Byggeri og Teknik. Byggeri og Teknik

Transkript

1 Innovation Viden Specialrådgivning 1

2 Indhold Dansk Landbrugsrådgivning 4 FarmTest en uvildig vejviser i ny teknologi 6 Grovfoderkæden - fra mark til foderbord 12 Energi - Biobrændsler trænger sig på 14 Ammoniak og lugt højt oppe på dagsordenen 16 Kvalitet i byggeriet bygherren vælger niveauet 18 Sådan kan køer og kalve lí det 19 Helheds- og områdeplaner en gevinst for landskab og økonomi 20 Boliglandbrug et område i udvikling 22 Et godt arbejdsmiljø betaler sig 24 Grovanalyse råd der rykker 26 Mekaniseringsstrategi flere penge, sjovere arbejde 28 Autostyring - den nye trend i landbruget 30 Landsudvalget for 32 Rådgivning 33 De regionale kontorer 34 Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf.: * Fax: Årgang

3 3

4 Dansk Landbrugsrådgivning viden skaber værdi skaber udvikling Chefkonsulent Ivar Ravn Dansk Landbrugsrådgivning er landmandens førstevalg, når han har brug for den nyeste viden. Med medarbejdere i rådgivningscentre over hele landet er vi Danmarks største rådgivningsvirksomhed. Vi tilbyder specialviden inden for landbruget, og vores viden bliver altid omsat til synlig værdi på bundlinjen. Vores logo er ledsaget af sætningen: Vi gør det lettere at være landmand. Det løfte indfrier vi ved at sætte vores viden i arbejde hos landmændene. Men vi gør det i lige så høj grad ved at arbejde og udvikle sammen med virksomheder, forskningsinstitutioner og andre leverandører til landbruget. Over for dem viderebringer vi, hvad der er brug for, og hvad der kan lade sig gøre i det virkelige liv på bedriften. At være den største forpligter: Vi vil hele tiden være den bedste og derigennem attraktiv for erhvervets frontløbere. Derfor vedligeholder og udbygger vi vores viden gennem samarbejde med de bedste blandt vores kunder og partnere. De udfordrer os til at tænke nyt. Kun i det samspil kan vi være med til at skabe fælles værdi og udvikling. BYGGERI OG TEKNIK SPRINGBRÆT TIL UDVIKLING I stiller vi skarpt på landbrug i udvikling. For kun bedrifter, der udvikler sig, kan tjene penge nok til også at være her om 10 år. Vi giver landmændene et springbræt til at udvikle sig inden for byggeri, staldteknik, miljøteknologi, markteknik og arbejdsmiljø. På de områder samarbejder vi med trendsættende landmænd, virksomheder og institutioner. Vi ser os selv som krumtappen for brugerdreven innovation, der sikrer værdi i hele kæden fra produktidé til ibrugtagning på bedriften. I 2006 arbejder vi blandt andet med: Højteknologi i markbruget Nye metoder og teknologier til at rense udluftning fra stalde Innovation i byggeriet med fokus på nye komponenter og konstruktionsmuligheder FarmTest af en lang række nye produkter og teknikker til landbruget Vi arbejder i udviklingsprojekter med mere end 30 af landbrugets leverandørvirksomheder og mere end 25 universiteter og forskningsinstitutioner herhjemme og i udlandet. Sidst, men ikke mindst, samarbejder vi med vores kunder landmænd og virksomheder plus kolleger, der trækker på vores specialrådgivning. 4

5 VORES IDÉGRUNDLAG Til formulering af vores mission har Byggeri og Teknik taget udgangspunkt i den fælles strategi for Dansk Landbrugsrådgivning, Strategi Vores mission lyder: Vi øger landmænds livskvalitet gennem: Innovation, der åbner udviklingsmuligheder Viden, der kan omsættes til merværdi Specialrådgivning, der sikrer fremdrift Med udgangspunkt i vores idégrundlag og faglige fokusområder vil vi i de kommende år blive endnu skarpere på altid at skabe reel merværdi for vores kunder. FAGLIGE FOKUSOMRÅDER Fagligt har vi fokus på følgende områder: Foderkæden, det vil sige hele grovfoderkæden og håndtering fra mark til foderbord med øget indtjening som mål. FarmTest med undersøgelse og vurdering af ny teknik og metoder i både mark og stald. Miljøteknik, herunder især teknologi til at mindske udledningen af ammoniak og lugt fra intensivt husdyrhold. Staldbyggeri for fremtiden, hvor især kvalitet i planlægning og gennemførelse af byggeri er centralt. Højteknologi, hvor vi især på markområdet følger og undersøger nye it-løsninger, så de hurtigt kan komme ud til landmændene. Den gode arbejdsplads, hvor vi fokuserer på sikkerhed og arbejdsmiljø herunder også psykisk arbejdsmiljø. Specialrådgivning, hvor vi opbygger netværk af specialister, som kan levere den rådgivning, et landbrugscenter eventuelt ikke selv har ekspertisen til. Vi vil altid gerne møde nye samarbejdspartnere, så kom og glæd os med nogle udfordringer. Måske vi kan skabe udvikling sammen! 5

6 FarmTest en uvildig vejviser i ny teknologi Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen Danske landmænd har stor evne til at udnytte nye teknologiske landvindinger. Kvægbrugernes anvendelse af Automatiske MalkeSystemer er et skoleeksempel på, at danske landmænd både har viljen til at forfølge nye tekniske muligheder og samtidig besidder den nødvendige risikovillighed til at investere i ny teknik, selvom den er under udvikling. Det giver et godt grundlag for vækst og konkurrencekraft i landbruget. Tilbuddene fra fabrikanterne er omfattende. Går vi en generation tilbage i tiden, var der sikkert kun få, som havde forudset interessen for: Gylleseparering Systemer, der renser luft fra stalde Malkestalde og -karruseller Aktivitetsmålere til malkekøer Kernetællere på såmaskiner Autostyring af traktorer Dieseldrevne minikraftvarmeanlæg I de seneste år er der gennemført orienterende undersøgelser, kaldet FarmTest, af de fleste af ovennævnte emner. HVAD ER SÅ MENINGEN MED FARMTEST? Vi vil analysere og belyse stærke og svage sider ved ny teknik og udarbejde anbefalinger om behov for yderligere produktudvikling. FarmTest har således ofte givet anledning til samarbejde mellem fabrikanter og Dansk Landbrugsrådgivning om produktudvikling. Endelig ønsker vi med undersøgelserne at sortere de værste tekniske blålys fra den omfattende vifte af tilbud til landbruget. Og sidst - men ikke mindst - er det et mål at gennemføre undersøgelserne på kortest mulig tid, så resultaterne hurtigt kan komme i arbejde til gavn for både landmænd og fabrikanter. Et lille udpluk af afsluttede og igangværende FarmTest: Pick-up eller almindeligt skærebord i frøgræs Gardiner til styring af klimaet i kvægstalde Konceptstalde til kalve Lugt fra gylle udbragt i vinterhvede Rapskagefyr Stennedlægningsfræsere i kartofler I det følgende er der en kort omtale af baggrund og resultater fra nogle udvalgte, afsluttede og igangværende FarmTest. 6

7 Strenglægning, 29 cm STENNEDLÆGNINGSFRÆSERE REDUCERER MÆNGDEN AF STEN MED OP TIL 70 % Stenstrenglægning i kartofler er ret dyrt, og derfor søger avlerne alternative løsninger eksempelvis er der interesse for at bruge stennedlægningsfræsere for at begrænse mængden af sten, som følger med kartoflerne ved optagning. Der markedsføres en række forskellige fabrikater af stennedlægningsfræsere. Strenglæsning, 16 cm Muratori Remac Massano Ubehandlet Sten Jord % i kartoflerne Principskitse for stennedfræsning I 2005 blev der derfor gennemført en undersøgelse af effektiviteten af forskellige fabrikater af stennedlægningsfræsere i sammenligning med stenstrenglægning eller ingen behandling. Resultatet af FarmTesten er vist i figuren til højre. Søjlerne angiver procent sten og jord i kartoflerne (LSDsten=8,6 og LSDjord=0,9). TESTEN VISTE AT: Indholdet af sten i parcellerne, hvor der var foretaget stenstrenglægning var lavest og udgjorde kun ca. 0,3 % af kartoflernes vægt, hvilket svarer til en reduktion af stenmængden på 98 %. Muratori og Remac stennedlægningsfræserne reducerede ligeledes indholdet af sten i forhold til det ubehandlede led. KONKLUSIONER Stenstrenglægning er den mest effektive metode til at undgå sten. De bedste stennedlægningsfræsere reducerede mængden af sten med op til 70 %. Gitterristens lysning havde stor betydning for hvor meget jord, der kan passere gennem risten. Som det fremgår af figuren, er der tendens til, at Muratori var den mest effektive stennedlægningsfræser. Alle behandlinger reducerede indholdet af jord i forhold til det ubehandlede forsøgsled. 7

8 MALKESTALDE OG KARRUSELLER STADIG PLADS TIL FORBEDRINGER FarmTesten rummer erfaringer med forskellige typer af malkestalde og udvendige malkekarruseller. De målte malkekapaciteter var generelt gode men dog med mulighed for forbedringer. I forhold til tidligere undersøgelser var der forbedringer af malkekapaciteter (specielt udvendige karruseller), kotrafik og arbejdsforhold for malkerne og køerne. Resultaterne viser, at kapaciteten i de udvendige malkekarruseller er højere end for malkestalde med direkte udgang. Det gælder, uanset om der måles på køer pr. time eller kg EKM pr. time. Forskellen er størst, når det er gennemsnit udregnet pr. malker. Hvis kapaciteten måles i kg EKM pr. ko pr. malkning, er billedet anderledes. Her er kapaciteten stort set ens for de to systemer. To eller flere malkere sænker kapaciteten målt i malkede køer pr. time pr. malker, men flere malkere kan reducere den fysiske belastning ved, at man kan skifte arbejdsopgaver, og flere nævner, at det er hyggeligt at være flere malkere. GENNEMSNITLIGE MALKEKAPACITETER UDVENDIG KARRUSEL Kapacitet på malkeanlæg køer pr. time Kapacitet pr. malker køer pr. time Kapacitet på malkeanlæg EKM mælk pr. time Kapacitet pr. malker EKM mælk pr. time Kapacitet på malkeanlæg kg EKM pr. ko pr. malkning 14,03 14,02 Kapacitet pr. malker kg EKM pr. ko pr. malkning 12,90 13,50 MALKESTALDE Anbefalede anlægsstørrelser ved 1 og 2 malker TYPE ANTAL PLADSER ANTAL PLADSER V/1 MALKER V/2 MALKERE Udvendig malkekarrusel Sildebensmalkestald med direkte udgang 2 x 12 til 2 x 14 Maksimun 2 x 24 Parallelmalkestald med direkte udgang 2 x 12 til 2 x 14 2 x 32 ANBEFALEDE ANLÆGSSTØRRELSER De anbefalede anlægsstørrelser er angivet ud fra erfaringer, resultaterne i FarmTesten, samt vurderinger af kotrafik (ind/ud), pladsforhold, længde på malkestald, etc. 8

9 HERD MANAGEMENTPROGRAMMER STØRRE BRUGERVENLIGHED, TAK! Herd Managementprogrammerne får generelt en god bedømmelse. Landmændene var godt tilfredse med deres Herd Managementprogram selvom funktioner som for eksempel aktivitets- og sundhedsdata ofte ikke benyttes. Der kan opnås et øget udbytte af programmerne, hvis de kan udveksle data med Kvægdatabasen. Ud fra interviewundersøgelser og rådgivertest kan det konkluderes, at kendskabet og udbyttet af de ikke udnyttede funktioner i et HM-program kan øges, hvis: HM-programmet er lettilgængeligt og brugervenligt. HM-programmet er korrekt oversat til dansk. Data kun skal indtastes i et enkelt program. Brugermanualer og hjælpefunktioner opfylder deres formål, som helst skulle være at hjælpe landmanden med at forstå og bruge HM-programmet. Der kan foretages problemfri dataudveksling mellem HM-programmet og Kvægdatabasen (via Dyreregistrering). sundhedsregistreringer, reproduktionsdata samt kommunikation med Kvægdatabasen. Resten af HM-programmerne opnåede også middel til høje karakterer, hvad angår brugervenlighed (vurderet af rådgiver) og kundernes tilfredshed. To af HM-programmerne skiller sig ud. Her er det muligt at udveksle data med Kvægdatabasen uden behov for at investere i mere end ét HM-program. Vælges DeLavals eller Westfalias HMprogram fås ikke blot et brugervenligt program, som er i stand til at udveksle interne data med eget procesudstyr. Begge programmer har samtidig et integreret dataudvekslingsmodul med mulighed for kommunikation med Kvægdatabasen. GUMMIGULVE SIKKER GANG GIVER GLADE KØER FarmTesten viser, at gummi på køernes gangarealer er et mere skånsomt og skridsikkert underlag. Køernes gang bliver mere sikker. Skridtlængden bliver længere og udskridningerne færre. Gummigulvet giver desuden køerne bedre mulighed for normal adfærd, hvilket er tydeligt i forbindelse med brunst. Er der skraber på gummigulvet, skal producentens anvisning om skraberblad af plastik eller gummi følges. Det resulterer i de reneste gulve. FarmTesten viser, at gulvene generelt bliver skrabet godt rene. Uniforms program fik den højeste score i både rådgivertest og interviewundersøgelse. Uniforms program adskiller sig fra de øvrige HM-programmer, da det kan benyttes på to måder. Enten skal det benyttes som overbygningsprogram i samarbejde med et andet HM-program (for eksempel fra SAC eller Strangko), der kan udveksle interne data med staldens procesudstyr. Eller også skal Uniforms program benyttes alene til Gummigulv 9

10 Malkerobot Undersøgelsen viser, at der er stor tilfredshed med gummigulvene. Tilfredsheden skyldes primært, at køerne går godt på gulvene. Gummigulvenes skridsikkerhed vurderes at være god, hvilket skyldes dels gulvets elasticitet og dels den profilerede overflade. Køerne skal generelt gå skånsomt og skridsikkert på gangarealerne, men de skal ligeledes tilbydes velindrettede og velstrøede sengebåse. Det er derfor vigtigt, at der i stalde med gummigulv er mulighed for samtidig at tilbyde køerne gode sengebåse. Herved reduceres risikoen for, at køerne lægger sig på gummigulvene. AUTOMATIK OG ROBOTTER TEKNOLOGI I FREMMARCH Robotter i forskellige udgaver og niveauer er på vej til at overtage en del af arbejdet i staldene. Ønsket er, at robotterne skal medvirke til en bedre produktion og overtage noget af det monotone arbejde f.eks. malkning. ROBOTTER I DAG: Automatiske MalkeSystemer (malkerobotter i daglig tale) Automatiske fodringssystemer (foderrobotter i daglig tale) Vaskerobotter til svinestalde Robotspalteskrabere til kvægstalde De Automatiske MalkeSystemer (AMS) er klart det område, hvor robotterne har vundet størst indpas. Der er pt. fem fabrikater og ialt 420 besætninger, der malkes automatisk. På 2. pladsen kommer de Automatiske FoderSystemer efterfulgt af vaskerobotter, mens robotspalteskrabere endnu ikke er særligt udbredte. I forskellige FarmTest sættes der fokus på robotterne, enten som totalsystem eller via målinger på en del af deres formåen. Der er foretaget forskellige målinger på AMS bla. vand- og elforbrug, som viste en stor variation mellem de enkelte fabrikater, og delvis også indbyrdes ved det enkelte fabrikat. I 2006 er planlagt, at der skal laves FarmTest på bl.a. Automatiske FoderSystemer og robotspalteskrabere. Læs flere resultater på 10 Robotspalteskraber

11 11

12 Grovfoderkæden - fra mark til foderbord Maskinkonsulent Carl Høj Laursen Vi er konstant på udkig efter nye lovende håndteringskæder. Så snart det er muligt undersøges metoden og resultaterne formidles i en meddelelse på LandbrugsInfo eller i en FarmTest. ORKEL COMPACTOR For første gang i Danmark præsenterede Orkel i efteråret 2005 sin kombinerede rundballepresser og wrapper. Maskinen kan komprimere alle slags finpartiklede materialer som for eksempel majs, savsmuld, tørv og lignende. Maskinen er stationær og har et effektbehov på 85 kw, som overføres via traktorens PTO-aksel. Ved fuld udnyttelse har maskinen en kapacitet på baller i timen. Kapaciteten afhænger af, hvilket materiale der presses. I denne FarmTest var kapaciteten på 40 kolbemajsballer i timen. Orkel MP 2000 drives af traktoren, som holder bag ved maskinen. 12

13 TEKNIK Maskinen består af en buffertank til det løse materiale, et pressekammer og en wrapenhed. Buffertanken, stiger med videre er klappet sammen under transport. Hele maskinen trækkes ved transport efter en traktor som en 1-akslet vogn. Når maskinen er i drift, står traktoren på den ene side og driver maskinen via PTO-akselen. Fra buffertanken føres materialet op til toppen af pressekammeret, hvor det falder ned i kammeret. Rundballen formes mellem pressekammerets to roterende gummibånd. Når ballen har opnået den maksimale størrelse, stopper ifyldningen af materiale, og ballen bindes med net. Ballen forlader pressekammeret som fra en almindelig rundballepresser og føres ud på wrapenheden. Her wrappes ballen med det forudbestemte antal lag plast. Under wrapenheden, og specielt under pressekammeret, samles en del løst materiale, som dog føres tilbage til buffertanken med en bundkæde. Maskinen indstilles og styres fra styreboksen. Når maskinen er indstillet, kører processen automatisk. Det er dog nødvendigt med en operatør til at skifte net og wrapplast samt til at fylde buffertanken. RESULTATER I kolbemajs vejede ballerne kg og havde et tørstofindhold på 58 %. Da ballernes volumen er 1,25 m 3, var kolbemajsen i undersøgelsen komprimeret til 513 kg tørstof pr. m 3. Pakketiden er cirka 90 sekunder pr. balle. Når der skal skiftes net og/eller wrapplast, skal maskinen standses. Ved fuld udnyttelse er kapaciteten derfor cirka 40 baller pr. time. Ballerne er ensartet komprimerede og er godt komprimerede såvel i midten som yderst. Det tager cirka 20 minutter fra maskinen er pakket ned i transportstilling, til den kan fremstille den første balle, og ligeledes cirka 20 minutter til den er klar til transport. PRIS Maskinen koster euro, hvilket svarer til cirka kr. Det er nødvendigt med en operatør til at betjene maskinen, samme person kan eventuelt også fylde buffertanken med en læssemaskine. Det må forventes, at de samlede omkostninger pr. balle ligger i området kr. pr. stk. afhængig af, hvor meget maskinen udnyttes. Hvis en kolbemajsballe indeholder 570 FE, bliver det en pris på øre pr. FE. Tilsvarende opbevaring i markstak er på omkring 5 øre pr. FE. Merprisen skal derfor opvejes af et mindre spild ved udfodring og muligheden for at transportere ensilagen, uden at den umiddelbart skal fodres op. PRODUKTUDVIKLING Styreboksen er monteret i en ledning, så boksen kan flyttes med rundt, når maskinen indstilles. På en maskine, som koster over en million kroner, burde styreboksen være trådløs. Det ville desuden give føreren af læssemaskinen mulighed for at overvåge maskinen. Kolbemajsen læsses i buffertanken Kolbemajs er her presset i en rundballe. 13

14 Energi - Biobrændsler trænger sig på Konsulent Jørgen Pedersen Du kan få rådgivning om energibesparelser, energibevidst projektering, fyring med biobrændsler ligesom de landsdækkende energirådgivere i Dansk Landbrugsrådgivning er velbevandrede i regeljunglen. I Danmark er vi gode til at udnytte halm og træflis i energiforsyningen. Biomasse fra landbruget (halm, biogas og biodiesel) leverede knap 3 % af Danmarks samlede energiforbrug i Det svarer til energiproduktionen fra de danske vindmøller. Forbruget af biomasse til energiproduktion i Danmark er tredoblet i perioden fra 1980 til 2004, og der forventes yderligere stigning. Forventningen skyldes primært Biomasseaftalen, som pålægger kraftværkerne at anvende 1,4 mio. tons halm og træ svarende til ca. 20 PJ/år. Samtidig udbygges brugen af biomasse fortsat i den øvrige energiforsyning primært til varmeforsyning i fjernvarmeværker samt i mindre anlæg til husstande, virksomheder og institutioner. Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen Produktion af vedvarende energi Direkte energiindhold [TJ] Vindkraft Halm Skovflis Brænde Træpiller Træaffald Biogas Affald Biodiesel Fiskeolie Varmepumper Kilde: Energistyrelsens energistatistik

15 ENERGIANLÆG Fyring med biobrændsler giver ganske vist lidt mere arbejde, men det er økonomisk attraktivt. Prisniveauet på fyringsolie ligger højt, og fyring med korn eller træpiller fungerer godt. En FarmTest af fem biobrændselsfyr viste, at korn udnyttes næsten lige så godt som træpiller i moderne og godkendte kedler. Et rapskagefyr er også blevet undersøgt i FarmTesten. Fyret er udrustet med en oliefrøpresser, som presser olie af frøene, hvorefter rapskagen ved hjælp af stokersneglen føres ind i kedlen og brændes. Rapskage brænder godt ikke mindst på grund af et vist restolieindhold. Fyrets virkningsgrad kom i FarmTesten op på 87 %. Rapsolien kan finde anvendelse til mange formål, eksempelvis som erstatning for dieselolie. Holdbarheden af oliefrøpresseren er betinget af, at frøene er rene især skal sand og jord være renset fra. ENERGIBESPARELSER Trods mange års vedholdende og energisk indsats er det fortsat muligt at spare på energiforbruget. Specielt på den mekaniske ventilation er der endnu meget at hente. Frekvensstyring og trinregulering af ventilationsenheder giver i forhold til Triac spændingsregulering en besparelse på % i elforbrug. Nye typer af lyskilder - eksempelvis diodelamper - giver også forventning om markante besparelsesmuligheder på strømforbruget. Hvor meget det bliver, ved vi endnu ikke. Men vi følger udviklingen. 15

16 Ammoniak og lugt højt oppe på dagsordenen Specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Specialkonsulent Bjarne Langdahl Riis Fremtidens husdyrproduktion skal påvirke miljøet minimalt. Men skal produktionen samtidig være rentabel, stiller det store krav til ny teknologi. søger at tilgodese begge hensyn ved at indarbejde brugernes behov i forsknings- og udviklingsprojekter. har i 2005 været involveret i en række projekter om begrænsning af ammoniak- og lugtemission. Det strækker sig fra lovforberedende arbejde over samarbejde med forskere til deciderede udviklingsprojekter, som indebærer afprøvning af nye teknikker hos husdyrproducenter. Af eksempler på projekter og initiativer kan nævnes: Bestemmelse af lugt- og ammoniakemission fra typiske landbrug. Hensigten er at fastsætte mere sikre normtal for lugt til brug ved afgørelser i lugtsager. Udvikling af målemetoder som blandt andet skal bruges ved indkøring og optimering af miljøteknologier. Udvikling og test af ny teknik til udbringning af gylle henholdsvis kemisk behandling af gyllen før udbringning. Pilotundersøgelser af nyudviklede luftvaskere og biofiltre med forskellige filtermaterialer. Undersøgelserne er gennemført i samarbejde med danske og tyske firmaer. Afprøvning af en kemisk rensemetode til fjerkræproduktion. Afprøvningen sker i tæt samarbejde med en dansk virksomhed. Et projekt, der demonstrerer maksimal begrænsning af lugtgener omkring produktionsanlæg ved at optimere luftstrømme og rense luft. Projektet har Landscentret som initiativtager. Sideløbende følger vi udvikling og test af en række alternative teknologier, så vi kan rådgive landmændene om de mest robuste og økonomisk attraktive løsninger. 16

17 TÆNK MILJØ IND I STALDBYGGERIET Erfaringer fra hidtidige projekter viser, at de materialer, konstruktioner og byggemetoder, der anvendes, for en stor dels vedkommende er tilpasset hensyn til sikker produktion, godt arbejdsmiljø og den højeste kvalitet til lavest mulig pris. Derimod tilgodeses kun i meget begrænset omfang hensynet til at reducere lugt- og ammoniakudvikling ved kilden. For fremtiden vil der i langt højere grad blive fokus på at bygge miljø ind i staldanlægget fra starten. MANGE BÆKKE SMÅ Grundlæggende elementer som indretning af stalden, styring af klimaet, fodring og udbringning af gødning har stor betydning i forbindelse med lugt og ammoniak. Omkostningerne på disse punkter er lave, så derfor vil det i mange tilfælde være billigere at sætte ind her end at investere i de noget dyrere teknikker til rensning af ventilationsluft. Så mange bække små kan godt vise sig at blive til meget miljø for pengene. Samtidig øges landmandens fleksibilitet i og med, at han kan vælge mellem forskellige punkter at sætte ind på. BYGGERI OG TEKNIK EN CENTRAL SPILLER I BRUGERDREVEN INNOVATION har udgangspunkt i landmandens virkelighed og nær kontakt til såvel forskningen som leverandørerne af byggematerialer, inventar og teknisk udstyr. Med denne unikke position udvikler vi løbende vores kompetencer og netværk. Vi kan derfor tilbyde producentvirksomheder at indgå i udviklingsprojekter og gennemføre dokumentation af teknikker. Takket være vores forbindelser til forsknings- og udviklingsinstitutioner sikrer vi, at al udvikling, afprøvning og implementering kan gennemføres i samspil med højt kvalificerede partnere. Udviklingsprojekt med lugtbegrænsning gennem biofilter med LECA. Pilotprojekt med afprøvning af luftvasker ved fjerkræstald. 17

18 Kvalitet i byggeriet bygherren vælger niveauet Konsulent Henrik Frederiksen God kvalitet samt Godt byggeri to begreber, de fleste har en mening om. Helt sikkert er det to begreber, som ofte benyttes, når landmanden bestiller og bygger sin nye stald. Begreberne anvendes i flæng af både leverandører, håndværkere, den projekterende entreprenør eller ingeniør og ikke mindst af bygherren landmanden selv. Når landmanden sammen med den lokale bygningskonsulent planlægger, indretter og projekterer sin nye stald, er det altid med høj produktivitet samt lav pris som første prioritet god kvalitet og godt byggeri er en selvfølge. Det er lige netop hér, den første fejl ofte begås. Med fokus på indretning, pris og tidsplan glemmes ofte et vigtigt punkt forventningsafstemning. Hvad forstår landmanden og bygningskonsulenten egentligt ved god kvalitet og godt byggeri? Det er vigtigt fra start at vælge graden af kvalitet i sit byggeri og samtidig tage stilling til den forventede levetid. Ønsker man en kvalitetsstald med lang levetid, er det vigtigt at forebygge frem for at helbrede. Tag gulvene i en svinestald som eksempel det er meget nemmere og bedre at give en professionel, men dyr beskyttelse, før de bliver taget i brug frem for at skulle lappe på dem i de efterfølgende mange år med dårligt resultat til følge. Det samme kan siges om stålrammer i en kvægstald vælger man det at købe dem med den rigtige, men lidt dyre korrosionsbeskyttelse fra start, ja så skal der ikke tænkes på dem mere i staldens levetid. Sidst, men ikke mindst, kan det samme siges om tilkøbet af et professionelt byggetilsyn. Alt for mange fravælger det p.g.a. prisen. Resultatet er desværre alt for ofte meget dyre fejl i den sidste ende. Fejl, bevidste som ubevidste, kan aldrig undgås i et byggeri til flere millioner kroner, men opdages de i tide, får de mindre konsekvenser. Pris og kvalitet hænger som regel tæt sammen, og der er ikke noget problem i at vælge det billigste, eller skulle man sige fravælge det dyre, når blot man er bevidst om valget. 18 Resultat af ubeskyttet beton

19 Sådan kan køer og kalve lí det Konsulent Inger Dalgaard Konsulent Jannie Rodenberg Hattesen INDRETNING AF SENGEBÅSE Når sengebåse skal indrettes til malkekvæg, er der mange faktorer, der skal overvejes. Sengebåsen skal dimensioneres således, at koen kan rejse- og ligge sig naturligt, samtidig med at den også ligger godt og ikke pådrager sig trykninger eller andre skader ved at anvende sengebåsen. I bogen Indretning af stalde til kvæg- Danske anbefalinger er angivet mål og pladskrav for sengebåse. Bogen kan læses og købes på Det er vigtigt, at sengebåsene er rene og velstrøede. Vi anbefaler 500 g strøelse pr. bås pr. dag for at sikre rene køer og rene båse. Alt efter årstid og luftfugtighed kan behovet variere. Gangarealet bag sengebåsene skal også holdes rent. Ved at se på køerne og stille sig spørgsmål som: Er køerne rene? Har de hårafslid eller andre skader forårsaget af sengebåsenes indretning? Bruger køerne båsene til at ligge i, eller står de op i dem?, vil man ofte hurtigt kunne få et godt indtryk af, om sengebåsene er indrettet rigtigt. KALVEOPSTALDNING For at have sunde og raske kalve er det nødvendigt at være systematisk i sit arbejde med kalvene. Vi anbefaler at anvende holdrift med maks. seks til otte kalve på samme størrelse pr. hold. Boksene skal være rene og tørre, og de skal vaskes mellem hvert hold. Flytning af kalve skal ske på en fast ugedag. Kalvene skal tilses ofte, de skal placeres centralt og lysforholdene skal være gode, så kalvene også kan tilses i mørke. Arbejdsgangen ved den daglige pasning af kalvene skal være rationel, f.eks. skal tildeling af mælk, foder og vand samt strøning være let og hurtigt gjort. FarmTest Kvæg undersøger blandt meget andet ovennævnte faktorer. FarmTestene kan købes på Konceptstald til kalve (0-3 mdr.) 19

20 Helheds- og områdeplaner en gevinst for landskab og økonomi 20 Landskonsulent, arkitekt m.a.a. Kræn Ole Birkkjær Helheds- og områdeplaner er vejen frem for et produktionslandbrug med vokseværk. Her får landmand og myndigheder overblikket over muligheder, begrænsninger, ønsker og behov, så der kan laves velovervejede planer for udvidelser, som tager hensyn til både produktion, natur og naboer. Landbrugslandskabet er i dag præget af en mangfoldighed af forfaldne og overflødige bygninger, samt produktionslandbrug med vokseværk og deraf følgende store bygningsanlæg. Det hele forekommer at være placeret tilfældigt og uden langsigtede mål, hverken for produktion eller landskab. HELHEDSPLANEN SOM STYRINGSVÆRKTØJ FOR UDVIKLING Helhedsplanen er det værktøj, som hjælper landmanden til at styre bedriftens fysiske udvikling, skabe nyt og afvikle det udtjente. Kernen er en beskrivelse af produktion, produktionsform og dermed infrastrukturen i det samlede anlæg. Derudover skitseres visionerne for bedriften på både kort og lang sigt. I helhedsplanen bliver der taget stilling til ny teknologi og eventuelle sårbare naturområder, og den afstikker rammerne for, hvor de fremtidige udvidelser på ejendommen bør finde sted og udpeger de felter, hvor den næste udbygning placeres mest hensigtsmæssigt. En helhedsplan bliver lagt under hensynstagen til eksisterende bygninger og beplantning på en måde, så sammenhænge og overgange mellem det nye og det gamle bliver understøttet. RUM TIL UDVIKLING VIA HELHEDS- OG OMRÅDEPLANER Områdeplaner skabes i dialog med de øvrige beboere i det åbne land og beskriver ønsker og mål for et område over en længere årrække. Med kommunalreformen ændres planlægningen for det åbne land. Kommunerne overtager en række opgaver fra amterne, og her er det vigtigt, at landbruget spiller offensivt og positivt med for at få størst mulig indflydelse. En frivillig plan for et område vil være svær at sidde overhørig for en kommende storkommune, og da der er grøde i landbrugets interesse for natur og miljøforhold, er der åbnet mulighed for, at landbruget kan spille aktivt ind til den kommende kommunale planlægning og dermed skabe rum for indflydelse og udvikling i det åbne land. Tekst: Biodane. Landbrugets produktionsapparat er revolutioneret gennem de seneste 50 år. Denne gård ved Hobro er et godt eksempel. Kun lidt af det gamle anlæg er bevaret. En spændende ny anlægsorden er godt på vej.

21 21

22 Boliglandbrug et område i udvikling Konsulent, arkitekt m.a.a. Anna Dorte Nørgaard Dansk Landbrugsrådgivning tilbyder såvel landmænd som ikke-landmænd boligrådgivning. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2005 omkring stuehuse på landbrugsejendomme i Danmark. Heraf var de beboet af landmænd, mens de resterende boliglandbrug var beboet af ikke-landmænd. Dette tal forventes at stige med det faldende antal landbrug i de kommende år. EN VOKSENDE INDBYGGERGRUPPE PÅ LANDET Det karakteristiske ved den voksende gruppe af ejere/lejere i de tidligere landbrugsejendomme er, at den henter sin husstandsindkomst fra andre erhverv typisk byerhverv. Gruppen har derfor andre grunde til at bo på landet end landmanden. Der er selvfølgelig et sammenfald af grunde som for eksempel naturen og landskabet, men der er typisk også nogle modstridende interesser. Ikkelandmanden har typisk en anden livsstil end landmanden og stiller dermed andre krav til boligen og boligens omgivelser. Trend- og fremtidsforskning peger på, at endnu flere byboere ønsker at flytte på landet i takt med stigende ejendomspriser i byerne og i takt med et øget ønske om mere plads og adgang til naturen. Landbrugets byggerådgivere har en stor erfaring vedrørende boliger på landet, og rådgivningen står klar til at rådgive den voksende gruppe af ikke-landmænd, når det handler om: Renovering af eksisterende bolig og/eller tidligere driftsbygninger. Opførelse af ny bolig eller tidssvarende garage-, stald og værkstedsbygninger. Anvendelse af tomme bygninger (ideer til anvendelse, ansøgning om landzoneog byggetilladelse, ansøgning om landdistriktsstøtte). Bygningernes og stedets historie og kulturhistorie. Anlæg af gårdsplads, have og det omkringliggende landskab. 22

23 SALG OG UDLEJNING AF BOLIGER En del landbrugsejendomme opkøbes af de store produktionslandbrug som led i opkøb af landbrugsjord. Produktionslandbrugene står dermed som ejere af en stor boligmasse. Det er vigtigt, at såvel sælgere som udlejere af boliglandbrug får en rådgivning, som sikrer dem den bedste salgspris eller leje, og som ydermere sikrer dem nogle gode købere og lejere. De skal forberede ejendommen til salg eller udlejning, og de kan hos byggerådgivningen få råd og vejledning vedrørende: Målgruppens krav til boligen og omgivelserne. Ejendommens og stedets herlighedsværdier. Bygninger, der med fordel kan bevares eller fjernes. Formidling af salg og leje af ejendommen. 23

24 Et godt arbejdsmiljø betaler sig Arbejdsmiljøkonsulent Tormod Overby Sikkerhedskampagnen 2005 Et godt arbejdsmiljø er grundlaget for en succesfuld virksomhed. Virksomheder med ondt i arbejdsmiljøet har ofte nedsat effektivitet og ikke mindst dårlig kvalitet i arbejdet. Det har store omkostninger for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. Arbejdsmiljøet er og bliver et fælles ansvar. Hvis tingene skal flytte sig, er det af afgørende betydning, at arbejdsmiljøindsatsen er en fælles indsats, hvor alle i virksomheden trækker på samme hammel. STØRRE SIKKERHED SÅDAN GØR DU Du udpeger en sikkerhedsrepræsentant, selv om virksomheden er så lille, at det ikke er lovpligtigt. Han bliver jævnligt sendt på kurser, så han altid er opdateret med det nyeste inden for sikkerhed og arbejdsmiljø. Du prioriterer dialogen mellem medarbejderne. En god dialog sikrer, at alle tør sige deres mening, så der ikke opstår tvivl til skade for sikkerheden. Du registrerer og analyserer alle nær-ved ulykker. De hændelser, som kunne have resulteret i en ulykke. Skulle der ske en ulykke, har du sikret dig, at alle ved, hvordan de skal reagere. Alle ansatte får derfor tilbudt et førstehjælpskursus hos Falck. Derudover bliver der løbende anskaffet nye ting, der gavner sikkerheden. FÅ EN HEL BUSFULD SIKKERHED Med Landbrugets Sikkerhedsbus tilbydes alle bedrifter et nyt rådgivningskoncept, som udføres med specialuddannede arbejdsmiljøkonsulenter. I forhold til Arbejdstilsynets formelle krav indeholder denne: Hjælp til igangsætning eller ajourføring af APV (ArbejdsPladsVurdering) Hjælp til udførelse af APB (ArbejdsPladsBrugsanvisning) Hjælp til opfyldelse af krav om maskineftersyn og checklister Identifikation af arbejdsopgaver, som kræver certifikat at udføre HKH Prins Joachim i Sikkerhedsbussen 24

25 I forhold til Arbejdstilsynets materielle krav indeholder denne: Generel gennemgang af bedriften med hensyn til arbejdsmiljø og brandsikkerhed. Identificering af risici, eventuelt med supplerende målinger på støj, lys og luftforurening. Vurdering af ergonomiske forhold, f.eks. belastning ved bestemte arbejdsopgaver. Information af forskellige typer personligt sikkerhedsudstyr. Efter besøg af Landbrugets Sikkerhedsbus vil du modtage en arbejdsmiljørapport, der sammenfattende giver en vurdering af bedriftens arbejdsmiljøog sikkerhedsmæssige tilstand. Arbejdsmiljørapporten vil støtte afhjælpning af de formelle krav og den vil desuden indeholde en kategorisering af de materielle forhold på bedriften, som modsvarer et screeningsbesøg fra Arbejdstilsynet. Projektet støttes økonomisk af Falck, Nykredit, Foreningen Østifterne, Fagligt Fælles Forbund og BAR Jord til Bord, hvorved rådgivningsbesøget kan gennemføres med en større rabat. Se mere på ARBEJDSTILSYNET SCREENER ALLE LANDBRUG MED ANSATTE Screeningsbesøget er som hovedregel uanmeldt. Virksomheden bliver således ikke varslet om, hvornår Arbejdstilsynet kommer. Screeningen indledes med, at Arbejdstilsynet spørger virksomheden om dens indsats for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet foretager herefter en kort gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø for at vurdere, om forholdene lever op til lovgivningens krav. Screeningsbesøget afsluttes med, at virksomheden får at vide, om den er udpeget til et mere gennemgribende tilsyn - et tilpasset tilsyn - eller ej. Hvis det ikke lykkes for Arbejdstilsynet at få et dækkende billede af virksomhedens arbejdsmiljø, eller den har et åbenbart dårligt arbejdsmiljø, vil den blive udtaget til et tilpasset tilsyn. DET TAGER VI FAT PÅ FREM MOD 2010 Arbejdsulykker De kan have alvorlige konsekvenser både for medarbejderne, virksomheden og for samfundet. Det kan være i form af et større erhvervsevnetab, varige mén såvel som langt sygefravær. Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet prioriterer psykisk arbejdsmiljø, da der registreres en stigende tendens og området ofte medfører alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Støj Støj prioriteres i bred forstand. Der holdes dermed ikke alene fokus på et dokumenteret helbredsproblem, men også på hvordan støj påvirker det almene velbefindende. Muskel- og skeletbesvær Det er et alvorligt og udbredt problem, som har en særlig betydning for sygefravær og helbredsbetinget reduktion i arbejdsevnen. Der er mange risikofaktorer, der kan føre til muskel- og skelet besvær. Udviklingen påvirkes også af forhold uden for arbejdslivet. 25

26 Grovanalyse råd der rykker Maskinkonsulent Carl Høj Laursen Grovfoderets værdi udgør mellem 25 og 50 % af bedriftens omsætning. Det er derfor vigtigt at have et overblik over håndteringsomkostningerne og kvaliteten af det grovfoder, der anvendes på bedriften. Grovanalysen er en oversigt over omkostninger, kvalitet og tidsforbrug for hver enkel arbejdsopgave for håndteringskæden fra mark til foderbord. Analysen indeholder den nuværende drift og den alternative drift. Den nuværende drift markeres med rød, gul eller grøn, så landmanden og konsulenten ved første øjekast har et overblik over indsatsområderne. Den røde farve markerer indsatsområder, hvor der med stor sandsynlighed kan gennemføres forbedringer, den gule farve markerer områder, hvor der måske kan gennemføres forbedringer, og den grønne farve markerer områder, hvor indsatsen er tilfredsstillende. Grovanalysen viser med de røde markeringer, at landmanden har for store omkostninger til transport samt udtagning og udfodring. Tidsforbruget fra marken til lageret er sat til 0 timer, idet alle disse opgaver udføres af maskinstationen. Grovanalyse Skårlægning Rivning Snitning Transport Indlægning Lager Udtagning og udfodring PRIS (ØRE/FE) Græs Nudrift: Alternativ drift: Majs Nudrift: Alternativ drift: KVALITET 26 Nudrift: 7 cm stub 3 % sand Høj stub i majs 200 kg. ts. 2 % tab Varme Pr. m3 dannelse Mål: 5-7 cm stub < 1% sand 1,1 kg ts. 250 kg. ts. 2 % tab Ingen varme Pr. FE Pr. m3 dannelse TIDSFORBRUG PR. ÅR: Nudrift: ½ time pr. dag Alternativ drift: ½ time pr. dag Mål: ½ time pr. dag Farvekoden angiver: Grøn: ok * : Gul: mulighed for optimering * Rød: gode muligheder for optimering

27 27

28 Mekaniseringsstrategi flere penge, sjovere arbejde Konsulent Erik Sandal TJEN 500 KR. MERE PR. HA - MED EN MEKANISERINGSSTRATEGI Fremtidens landbrugsbedrifter vil fortsat være i vækst. Flere bedrifter vil arbejde sammen om mark og maskinpark. Det øger behovet for at have en klar strategi for, hvordan arbejdsopgaverne i marken skal løses på den mest hensigtsmæssige måde. Hvilke muligheder har jeg for at tilpasse maskinparken til bedriftens fortsatte udvikling? Hvordan får jeg gennemført arbejdet i marken så rationelt som muligt? Skal jeg sælge hele maskinparken og købe nyt? Skal jeg udlicitere visse opgaver? Hvor stor kapacitet skal jeg have på maskinerne? Hvor store må omkostningerne til arbejde og maskiner være? En mekaniseringsstrategi vil give dig svar på spørgsmålene og sikre, at der er sammenhæng mellem de fremtidige investeringer og målene for bedriftens udvikling og indtjening. Det betyder at: Der sættes konkrete mål for indtjening, omkostninger og arbejdsindsats. Du får overblik over muligheder for forbedringer af maskinparken. Du får konkrete forslag til, hvordan den fremtidige mekanisering skal være på bedriften. Med en velgennemtænkt strategi vil du også stå meget stærkere over for dine kreditgivere, når du skal drøfte finansiering af din maskinpark. ALLE ASPEKTER SKAL VURDERES Mekaniseringsstrategi er et forløb, hvor du sammen med din konsulent vurderer behovet for maskiner. Udgangspunktet er bedriftens overordnede strategi, specielt målsætningen for markbruget. Du skal ikke kun fokusere på omkostningerne, men se på alle aspekter: Økonomi: Indtjening og omkostninger. Tid: Kapacitet, arbejdseffektivitet og rettidighed. Teknologi: Kvalitet, stabilitet og fleksibilitet. Bløde værdier: Arbejdsglæde, nyhedsværdi og interessen. 28

29 Det er naturligvis vigtigt at vurdere mekaniseringen i forhold til selve bedriften, men også i forhold til omverdenen. Bedrifter med for lavt fokus på indtjeningen har næppe mulighed for at overleve på længere sigt. Det er imidlertid vigtigt, at der også tages hensyn til de andre dimensioner i strategien. Når jeg har planer om fortsat at ekspandere, er det så ikke klogt at købe en lidt større maskine, end jeg umiddelbart har brug for? Når jeg nu har en forkærlighed for et specielt traktormærke, kan jeg så ikke tillade mig at købe det samme igen, selv om det er lidt dyrere? Kan jeg leve med en ældre maskinpark, der af og til bryder ned, selv om det er det økonomisk rigtige? LANDSDÆKKENDE RÅDGIVNING Dansk Landbrugsrådgivning har igangsat opbygning af et netværk af landsdækkende rådgivere, der skal være specialister inden for mekaniseringsstrategi. Da der er tale om helhedsorienteret rådgivning, hvor den fremtidige mekanisering sættes i forhold til hele bedriften, vil det ofte være nødvendigt at involvere landmandens rådgivere inden for planteavl og økonomi. Udgangspunktet for den landsdækkende rådgivning er kampagnen Markbrug Mod nye Mål, hvor der sættes fokus på at øge indtjeningen med 500 kr. pr. ha. Lokalt har kampagnen sin forankring i planteavlsrådgivningen, men på mange bedrifter vil det være muligt at finde en væsentlig del af den øgede indtjening ved at optimere arbejds- og maskinindsatsen. FLEKSIBILITET VIGTIGT En mekaniseringsstrategi er ikke en fastlåst plan, der dikterer, hvilke investeringer du skal foretage. Mekaniseringsstrategien skal løbende revideres, når bedriften ændres, eller der dukker nye muligheder op. Fordelen ved at have en strategi er, at du får sat mål for den fremtidige udvikling på bedriften. Det giver dig det bedste grundlag for at foretage de rigtige investeringer og dermed undgå en hovsa investering, der skal gøres om senere. En mekaniseringsstrategi handler om at tilpasse bedriftens maskinpark til den overordnede målsætning for markbrug med hensyn til indtjening og arbejdsindsats. 29

30 Autostyring - den nye trend i landbruget Konsulent Hans Henrik Pedersen Går du med tanker om autostyring? Fra den landsdækkende teknikrådgivning kender vi mulighederne, og vi kan hjælpe dig med at vælge systemer, der vil leve op til dine forventninger. Ja, vi kan måske endda finde løsninger, der overstiger det, som du havde tænkt på. Præcis styring af maskiner og redskaber vil helt sikkert være en naturlig del af store landbrugsmaskiner om få år hvorfor vente med de fordele, der kan opnås? DET GÅR STÆRKT Ca. 100 danske landmænd og maskinstationer købte i 2005 en traktor med autostyring. De skal fremover ikke bekymre sig om at vedligeholde markørerne på såmaskinen. Ved såning er der typisk et overlap på 2-4 %. Det betyder ekstra omkostninger til forbrug og arbejdstid ved alle efterfølgende operationer. Besparelsen ved at undgå overlap ved såning kan ofte betale investeringen i autostyring. Når chaufføren ikke skal koncentrere sig om at styre, kan han sikre, at redskabet fungerer optimalt. Eller han kan få overstået andre gøremål som f.eks. at tale i telefon. Fordelene ved autostyring er mange. Og stadig flere landmænd vil givetvis investere i autostyring i årene fremover. UNDGÅ JORDPAKNING MED FASTE KØRESPOR For at drive landbrug rationelt kræves tunge maskiner, der medfører jordpakning også i lagene under pløjedybde. Mange forsøg har vist store merudbytter i parceller, der ikke køres på. Det gælder specielt, hvis kørslen udelades flere år i træk. 30

31 De bedste autostyringssystemer kan sikre, at traktoren altid kører samme sted med en margen på få centimeter. Når arbejdsbredder og sporvidder på maskinerne tilpasses, kan man nøjes med at køre på ca. 15 % af arealet. Ved normal kørsel overkøres typisk 85 % af arealet mindst en gang hver sæson. MANGE MULIGHEDER Der er mange andre muligheder, når traktoren eller mejetærskeren styrer med høj præcision. I år vil vi f.eks. med støtte fra den økologiske fond demonstrere, at radrensning i majs kan foregå med automatisk styring med stor effektivitet. En landmand har lagt om til konsekvent at benytte faste spor. Flere landmænd er i gang. Faste kørespor har specielt stort potentiale i græs, som er meget følsom overfor kørsel. On-land pløjning er let, hvis man har autostyring. Og furen bliver ved med at være lige. 31

32 Landsudvalget for VALGT AF DANSK LANDBRUG Carl Christian Kirketerp Alstrupgårdsvej 10 * 8370 Hadsten Tlf.: * Alstrupgaard@get2net.dk Sven-Aage Steenholdt Farrisvej 50, Farris * 6580 Vamdrup Tlf.: * s.steenholdt@post.tele.dk Ejnar Kirk Thomsen Godrimvej 7, Sir * 7500 Holstebro Tlf.: * ekt@post5.tele.dk VALGT AF DANSK KVÆG Lars Iversen Stensbyvej 41, Stensgård * 5485 Skamby Tlf.: * larsulla@post.tele.dk Henrik Dalgaard Christensen Nr. Borremosevej 10 * 9660 Aars Tlf.: * hen-dalgaard@mail.tele.dk VALGT AF LANDSUDVALGET FOR SVIN Claus Nørgaard Rønningen 4, Øster Hurup * 9560 Hadsund Tlf.: * norgaardis@privat.dk H. P. Steffensen Søndertoft 53, Tørsbøl * 6300 Gråsten Tlf.: * hps@post1.tele.dk VALGT AF LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL Finn Pedersen Kirkevej 4 * 8765 Klovborg Tlf.: * gfpedersen@post.tele.dk Jens Aage Nielsen Ravnse Byvej 15 * 4840 Nørre Alslev Tlf.: * ravnsbygaard@post.tele.dk VALGT AF DE REGIONALE BYGNINGS- OG MASKINUDVALG Jens Gammelgaard Hans Pedersen Schmidt Gosmervej 7 * 8300 Odder Vestergade 55, Arnum * 6510 Gram Tlf.: * jens.gammelgaard@mail.tele.dk Tlf.: * hpschmidt@tdcadsl.dk Jens Erik Boesen Brænderisvej 5 * 4873 Væggerløse Tlf.: * jeboesen@mail.dk Jørgen Barkholt Brasholtvej 180 * 9870 Sindal Tlf.: * j_barkholt@tdcadsl.dk Kristen Sørensen Fabjergvej 141, Gudum * 7620 Lemvig Tlf.: * ml.lind@mail.dk OBSERVATØR FOR BYGNINGS- OG MASKINKONSULENTER Steen Lundgaard Bredgade 54 * 7480 Vildbjerg Tlf.: * sl@byggeri-teknik.dk 32

33 Rådgivning Dan selvstændige centre. Inden for er der dels et fagkontor på Landscentret, der kan betragtes som udviklingsafdeling for området, og derudover en række selvstændige regionale kontorer. DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING LANDSCENTRET, BYGGERI OG TEKNIK Udkærsvej Århus N Tlf Fax Kontaktperson: Chefkonsulent Ivar Ravn byggeri-teknik@landscentret.dk ivr@landscentret.dk 33

34 De regionale kontorer BYGGERI OG TEKNIK I/S Marsvej 1, Paderup 8900 Randers Tlf Fax Kontaktperson: Chefkonsulent Kurt Søndergaard BYGGERI OG TEKNIK I/S Asmildklostervej Viborg Tlf Fax Kontaktperson: Kontorleder Helge Kromann BYGGERI OG TEKNIK I/S Bredgade Vildbjerg Tlf Fax Kontaktperson: Souschef Steen Lundgaard BYGNINGS- OG MASKINKONTORET Peberlyk Aabenraa Tlf Fax Kontaktperson: Bygningskonsulent Hans Fink bhf@bygningskontoret.dk 34 BYGNINGSKONTORET NORD Hobrovej Aalborg SV Tlf Fax Kontaktperson: Chefkonsulent Bente S. Pedersen bsp@bk-nord.dk

35 LRØ LANDBRUGETS BYGGERÅDGIVNING Niels Finsensvej Vejle Tlf Fax Kontaktperson: Chefkonsulent Jørgen Poulsen NORDVEST AGRO I/S BygningsRådgivningen Ringvejen Nykøbing Mors Tlf Fax Kontaktperson: Bygningskonsulent Ove B. Olsen ØSTLIGE ØERS MASKINRÅDGIVNING Møllevej Borup Tlf Fax Kontaktperson: Maskinkonsulent Hans H. Sørensen ØSTLIGE ØERS SVINE- OG BYGGERÅDGIVNING Byggerådgivningen Bragesvej Ringsted Tlf Fax Kontaktperson: Ledende Bygningskonsulent Klaus Jensen 35

36 36 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Kommunikation Layout: Pia Leicht Andersen