelse af badekar Dør- og vindues åbnere/lukkere Toiletter med skylle- og tørrefunktion
Læs mereHJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI
HJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI 1 Indhold Kære borger... 3 Hjælpemidler... 4 Kropsbårne hjælpemidler... 4 Genbrugshjælpemidler... 4 Frit valg af leverandør... 4 Drift, vedligeholdelse og reparation...
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg
Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Revideret: 12. september 2010 1 UDLÅNSHJÆLPEMIDLER 2 Kvalitetsstandard. Ikke
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation 4 Forbrugsgoder 6
Læs mereTønder Andelsboligforening
Tønder Andelsboligforening Råderetskatalog Afdeling 6 Hvad er råderet? Råderet er en ret for lejerne i alle almene boliger. Det gælder både for familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Råderetten
Læs mereKvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune
sag 14/16471 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler 2015 Skanderborg Kommune Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd 17. december 2014. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation 4 Forbrugsgoder 6
Læs mereÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD. Hjælpemidler, forbrugsgoder & boligindretning i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler, forbrugsgoder & boligindretning i Ærø Kommune Indhold 1.0 Hvad er formålet med indsatsen?... 2 1.1 Formålet med hjælpemidler og forbrugsgoder... 2 1.2 Formålet
Læs mereRåderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.
Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGINDRETNINGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 27. februar 2018 KVALITETS-STANDARD PÅ BOLIGINDRETNINGÆNDRINGER EFTER 116 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere
Læs merePLEJEOMRÅDET. Hjælpemidler Kvalitetsstandarder
PLEJEOMRÅDET Hjælpemidler Kvalitetsstandarder Nr. 10 den 16. juli 2009 1 Indledning. Dette hæfte indeholder Plejeområdets kvalitetsstandarder på dele af hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandarderne er en
Læs mereLov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese
Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt
Læs mereHejrevej 2-10. Afdeling 6. Råderet. - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen
Hejrevej 2-10 Afdeling 6 Råderet - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen Om råderet Boligindretning optager mange beboere. Idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.
Læs mereARBEJDERNES ANDELS-BOLIGFORENING Side 1. AFDELING 43 R Å D E R E T S R E G L E M E N T
ARBEJDERNES ANDELS-BOLIGFORENING Side 1. Altandør samt fransk altandør Det er ikke tilladt at male, bore eller på anden måde beskadige altandørens aluminium Antenne, Parabol Placering kun efter afdelingens
Læs mereIndledning. Det er dit hjem. Design: Rumfang.dk Maj 2015 BO-VEST
Råderet Indledning Når du bor alment, kan du sætte dit eget præg på din bolig. Med råderetten kan du indrette din almene bolig, så den passer til dine krav og forventninger. Det er dit hjem. Design: Rumfang.dk
Læs mere1.1 Genbrugshjælpemidler: Hjælpemidler til personlig pleje. funktionsevne. bad, toilet og påklædning og dermed opretholde en aktiv tilværelse.
1.1 Genbrugshjælpemidler: Hjælpemidler til personlig pleje 112 i Lov om Social Service At kompensere for fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. At borgeren kan forblive selvhjulpen i forhold til bad,
Læs mereRåderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk
Råderetskatalog - inkluderer BESTEMMELSER OM INSTALLATIONSRET OG SKILLEVÆGGE boligforeningen aab www.aab.dk 1 Indhold 1 IndledninG 04 2 Arbejder inde i boligen 05 2.1 Individuelle forbedringsarbejder
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Kvalitetsstandarder Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Kvalitetsstandarder 209 Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation
Læs mereBlomsterkvarteret. Afdeling 15. Råderet. - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen
Blomsterkvarteret Afdeling 15 Råderet - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen Om råderet Boligindretning optager mange beboere. Idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.
Læs mereSag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014 Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler efter servicelovens 112... 4 Kvalitetsstandard - Udlånshjælpemidler efter servicelovens
Læs merePraktisk hjælp. Servicelovens 83 til borgere i eget hjem eller ældrebolig
Praktisk hjælp Servicelovens 83 til borgere i eget hjem eller ældrebolig Indholdsfortegnelse Hvem kan få hjælp til rengøring og tøjvask? 4 Hvad er målet med den praktiske hjælp? 4 Hvad kan du få hjælp
Læs mereAFD. 14 - Skovkrogen 1-20 RÅDERETTEN
AFD. 14 - Skovkrogen 1-20 RÅDERETTEN Den 1. juli 2005 blev lov om råderet i den almene boligsektor vedtaget. Boligindretning optager mange danskere, og ideer og muligheder for at forandre boligerne synes
Læs mere1. Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering, forsatsvinduer, termostatventiler
De tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372 Positivlisten ser således ud: 1. Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. De 5 hovedregler side 1-2. Forbedringer side 3. Forandringer side 4. Kollektiv råderet side 5. Godtgørelse side 6
RÅDERET 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE De 5 hovedregler side 1-2 Forbedringer side 3 Forandringer side 4 Kollektiv råderet side 5 Godtgørelse side 6 Installationsretten side 7 RÅDERET i din afdeling Princippet
Læs mereRåderetskatalog for Seniorbofællesskabet Strandhusene
Råderetskatalog for Seniorbofællesskabet Strandhusene 1 Hvad må man!!! Hvad må man ikke!!! Inde i boligen: Fri råderet til forbedringer og forandringen Uden for boligen: Råderetten er betinget af de løbende
Læs mereTønder Andelsboligforening
Tønder Andelsboligforening Råderetskatalog Afdeling 27 Hvad er råderet? Råderet er en ret for lejerne i alle almene boliger. Det gælder både for familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Råderetten
Læs mereArendalsvej Afdeling 25. Råderet. - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen
Arendalsvej 4-102 Afdeling 25 Råderet - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen Om råderet Boligindretning optager mange beboere. Idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.
Læs mereArendalsvej Afdeling 22. Råderet. - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen
Arendalsvej 104-262 Afdeling 22 Råderet - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen Om råderet Boligindretning optager mange beboere. Idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.
Læs mereAFD. - Lavbrinkevej 11 45 & 14 48. R Å D E R E TT E N
AFD. - Lavbrinkevej 11 45 & 14 48. R Å D E R E TT E N Den 1. juli 2005 blev der vedtaget en lov om råderet i den almene boligsektor. Boligindretning optager mange danskere, og ideer og muligheder for at
Læs mereDe tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372
De tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372 Positivlisten ser således ud: 1. Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering,
Læs mereKvalitetsstandard for boligindretning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for boligindretning Når du læser Kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine pårørende
Læs mereDe tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372
De tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372 Positivlisten ser således ud: 1. Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering,
Læs mereKvalitetsstandard for boligindretning
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for boligindretning 2 Kvalitetsstandard for boligindretning Formålet med hjælpen Hvis du har nedsat funktionsevne og problemer
Læs mereRåderet & godtgørelse for individuelle forbedringer.
Råderet & godtgørelse for individuelle forbedringer. Den 25. Maj 1993 blev der vedtaget en lov om råderet i den almennyttige boligsektor. Loven indeholder en bekendtgørelse om råderet og godtgørelser for
Læs mereDe tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372
De tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372 Positivlisten ser således ud: 1. Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering,
Læs mereArendalsvej 104-262. Afdeling 22. Råderet. - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen
Arendalsvej 104-262 Afdeling 22 Råderet - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen Om råderet Boligindretning optager mange beboere. Idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.
Læs mereFrejasvej Afdeling 29. Råderet. - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen
Frejasvej 51-111 Afdeling 29 Råderet - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen Om råderet Boligindretning optager mange beboere. Idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.
Læs mereRåderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.
Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført
Læs mereRåderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.
Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført
Læs mereBØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler
BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen
Læs mereRÅDERET i din afdeling... 3 DE 5 HOVEDREGLER FORBEDRINGER, ret til godtgørelse ved fraflytning og der kan ikke kræves retablering fx:...
RÅDERET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold RÅDERET i din afdeling... 3 DE 5 HOVEDREGLER... 3 FORBEDRINGER, ret til godtgørelse ved fraflytning og der kan ikke kræves retablering fx:... 6 FORANDRINGER, ingen
Læs mereRåderetsregler gældende fra 1. juli 2005
Boligselskabet Danbo Råderetsregler gældende fra 1. juli 2005 Forbedring inden for boligen Lejeren har ret til at udføre enhver form for forbedring inde i boligen og få økonomisk godtgørelse ved fraflytning.
Læs mereTønder Andelsboligforening
Tønder Andelsboligforening Råderetskatalog Afdeling 2 Hvad er råderet? Råderet er en ret for lejerne i alle almene boliger. Det gælder både for familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Råderetten
Læs mereHejrevej Afdeling 6. Råderet. - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen
Hejrevej 2-10 Afdeling 6 Råderet - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen Om råderet Boligindretning optager mange beboere. Idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.
Læs mereTønder Andelsboligforening
Tønder Andelsboligforening Råderetskatalog Afdeling 36 Hvad er råderet? Råderet er en ret for lejerne i alle almene boliger. Det gælder både for familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Råderetten
Læs mereHjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration
Læs mereAFD. 68 Råderetskatalog
AFD. 68 Råderetskatalog (se også hjemmesiden www.aab68.dk) Indhold 1 Indledning... 3 2 Arbejder inde i boligen... 4 2.1 Individuelle forbedringsarbejder... 4 2.1.1 Anmeldelse... 4 2.1.2 Syn af udført arbejde...
Læs mereAfd. 128 Svinget og Ærøvej 1-23 RÅDERETTEN
Afd. 128 Svinget 11 33 og Ærøvej 1-23 RÅDERETTEN Den 1. juli 2005 blev der vedtaget en lov om råderet i den almene boligsektor. Boligindretning optager mange danskere, og idèer og muligheder for at forandre
Læs mereDe tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372
De tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372 Positivlisten ser således ud: 1. Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering,
Læs mereRåderetsregler 2006. Afd. 13. Præsteskoven 1-109.
Råderetsregler 2006 Afd. 13 Præsteskoven 1-109. Indledning Boligindretning optager mange danskere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst
Læs mereGenbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente?
Genbrugshjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om boligindretning - trappelift
KEN nr 9206 af 03/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 9. september 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2143-54416 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereOrientering om køkkenmodernisering
Orientering om køkkenmodernisering Afdelingsbestyrelsen og 3B ønsker med denne orientering at beskrive mulighederne for individuel køkkenmodernisering i Måløv Parks boliger. Vi vil ligeledes redegøre for
Læs mereArendalsvej Afdeling 25. Råderet. - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen
Arendalsvej 4-102 Afdeling 25 Råderet - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen Om råderet Boligindretning optager mange beboere. Idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.
Læs mereVBA. Råderetskatalog. Gældende for Kongsgaard Andelsboligforening Afdeling 8, Varde. Godkendt på afdelingsmødet i 2009
VBA Råderetskatalog Gældende for Kongsgaard Andelsboligforening Afdeling 8, Varde. Godkendt på afdelingsmødet i 2009 1 Forord Sådan bruger du din råderet: Det være attraktivt at bo alment, og det være
Læs mereRåderet inde i boligen
Råderet inde i boligen Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 23. juni 2005 - Nr. 627 i ' 82 til og med ' 95. Alle forbedringer er tilladt Ifølge bekendtgørelsen er alle
Læs mereHjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel
Hjælpemidler / Servicelovens 112 Det overordnede formål med tildeling/bevilling af hjælpemidler er at medvirke til at borgeren får mulighed for at føre så normal en tilværelse som muligt og i størst mulig
Læs mereRetningslinjer og vejledning. for Hobro Boligforening
Retningslinjer og vejledning for Hobro Boligforening Retningslinjer og vejledning Retningslinjer og vejledning i forbindelse med vedligeholdelse, forbedringer, ændringer og moderniseringer af boligforeningens
Læs mereVBA. Råderetskatalog. Gældende for Kongsgaard Andelsboligforening Afdeling 10, Varde. Godkendt på afdelingsmødet den 02.09.2010. VBA administrerer:
VBA Gældende for Kongsgaard Andelsboligforening Afdeling 10, Varde. Råderetskatalog Godkendt på afdelingsmødet den 02.09.2010 Side 1 af 7 Ribe Amts Boligselskab, Kongsgaard Andelsboligforening, Boligselskabet
Læs mereMuligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning
Click here to enter text. Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning 23. november 2012 Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning I det følgende beskrives
Læs mereDe tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372
Den legale råderet De tilladte forbedringer er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 19. juni 1998 - nr. 372 Positivlisten ser således ud: 1. Energibesparende foranstaltninger,
Læs merePrincippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet bliver udført og finansieret.
Råderetten Om råderet Boligindretning optager mange danskere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst til at forbedre eller ændre deres
Læs mereRåderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.
Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført
Læs mereRåderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.
Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført
Læs mereInspirationsfolder om råderetten i Kirstinelund
Inspirationsfolder om råderetten i Kirstinelund Forbedringsarbejder Bestyrelsen har - som inspiration - udarbejdet denne folder, hvor vi dels har vist nogle eksempler på forbedringer/forandringer, og dels
Læs mereNotat om Ankestyrelsens praksis undersøgelse: hjælp til boligindretning eller anskaffelse af anden bolig. Anne Mette Nielsen Planlægningskonsulent
Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/01994 Dato: 11-02-2010 Sag: Sagsbehandler: Notat om Ankestyrelsens praksis undersøgelse: hjælp til boligindretning eller
Læs mereRåderetskatalog. Afdeling 28, Nørrebrogade. Om mulighederne for Forbedringer / ændringer Af din bolig
Råderetskatalog Afdeling 28, Nørrebrogade Om mulighederne for Forbedringer / ændringer Af din bolig Vedtaget den 30. januar 2006 Side 2 boligforeningen Østerbo Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hovedregler
Læs mereRåderetten i Fortegårdens udlejningsboliger
Råderetten i Fortegårdens udlejningsboliger Hvad er råderet Råderetten blev indført i lovgivningen i 1993 og er siden blevet udvidet, og er nu fastlagt i lejeloven 62.a, lov om almene boliger og bekendtgørelse
Læs mereråderet og godtgørelse
2012 råderet og godtgørelse Forbedringsarbejder Forandringsarbejder Indendørs og udendørs Installationsretten Godtgørelse Individuelle moderniseringer almen boligorganisation aarhus Indhold: Om råderet
Læs mereRåderet inde i boligen
Råderet inde i boligen Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 23. juni 2005 - Nr. 627 i ' 82 til og med ' 95. Alle forbedringer er tilladt Ifølge bekendtgørelsen er alle
Læs mereVBA. Råderetskatalog. Gældende for Kongsgaard Andelsboligforening Afdeling 1, Varde. Godkendt på afdelingsmødet den 20.09.2010. VBA administrerer:
VBA Råderetskatalog Gældende for Kongsgaard Andelsboligforening Afdeling 1, Varde. Godkendt på afdelingsmødet den 20.09.2010 Side 1 af 7 Ribe Amts Boligselskab, Kongsgaard Andelsboligforening, Boligselskabet
Læs mereHejrevej Afdeling 8. Råderet. - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen
Hejrevej 12-42 Afdeling 8 Råderet - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen Om råderet Boligindretning optager mange beboere. Idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.
Læs mereRåderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.
Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført
Læs mereAfd. 110 Højbo 1 19 og 2 26 Bakkebo 1-12 RÅDERETTEN
Afd. 110 Højbo 1 19 og 2 26 Bakkebo 1-12 RÅDERETTEN Den 1. juli 2005 blev der vedtaget en lov om råderet i den almene boligsektor. Boligindretning optager mange danskere, og idéer og muligheder for at
Læs mereUndersøgelsen omfatter bl.a.: - hvorvidt anvendt genbrugsmaterialer - motivation for at genbruge - barrierer for at genbruge - genbrug og
Undersøgelsen omfatter bl.a.: - hvorvidt anvendt genbrugsmaterialer - motivation for at genbruge - barrierer for at genbruge - genbrug og klimaforandringer - anvende (mere) genbrug - hvor finder man genbrugsmaterialer
Læs mereHjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det
Læs mereIngen Lette begrænsninger begrænsning
Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Vedligeholde/kompensere 2.1.1 Rengøring Indsats med henblik på at sikre/udføre rengøringsopgaver i borgerens hjem. Lovgrundlag Lov om Social
Læs mereRåderet inde i boligen
Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 23. juni 2005 - Nr. 627 i 82 til og med 95. Alle forbedringer er tilladt Ifølge bekendtgørelsen er alle forbedringsarbejder inde
Læs mereVelkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil.
Forord Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil. I Furesø Kommune stræber vi efter at yde borgerne en
Læs mereVejledning. for. Standard Hjælpemidler og håndgreb
Vejledning for Standard Hjælpemidler og håndgreb 2012 Indholdsfortegnelse Forord...4 Bevilling af hjælpemidler...4 Albuestokke...7 Almindelige sidde-lændepuder...7 Arbejdsstole...7 Badebræt...8 Badebænk...8
Læs mereRåderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.
Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført
Læs mereKvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler
Kvalitetsstandard Serviceloven 112 Hjælpemidler Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder for
Læs mereBeslutning. Modeller. Forhåndstilkendegivelse
Afdelingsbestyrelsen ønsker med denne orientering at beskrive hvilke modeller af individuel køkkenmodernisering du kan vælge imellem. Beslutning Køkkenmoderniseringerne gennemføres som kollektivt besluttet
Læs mere