I 1920 erne og 1930 erne var der tale om en

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 1920 erne og 1930 erne var der tale om en"

Transkript

1 36 Begrebet Politisk teater I 1960 erne og 1970 erne var der ingen, der var i tvivl om, hvad politisk teater var. Begrebet er imidlertid blevet problematiseret især i 1990 erne. Fra at være en marxistisk parole, har holdningen alt er politik bredt sig til de fleste nyere teoridannelser. Typisk for denne tendens er, at det normative aspekt af politisk teater har mistet sin interesse og er i færd med at blive erstattet af det analytiske teatrets politik. 1 Det vil sige en undersøgelse af hvilke politiske perspektiver, der aktiveres i forbindelse med teater, f.eks. en forestilling. Det er den holdning, der ligger til grund for denne artikel, som vil beskæftige sig med en del af det bevidst politiske teaters historie, nemlig den danske knyttet til Socialdemokratiet og især Danmarks Kommunistiske Parti i 1930 erne. Men først en introduktion til denne form for teater i international sammenhæng. REVOLU- TIONÆRT TEATER Et eksempel på 1930 ernes danske agitpropteater Af Lisbet Jørgensen I 1920 erne og 1930 erne var der tale om en international bølge af bevidst politisk teater, udført såvel af arbejdere som professionelle teaterfolk, der brugte teatret eller teatralske virkemidler som et redskab til (parti)politisk agitation. Det begyndte i marxistisk inspirerede kredse, men blev også brugt af fascister og nationalsocialister. Der var tale om et intenderet og klart formuleret formål: at bruge teatret til politisk kamp, og dette brud med det dominerende kunstsyn var samtidig et brud med forståelsen af teater som kunst. Udgangspunktet var en marxistisk udlægning af teatrets funktion i samfundet, hvor teatret ikke blev opfattet som et spejl af omverdenen, men som en politisk faktor på linje med andre kulturudtryk. I den nye optik blev teater til alle tider udtryk for ideologiske kampe i samfundet. Den tyske teatermand Erwin Piscator navngav bevægelsen med sin bog fra 1929 Das politische Theater. I 1920 erne og 1930 erne blev teater brugt som bevidst politisk propagandamiddel flere steder i verden. Den mest kendte danske trup Revolutionært Teater, var en kommunistisk trup af arbejdere, der fik assistance af en række velkendte venstreorienterede kulturpersonligheder. Historien om truppen viser forskellene i Socialdemokratiets og DKPs holdning til redskabsteater som en afspejling af styrke og holdningsændringer i løbet af perioden.

2 REVOLUTIONÆRT TEATER 37 Fra levende aviser til agitpropteater Betegnelsen agitprop stammer fra tiden umiddelbart efter den russiske revolution, hvor den sovjetiske centralkomité etablerede en agitprop afdeling. 2 Ordet er sammensat af begreberne: Agitation, at bevæge masserne i en bestemt retning og propaganda, at forklare og udrede marxismen. Kunsten kom snart til at indtage en vigtig position som formidler af agitprop, f.eks. via film, billedkunst, plakater og teater. Nogle af de første, der tog teatralske virkemidler i brug, var de såkaldte levende aviser. I tiden umiddelbart efter revolutionen blev der læst op af aviser for de mange analfabeter for at udbrede budskabet om revolutionens fremskridt. De oplæste aviser udviklede sig til levende aviser, der visualiserede dele af det dagsaktuelle stof for publikum, f.eks. via sketcher, diagrammer eller sungne nyheder. 3 Med inspiration fra denne bevægelse blev den første blåblusetrup dannet i oktober 1923 i Moskva. Før havde det været en levende avis gruppe, men nu blev en række avantgardekunstnere indblandet. Trupperne optrådte i arbejdstøj, deraf navnet, der også blev hele bevægelsens. Der var tale om en form for teater, der var åbenlyst og bevidst politisk, avantgarde og populært på en gang, et teater der nåede ud til et massepublikum. Selv om nogle trupper havde assistance fra professionelle instruktører, tekstforfattere, dekorationsmalere etc., så var hovedparten arbejdere. Tallene varierer i forskellig kilder, men i 1928 var der ca. 500 professionelle og ca amatørtrupper. Blåbluserne optrådte i arbejdernes teaterklubber og på fabrikkerne. De var i stand til at spille alle steder, da de ikke brugte nogen dekorationer. Et typisk Blåbluse program havde form som en avis med overskrifter, nyheder, ledere, tegneserier og officielle bekendtgørelser. Forestillingen blev indledt med en parade, hvor truppen præsenterede sig selv på scenen, derefter fulgte i hastigt tempo en montage af forskelligartede numre. De brugte dramatiske former som monologer, dialoger, tale og formationskor. Typisk var en gruppe af optrædende, der bevægede sig som en maskine. Der var musikindslag, især populære sange, ofte med aktuel satire. Afvekslingen mellem de forskellige former var vigtig. Til slut var der igen en parade, hvor spillerne opsummerede deres forestilling. 4 Tysk agitprop, massespil og talekor I Tyskland blev der allerede fra 1920 spillet agitpropteater. Først på banen var den føromtalte Erwin Piscator, der benyttede sig af montager af korte scener med typificerede repræsentanter for de forskellige klasser og personificering af politiske begreber, f.eks. verdenskapitalen. Spillestilen var karikeret og dekorationerne blev holdt på et minimum, f.eks. blot et kort over Europa. 5 Ud over denne form for teater var massespillene meget populære i begyndelsen af 1920 erne. De kunne have over tusinde medvirkende, der fremstillede billeder fra arbejderklassens historie. Det første tyske massespil fandt sted i 1920 på et sportsanlæg i Leipzig, hvor den romerske slaveopstand blev fremstillet i forestillingen Spartacus med 900 arbejderskuespillere, som optrådte for et publikum, der talte ca mennesker. 6 Også den franske revolution var emne for et massespil i 1922 i Leipzig, Billeder fra den franske revolution. 7 Både socialdemokrater og kommunister oprettede talekor i 1920 erne. 8 Arbejdere optrådte i store formationer, dannede mønstre og talte i effektfulde kor. Formålet med såvel massefestspil som talekor var at skabe et alternativt udtryk, der lagde vægten på kollektivet. Det skulle stå i modsætning til fokuseringen på enkeltpræstationen i det borgerlige teater og den borgerlige kunst i det hele taget. Det gjaldt også den tredje vigtige form, som denne type teater benyttede sig af: Sketchen, kortscenen. Talekoret er en konkretisering af kollektivet, der henvender sig direkte til tilskuerne uden noget fiktivt mellemled. Kortsceneformen var mere traditionel i sin dramaturgiske opbygning, men blev opført i et stærkt

3 38 urealistisk og stiliseret formsprog, der helt brød med samtidens professionelle spillestil. Et sovjetisk gæstespil med en Blåblusetrup i slutningen af 1927 satte for alvor gang i dannelsen af agitprop trupper i Tyskland, der tog navne som: Rote Blusen, Rote Raketen og Kolonne Links. 9 De benyttede sig især af sket-cher samt sang og musik. Danmark Herhjemme benyttede såvel Socialdemokratiet som Danmarks Kommunistiske Parti sig af teater som kampmiddel. Holdningerne til teater udviklede sig dog markant forskelligt. Forskellen afspejlede partiernes fundamentale holdning til socialismen såvel som deres magtposition. Det revisionistiske og regeringsbærende Socialdemokrati udviklede i løbet af 1900-tallet en kunstforståelse, der ikke afveg betydeligt fra en klassisk borgerlig forståelse af kunst. DKP, derimod, havde i sin revolutionære opposition brug for et redskab til fastholdelsen af ideen om at kunne opbygge en særskilt arbejderkultur. I 1938 udgav Socialdemokratiet, via AOF, et samlet kulturprogram: Kulturen for Folket. I afsnittet om teater skrev kritikeren Svend Erichsen, at der i al værdifuld kunst er et element af kamp om idéer, og fastslog, at der sagtens kunne laves kunst på politisk agitation. Men det var ikke dét repertoire, en arbejderscene skulle spille. Arbejderne skulle kunne se forskel på det politiske møde og den kulturelle berigelse. Et arbejderteaters grundtone skulle være demokratisk og humanistisk og gerne humoristisk. Samtidig talte Erichsen for, at arbejderklassen skulle bringes i kontakt med teatret ved en økonomisk reorganisation, dvs. sænkning af billetpriserne. Altså et oplæg til dannelsen af ARTE, Arbejderbevægelsens Teatercentral, der blev stiftet i Selv om det teaterpolitiske manifest først udkom ved udgangen af 1930 erne, dækker det i realiteten den førte teaterpolitik i de foregående årtier. Ifølge Socialdemokratiet kunne teater godt være men skulle ikke være et politisk kampredskab. Teater skulle først og fremmest være til kulturel berigelse på et demokratisk grundlag. Denne politik havde udmøntet sig i partiets understøttelse af oprettelsen af arbejderteatre, dvs. teatre, der spillede for et arbejderpublikum, ofte med amatørskuespillere. Den mere indadvendte agitation bestod i tysk inspirerede talekor samt sketcher og revyer, især som indslag ved arrangementer i partiorganisationerne. Arbejdernes Teater Den tyske Volksbühne tanke havde hurtigt spredt sig til Danmark. Volksbühne var blevet oprettet i 1890 i Berlin med henblik på at spille teater for arbejderklassen. Teatret blev støttet af en medlemskreds, som hovedsageligt bestod af arbejdere, mens skuespillere og iscenesættere var professionelle. I den tidlige tid bestod repertoiret især af naturalistiske dra-maer, herefter gik man over til at spille klassikere, og med det nye århundrede blev målsætningen, ikke bevidst, men i realiteten, at opdrage arbejderpublikummet til borgerskabets gode kunstsmag og kunstforståelse. 11 Herhjemme havde vi flere teatre, der under navnet Arbejdernes Teater, manifesterede sig med mellemrum. Det tidligste af disse, Arbejdernes Teater, blev oprettet i 1896 og spillede søndag aften i Arbejdernes Forsamlingsbygning på Vesterbro, Enghavevej 40. Der var tale om en forening med amatørskuespillere og professionelle instruktører, herunder Anton Neergaard og Hans Riber Hunderup. Her spillede man et repertoire, der mindede om det tyske forbillede, selvfølgeligt med danske islæt. Det var arbejder af William Bloch, Edvard Brandes, Émile Zola samt udvalgte klassikere fra Det Kongelige Teaters repertoire. Denne organisation havde et klart opdragende syn på arbejderklassen. I følge foreningen var hensigten med Arbejdernes Teater, at arbejderne: høster Belæring og gode Indtryk. Foreningen ønskede at give sit publikum: god Adspredelse i Stedet for de tvivlsomme Glæder, der søges andet Sted samt: at opføre gode og opdragende Skuespil. Dette teater eksisterede til

4 REVOLUTIONÆRT TEATER 39 R.T. fotograferet efter rejsen til Moskva. Dagmar og Villy Andreasen er nr. to fra venstre i henholdsvis 1. og 2. geled. Med R.T. fanen står Gustav Gabrielsen. Midt i 3. geled ses Svend Bager. Foto fra Dagmar Andreasen: Midt i verden, 1988, p. 42. Under Socialdemokratiets styre blev det for alvor muligt via substantielle subsidier at oprette et nyt Arbejdernes Teater. Det spillede regelmæssigt fra 1925 frem til 1937 under fleres ledelse, herunder initiativtageren Bertel Budtz Müller og Robert Schmidt. Også på dette teater blev rollerne udført af amatører. 13 Bertel Budtz Müller beskrev i Arbejdernes Teaters tidlige programmer sin holdning til arbejderteater: Arbejdernes Teater agter at føre den bedst mulige kunst ud i arbejdernes forsamlingsbygninger til meget smaa priser. Samtidig understregede han, helt i overensstemmelse med Socialdemokratiets holdning til kunst, at Arbejdernes Teater ikke udelukkende var et agitatorisk klasseteater, men: stræber efter at blive det virkeligt kunstneriske teater. 14 HIPA Partiets organisation voksede markant i løbet af 1920 erne og 1930 erne og gav mulighed for en særdeles effektiv propagandavirksomhed. Stærkt medvirkende hertil var oprettelsen af HIPA, Hovedorganisationernes Informations og Propaganda Afdeling i september Den første formand var den daværende partisekretær i Socialdemokratiet, Hans Hedtoft. HIPAs vigtigste opgaver var: Bekæmpelse af det kommunistiske og nazistiske Splittelsesarbejde i de faglige Organisationer samt at reorganisere Socialdemokratiets agitationsvirksomhed. 15 HIPA benyttede sig bevidst af teater, især revy, som agitationsmiddel, specielt i forbindelse med valgkampagner. HIPA bestilte revyen hos en forfatter og stillede den herefter gra-

5 40 tis til rådighed for de lokale partiforeninger. Som noget nyt tilbød HIPA i 1939, at de lokale organisationer kunne få skrevet passager, der handlede om lokale forhold: Vi mener det i høj Grad kan have propagandistisk Betydning af faa lokale Forhold, Personer eller Affærer belyst. Det giver en saadan Revy et mere stedligt Præg. Partiforeningerne skulle så blot henvende sig til HIPA, der havde hele 12 Digtere parat til at udføre lokaliseringerne. 16 Men også på lokalt plan var der særdeles velorganiserede kulturorganisationer. Et eksempel er Den sociale Oplysningscentral i Vestsjælland, der i sæson 1937/38 kunne tilbyde sine medlemsorganisationer, dvs. lokale socialdemokratiske partiforeninger, flere end 30 sketcher, 25 skuespil, film, oplæsere og solister samt Trupper, der kunne opføre sketcher, skuespil, sang og musik. 17 Danmarks Kommunistiske Parti og teatret På topplan i DKP var der ringe interesse for at bruge teater i agitproparbejdet. Men på lavere niveauer i partiet var der nogen, der mente, at teater kunne være et nyttigt agitationsmedie. I 1932 tog partiets Sjællands Distrikt initiativ til oprettelsen af et fast talekor og et såkaldt Rødt Teater, senere kendt som R.T. eller Revolutionært Teater. 18 Det var langt fra det første initiativ i den retning, men det blev det mest bestandige. Forud havde der været en række tilløb til dannelse af en fast agitproptrup. Den tyske blåblusetrupbevægelse havde med det samme spredt sig til Danmark, og i årene 1928 og 1929 optrådte flere trupper med tilknytning til DKP under navnet De blaa Bluser. 19 De danske Blåbluser var relativt velorganiserede. Bevægelsen afholdt f.eks. en konference i januar 1929, hvor der blev oprettet et landsudvalg og et københavnsk sekretariat. Trupperne havde lokaler hos partiet og mødtes til prøver en til to gange om ugen. Også i provinsen var der trupper, f.eks. en i Nørre Sundby. 20 I løbet af 1929 synes denne bevægelse at være opløst, men i de næste år optræder der sporadisk trupper, f.eks. havde Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), Unge Pionerer (Partiets børneorganisation) og Arbejder-Værnet (Uniformeret demonstra- tionsværn) i årene 1931 til 1933 lejlighedsvis trupper, der optrådte ved partiarrangementer, også i fællesskab. 21 Oprettelsen af R.T. Revolutionært Teater I november 1932 blev tankerne om en mere holdbar trup endelig realiseret, styret direkte af DKPs Sjællands Distrikt. Pointen for Distriktet var at undgå: Efterligninger af borgerlig Kunst og i stedet: naa frem til, at alle vore Sketch er realistiske baade i deres Satire og deres positive Agitation, og de maa fremtræde ikke i Borgerskabets, men i Proletariatets egen revolutionære Kunstform. 22 Distriktet indbød alle celler til at indsende navne og adresser på interesserede partikammerater, der kunne deltage i arbejdet, som blev karakteriseret som et: meget vigtigt og nyttigt stykke partiarbejde. Skuespiller og sceneinstruktør Per Knutzon havde tilbudt sin assistance og indstuderet en sketch 15 Aars Sovjet, der blev opført ved festen for årsdagen for den russiske revolution i Folkets Hus på Enghavevej den 7. november Han var da blevet udnævnt til instruktør for truppen, og det var ham, der indkaldte til prøver med de nye partiteaterfolk. 23 Ud over at Per Knutzon blev leder af truppen, deltog hans hustru, kabaretsangerinde og skuespiller Lulu Ziegler og skuespiller Ruth Berlau aktivt i agitproparbejdet. De var alle tre medlemmer af DKP. 24 De tre havde alle tidligere optrådt, enten i konstellationer eller alene, ved partiets arrangementer. F.eks. ved novemberfesterne i anledning af årsdagen for den russiske revolution i 1931 samt marts året efter optrådte Per Knutzon både alene og sammen med Lulu Ziegler. 25 Truppens medlemmer Truppens aktører var arbejdere, de fleste var arbejdsløse, og der var både mænd og (få)

6 REVOLUTIONÆRT TEATER 41 kvinder i truppen. Knutzon var som omtalt fra begyndelsen leder og instruktør, mens Berlau, der senere overtog instruktionen, og Ziegler optrådte separat med enten oplæsning eller sang. Det vil sige, at der var tale om et samarbejde mellem de professionelle kunstnere og arbejderskuespillerne, der var klart afgrænset og defineret. Dog har i hvert fald Ruth Berlau deltaget i f.eks. fremsigelsen af talekor. 26 På et foto af truppen tælles 24 medlemmer, og jeg har fundet navne på ca. 20 trupmedlemmer. 27 De nogenlunde med sikkerhed identificerede R.T. medlemmer var: Gustav Gabrielsen, langtidsledig søfyrbøder, Villy Andreasen, delvis arbejdsløs sømand, Dagmar Andreasen, tjenestepige og rengøringskone, DKUeren Edvard Sørensen, Svend Bager alias Svend Alfred Nielsen, bager, Henry Jul Andersen, arbejdsløs murer, der også var R.T.s sekretær. Han skrev tekster til truppen og faldt som frivillig i Spanien ligesom et andet R.T. medlem Børge Sørensen. På fotoet figurerer der fire eller fem kvinder, og det passer med de fire kvindenavne, der er overleveret. Dertil kom en række tilknyttede skidesprællere, partiets interne jargon for intellektuelle. Der var nemlig en række kommunistisk sympatiserende kulturpersonligheder, som på den ene eller anden måde bidrog til agitpropteaterarbejdet. Ud over de allerede nævnte tre var det f.eks. arkitekten Mogens Voltelen, der lavede diverse dekorationer til R.T. samt fotograferede på truppens rejse til USSR, arkitekten Edvard Heiberg og forfatteren Otto Gelsted. 28 Det er dette udstrakte samarbejde mellem professionelle kunstnere og amatører, der er særkendet ved R.T., og som sammen med den relativt lange levetid gør R.T. til noget særligt i den danske agitpropteaterbevægelse. Selv om meget kildemateriale enten er gået til eller blevet destrueret under krigen, har flere af de menige medlemmer af R.T. beskrevet arbejdet med R.T. Den af arbejderskuespillerne, der har publiceret mest om arbejdet i R.T., er Dagmar Andreasen; andre, f.eks. Edvard Sørensen, har givet interviews og skrevet mindre beretninger om tiden. 29 Rødt Teaters første store produktion, Rød Revy, blev opført ved DKPs Sjællands Distrikts nytårsfest i Idrætshuset den 7. januar Der var ca tilskuere. Revyen var i tre afdelinger med talekor, recitation, sketcher og fællessang. Ind imellem talte flere, bl.a. partiformanden Aksel Larsen, der var den ene af to nyvalgte kommunistiske folketingsmænd. Anden afdeling afsluttedes med Rød-gardisternes March, bedre kendt som Brød-re lad våbnene lyne, og hele revyen blev afsluttet med fælles afsyngning af Internationale. Scenen var en forhøjning i den ene ende af salen, og dekorationen var en rød baggrund, der blev dækket af forskellige bagtæpper alt efter optrinenes indhold. Første afdeling handlede om danske forhold, og som en form for kommentar trådte partikammerater ind og holdt egentlige politiske taler, der svarede til sketchenes og talekorenes indhold. Anden afdeling drejede sig om Sovjetunionen. Sidste afdeling handlede igen om Danmark, især om valget og de to kommunistiske folketingsmænd. I slutningsoptrinet fremsagde Per Knutzon en tale om den røde enhedsfront (samaktion mellem kommunister og socialdemokrater) medens 100 mennesker indtog scenen med vejende røde faner. Bagtæppet forestillede jorden og ned over det, faldt et rødt flag med hammer og sejl. 30 Revyen blev modtaget med jubel i den kommunistiske presse: Festen blev den største og mest indholdsrige det kommunistiske Parti nogen Sinde har afholdt. Arbejderbladet fremhævede farten, appellen og talekorene og udtrykte imponering over det gode resultat R.T. havde opnået efter blot 14 dages indstudering. 31 Fra den afdeling, der handlede om Sovjet, er der bevaret sketchen Den anden Femaarsplan. Den slutter med, at et talekor fremførte Staaldigtet af Alexander Besyminskij. Sketchen fremstiller en gruppe sovjetiske arbejdere, der i løbet af en samtale får præsenteret alle de fremskridt, man mente, at Sovjet havde nået samt den nye femårsplan. Til slut går sketchen over i talekoret, og R.T. havde ved denne lejlighed forstærkning fra Arbejder-Værnets agitproptrup. 32

7 42 Fra marts måned 1933 vandt et nyt navn på truppen indpas: Revolutionært Teater. Truppen omtales således vekslende som Rødt Teater, Revolutionært Teater og slet og ret R.T. I den første tid er der ingen tvivl om, at der er tale om den samme trup, men senere kan der være tale om flere trupper. R.T. var især aktive i årene fra 1932 til og med 1934 og optrådte i denne periode meget hyppigt. Frem for alt i 1933, hvor der i Arbejderbladet var 46 annoncerede optrædener af R.T., det vil sige i gennemsnit næsten en optræden hver uge. Der var først og fremmest tale om medvirken ved festlighederne i anledning af de kommunistiske mærkedage, f.eks. 8. marts, 1. maj, 1. august, 7. november og nytår, men dertil kommer optræden ved store offentlige møder og demonstrationer samt hos forskellige dele af de partitilknyttede organisationer, Arbejderværnet, Røde Hjælp (kommunistisk Røde Kors), R.F.O. (Revolutionær Fagopposition), particeller mv. R.T. optrådte hyppigst hos DKPs Sjællands Distrikt og dets underafdelinger. Det hænger naturligvis sammen med oprindelsen til dannelsen af truppen. Den anden helt store aftager var Røde Hjælp. Men selv de enkelte små particeller, partiets mindste grupperinger, kunne få besøg af R.T. 33 Truppen optrådte mange forskellige steder, men arrangementerne blev bl.a. holdt i de tre Folkets Huse i Rømersgade 22, Enghavevej 40 og Jagtvej 69, men også, særligt ved de helt store arrangementer, i Idrætshuset på Østerbro. Selv om R.T. mest optrådte i københavnsområdet, så har truppen, eller dele af den, optrådt i provinsen. F.eks. ved et politisk stævne i Køge i juli 1933 samt ved et antifascistisk stævne i Sønderborg i Ringriderhallen i august I anledning af kommunalvalget den 9. marts 1933, der resulterede i tre kommunistiske indvalgte i hele landet og én i København, optrådte R.T. ved flere lejligheder. F.eks. annonceres det, at R.T. opfører den Nyindstuderede Valg-Sketch ved Christianshavns Valgbureaus fest den 1. marts Der er overleveret to tekster, som begge kan være opført ved disse lejligheder. 36 Den ene tekst hedder Kommunalvalgsketch, og er ikke nogen sketch, men et talekor med tilhørende skilte til at fremhæve de enkelte pointer. Talekoret fremstår som en centralt udviklet tekst, der har været distribueret til de lokale partiafdelinger, da de for københavnske forhold relevante skiltetekster er angivet, mens at man opfordres til at tilpasse skiltenes indhold til lokale forhold rundt om i landet. Talekoret anklager den socialdemokratisk styrede kommune for at forsømme at hjælpe de fattige, de arbejdsløse og arbejderne som sådan. De enkelte anklagepunkter ledsages som omtalt af skilte, f.eks. angives på den ene side prisen for en sporvogstur, en kubikmeter gas og kilowatttime lys og på den anden side kommunens reelle produktionsomkostninger. Til slut opfordrer talekoret arbejderne til at stemme kommunistisk ved valget. Den anden tekst er også et talekor: Fire Aars Socialdemokratisk Kommune. Indholdet svarer i budskab til den første, den nævner direkte socialdemokratiske borgmestre ved navn og anklager dem for forræderi mod arbejderklassen. Talekoret ender med ordene: Kommunistisk Parti stem rigtigt stem rødt stem kommunistisk Rød Front! Rød Front! Rød Front! Proletariatets Diktatur Kort efter valget, den 18. marts 1933, afholdt de københavnske DKPere en mindefest i anledning af Karl Marx 50-års dødsdag i Idrætshuset. Her talte Aksel Larsen om Marx og Martin Nielsen om den internationale politiske situation, og R.T. opførte to sketcher: Den brune Pest om forholdene i Tyskland og Proletariatets Diktatur om den kapitalistiske udbytning og arbejderklassens modstand. 37 Der er bevaret en tekst og flere fotos fra denne sketch. 38 I Proletariatets Diktatur optræder Hans Majestæt Kapitalen, der blev fremstillet som en meget fed herre med sin slave Nationaløkonomen og sine forbundsfæller Fagforeningsmanden, Præsten, Politimanden, Militærmanden samt seks arbejdere. På

8 REVOLUTIONÆRT TEATER 43 R.T. Sketchen Proletariatets diktatur, Arbejderne har fundet sammen i enhedsfronten. Kapitalen har hentet forstærkning, Præsten, Politimanden og Militærmanden. Det hjælper ikke, arbejderne er på vej til at smadre gitteret. (Mogens Voltelens Billedsamling, ABA.) bagtæppet, der forestillede en fabrik, stod: A/S Verden og højt oppe hang et stort ur. Det begyndte at gå, således at arbejdstiden fra kl. 7 til 16 gik på ganske få minutter. Den første del var rent pantomimisk. Tre arbejdere trådte ind og begyndte at betjene de tre stiliserede maskiner, der producerede pengestykker. I teksten er det medgivet, at det fremstår som en simplificering at maskinerne producerer pengestykker! Da arbejdstiden var ovre, tildelte Kapitalen hver arbejder to pengestykker fra sin bunke og resten blev puttet i Kapitalens sæk. Alle forlod scenen, uret løb stadig, og da klokken igen blev 7, indtog arbejderne på ny deres plads ved maskinerne. Da Arbejder 1 havde produceret sin egen løn (to pengestykker), standsede han, og opfordrede de andre til at stoppe al yderligere produktion, der jo blot ville gå i Kapitalens lomme. Efter diskussion med Kapitalen og Nationaløkonomen opfordrede Arbejder 1 de øvrige til at strejke, men da de er gode socialdemokrater nægter de. Den opsætsige kommunistiske arbejder fyres, og Nationaløkonomen finder på, at det ville være bedst, om der slet ikke blev ansat nogen ny arbejder, de øvrige to kan nu udføre det samme arbejde og dermed forøge udbyttet for Kapitalen. Da næste arbejdsdag går i gang, står den fyrede arbejder bag fabrikkens gitter. De to socialdemokrater knokler i rasende tempo, mens de farer fra en maskine til den næste. Imens spilles Danmark dejligst Vang og Vænge i et opskruet tempo. Kapitalen får stadig det samme i sin sæk og arbejderne også det samme som før, altså tilsammen mindre. Efter denne succes udtænker Ka-

9 44 pitalen og Nationaløkonomen, at en arbejder må kunne producere det samme som tre. Da han ikke vil fyre nogen af de to, må de skiftes til at gå på arbejde. Så bliver det for meget for de to sidste arbejdere og Arbejder 1, der stadig står uden for gitret, opfordrer dem til at strejke. Kapitalen kontakter Fagforeningsmanden, der fortæller arbejderne, at det er ulovligt at strejke. Kapitalen får tilsendt tre nye arbejdere fra arbejdsanvisningen, og der udspinder sig en dis-kussion mellem de seks arbejdere. De kommer overens og slutter sig i enhedsfront. Kapitalen henter forstærkning fra Præsten, Politimanden og Militærmanden. Det nytter ikke, Arbejder 1 kræver den proletariske revolution og arbejderne smadrer gitteret, flere følger ind på scenen med faner under sang og driver Kapitalen med følge på flugt. Arbejderne genoptager produktionen og et banner proklamerer: Proletariatets Diktatur. Lyset dæmpes, en lys-kegle søger ud over publikum og finder Kapitalen hængt. Lyset kommer igen og der synges Internationale. Såvel tekst som fotos viser en stærk typificering og simplificering af budskabet. Alle de optrædende er typer eller symboler, der er ikke tale om nogen form for psykologisk nuancering eller motivation. Kapitalen er en fed herre i fint tøj, præsten bærer et kæmpe kors, politi og militær er i uniformer. Den kommunistiske arbejder er særdeles vel-skolet i marxistisk agitation, mens fagforeningsmand og socialdemokrater fremstilles som vege og samarbejdende med Kapitalen. Dekorationen er enkel: Et bagtæppe, et gitter, tre maskiner samt et ur er alt, hvad der behø-vedes. Rejsen til Moskva R.T. blev inviteret til at deltage i den første internationale revolutionære teaterolympiade, arrangeret af Internationalt Revolutionært Teaterforbund, IRTB. Den fandt sted i Moskva fra den 25. maj til den 5. juni Der var i alt 400 deltagere fra 22 lande som spillede i syv dage. Ni lande havde sendt trupper, resten delegerede 40 og fra selve Sovjetunionen deltog 40 sovjetiske teatre og agitproptrupper. 41 Rejsen til Moskva fik mindst to helt konkrete resultater. R.T. begyndte at bruge den karakteristiske blåbluseuniform og fik idéen til at bruge de tragtformede råbere, som var datidens megafoner, i deres forestillinger. De optrådte f.eks. med et talekor, der blev udført med megafoner, og til slut lavede truppen et tableau med hammer og segl, dannet af megafonerne, ligesom de havde oplevet det i Moskva. 42 Nye sketcher på programmet Ved en fest i de lokale frederiksbergske partiorganisationer i efteråret 1933 havde R.T. hele fire nye sketcher på programmet samt en enkelt gammel, der var omarbejdet. Titlerne var: Hagekorset, Rigsdagsbranden, Baalet, Koalitionsæslet og den omarbejdede Da Hansen fik Arbejde. 43 Koalitionsæslet var en oversættelse af Rote Raketens sketch Der Wundergaul (Gaul i betydningen krikke eller arbejdshest) genannt Die Grosse Koalition. 44 Den karikerede det tyske socialdemokratis samarbejdspolitik med de borgerlige, et tema der også var gyldigt i Danmark. Rigsdagsbranden er muligvis identisk med en sketch, som blev sendt til samtlige partiafdelinger i september 1933 i anledning af konsekvenserne af Rigsdagsbranden i Berlin den 27. februar Den var beregnet til at blive spillet på dagen, hvor dommene i den efterfølgende retssag faldt. Den hollandske anarkist Marinus van der Lubbe blev idømt dødsstraf og henrettet for påsættelse af branden. Hitler benyttede branden til at sætte de almindelige borgerrettigheder ud af spillet og indføre stærke nødforordninger mod kommunisterne. Det er et af de få eksempler på, at en af DKPs Agitprop Afdelinger (her Nørrebro) centralt udsendte teatermateriale til partiafdelinger. Sketchen kan også være identisk med Bertolt Brechts vise Moritat von Reichtagsbrand, som påpeget af Hans Chr. Nørregaard. 45 Sketchen Baalet, der også blev opført ved DKPs generalappel i Idrætshuset den 15. august 1933, hvortil samtlige medlemmer af DKP og DKU havde mødepligt, handlede om nazister-

10 REVOLUTIONÆRT TEATER 45 nes forsøg på at stoppe den illegale kommunistiske presse, samt deres destruktion af marxistisk og frisindet litteratur ved afbrændinger. 46 Den 11. november 1933 opførte R.T. en meget stor produktion i Idrætshuset i anledning af 16-års dagen for oprettelsen af Sovjetunionen. Den bar titlen Klassekampen!, og er beskrevet af Dagmar Andreasen. Der var over 100 medvirkende, og der skal have været tilskuere. 47 R.T. optrådte i en etagedekoration udført af Mogens Voltelen. Ved hjælp af lys på de enkelte etager udspilledes proletariatets historie fra galejslaver over amerikanske negere og den franske revolution til nazismens opkomst i Tyskland. 48 Ud fra denne beskrivelse minder produktionen om de tidlige masseoptrin i Tyskland, hvor man netop med forkærlighed skildrede passager fra arbejdernes historie. Mod religionen og for retten til svangerskabsafbrydelse R.T. udstrakte ved nytår 1934 sin virksomhed til også at omfatte udgivelsen af en pjece: Guds Død-!. Antireligiøst Kampskrift. Pjecen er redigeret af et Udvalg med R.T. medlem Viggo Jensen som ansvarlig. Den indeholder en række tekster, sange og tegninger, der opfordrer til udmeldelse af Folkekirken og fremstiller julen som et kapitalistisk påhit for at forøge omsætningen. I pjecen er der bidrag af bl.a. Poul Henningsen, Hans Kirk og Otto Gelsted. Kampen mod religionen var en fast bestanddel af R.T.s arbejde. Helt fra starten havde truppen den Antireligiøse Sketch på programmet. 49 Der er overleveret en tekst til en sketch, der bærer titlen: Den gode Gud. Den kan være identisk med den antireligiøse sketch, der aldrig omtales med nogen egentlig titel. Den gode Gud viser Gud i himlen som en vranten og utilfreds gammel mand, der har travlt med at hjælpe fascisterne i deres kamp mod kommunismen. Satan dukker op og beskylder Gud for at bruge skrappere midler end ham selv. En delegation af arbejdere fra Jorden dukker op for at klage deres nød om de elendige forhold. En er repræsentant for de arbejdsløse, en for de husvilde, en for krigsinvaliderne, en for den undertrykte kolonibefolkning og en for arbejderkvinderne. De afvises alle af Gud, bl.a. med besked om, at alt bliver bedre, når de er døde. Arbejderne smides på porten, og tre præster dukker op og kræver, at Gud laver mirakler for at stoppe massernes oprør. Gud nægter og præsterne filosoferer over Guds stilling i det moderne samfund og konkluderer, at han kun er et symbol. Arbejderne trænger tilbage og anklager kirken for først at have slagtet mennesker i Guds navn, for nu blot at kalde ham et symbol. De sparker præsterne ud og proklamerer proletariatets diktatur. Gud bliver sat på museum og Satan får besked om at møde op på arbejdsmændenes kontrol- og anvisningskontor i Suhmsgade. Sketchen opføres med to borde på midten af scenen og et tredje ovenpå med skyer af pap. På det øverste skilt står: Himmelen. Nedenunder et hul, der ligner et hundehus og her et skilt med: Helvede. På det øverste bord sidder Gud med et hvidt lagen over sig og et langt skæg. Han har en bibel foran sig og en telefon ved siden af. Engle af pap trækkes gennem luften. Den gode Gud kræver ikke ret mange optrædende, sceneudstyret er sparsomt og tonen er umiskendelig slagkraftigt antireligiøs. Hvad enten det var denne sketch eller en anden antireligiøs tekst, R.T. opførte, blev den kombineret med, at R.T. afholdt en solhvervsfest i stedet for jul den 24. december 1933 i deres lokaler i Studiestræde. Der var fællesspisning med flæskesteg på menuen og underholdningen bestod af antireligiøse taler, sketcher, sange og musik og dans. 50 I Den gode Gud klager arbejderkvinderne over fosterfordrivelsesparagraffen, 218, som var den tyske lovparagraf, der omhandlede straffen for abort. I Danmark hed paragraffen 242 (tidligere 193) og deraf ses, at der er tale om en dansk oversættelse af en tysk sketch. DKP havde haft en vis uklarhed i partilinjen, når det angik stillingtagen til adgang til fri abort. Det hørte op i juni 1936, hvor Sovjetunionen ophævede den fri abort og i stedet belønnede børnerige familier. Nu blev

11 46 Foto fra R.T.s rejse til Moskva. Om bord på det nybyggede fragtskib, der bragte truppen til den internationale revolutionære teaterolympiade, øves der på det program, truppen skulle optræde med. I forgrunden med ryggen til kameraet instruerer Per Knutzon. (Mogens Voltelens Billedsamling, ABA.) politikken, at fri abort ikke kunne tillades i et socialistisk land, men kunne af sociale grunde i et kapitalistisk. 51 R.T. havde også opført en sketch med samme titel, 218, i anledning af Den internationale Kvindedag den 8. marts Der findes en tysk sketch med samme

12 REVOLUTIONÆRT TEATER 47 fra den findes et par sange og Dagmar Andreasens beretning om udførelsen. Baggrunden for sketchen var 1930 ernes kamp om kønsmoral. Da Arbejderkvindernes Oplysningsforbund havde iværksat en kampagne for fri abort, lykkedes det en række kristne kvinder at samle over underskrifter imod dette og for bevarelsen af straf for fosterfordrivelse. 53 Sketchen var et angreb på disse kristne kvinder og den fremlagde konsekvenserne for arbejderkvinderne, hvis de blev nægtet retten til at bestemme over deres egen krop. Teksten var, i følge Dagmar Andreasen, skrevet af arkitekten Edvard Heiberg. 54 Kvinder fra R.T. var klædt ud i natkjoler som engle med vinger. På deres rygge var malet modersprøjter og præservativer. De sang bl.a. på melodien, Her komme Jesus : Her komme, Zahle, dine smaa, som ej i Seng med Mænd vil gaa! Andre, der er noget mindre kold skal føde Børn i mange Fold! 55 En anden kvindepolitisk sketch var Kvinder, vaagn op, der blev opført i anledning af Den internationale Kvindedag, 8. marts Den skildrede tre typer arbejderkvinder: Den energiske og agiterende, den ældre, udslidte husmoder med mange børn og endelig arbejderkvinden, der oprindeligt kom fra middelklassen. 56 titel, og R.T.s version var formodentlig en oversættelse af den tyske fra ca R.T. optrådte ved DKPs Sjællands Distrikts nytårsfest i Idrætshuset den 6. januar Her opførte de en revy om året, der var gået. En af sketcherne hed De rene Kvinder, og Nedgangstider I løbet af 1934 aftog R.T.s aktivitet mærkbart. I det år var der kun 21 annoncerede optrædener i Arbejderbladet, dvs. en halvering i forhold til året før. I 1935 blev den nedsatte aktivitet helt tydelig. Arbejderbladet omtalte den 27. marts 1935 optræden af en ny agitproptrup på Borups Højskole, og det tyder på, at R.T. sang på sidste vers. Samtidig annonceredes der i Arbejderbladet for Realistisk Teater s optræden i Århus. 57 Dette navn synes at vinde frem fra slutningen af I visse tilfælde er det sandsynligt, at der er tale om, at det er R.T., der nu, med inspiration fra Nikolai Okhlopkovs stærkt eksperimenterende teater i Moskva, arbejdede under dette navn. Men andet, herunder at R.T. pludseligt optrådte meget i store provinsbyer og især, fordi de opførte

13 48 egentlige dramatekster af bl.a. Socialdemokratiets hofdramatiker, den senere nazist, Harald Bergstedt, gør, at det er svært at tro på, at det er samme trup, der er tale om. Som eksempel kan nævnes, at der optræder en trup med navnet Realistisk Teater med Kilde Mutters Tøs af Harald Bergstedt i januar 1935 i Esbjerg. 58 R.T.s sidste produktioner Per Knutzon trak sig tilbage som leder i efteråret 1934 og instruktionen blev efterhånden overtaget af Ruth Berlau. 59 Hun valgte at følge den retning, som den tyske agitpropbevægelse havde fulgt, nemlig overgangen fra at opføre talekor og sketcher til fremførelsen af egentlige dramatiske værker. Valget faldt på scener fra Bertolt Brechts dramatisering af Maksim Gorkijs Moderen, der bl.a. blev opført af R.T. den 10. maj For instruktionen stod Ruth Berlau, assisteret af både Helene Weigel og Bertolt Brecht, som siden 1933 havde boet i Danmark. Dagmar Andreasen spillede hovedrollen i lærestykket, der også stod på andre europæiske agitproptruppers repertoire. 61 Ruth Berlau introducerede selv forestillingen i Arbejderbladet og forberedte publikum på en ny slags teater: Denne nye Skrive- og Spillemaade er noget saa uvant og afvigende, at man kun kan danne sig sit Indtryk ved selv at opleve den. 62 Den 19. december 1937 havde Arbejdernes Teater premiere på Fru Carrars Geværer af Bertolt Brecht i Ruth Berlaus instruktion. Fra R.T. medvirkede Dagmar Andreasen i hovedrollen og Gustav Gabrielsen som hendes bror. Begge trupper var faktisk gået ind på dette tidspunkt, men havde forenet deres kræfter i denne opsætning. De gentog forestillingen flere gange i Den 14. februar spillede Helene Weigel samme stykke med amatører, tyske emigranter, igen under instruktion af Ruth Berlau. 63 Den revolutionære underholdning ved DKPs fester skiftede karakter i anden del af 1930 erne. Agitpropteater gled i baggrunden i løbet af 1935 og forsvandt herefter helt. Lulu Ziegler og Per Knutzon optrådte dog stadigt ved DKPs fester. F.eks. ved en fest i januar 1937 i Idrætshuset, hvor der også både var et danseorkester og optræden af artister. Ziegler sang viser og Knutzon oplæste Obadias Nytårsrevy. Obadias (navnet på en profet fra Det gamle Testamente) var et fælles synonym for Hans Kirk, Hans Scherfig, Edvard Heiberg, Aksel Larsen med flere, der ironisk kommenterede dagens begivenheder i Arbejderbladet. 64 Udviklingen i Sovjetunionen og Tyskland væk fra agitpropteatret på grund af ændrede politiske forhold, har givet spillet ind på denne forandring, men der var uden tvivl også tale om et konsolideringstegn. DKP var igennem de første kampår og havde ikke længere brug for et kampteater. Under alle omstændigheder markerer den ændrede holdning til revolutionær underholdning en ændret holdning til teater som en del af oparbejdelsen af en arbejderkultur. Tiden var løbet fra agitpropteater og dermed R.T. Noter 1. For en diskussion af dette se: Graham Holderness: Introduction, IN: The Politics of Theatre and Drama, Ed. Graham Holderness, St. Martins s Press, New York Gudrun Klatt: Arbeiterklasse und Theater, Akademie-Verlag, Berlin 1975, p Frantisek Deák: Blue Blouse, IN: The Drama Review, vol. 17, nr. 1, marts 1973, p Op. cit., pp. 37ff. og Richard Stourac og Kathleen MacCreery: Theatre as a Weapon, Workers Theatre in the Soviet Union, Germany and Britain, , Routledge & Kegan Paul, London og New York 1986, pp. 30ff. 5. Ludwig Hoffmann og Daniel Hoffmann-Ostwald: Deutsches Arbeitertheater , vols. 1-2 (2. udgave), Rogner & Bernhard, München 1973, vol. 1, p. 53 og Erwin Piscator: Das politische Theater, Ed. Felix Gasbarra, Rowohlt Taschenbuch Verlag, Hamburg 1963, p Richard Stourac og Kathleen MacCreery: Theatre as a Weapon, p Ludwig Hoffmann og Daniel Hoffmann-Ostwald: Deutsches Arbeitertheater, vol. 1, p Op. cit., pp. 31ff. 9. Op. cit., p Svend Erichsen: Teatret, IN: Kulturen for Folket,

14 REVOLUTIONÆRT TEATER 49 Arbejdernes Oplysningsforbund, København 1938, pp. 57 og Erwin Piscator: Das politische Theater, pp Københavns Politi, D. Bevillingssager. Teatre og forlystelsesetablissementer. Pakke 52, Korrespondancesager vedr. bevillinger til opførelse af teaterforestillinger , journalsag 4876/1899, Landsarkivet for Sjælland mv. 13. Bertel Budtz Müller: Om iscenesættelse og udviklingen i det russiske Teater, Samlerens Forlag, København 1930, pp. 3-4 og Svend Erichsen: Teatret, IN: Kulturen for Folket, pp Bertel Budtz Müller: Om Iscenesættelse, p Socialdemokratiets Arkiv, kasse 111, læg: HIPA, Brev fra Hedtoft-Hansen, HIPA til forretningsudvalgsmedlemmer af 14. november 1935, Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek (ABA). 16. Socialdemokratiets Arkiv, kasse 111, læg: Arbejderunderholdning, Brev fra HIPA til Købstædernes Socialdemokratiske Foreninger af 25. januar 1939, ABA. 17. Socialdemokratiets Arkiv, kasse 111, læg: Arbejderunderholdning, Fortegnelse over Smalfilm, Underholdningsstof og Oplæsere, Sæsonen 1937/38, Udgivet af Den sociale Oplysningscentral i Vestsjælland, ABA. 18. DKPs arkiv, Sjællands Distrikt , læg: Sjællands Distrikt. Cirkulærer mv., Meddelelse til Celle 29, dateret 19. november [1932], ABA. 19. Morten Thing: Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle , vols. 1-2, Tiderne Skifter, København 1993, p Arbejderbladet, 4. og 25. januar Arbejderbladet, 1. februar DKUs røde revy. Arbejderbladet, 10. oktober DKU havde en agitproptrup i november1932. Arbejderbladet, 8. november De unge Pionerer optrådte ved en agitationsfest 11. marts Arbejderbladet, 11. marts Arbejderværnet optrådte 7. april Arbejderbladet, 31. marts DKUs trup samt De unge Pionerers trup optrådte sammen 5. februar 1932 på Borups Højskole. Arbejderbladet, 2. februar Arbejderbladet, 4. december DKPs arkiv, Sjællands Distrikt , læg: Sjællands Distrikt, Cirkulærer mv., Meddelelse til Celle 29, dateret 19. november [1932], ABA og Arbejderbladet, 21. december Arbejderbladet, 21. december Per Knutzon: Jeg har talt med Hedtoft Hansen og selv om han forlangte at jeg skal træde ud af D.K.P. [...]. Utilg Breve fra Per Knutzon til Lulu Ziegler, indlagt ark i brev skrevet med blyant, uden datering, Det Kongelige Bibliotek. Ruth Berlau: Jeg gik til partiets førstesekretær, Aksel Larsen og forlangte, at Knutzon blev ekskluderet. Det kom til et større skænderi. Knutzon blev ikke ekskluderet, men jeg fik en reprimande. Ruth Berlau: Brechts Lai-tu, Ed. Hans Bunge, Gyldendal, København 1985, p. 86. Lulu Ziegler var medlem ifølge hendes egen udtalelse til censor J. C. Normann i Censor Jacob Chr. Normanns privatarkiv, Forseglede Protokoller II, Censurprotokol 6. oktober 1937 til 24. september 1943, under 7. oktober 1940, Rigsarkivet. 25. Arbejderbladet, 30. oktober, 18. november 1931 og 23. marts 1932, Arbejderbladet, 15. april Ruth Berlau havde for øvrigt en helt anden forklaring på dannelsen af R.T. Hun mente, at det var hende, der stiftede R.T., eller som hun kalder det, mit Arbejderteater. Berlau fortalte i sine erindringer, at hun blev opsøgt på Det Kongelige Teater af fire sømænd, der ville have hende til at hjælpe med at sætte et stykke op, de selv havde skrevet. Dette var ifølge Berlau starten på R.T., Revolutionært Teater. Ruth Berlau: Brechts Lai-tu, p Det drejer sig om Ståldigtet af Alexander Besyminskij, opført ved nytårsfesten i Idrætshuset 7. januar 1933, Dokumentationscentralen for nordisk gruppeteater, Teatervidenskab, Københavns Universitet (DOK). 27. På baggrund af Edvard Sørensen: Dagbog fra R.T.s rejse til Moskva og Ståldigtet af Alexander Besyminskij, begge i DOK samt Dagmar Andreasen og Torben Bjerg Clausen: Midt i verden, Tiden, København 1988, pp og Dagmar Andreasen: Henry Jul Andersen Den Døde Murer, Rosa Luxemburg Forlag, København 1978, pp Bl.a. en Børge Mikkelsen, det ikke er lykkedes at identificere nærmere. Mogens Voltelen har selv givet oplysningerne i Mogens Voltelens Data, Mogens Voltelens Billedsamling, ABA. Dagmar Andreasen: Midt i verden, pp. 47 og Edvard Sørensen: Dagbog fra R.T.s rejse til Moskva og En lille beretning om RT s tilblivelse, manuskript dateret 31. august 1974, begge DOK. Dagmar Andreasen: Erindringer fra RT IN: Agitprop. Tradition/nutid. Tysk og dansk arbejderteater i 20erne og 30erne, der er en pjece fremstillet i forbindelse med udstilling af samme navn på Fyns Stifts Kunstmuseum, 1974, DOK. Dagmar Andreasen: Henry Jul Andersen Den Døde Murer. Dagmar Andreasen: Teaterarbejder. Politisk teater, Samtaler med Kika Mølgaard, Hans Reitzel, København 1980 samt beretning i DOK. 30. Program fra Rød Revy, 7. januar 1933, ABA. Arbejderbladet, 28. december 1932 og 10. januar Arbejderbladet, 10. januar DOK. 33. For eksempel holdt Celle 38 fest 17. februar 1933 under medvirken fra R.T. Arbejderbladet. 14. februar Arbejderbladet, 11. juli 1933 og 4. august Arbejderbladet, 28. februar 1933.

15 DOK. 37. Arbejderbladet, 11., 21. og 28. marts DOK og Mogens Voltelens Billedsamling på ABA. 39. Wenn wir zu spielen scheinen. Studien und Dokumente zum Internationalen Revolutionären Theaterbund, Ed. Peter Diezel, Peter Lang Verlag, Bern 1993, p Erwin Piscator i Moskauer Rundschau, 4. juni 1933, gengivet i op. cit., pp Arbejderbladet, 16. juni I Mogens Voltelens Billedsamling på ABA findes et foto af en trup, formodentlig Kolonne Links, der danner mønstre med megafoner, bl.a. hammer og segl. Desværre er negativerne bortkommet, så der eksisterer kun en kontaktkopi. 43. Arbejderbladet, 29. september 1933 og 6. oktober Arrangementet fandt sted den 8. oktober Ludwig Hoffmann og Daniel Hoffmann-Ostwald: Deutsches Arbeitertheater, vol. 2, pp , DKPs arkiv, kasse 139. DKP Cirkulærer DKP, centrale udvalg og sekretariater , læg: DKP. Centralt Agitpropudv.-sekr., brev fra DKP, C.K.s Agit-Prop Afdeling, København N til samtlige Distrikter og Afdelinger, dateret 12. september 1933 og brev fra DKP, C.K.s Agit-Prop Afdeling, København N til samtlige Distrikter og Afdelinger, dateret 14. september 1933, ABA. Steffen Steffensen [et al.]: På flugt fra nazismen. Tysksprogede emigranter i Danmark efter 1933, C. A. Reitzels Forlag, København 1986, p Arbejderbladet, 18. august Das internationale Theater, nr. 1, 1934, p Dagmar Andreasen: Midt i verden, p Spillet første gang 30. december 1932, Arbejderbladet, 28. og 30. december Arbejderbladet, 1. og 20. december Morten Thing: Kommunismens kultur, pp Richard Stourac og Kathleen MacCreery: Theatre as a Weapon, p Morten Thing: Kommunismens kultur, p Edvard Heiberg fik en anklage om pornografi på halsen, da han som redaktør for Plan i september 1933 udgav en oversættelse af en artikel af Wilhelm Reich. Heri forekom ordet tissemand, og da han også var formand for Studentersamfundet, der samme måned vedtog en resolution, der talte mod udviklingen i Tyskland, så blev han anklaget for pornografi og fornærmelse af et fremmed statsoverhoved (Hitler). Morten Thing: Kommunismens kultur, pp Arbejderbladet, 8. januar Dagmar Andreasen: Midt i verden, pp Program fra opførelsen 3. februar 1934, kopi i DOK. 56. Arbejderbladet, 11. marts Arbejderbladet, 27. marts Arbejderbladet, 26. januar Utilg Breve fra Per Knutzon til Lulu Ziegler, læg: Personalia, KB. 60. Arbejderbladet, 5. og 8. maj Blev også opført 11. august 1935 på Søborghus Kro, Arbejderbladet, 2. august Dagmar Andreasen: Midt i verden, pp. 64f. og Ruth Berlau: Brechts Lai-Tu, pp. 49f. 62. Arbejderbladet, 8. maj Anmeldt i Arbejderbladet, 18. februar Arbejderbladet, 29. december Abstract Lisbet Jørgensen: Revolutionary theatre the example of the Danish agit-prop theatre of the 1930`s, Arbejderhistorie 4/2002, p With reference to the international wave of using theatre as a means of carrying out direct political agitation in the 1920`s and 30`s this article deals with the relations of the Danish workers` parties to the agit-prop theatrical movement. Both in the Soviet Union, where the term agit-prop originated, and to some degree in Germany, the Communists chose to regard agit-prop theatre as an element in the formation of a distinct and separate worker s culture. In Denmark the Social Democrats quickly discarded this form of propaganda or any attempt to create a separate worker s culture and concentrated their efforts on a strategy of sharing out equally the existing cultural wares, bourgeois or not. The Danish Communist Party was in actual fact somewhat reserved towards agit-prop theatre. In Copenhagen, though, between the years 1932 to 1935, the establishment of a permanent troupe, RT or Revolutionary Theatre, was achieved. The repertoire included choruses, sketches and songs on the various Communist concerns while the performing style was of caricature type, and decorations and props were sparse. However, the days of the agit-prop theatre were numbered in the course of the 1930`s as the DKP dropped the need for a fighting theatre` and the idea that it should be a part of workers` culture was no longer considered a pressing concern. Lisbet Jørgensen, mag.art., ph.d. lektor ved Dans og Teatervidenskab, KUA Karen Blixensvej 1, 2300 København S,

Kulturradikalismens musik

Kulturradikalismens musik I Kulturradikalismens musik Michael Fjeldsøe UNIVERSiTÅTSBIBLIOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHEK - Det Kongelige Bibliotek Museum Tusculanums Forlag 2013 Indholdsfortegnelse 13 Forord FØRSTE DEL Indledning

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Medlemsbrev nr. 4 / 2013

Medlemsbrev nr. 4 / 2013 Viser er ikke "finkultur" - men fin kultur Vises teksten ikke korrekt? Se den i din browser Medlemsbrev nr. 4 / 2013 Kære visevenner! Visesæsonen 2012/13 er nu forbi, og den blev sluttet af med en festlig

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Dato: 22. 23. november 2014 Sted: Dramatikeruddannelsen og Teatret Svalegangen, Aarhus.

Dato: 22. 23. november 2014 Sted: Dramatikeruddannelsen og Teatret Svalegangen, Aarhus. (839 Dage, Baggaardteatret, Foto: Rico Feldfoss) Vidnesbyrdets Dramaturgi - Seminar om researchbaseret dramatik Dato: 22. 23. november 2014 Sted: Dramatikeruddannelsen og Teatret Svalegangen, Aarhus. Dramatikeruddannelsen

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Jazz pianist, komponist, kapelmester og cand. jur. Børge Roger Henrichsen (Født 4. juli 1915, Frederiksberg død

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Med speciale i nyudvikling af 3D hologram scenografi sætter Lars Egegaard Sørensen et helt særligt præg på enhver forestilling, han er tilknyttet

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Side 1 Uge 38, mandag 17. sep 2012 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Hvis du gerne vil være gravid skal du undgå stress, for meget soja, hvidt sukker og rødt kød. Du bør hverken ryge eller drikke og skal

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Protokol

Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Protokol Folkekirkens mellemkirkelige Råd Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Middelfart, d. 5. februar 2010 J.nr. 013 JSS/jn MKR 1/10 Protokol fra møde i Folkekirkens

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev.

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev. NYHEDSBREV NR. 21, 19. NOVEMBER 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Iværksætteruge med fuld musik side 2 Iværksætterpris 2012 til Cre8tek Denmark side 4 Ingen udsigt til at Hjørring

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal 1. valg af dirigent Johnny Gybel blev valgt som dirigent med applaus og kunne efterfølgende bekræfte at

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

MANIFEST 2083. Af Christian Lollike. sort-hvid.dk

MANIFEST 2083. Af Christian Lollike. sort-hvid.dk MANIFEST 2083 Af Christian Lollike sort-hvid.dk Manifest 2083 En forestilling om, hvordan Anders Behring Breivik ser sig selv Den stærkt debatterede forestilling MANIFEST 2083 er en monolog af Sort/Hvids

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

PIs gymnastikhold indtager. opvisningsgulvene. Af Sidsel Andersen, gymnast på PI Opvisningsholdet

PIs gymnastikhold indtager. opvisningsgulvene. Af Sidsel Andersen, gymnast på PI Opvisningsholdet GYMNASTIKAFDELINGEN... PIs gymnastikhold indtager opvisningsgulvene Af Elisabeth Arnsdorf Haslund, bestyrelsesmedlem i PI-Gymnastik Fotos Gudrun Clausen, skavenfoto.dk Opvisningssæsonen er i fuld gang,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Teater / Teori. Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv. af Jette Rostock

Teater / Teori. Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv. af Jette Rostock Teater / Teori Klassisk græsk teater og non-verbal mening set i et performanceteoretisk perspektiv I bystaten Athen, et samfund under opbygning, udvikling og ekspansion, opstod tragedie- og komedieforestillingerne

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

Tid til forundring Revy 2002.

Tid til forundring Revy 2002. NR. 94 Juni 2002 Medlemsblad for S.A.G., Søndersø Amatørteater Gruppe www.sag-teater.dk Tid til forundring Revy 2002. En situationsrapport. 28/5-02. Nu er der 4 dage til premieren. I går øvede vi for sidste

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere