Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården

Transkript

1 1 Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården Indehold: Indhold Forord... 2 Sammenfattende konklusion... 2 Registrering af eksisterende forhold... 3 Eksisterende tegning og projekt... 7 Beskrivelse af murværket... 8 Misfarvninger i gavltrekanten:... 8 Misfarvninger på gavlfacaden:... 8 Misfarvninger på facaden nær sokkelen:... 9 Løsningsforslag: Misfarvninger på gavltrekant: Misfarvninger på gavlfacaden: Misfarvninger nær sokkelen Bemærkninger til øvrige konstruktioner Bilag Sag nr 1240 Udført d : Udført af : Dan Vöge og Rasmus Toppel ANDERS CHRISTENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER ApS KONGEVEJEN HOLTE TELEFON TELEFAX ac@anderschristensen.dk

2 2 Forord Der er gennem længere tid konstateret opfugtet gavlmurværk. Der ses generelt misfarvninger på alle gavlfacader, misfarvningerne/fugt opdeles i dette notat i 3 kategorier: - Gavltrekant - Facader - Murværk mod terræn Sammenfattende konklusion Fugten vurderes at skyldes flere forhold, det vil sige at enkelte svigt i de enkelte bygningsdele påvirker andre bygningsdele i gavlopbygningen. Svigtene skyldes generelt dårlig udførelse samt at gavle generelt er i udsatte miljøer. Svigtene som ses i gavlene er generelt et resultat af flere faktorer: - Konstruktive svigt i samlingsdetaljer - Konsekvenser efter ombygninger - Svigt i normalkonstruktionen Alle de konstaterede svigt har én fællesnævner. For at en hulmurskonstruktion skal kunne fungerer effektivt skal klimaskærmen være tæt. Alle misfarvningerne kan kædes sammen med ophobning af fugt i formuren, der bør blive udført tæthedstest med kit og glasplade på gavl og murværk ud for etagerne, for at kunne bestemme facadernes tæthed. Ved eftersynet er der konstateret flere øvrige forhold som Anders Christensen Aps hermed underrette bygningsejer om. Detaljer og bemærkninger kan ses under punkt. Øvrige forhold

3 3 Registrering af eksisterende forhold Der blev fortaget besigtigelse d. 7/ Der er udført en registrering af de eksisterende forhold som kan ses på tegning samt nedenstående foto. Ydervæggene er opbygget som: 110mm Gule mursten m. komprimeret skrabefuge 125mm Mineraluld 120mm Letbetonelementer Dæk mod loftrum er opbygget som: 200mm Mineraluld 180mm Letbetondæk hvorpå tagkonstruktionen hviler af. Besigtigelse Foto 1: Gavltrekant Gavlfacade Der er generelt misfarvninger på alle gavle. Der ses generelt misfarvninger af murværk i galvtrekanter. Der ses generelt enkelte misfarvninger på facade ud for boliger. Der ses generelt misfarvninger af murværk nær sokkel Sokkel

4 4 Foto 2: Misfarvningerne på murværk i gavltrekanten, skyldes en kombination af flere ting. 1. Murværket er placeret med øget eksponering for slagregn, vind og frost, da disse er udført i 3 salsniveau og uden udhæng. 2. Loftrummet er generelt meget fugtigt hvilket bevirker at det vand som presses gennem murværket ikke kan ventileres væk fra bagsiden af murværket. Hvilket bevirker at fugt og vand ophobes i konstruktionen. Foto 3: Misfarvninger og frostsprængninger i facaderne er tidligere blevet forsøgt udbedret. Her blev det vurderet at teglformuren var opfugtet. I den forbindelse er det forsøgt at monterer udluftningsriste i facaden, således at murværket kunne tører ud. Det skadede murværk er enkelte steder blevet udskiftet. Årsagen til opfugtningen af murværket er ikke forsøgt udbedret. Årsagen til midfarvningerne er en kombination af flere ting. 1. Murværket er placeret med øget eksponering for slagregn, vind og frost, da der ikke er udført tagudhæng. Dette bevirker at vand ikke kan ledes af facaden før den når terræn. 2. Mellem gavltrekanten og facademurværket er der ikke udført papindlæg i skellet mellem bygningsdelene. Dette bevirker at fugt fra gavltrekanten kan vandre ned i facademurværket.

5 5 Foto 4: Der er generelt misfarvninger af murværket mod terræn. Det kan ikke kontrolleres om stenene mod terræn er udført som massive hårdtbrændte sten, som de bør være. Misfarvningerne skyldes kappillarsugning fra terræn. Der er ilagt murpap 3 skifter over terræn, Foto 5: Ved eftersyn af gavltrekantens bagside mod loftrummet, konstateres det at loftrummet er ekstremt fugtigt, der løber vand på undersiden af undertaget, således at træværk, vindbrædder mm. opfugtes. Der konstateres begyndende råddannelse i vindbrædder. Evt. mulighed for ventilation er standset da isolering spærer ventilationssprækken. Foto 6: Meget højt indhold af fugt i alt træværk i tagrummet. Det konstateres at der flere steder er værdier der overstiger det maximale anbefalede indhold af fugt på 18% Foto 7: Gavltrekanten er ikke afsluttet korrekt. Teglstenene er ikke tildannet omkring overgangen til taget. Gavltrekanten er derimod aftrappet. Dette bevirker at undertaget ikke er afsluttet korrekt op til gavltrekanterne. Dette resulterer i at undertaget i flere tilfælde danner store lunker der kan opsamle vand. Iht. MUR OG TAG skal alle teglstenene tildannes således at der dannes en plan flade som man kan tilslutte sit undertag til. De tildannede sten afsluttes med svær asfaltpap samt klemliste således at undertaget fastholdes korrekt. Detaljen er udført forskelling på blokkene.

6 6 Foto 8: Lunke bag gavlspæret, undertaget er afsluttes, således at der dannes en lunke på ca. 20cm. Mod gavl. Det kan ikke kontrolleres om undertaget slutter tæt i udhæng eller leder vand ned over teglvæggen. Der henvises til Bilag 2 Foto 9: Tagfoden er afsluttet uden anvendelse af murpap. Dette bevirker at fugt fra badsiden af gavltrekanten kan ledes ned i hulmuren der er derfor fri adgang for fugttransport mellem hulmursopbygningen og loftrummet. Dette kan bevirke at der dophobes fugt og frostsprængninger i stenene. Overgangen fra ydervæg til gavltrekant er udført uden åbne studsfuger. Der henvises til: BYG-ERFA (21) Foto 10: Der er ingen tegn på dampspærre på etagedækket. Det er projekteret at der skal lægges en dampspærre på betondækket. Dette er ikke udført. Dette medfører yderligere fugttransport op i tagrummet.

7 7 Eksisterende tegning og projekt Vedlagt tegning er indhentet i kommunens digital byggesagsarkiv og stammer fra 1984.

8 8 Beskrivelse af murværket I det følgende beskrives der mange mulige årsager til fugtproblemer i murværket. Der er ikke kun en årsag, men flere som også hænger sammen og forstærker hinanden. Misfarvninger i gavltrekanten: Misfarvningerne på teglværket i gavltrekanterne vurderes at skyldes en kombination af flere faktorer. Teglvæggen er opmuret som en ½-stens mur, afstivet med stolpekonstruktion i forbindelse med spærkonstruktionen. Miljøbelastningen på gavltrekanten vurderes at være høj, da der ikke er udført nogen form for beskyttelse i form af tagudhæng samt at placeringen gør den ekstra udsat for slagregn, frost og vindpåvirkninger. Den vandmængde som presses gennem teglvæggen ved vindtryk på facaden kan ikke ledes ud af konstruktionen da det konstateres at loftrummet er meget fugtigt. Dette bevirker at fugten som tilføres teglvægge fra udvendig side, i form af slagregn, samt indvendig side i form af fugt, ikke kan diffunderer ud af teglvæggen. Dette bevirker af fugten ophobes i teglvægge og dette resulterer i misfarvningerne (fugtskjolder), forvitring af fugerne og frostspringninger på gavltrekanterne. Misfarvninger på gavlfacaden: Der er tidligere udført reparationer og udskiftninger af murværk på gavlfacaderne, og der er forsøgt at etablerer ventilation i hulmuren via riste. Udbedringerne og reparationerne er udelukkende baseret på den enkelte bygningsdel, det er ikke forsøgt at udbedre kilden til svigtene i facaden. Facaden er udført med gule hul maskinsten samt opmuret med mørtel. Overfladen er meget modtagelig over for fugtindtrængning og har svært ved at afgive den ophobede fugt. Gavlvæggene fremstår generelt meget åbne, og bærer præg af forvitret fuger og frostsprængninger. Misfarvningerne i facaden ud for stue og 1. sal, vurderes at skyldes flere faktorer, dels at der tilføres øget belastninger til klimaskærmen i form af manglende muligheder for afvanding, slagregn, samt påvirkninger fra andre bygningsdele. Desuden vurderes det at den fugt som ophobes i murværket ikke har tilstrækkelige muligheder for at slippe ud af konstruktionen, hvilket resulterer i frostsprængninger og misfarvninger. Murværkets tæthed over for slagregn bør kontrolleres. Dette kan gøres vha. en glas plade som sættes i kit mod murværket. Der fyldes vand mellem glasplade og murværk og der iagttages hvordan vandet synker. Slagregn på facaden svare til 50 mm s vandsølje. Utæthed kan skyldes dårlig opmuring med ikke fyldet fuger, dette giver navnlig utætte studsfuger, samt for svag mørtel. Ved overgangen fra gavltrekant til facademurværk skal der normalt lægges en pap på loftrummet samt udkradses studsfuger. Da disse to typer klimaskærme har forskellig funktion samt opfører sig forskelligt i forhold til hinanden. Fugt i loftrummet vil kondenserer på bagsiden af gavltrekanten, hvorfra det vil løbe ned af væggen og ned i hulmurskonstruktionen. Det konstateres at pap ikke er lagt ind i konstruktionen. Dette bevirker at fugt fra gavltrekanten kan vandre uhindret til murværk i facaden, og omvendt. Dette bevirker at de 2 bygningsdele hver især bliver påvirket med øget fugtbelastning fra tilstødende bygningsdele.

9 9 Misfarvninger på facaden nær sokkelen: Der er store misfarvninger i sokkelen. Sokkelen er udført med tegl til terræn, dette bevirker at der sker kappillarsugning gennem sten og mørtel, hvilket resulterer i misfarvninger i sokkelen i form af grønne algevækster samt afskallinger. Det kan ved eftersynet ikke konstateres om stenene er hårdtbrændte, hvilket er en forusætning for at anvende tegl til terræn.

10 10 Løsningsforslag: I det følgende kommer der mange løsningsforslag som hver især kan afhlælpe fugtproblemerne. Der er Misfarvninger på gavltrekant: For at gavltrekanten skal kunne optage de eksterne miljøpåvirkninger i form af slagregn, vind og frost, samt udbedre kilden til misfarvningerne skal flere konstruktive tiltag udføres. - Eksisterende loftrum er ekstremt fugtigt, og det konstateres at der løber vand på undersiden af undertaget. Dette bevirker at indvendige trækonstruktioner er opfugtet og der ses enkelte steder begyndende råd. I forbindelse med en tidligere renovering har man standset ventilationen til loftrummet. Ventilationen til loftrummet er standset da man har monteret eternitplader i udhænget, efter anvisning fra kommunen, af hensyn til evt. brandspredning fra de underliggende etager til tagkonstruktionen. Ved granskning af reglementer mm. konstateres det, at der muligvis ikke er krav om disse plader da loftrum i forvejen er sektioneret i brandceller som overholder kravet til uudnyttede tagrum ved anvendelsesklasse 5. Man har i forbindelse med renoveringen suppleret med ventilationsstudse, omfanget og dimensionen på disse vurderes langt fra tilstrækkeligt. Ved vind på facaden presses vand gennem teglmuren, for at dette vand kan difunderer ud af konstruktionen skal det bagvedliggende loftrum ventileres. Derfor skal tagfoden i begge sider af bygningen åbnes ved at demonterer eternitpladerne. Dette skal afklares med kommunen. - Isoleringen på loftrummet er isoleret op over vindbrættet på indvendig side. Det skal sikres at isoleringen ikke tilstopper ventilationssprækken. Dette udføres ved at monterer ekstra vindbrædder, samt tildanne eksisterende isolering. - Ventilationen i kippen er lukket omkring toplægten da undertaget slutter tæt op til denne. Tilstanden af kippen vurderes meget ringe da inddækninger er blæst af og samlingen derfor er åben for slagregn og fygesne. Det vurderes at den eksisterende kip skal demonteret og undertag tildannes omkring toplægten således at der etableres ventilation gennem kippen. - Undertaget er i meget dårlig stand, der er flere steder hvor der er direkte adgang til loftrum for fygesne og slagregn, da tagdækningen er meget åben. Der er flere steder store huller for gennemføringer samt revner eller beskadigelse. Undertaget er udsat for UV-lys, levetiden på undertaget vurderes at være nedsat. Huller, revner og gennemføringer lappes/ partielt udskiftes således at indtrængende fygesne og vand ikke ledes ind på loftrummet og bidrage til rummets luftfugtighed. - Gavltrekanten afsluttes mod tag, uden udhæng, dette bevirker at teglvæggen bliver belastes meget omkring toppen. Desuden konstateres det at gavltrekanten ikke er afsluttet korrekt da her er anvendt aftrappet gavlafslutning og ikke en affaset afslutning som er god byggeskik. Dette bevirker at undertaget ikke kan afsluttes korrekt ved montage på teglvæggen. Dette har været medvirkende til at undertaget op til gavltrekanterne danner store lunker og afvandingsforholdende i undertaget med lunker er ikke gunstige. Teglenes udhæng over gavlen kan ikke ændres. Det anbefales at ombygge afslutningerne omkring gavlafslutningerne, feks ved at udskifte eksisterende vindskeder med pladebeklædning og zinkafslutning.

11 11 Misfarvninger på gavlfacaden: Murpap over facaden Det anbefales at lægge en pap ind i konstruktionen således at fugtvandring fra facade til gavltrekant og fra gavltrekant til facade hindres eller minimeres. Dette gøres ved at klæbe en pap på indvendig side af formuren ud for skelet mellem loft og tagrum. Pappen monteres på oversiden af eksisterende spærfod, hvorfra den danner et fald, således at evt. kondensvand ledes ud gennem muren ved udkradset studsfuger Der henvises til Bilag 2, udarbejdet efter princip fra Mur og Tag Omfugning og udskiftning af beskadige fuger og sten og imprægnering Generelt ses det at mange fuger og teglsten er skadede af frostsprængninger, det anbefales at udskifte alle de skadede fuger og sten. Udbedring kan være omfugning af murværket i 3 cm dybde i en stærkere mørtel samt imprægnering med sylan. Misfarvninger nær sokkelen Standsning af fugt fra terræn Fugtvandring op i sokkelsten er vanskelig at stanse, da det ville kræve at de nederste 3 skifter blev udskiftet med 120mm letklinkerblokke hvorefter de pudses. De eksisterende teglsten udskiftes sektionsvis i sektioner af 0,5m. Dette bevirker at der ikke sker karpilarsugning op i sokkelen. Over den indlagte pap kan misfarvninger skyldes spildmørtel. Mørtlen kan fjernes ved partielt at udhugge mursten hvorefter mørtlen kan fjernes.

12 12 Bemærkninger til øvrige konstruktioner Foto 1: Ventilation til loftrummet i tagfoden er tildækket da der i 1995 blev monteret eternitplader for at hindre brandsprædning til loftrummene. Dette blev udført efter anvisning fra kommunen. Desuden er ventilationen til tagrummet i tagfoden tildækket af isolering. Dette resulterer i ekstremp fugtigt miljø på loftrummet. Der er konstateret begyndende råd da størstedelen af træværket er meget opfugtet. Der henvises til bilag 1. Loftrummet er ekstemt fugtigt. Der er målt fugtindhold på mellem 18 og 22%. Det max tilladelige i et ventileret tagrum er mellem 16 og 18% Det konstateres at der generelt løb vand på undersiden af undertaget. Dette indikerer at damp ikke ventileres ud af konstruktionen. Dette ophobes blandt andet træværket. Ventilation i kippen er standset da toplægte lukker for ventilationen og da undertaget stort set slutter tæt omkring denne. Foto 2: Der er flere steder monteret ventilationsstudse i undertaget. Disse er generelt ikke monteret korrekt, med klemmemanchet og tætningsbånd. Der er anvendt 2 typer ventioationsstudse i dimensionerne 70-80mm Det vurderes at disse ventilationsstudse i dimension og omfang, langt fra opfylder kravet til minimum ventilation på loftrummet.

13 13 Undertage har normalt en levetid på ca. 25år. Det konstateres flere steder at undertaget er ved at delaminerer og forvitre. Dette skyldes en kombination at en mere åben tagdækning, således at undertaget udsættes for levetidsnedsættende UV-lys Der er ofte huller i undertaget, disse huller bevirker at der står vand ind på loftrummet, i form af regn samt fygesne. Man har flere steder forsøgt at lappe hullerne, disse lapninger er i de fleste tilfælde ikke udført tætte og er udført uden overlæg i vandets retning, således at lapperne ingen effekt har. Gennemføringer og gennembrydninger er i de fleste tilvfælde forsøgt lappet med muffer eller lign. Ofte med gaffatappe. Som ikke er en anerkendt tætningsmiddel. Der kunne ved eftersynet ikke konstateres intakte og korrekt monterede tætninger ved gennembrydninger af undertaget. Da alle gennemføringerne er utætte resulterer dette i at vand fra regn. Samt fygesne entrerer loftrummet. Tegl på taget er generelt ikke monteret korrekt. Der er placeret bindere i hver sten, disse bindere er lagt i vingeteglens vandrende, således at den ovenliggende teglsten rider på binderen. Binderene er ikke lagt i det der til hørende binderhul i teglen. Dette bevirker at teglene vil lægge løst. På grund af teglens montage resulterer dette i en mere åben tagdækning end hvad man kunne forvente. Dermed ledes der vand, fygesne og UVlys ind på undertaget som vurderes ikke at kunne optage de skærpede miljøkrav.

14 14 Gavltrekanterne er generelt ikke tilstrækkeligt fastholdte. Der er monteret bindere i lodposterne, disse bindere har monteret således at de ingen effekt har da disse ikke er monteret vinkelret på teglfladen. Der henvises til: BYG-ERFA (21) , 2. udgave BYG-ERFA (21) MUR OG TAG Kippen er monteret på toplægte, afslutningerne omkring kippen er blæst af og samlingen er nu åben for fygesne og slagregn.

15 15 Bilag Uddrag fra mødereferat mellem S&J arkitekter og Gladsaxe kommune d

16 16 Bilag 2 Kilde: Mur og Tag