MØRTEL HISTORIE OG TYPER
|
|
- Eva Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det er vanskeligt at give en entydig typeopdeling af mørtel, idet typerne ofte overlapper hinanden. Typeopdelingen, som præsenteres her, tager dels udgangspunkt i produktstandarder, dels i mere traditionsprægede opdelinger. Opdeling efter anvendelse Muremørtel anvendes til opmuring og fugning og skal overholde kravene i DS/EN En del almindelige muremørtler er også velegnede til visse pudseopgaver. Muremørtel underopdeles efter anvendelse, i mørtler til generelle formål (type G), mørtler til limfuger (tyndfuger - type T) eller letvægtsmørtler (med lette tilslag, type L). Sidstnævnte anvendes typisk til opgaver, hvor der ønskes en god varmeisolering. Pudsemørtler med uorganiske bindemidler skal overholde kravene i DS/EN Pudsemørtler kan normalt ikke anvendes til andre formål. Endvidere findes en række specialmørtler til særlige formål. Generelt gælder, at producentens angivelser vedr. anvendelse af mørtlen skal overholdes. Opdeling efter koncept Iht. produktstandarderne for pudsemørtel, DS/EN og muremørtel, DS/EN 998-2, kan mørtler opdeles i receptmørtel og funktionsmørtel. En receptmørtel er defineret ud fra sin sammensætning, recepten. En funktionsmørtel er derimod defineret ud fra sine deklarerede egenskaber. 1/12
2 Opdeling efter fremstillingsmåde Der skelnes mellem fabriksfremstillet og byggepladsfremstillet mørtel. Fabriksfremstillet mørtel er defineret som mørtel, hvortil der højst tilsættes vand på byggepladsen. Normalt er fabriksfremstillede mørtler det samme som tørmørtler, selv om andre typer kan forekomme. Byggepladsfremstillede mørtler kan fremstilles fra bunden på byggepladsen, men ofte er der tale om fabriksfremstillede delkomponenter. Meget anvendt er fabriksfremstillede kalkmørtler, vådmørtler, som på byggepladsen tilsættes cement i et forud defineret blandingsforhold. Principielt kan begge typer være både recept- og funktionsmørtler, men i praksis er byggepladsfremstillede mørtler altid receptmørtler. Opdeling efter bindemidler Mørtler benævnes ofte efter deres bindemiddel, eksempelvis kalkmørtler, cementmørtler, kalkcementmørtler, murcementmørtler. Opdeling efter tilslagstype En traditionel opdeling af mørtler i Danmark sker på baggrund af tilslaget. Mørtlerne benævnes da henholdsvis strandsandsmørtler eller bakkesandsmørtler. Principielt angiver disse betegnelser kun, hvor tilslaget har sin oprindelse. Men erfaringsmæssigt knytter der sig alligevel visse egenskaber til betegnelserne: Strandsandsmørtel er ofte mere hvid/grålig, har en mere ensartet kornstørrelsesfordeling med finere korn. Anvendes ofte til finpuds. Bakkesandsmørtel er ofte mere gullig, har en mere velgradueret kornkurve med grovere korn, og anvendes typisk til opmuring, fugning og grovere puds. Det er vigtigt at understrege, at dette blot er generelle karakteristika. Mørtlens deklarerede egenskaber går forud og bør danne grundlag for valget af mørteltype. 2/12
3 BINDEMIDLER UDVIKLING OG EGENSKABER Kalkbrænding På kalkværker er kalk gennem tiderne blevet brændt i forskellige ovntyper. I Danmark brændes kalk nu i praksis kun i roterovne. I andre lande er skaktovne mere almindelige. I Danmark findes stadig få skaktovne til specialproduktioner. Ved brændingen skal man nå en temperatur på ca o C. Brændingen kræver meget energi, dels til at få materialet op på denne temperatur, men også kemisk energi til selve kalkspaltningen. Skaktovn, Klim Bjerg Ved brændingen frigøres store mængder kuldioxid (CO2), teoretisk 44 vægt%, så det materiale, der kommer ud af ovnen, er betydeligt lettere end det, der går ind. Kalklæskning Den brændte kalk læskes ved tilsætning af vand. Herved dannes calciumhydroxid, og der frigøres store mængder energi i form af varme. Læskningen af en moderne letbrændt kalk er overstået på ganske få minutter, og den læskede kalk kan anvendes direkte til mørtel ved blanding med sand, blot en vis afkøling har fundet sted. Tidligere tiders ønske om at læske over endog meget lang tid i kalkkuler kan skyldes, at varierende temperaturer ved kalkbrændingen har givet en del mere eller mindre dødbrændt kalk, som har været lang tid om at læske, samt en del kalk, der slet ikke har været brændt, og som derfor har skullet sedimentere i kulen. På kalkværker sker denne læskning i dag med forskellige teknologier, f.eks. ved hjælp af gennemløbslæsker og kalkkuler. Med disse teknologier får man vådlæsket kalk, der har et vist vandindhold. Tørlæskning er en anden teknologi. Her tilsættes der netop så meget vand, at materialet calciumhydroxid efter læskningen findes som et tørt pulver. Men faktisk skal der tilsættes ca. dobbelt så meget vand, som skal bruges i selve den kemiske reaktion. Det oversky- 3/12
4 dende vand fordamper pga. den kraftige varmeudvikling ved reaktionen. Tørlæsket kalk sælges under navnet hydratkalk. Det er dette materiale, der indgår i tørmørtler. Kalkhærdning Den læskede kalk indgår som bindemiddel i kalkmørtler, kalkcementmørtler og hydrauliske kalkmørtler. Efter opmuring eller pudsning sker den sidste af reaktionerne: hærdningen eller karbonatiseringen. Læsket kalk hærdner ved reaktion med luftens kuldioxid (CO2). Den kuldioxid, der blev frigjort ved kalkspaltningen i kalkovnen, bliver således optaget i materialet igen. Herved dannes calciumcarbonat, der netop var udgangsmaterialet fra naturens side. Dette materiales styrke udnyttes nu i murværket. Reaktionen er i forhold til brænding og læskning meget langsom. Den bornholmske cement Rundt om i verden begynder man i løbet af 1700-tallet at udvikle hydrauliske bindemidler til mørtel, så det f.eks. kan hærdne under vand. I Danmark anvendes den rødlige bornholmske cement i 1800-tallet, de fleste dateringer er fra omkring 1840 erne. Foreløbigt er den bornholmske cement kun fundet i København i pudsmørtler. Pudsmørtler med bornholmsk cement har stor styrke, men til tider dårlig vedhæftning til underlag, f.eks. fordi dette oprindeligt var kalket. Efter den bornholmske cement er forsvundet fra markedet, sker det, at man forsøger at opnå den karakteristiske rødlige farvetone af pudsen ved at tilsætte knust rødt tegl til bastardmørtler (se side 10). Portlandcement Cement er et pulver af fintformalede klinker, som ved tilsætning af en passende mængde vand hydratiserer og danner en bindemiddelpasta. Denne bindemiddelpasta er i stand til at hærde såvel under vand som i luften og formår at sammenkitte kornformede materialer som f.eks. tilslag til et materiale med høj styrke og holdbarhed. Den typiske cement, der anvendes herhjemme, er Portlandcement eller såkaldte blandingscementer. Her er Portlandcement defineret som en cement, hvis indhold af klinker udgør op til 95% af den totale mængde. Blandingscementer må derimod godt begrænse deres indhold af klinker med helt ned til 20%. De forskellige cementtypers klinker fremstilles principielt ens, mens variationen ligger i udgangsmaterialernes sammensætning. Cementens egenskaber kan dels være styret af de 4/12
5 forhåndenværende udgangsmaterialer, men kan i høj grad også være styret i bestræbelserne på at opnå bestemte egenskaber. Fremstillingsprocessen består af flere sekvenser. Blanding og homogenisering af råmaterialer (kridt, sand, forsk. tilsætningsstoffer) Tørring og brænding af klinker (i roterovne ved ca o C) Formaling af klinker til cement Hydraulisk kalk I Danmark anvendes en række forskellige typer hydraulisk kalk som bindemiddel i mørtel. I den europæiske standard for bygningskalk EN er hydraulisk kalk opdelt i 2 hovedtyper, den naturlige hydrauliske kalk (NHL) og den kunstige hydrauliske kalk (HL). Det er endvidere tilladt at tilsætte op til 20 % cement eller puzzolaner til den naturlige hydrauliske kalk. Den bliver så betegnet naturlig hydraulisk kalk med tilsat materiale. Den naturlige hydrauliske kalk fremstilles ved brænding af naturligt forekommende råmaterialer, der både indeholder siliciumoxid (SiO2) og kalk (CaCO3). Herved dannes et bindemiddel, der har både hydrauliske egenskaber og kalkegenskaber. Ofte omtales hydraulisk kalk som et traditionelt gammelt dansk byggemateriale og er derfor ofte foreskrevet til renovering. Hydraulisk kalk ser på verdensplan ud til at være udviklet omkring 1800, og formålet har som nævnt herover været at finde et bindemiddel, der gjorde, at en muremørtel kunne hærdne under vand, eller i det mindste under meget våde forhold. Det var der brug for til de sluser i indenlandske vandveje og de fyrtårne, der netop konstrueredes i slutningen af og starten af 1800-tallet. Der er altså ikke særligt belæg for at benytte den hydrauliske kalk til restaurering og renovering af ældre byggeri. Det kan give problemer med puds, salt og forvitringer. Skjoldnæs fyr, Ærø I samme sammenhæng udvikledes Portlandcement, der hurtigt ser ud til at udkonkurrere de hydrauliske kalktyper, også til mørtelformål. 5/12
6 Dansk kalk er så rent, at hydraulisk reaktion (med vand) ikke er aktuel, bortset fra Bornholm og Skåne. Klintebjerg kalk er også en dansk variation, som Teknologisk Institut dog aldrig er stødt på. I dag er der en række forskellige hydrauliske kalktyper fra flere forskellige leverandører på markedet. Ingen af disse bliver dog produceret i de nordiske lande. Der er tale om import fra i hvert fald Schweiz, Tyskland og Frankrig. MØRTLER Kalkmørtel Kalkmørtel har kalk som eneste bindemiddel, og hærdningen kræver tilgang af luft. Ved den indledende udtørring bliver mørtlen stivere og mere åben for luftens tilgang, men først når vandindholdet er blevet tilstrækkeligt lille og antallet af åbne porer tilstrækkeligt stort, begynder karbonatiseringen. Under karbonatiseringen - hærdningen - udskilles kalciumkarbonat som små krystaller på overfladen af sandskornene og de uopløste kalkhydratpartikler, hvorved mørtlen opnår sin styrke. På grund af luftens ringe indhold af kuldioxid foregår hærdningsprocessen kun langsomt, og da kuldioxidet skal være opløst i mørtelvandet, sker hærdningsprocessen også kun, når mørtlens vandindhold ligger inden for ret snævre grænser - mellem ca. 0,5 og 7 vægt%. Kalkmørtel før 1700-tallet I murværkets første 900 år i Danmark har forskellige typer kalkmørtel været dominerende. Mørtelanalyserne viser, at man fra murværkets begyndelse i Danmark engang i 1000-tallet og indtil en gang i 1700-tallet anvendte muremørtler med meget høje kalkindhold i området % kalk. Mørtel med så høje kalkindhold kan kun være fremstillet som læskemørtel givetvis fremstillet på byggepladserne ved direkte læskning af den brændte kalk i det våde sand under samtidig kalkslagning. Sådanne mørtler udmærker sig normalt ved høj styrke og elasticitet, ligesom der normalt også iagttages god vedhæftning til teglmaterialet. Disse mørteltyper har ikke blot været anvendt i teglstensmurværk, men også til de forskellige former for natursten, der især blev anvendt i den tidlige middelalder: frådsten, granit, tufsten, kridtsten og sandsten. 6/12
7 Mørtler med kalkindhold i området % findes fortrinsvis bevaret i danske middelalderkirker. (Thorstrup kirke fra 1100-tallet, Varde Provsti) Anvender man en sådan mørtel umiddelbart efter læskningen kan man opnå, at hydrauliske og puzzolane reaktioner sker i murværket og dermed bidrager til dets styrke. Anvendelse af denne type læskemørtler er så småt ved igen at vinde indpas ved restaureringsopgaver med fint resultat. Murværk fra middelalderen med mørtel med høje kalkindhold er overvejende bevaret i de ca middelalderkirker samt i mindre omfang i klostre, borge og byhuse. I renæssancen anvendes også meget kalkholdige mørtler, der ligeledes må være fremstillet som læskemørtler. Trods det har denne type kalkmørtel hidtil kun i begrænset omfang været anvendt til restaurering af murværk fra perioden, som findes i f.eks. herregårde, fæstninger, slotte og byhuse. Undersøgelser tyder på, at det netop er til rene kalkmørtler, man med fordel har kunnet tilsætte den tids tilsætningsstoffer. Foreløbig har det ved analyser været muligt at påvise okseblod og fæhår. Kalkmørtel efter 1700-tallet Kalkrige læskemørtler anvendes stadig i slutningen af 1700-tallet, men da er de efterhånden kommet ned på % kalk. Det kan skyldes, at man er blevet bedre til at læske og blande, så større, uvirksomme kalkklumper undgås. En ny kalktype vinder dog indpas, hvor kalkindholdet er 7-8 % kalk. Det er således faldet til under 1/5 af det tidligere. Årsagen til dette dramatiske skift skal sikkert søges i en kombination af større efterspørgsel på mørtel, f.eks. efter Københavns brande og den kendsgerning, at landet nu er meget skovfattigt, og at brænde og dermed energi til kalkbrænding er vanskeligt at fremskaffe. Mørtlen fremstilles nu ved blanding af læsket kulekalk og sand. Kalken kan være læsket i kuler på byggepladsen. Disse kulekalksmørtler har ikke nogen høj styrke, hverken tryk- eller bøje-træk. Det kan således være nødvendigt med tykke mure for trykbelastet murværk. 7/12
8 Denne mørteltype er den mest almindelige muremørtel helt indtil I Generalbeskrivelsen fra 1945 er kravet til kalkindhold i en muremørtel mindst 7% kalk. Analyser viser dog, at man af og til har sparet på kalken, idet man i analyser kan finde muremørtler med ned til 5% kalk. Mørteltypen med 7,5 % kalk kendes senere i normsammenhæng som K 100/1200. Mørteltypen anvendes også i puds. Her er Generalbeskrivelsens krav 9 13 %. Mørtelanalyser viser, at dette krav normalt overholdes. Cementmørtel I begyndelsen af 1800-tallet udvikles Portlandcementen i England. Portlandcementen er kulminationen af en længere tids udvikling af hydrauliske bindemidler. Cementmørtel har cement som eneste bindemiddel og hærdner ved cementens kemiske reaktion med vand (hydratisering). Cementmørtels fordel er den hurtigt voksende, store styrke. Inden for visse grænser vokser cementmørtlens styrke med cementindholdet, men samtidigt stiger også mørtlens svind under hærdningsprocessen. Allerede i midten af 1800-tallet importeredes der cement til Danmark fra England, Holland eller Tyskland. Analyser viser, at det straks anvendes i mørtel. Fra 1851 optræder cement i akkorden for københavnske murersvende. Men anvendelse af rene cementmørtler har ikke været uproblematisk. Det har været nødvendigt at anvende forholdsmæssigt meget cement for at opnå en passende bearbejdelighed. Forholdet cement/sand skal i rumfang være mindst 1:3, det svarer i vægt til 1:4. Netop denne mørteltype har nu været anvendt i over 150 år. Den kendes senere i normsammenhæng som C 100/400, og den kan typisk findes ved analyse af pudsmørtler. KC-mørtler Siden midten af 1800-tallet har forskellige typer kalkcementmørtel været af stor betydning, først til pudsning og fugning, senere også som muremørtel. Men fremstillingsteknikken for disse kalkcementmørtler har varieret meget meget mere end blandingsforholdene. Kalkcementmørtel har både kalk og cement som bindemiddel, og under hærdningen foregår to forskellige hærdningsprocesser samtidigt. De to bindemidler kan inden for ret vide grænser fremhæve og undertrykke de mørtelegenskaber, som er karakteristiske for hvert af bindemidlerne. Cementen vil hærdne, selv om vandindholdet i mørtlen er for stort til kalkens karbonatisering, og er vandindholdet for lavt, kan det gavne cementens hærdning, da der frigøres 8/12
9 vand ved kalkens karbonatisering. Det skal dog understreges, at kalk kun opnår en mærkbar hærdning, når vandindholdet er mellem 0,5 og 7 vægt%. I kalkcementmørtel skal mindst 35 % af bindemidlet være cement (cementtallet større end 35). Som referencer ved angivelse af receptmørtels vejledende trykstyrke, såfremt delmaterialerne opfylder kravene i DS/INF 167:2008, kan trykstyrken i efterfølgende tabel anvendes: Relation mellem mørtels trykstyrke f m, bøjningstrækstyrke, f m,t og blandingsforhold bestemt efter tørmasse: Blandingsforhold Min. trykstyrke Min. bøjningstrækstyrke MPa MPa Kalkcementmørtel KC 60/40/850 ML 0,8 ML 0,2 Kalkcementmørtel KC 50/50/700 ML 1,8/MC 0,9 ML 0,5/MC 0,25 Kalkcementmørtel KC 35/65/650 MC 2,0 MC 0,6 Kalkcementmørtel KC 20/80/550 MC 4,5 MC 1,4 NB Regneark til beregning af kalkcement-vådmørtler kan findes på under Teknik->Materialer->Mørtel->KC-mørtler->Regneark recepter Hydraulisk kalkmørtel Hydraulisk kalkmørtel hærdner principielt på samme måde som cementfattige kalkcementmørtler, men med den forskel, at de hydrauliske bestanddele i hydraulisk kalk medfører en lidt senere størkning end almindelig cement. Hydraulisk kalk anvendes ofte i kombination med almindelig læsket kalk (f.eks. kulekalk). Hydrauliske kalkmørtler har altså store ligheder med kalkcementmørtler. Det gælder også hærdningsforløbet, der består af to forskellige reaktioner: Hydratisering af dicalciumsilikat Karbonatisering af hydratkalk samt af den fri kalk, der dannes ved hydratiseringen af dicalciumsilikat. 9/12
10 Hydrauliske kalkmørtler vil i lighed med kalkcementmørtler kunne fremstilles både som vådmørtler og som tørmørtler. De skader, der opstår pga. uregelmæssigheder i hærdningsforløbet, er derfor principielt af samme type, som dem man ser ved kalkcementmørtler: Manglende hærdning pga. lavt vandindhold, typisk når dette er mindre end ½ %. Manglende hærdning pga. højt vandindhold, typisk når dette er over 7 %. Frostskader i våd, ikke-færdigkarbonatiseret mørtel Dannelse af ringformede strukturer (årringe). Misfarvninger pga. kalkudfældninger Opkoncentrering af fugt og salt i forhold til teglsten Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at den hydrauliske reaktion, som typisk vil give det største styrkebidrag, vil være langsommere end den hydrauliske reaktion i kalkcementmørtler. Murcementmørtel Murcement er fremstillet ved formaling af cementklinker, kalksten og forskellige andre materialer, f.eks. filterstøv fra cementovne. Murcementmørtel hærdner principielt som cementmørtel. Forskellen fra cementmørtel er en større smidighed opnået ved at sætte poredannende stoffer til murcementen og ved at male den meget fint. Til murcementmørtler må ikke anvendes tilsætningsstoffer. Traditionelt er det anvendt i områder med aggressivt miljø, som f.eks. Esbjerg. Produceres ikke længere i Danmark. Bastardmørtel I midten af 1800-tallet må vi forestille os, at der er to mørteltyper på banen: 1. Kalkmørtlen, fremstillet ved blanding af læsket kulekalk med sand. Den har været anvendt i op mod 100 år, den har ringe styrke, men gode mureegenskaber, og den er relativ billig 2. Cementmørtlen, blandet 1:3 efter rumfang. Den er helt ny, den har meget høj styrke, men den har problematiske mureegenskaber, og den er dyr. Mørtelanalyser viser, at man til pudsmørtel allerede i 1800-tallet har kombineret disse to mørteltyper. Således opstod bastardmørtlerne de var hverken rene kalkmørtler eller rene cementmørtler, men blandinger, eller med et andet ord bastarder. Undersøgelser viser, at 10/12
11 man med denne teknologi opnår en fin udnyttelse af cementens bindemiddelegenskaber. Bastardmørtelfremstilling: A: Kulekalksmørtel - ca. 7-8% kalkmørtel, læsket i kule. Relativt svag, relativ billig, relativ bearbejdelig B: Cementmørtel - ca % cement C 100/400, jo mindre cement, jo mindre bearbejdelig C: De to foregående mørtler fremstilles hver for sig og blandes derefter. Blandingsforholdet beskrevet i Generalbeskrivelsen, og disse blandingsforhold går igen i nutidens receptmørtler. Receptmørtel Definition Mørtel, der er fremstillet i et forud fastlagt blandingsforhold, og hvis egenskaber antages ud fra et givet forhold mellem bestanddelene. Fremstilling Receptmørtel kan fremstilles som fabriksfremstillet mørtel eller som byggepladsfremstillet mørtel. Fabriksfremstillet mørtel skal fremstilles og deklareres iht. EN Hvis der for fabriksfremstillet mørtel skal anvendes specielle blandeprocedurer eller blandetider på byggepladsen, skal disse specificeres. Ved fremstilling af receptmørtel på byggeplads skal det dokumenteres, at den fremstillingsmetode, der anvendes, er egnet til at frembringe korrekt blandingsforhold i hele byggeperioden. For såvel fabriksfremstillet mørtel som for byggepladsfremstillet mørtel gælder, at blandingsforholdet mellem bindemiddel eller bindemidler og tilslagsmateriale skal være angivet. Blandingsforholdet skal angives som forholdet mellem tørmasserne og således, at bindemidlets forholdstal - eller summen af bindemidlernes forholdstal - altid er 100. Mørtelmaterialerne skal udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat i henhold til det specificerede blandingsforhold. Fremstilling på byggeplads skal være i overensstemmelse med EN For mørtel med tilsætningsstoffer skal indholdet heraf være angivet. 11/12
12 Funktionsmørtel Definition Mørtel, der er foreskrevet og fremstillet til at opfylde fastlagte egenskaber. Fremstilling Funktionsmørtel kan fremstilles som fabriksfremstillet mørtel eller som byggepladsfremstillet mørtel. Fabriksfremstillet mørtel skal fremstilles og deklareres iht. EN Hidtil har funktionsmørtler været fremstillet både som C- og KC-mørtler. Hvis der for fabriksfremstillet mørtel skal anvendes specielle blandeprocedurer eller blandetider på byggepladsen, skal disse specificeres. Ved fremstilling af funktionsmørtel på byggeplads skal kravene til fabriksfremstillet funktionsmørtel opfyldes. For såvel fabriksfremstillet mørtel som for byggepladsfremstillet mørtel gælder, at mørtlen skal sammensættes og fremstilles sådan, at de deklarerede eller forudsatte egenskaber opnås. Sammenhæng med KC- mørtler: Generelt kan der anvendes funktionsmørtler i stedet for KC-mørtler efter følgende system: MC5 ML10 I stedet for KC 20/80/550 MC3,5 ML7 I stedet for KC 35/65/650 MC3,5 - MC0,75 ML7 - ML1,5 I stedet for KC 50/50/700 MC2,5 - MC0,75 ML5 - ML1,5 I stedet for 60/40/850 Læs meget mere om de enkelte mørtler, fremstilling og blanding på 12/12
LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK
LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereMUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE
MUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE Der skelnes normalt mellem muremørtler, fugemørtler og pudsmørtler. Ingredienserne er imidlertid de samme, men der kan være forskellige krav til sammensætning
Læs mereMiddelalderens mørtler
Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler, Teknologisk Institut, Murværk Side 2 af 9 2015 Titel: Middelalderens mørtler Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereBlandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.
Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereUndersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse
1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør tsh@seir-analyse.dk Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer
Læs mereFuger i murværk Vejledning.
Fuger i murværk Vejledning. Udført af Teknologisk Institut, Murværk Projektledelse v/ ingeniør Abelone Køster Aarhus, den 7. juli 2014 Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag
Læs mereEurocode 6 foreskriver, at der til murværkskonstruktioner anvendes receptmørtel eller funktionsmørtel.
Mørtel Mørtel er en blanding af bindemidler, tilslagsmaterialer og vand, eventuelt med tilsætningsstoffer. Mørtel anvendes som bindemiddel i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte sten og
Læs mereK ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE
K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG MØRTEL GENNEM TIDERNE Mørtel er ikke bare mørtel - det vidste både grækerne og romerne allerede ca. 1500 f. Kr., da de imponerende paladser, arenaer, fæstninger,
Læs mereMurværksundersøgelser Mårup Kirke
Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen
Læs mereDen nye norm har været under udarbejdelse i flere år. Branchen har haft mulighed for at påvirke indholdet gennem flere høringsrunder.
NOTAT DS 414, 5. udgave - konsekvenser og muligheder Dette notat søger at belyse konsekvenserne og mulighederne for det murede byggeri, når DS 414, 4. udgave bortfalder, og 5. udgave erstatter den nuværende
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs mereHydraulisk kalk og hydrauliske kalkmørtler fra Nordisk NHL
Produktkatalog Hydraulisk kalk og e kalkmørtler fra Nordisk NHL 1 Naturlige kalkprodukter fra Nordisk NHL Indhold Naturlige kalkprodukter fra Nordisk NHL NHL-mørtlens kvalitet NHL-mørtlens egenskaber 3
Læs mereBEGREBSAFKLARING. Muremørtler. BEGREBSAFKLARING, juni 2018
BEGREBSAFKLARING Muremørtler Hovedbudskab Udtrykkene kalk og kalkmørtel samt hydraulisk kalkmørtel og cement bliver i daglig tale, og også indenfor murerfaget, brugt meget upræcist, hvad der er medvirkende
Læs merePressemeddelelse Funktionsmørtler
18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den
Læs mereMØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet.
MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. Kalkmørtel er et af de ældste byggematerialer. Det bruges til opmuring, fugning og
Læs mereVINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk
VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har
Læs mereBORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk
BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk http://bornholmskcement.weebly.com/ STOCKHOLM - OKTOBER 2013 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK BORNHOLMSK CEMENT NORDISK KALKFORUM - 2013 NIELS-HOLGER
Læs mereMørtel. Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet.
Mørtel Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. Trappe lagt i kalkmørtel. Kalkmørtel er et af de ældste bygge materialer. Det bruges
Læs mereKalkmælk. Hydrat. Slutpuds
Kalkmælk Kalkmælk er en opløsning af hydratkalk i vand. alternativt kan det blive produceret ved direkte at læske brændt kalk i overskudsvand. Hydrat Hydratkalk også kaldet calcium hydroxid er tørt pulver
Læs mereNHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel
NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk
Læs mereSEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING
Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereSupplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6
DS-information DS/INF 167:2015 3. udgave 2015-08-13 Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 Supplementary guidelines for masonry in connection with the use of Eurocode 6
Læs meremedfører, at der findes to forskellige mørteltyper: luftkalkmørtel og hydraulisk kalkmørtel. Disse findes i 5 variationer:
MØRTEL OG PUDS Læskning af brændt kalk her på gammel vis i et læskekar, hvorefter den læskede kalk bliver siet og hældt ned i en frostfri kule, gravet i jorden. Deraf navnet kulekalk. Foto: Historic Williamsburg,
Læs mereInformationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer
Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Udført af ingeniør Abelone Køster Århus,
Læs mereFabriksfremstillet 6,6 % kalktilpasset vådmørtel
Fabriksfremstillet 6,6 % kalktilpasset vådmørtel Mørtlen er produceret i overensstemmelse med forudsætningerne i DS414:2005, annex D. EN 998-2 Receptmørtel type G Muremørtel til udvendig brug i elementer
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereBINDEMIDLER TIL MØRTLER OG KALKNING
BINDEMIDLER TIL MØRTLER OG KALKNING Ler - Kalk - Cement En historisk oversigt NIELS-HOLGER LARSEN 2011 INDHOLD Side 3 Side 3 Side 4 Side 5. Side 5 Side 7 Side 8 Side 9 Side 9 Side 9 Side 10 Side 12 Side
Læs mereDS/EN 1996-1-1 DK NA:2014
Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter
Læs mereVarmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002
Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,
Læs mereSCAN tørprodukter til store og små byggeprojekter
SCAN tørprodukter til store og små byggeprojekter InDhold og informationer indholdsfortegnelse Generel information om brug... 2 Mørtel til støbning... 3 Universal- og multimørtel... 4 Praktisk emballage...
Læs mere3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1
3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort 24-02-2017 Jens Henriksen 1 24-02-2017 Jens Henriksen 2 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom
Læs mereMørtel Mårum og Igelsø
Mørtel Mårum og Igelsø samt grus, sand, skærver m.m. Priser pr. 1. februar 2015 1 Længe leve kalkmørtelen I Danmark har vi en lang og stadig levende tradition for at anvende læsket kalk som bindemiddel
Læs mereFunktionsmørtel. baseret på luftkalk
Nordisk Forum for Bygningskalk Årsmøde Helsingør 10 oktober 2014 Funktionsmørtel Hvorfor kalkmørtel? baseret på luftkalk Anders Nielsen Sektionen for Bygningsmaterialer Instituttet for Byggeri og Anlæg
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs merePUDS & MØRTEL FORANDRINGEN GENNEM TIDEN
PUDS & MØRTEL FORANDRINGEN GENNEM TIDEN 26. MARTS 2015 DANIEL TOFT RASMUSSEN KEA - Københavns Erhvervsakademi Titelblad Titel: Rapporttype: Forfatter: Årgang: Uddannelsessted: Fagkonsulent: Pædagogisk
Læs mereSTORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ
STORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ Kalk og cement til murene Hvad og hvorfra Tilstand Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN JULI 201 Baggrund for dette notat Fra Mette Maegaard har jeg modtaget rapporter fra mørtelprøver
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mereNHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.
SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.
Læs mereUltratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop
Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop ANVENDELSESOMRÅDE Ultratop benyttes på gulve af Ultratop, hvor der ønskes
Læs mereSvanekes facadefarver
Svanekes Venner Niels Holger Larsen 12.marts 2012 Svanekes facadefarver fra kalk til plast fra plast til kalk Materialer og kulører Foto: Niels Holger Larsen og Kjeld Brandt Facadebehandlinger på murværk
Læs mere3D printmaterialer. 3D printmaterialer i byggeriet. Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! Jens Henriksen 1
3D printmaterialer i byggeriet Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! 04-12-2017 Jens Henriksen 1 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom afbinding
Læs mereHemmeligheden bag god maling!
Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereGRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning
GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne
Læs mereLetvægteren Om Weber Let produkter og det at arbejde let
Om Weber Let produkter og det at arbejde let 2 Indholdsfortegnelse 3 Du har krav på et bedre arbejdsmiljø Det siger mureren... Weber Let Muremørtel Det siger murermesteren... Weber Let Pudsemørtel Det
Læs merePEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning
PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag
Læs mereKlim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Læs mereMURER- HÅNDBOGEN 2012 FORLAGET TEGL
MURER- HÅNDBOGEN 2012 FORLAGET TEGL Murerhåndbogen 2012 Udgivet af: Tryk: Murerfagets Oplysningsråd FORLAGET TEGL Lille Strandstræde 20 C 1254 København K Telefon: 33 32 34 84 Provinsforlaget as ISSN:
Læs mereSammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Læs mereMursten. Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke).
Mursten Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke). Stentype Der skelnes mellem følgende typer byggesten:
Læs mereAf Niels Christian Dodensig Lundgaard, Aalborg Portland A/S, Cementir Holding
3.1 Cement Af Niels Christian Dodensig Lundgaard, Aalborg Portland A/S, Cementir Holding Cement er den vigtigste komponent i den lim, som binder sand og sten sammen til beton. Cement er et pulver (en binder)
Læs mereSALTSKADER PÅ MURVÆRK
hlh/vw SALTSKADER PÅ MURVÆRK Indledning Saltskader på murværk er klassiske problemstillinger. Murværk findes omtrent overalt, salte findes ligeledes omtrent overalt, og de må derfor ofte mødes. Men når
Læs mereSpørgsmål Grundforløb 1
Spørgsmål Grundforløb 1 1. Hvad forstås ved en teglbjælke, og hvad er et vederlag? 2. Beskriv den korrekte arbejdsgang for afsyring af udvendig facade mur? 3. Hvad regnes for frostfri dybde for en bygning
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1996D0603 DA 12.06.2003 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 4. oktober 1996 om opstilling af listen over
Læs meremørtel til den valgte sten
Weber Leca X Lorem Den ipsum rigtige underoverskrift mørtel til den valgte sten Foto: Signe Baadsgaard Leca Montagevejledning I denne montagevejledning vil du kunne finde oplysninger om, hvordan du bedst
Læs mereMørtel Mårum og Igelsø samt grus, sand, skærver m.m. Priser pr. 1. februar 2013
Mørtel Mårum og Igelsø samt grus, sand, skærver m.m. Priser pr. 1. februar 2013 Længe leve kalkmørtelen I Danmark har vi en lang og stadig levende tradition for at anvende læsket kalk som bindemiddel i
Læs mereOverfladebehandling af murværk
Overfladebehandling af murværk Facade Tyndpudsemørtel Pudsemørtel Hydraulisk mørtel Betonfilts Fugemørtel Silikatmaling Silikatpuds Kalk, sandkalk & kalkvand Cempexo murfarve 1 Blik for helheden Sans for
Læs mereVinteropmuring. Vejledning. Danmarks bedste vinteropmuringskoncept
Vinteropmuring Vejledning Danmarks bedste vinteropmuringskoncept Vinteropmuring Mange har den opfattelse, at der ikke kan udføres et holdbart muret byggeri om vinteren. Det er der ikke nogen grund til.
Læs mereVEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK
VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan
Læs mereSTYRKEFUGER TIL UDENDØRS BELÆGNINGER
STYRKEFUGER TIL UDENDØRS BELÆGNINGER L10 L20 L50 VEJLEDNINGER OG TEKNISKE INFORMATIONER L10 1-KOMPONENT STYRKEFUGE TIL LET TRAFIK NATUR GRÅ Til let trafikbelastning Modstår suge-/fejemaskiner Minimerer
Læs mere- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl
- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for
Læs mereTEMPERATUR- OG FUGTBEVÆGELSE R
TEKNISK RAPPORT 184/8 8 TEMPERATUR- OG FUGTBEVÆGELSE R I MURVÆRK Carsten Bredahl Nielse n Laboratoriet for Bygningsmateriale r Danmarks Tekniske Højskol e maj 1988 Indhold : Indlednin g Resume sid e Baggrund
Læs mereHvorfor vælge Briiso?
Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i
Læs mereafsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø
244 afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø Indhold: 15.1 Kvalitet, sikkerhed og miljø...246 15.2 Politikker og mål...247 15.3 Miljøklasser og -påvirkninger..248-249 15.4 Sikkerhedsanvisninger...250-251
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE
SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE NIELS-HOLGER LARSEN MARTS 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag, og i de seneste år er der
Læs mereTeknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4
Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Hurtigthærdende cement (Lynmørtel) For øjeblikkelig lukning af utætheder i beton og murværk, selv under højt tryk. Anvendelsesområde: er en cement-baseret pulver, der blandet
Læs mereRette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision og sammenskrivning af EN 1996-1-1 DK
Læs mereLÆNGE LEVE KALKMØRTLEN
2 LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN Tekst og illustrationer: Anders Nielsen I TEGL nr 1 2013 er der gjort rede for vådkalkmørtels mange fordele sammenlignet med meget stærke cementholdige blandingsmørtler; fordele
Læs merePARADIGME JORDSTABILISERING SAB-P UDBUD MARTS 2018
PARADIGME UDBUD MARTS 2018 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Jordstabilisering SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Jordstabilisering AAB. 1 ALMENT Her anføres de prøvningsmetoder, som, udover de i AAB afsnit
Læs mereSammenlignende undersøgelse af hydrauliske bindemidler
Sammenlignende undersøgelse af hydrauliske bindemidler Forfatter: Mette Tranberg Werchmeister, studerende Danmarks Tekniske Universitet Medforfatter: Trine Maaholm Kræmer, studerende Danmarks Tekniske
Læs mereafsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50
48 afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50 Opmuring og mørtel: 4.2 Opmuring og mørtel...51 4.3 Den rigtige mørtel til den valgte sten...52-53 4.4 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...54-55
Læs mereMURERHÅNDBOGEN Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter For MURO Murerfagets Oplysningsråd Oktober 2008 FORLAGET TEGL
MURERHÅNDBOGEN Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter For MURO Murerfagets Oplysningsråd Oktober 2008 FORLAGET TEGL Hvor kan jeg få besked? 5 Valg af murværkskonstruktioner 12
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereOverfladebehandling af murværk
Overfladebehandling af murværk Facade Tyndpudsemørtel Pudsemørtel Hydraulisk mørtel Betonfilts Fugemørtel Silikatmaling Silikatpuds Kalk, sandkalk & kalkvand Cempexo Murfarve Weber Colour Silikoneharpikspuds/-maling
Læs mere9 Patent- og Varemærkestyrelsen
(19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereAbsorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Læs mereISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV
ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling
Læs mereTemperatur og hærdning
Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).
hlh/heda/vem ALGEVÆKST I KALKLAG Indledning Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). Undersøgelserne er udført gennem en periode på ca. 1 måned i forsommeren
Læs mereBorgmästaren 2, Nyköping. Kalkbruksprov från källarvalv (3 stk.)
4. Kalkbruksanalys Rekvirent: Sörmlands museum Box 314 611 26 Nyköping Sag: 090710 Dato: 31. august 2009 Rapport nr.: R090710 Side 1 af 11 RAPPORT Bygværk: Borgmästaren 2, Nyköping Prøve(r): Undersøgelse(r):
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereUDFØRELSE AF BLANKT FORLAGET TEGL MURO L 37 G E T
Murstens egenskaber Murværksbjælker og overliggere Mørtel Murbindere samt øvrig armering Ståldele Saltsyre CE-mærkning Projektering Konstruktiv beskyttelse Store, ikke-sugende partier Konstruktive forhold
Læs merePrøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse
Rekvirent: NN Sag: 070000 Dato: 20. marts 2007 Rapport nr.: R070000 Side 1 af 9 RAPPORT Bygværk: Kirke Prøve(r) mærket: Prøve 1: Indvendig puds Undersøgelser: Tyndslibsanalyse: Farve- og pudsanalyse Oplæg...
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereYTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton
YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen
Læs mere15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have
15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE EF Wessels Have Strandvejen 128 2900 Hellerup Tlf. 39 61 01 61 www.ollgaard.dk mail@ollgaard.dk CVR: 19474984 Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forord
Læs mereNedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.
SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT
Læs mereNaturligt stabiliseret fugemateriale Nemt at anbringe I Fast & fleksibelt I Begroningshæmmende Selvistandsættelse I Økologisk I Slørfri
Til fuger 1 20 mm Naturligt stabiliseret fugemateriale Nemt at anbringe I Fast & fleksibelt I Begroningshæmmende Selvistandsættelse I Økologisk I Slørfri Grå Basalt Beige STONES ECO FUGENSAND Kontrolleret
Læs mereVinteropmuring. Vejledning. Nye regler for vinterbyggeri fra maj 2011! Danmarks bedste vinteropmuringskoncept
Vinteropmuring Nye regler for vinterbyggeri fra maj 2011! Vejledning Danmarks bedste vinteropmuringskoncept Vinteropmuring Mange har den opfattelse, at der ikke kan udføres et holdbart muret byggeri om
Læs mereVejledning Knust beton og tegl
Vejledning Knust beton og tegl Vejledning 1. Alment Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereMALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup
Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Under betegnelsen silikatmaling forhandles en række
Læs mere