Sammenskrivning af indsigelser med svar. Hvidbog til Tillæg nr. 8 til Regionplan Råstofplanlægning

Transkript

1 Sammenskrivning af indsigelser med svar Hvidbog til Tillæg nr. 8 til Regionplan Råstofplanlægning Storstrøms Amt

2 1. Hans Andersen, Uglehøjvej, Næstved. Foreslår udvidelse af råstofarealet ved Uglehøj, så det også omfatter matriklerne 7a og 7d begge V. Egesborg by, V. Egesborg. Svar: Amtet er ikke i besiddelse af dokumentation for, at der er råstoffer på matriklerne. Samtidig nævner tillæg nr. 8 til Regionplan , at de resterende bakker i området bør bevares mod yderligere indvinding. Forslaget er ikke taget til efterretning. 2. Henrik Wolff-Sneedorff, Grevensvænge Aps. Foreslår udvidelse af arealerne ved Mogenstrup Ås, så de omfatter hele matr.nr. 1a Stenskov, Mogenstrup foruden 1ae, 1b, 1c, 1h og 1s alle Mogenstrup by, Mogenstrup. Svar: Med undtagelse af et mindre by- og ånært areal uden dokumenteret forekomst er alle de foreslåede matrikler omfattet af Miljøministerens veto af 6. nov om yderligere råstofindvinding i National Geologisk Interesseområde nr Den 19. marts 2004 accepterede Skov- og Naturstyrelsen en udnyttelse af de resterende råstoffer i de gamle graveområder under visse betingelser. Disse områder er alle medtaget i Forslag til Tillæg nr. 8 til Regionplan Råstofplanlægning. Forslaget er ikke taget til efterretning. 3. Frederik Gasmann, Fladsaa (for sent indkommet bemærkning). Foreslår udvidelse med en række matrikler ved Mogenstrup Ås. Svar: I det omfang matriklerne ikke er omfattet af Miljøministerens veto af 6. nov om yderligere råstofindvinding i National Geologisk Interesseområde nr. 166 er de ikke medtaget, da amtet ikke er i besiddelse af dokumentation for, at der er råstoffer på matriklerne. Alle de arealer, som er omfattet af Skov- og Naturstyrelsens accept dateret den 19. marts 2004 om en genoptagelse af indvindingen på de gamle råstofområder, er medtaget i Forslag til Tillæg nr. 8 til Regionplan Råstofplanlægning. Forslaget er ikke taget til efterretning. 4. Advokatfirmaet Steffen Olsen-Kludt, København Ø, på vegne af Jens Peter Jensen, Hobygaard, Dannemare. Foreslår udvidelse af råstofarealet ved Hobyskov, så det også omfatter matr.nr. 6d m.fl. Hoby by, Gloslunde. Svar: Den foreslåede matrikel ligger i Nationalt Geologisk Interesseområde, NGI nr. 182, Dannemare. Området har stor geologisk værdi som typeeksempel på det plane bundmorænelandskab, der er udviklet i en sjældent set grad på Sydlolland. Det vide udsyn over den plane moræneflade bør bevares og det må samtidig sikres, at de små terrænforskelle og landskabselementer fortsat bevares intakte og overskuelige. Af disse årsager nævner Tillæg nr. 8 til Regionplan , at en yderligere råstofindvinding ud over de udlagte arealer ikke er ønskelig. Endvidere er det skønnet, at der ikke er samfundsvigtige forekomster, som kan berettige en bortgravning. Et nyt interesseområde, D, ligger i NGI nr Arealet har været gravet tidligere og da det mindre område samtidig er placeret mellem en tidligere gravesø og en aktiv grusgrav er det skønnet, at en færdiggravning af arealet ikke medfører en væsentlig forøgelse af den allerede skete skade. Et andet nyt interesseområde, E, ligger på afgrænsningen af NGI nr. 182, og skønt råstofindvinding her også påvirker terrænstribningen er arealet i hovedsagen beliggende udenfor NGI nr Forslaget er ikke taget til efterretning. 2

3 5. Gisselfeld Kloster, Gisselfeld, Haslev. Foreslår at de forekomster, der ligger på og langs den foreslåede linieføring mellem Næstved og Rønnede inddrages i planlægningen. Endelig kan det være relevant at udnytte forekomsterne, når det udlagte område er udgravet. Svar: Amtet er bekendt med, at der findes en række mindre afgrænsede råstofforekomster på den omtalte strækning. VVM-undersøgelserne af den planlagte linieføring af en nord- og østgående omfartsvej ved Næstved med en tilhørende forbindelse til Rønnede forventes afgrænset vest for Boserup. En alternativ linieføring af vejen mellem Boserup og Rønnede forventes ikke påbegyndt hverken i den indeværende eller den kommende planperiode. Forslaget er ikke taget til efterretning, men kan eventuelt indarbejdes i en senere planlægning. Gisselfeld Kloster foreslår at det udlagte interesseområde ved Vester Egede bliver udvidet og at det bør overvejes om digerne bør bevares. Svar: Afgrænsningen af interesseområdet er, ud over forekomstens udbredelse, især bestemt af digerne. Der er tale om stjerneformede diger, der udstråler fra landsbyen Vester Egede og som sådan har stor kulturhistorisk værdi. Endelig falder sandsynligheden for en indvindingsværdig forekomst på den anden side af digerne, da der findes en større kalkflage. Forslaget er ikke taget til efterretning. Gisselfeld Kloster er ikke bekendt med at gravesøen i det sydlige hjørne drænes til Brødebæk. Desuden foreslår man en efterbehandling med hjemmehørende træer og buske. Svar: Drænet fra gravesøen fremgår af kortbilaget, Målsætning for vandområder, til Regionplan , hvor det er vist som lempet målsat. En efterbehandling med hjemmehørende træer og buske er sandsynlig men vil først blive endeligt besluttet, hvis der i forbindelse med en gravetilladelse skal udarbejdes en grave- og efterbehandlingsplan for området. Gisselfeld Kloster foreslår en anden udkørsel fra det udlagte interesseområde end foreslået af amtet. Man mener, oversigtsforholdene er bedre ved udkørslen fra den gamle grusgrav ved Brødebæk, samtidig med at det ikke vil genere beboerne på Denderupvej. Svar: Ny Næstvedvej er stærkt trafikeret og oversigtsforholdene har stor betydning. Det er væsentligt både når man skal køre fra området og når man skal til det. I forbindelse med udkørslen fra Denderupvej til Ny Næstvedvej er der etableret en venstresvingsbane. Det er der ikke ved den gamle udkørsel. Dermed er venstresvingende tilkørsel ind til graveområdet bedre trafiksikret via Denderupvej. Forslaget er ikke taget til efterretning. 6. Gavnø Godskontor, Gavnø, Næstved, 1. Foreslår at hele skovstrækningen Gavevænge og Mørkebjerg skov i Rønnede Kommune bliver råstofområde. Svar: Skoven ligger i et Regionalt naturområde med jordbrugsinteresser. Det ligger desuden inden for et af de udpegede Særlige friluftsområder. Der er ingen dokumenteret forekomst på det foreslåede areal. Forslaget er ikke taget til efterretning. 7. Gavnø Godskontor, Gavnø, Næstved, 2. 3

4 Foreslår at hele skovstrækningen Marbjerg Skov, herunder Uglehøj samt del af Rettestrup Plantage medtages som råstofområde. Amtet har tidligere meddelt Gavnø Gods, at der er en mulig råstofforekomst. Svar: Arealerne var inddraget i Storstrøms Amts store råstofkortlægning på Sydsjælland i Geofysiske undersøgelser og en enkelt boring har indikeret tilstedeværelsen af en råstofforekomst. Imidlertid var resultaterne tvetydige og kan ikke alene forsvare at udlægge området, som består af markante kamebakker med regional geologisk interesse og stor landskabelig værdi. Hvis råstofinteresserne ved Marbjerg Skov skal vægtes højere end de geologiske og landskabelige interesser, skal en forekomst af en vis lødighed dokumenteres yderligere, foruden at vægtige samfundsinteresser skal tale herfor. Med de arealudlæg, som Storstrøms Amt har peget på til den kommende 12-årige planperiode, er der i øjeblikket intet, der taler for et behov for at udlægge Marbjerg Skov. Størstedelen af bakken Uglehøj er inddraget i råstofplanlægningen og der er givet gravetilladelse. Den resterende del af bakken skal bevares dels af landskabelige hensyn, dels af hensyn til de tilstødende vådområder, som ligger op til Uglehøj, og som rummer mange sjældne planter. Hvad angår Rettestrup Plantage er graveområdet færdig efterbehandlet og den undersøgelse, som er foretaget i 2002 viste kun en mindre forekomstmulighed sydøst for plantagen og nær åen. Derfor skønnes en indvinding ikke at være miljømæssigt forsvarlig eller rentabel. Forslaget er ikke taget til efterretning. 8. Forsvarets Bygningstjeneste, København K. Forsvarets Bygningstjeneste har hverken indsigelser eller bemærkninger til forslaget. Svar: Taget til efterretning. 9. Roskilde Amt, Teknisk Forvaltning. Roskilde Amt har ingen bemærkninger til forslaget. Svar: Taget til efterretning. 10. Stiftsøvrigheden, Lolland-Falsters Stift. For så vidt angår Store Musse Kirke, Nysted Kommune forventer Stiftsøvrigheden, at virkningen af gravningen undersøges nærmere, inden tilladelse til udnyttelse af området meddeles. Svar: Forslaget er taget til efterretning og følgende tekst er tilføjet under "Kulturinteresser" i afsnittet Nysted Kommune, St. Musse i Tillæg nr. 8 til Regionplan Råstofplanlægning: "Store Musse Kirke ligger ca. 100 m syd for område F. Før der evt. gives gravetilladelse, skal det sikres, at en indvinding ikke kan medføre ændringer i grundvandsstanden til skade for kirkens fundament". 11. Nykøbing Falster Kommune. Nykøbing Falster Kommune kan tiltræde Forslag til tillæg nr. 8. Svar: Taget til efterretning. 12. Danmarks Naturfredning, Lokalkomitéen, Nysted ved Christian Tortzen. 4

5 Christian Tortzen opfordrer til, at nødvendige råstofundersøgelser foretages af amtet eller staten, evt. i samarbejde med lokale entreprenører. Svar: Amtet har afsat relativt beskedne midler til råstofsektoren og de foreslåede undersøgelser er meget dyre. De undersøgelser, der bliver lavet af hensyn til grundvandsdannelse og -beskyttelse, bliver, i den udstrækning de er relevante for råstofkortlægning, også anvendt hertil. Der er samtidig en løbende kontakt med erhvervet for om muligt at udveksle informationer. Imidlertid er det yderst sjældent de lokale entreprenører bekoster undersøgelserne, hvorimod de større selskaber har tradition for en selvstændig råstofkortlægning. Amtets resultater er alment tilgængelige og bliver i det omfang det er ønsket udleveret til virksomhederne. Da undersøgelserne som sagt er dyre ønsker virksomhederne ofte, at deres egne resultater bliver hemmeligholdt, så de ikke bliver udnyttet af en konkurrent. En forudsætning for at få tilladelse er, at et område er udlagt i regionplanen. Har en virksomhed udført en råstofundersøgelse med positivt resultat, skal de informere myndigheden for om muligt at opnå, at området bliver medtaget i den efterfølgende planlægning. Dermed bliver resultaterne offentligt tilgængelige. Christian Tortzen spørger, om det er muligt at forlange knuseværker installeret som en del af alle grusgrave og stille krav om genbrugsproduktionens størrelse i forhold til produktion af jomfrueligt materiale for at fremme genbrug af bygningsaffald. Svar: På Lolland har der været problemer med at forsyne de eksisterende genbrugspladser med materiale. Byggeaktiviteten og dermed mængden af nedrivningsprodukter er relativ beskeden. Genbrug bør fremmes, men det er ikke nødvendigvis en optimal løsning, at lægge tilhørende anlæg i grusgravene. Nedknusning af materialer påfører omgivelserne en betydelig støv- og støjbelastning. Borgerne må nødvendigvis tåle en vis belastning på grund af grusgravning, da vi ikke kan vælge, hvor gruset ligger. Det er ikke lige så indlysende, at de derfor også skal tåle en støjbelastning grundet alternative aktiviteter. Alternativt kan genbrugsanlæg evt. placeres i industriområder. Christian Tortzen foreslår, at man dækker lokale behov med materiale fra bjergrige dele af Skandinavien, hvis lokalforsyning ikke er mulig som alternativ til lange lastbiltransporter. Svar: Amtet har ikke beføjelse til at regulere, hvilke råvarer erhvervet køber, eller hvorfra. Christian Tortzen mener, at råstofindvinding fra havbunden er en dårlig løsning. Svar: Råstofindvinding fra havbunden bliver reguleret af Skov- og Naturstyrelsen, som stiller de tilhørende vilkår. Det er dog amtets holdning at en kombineret indvinding kan være med til at strække de kendte ressourcer på land betydeligt. Dermed skal der ikke åbnes så mange nye graveområder på land. Christian Tortzen mener, man ved udlæg af nye områder skal tage hensyn til placering i forhold til større veje og det eksisterende landskab. Således bør man fortrinsvis grave i store flade områder. Svar: Råstofferne kan især findes, hvor isens smeltevandsstrømme har placeret dem. Det er ikke muligt at placere grusgravene på grundlag af infrastrukturen. Det er ligeledes ikke muligt at vælge placeringen efter hvilke landskabselementer, som er almindeligt populære. Et af de store flade områder i amtet er Sydvestlolland ved Dannemare. Netop her finder man Nationalt Geologisk Interesseområde, NGI nr. 182, Dannemare. Området har stor geologisk værdi som typeeksempel på 5

6 det plane bundmorænelandskab, der er udviklet i en sjældent set grad på Sydlolland. Det vide udsyn over den plane moræneflade bør bevares og det må samtidig sikres, at de små terrænforskelle og landskabselementer fortsat bevares intakte og overskuelige. Der er en svag terrænstribning i form af lave langstrakte bakker, som mange steder består af sand. Bortgraver man disse relativt beskedne forekomster vil man for altid miste en unik landskabsform, på trods af at området ikke ved første øjekast rummer spektakulære landskabelige træk. Christian Tortzen foreslår, at man i områder med mange gravefelter kan binde disse sammen med nye spredningskorridorer. Svar: De økologiske korridorer er blevet lavet for at bryde de store ensformige landbrugsarealer og fremme større artsrigdom. Formålet tilgodeses også med færdiggravede grusgrave, især da amtet ønsker graveområderne efterbehandlet til naturformål. Derudover er det ikke muligt at anvende råstofplanlægningen til at regulere naturhensyn. Christian Tortzen mener, amtet bør skærpe tilsynet. Svar: Amtets aktiviteter på råstofområdet er afvejet i forhold til amtets øvrige aktiviteter og det er ikke muligt at opprioritere råstofområdet uden at nedprioritere et andet område. Christian Tortzen mener, der bør sikres en rimelig offentlig adgang efter endt gravning. Svar: Amtet deler dette ønske og vil om muligt sikre dette, men der er ikke lovhjemmel til at gennemtvinge offentlig adgang. Områderne er oftest privatejede og med mindre andet kan aftales med lodsejer gælder de almindelige regler for offentlighedens færdsel i naturen. Christian Tortzen mener, at teksten vedrørende Nysted Kommune, Kettinge, graveområde D af hensyn til beskyttelsen af grundvandsreservoiret bør opstrammes således: Så længe der udvindes grundvand i området til drikkevandsforsyning, kan der ikke foretages råstofgravning. Svar: Forslaget er taget til efterretning og teksten bliver rettet til: "Så længe der indvindes grundvand fra den eksisterende drikkevandsboring eller en erstatningsboring herfor, kan der ikke foretages råstofgravning på område D. Er der behov for en erstatningsboring i nærheden har den højere prioritet end råstofindvinding på område D". Christian Tortzen foreslår, at lokaliteterne ved Nysted Kommune, St. Musse, delområderne F og G bør opgives eller trækkes 100 m tilbage, da de berører et regionalt naturområde og grænser op til et særligt regionalt naturbeskyttelsesområde. Med samme begrundelse bør område D opgives. Svar: Interesserne mellem behovet for råstofudlæg og de landskabelige interesser er foretaget i forbindelse med denne revision. Som nævnt i tillægget kræver en indvinding af F og G, at der tages vidtrækkende hensyn til de landskabelige forhold under såvel som efter en indvinding. Det samme er gældende for område G. Område D er det ikke berørt af de samme landskabelige interesser og det ligger mellem byen og den eksisterende grusgrav. Forslaget er ikke taget til efterretning. 13. SEAS Distribution A.m.b.A. Haslev. SEAS gør opmærksom på, at en 132 kv linie 05 krydser graveområdet ved Stuby Næs og ønsker at blive løbende orienteret. 6

7 Svar: Ønsket er videregivet til det igangværende VVM-arbejde, da der er en aktuel ansøgning på arealet. Taget til efterretning. 14. DN Lokalkomiteen i Vordingborg ved Carsten Egø Nielsen. Der bør ikke indvindes råstoffer fra Stuby Ås. Dels er området et Regionalt Geologisk Interesseområde dels ligger det inden for OD (Områder med drikkevandsinteresser) og et indsatsområde for grundvand. Desuden tilslutter man sig de argumenter om støv, støj, mv. som blev fremført på det offentlige møde vedr. idefasen for VVM-redegørelsen vedr. råstofindvinding. Svar: Arealet er udlagt i den gældende regionplan da det indeholder en betydelig sand- og grusressource. Amtet har modtaget en ansøgning på arealet før udsendelsen af Forslag til Tillæg nr. 8 til Regionplan Råstofplanlægning. Ansøgningen skal behandles med respekt for gældende lovgivning. Ifølge planloven skal der udarbejdes et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Denne proces er i gang. Bl.a. har der været afholdt et offentligt møde for at indkalde tanker og ideer til hvilke problemstillinger, der skal belyses, før der evt. kan gives tilladelse. I den gældende regionplan er der ingen retningslinier, som sikrer de geologiske interesser. Miljøproblemerne i øvrigt skal netop belyses i VVM-redegørelsen. Forslaget er ikke taget til efterretning. 15. Geofysisk rapport vedr. Toreby på Lolland. I perioden mellem offentliggørelsen af Forslag til Tillæg nr. 8 til Regionplan Råstofplanlægning og denne hvidbog har amtet foranstaltet en geofysisk undersøgelse af området ved Torreby på Lolland. Resultatet af undersøgelsen blev, at der sandsynligvis højst findes m 3 sand og grus. Arealet har været udpeget til råstofindvinding i ca. 25 år. Erhvervet har ikke på noget tidspunkt vist interesse for forekomsten. Det er dog et af de få områder i amtet, hvor der ikke er interessekonflikter af betydning. Formålet med råstofloven er bl.a. at undgå mange små diffuse arealudlæg. Arealet opretholdes i den gældende planperiode, men vil blive foreslået udtaget i forbindelse med revisionen af Regionplan Fladså kommune, Egemose og Mogenstrup; Område B 16. Fladså Kommune. Fladså Kommune gør indsigelse mod område B, da kvaliteten forventes dårlig, områdets tætte beliggenhed på Mogenstrup Ås, som er et Nationalt Geologisk Interesseområde, NGI nr. 166 Mogenstrup Ås, og de øvrige natur- og landskabsinteresser i området. Svar: Kvaliteten forventes at svare til materialerne i den tilgrænsende grusgrav, område A. En mindre del af det sydligste hjørne af område B ligger inden for NGI-området. En dispensationen så vel som en tilladelse vil dog kræve en yderligere dokumentation i form af prøvegravninger eller boringer, men Skov- og Naturstyrelsen mener, det er muligt at opnå, da der er tale om en meget lille forlængelse af det eksisterende graveområde A. For at give en tilladelse er et mere detaljeret kendskab til kvaliteten og afgrænsningen mod nord, nordøst og øst nødvendigt. For at tilgodese natur- og landskabsinteresserne er den eksisterende afgrænsning mod nordøst trukket m væk fra Fladså. Forslaget er ikke taget til efterretning. 17. Beboerne på Egemosevej 1 3 6, Leif Avnborg, Knud Jensen, Varny Karstensen. 7

8 Beboerne gør indsigelse over udlæg af område B, da en indvinding frygtes at forårsage støj og luftforurening i stort omfang. Svar: Det er ikke amtet bekendt, at grusgravning generelt medfører luftforurening i betydende omfang. Amtet er heller ikke bekendt med, at indvindingen på område A på noget tidspunkt har medført den beskrevne miljøbelastning. I tilfælde af en tilladelse på arealet bliver der stillet vilkår om støv og støj efter Miljøstyrelsens vejledning. Forslaget er ikke taget til efterretning. Den påtænkte adgangsvej er en privat fællesvej med vedligeholdelsespligt af klagerne. Svar: Taget til efterretning. Teksten i tillæg nr. 8 til Regionplan Råstofplanlægning bliver ændret til: "Område B er et nyt udlæg på grundlag af råstofundersøgelsen i Mulig frakørsel som for A, men en vejadgang vil afhænge af en konkret ansøgning. Kommunen er myndighed på området. En tilladelse til at benytte den private fællesvej kan evt. blive betinget af tilhørende vedligeholdelsespligt." 18. Flemming Møller, Lille Tvede, Næstved. Gør indsigelse mod udlæg af område B. Mener ikke der kan skaffes vejadgang via Egemosevej da landbrugsjord og et dige adskiller området fra den private fællesvej, Egemosevej. Svar: Se dels ovenstående svar til Fladså Kommune og beboerne på Egemosevej. Amtet har efter en besigtigelse skønnet, at det er muligt at komme til og fra et evt. graveområde. En vurdering af digerne er medtaget i skønnet. Man skal ikke passere landbrugsareal eller dige for at komme til Egemosevej. Forslaget er ikke taget til efterretning Foreslår alternativ tilkørsel via privat bro over Fladså. Svar: Til og frakørsel vil blive bestemt på grundlag af en konkret ansøgning. Er bekymret over det i forvejen belastede vejnet ved Lille Tvede og omegn. Her kører dels tung landbrugstrafik, busrute 78 og skolebus. Foreslår, at man etablerer vej til områderne C, D, E og F. Svar: Amtets vejkontor såvel som Fladså Kommune er blevet forespurgt, men ingen af de berørte myndigheder har haft betænkeligheder i forhold til afviklingen af trafikken fra område B. Fladså Kommune er vejmyndighed på de omtalte vejstrækninger. Trafikforholdene i forbindelse med en indvinding på område B adskiller sig ikke fra trafikforholdene i forbindelse med en indvinding på område A, hvor der har været tilladelse i en lang årrække. B ligger nær det National Geologiske Interesseområde, Mogenstrup Ås og man bør betragte landskabet i sin helhed. Område A er et ar i landskabet, som i dag består af to vandfyldte huller med lidt spredt pilebevoksning. Mange turister kører igennem Lille Tvede for at nyde udsigten til åsen herfra. Svar: Skov og Naturstyrelsen er blevet konsulteret i forbindelse med det foreslåede udlæg og har skønnet, at et udlæg ikke vil forringe det National Geologiske Interesseområde. I planlægningen skal amtet pege på arealer til råstofindvinding, og få er de steder, hvor der er grus og der ikke samtidig er kultur-, geologiske-, natur- og/eller landskabelige interesser. Det vil hver gang være en afvejning mellem de berørte interesser. Amtet har skønnet, at der er behov for at pege på område B 8

9 som en mulighed. På de efterbehandlede dele af område A foregår der aktuelt en naturlig indvandring af hjemmehørende dyre- og planteliv. Der er eventuelt et kildevæld på matriklen. Svar: Terrænet findes i kote over havet. Trykniveauet for det primære grundvandsmagasin ligger i kote Eventuelle kildevæld kan dermed ikke have forbindelse til grundvandet. Hvis der findes et sekundært magasin i området vil det have frit vandspejl, og dermed kan der ikke opstå et egentligt kildevæld. I våde perioder kan vandet muligvis stå så højt i et sekundært magasin, at der vil stå vand, hvis man graver på marken. Det har evt. givet et fejlagtigt indtryk af et kildevæld, da der er en vis hældning ned mod åen. Præstø Kommune, Bårse/Risby. 19. Hans-Albert Jensen, Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS. Ansøgning på matr. 1a Hastrup by, Beldringe Svar: Storstrøms Amt har foreslået denne matrikel udtaget af den fremtidige planlægning. Udvalget for Teknik og Miljø har meddelt afslag på ansøgningen men samtidig meddelt ansøger, at "man vil indstille til amtsrådet, at matr.nr. 1a og 5a ikke udtages af regionplanen. Såfremt ansøger efterfølgende kan dokumentere et produktionsbehov svarende til det oplyste, vil udvalget være sindet at meddele tilladelse til råstofindvinding på ovennævnte matr.nr., såfremt der ikke fra anden side fremkommer ansøgninger på de pågældende arealer". 20. Hans-Albert Jensen, Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS. Ansøgning på matr.nr. 5a Hastrup by, Beldringe Svar: Se svar til C og J. Gnistrup samt C og C Hansen, alle Ådalsvej, Bårse. Indsigelse mod de to ansøgninger på matr.nr. 1a og 5a Hastrup by, Beldringe. Ådalen er i forvejen stærkt belastet af råstofindvinding. Den samlede støjbelastning fra motorvejen og råstofindvindingen grundet gældende tilladelser bør ikke øges med flere støj- og støvbelastende aktiviteter. Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS har med gældende tilladelse og forventet ny tilladelse på 9g Bårse by, Bårse materialer til en lang periode. En påvirkning af grundvandsstanden grundet indvinding under grundvand på 1a og 5a kan medføre et skred i klagers fundamenter. Risby Å er omfattet af diverse 3 beskyttelser foruden klassificeret B1 vandløb. Den tunge trafik fra et graveområde vil belaste den lille vej mere end den kan bære. Svar: Se dels svar til 19. Det er desuden rigtigt, at Risby Å på strækningen er B1 målsat. Målsætningen har dog ingen indflydelse på en evt. mulighed for gravetilladelse så længe der ikke bliver udledt vand fra graveområdet til åen. En 3 beskyttelse er en udpegning, som amtsrådet kan dispensere fra. Med Udvalget for Teknik og Miljøs beslutning, se 29, er forvaltningen samtidig blevet pålagt at give denne dispensation. Endelig henvises til den reviderede beskrivelse af området ved Bårse. 22. Præstø kommune Teknik- og Miljøudvalget. 9

10 Kommunens Teknik og Miljøudvalg kan tilslutte sig forslaget. Svar: Taget til efterretning. 23. Ulla E. Jensen, Lundby. Som ejer af matr.nr. 4d (m.fl.) Hastrup by, Beldringe ønsker U. Jensen at arealet fortsat er udlagt som graveområde. Ådalen har gennem 100 år været udsat for råstofudnyttelse. Man kan således også grave det sidste væk. Der har været offentlig losseplads et sted. Området ved Risby er nyt, ligger tæt på oldtidsvejen, og det er en politisk kamp eller nogen lugter penge. Det virker mærkeligt, at man udlægger område F. Man bør udtage område D i stedet for det store areal syd for Risby Å. D ligger længere fra Hastrup Mørtelværk og har større landskabelig og geologisk værdi. Mørtelværket vil helt sikkert kunne påvirkes til at opgive andre arealer til gavn for borgere, grundvand, vandløb, kultur, geologi, natur og landskab. Svar: Forslaget om at friholde arealet syd for Risby Å var et forsøg på at tilgodese alle de nævnte interesseområder og at give borgerne i og ved Bårse en afgrænsning i tid og rum for afslutning af råstofindvindingen. Nord for Risby Å er der udlagt et meget stort råstofområde, som desuden ligger nærmere Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS. På området ved Risby findes der aktuelt en mindre grusgrav, åen er kraftigt reguleret, og arealet lige overfor er udgravet i forbindelse med motorvejsbyggeriet. Amtets kortlægning har vist, at der findes en sammenhængende råstofforekomst på arealet i modsætning til de små spredte forekomster syd for Risby Å. En samlet efterbehandling af arealet ved Risby kan være medvirkende til at knytte de eksisterende kulturminder sammen, muligvis i form af et natur/kulturområde. Årsagen til udlæg af område F skyldes et forsøg på at tilgodese ønsker fra Mørtelværket. I forbindelse med område D har amtet gennem tiden ønsket at friholde denne bakke for råstofindvinding, men er blevet underkendt af Naturklagenævnet. Endelig har Mørtelværket sendt en række ønsker og ansøgninger til amtet, som ikke stemmer overens med U. Jensens formodninger om virksomhedens interesser. U. Jensen har ret i, at der er økonomiske interesser forbundet med råstofindvinding. Da der oftest samtidig er andre vægtige interesser knyttet til landskabet og dets anvendelse er det amtets opgave at forsøge at afveje disse interesser imod hinanden. Forslaget er ikke taget til efterretning. Vedrørende Mørtelværkets ønsker henvises til 19, 20, 24, 25, 26, 27 og Hans-Albert Jensen, Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS, modtaget 7. juli. Indsigelse over at udtage matr.nr. 4g Hastrup by, Beldringe. Ejendommen er opkøbt i 1943 med henblik på råstofindvinding. Svar: I 1970erne, da man skal anmelde de råstofrettigheder man mener sig berettiget til, anmelder Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS alle de matrikler virksomheden og familien ejer nord for Risby Å. Derimod anmelder man ikke nogen af matriklerne syd for åen hvilket ikke stemmer med begrundelsen for indsigelsen. Ikke taget til efterretning. Ejendommen ligger nær produktionsvirksomheden. Svar: Det er også tilfældet med område A, B, E og F, hvorfor behovet herfor skulle være dækket. Ikke taget til efterretning. Der skønnes at være m 3 af fremragende kvalitet. Ejendommen fremtræder som ugravet samt der er gravet på tre sider af den. Ejendommen har været udlagt i mere end 20 år. 10

11 Svar: I Tillæg nr. 8 til Regionplan Råstofplanlægning er der skønsmæssigt udlagt mere end mil m 3 i området af tilsvarende kvalitet, altså 100 gange mere. En af de vigtige intentioner med råstofloven var at regulere indvindingen, så der ikke blev gravet planløst og når man gravede skulle man tage hensyn til de mange modstridende interesser, ikke bare erhvervets eller den enkelte lodsejers interesser. På grund af de mange spredte gravninger i området ved Bårse og Risby er det skønnet vigtigt at revurdere området samlet. Amtet vurderer, at der samlet er udlagt tilstrækkelige arealer i området ved Bårse. Forslaget er ikke taget til efterretning. Indsigelse mod at matr.nr. 12b Hastrup by, Beldringe ændrer status fra graveområde til interesseområde. Begrundelsen svarer principielt til ovenstående. Svar: Matriklen ligger i det store graveområde syd for Risby Å, som foreslås udtaget. For at komme virksomheden i møde opretholdes denne matrikel og en matrikel på den anden side af Hovedvejen samlet som område F. Virksomheden er blevet gjort opmærksom på muligheden for at indsende en graveansøgning på matr.nr. 12b Hastrup by, Beldringe, men man har svaret, at man ikke vil søge på matriklen før arealet på den anden side af Hovedvejen også er medtaget i regionplanen. Arealet på den anden side af vejen er ikke udlagt i gældende regionplan. Der har ikke været foretaget nogen detaljeret undersøgelse vedr. de nye arealudlæg. Da virksomheden ønsker en samlet behandling af områderne bliver de udlagt med den samme status, altså interesseområde. 25. Advokataktieselskab Lind & Cadovius for Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS samt F. Elgaard Pedersen og W. Doldersum. Gør indsigelse mod hele Tillæg nr. 8 til regionplanen. Tillægget er motiveret i et nettounderskud på råstoffer. Det forekommer helt udokumenteret, at en ændring af regionplanen som foreslået på væsentlig måde vil øge råstofforsyningen i amtet. Svar: Der er tilsyneladende opstået et par misforståelser. Som det fremgår side 3 i Forslag til Tillæg nr. 8 til Regionplan var råstofundersøgelsen i 2002 begrundet i erhvervets formodning om et råstofunderskud på Sydsjælland. Det efterfølgende Forslag til Tillæg nr. 8 til Regionplan er begrundet i resultaterne fra undersøgelsen og erhvervets ønske om at kunne handle i forhold til den nyeste viden på området. Amtet har i forbindelse med udarbejdelsen af tillæg nr. 8 til Regionplan revideret hele råstofplanlægningen for sand, grus og sten, herunder de beregnede mængder. Amtet foretager sine skøn på grundlag af det eksisterende datagrundlag. Hvis datamaterialet for et givet område bliver bedre bliver der samtidig et bedre grundlag for at vurdere en eventuel forekomst. Amtet justerer derfor løbende opgørelsen over forekomsten i forhold til den nyeste viden. Ændringen ved Bårse har ikke på noget tidspunkt haft til formål at øge amtets råstofforsyning. I øvrigt henvises til side 69 i Forslag til Tillæg nr. 8 til Regionplan Forslaget vil betyde, at Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS på kortere sigt vil blive berøvet muligheden for fortsat at drive virksomhed. Svar: Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS har en gældende tilladelse på matr.nr. 25h Bårse by, Bårse, som virksomheden ikke udnytter og den forventer at få en tilladelse på matr. nr. 9g Bårse by, Bårse. Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS har netop frasolgt sin gravetilladelse på matr.nr. 7 Bårse by, Bårse til NCC, hvilket ikke indikerer et materialeunderskud. Endelig har virksomheden mulighed for at indvinde på det meget store område A nord for Risby Å, beliggende mellem NCCs grusgrav og Hovedvejen, hvor forekomsten er vurderet til 1.8 mil. m 3. Arealudlægget grænser op til 11

12 virksomhedens produktionslokale. Herudover udlægges arealerne F og E som Hastrup Mørtel & Singelsværk ApS formodes at have mulighed for at indvinde fra. Virksomheden har behov for at indvinde råstoffer fra mere end én ejendom. Svar: Ifølge en undersøgelse foretaget af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1987 er forekomsten i de åslignende bakker mellem Bårse og Risby Å af en sådan sammensætning, at de er særdeles velegnede til mørtelsand. Mørtelsand består af en blanding af fraktionerne imellem 0,075-4 mm. Netop denne blanding findes i de åslignende bakker på matr.nr. 9g og 25h Bårse by, Bårse. Der er dermed ikke behov for en opblanding. Virksomheden har påvist en restressource for matr.nr. 1a og 5a som overstiger mindstevurderingen vedr. Risby. Svar: Amtet er ikke enig i Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS beskrivelse af eller opgørelse over forekomsten på matr.nr. 1a og 5a Hastrup by, Beldringe. Der er registreret og tinglyst fortidsminder på råstofområdet ved Risby. Svar: Det er ikke korrekt, at der er registreret og tinglyst fortidsminder på råstofområdet ved Risby. Råstofområdet er afgrænset med de lovpligtige 100 m fra fortidsminderne. Råstofundersøgelsen viste ressourcer også andre steder ved Risby end de udlagte. Svar: Det er rigtigt, at der også findes råstoffer under fortidsminderne og under Risby Å. Af hensynet til natur- og kulturinteresser kan disse ikke indgå i råstofplanlægningen. Man kan ikke ændre regionplanen på grundlag af en enkelt boring, som ved Risby. Mørtelværket har udført adskillige prøvegravninger ved 1a og 5a. Svar: På arealet ved Risby er der udført en geofysisk fladeundersøgelse, som viser forekomstens udbredelse. På arealet findes en grusgrav som tydeligt viser, hvordan materialet ser ud. Den heraf opnåede viden er bedre end boringer. Der blev alligevel udført en boring et andet sted på området, for at stadfæste formodningen om at der var tale om et større sammenhængende lag. Den geofysiske undersøgelser blevet sammenholdt med boringen, de supplerende kornkurver og informationerne fra grusgraven. Samlet giver undersøgelsen en kvalitetsmæssig bedre vurdering end prøvegravninger suppleret med et løst skøn over kornstørrelsen. Materialerne på 1a og 5a skønnes af Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS at være bedre end materialerne ved Risby. Svar: Grusindholdet på 1a og 5a er udokumenteret, men har ingen relevans for en produktion af mørtel. Mørtelproduktion er ikke baseret på de grove kornstørrelser men derimod på en bestemt fordeling af de finkornede fraktioner. Man anvender slet ikke grus til mørtelproduktion. Der er ikke plads i fugerne til grovkornet grus. Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS frasælger da også gruset separat. Producenter af andre materialegrupper kan ved Bårse have behov for grovere kornstørrelser, hvorfor NCC-grusgraven da også i begrænset omfang importerer de grove fraktioner og opblander dem med den eksisterende forekomst. 12

13 I et brev til Lundbygård Gods nævner amtet, at en tilladelse skal afvente en vedtagelse af Tillæg nr. 8 til Regionplan , hvilket indikerer at planproceduren er illusorisk. Advokataktieselskabet Lind & Cadovius går dog ud fra, at indsigelsen bliver behandlet seriøst. Svar: Brevet til Lundbygård Gods vedrørende matr.nr. 8a Risby by, Bårse svarer på nær matrikelnummeret til et brev sendt til Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS vedrørende matr.nr. 9g Bårse by, Bårse. Brevet til Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS blev skrevet som det første grundet virksomhedens ansøgning på matr.nr. 9g Bårse by, Bårse. Da ansøgningen fra Lundbygård Gods på arealet ved Risby ligeledes måtte afvente den politiske behandling af Tillæg nr. 8 til Regionplan blev et tilsvarende brev sendt dertil. Alle råstofansøgninger bliver behandlet på grundlag af de udlagte arealer. På tidspunktet for udsendelsen af brevene var Forslag til Tillæg nr. 8 til Regionplan offentliggjort, og dannede dermed udgangspunkt for ordlyden i brevene. Amtet behandler alle indsigelser. Samlet er indsigelsen ikke taget til efterretning. Dog bliver der foretaget en ny høring for arealerne ved Bårse/Risby på grund af en indstilling fra Udvalget for Teknik og Miljø til amtsrådet om at bibeholde arealerne 1a og 5a Hastrup by, Beldringe, se Hans-Albert Jensen, Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS, modtaget 13. juli. Korrigerer en række oplysninger i brev fra Advokataktieselskab Lind & Cadovius, se 25. Svar: Informationerne ændrer ikke svar til Hans-Albert Jensen, Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS, modtaget 14. juli. Tillæg til brev fra Advokataktieselskab Lind & Cadovius, se 25. Amtet udtager ca. 77 ha syd for Risby Å. Virksomheden foreslår, at man kun udtager 60 ha og foretager en række beregninger baseret på bl.a. den aktuelle gravehastighed i området. Endelig gentages en række af de argumenter, som er blevet fremsat i 25. Svar: Der henvises til svar til 23, 24, 25 og 26 samt Forslag til Tillæg nr. 8 til Regionplan Råstofplanlægning. 28. Hans-Albert Jensen, Hastrup Mørtel- & Singelsværk ApS, modtaget 14. juli. Gør indsigelse over, at område D ved Bårse udlægges som interesseområde i stedet for graveområde. Svar: Det er muligt at give en gravetilladelse på et interesseområde, se s. 9 i Forslag til Tillæg nr. 8 til Regionplan Råstofplanlægning. En væsentlig forskel på et graveområde og et interesseområde er, at eventuelle konflikter ikke altid er afklaret. Det må siges at være tilfældet for matr.nr. 9g Bårse by, Bårse. Ønsker på grundlag af Naturklagenævnets tidligere beslutning om at tillade en indvinding på op til m 3 på matriklen at få tilladelse til at indvinde m 3 på matriklen. Amtet har tidligere indrømmet, at det var en fejl, at arealet ikke har været udlagt trods tidligere gravetilladelse. Desuden har Amtets Natur- og Plankontor tidligere besluttet, at en indvinding af m 3 ikke medfører en VVM-pligt. 13

14 Svar: I forbindelse med en konkret behandling af den indsendte gravetilladelse vil samtlige konflikter vedr. matr.nr. 9g Bårse by, Bårse blive gennemarbejdet og som vi tidligere har skrevet til virksomheden: Da matr.nr. 9g Bårse by, Bårse ikke er udlagt på nuværende tidspunkt, må vi vente med at give den endelige tilladelse til det nye Regionplantillæg nr. 8 er politisk vedtaget i efteråret På grund af Udvalget for Teknik og Miljøs beslutning vedr. matr.nr. 1a og 5a Hastrup by, Beldringe bliver denne tidsramme ændret. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige noget om, hvornår vi kan påbegynde en egentlig sagsbehandling. Afgørelser truffet med henblik på VVM-pligt har intet at gøre med hvilke mængder, der kan gives tilladelse til. Hastrup Mørtel & Singelsværk ApS havde ansøgt om m 3 hvorfor VVMscreeningen blev foretaget på dette grundlag. Den tilladte mængde vil blive ændret i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. 29. Storstrøms Amt, Udvalget for Teknik og Miljø. Udvalget for Teknik og Miljø har meddelt afslag på ansøgningerne på matr.nr. 1a og 5a Hastrup by, Beldringe, men samtidig meddelt ansøger, at man vil indstille til amtsrådet, at matr.nr. 1a og 5a ikke udtages af regionplanen. Såfremt ansøger efterfølgende kan dokumentere et produktionsbehov svarende til det oplyste, vil udvalget være sindet at meddele tilladelse til råstofindvinding på ovennævnte matr.nr., såfremt der ikke fra anden side fremkommer ansøgninger på de pågældende arealer. 30. Præstø Kommune Økonomiudvalget. Tilslutter sig amtets planlægning. Er bekendt med beslutningen beskrevet under 29. Svar: Taget til efterretning. 31. C og J. Gnistrup, Ådalsvej Bårse. Gør indsigelse over den beslutning, Udvalget for Teknik og Miljø har taget, se 29. Svar: Udvalget for Teknik og Miljø har ikke truffet en gældende beslutning, men udelukkende vedtaget at indstille til amtsrådet at bibeholde arealudlæggene for de dele af 1a og 5a, Hastrup by, Beldringe, som mørtelværket har søgt på. Det er ikke muligt at gøre indsigelse over for det, før amtsrådet har truffet den endelige beslutning. J. Gnistrup har telefonisk givet udtryk for et ønske om en ny høring. Svar: Taget til efterretning. Der kommer en lokal høring vedr. forholdene i Bårse/Risby området. 32. DN Præstø/Fladså Lokalkomite ved Jens Martin Maarbjerg. Er blevet bekendt med den beslutning, Udvalget for Teknik og Miljø har taget, se 29. Ønsker en ny høring af råstofplanlægningen, da Danmarks Naturfredningsforening var særdeles tilfredse med det oprindelige forslag. Svar: Taget til efterretning. Der kommer en lokal høring vedr. forholdene i Bårse/Risby området. 14