PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune"

Transkript

1 PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi? 4 Målsætninger 5 Del 2: Den strategiske indsats Udvikling af parkerne bygger på lokale kvaliteter 7 Beskyttelse af parkerne fremtidens grønne identitet 7 Mangfoldig brug af parkerne 7 Kvalitet i oplevelse og pleje 7 Afstand, adgang og tilgængelighed 8 Forbindelser og ruter 8 Synergi og samtænkning 8 Del 3: Information og dialog Hjemmeside 12 Fællesråd 12 Workshop 12 Partnerskab 12 Bilag 1: Sammenhæng mellem mål 14 og strategiske indsatsområder

3 DEL 1 ÅRHUS KOMMUNE Spørgsmål: Hvad vil vi? Svar: Styrke og udvikle Århus grønne identitet gennem den levende park - tæt på mennesker. Målet er det gode liv for mennesker, dyr og planter i grønne omgivelser. Dette mål skal nåes i et samarbejde mellem Århus Kommune og borgerne. Her skal arbejdes sammen om, at byens parker lever op til forventninger og ønsker om bynære grønne områder, rekreation og herlighedsværdi. Borgernes opbakning til og behovet for den grønne planlægning betyder, at Århus Kommune konstant sikrer en flerstrenget indsats, så der i byens parker er plads til eksempelvis sundhed, bevægelse, natur og klimatilpasning. Inddragelse og dialog med borgerne er vigtig for udviklingsprocessen, så de økonomiske samt menneskelige ressourcer udnyttes bedst muligt. Byens beliggenhed ved kysten med bynære skovarealer betyder, at århusianerne til stadighed betragter de grønne parker som en integreret del af bybilledet. Det indtryk skal stadfæstes og udvikles, så Århus får styrket sin identitet som grøn by, hvor bymiljøet ikke kun vægtes i centrum, men i alle lokalsamfund i Århus Kommune. Peter Thyssen Rådmand for Teknik og Miljø 3

4 Spørgsmål: Hvorfor udvikling? Svar: Parkernes form, funktion og drift skal kunne opfylde en række nye ønsker og behov, som er opstået - og som i fremtiden vil opstå - i takt med samfunds- og byudviklingen. Parkernes oprindelige form og tænkte funktion kan være forældet i dag. Århus Kommune har sammen med borgerne brug for retningslinjer, der både på kort og lang sigt angiver, hvordan parkerne sikres og planlægges for fremtiden. Spørgsmål: Hvordan gør vi? Svar: Gennem Århus parkudviklingsplan, der består af 3 dele. - Et parkprogram, der angiver Århus Kommunes vision og mål for parkerne og overskrifterne for strategien. - En strategi, der beskriver fremgangsmåde, arbejdsmetoder, synlighed og tidsplan delplaner, som løbende udarbejdes i perioden De skal vise den konkrete udvikling af parkerne i Århus Kommunes lokalsamfund. Spørgsmål: Hvad kan vi? Svar: Århus Kommune kan skabe større sammenhæng i de grønne områder i lokalsamfundene og fastlægge hvilke pleje- og udviklingsarbejder, der kan gennemføres i parkerne. Et vigtigt element er at udvikle og forny samarbejdet og dialogen med borgerne i de enkelte lokalsamfund. Derved skabes et fælles grundlag for samarbejdet med borgerne med hensyn til udvikling af parkerne. Parkprogrammet omfatter alle offentlige parker i Natur og Miljøs regi, i alt 550 ha. 4

5 MÅLSÆTNINGER INDEN Antal besøg i lokalsamfundenes byparker øges med 40 % - Der laves mindst 24 sundhedsfremmende initiativer fordelt over hele kommunen - Tilgængeligheden forbedres i 24 parker - Den biologiske mangfoldighed øges - Udvikling af parkerne skal prioritere miljøet gennem hensigtsmæssig pleje - Udvalgte parker kobles til grønne ruter og forbedrer muligheden for færdsel med cykel - Det skal være nemmere at lave arrangementer i udvalgte parker - Der laves 4 forsøgsordninger med nedsivning af regnvand - Der oprettes 8 aftaler med borgerne om ansvar for pleje af definerede områder 5

6 DEL 2 DEN STRATEGISKE INDSATS Indsatsen målrettes til borgere, institutioner, skoler og nærliggende arbejdspladser. Der skabes rum til grønne pauser og til samvær. 6

7 Udvikling af parkerne bygger på lokale kvaliteter Parkerne i Århus indeholder unikt potentiale, som med enkle tiltag kan øge borgernes sundhed og trivsel. Parkerne skal udvikles på grundlag af lokale kvaliteter og omgivelser: landskabstræk og kulturhistoriske værdier fremhæves, bevoksningerne udvikles for at understrege parkens karakter, og naturgrundlaget udnyttes som en medspiller, der kan give mangfoldige oplevelser. Borgerne i lokalsamfundet er også et vigtigt potentiale. De har lokalkendskab og engagement, som betyder debat og aktiv brug af parkerne. en er bedre parker, med drift tilrettet de lokale vilkår og behov. Dette skaber rammen for et rigere dyre- og planteliv, der igen skaber oplevelser og glæde for brugerne af parken. Udviklingen af kulturhistoriske landskabelige værdier medvirker til øget forståelse af driftsmetoder og disponering af arealer. En øget indflydelse på lokalparkernes funktioner og indretning vil betyde, at brugerne føler større ejerskab til arealerne og dermed føler sig velkomne og kommer oftere i parkerne. Beskyttelse af parkerne, fremtidens grønne identitet Kommuneplan 2009 sikrer, at parkerne bevares som ubebyggede rekreative områder. Målrettet pleje og udvikling af parkerne betyder, at Kommunen vil værne om og fremtidssikre den store værdi, som parkerne har for borgernes sundhed og trivsel. Beskyttelse af parkerne betyder stabilisering af byklimaet med hensyn til læ, temperatur og luftfugtighed. Parkerne sikrer også i fremtiden, at der sker naturlig nedsivning af regnvand. Borgerinddragelsen i lokalsamfundene giver løbende dialog om parkerne og sikrer lokal forankring af tiltag. Hvis parkerne beskyttes rigtigt, har Århus værdifulde rekreative arealer også i fremtiden. Plejen tilpasser over længere tid parkerne til de langsigtede mål. Aktuelt betyder borgernes opmærksomhed og engagement, at der passes godt på parkerne. Der bliver mindre hærværk og efterladt affald. Mangfoldig brug af parkerne Parkerne skal undersøges og brugernes besøgsvaner og ønsker afdækkes i forhold til bevægelse og motion, tilgængelighed, samvær, tryghed og mangfoldighed. Det sammenholdes med Kommunens mål og planer. Indsatsen målrettes til borgere, institutioner, skoler og nærliggende arbejdspladser. Der skabes rum til grønne pauser og stilhed, rum til samvær, arrangementer, musik, leg, læring, løb og aktivitet. Borgerinitiativ til pleje og etablering af mindre anlæg organiseret som brugerlaug kan blive en del af den lokale udvikling af parkerne. Befolkningens sundhed øges og stresssymptomer kan lindres. Mange borgere motionerer i parkerne, og med nye sundhedsskabende initiativer bliver det endnu mere attraktivt at være i parkerne. Da det samtidig bliver nemmere at afholde arrangementer, vil det for mange brugere betyde nye måder at benytte parkerne på. Derfor vil det også for nogle borgere være et naturligt skridt, at indgå driftsaftaler med kommunen og tage ansvar for parkarealer og fællesskabets interesser i forhold til de muligheder, det giver. Kvalitet i oplevelse og pleje Grundlaget for plejeindsatsen i parkerne skal revideres gennem parkprogrammet. Der sættes ind på at omprioritere plejeniveauer i lokalsamfundene, således, at driften er tilpasset parkerns funktion. Plejen understøtter potentialer for på øget oplevelsesværdi og sansepåvirkning. Der skal planlægges, således at de mulige økonomiske midler kan give den optimale pleje af parkerne i forhold til vilkår og miljøpåvirkning. Der opnås parker med afbalanceret helhedsbillede og størst mulig oplevelsesværdi. Der er overensstemmelse mellem plejeniveau og parkens form og funktion. De økonomiske midler udnyttes optimalt. Naturindhold er øget, kulturelementer og landskaber fremhæves. Flere besøgende i lokalsamfundenes byparker betyder, at tryk og slid lettes på byens mere belastede parker. Brugerne vil ofte vælge deres lokale park frem for at bevæge sig til eksempelvis Mindeparken eller Marselisborgskovene. 7

8 Afstand, adgang og tilgængelighed Adgangsforholdene til parkerne og mulighederne for at færdes i parkerne skal forbedres, så både børn, ældre og handicappede kan bruge parkerne. Afstanden til parkerne kan vanskeligt ændres, men muligheder for kompenserende tiltag til parkerne undersøges i hvert lokal samfund. Det skal være trygt at færdes i parkerne, derfor forbedres oversigtsforhold og tillukkede anlæg åbnes. Muligheder for belysning i parkerne undersøges. Flere institutioner og grupper vil bruge parkerne, da det kan virke mere overkommeligt. Det betyder også, at mange vil vælge at bruge parkerne som gennemgangsareal, også om aftenen. Særligt ældre, børn og handicappede vil være mere frit stillet over for brugen af de lokale parker. Flere vil cykle og dermed spare CO2. Parkprogrammet baserer rækkefølgen af delplaner gennem samarbejdet med andre projekter, hvor tilkobling er mulig. Derfor ligger rækkefølgen heller ikke fast på udviklingen af lokalsamfundene. Ved at forankre projekterne internt i kommunen eller hos andre interessenter sikres det, at de er levedygtige og rammer de behov og krav, der stilles. Det forgår eksempelvis allerede i de byrådsvedtagne»bevæg Århus«og Sports- og Fritidspolitik, hvor forvaltninger samarbejder om at løfte opgaven med koordinering af sundhedsfremmende aktiviteter i byrummet. Ligeledes kan parkerne tænkes ind i en afvandingsstrategi, hvor der er taget højde for den rekreative funktion og efterfølgende pleje. Forbindelser og ruter Borgerne vil gerne cykle og løbe i det grønne og det gerne samtidig med, at de er i byen. Derfor er grønne strækninger og forbindelser et vigtigt element i parkprogrammet. For det er via parker, at man kobler sig på de større grønne rekreative ruter i byen og bliver ledt hen til andre parker og skove. Med parkprogrammet kan vi koordinere og påvirke igangværende og kommende planer. Viden om borgernes bevægelsesmønstrer betyder, at de grønne stier og ruter i byen kan sikres. Færdsel gennem grønne korridorer i Århus, vil føre borgerne hen til nye skove, og styrke bevidstheden om byens grønne identitet. Stiforbindelse parallelt med og på tværs af trafikken vil hjælpe særligt børn gennem byen i ro omgivet af grønt. Synergi og samtænkning Samarbejdet med interesseorganisationer og internt i kommunen skal organiseres i forhold til indsatsen i parkerne. Det gælder alle tiltag i parker, hvor man starter nye projekter, renoverer eller indgår i partnerskaber. Eksempelvis kan rekreative arealer kobles med nedsivning af regnvand. Borgerne vil gerne cykle og løbe i det grønne og gerne samtidig med at de er i byen. 8

9 DEL 3 INFORMATION OG DIALOG 9

10 DEL 3 INFORMATION OG DIALOG 10

11 11

12 Hjemmeside Der skal etableres en side for parkerne på Århus Kommunes hjemmeside. På kort sigt etableres siden som en portal, hvor nuværende informationer om parkerne samles. På længere sigt skal siden udbygges til også at omfatte information om eksempelvis events, kommende projekter, aktivitetsmuligheder i forskellige parker, kommentarer, forslag og lignende. I dag indeholder Århus Kommunes hjemmeside mange oplysninger om grønne områder, og gennem den nye portal skabes en logisk sammenhæng mellem undersiderne. en af siden er, at brugerne hjælpes bedst muligt med at finde de ønskede informationer og tilbud, der gives i de grønne områder. Århus Kommune erfarer mere om borgernes ønsker gennem deres adfærd på hjemmesiden og har nem adgang til meninger og feedback på de rekreative tilbud. Fællesråd Parkprogrammet danner grundlag for arbejdet med delplanerne, hvor Fællesrådet er den primære sparringspartner, idet rådet har lokalt kendskab til, hvordan parkerne fungerer og bruges. Denne viden er af stor værdi for tilrettelæggelsen af parkernes udvikling og drift. Fællesrådet kender de lokale netværk og er repræsentant for mindre foreninger, institutioner og uorganiserede aktiviteter, der har interesse i parkerne. På samme måde som Fællesrådet har indflydelse på delplanernes indhold, kan Fællesrådet også gøre sin indflydelse gældende som debatskaber i lokalsamfundet i forhold til problemstillinger som henkastet affald, hærværk eller uhensigtsmæssig brug af arealer. Workshops og arbejdsgrupper Århus Kommune afholder som en del af processen workshops i hvert lokalsamfund. Der bliver samtidig nedsat arbejdsgrupper, der behandler de emner, der karakteriserer det grønne i de pågældende lokalsamfund. Gennem arbejdsprocessen frem mod den færdige delplan inddrages løbende interessegrupper og relevante fagpersoner. Borgerne har direkte adgang til at påvirke udviklingen gennem de af kommunen opstillede rammer. Ejerskabet til parkerne øges, når der på workshoppen behandles emner, som lokalsamfundet har valgt. Århus Kommune bliver klogere på behov og potentialer, og får mulighed for at fortælle om det overordnede billede for hele kommunen. Invitation til partnerskab På forsøgsbasis vil Århus Kommune gerne indgå i partnerskab med borgere i udvalgte områder. Det kan være i forhold til at etablere forskellige aktiviteter eller anlæg, der gennem et bestemt tidsrum vurderes og evalueres for så til slut at konkludere om projektets har en fremtid. Århus Kommune vil også gerne være åben for nye ideer og muligheder internt i Kommunen. Det forventes, at en række foreninger og organiserede grupper vil kunne bidrage med en række spændende oplevelser og aktiviteter til alle brugere i tråd med parkernes overordnede visioner. Dette understøtter parkernes primære funktion, som rekreativt areal for uorganiseret udfoldelse. Dialogen med borgerne er hele tiden aktiv på en positiv facon. Samarbejdet pågår også efter delplanernes afslutning. Kommunens troværdighed højnes og forståelsen for de besluttede disponeringer i lokalsamfundet øges og der sikres et stort lokalt ejerskab. 12

13 Brugerne skal hjælpes bedst muligt med at finde de ønskede informationer og tilbud, der gives i de grønne områder. 13

14 Bilag 1: Sammenhæng mellem mål og indsatsområder Skemaet viser hvordan Parkprogrammets indsatsområder sikrer målopfyldelsen. Flere indsatsområder kan understøtte ét mål, hvilket betyder, at de enkelte lokalsamfund kan udvikle sine parker på forskellige måder. MÅL INDSATSOMRÅDER Antal besøg i lokalsamfundenes byparker øges med 40% Der laves mindst 24 sundhedsfremmende initiativer fordelt over hele kommunen Udvikling af parkerne bygger på lokale kvaliteter Beskyttelse af parkerne fremtidens grønne identitet Mangfoldig brug af parkerne Kvalitet i oplevelse og pleje Afstand, adgang og tilgængelighed Forbindelser og ruter x x x x x Synergi og samtænkning x x x Tilgængeligheden forbedres i 24 parker x x x Den biologiske mangfoldighed øges x x Udvikling af parkerne skal priotere miljøet gennem hensigtsnæssig pleje Udvalgte parker kobles til grønne ruter eller giver mulighed for færdsel med cykler Det skal være nemmere at lave arrangementer i udvalgte parker Der laves yderligere fi re ordninger med nedsivning af regnvand inden 2019 Der er oprettet 8 aftaler med borgerne om ansvar for pleje af defi nerede områder x x x x x x x x x x x x x x x 14

15 15

16 Natur og Miljø Valdemarsgade 18 Postboks Århus C Tel

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden 2011-2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? DISPOSITION Hvad er en fodgænger Overordnet målsætning Processen Strategiens indhold Next step HVAD ER EN FODGÆNGER? ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING:

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid Handleplan for Udvikling af gode rammer for fysisk aktivitet Indledning: Denne handleplan for udvikling af rammer for fysisk aktivitet bygger på den politisk godkendte

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 1,653 mio. kr. til fitness- og motionsruter samt aktivering af byens parker og grønne områder. 1.

Indstilling. Anlægsbevilling på 1,653 mio. kr. til fitness- og motionsruter samt aktivering af byens parker og grønne områder. 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 13.1.2011 Anlægsbevilling på 1,653 mio. kr. til fitness- og motionsruter samt aktivering af byens parker og grønne Aarhus Kommune

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Byplanmøde 2009. Motionsslangen Bynær skov og natur. Debat om politik og proces

Byplanmøde 2009. Motionsslangen Bynær skov og natur. Debat om politik og proces Byplanmøde 2009 Motionsslangen Bynær skov og natur Debat om politik og proces Frederik Cordes Teamleder, Landinspektør Natur & Miljø Guldborgsund Kommune Frederik Cordes Mange kasketter! Storstrøms Amt,

Læs mere

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

Ishøj, en sund kommune for alle

Ishøj, en sund kommune for alle 1 Vision Ishøj Kommunes Sundhedspolitik bygger på følgende vision: I Ishøj Kommune vil arbejde for at forbedre folkesundheden. I samarbejde med borgerne vil vi gøre det nemt at træffe det sunde valg og

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Politik Politik for for Herning Herning Kommune

Politik Politik for for Herning Herning Kommune Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32. Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Morgendagens landskaber

Morgendagens landskaber Morgendagens landskaber Anne-Mette Hjalager Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Byplanmødet 2012 Indgangsbøn: Behøver vi at være så bange for landskabsforandringer? Skræmmebilledet

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Ishøj, en sund kommune for alle

Ishøj, en sund kommune for alle 1 Vision Ishøj Kommunes Sundhedspolitik bygger på følgende vision: I Ishøj Kommune vil arbejde for at forbedre folkesundheden. I samarbejde med borgerne vil vi gøre det nemt at træffe det sunde valg og

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skema til projektafgrænsning

Skema til projektafgrænsning Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Kommuneplantillæg for klimatilpasning Projektansvarlig: TRI (Rune) Miljøvurdering er påbegyndt:25. juni 2017 Miljøvurdering er afsluttet: 30. august 2017 Kommuneplantillægget

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Bevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts

Bevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts Bevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts Alexander Karl Lehmann Center for Sundhed Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Hvad påvirker og bidrager til sundheden? Middellevetid, år 17-03-2015

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Græsrødder i bevægelse Program

Græsrødder i bevægelse Program Græsrødder i bevægelse Program Velkomst Oplæg (Om fysisk aktivitet i vores hverdag og om Varde) Gruppearbejde del I Oplæg (Om græsrødder i Baltimore og Danmark) Gruppearbejde del II Gruppearbejde del III

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Pixiudgave BYDELSPLAN FOR VANLØSE 2013

Pixiudgave BYDELSPLAN FOR VANLØSE 2013 Pixiudgave BYDELSPLAN FOR VANLØSE 2013 PROCES OG TIDSPLAN FOR BYDELSPLANEN Vanløse påbegyndte som alle andre lokaludvalg i Københavns Kommune arbejdet med at udarbejde en bydelsplan for bydelen i foråret

Læs mere