Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Problematisering... 3 Problemformulering... 5 Afgrænsning... 5 Metode... 6
|
|
- Fredrik Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 Problematisering... 3 Problemformulering... 5 Afgrænsning... 5 Metode INTRODUKTION TIL PISA-UNDERSØGELSEN Organisationer og institutter bag PISA-undersøgelsen PISA-undersøgelsens evalueringsområde PISA-undersøgelsens metode og udformning Formål og erkendelsesinteresser EVALUERING - POLITIK ELLER VIDENSKAB? Evaluering set i sammenhæng med samfundets udvikling og behov International uddannelsespolitik og evaluering Videnskabelig evaluering De fire evalueringsdimensioner Evaluanden Systematik Anvendelse Værdier Opsamling Analyse af PISA-undersøgelsen ud fra to videnskabelige dimensioner Evaluanden Anvendelse PISA-UNDERSØGELSENS METODE Metodiske problemstillinger Teori og hypotese Operationalisering Spørgsmålskonstruktion - reliabilitet og validitet Oplagte problemer i tværnationale undersøgelser Analyse af PISA-undersøgelsens metode Teori og hypotese Operationalisering Spørgsmålskonstruktion - reliabilitet og validitet
2 Oplagte problemer i tværnationale undersøgelser PISA-UNDERSØGELSEN OG DEN DANSKE FOLKESKOLE Formålsparagraffen og den åndsvidenskabelige didaktik PISA-undersøgelsen som mål-middel didaktik Åndsvidensskabelig didaktiks syn på målorientering Folkeskolen og målorientering Vægtning af kvantitative og kvalitative kundskaber Opsamling PISA-UNDERSØGELSEN, SYSTEM OG LIVSVERDEN Fornuft og rationalitetsformer Systemet og det rationelle Livsverdenen og det rationelle Systemet og livsverdenen i ét Erkendelsesinteresser indenfor systemet og livsverdenen Systemets kolonisering af livsverdenen PISA-undersøgelsen som kolonisering af livsverdenen Den herredømmefri dialog PISA-debatten og den herredømmefri dialog KOMBINATION AF EN EKSTERN OG INTERN EVALUERINGSFORM Styrker og svagheder ved effektevaluering Styrker og svagheder ved skolebaseret evaluering Sammenkobling af ekstern og intern evaluering Etablering af en herredømmefri dialog Eksternt bidrag til udvikling og dokumentation Evalueringens anvendelsesperspektiver DISKUSSION Overordnet problematik omkring PISA-undersøgelsens videnskabelighed Politik og anvendelse Etablering af en herredømmefri dialog KONKLUSION PROCESBESKRIVELSE RESUMÉ LITTERATURLISTE
3 1. Indledning Problematisering PISA-undersøgelsen 2000 såvel som PISA-undersøgelsen 2003 har udløst en omfattende debat og kritik af den danske folkeskole. Tilhængere og kritikere har i aviser, fagblade og på debatmøder argumenteret henholdsvis for og imod undersøgelsernes saglighed, faglighed, videnskabelighed og brugbarhed. Alligevel har det generelt i debatten været vanskeligt at tage stilling til både kritikerne og tilhængernes argumenter, idet begge parter overordnet diskuterer og argumenterer uden at underbygge deres påstande. Debatten består således af påstande baseret på holdninger frem for saglige argumenter, og er dermed hverken afklarende eller oplysende. Diskussionerne om PISA-undersøgelserne har i mange tilfælde gået på, hvorvidt undersøgelserne er politik eller videnskab. Undersøgelserne er politisk rekvireret, og formålet er at bruge dem uddannelsespolitisk. Spørgsmålet er, i hvor høj grad PISA-undersøgelserne er politik. Er der i undersøgelserne videnskabelige og metodiske fejl, der er så problematiske, at det skaber mulighed for politisk kontekstforskydning? Altså, er PISA-undersøgelserne udformet, så politikere kan tage undersøgelsens konklusioner ud af deres sammenhæng, og dermed tilægge dem en anden betydning, end undersøgelsen påviser. Det politiske aspekt drejer sig dog i lige så høj grad om, hvilke holdninger til uddannelse, der ligger til grund for PISA-undersøgelserne, og hvordan disse stemmer 3
4 overens med den danske folkeskoles formål. Røster fra folkeskolen har, i fagbladet Folkeskolen, udtrykt magtesløshed overfor den kritik, den har været udsat for i kølvandet på PISA-undersøgelserne, og har frembragt modargumenter, der går på, at den danske folkeskoles værdigrundlag ikke stemmer overens med PISAundersøgelsernes, samt at de værdier, folkeskolen står for, ikke alle kan måles og vejes. Der kan således sættes spørgsmålstegn ved, om uenigheden i PISA-debatten bunder i værdimæssige forskelligheder. Til dette har fortalere for PISAundersøgelserne svaret, at folkeskolens kritik er ubegrundet, idet undersøgelserne også lægger vægt på sociale- og personlige kompetencer, og fra PISA-undersøgelsen 2003 ligeledes også problemløsningskompetencer. Andre forskere kritiserer dog, ligeledes i Folkeskolen, undersøgelserne for ikke at kunne måle abstrakte, mentale og sociale forhold og egenskaber såsom processer og sociale kompetencer. Hvordan kan man eksempelvis måle problemløsningskompetencer på baggrund af elvernes korrekte svar på multiple choice opgaver? Ligeledes har forskere kritiseret PISA-undersøgelserne for ikke at forholde sig til, at skolesystemerne er forskellige deltagerlandene imellem. Som det har vist sig i debatten, mener den danske folkeskole at have et andet værdigrundlag end PISAundersøgelsen. Denne forskel gør sig ligeledes gældende i forhold til de andre deltagerlande. Dette indfanges dog ikke i undersøgelserne, idet disse bygger på, hvad internationale eksperter mener, elever skal kunne, og således ikke tager udgangspunkt i de forskellige landes skolesystemer. Hvilke problemer medfører det, at PISAundersøgelserne ikke tager højde for, at ethvert uddannelsessystem er unikt, da det er produkt af forskellige kulturelle normer og værdier? I debatten omkring PISA-undersøgelserne er det endvidere problematisk, at der udtrykkes meget lidt forståelse folkeskole og politikere imellem. Politikernes 4
5 handlingsplaner må have realistiske mål og være fair og konstruktive overfor folkeskolen, ligesom folkeskolen må være indstillet på nye tiltag til forbedringer. Det virker som om, den nuværende udvikling er mere præget af indbyrdes kamp end progressiv udvikling af folkeskolen. Dette er ikke et konstruktivt udgangspunkt for den danske folkeskoles fremtid. Folkeskolen står over for den store opgave at skabe den bedst mulige skole, men føler sig kritiseret og irettesat frem for værdsat og accepteret. Problemformulering Hvilke videnskabelige, metodologiske og evalueringsmæssige problemstillinger ligger der i PISA-undersøgelsens design, gennemførelse og konklusioner? Afgrænsning I projektet vil vi undersøge de problematikker, vi har beskrevet med fokus på den danske PISA-undersøgelse Som det fremgår af vores problematisering, kommer kritikken fra mange forskellige vinkler og teoretiske områder. Vi er opmærksomme på, at projektet derved bliver omfattende, men samtidigt mener vi, det er afgørende at undersøge netop disse forskellige problematikker, for at kunne foretage en vurdering af PISA-undersøgelsens videnskabelighed. Videnskabeligheden kan både undersøges ud fra den danske udgave af PISAundersøgelsen og den internationale. Vi har dog, som nævnt, valgt den danske, da den internationale og den danske beskriver de samme konklusioner på baggrund af det samme datamateriale og værdigrundlag. Fordelen ved at vælge den danske er, at denne er mindre omfattende end den internationale, idet den tager udgangspunkt i evalueringen af de danske elever. Samtidigt er det den, der bruges som grundlag for danske uddannelsespolitiske beslutninger, og som er til debat i Danmark. 5
6 Metode Projektet vil bestå af en analyse af PISA-undersøgelsen 2003 ud fra vores forskellige kritikpunkter af den. Vores kritik bygger på forskellige teorier og anskuelser, hvorfor vi vil komme ind på mange forskellige forhold, der angår evaluering og evalueringers videnskabelighed. Det, at vores kritik kommer fra mange forskellige vinkler har gjort, at vi, for at anskueliggøre hvad de forskellige kritikpunkter bunder i, har valgt at skelne mellem en immanent og en ekstern kritik. Formålet med denne skelnen er ikke at gøre én kritik mere berettiget end en anden, men at opstille et skel, for at kunne afklare, hvad der adskiller de forskellige kritikpunkter fra hinanden. I den immanente kritik vurderer vi PISA-undersøgelsens videnskabelighed og metode på dens egne præmisser, det vil sige ud fra undersøgelsens formål og metode. I den eksterne kritik vurderer vi PISA-undersøgelsens videnskabelighed og metode ud fra teorier, der ikke stemmer overens med undersøgelsens forskningsdesign. Dermed går den eksterne kritik ud over PISA-undersøgelsens rammer og videnskabelige udgangspunkt, men kan åbne op for nogle problematikker, hvor videnskabeligheden kan diskuteres. Der er dog adskillige forhold, der ikke kan siges udelukkende at forholde sig til immanente eller eksterne forhold, da flere af områderne lapper ind over hinanden. Derfor skal vores skelnen opfattes som et analytisk redskab, som er grundlæggende for måden, hvorpå vi i projektet har forholdt os til de forskellige kritikker, men som ikke nødvendigvis er tydeliggjort i rapporten og dens opbygning. Nedenfor vil vi beskrive rapportens opbygning, de forskellige afsnits indhold og sammenhængen mellem dem. I rapporten vil vi ikke skelne skarpt mellem teori- og analyseafsnit, men derimod søge at integrere de to, idet vi derved mener at kunne 6
7 opnå en større sammenhæng og dynamik i rapporten. Derfor vil der være en vekselvirkning mellem anvendt teori, analyse og diskussion. Rapportens seks hovedafsnit vil, med forskellige vinkler på PISA-undersøgelsen, redegøre for forskellige teorier, som vil danne forskellige grundlag for kritik, analyse og diskussion af PISA-undersøgelsen. I afsnittet Evaluering - politik eller videnskab? vil vi forklare evalueringers placering mellem politik og videnskab og gøre opmærksom på nogle af de faldgrupper, der er i forbindelse med videnskabelig evaluering. Først vil vi med udgangspunkt i Erik Albæk, professor i offentlig forvaltning, beskrive sammenhængen mellem udviklingen af velfærdsstaten og evaluering som videnskabelig retning. Dernæst vil vi med udgangspunkt i Thyge Winther-Jensen, magister i pædagogik, sætte PISAundersøgelsen ind i et internationalt uddannelsespolitisk perspektiv. Vi vil derefter redegøre for de videnskabelige forholdsregler, man som forsker skal tage ved evalueringsforskning. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i evalueringsforsker Peter Dahler-Larsens kriterier for videnskabelig korrekt evaluering. Vi vil i slutningen af afsnittet foretage en immanent analyse af PISAundersøgelsen ud fra de to kriterier, der er forbundet med evalueringens placering imellem politik og videnskab. I afsnittet PISA-undersøgelsens metode vil vi ligeledes foretage en immanent analyse, men denne gang af PISA-undersøgelsens metode ud fra teori om kvantitativ metode. Vi vil her tage udgangspunkt i sociologerne Erik Jørgen Hansen og Bjarne Hjort Andersen og deres redegørelse for forskellige metodemæssige og metodologiske problemstillinger forbundet med kvantitativ analyse. Vi vil gøre opmærksom på, at det materiale, vi har brugt, Et sociologisk værktøj Introduktion til den kvantitative metode, ikke er præget af, at Erik Jørgen Hansen har været en af PISAundersøgelsens skrappeste kritikere. Bogen er en teoretisk indføring i den 7
8 sociologiske metode, der er udgivet samme år som den første PISA-undersøgelse, og behandler derfor ikke PISA-undersøgelsen som et eksempel. I afsnittet PISA-undersøgelsen og den danske folkeskole vil vi komme ind på, hvilke didaktiske værdier der ligger til grund for henholdsvis PISA-undersøgelsen og den danske folkeskole. Vi vil i afsnittet anvende førstemanuenser i pædaggogik, ved Høgskolen i Akershus og NTNU i Trondheim, Hilde Hiim og Else Hippes teorier om forskellige didaktiske retninger, for at finde frem til, hvori værdiforskellene mellem PISA-undersøgelserne og den danske folkeskole ligger. I afsnittet PISA-undersøgelsen, system og livsverden vil vi beskrive PISAundersøgelsen ud fra et samfundsmæssigt perspektiv med udgangspunkt i sociolog og filosof Jürgen Habermas teori om system og livsverdenen og den herredømmefri dialog. Habermas dækker væsentlige områder og dele af de moderne mekanismer, som forklarer PISA-undersøgelsens tilblivelse. På den måde ønsker vi at nå en forståelse af de sammenhænge, som PISA-undersøgelsen er en del af. Samtidigt åbner afsnittet op for at forstå de bagvedliggende årsager til debatten om PISAundersøgelsen og på den måde forstå de mekanismer, der gør sig gældende. I afsnittet Kombination af en ekstern og intern evalueringsform vil vi sammentænke styrkerne ved en ekstern evalueringsform og en intern evalueringsform. Den eksterne er Effektevaluering, beskrevet af lektor i samfundsvidenskabelige forsknings- og evalueringsmetoder, Hanne Kathrine Krogstrup, og den interne er Skolebaseret evaluering beskrevet af uddannelsesforsker Trond Ålvik. Denne sammentænkning vil være et bud på en ideel evalueringsform, som indeholder mulighed for at skabe overordnet politisk indsigt, og samtidigt skaber grundlag for en herredømmefri dialog, og som dermed også skaber mulighed for at udvikle folkeskolen. Dette skal ses som et ideal, der kan angive retningslinier for fremtidig evaluering af folkeskolen, men som samtidigt er svært at opnå. 8
9 2. Introduktion til PISA-undersøgelsen 2003 I dette afsnit vil vi kort redegøre for PISA-undersøgelsen 2003 og dens formål samt beskrive organisationerne bag undersøgelsen. Ligeledes vil vi redegøre for de erkendelsesinteresser, der ligger til grund for PISA-undersøgelsen. I 1997 blev det vedtaget af det danske undervisningsministerium, at Danmark skulle deltage i PISA-undersøgelsen. PISA, Programme for International Student Assessment 1, blev igangsat af OECD s medlemslandes undervisningsministre. Størstedelen af OECD-landenes regeringer forpligtede sig efterfølgende til at overvåge og sammenligne deres uddannelsessystemer gennem en vurdering af elevpræstationer inden for de rammer, undervisningsministrene fastsatte i enighed. 2 PISA-undersøgelsen gennemføres over tre omgange med tre års mellemrum med henblik på at kortlægge udvikling over tid. Den første undersøgelse i år 2000 havde læsning som hovedområde, den næste i 2003 fokuserede på matematik, og den foreløbigt sidste i 2006 vil have naturfag som hovedområde. Antallet af deltagerlande er stigende, fra 32 lande i 2000 til 41 lande i 2003 og 58 deltagerlande i PISAundersøgelsens evalueringsområde er unge årige. I alt har 206 danske skoler, heriblandt folkeskoler, efterskoler og gymnasier, deltaget i 2003 undersøgelsen elever er blevet testet i Danmark, hvoraf 3723 elever er fra folkeskolen. I alt har elever deltaget i PISA-undersøgelsen PISA-undersøgelsen, 2003, s. 5 2 Winther-Jensen, 2004, s
10 Organisationer og institutter bag PISA-undersøgelsen Hovedorganisationen og administratoren bag PISA-undersøgelserne er OECD, Organisation for Economic Cooperation and Development, Samarbejdsorganisationen OEDC s hovedformål er at forsyne medlemslandene med økonomiske analyser, der kan danne grundlag for politiske beslutninger. Samtidigt har OECD til formål at liberalisere handel medlemslandene imellem. Under OECD står et internationalt konsortium for udarbejdelsen af PISAundersøgelsernes design, metode og gennemførelse. I Danmark er det et dansk konsortium bestående af DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet), AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut), SFI (Socialforskningsinstituttet) samt en styregruppe med repræsentation fra undervisningsministeriet og interessentgrupper omkring folkeskolen, der står for den danske del af PISA-undersøgelsen Det er forskellige forskere, der har haft ansvaret for forskellige dele af undersøgelsen. PISA-undersøgelsens evalueringsområde PISA-undersøgelsen 2003 er en International sammenligning af elevers færdigheder på tværs af lande 3. Undersøgelsen skal måle de unges færdigheder indenfor fagområderne læsning, matematik og naturfag. Ligeledes evalueres, IT-, personlige og sociale kompetencer. PISA-undersøgelsen 2003 er, i forhold til den tidligere undersøgelse i år 2000, udvidet med området Problemløsning. Dette område skal belyse og evaluere, hvorvidt eleverne er i stand til at anvende deres tilegnede færdigheder indenfor hovedområderne i andre sammenhænge. Det er altså en 3 PISA-undersøgelsen, 2003, s. 7 10
11 tværfaglig evaluering, som skal ( ) måle færdigheder for livet, i stedet for blot at se på færdigheder for skolen. 4 PISA-undersøgelsens metode og udformning PISA-undersøgelsens metode er baseret på komparative kvantitative undersøgelser af survey-typen, og er primært baseret på statistiske beregninger. Selve elevtestens varighed er på 2 timer, og ikke alle elever gennemgår de samme opgavesæt. Generelt er halvdelen af opgaverne i de enkelte opgavesæt udelukkende multiple choice spørgsmål. Vurderingen af elevernes IT-, personlige og sociale kompetencer er foretaget på baggrund af elevernes spørgeskemabesvarelser med spørgsmål som dette: Hvor meget er du uenig eller enig med hvert af følgende udsagn? Jeg er håbløs i dansktimerne: Uenig Delvist uenig Delvist enig Enig. 5 Som supplement til færdighedstesten har eleverne udfyldt et spørgeskema, som skal afdække deres socioøkonomiske forhold. Eksempelvis har eleverne svaret på spørgsmål om deres forældres uddannelsesniveau og antallet af litterære værker i hjemmet. Vurderingen af de unges socioøkonomiske forhold er altså baseret på 4 PISA-undersøgelsen, 2003, s. 8 5 PISA-undersøgelsen, 2003, s
12 elevernes egne udsagn. Den enkelte skoleleder har ligeledes besvaret faktuelle spørgsmål om skolen. I PISA-undersøgelsen tages der ikke højde for de enkelte landes kulturelle forskelle, men der gøres alligevel opmærksom på, at der indenfor de forskellige lande kan være kulturelle forskelle, således skrives: Man skal også være opmærksom på, at der kan være kulturelle forskelle mellem unge fra forskellige lande med hensyn til, hvordan de fortolker forskellige begreber som for eksempel: uro i timerne. 6 Som konsekvens af dette er der ( ) i vid udstrækning anvendt sammenligninger med de øvrige nordiske lande. 7 Der foretages dog ikke sammenligninger af de enkelte landes individuelle skolesystemer heller ikke de nordiske lande imellem. Formål og erkendelsesinteresser Formålet med at evaluere og sammenligne elevernes færdigheder indenfor matematik, læsning, naturfag samt deres IT-, personlige og sociale kompetencer er at vurdere, hvorvidt eleverne vil kunne begå sig i morgendagens samfund. Ifølge PISAkonsortiet vil disse færdigheder og kompetencer ( )afspejle vigtige kvalifikationer i morgendagens samfund 8. Men det overordnede beskrevne formål i PISAundersøgelsen er, at: måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringer i dagens informationssamfund 9 og ( ) at lære af resultater fra andre land PISA-undersøgelsen, 2003, s. 8 7 PISA-undersøgelsen, 2003, s. 8 8 PISA-undersøgelsen, 2003, s. 8 9 PISA-undersøgelsen, 2003, s. 5 12
13 3. Evaluering - politik eller videnskab? I dette afsnit vil vi beskrive og forklare evalueringens placering i feltet mellem politik og videnskab samt denne placerings betydning for evalueringens videnskabelighed. Beskrivelsen eller analysen vil tage afsæt i evalueringens udvikling i Danmark og i internationalt regi. Dette skal bidrage til en afklaring af evalueringsforskningens karakter samt en forklaring af PISA-undersøgelsernes samfundsmæssige og uddannelsespolitiske rolle. I beskrivelsen af hvordan samfundets indretning påvirker evaluering og evalueringsvidenskab, vil vi komme ind på evalueringens anvendelsesorientering i forhold til politiske og institutionelle beslutninger. Denne medfører problematikker omkring evalueringens magt- og kontrolaspekter, som kan få omfattende konsekvenser, når evaluering bruges som politisk værktøj. Vi vil beskrive, hvordan disse problematikker kan undgås ved at tage udgangspunkt i de dimensioner, Dahler-Larsen opstiller som nødvendige forudsætninger for videnskabelig evaluering. Dimensionerne skal give os mulighed for at vurdere, hvorvidt PISA-undersøgelserne overholder kravene til videnskabelig evaluering. Analysen i dette afsnit vil således primært behandle PISA-undersøgelsens videnskabelighed i forhold til de problematikker, der knytter sig til evaluering som følge af evalueringens placering i feltet mellem politik og videnskab. Evaluering set i sammenhæng med samfundets udvikling og behov Evaluering som videnskabelig retning udvikledes i forbindelse med velfærdsstatens opbygning. Evaluering var således, før dens implementering i den offentlige sektor, ikke en selvstændig videnskab, men udviklede sig i denne retning i takt med udviklingen af den offentlige sektor. 11 Det er derfor relevant at undersøge, hvordan 10 PISA-undersøgelsen, 2003, s Albæk, 2001, s
14 denne tætte forbindelse mellem evaluering og den offentlige sektors udvikling har påvirket evalueringens videnskabelige grundlag. Evalueringen gjorde sit indtog under opbygningen af den vestlige velfærdsstat, der på dette tidspunkt oplevede en massiv økonomisk vækst. Optimismen omkring opførelsen af en reel velfærdsstat var stor, men i takt med at det administrative apparat voksede sig stadigt større, forøgedes behovet for viden til at kontrollere den økonomiske vækst og de offentlige instanser. Derfor opstod idéen om, at forskere, herunder evaluatorer kunne levere den manglende viden og dermed fungere som problemløsende socialingeniører, der på værdineutral vis kunne hjælpe de politisk valgte bygherrer med opbygningen af velfærdsstaten. 12 Denne efterspørgsel på viden kunne imødekommes og varetages af evaluering. Dermed udvikledes evaluering til et politisk orienteret styringsredskab med det formål at føre kontrol og skabe overblik. Samtidigt stod positivismen generelt stærkt som videnskabelig retning, hvilket styrkede troen på evalueringers objektivitet samt troen på en mulig omsætning fra data til overskuelige tal og tabeller. Resultaterne blev derved særdeles brugbare som politisk beslutningsgrundlag. 13 Derved kunne de politiske beslutninger, processer og kontrolforanstaltninger via evalueringen baseres på en rationel logik med mulighed for tilvejebringelse af effektiv og objektiv viden. Evaluering som videnskabelig retning har således rødder i en stærk positivistisk opfattelse med forventning om 12 Albæk, 2001, s Albæk, 2001, s
15 objektive rationelt begrundede resultater, og dens udbredelse kan forklares med troen på dens funktion som generator af objektiv viden, idet evalueringer kan frembringe konkrete og dermed anvendelige resultater. 14 I forbindelse med opgøret med positivismen i 1970 erne og de erkendelsesinteresser, der lå til grund for den, blev der også sat fokus på, at evaluering ikke udelukkende frembragte objektiv viden, men derimod var en del af en politisk proces, hvor forskellige interesser var i spil. 15 Det blev ligeledes erkendt, at ikke alt kunne måles. Der udvikledes derfor i denne periode forskellige alternativer til effektevalueringen. Afgørende er dog, at det var den rationalistisk instrumentelle effektevaluering, som dominerede til trods for kritikken. Samfundets behov for viden og kontrol passede og passer optimalt til den topdown-styrede evalueringsform. ( ) mens positivismen er blevet forladt som forskningsparadigme inden for næsten alle andre former for samfundsforskning, så dominerer den fortsat evalueringsforskningen i vidt omfang. 16 Globaliseringen, og den derved stigende afhængighed landene imellem, er i dag en samfundsmæssig tendens, der har afgørende indflydelse på evaluering og evalueringsvidenskab. Evalueringer bliver i stadigt stigende grad brugt til at sammenligne personlige ressourcer, som eksempelvis uddannelse, livskvalitet og folkesundhed, på tværs af landene. Denne stigning i antallet af tværnationale sammenligninger, også kaldet komparative undersøgelser, udspringer blandt andet af et ønske om harmonisering, som gør det muligt for de enkelte EU-lande at foretage sammenligninger mellem landene. Rationalet er, at konkurrencen landene imellem 14 Albæk, 2001, s Albæk, 2001, s Andersen, 2002, s
16 vil skabe vækst og forbedringer, idet de enkelte lande alle sigter mod at klare sig bedre end de øvrige i denne sammenligning. 17 International uddannelsespolitik og evaluering PISA-undersøgelsen er en del af en stigende tendens til at foretage evaluering på internationalt plan. Vi vil kort redegøre for, hvordan den internationale uddannelsespolitik har udviklet sig, for at give et indblik i de problematikker, der knytter sig til evaluering af uddannelse i et internationalt perspektiv. Det politiske samarbejde i EU og OECD fik betydning på det uddannelsespolitiske område fra 1990 erne, hvor man begyndte at rette opmærksomhed mod det moderne samfunds krav til uddannelse. 18 Uddannelse og læring blev også tidligere diskuteret i tværnationalt regi, primært i UNESCO 19, men forskellen var nu, at interessen for uddannelse kom fra OECD, en politisk organisation med et økonomisk udgangspunkt. Dette skabte en anderledes og større opmærksomhed fra de forskellige lande, hvorfor organisationen og dens rapporter har haft mere magt eller indflydelse end UNESCO. Sammen med EU spiller OECD den største rolle i international uddannelsespolitik i dag. 20 Måden, hvorpå både OECD og EU anskuede læring, er på mange måder en videretænkning af de begreber, teorier og mål, der tidligere var blevet udviklet af eksempelvis UNESCO. Der var dog den grundlæggende forskel, at uddannelse nu blev set som en investering, der skulle komme samfundet til gavn økonomisk ved at 17 Hansen og Andersen, 2000, s Korsgaard, 2002, s Organisation for uddannelse, videnskab og kultur under FN 20 Winther-Jensen, 2004, s
17 uddanne en arbejdsstyrke med samfundsrelevante kvalifikationer. Modsat havde UNESCO tidligere lagt vægt på demokrati og personlig udvikling. 21 Ove Korsgaard beskriver OECD s nye opfattelse af livslang læring således: Den nye forståelse af livslang uddannelse var baseret på en neoliberal filosofi, der anså uddannelse som en investering i human capital. 22 Begrebet human capital er et eksempel på, hvordan OECD s erkendelsesinteresser bygger på økonomiske rationaler. Dette eksemplificerer, at OECD s og EU s mål med uddannelse er økonomisk betinget, og dermed skal sikre konkurrencedygtighed i form af produktion af viden, eftersom globaliseringen og den teknologiske udvikling gør viden til et område, det er vigtigt at være konkurrencedygtig inden for. Det er vigtigt at være opmærksom på dette i forhold til, at det er OECD, der har udarbejdet PISA-undersøgelserne og defineret de uddannelsesmæssige værdier og kompetencer, som undersøgelserne evaluerer på baggrund af. PISA-undersøgelserne må ses som et udtryk for et markant skift i det internationale uddannelsespolitiske samarbejde, idet disse ikke er udformet og gennemført af en frivillig forskergruppe, men i tæt samarbejde med den politiske organisation OECD. PISA-undersøgelserne er da også de første internationale undersøgelser med en form for reel politisk og økonomisk magt, idet alle de deltagende lande har forpligtet sig til at gennemføre undersøgelsen. 23 I PISA-undersøgelsens indledning tilkendegives et ønske om, at de unges kompetencer skal afspejle vigtige kvalifikationer i morgendagens samfund. 24 Det er 21 Winther-Jensen, 2004, s. 131 og Korsgaard, 2002, s Winther-Jensen, 2004, s PISA-undersøgelsen, 2003, s. 8 17
18 her helt tydeligt, at der tages udgangspunkt i samfundets og arbejdsmarkedets behov - eksempelvis er kvalifikationer et udtryk, der stammer fra en arbejdsmarkedsorienteret tankegang. UNESCO s holdninger til uddannelse og læring er markant anderledes, idet den enkeltes personlige udvikling og demokrati her er nøgleordene. 25 Videnskabelig evaluering Evalueringer som PISA-undersøgelsen befinder sig, som nævnt, ofte i spændingsfeltet mellem politik og forskning. Der er mange problemstillinger forbundet med opretholdelsen af et højt videnskabeligt niveau under evaluering, men en stor del kan undgås ved at være opmærksom på at overholde forskellige kriterier. De fire evalueringsdimensioner Dahler-Larsen opstiller fire centrale kriterier, såkaldte dimensioner, der skal overholdes for at sikre en høj grad af faglighed og videnskabelighed i evaluering. Vi vil anvende disse dimensioner og de problematikker, der knytter sig til dem i vores vurdering af PISA-undersøgelsens videnskabelighed. De fire dimensioner opsummerer effektivt, hvad videnskabelig evaluering skal rumme, og dækker størstedelen af de kriterier og problematikker, der generelt fremhæves i evalueringsforskning: 1. Evaluanden 2. Systematik 3. Anvendelse 4. Værdier Winther-Jensen, 2004, s Dahler-Larsen, 2000, s
19 Evaluanden Evaluanden er evalueringens genstand eller objekt. Det vil sige det, der evalueres. De problematikker, der knytter sig til denne dimension, går på, hvorvidt der er sikkerhed for at måle det, der udsiges og derudover tendensen til at måle det, der lettest lader sig måle og sammenligne. 27 Systematik Som ved al anden forskning er metodemæssig stringens og systematik nødvendigt, hvis evalueringen skal være troværdig. Dette indebærer systematik i brug af begreber og metode. Således opnås gennemsigtighed i evalueringen og dens resultater. 28 Hvis evaluering skal betragtes og anvendes som forskning, er det vigtigt, at denne dimension ikke negligeres, idet den er en væsentlig forudsætning for tilvejebringelsen af et validt forskningsresultat. Anvendelse I denne dimension træder forskellen mellem evaluering og anden forskning i karakter, idet evaluering per definition vil være situationsbetinget. Evaluering kan ikke som eksempelvis grundforskning fokusere udelukkende på abstrakte eller teoretiske størrelser, men vil altid forholde sig til et empirisk genstandsfelt. En evaluering er altid på en eller anden måde forbundet til samfundet, idet den evaluerer noget og sigter mod handlinger på baggrund af de fremkomne resultater. Den har forbindelse til samfundet, og skal være rettet mod samfundsmæssige forbedringer eller ændringer. 29 Evalueringer har altså praktisk betydning, idet deres resultater skal kunne anvendes. Det er vigtigt at påpege, at der er vidt forskellige måder, hvorpå evaluering kan anvendes. To meget forskellige anvendelsessigter er eksempelvis 27 Langager, 2000, s Langager, 2000, s Dahler-Larsen, 2000, s
20 kontrol og læring eller udvikling. 30 I evalueringens markante anvendelses orientering kan der være en risiko for, at der opstår problemer i forbindelse med forskerens mulighed for at finde frem til åbne resultater eller nye spørgsmål, eller om vedkommende er styret af konkrete anvendelsesorienterede konklusioner, hvor vigtige faktorer ikke medregnes. Denne problematik er særligt udtalt ved bestilte og betalte evalueringsopgaver, hvor rekvirenten oftest forventer et konkret resultat, der kan handles på baggrund af. 31 Værdier Der vil altid ligge bestemte værdier til grund for en given evaluering. For at sikre gennemsigtighed i forskningsresultatet er det derfor vigtigt, at sådanne værdier ekspliciteres, så det fremgår, hvilke værdier evalueringen bygger på, som ved al forskning. Derudover er det vigtigt, at værdigrundlaget er teoretisk forankret, så der er teoretisk belæg for evalueringsresultatet. Opsamling Dahler-Larsen pointerer nødvendigheden af at være opmærksom på alle fire dimensioner, idet en videnskabelig evaluering forudsætter, at alle dimensionskravene opfyldes, og at de problemer, der ligger i hver af dimensionerne, søges undgået. 32 I det følgende afsnit vil vi analysere PISA-undersøgelsen ud fra dimensionerne evaluanden og anvendelse. Det er hovedsageligt i forbindelse med disse to dimensioner, at evalueringen risikerer at blive politik i stedet for videnskab. De sidste to dimensioner; systematik og værdier, er vigtige at henholde sig til for at sikre enhver form for forsknings metodiske stringens, og vil derfor blive dækket ind i den 30 Dahler-Larsen, 2004, s Andersen, 2002, s Dahler-Larsen, 2000, s
21 analyse af PISA-undersøgelsen, vi vil foretage i afsnittet PISA-undersøgelsens metode. Analyse af PISA-undersøgelsen ud fra to videnskabelige dimensioner Evaluanden Selve forståelsen og definitionen af den erklærede evaluand er, som nævnt, en vigtig faktor for evalueringens validitet. Lektor ved DPU og projektleder for den danske PISA-undersøgelse 2003, Jan Mejding, beskriver i PISA-undersøgelsens indledende sammenfatning undersøgelsens evaluand således: ( ) et projekt til international sammenligning af elevers færdigheder på tværs af landene. Denne formulering lægger klart op til at opfatte evaluanden som elevfærdigheder. Der er ikke desto mindre meget i PISA-undersøgelsen, der tyder på, at evaluanden ikke reelt begrænser sig til elevfærdigheder, men også indbefatter de deltagende landes skole- og uddannelsessystemer som helhed. For eksempel står der: Dette gør PISA til et stærkt værktøj i bedømmelsen af, hvad der for elever og uddannelsessystemet som helhed fører til gode resultater. 33 Den metodiske opsætning i PISA-undersøgelsen er dog møntet på evaluering af elevfærdigheder og ikke skolesystemer. Men det centrale er i denne forbindelse, at det er på skolesystemområdet, der oftest konkluderes. Eksempelvis stilles eleverne spørgsmål om graden af uro i klasselokalet, hvorefter resultatet benyttes til at påvise 33 PISA-undersøgelsen, 2003, s
22 og konkludere en sammenhæng mellem matematiske evner og det disciplinære klima indenfor skolesystemerne. 34 Der foretages ligeledes en sammenligning af elevfærdigheder indenfor det matematiske kompetenceområde og de forskellige skolesystemers uddannelsesressourcer. 35 PISA-undersøgelsens evaluand er altså ikke entydig, men en sammenblanding af skolesystemer og elevfærdigheder. I PISAundersøgelsens formålserklæring defineres evaluanden udelukkende som elevfærdigheder, men det er ud fra ovenstående eksempler tydeligt, at skolesystemerne også er en del af evalueringens genstandsfelt. Dette er problematisk i den forstand, at en vurdering af de enkelte skolesystemer vil kræve, at andre faktorer, såsom kulturelle forskelle skolesystemerne imellem, tages i betragtning. Når dette ikke gøres, bliver det umuligt at vurdere de enkelte skolesystemer. Fordi PISAundersøgelsen ikke eksplicit nævner, at skolesystemerne også er evalueringens genstandsfelt, fremstår udeladelsen af kulturelle forskelle ikke som en mangel. Når PISA-undersøgelsen ikke tager højde for skolesystemernes specifikke karakteristika, forstærkes det indtryk, at PISA-undersøgelsens konklusioner vedrørende det danske skolesystem er udokumenterede og uvidenskabelige. Denne problematik vil vi vende tilbage til i afsnittet PISA-undersøgelsens metode. Anvendelse Bestræbelsen efter at opnå et anvendeligt, brugbart og let omsætteligt resultat kan i værste fald ødelægge videnskabeligheden. Det er svært at analysere, i hvor høj grad dette er tilfældet i PISA-undersøgelsen, da det ikke fremgår, hvilke teorier og refleksioner, der ligger til grund for undersøgelsen. En relevant problematik i forbindelse med denne dimension er, hvorvidt denne manglende teoretiske underbygning, som skaber mulighed for forskellige tolkninger, skyldes 34 PISA-undersøgelsen, 2003, s PISA-undersøgelsen, 2003, s
23 bagvedliggende interesser. Vi sætter således spørgsmålstegn ved, om det er OECD s og de forskellige landes interesse at se bort fra pædagogiske, læringsmæssige spørgsmål, og udelukkende fokusere på resultater om økonomiske output. Og ligeledes om det er hensigten, at man fra politisk side skal kunne tolke resultaterne så åbent, som det er tilfældet, grundet manglende teoretiske underbygning. PISA-undersøgelsen åbner, i kraft af manglende teoretiske begrundelser, op for flertydige tolkninger af resultaterne. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt dette er medtænkt i PISA-undersøgelsens design ud fra ønsket om et bredt anvendelsessigte for de forskellige lande. Som vi læser PISA-undersøgelsen, fremstår de fremkomne resultater som sande kendsgerninger, uden at der foreligger teoretiske forklaringer på dem, hvorfor de er åbne for forskellige tolkninger. Et eksempel på dette er rangordningen af deltagerlandene, som går igen i hvert delafsnit i PISA-undersøgelsen se bilag1 med graf af rangordningen fra PISAundersøgelsen. 36 Dette viser klart et konkurrence-element, der tilskynder de forskellige lande til at overgå hinanden på uddannelsesområdet. Årsagerne til forskellighederne i elevernes præstationer forklares ikke. Dette får grafens resultater til at fremstå som uangribelige objektive kendsgerninger, som dog samtidigt er åbne for fortolkning, idet årsager og begrundelser ikke fremgår. Politikerne har derved mulighed for at tolke og bruge undersøgelsens konklusioner, som de finder det belejligt. De danske elevers præstationer er især blevet sammenlignet med de finske elevpræstationer, som generelt er højere rangeret i PISA-undersøgelsen. På denne baggrund har blandt andre undervisningsministeren vurderet, at det vil være konstruktivt at indføre flere tests i den danske folkeskole, eftersom tests er meget 23
24 udbredt i det finske skolesystem. Dette selvom det ikke kan udledes af PISAundersøgelsen, at tests medfører bedre elevpræstationer. PISA-undersøgelsen bidrager altså ikke med teoretiske begrundelser for forskelle deltagerlandene imellem. Dette bevirker, at undersøgelsens konklusioner åbner op for politisk kontekstforskydning. Dermed bliver det værd at overveje, hvorvidt det er undervisningsministerens interesse for tests, frem for en faglig og teoretisk begrundelse om forskelle mellem det finske og det danske uddannelsessystem, som har resulteret i, at de danske skoleelever for fremtiden skal testes mere end tidligere. For at gøre undersøgelsens resultater anvendelige, må forskerne bag PISAundersøgelsen omsætte dem til konklusioner med et uddannelsespolitisk perspektiv. Konklusionerne begrundes sjældent, og baseres således på et yderst spinkelt teoretisk og fagligt grundlag, hvilket vi også vil uddybe konsekvensen af i afsnittet PISAundersøgelsens metode. Et eksempel på dette er PISA-undersøgelsens graf over sammenhængen mellem henholdsvis matematikscore og antallet af elever per klasse. 24
25 ( 37 ) Det er i henhold til grafen tydeligt, at elever fra klasser med flere end 16 elever og færre end 19 elever opnår bedre resultater end elever fra klasser med andre elevantal. Problemet i den årsagssammenhæng, som drages, opstår, idet der implicit arbejdes ud fra en anvendelsesorientering, der gør antallet af elever per klasse til resultatets eneste anvendelsessigte. Der fokuseres dermed udelukkende på elevantal og matematikfærdigheder uden inddragelse af andre faktorer. Dette bevirker, at konklusionerne bliver konkrete og entydige, men samtidigt unuancerede og udokumenterede. Implicit antyder konklusionen nemlig også, at klassens elevantal er den altafgørende faktor. Men selvom det, på baggrund af ovenstående graf, er en oplagt konklusion, at klassestørrelser med elever vil skabe bedre resultater på landsbasis, er grafen udtryk for en bestemt vinkling af et datagrundlag. En vinkling hvor der ses bort fra andre faktorer, som kunne have ligeså stor eller større indflydelse på resultatet. Problematikken er, at man i kraft af en anvendelsesorienteret tilgang også får en resultatsøgende tilgang med risiko for at gå til de indsamlede data med en iver efter at konkludere og tolke årsagssammenhænge ud fra de forhåndenværende resultater, uden at tage forbehold for andre perspektiver end de 37 PISA-undersøgelsen, 2003, s Figur 8 25
26 målte. I PISA-undersøgelsen fremgår det sjældent, hvilke refleksioner der ligger til grund for valget af spørgsmål, og dermed bliver det umuligt at gennemskue, hvorfor netop dette valg er foretaget. I det nævnte eksempel med klassestørrelser kunne det være interessant at kende begrundelsen for, hvorfor der ikke også er indsamlet resultater om antallet af elever per lærer, klasseværelsets størrelse, undervisningsmidler per klasse med videre. Selve valget af indkalkulerede faktorer er afgørende for, hvorvidt man kan og bør tillægge konklusionen tilstrækkelig validitet til, at den i sidste ende kan udgøre grundlag for uddannelsespolitiske beslutninger. Problemet omkring PISA-undersøgelsens anvendelsesorientering er ikke, at anvendelige resultater tilstræbes, men at konklusionerne, som i ovenstående eksempel, ikke er underbygget med teoretiske forklaringer. Hvorvidt dette er tiltænkt i PISA-undersøgelsen, kan hverken af- eller bekræftes. Men vi kan konstatere, at PISA-undersøgelsens resultater er åbne for forskellige tolkninger, som gør det muligt for politikere at anvende dem som videnskabelig opbakning efter forgodtbefindende. 4. PISA-undersøgelsens metode I dette afsnit vil vi undersøge PISA-undersøgelsens metode og vurdere, hvorvidt undersøgelsen lever op til de metodiske krav, der stilles til denne type undersøgelse. Vores formål er at vurdere, om PISA-undersøgelsens forskningsresultater er valide og saglige ud fra det erkendelsesgrundlag, den bygger på. Det følgende afsnit er altså en immanent analyse af PISA-undersøgelsens metodiske stringens. I analysen vil vi med udgangspunkt i Hansen og Andersen beskæftige os med fire forskellige områder af den kvantitative metode. Områderne, vi vil komme ind på, er teori og hypotese, operationalisering, spørgsmålskonstruktion og oplagte problemer i tværnationale sammenligninger. Vi vil først gennemgå, hvad der ligger i disse 26
27 områder, for efterfølgende at vurdere, om de krav, som de fire områder stiller til en kvantitativ undersøgelse, overholdes i PISA-undersøgelsen. Det skal understreges, at vi ikke vil gå ind i de statistiske og matematiske beregninger, men at vi vil forholde os til PISA-undersøgelsens brug af metode og teori. Metodiske problemstillinger Teori og hypotese Når en forsker skal udføre en kvantitativ undersøgelse, er det ofte en nysgerrighed eller undren over et fænomen, der bliver udgangspunkt for undersøgelsen. Inden den empiriske undersøgelse sættes i gang, skal den oprindelige undren forankres i en teori, der beskriver fænomenet. På den måde gør teorien en undren eller antagelse til en hypotese, der empirisk kan undersøges. Teorien er således et nødvendigt udgangspunkt for en kvantitativ undersøgelse, idet hypotesens forudsigelser om analyseresultatet er nødvendige for tolkningen af de empiriske data. 38 Hypotesen giver et billede af, hvad der forventes af undersøgelsen og en teoretisk forklaring på, hvorfor netop dette resultat forventes. Dermed skabes fokus i tolkningen af resultaterne, og forskeren opnår en sikkerhed for, at forskningens resultater ikke hviler på tilfældige sammenfald, men teoretisk forankrede sammenhænge. 39 Teorien har også en altafgørende funktion i forbindelse med refleksioner omkring og argumenter for undersøgelsens resultat. Styrken i en sådan analyse afhænger således langtfra alene af de anvendte statistiske teknikker, men af hvor teoretisk overbevisende forskeren kan argumentere for, at alle relevante faktorer er inddraget i analysen Hansen og Andersen, 2000, s Hansen og Andersen, 2000, s. 21, 23 og Hansen og Andersen, 2000, s
28 På den måde spiller teorien også en vigtig rolle i forbindelse med at skelne samvarians fra årsagssammenhæng. En samvarians eller statistisk korrelation beskriver ikke nødvendigvis en årsagsforklarende sammenhæng mellem to faktorer, men kan være en tilfældig sammenhæng mellem to variable. 41 En årsagssammenhæng er, når en faktor er afgørende for en anden, eksempelvis at mængden af x er betinget af mængden af y. 42 I en undersøgelse sættes ligeledes et signifikansniveau for, hvor sikkert resultatet skal være, for at det vurderes, at den sammenhæng, der er fundet, ikke er tilfældig, men svarer til virkeligheden. 43 På den måde kan nogle undersøgelser påvise årsagssammenhænge, som andre ville finde under signifikansniveau. En årsagssammenhæng er kun sikker, hvis alle faktorer med betydning for en given sammenhæng er inddraget i undersøgelsen. Kan der peges på blot én ikke-inddraget faktor, som må formodes at være en central årsag til variationer i den afhængige variabel, er den gennemførte kausalanalyse svækket og må muligvis endda forkastes. 44 Der skal i enhver kvantitativ undersøgelse argumenteres teoretisk for, at alle relevante faktorer er medregnet. For os at se er det teori, der adskiller videnskab fra statistik, idet teori bruges til at underbygge det, der udsiges om statistikken, der i sig selv ikke siger noget. Operationalisering En undersøgelse kræver operationalisering af begreber, da det ikke er givet, at det undersøgte umiddelbart kan måles og sammenlignes. 45 Det vil i humanistiske 41 Hansen og Andersen, 2000, s Hansen og Andersen, 2000, s Hansen og Andersen, 2000, s Hansen og Andersen, 2000, s
29 sammenhænge ofte være teoretiske og abstrakte begreber, der skal gøres målelige. Eksempelvis kunne det være begrebet personlig udvikling, som kræver en eksplicit redegørelse for, hvad der lægges i begrebet, og hvordan det skal måles. Operationalisering af begreber er en meget vigtig, men også vanskelig proces, som skal foretages, inden den empiriske undersøgelse påbegyndes. 46 Forskeren er nødsaget til at reflektere over, hvordan undersøgelsens resultat er påvirket af den operationalisering, der er foretaget og ligeledes vurdere, hvilke faldgruber der ligger i måden, hvorpå de teoretiske begreber er målt og vurderet. Desto mere abstrakte begreberne er, desto vanskeligere bliver det at vurdere operationaliseringens gyldighed, idet der må foretages flere tolkninger. Derfor bør den kvantitativt arbejdende forsker tilstræbe, at den teoretiske definition af begrebet så klart som muligt udpeger de træk, der skal gøres til genstand for måling. 47 Det er således vigtigt at være opmærksom på, at det operationaliserede begreb ikke er det samme som det teoretiske, men at det er den bedste måde, hvorpå et teoretisk og abstrakt begreb oversættes til et måleligt. Spørgsmålskonstruktion - reliabilitet og validitet Konstruktionen af undersøgelsesspørgsmål har afgørende betydning for undersøgelsens resultat. To generelle kriterier for vurdering af spørgsmålskonstruktion er reliabilitet og validitet. 48 Reliabilitet henviser til det krav, at en undersøgelses målinger ikke påvirkes af tilfældige omstændigheder. Dette indebærer en kontrol med, hvordan målingerne 45 Hansen og Andersen, 2000, s Hansen og Andersen, 2000, s Hansen og Andersen, 2000, s Hansen og Andersen, 2000, s
30 udføres og en opmærksomhed omkring især kodninger af åbne spørgsmål. Man kan forholdsvis nemt sikre en undersøgelses reliabilitet med stabilitetstests, hvor gyldigheden undersøges af første resultat ved at gentage en måling af samme fænomen, enten over tid eller ved en lidt anderledes måling. 49 Spørgsmålet om en undersøgelses validitet er derimod en mere kompleks sag. Når en undersøgelses validitet vurderes, ses der efter, om målingen måler det, den udsiger at måle, og om målingen er fri for systematiske fejl. 50 Dermed er problematikken omkring operationalisering også et spørgsmål om validitet. Det er oftest i forbindelse med abstrakte fænomener, at der opstår validitetsproblemer. Der er forskellige aspekter af validitet, som er væsentlige i en immanent analyse af PISA-undersøgelsen. Vi vil beskæftige os med indholdsvaliditet, der omhandler, hvorvidt der er overensstemmelse mellem den teoretiske definition og den operationelle definition. 51 Oplagte problemer i tværnationale undersøgelser Et oplagt problem i forbindelse med tværnationale undersøgelser er, at de ofte baseres på et udvalg af enkeltstående variable og ikke på helhedsanalyser, hvor der tages højde for forskelle i de forskellige samfund. 52 Hansen og Andersen fremhæver, at de udvalgte variable ikke repræsenterer en endegyldig sandhed om det felt, der skal undersøges, eftersom forskellige forskere vil udvælge forskellige variable. Dermed er det vigtigt at gøre opmærksom på, at den enkelte undersøgelse repræsenterer et udsnit af virkeligheden ud fra en bestemt position eller vinkel. Derudover er det kritisabelt, hvis en analyse baseres på enkelte fænomener, hvis dette udelukker, at der opnås 49 Hansen og Andersen, 2000, s Hansen og Andersen, 2000, s Hansen og Andersen, 2000, s Hansen og Andersen, 2000, s. 233 og
31 indsigt i sociale forskelle, som kan forklare forskelle mellem de undersøgte samfund indenfor de enkelte variable. 53 Et andet aspekt, der er vigtigt at have for øje, er, at det i dag oftest, er abstrakte værdier, som eksempelvis sociale kompetencer eller selvtillid, der sammenlignes, og at disse er vanskelige at måle. Dette betyder, at man må respektere, at et enkelt tal for de samlede leveforhold i et land ikke lader sig konstruere på forsvarlig vis ( ) 54 Derfor er det vigtigt, at forskeren tager højde for, at resultatet har været igennem en del operationalisering og tolkning, og at de endelige resultater af statistiske test derfor ikke er konstateringer, men tolkninger på baggrund af det samlede forskningsforløb, hvorfor dette bør fremgå. 55 Analyse af PISA-undersøgelsens metode Teori og hypotese PISA-undersøgelsen præsenterer ikke et teoretisk udgangspunkt eller en hypotese om, hvilke resultater der forventes af undersøgelsen. Der opstilles flere antagelser om forskellige sammenhænge i nogle af undersøgelsens afsnit, men disse forbliver antagelser, idet de, som nævnt, ikke underbygges af teori. Eksempelvis skrives der i afsnittet Personlige og sociale kompetencer: 53 Hansen og Andersen, 2000, s Hansen og Andersen, 2000, s Hansen og Andersen, 2000, s
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereGymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt
Læs mereTIMSS Trends in International Mathematics and Science Study
TIMSS 2019 Trends in International Mathematics and Science Study TIMSS 2019 er en international undersøgelse, der kortlægger 4. klasseelevers færdigheder og kompetencer i matematik og natur/teknologi.
Læs mereDe danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne
Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereGuide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter
Guide til kvalitetsvurdering af evalueringsrapporter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereUDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Læs mereFremtiden visioner og forudsigelser
Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereHans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereIndhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20
Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås
Læs mere3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereEvaluering af uddannelsesindsatsen
Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs merePISA-informationsmøde
PISA-informationsmøde PISA set med den danske folkeskoles briller Klaus Fink, læringskonsulent UVM Side 1 Fagformål forenklede Fælles Mål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereProjekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet
Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereEvaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik
Evaluering Inklusionslederuddannelse 24-06-2016 Schoug Psykologi & Pædagogik Indhold 1. Indledning... 3 2. Kort resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Erfaring som leder... 5 3.2 Udbytte af de enkelte uddannelseselementer...
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs mere9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet
9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereGiver det mening? IMFUFA / NSM Roskilde Universitet
Matematik i Ny Nordisk Skole Giver det mening? Mogens Niss IMFUFA / NSM Roskilde Universitet Generel indledning Ny Nordisk Skole (jf. folderen Velkommen til Ny Nordisk Skole): Hvad betyder Ny? Hvad betyder
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereSkriftlig eksamen i samfundsfag
OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereSkole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter
Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse
Læs mereNina Nielsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT
Læs mere