Tilladelse til påvirkning af aflejrede stoffer i forbindelse med oprensning i en del af 6. bassin (Flydedokområdet) i Esbjerg Havn

Transkript

1 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Sendt pr. til: kdi@kyst.dk Torvegade Esbjerg Dato 20. november 2012 Journal nr Sagsbehandler Johannes Lomborg Telefon direkte jolom@esbjergkommune.dk Tilladelse til påvirkning af aflejrede stoffer i forbindelse med oprensning i en del af 6. bassin (Flydedokområdet) i Esbjerg Havn Esbjerg Kommune giver hermed i medfør af miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr af 25. august 2010, på nedenfor angivne vilkår tilladelse til påvirkning af aflejrede stoffer i forbindelse med oprensning af aflejret sediment ved Flydedokken i 6. bassin i Nordhavnen, Esbjerg Havn. Afgrænsningen af det af tilladelsen omhandlede område fremgår af bilag 1. Tilladelsen omfatter én oprensning af Flydedokken og forventes udført inden for nærmeste fremtid. Tilladelsen udløber derfor den 1. maj Tilladelsen fritager ikke for krav om at indhente eventuelt andre nødvendige tilladelser til den omhandlede aktivitet. Vilkår Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: 1. Tilladelsen omfatter påvirkning af sediment i forbindelse med vedligeholdelse af vanddybder i det i bilag 1 viste bassinområde i Esbjerg Havn (Flydedokområdet). 2. Tilladelsen omfatter påvirkning ved oprensning af sediment med grab eller hydraulisk gravemaskine ( backhoe dredger ). 3. Esbjerg Kommune skal orienteres om arbejdets forventede opstart senest 2 dage forinden det påbegyndes ved fremsendelse af mail til: miljo@esbjergkommune.dk 4. Oprensningen skal tilrettelægges således, at risiko for spild og spredning begrænses. Telefon Telefax miljo@esbjergkommune.dk

2 5. Der må ikke forekomme overløb ( overflod ) af oprenset sediment/vand fra oprensningsfartøjerne, herunder pramme, der anvendes til borttransport af det optagne materiale. 6. Der skal føres journal over aktiviteterne, hvor der registreres oplysninger om tidsrum (dato og klokkeslæt) for arbejdets opstart og afslutning for hvert af de fartøjer, der benyttes til arbejdet. Endvidere skal oprensede mængder for hvert arbejdstidsrum registreres. 7. Der skal mens oprensningsprocessen pågår fremstilles 2 prøver af vandet i 6. bassin. Prøverne, der skal udtages ved bassinets afgrænsning mod indsejlingen til Industrihavnen, skal udtages med mindst 24 timers mellemrum og under faldende vand (ebbe). Hver prøve skal fremstilles som en blandeprøve af 2 stikprøver, der skal udtages i henholdsvis den øverste og den nederste del af vandsøjlen. Endvidere udtages der inden oprensningen igangsættes på samme måde vandprøver som reference. Der skal udtages og analyseres to prøver (dobbeltbestemmelse). Hver af ovennævnte prøver skal analyseres for TBT dels i ufiltreret tilstand, dels på vandfasen efter filtrering. Analyserne skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse med mindre andet forudgående er aftalt med Esbjerg Kommune. Der skal senest 14 dage inden prøveudtagning fremsendes oplysninger om analysemetode og forventet detektionsgrænse til Esbjerg Kommunes accept. 8. Journalens oplysninger skal sammen med resultaterne af analyserne i henhold til vilkår 7 fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter at arbejdet er igangsat. Indhentede udtalelser Et udkast til tilladelse har været sendt til Kystdirektoratet, Esbjerg Havn og Naturstyrelsen. Kystdirektoratet har haft enkelte bemærkninger af redaktionel karakter, som er indarbejdet i afgørelsen. Esbjerg Havn har ikke haft bemærkninger. Naturstyrelsen har peget på enkelte andre metoder end de i udkastet nævnte til forureningsbegrænsende foranstaltninger, som man bør være opmærksom på. Esbjerg Kommune har noteret sig dette, jf. afgørelsens side 9. Endelig har Naturstyrelsen noteret sig vurderingen i forhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området (Vadehavet). Naturstyrelsen har ingen bemærkninger i relation til vandog naturplanlægningen

3 Redegørelse Kystdirektoratet har den 24. september 2012 søgt om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 27, stk. 2 i forbindelse med en planlagt optagning af bundmateriale under Flydedokken i 6. bassin i Esbjerg Havn. Af ansøgningen fremgår, at Flydedokken, der er ejet af Granly Gruppen, har nedsat funktion på grund af manglende vanddybde under dokken. Den lille vanddybde betyder, at dokken sætter aftryk i sedimentet, når den sænkes ned, og står på sedimentet. Til tider suger den sig fast, så den har vanskeligt ved at komme op igen. Der skal fjernes sediment i en lagtykkelse på ca. 3 meter, før der igen er normale driftsforhold for dokken. Esbjerg Kommune meddelte den 24. september 2009 tilladelse til oprensning af flydedokområdet. Tilladelsen var tidsbegrænset til 1. maj Det er oplyst, at den i 2009 meddelte tilladelse ikke blev udnyttet. Det samlede vandareal i 6 bassin er på m 2, og det gennemsnitlige vandvolumen i bassinet er på m 3 ved bassinets nuværende vanddybde. Vanddybden i 6. bassin skal ifølge søkortet været 6,7 m MLWS, men på nuværende tidspunkt er vanddybden omkring flydedokken dog 5-6 meter MLWS. Flydedokken er beliggende i den inderste del af 6 bassin i et udgravet hul med et areal på bunden på 5000 m 2 (40 gange 125 meter), hvor der i hullet er en normal vanddybde på 11,3 m MLWS (dvs. bund i kote -12,1 m DVR90). Hullets skråningsanlæg er 1:3. Den aktuelle ansøgning omfatter optagning af op til m 3 sediment (in situ), hvilket indebærer, at den fulde vanddybde under flydedokken kan genskabes. Mængden svarer til ca tons våd sediment. Det sediment, der skal oprenses, vurderes at være blevet så fast, at det ikke vil glide ned af skråningerne i flydedok-hullet. Oprensningen påregnes derfor foretaget ved opgravning - enten med grab eller med en backhoe-dredger (ponton med en fastmonteret hydraulisk gravemaskine). Fra grabben eller gravemaskinen overføres det optagne materiale til pramme, der sejler til Tauruskaj, hvorfra det tilføres de eksisterende tørrefelter for oprenset sediment, der ikke kan klappes. Det forudsættes ved meddelelse af tilladelsen, at tilførslen af det optagne sediment fra flydedokområdet til tørrefelterne sker i overensstemmelse med miljøgodkendelsen af disse. Oprensningen vil blive foretaget enten med Kystdirektoratets eget oprensningsfartøj eller ved fremmed entreprenør. Til borttransporten påregnes anvendt to selvsejlende pramme, der eventuelt suppleres med en slæbepram. Kystdirektoratet forventer, at oprensningsarbejdet som udgangspunkt kan gennemføres på ca. 3 døgn 3 uger bl.a. afhængigt af om arbejdet udføres med Kystdirektoratets eget materiel eller med ekstern udfører. Det fremgår af ansøgningen, at arbejdstiden vil blive begrænset mest - 3 -

4 muligt dels fordi oprensningsmetoden er meget dyr, dels for at sikre, at dokken er ude af drift i kortest mulig tid. Med den valgte oprensningsmetode påregnes overslagsmæssigt et spild på under 3 % (regnet i forhold til materialets in situ massefylde). Ved oprensningen af i alt ca m 3 er estimeret, at der må påregnes et spild på ca. 540 m 3. En stor del af spildet vil udgøres af sedimentpartikler. Som følge af ændringer af kajanlæggene vurderer Kystdirektoratet, at indsejlingen til 6. bassin er blevet mere eksponeret for strømmen i Havneløbet uden for bassinet. Der fremgår dog, at der ikke er konstateret ændringer i strømforholdene i selve 6. bassin, der fortsat vurderes at være et bassin med rolige strømforhold. Da flydedokken yderligere er placeret i den inderste del af bassinet er det fortsat Kystdirektoratets vurdering, at sediment, der spildes under optagningen, i overvejende grad vil resedimentere i selve flydedokgraven. Det vurderes derfor, at den potentielle frigivelse af stoffer til vandet i havnebassinet under oprensningen primært vil være knyttet til stofindholdet i porevand fra det spildte sediment. Som led i den aktuelle ansøgning er der foretaget en opdatering af det vurderingsgrundlag for den potentielle spredning af forurenende stoffer, som lå til grund for den i 2009 meddelte tilladelse. I forbindelse hermed er resultaterne af de sedimentanalyser, som efterfølgende er foretaget i Esbjerg Havn, inddraget. Der blev i 2009 gennemført en nærmere undersøgelse, hvor der på en sedimentprøve fra flydedokområdet blev foretaget analyse af stofindholdet i vandfasen efter centrifugering af sedimentprøverne og filtrering af det udskilte vand. Undersøgelsen blev udført med henblik på at estimere det forventelige indhold af stofferne på opløst form i det porevand, som kan blive tilført vandet i havnebassinet under oprensningsprocessen. Endvidere blev der foretaget en analyse på en prøve af vandet i selve havnebassinet i området ved Flydedokken. Resultaterne af disse undersøgelser fremgår af bilag 2. I forbindelse med den aktuelle ansøgning er resultaterne af denne undersøgelse suppleret med resultater af årlige sedimentanalyser på prøver udtaget i området ved Flydedokken i 2008, 2009, 2010 og Disse resultater fremgår af bilag 3. Kystdirektoratet har på grundlag af ovenstående estimeret de forventede koncentrationer i vandfasen under selve flydedokken under oprensningsprocessen. De oprindeligt målte koncentrationer af stoffer i porevandet ved laboratorieundersøgelsen er for hvert enkelt stof korrigeret ud fra forholdet mellem det målte totalindhold i sedimentet fra laboratorieundersøgelsen og det gennemsnitlige totalindhold i sedimentet fra alle prøver i perioden I grundlaget for beregningerne indgår herefter, at porevandsmængden udgør 10 % af det samlede spild, således at mængden af frigivet porevand til vandet i flydedokken estimeres til 54 m 3 for den samlede oprensning. Den umiddelbare fortynding af denne vandmængde i selve flydedokgraven er estimeret til 290 gange, såfremt det konservativt antages, - 4 -

5 at hele mængden på 54 m 3 opblandes momentant i vandmængden i hullet under flydedokken (i praksis vil tabet ske over den samlede oprensningsperiode). De herefter beregnede koncentrationer i vandfasen i selve flydedokgraven ved en momentan fortynding af det samlede spild af porevand fremgår af bilag 4. I ansøgningen har Kystdirektoratet sammenholdt de beregnede værdier med miljøkvalitetskrav med henvisning til bekendtgørelse nr af 25. august 2010, jf. bilag 4. Af beregningerne fremgår, at det estimerede indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetaller efter opblanding af spildt porevand hidrørende fra den samlede oprensning ikke medfører overskridelse af de anførte miljøkvalitetskrav. Esbjerg Kommune skal i den forbindelse bemærke, at der i tabellen i ansøgningen (jf. bilag 4) som udgangspunkt er angivet korttidskvalitetskrav. Vedrørende dette udgangspunkt henvises til bemærkningerne nedenfor. Kystdirektoratet anfører endvidere, at det vurderes, at den påtænkte oprensning lever op til kriterierne for anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT), idet metoden anses som en effektiv teknik til opnåelse af et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, og som er tilpasset muligheder og behov i Esbjerg Havn på økonomisk og teknisk bedst mulige vilkår. Kystdirektoratet har supplerende tilkendegivet, at man med henvisning til de foretagne konservative vurderinger af miljøpåvirkningerne ikke har fundet behov for at anvende en miljøgrab (grab eller lukket skovl med henblik på en eventuel minimering af spild i forbindelse med opgravningen) til den aktuelle opgave. Af oplysningerne fremgår endvidere, at en forudsætning for anvendelse heraf i givet fald kunne være betydelige investeringer i nyt materiel. Esbjerg Kommunes vurdering Esbjerg Kommune har noteret sig oplysningerne om vanddybderne i flydedokområdet, der nødvendiggør en snarlig oprensning, for at opretholde muligheden for drift af dokken. Esbjerg Havn er beliggende i Grådyb Tidevandsområde, der er omfattet af Vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland Flydedokområdet ligger ikke direkte ud til havområdet, men er i forhold hertil afgrænset af den ydre del af 6. bassin og indsejlingen hertil. Bassinerne i Esbjerg Havn er i vandplanen omfattet af samme miljømål m.v. som Grådyb tidevandsområde som helhed. Der er fastsat mål om God økologisk tilstand og God kemisk tilstand. Den nuværende økologiske tilstand og kemiske tilstand er angivet som henholdsvis dårlig og Ikke god. Området er under den første planperiodes indsatsprogram og prioriteringer omfattet af undtagelsesbestemmelser, herunder udskydelse af tidsfrist. Grådyb tidevandsområde er i forhold til miljøfremmede stoffer udpeget som et område med behov for stofbestemt indsats

6 Kommunen har bemærket, at påvirkningen uden for selve oprensningsområdet (flydedokken) i henhold til de udførte beregninger ikke vil indebære koncentrationsbidrag, der er højere end de korttidskvalitetskrav, der i bkg. nr er fastsat for en række miljøfremmede stoffer og metaller Det fremgår, at oprensningen forventes at forløbe over ca. 3 dage 3 uger bl.a. afhængigt af om arbejdet udføres med Kystdirektoratets eget materiel eller med ekstern udfører. Det er kommunens vurdering, at den potentielle påvirkning af vandkvaliteten i al væsentlighed vil være afgrænset til denne oprensningsperiode. Uanset at der er tale om en forventet påvirkning over få døgn opfyldes forudsætningerne for korttidsudledning, som defineret i 6 i bkg dog ikke fuldt ud. Kommunen har derfor tillige sammenholdt de af Kystdirektoratet beregnede resulterende koncentrationer (jf. bilag 4) med generelle miljøkvalitetskrav fastsat i henhold til bkg. nr De beregnede koncentrationsbidrag for tributyltin (TBT) og arsen er, efter fortynding i flydedokgraven, lidt højere end de generelle miljøkvalitetskrav for de to stoffer (miljøkvalitetskrav på henholdsvis 0,002 ug/l for TBT og 0,11 for arsen på opløst form og som tilføjet værdi). For de øvrige metaller og miljøfremmede stoffer er de beregnede koncentrationsbidrag væsentligt under de generelle miljøkvalitetskrav. Ligeledes vurderes de forventede koncentrationer af kulbrinter i porevandet at være på et lavt niveau. Endvidere skal bemærkes, at kommunen ikke finder grundlag for at forvente, at aktiviteten vil have betydning i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskrav for sediment og biota, jf. bilag 2, del B i bkg. nr af 25. august Kommunen skal i den forbindelse bemærke, at sedimentet i oprensningsområdet ikke skønnes at være væsentligt belastet med vanadium i forhold til det generelle indhold heraf i området. På baggrund af det ovenfor anførte og de i øvrigt foreliggende oplysninger om indholdet af stoffer i det omhandlede sediment (jf. bilag 3), er det kommunens vurdering, at der ikke som grundlag for sagens afgørelse er behov for fastsættelse af miljøkvalitetskrav udover de allerede foreliggende i bkg. nr af 25. august Sammenfattende er det på grundlag af de af Kystdirektoratet udførte undersøgelser og beregninger Esbjerg Kommunes vurdering, at påvirkningen af vandkvaliteten i forbindelse med oprensningen i det væsentlige vil være knyttet til selve oprensningsområdet (flydedokområdet) dog vurderer kommunen at det ikke kan udelukkes, at der vil kunne være marginale påvirkninger af kort varighed (TBT og Arsen) uden for flydedokområdet, men dog afgrænset til den indre del af 6. bassin. Uanset at de udførte beregninger er foretaget med et konservativt udgangspunkt må det i den forbindelse lægges til grund, at der er tale om overslagsmæssige beregninger, der er behæftet med en vis usikkerhed. Endelig skal bemærkes, at der kun er et begrænset kendskab til den i forvejen forekommende koncentration af miljøfremmede stoffer og me

7 taller i vandfasen i havnebassinerne, og den i 2009 udførte undersøgelse heraf (jf. bilag 2) vurderes at repræsentere et øjebliksbillede. Det er dog kommunens opfattelse, at usikkerheden knyttet til den begrænsede viden om den generelle stofkoncentration i vandet i havnebassinerne ikke har afgørende betydning for de vurderinger, der er foretaget af den aktuelle aktivitet. Som følge af sedimentation i den indre del af bassinet og fortynding af vandfasen i selve havnebassinet vurderes den beskrevne oprensningsaktivitet, at ville være uden betydning for vandkvaliteten uden for 6. bassin. Det zone, der kortvarigt potentielt berøres af aktiviteten, omfatter således den indre del af 6. bassin. Oprensningen vurderes ikke at ville være til hinder for opfyldelse af vandplanens miljømål, og vurderes ikke at ville have betydning for vandkvaliteten uden for denne zone. For så vidt angår det ovenfor nævnte vedrørende TBT har kommunen bemærket, at der er nogen variation i de målte niveauer i sedimentet fra år til år i perioden , og særligt at de højeste koncentrationer er målt i 2011, jf. bilag 3. Det er Esbjerg Kommunens vurdering - uanset at den ansøgte oprensning med baggrund i de foreliggende beregninger ikke vil indebære væsentlige påvirkninger af vandkvaliteten uden for oprensningsområdets umiddelbare nærhed at en fortsat tilførsel af TBT til havnebassinet bør imødegås. Dette forhold er under nærmere vurdering i forbindelse med en igangværende revurdering af miljøgodkendelsen af Flydedokken. I tilknytning til den aktuelle ansøgning finder Esbjerg Kommune det væsentligt, at der med den planlagte oprensning sker en kontrolleret fjernelse af det aflejrede sediment, idet det må antages, at risikoen for at der ske en spredning af det aflejrede sediment til den øvrige del af 6. bassin stiger i takt med et forhøjet bundniveau i flydedokken. Vedrørende arsen skal bemærkes, at det målte indhold i sedimentet i flydedokområdet har ligget på et stabilt niveau og tæt på værdien for det nedre aktionsniveau anført i klapvejledningen (Vejledning nr af 20. oktober 2008). Vadehavet er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde nr. 89 jf. miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Grådyb tidevandsområde indgår i Fuglebeskyttelsesområde nr. 57, i Habitatområde nr. 78 og i Ramsarområde nr. 27. De tre beskyttelsesområder udgør, sammen med en række andre fuglebeskyttelses- og habitatområder, det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 89. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 57 omfatter en række 28 arter, hvoraf en del forekommer i området som ynglende eller trækkende arter i et antal, der er af international betydning. Grundlaget for udpegningen af habitatområde nr. 78 omfatter en række kystnære og marine naturtyper, fem arter af fisk (herunder Snæbel, der indgår som en prioriteret art i udpegningsgrundlaget) og Marsvin, Gråsæl, Spættet sæl samt Odder. Baggrunden for udpegning som Ramsarområde er, at der er tale om et område med vandfugle i et omfang, der af international betydning. En række arter er endvidere i henhold til habitatdirektivets bilag IV omfattet af krav om streng beskyttelse. Blandt disse er Snæbel, Odder og Marsvin

8 Naturbeskyttelsesområderne omfatter ikke selve havnebassinerne eller sejlrenden ud for havnen. Det er under henvisning til de gennem ansøgningen foreliggende oplysninger kommunens vurdering, at påvirkningen af aflejrede stoffer i sedimenterne i forbindelse med den ansøgte aktivitet ikke vil have nogen negativ betydning for miljøforholdene i Natura området. Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at påvirkningen ikke vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde eller have konsekvenser for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Som beskrevet er det i ansøgningen anført, at den planlagte oprensningsmetode er en effektiv teknik til opnåelse af et generelt højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, og som er tilpasset de aktuelle oprensningsforhold på økonomisk og teknisk mulige vilkår. Kystdirektoratet vurderer derfor, at den planlagte oprensning opfylder kriterierne for bedste tilgængelige teknik (BAT). I ansøgningen er bemærket, at det ikke vurderes muligt at foretage oprensningen med den normalt anvendte slæbesuger som følge af den faste aflejringstilstand af det sediment, som skal oprenses. Slæbesugning ville i givet fald nødvendiggøre anvendelse af et fartøj med jetvandsdyser, hvilket ville øge spildet i forhold til den planlagte opgravningsmetode. Endvidere har Kystdirektoratet på kommunens opfordring med henvisning til Miljøprojekt nr. 633, 2001 om bortskaffelse af havnesediment belyst omstændighederne ved en eventuel anvendelse af en miljøgrab som alternativ til det påtænkte oprensningsudstyr. Miljøgrabben indebærer, at der anvendes en lukket grab, hvorved risiko for spild af materiale i et vist omfang kan undgås. Kystdirektoratet har oplyst, at anvendelsen af en miljøgrab til den aktuelle oprensning vil medføre investeringer/meromkostninger på i alt ca kr. Kystdirektoratet finder det ikke proportionalt at benytte miljøgrab til det aktuelle projekt set i lyset af, at der ikke vil ske en forurening/øget belastning af Vadehavet i forbindelse hermed. Det er ligeledes Esbjerg Kommunes vurdering, at den konkrete oprensning ikke vil indebære en påvirkning uden for oprensningsområdets umiddelbare nærområde i selve havnebassinet. Kommunen skal dog bemærke, at havnebassinerne for så vidt angår bl.a. kemisk tilstand er omfattet af de samme langsigtede miljømål i vandplanen som Vadehavet i øvrigt. Såfremt der bliver tale om regelmæssige oprensninger af forurenet sediment finder kommunen ikke grundlag for at vurdere, at meromkostninger som oplyst af Kystdirektoratet på forhånd kan anses for uproportionale, såfremt anvendelsen heraf indebærer en miljømæssig bedre tilstand i havnebassinerne. Det er dog samtidig kommunens vurdering, at en forbedring af vandkvaliteten i havnebassinerne især vil være knyttet til en begrænsning af tilledninger af forurenende stoffer hertil. Sammenfattende finder Esbjerg Kommune i forbindelse med det konkret ansøgte ikke grundlag for at stille krav om anvendelse af andre metoder eller materiel end de af Kystdirektoratet påtænkte udover at det i afgørelsens vilkår præciseres, at oprensningsarbejdet skal udføres således, at der ikke forekommer overløb ( overflod ) af oprenset sediment/vand fra - 8 -

9 oprensningsfartøjerne, herunder fra de pramme, der anvendes til borttransport af det optagne materiale. Kommunen finder i forlængelse heraf dog anledning til at præcisere, at det er kommunens forventning, at fordele og ulemper ved forskellige oprensningsmetoder og eventuelt andre forureningsbegrænsende foranstaltninger belyses nærmere forud for fremtidige aktiviteter, i det omfang at der vil være tale om regelmæssige oprensninger af sediment med et ikke uvæsentligt indhold af forurenende stoffer. Det er endvidere kommunens opfattelse, at der som en kontrol af ansøgningens oplysninger og beregninger bør foretages en overvågning ved udtagning af vandprøver i 6. bassin under oprensningsprocessen, som skal analyseres for indhold af TBT. Der stilles derfor nærmere vilkår herom, herunder om udtagning af en referenceprøve inden oprensningen igangsættes. Der fastsættes endvidere vilkår om, at skal føres journal over aktiviteterne knyttet til tilladelsen med henblik på dokumentation for, at tilladelsens forudsætninger og vilkår opfyldes. Klagevejledning Tilladelsen efter miljøbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af de klageberettigede, der fremgår af 98, 99 og 100 i miljøbeskyttelsesloven. En evt. klage skal være skriftlig, og stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes til Esbjerg Kommune, miljo@esbjergkommune.dk, der videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med relevant baggrundsmateriale. Klagen skal være modtaget af Esbjerg Kommune senest onsdag d. 19. december 2012, hvor klagefristen udløber. Hvis afgørelsen efter miljøbeskyttelsesloven ønskes indbragt for domstolene, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev, eller såfremt afgørelsen påklages inden 6 måneder efter endelig afgørelse. Klagegebyr Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Esbjerg Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller - 9 -

10 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Tilladelsen vil blive annonceret på kommunens hjemmeside onsdag d. 21. november Med venlig hilsen Johannes Lomborg Biolog Bilag til afgørelsen: 1. Området omfattet af tilladelsen 2. Resultater af analyse af porevand samt overfladevand 3. Resultater af sedimentanalyser i området ved flydedokgraven Beregnede koncentrationer af stoffer efter fortynding i flydedokgraven (Ansøgningens tabel 3) Tilladelsen er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Friluftsrådet, sydvestjylland@friluftsraadet.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Syddanmark, syd@sst.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk og cvkprivat@gmail.com Greenpeace, info.nordic@greenpeace.org

11 Dansk Sejlunion, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks fiskeriforening, Dansk Fritidsfiskerforbund v. formand Arne Rusbjerg, Naturstyrelsen Ribe, Naturstyrelsen Odense, Esbjerg Havn, Kystdirektoratet, att.: Signe M. Ingvardsen, og Lars Erik Olsen,

12 Bilag 1: Området omfattet af tilladelsen

13 Bilag 2. Resultater af analyse af porevand samt overfladevand (Ansøgningens tabel 2) Parameter (µg/l) Porevand Vandsøjle Metaller Arsen (As) 61 6,9 Barium (Ba) Bly (Pb) 0,19 1,2 Cadmium (Cd) 0,024 0,038 Chrom (Cr) 2,8 1,2 Kobber (Cu) 3,8 1,5 Kviksølv (Hg) <0,005 0,15 Nikkel (Ni) 5,4 2,9 Vanadium (V) 24 5,4 Zink (Zn) 1,9 4,2 Total kulbrinter Benzen-C10 <2,0 i.a. C10-C25 48 i.a. C25-C35 <10 i.a. Sum (Benzen-C35) 48 i.a. PAH er Naphthalen 0,071 <0,010 Acenaphthylen <0,010 <0,010 Acenaphthen 0,039 <0,010 Fluoren 0,055 <0,010 Phenanthren 0,2 <0,010 Anthracen 0,032 <0,010 Fluoranthen 0,056 <0,010 Pyren 0,074 <0,010 Benz(a)anthracen 0,011 <0,010 Chrysen/Triphenylen 0,028 <0,010 Benz(b+j+k)fluoranthen 0,072 <0,010 Benzo(a)pyren 0,014 <0,010 Indeno(1,2,3-cd)pyren <0,010 <0,010 Benzo(g,h,i)perylen 0,015 <0,010 Dibenz(a,h)anthracen <0,010 <0,010 Sum PAH (16 EPA) 0,66 i.p. Organotin forbindelser Monobutyltin-Sn (MBT-Sn) 0,02 <0,010 Dibutyltin-Sn (DBT-Sn) 0,011 <0,005 Tributyltin-Sn (TBT-Sn) 0,015 <0,004 Triphenyltin-Sn (TPhT-Sn) <0,001 <0,001 Resultater for analyse af porevand fra udtaget sediment samt overfladevand

14 Bilag 3 Resultater af sedimentanalyser i området ved flydedokgraven Prøveudtagningspositioner for prøverne fremgår af kort på næste side

15

16 Bilag 4 Beregnede koncentrationer af stoffer efter fortynding i flydedokgraven (Ansøgningens tabel 3) Parameter (µg/l) Metaller Indhold i porevand Forhold mellem gennemsnit af alle og tidligere ansøgning Nyt indhold i porevand Faktor Resulterende indhold MAC-EQS Korttidseffekter Arsen (As) 61 1, ,22 1,1* Barium (Ba) 54 1, ,21 145* Bly (Pb) 0,19 1,08 0,21 0, ** Cadmium (Cd) 0,024 1,01 0,024 0, ,5** Chrom (Cr) 2,8 1,26 3,5 0,012 34* Kobber (Cu) 3,8 0,78 3,0 0,010 2** Kviksølv (Hg) <0,005 1,53 0,01 0, ,07** Nikkel (Ni) 5,4 1,15 6,2 0,02 34** Vanadium (V) 24 1, ,10 57,8* Zink (Zn) 1,9 1,01 1,9 0,01 8,4* Total kulbrinter Benzen-C10 <2,0 <2,0 0,01 i.o C10-C ,17 i.o C25-C35 <10 <10 0,03 i.o Sum (Benzen-C35) ,17 i.o PAH er Naphthalen 0,071 0,59 0,042 0,0001 1,2*(G) Acenaphthylen <0,010 0,31 0, , ,6* Acenaphthen 0,039 6,16 0,240 0,0008 3,8* Fluoren 0,055 8,57 0,471 0, ,2* Phenanthren 0,2 0,66 0,1 0,0005 i.o Anthracen 0,032 0,59 0,019 0, ,4* Fluoranthen 0,056 0,64 0,036 0, * Pyren 0,074 0,56 0,042 0, ,2** Benz(a)anthracen 0,011 0,44 0,005 0, ,018* Chrysen/Triphenylen 0,028 0,38 0,011 0, i.o Benz(b+j+k)fluoranthen 0,072 0,99 0,071 0, ,03 (G)* Benzo(a)pyren 0,014 0,71 0,010 0, ,1* Indeno(1,2,3-cd)pyren <0,010 33,55 0,335 0,0012 0,002 Benzo(g,h,i)perylen 0,015 11,73 0,176 0,0006 (G)* Dibenz(a,h)anthracen <0,010 0,75 0,007 0,00003 i.o Sum PAH (16 EPA) 0,66 0,82 0,54 0,0019 i.f Organotin forbindelser Monobutyltin-Sn (MBT- 0,02 1,10 0,022 0,00008 i.o Sn) Dibutyltin-Sn (DBT-Sn) 0,011 1,16 0,013 0, ,01 **

17 Tributyltin-Sn (TBT-Sn) 0,015 1,90 0,028 0, ,000615* Tributyltin (TBT) 0,0366 1,90 0,069 0, ,0015* Bemærk at, alle tallene er sat i forhold til den gennemsnitlige koncentration i sedimentet. Celler markeret med gult er væsentlige højere end i tidligere ansøgning. * betyder at der er angivet korttidskvalitetskrav fra bekendtgørelse 1022 af 25/08/2010, (G) betyder at der kun er angivet et generelt kvalitetskrav med ** data fra den tidligere ansøgning.