INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION
|
|
- August Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION HABERMAS KRITISK HERMENEUTIK KOMMUNIKATIV RATIONALITET OG MAGTFORHOLD ERKENDELSESINTERESSER OG FORNUFT DISKUSSION LIGHEDER MELLEM GADAMER OG HABERMAS MAGTFORHOLD FRIGØRENDE PRAKSIS HERMENEUTISK POSITIONERING KONKLUSION LITTERATURLISTE HJEMMESIDER
2 Indledning Kan og skal man stille sig kritisk over for sin tradition? Og skal man som videnskabsmand beskæftige sig med, hvad der er konstituerende for menneskets væren, eller skal man i højere grad behandle, hvilke erkendelsesformer der er og bør gøre sig gældende? Hans- Georg Gadamer og Jürgen Habermas forholder sig begge til disse spørgsmål om tradition, ontologi og epistemologi. De har begge positioneret sig inden for den hermeneutiske tradition, og deres opfattelser af denne videnskabsteoretiske retning indebærer fundamentale ligheder, men også centrale forskelle. I debatten mellem Gadamer og Habermas kommer disse uenigheder tydeligt til udtryk. Uenighederne mellem dem lægger op til en diskussion af, hvorvidt man skal og kan afdække magt- og autoritetsforhold, og derudover om videnskab skal have et emancipatorisk sigte. I denne opgave vil vi undersøge deres forskellige forestillinger om hermeneutikken med særligt fokus på traditionsbegrebet, som figurerer hos dem begge. I den forbindelse bliver en central problemstilling, hvordan man skal forholde sig til tradition: Kan tradition gælde uden begrundelse (Gadamer 1960a:143), eller skal tradition nærmere legitimeres rationelt? Problemformulering Hvordan forstår henholdsvis Hans- Georg Gadamer og Jürgen Habermas hermeneutikken som videnskabsteoretisk position? I relation hertil, hvorvidt kan dette forstås som et udtryk for forskellige opfattelser af forholdet mellem fornuft og tradition? Læsevejledning Opgaven indledes med et kort redegørende afsnit om hermeneutikken. Derefter følger to redegørende afsnit, hvor det første er en redegørelse for Gadamers forståelse af ontologisk hermeneutik og dernæst et afsnit om Habermas kritiske hermeneutik. De redegørende afsnit vil hovedsageligt behandle de to teoretikeres respektive hermeneutiske positioner og forståelser af fornuft og tradition. Opgavens diskussion indledes med et afsnit, som sammenholder ligheder i de to teoretikeres forståelser. Den resterende diskussion er inddelt i tre afsnit, hvoraf det første omhandler, hvorvidt man skal stille sig kritisk over for magtforhold. Dette leder til et diskuterende afsnit, 1
3 som omhandler, hvorvidt hermeneutikken skal være frigørende i sit sigte. Afslutningsvis vil det blive diskuteret, hvorvidt Gadamer og Habermas uenigheder i forhold til magtforhold og frigørende praksis skal ses som et udtryk for forskellige hermeneutiske retninger. Hermeneutik Hermeneutik kan beskrives som en fortolkningskunst, hvor omdrejningspunktet er læren om, hvordan man forstår (Berg- Sørensen 2012:218). I hermeneutikken gælder et internt konfliktforhold, som fokuserer på, hvorvidt hermeneutikken skal forstås epistemologisk eller ontologisk. Epistemologisk forstås hermeneutikken som en tilgang, hvor man opstiller metodiske forskrifter og krav for, hvordan fortolkning og forståelse opnås (Ibid.:220f). Denne tilgang kommer til udtryk hos eksempelvis Freidrich Schleiermacher 1 (Ibid.:219f). I kontrast hertil er en ontologisk hermeneutik, som beskæftiger sig med, at fortolkning og forståelse er konstituerende for menneskelig væren (Ibid.:220f). Denne ontologiske hermeneutik kommer til udtryk hos blandt andre Martin Heidegger og Gadamer (Ibid.). Derudover er der en del teoretikere, som har positioneret sig mellem den epistemologiske og ontologiske hermeneutik heriblandt Habermas. Gadamer Denne redegørende del om Gadamer vil først omhandle hans ontologiske hermeneutik. Herefter følger et afsnit om forståelse, der først vil indebære en redegørelse for Gadamers begreber forforståelse, erfaringshorisont og fordomme for derefter overordnet at kunne redegøre for hans forståelsesbegreb. Dernæst følger to afsnit om henholdsvis virkningshistorie samt tradition og fornuft, som senere vil finde anvendelse i diskussionen. Ontologisk hermeneutik Vi husker den hermeneutiske regel om, at man skal forstå helheden ud fra delene og delene ud fra helheden (Gadamer 1960a:154). 1 Frederich Schleiermacher sættes ofte i relation til den hermeneutiske cirkel (Gulddal & Møller 1999:19). Han betragtes som eksponent for en epistemologisk hermeneutik - han beskæftiger sig således med regler for fortolkning og han fokuserer på, hvordan den hermeneutiske cirkel kan bruges til at opnå forståelse for en tekst og i særdeleshed den intenderede mening, som en forfatter har haft, da han skrev det pågældende værk (Højberg 2009:311ff) 2
4 Ovenstående citat illustrerer en forståelsesproces, der er central inden for hermeneutikken, og som betegnes den hermeneutiske cirkel. Epistemologiske hermeneutikere, herunder Schleiermacher, forstår denne proces som en bevægelse mellem et sprogligt udsagn og det at kunne forstå den intenderede mening. Den cirkulære bevægelse opløses, når man opnår fuldstændig forståelse for teksten (Ibid.:154ff). Den hermeneutiske forståelsesproces bliver, ifølge Schleiermacher, et forsøg på at opstille retningslinjer for tekstfortolkning og får derfor en metodologisk karakter 2 (Berg- Sørensen 2012:219). Dette er en fejlagtig tankegang ifølge Gadamer, idet den hermeneutiske cirkel i stedet er et ontologisk princip (Gadamer 1960a:156f). Han beskriver det således: Forståelsens cirkel er altså overhovedet ikke en metodisk cirkel, men beskriver et ontologisk strukturmoment i forståelsen (Gadamer 1960a:157). Cirklen bliver derved et billede på forståelsens grundstruktur og fra at have udgjort et metodisk krav, rykker cirklen så at sige ind i mennesket. I forlængelse af Heidegger mener Gadamer også, at den hermeneutiske cirkel nærmere beskriver forståelsen som samspillet mellem overleveringens bevægelse og fortolkerens bevægelse (Ibid.:157). Forståelsen af en tekst bliver i denne sammenhæng bestemt af forforståelsen (Ibid.:156). Forståelse Forforståelsen er et af de elementer, som er med til at konstituere forståelse ifølge Gadamer. Forforståelsen bruges til at forsøge at få mening ud af et givent fænomen. Samtidig kan mødet med dette fænomen bevirke, at vi reviderer vores forforståelse og derved opnår en ny (Berg- Sørensen 2012:223). På denne måde transformeres vores forforståelse konstant. Denne cirkulære bevægelse kan beskrives som samspillet mellem historien og mennesket eller som henholdsvis helheden og delen. Forforståelsen betegnes af Gadamer som hermeneutikkens første betingelse og er derved med til at betinge, hvad der kan forstås, som værende meningsfuldt (Gadamer 1960a:158). Denne forforståelse er dannet af tidligere erfaringer, og dette kalder Gadamer vores erfaringshorisont. Horisonten skal forstås som et synsfelt, hvor fra mennesket betragter verden (Ibid.:166). Horisonten konstitueres af sprog, erfaringer og tid - 2 Denne forståelse af hermeneutik som metodologi bygger Wilhelm Dilthey senere videre på (Berg- Sørensen 2012:219). 3
5 fortid såvel som nutid (Højberg 2009:324). I forlængelse heraf taler Gadamer om en horisontsammensmeltning, der opstår, når to horisonter mødes 3. Et andet væsentligt begreb hos Gadamer er fordomme. Disse kan både være legitime og illegitime, og de er betingelser for forståelse, men de er ikke en garanti for, at vi har forstået korrekt (Gulddal & Møller 1999:36). Begrebet fordom skal ikke forstås med den konnotation, som begrebet ofte tillægges (Gadamer 1960b:258). Det har nærmere en positivt begrænsende effekt, fordi denne forudindtagethed giver den enkelte en måde at forstå verden på (Riis 2006:17). Desuden har fordomme ophav i traditionen og er således et udtryk for menneskets værens historiske virkelighed (Gadamer 1960a:139). Forståelse hos Gadamer handler om, at mennesket forsøger at opnå forståelse for andre og anerkende sagligheden hos det pågældende menneske (Gadamer 1960a:155). Gadamer beskriver det således: Det er hermeneutikkens opgave at redegøre for dette forståelsens mirakel, som ikke er en hemmelighedsfuld kommunion mellem sjælene, men derimod haven del i den fælles mening (Gadamer 1960a:155). Vi søger altså at forstå og tage del i en fælles mening gennem samtale. Sproget står således centralt for Gadamer, fordi det er gennem sproget, at man kan artikulere sin forståelse (Højberg 2009:330). På denne måde kommer menneskets væren til udtryk gennem sproget (Ibid.), og hermeneutikken skal i forlængelse heraf behandle forståelse, som værende konstituerende for menneskets væren (Berg- Sørensen 2012:221). Det er dette sprogaspekt, der giver hermeneutikken en universel karakter. Dette skyldes, at forståelsens og bevidsthedens muligheder netop sammenfalder med de muligheder, der kan udtrykkes i sproget. Der findes ikke grænser her for, og sproget er derfor potentielt uendeligt. Netop dette medfører, at Gadamer knytter forestillingen om forståelse sammen med hermeneutikkens universalitet (Jørgensen 2009:133ff). I denne sammenhæng er en vigtig pointe, at den hermeneutiske cirkel, ifølge Gadamer, også indebærer et element af fuldkommenhedsforegribelse (Gadamer 1960a.:157). Med dette menes der, at man altid har en forventning om forståelse (Jørgensen 2009:77). Kan denne 3 Bevægelsen mellem del og helhed betegner denne horisontsammensmeltning, hvor målsætningen ikke er at opnå en meningsmæssig konsensus, men derimod at begribe, hvad den anden horisont kommunikerer (Gadamer 1960b:290f). Dette vil sige at man lærer at se udover det nære og velkendte (Ibid.:291). Horisontsammensmeltning skal således forstås som en midlertidig afsluttet proces, hvor forståelse fuldbyrdes (Gadamer 1960a:171). Dette er et centralt begreb for at kunne opnå en dybdegående forståelse for Gadamers hermeneutiske opfattelse af forståelse. Begrebet er dog ikke videre relevant for opgaven, og det er derfor sat i en fodnote. 4
6 fuldkommenhed ikke umiddelbart findes, begynder vi først derefter at stille spørgsmålstegn ved overleveringen (Gadamer 1960a:157). Virkningshistorie I en fortolkningsproces skal man ikke blot forsøge at forstå den meningshorisont 4, som fænomenet indgik i, men også bevægelsen fra fortid til nutid. Det skyldes, at det pågældende fænomen har en virkningshistorie. Virkningshistorien består af de opfattelser og meninger, som fænomenet er blevet tilskrevet i tidens løb, og de handlinger disse har givet anledning til, og som har haft indflydelse på den nutidig erfaringshorisont (Berg- Sørensen 2012:224f). For Gadamer bliver tidsafstanden mellem begivenhed og fortolker central: I virkeligheden gælder det om at erkende, at tidsafstanden er en positiv og produktiv mulighed for forståelse (Gadamer 1960a:160f). På denne måde er tradition og historie skrevet ind i nutiden (Berg- Sørensen 2012:224). I relation hertil er det virkningshistoriske princip relevant. Dette er en betegnelse for, at illegitime og uproduktive fordomme udskilles gennem en historisk proces (Gadamer 1960a:164). På denne måde selekteres nogle fordomme fra - ikke af det enkelte menneske eller af den enkelte samtid, men af historien gennem en længere proces (Højberg 2009:327f). Fornuft og tradition Ifølge Gadamer er mennesket situeret i historien: I virkeligheden tilhører historien ikke os, men vi tilhører den (Gadamer 1960a:138). Med dette menes der, at mennesket er indfældet i historien, og den historiske virkelighed er bestemmende for enhver oplevelse. Da overleveringen er skabt i en kontekst, bliver man nødt til at gøre sig virkningshistorien bevidst, eller som Gadamer formulerer det: For os eksisterer fornuft kun som real historisk fornuft, det vil sige: den er ikke sin egen herre, men forbliver anvist til de givne forhold, den virker i (Gadamer 1960a:138). Samtidig skal man dog være klar over, at man aldrig kan forstå virkningshistorien fuldstændig. På dette punkt kritiserer Gadamer oplysningstidens idealer 5, som blandt andet indebærer et ønske om at overvinde alle fordomme. Dette mener Gadamer i 4 En meningshorisont er, ifølge Gadamer, den betydning, et givent fænomen havde i den historiske kontekst, den indgik i (Berg- Sørensen 2012:224). 5 Med oplysningens emancipatoriske projekt refereres der til, at der under oplysningstiden herskede en stor tro på menneskets fornuft og et håb om menneskets frigørelse. Immanuel Kants udsagn: Hav mod til at betjene dig af egen forstand indrammer det umiddelbare i tankegangen (Metz 13/ ). 5
7 sig selv er en fordom (Ibid.). Ifølge Gadamer vil det være umuligt at overvinde alle fordomme, da vi som nævnt er indfældet i historien, og aldrig kan forstå vores virkningshistorie fuldstændig (Ibid.). Dette er således et udtryk for, at man ikke kan begribe og opnå fuld forståelse for traditionen, og det er derimod Gadamers forestilling, at man kan nå frem til en midlertidig fuldbyrdet forståelse mellem overleveringen og fortolkeren (Jørgensen 2009:90). Denne midlertidige meningsfuldhed kan dog senere revideres på ny. Hverken mennesket eller videnskab kan undsige sig sin historiske kontekst og tradition, og netop derfor kan man ikke tale om en endegyldig fornuft. På denne måde er der hos Gadamer ingen ubetinget modsætning mellem tradition og fornuft, og derfor betyder tradition: at gælde uden begrundelse (Gadamer 1960a:143). Ifølge Gadamer har oplysningen desuden medført et autoritetsbegreb, som i høj grad hænger sammen med blind lydighed (Ibid.:141f). Denne forståelse, mener Gadamer, er fejlagtig, og han mener, at autoritet nærmere skal sættes i forbindelse med anerkendelse og erkendelse (Ibid.:142). Autoritet er i den sammenhæng ikke noget, der tildeles, men noget der erhverves og kan føre til, at den ene part er den anden overlegen med hensyn til dømmekraft og indsigt. Ved denne forståelse af autoritet, gør bevidstheden om ens egne grænser, at man tiltror den anden en bedre indsigt (Ibid.). Gadamers forståelse af autoritet og fornuft vil behandles nærmere i diskussionen. Først vil vi se nærmere på Habermas forståelse af hermeneutik. Habermas Kritisk hermeneutik Habermas sættes som teoretiker i forbindelse med kritisk teori 6 (Nielsen 2010:1f). Det er centralt for kritisk teori at understrege vigtigheden af teoretisk refleksion, som forskningsprocessen konstant skal være i dialog med (Ibid.). Denne refleksion indebærer et kritikkoncept, der ønsker at fremme dialog med et allerede eksisterende normativt grundlag, og i forbindelse med dette skabe et udviklingspotentiale i det bestående samfund. Derudover 6 Kritisk teori går også under navnet Frankfurterskolen, og Habermas ses som 2. generation af denne (Baert 2005:107). 6
8 beror kritisk teori på en ideologikritik 7, og målet med denne ideologikritik er således at fremme oplysningens emancipatoriske projekt 8 (Ibid.:9). Samtidig trækker Habermas helt grundlæggende på Gadamers hermeneutik (Højberg 2009:333). Dette kommer blandt andet til udtryk da forståelse, og herunder forforståelse, er helt grundlæggende begreber hos Habermas. Habermas er derfor fortaler for en hermeneutik, som er formidlet gennem kritisk teori. Han mener, at man skal opstille et teoretisk referencesystem, som kan være med til at rekonstruere, hvordan traditioner udvikler og forandrer sig (Packer 2011:298). Vender vi tilbage til sondringen mellem epistemologi og ontologi, bliver det blandt andet her tydeligt, hvordan hermeneutikken får epistemologisk karakter hos Habermas, da den netop indebærer metodiske anvisninger 9. Samtidig kritiserer Habermas Schleiermachers epistemologiske hermeneutik. Dette kommer til udtryk, når Habermas hævder, at det er fejlagtigt, at også hermeneutiske videnskaber stræber efter en art positivistisk ideal om at opnå objektivitet (Habermas 1968a:121). I forlængelse af dette er det videnskabelige objekt mere end bare noget historisk bestemt. Det er en sproglig formidlet størrelse, som er struktureret og fortolket i den kommunikative hverdagspraksis (Nielsen 2010:19). Kommunikativ rationalitet og magtforhold Et centralt begreb hos Habermas er kommunikativ rationalitet, hvilket betegner en rationalitet knyttet til interaktive og kommunikerende individer (Eriksen & Weigård 2003:19). Ifølge Habermas er det gennem hverdagskommunikation, at vi som individer kommer frem til, hvad der er fornuftigt og moralsk (Packer 2011:306). Fornuft er i denne sammenhæng ikke noget transcendentalt, men en del af den intersubjektive kommunikation, og fornuften realiseres i menneskers konkrete kommunikative praksis (Nielsen 2010:18f). Fornuftige afgørelser dannes netop på grundlag af en konsensus i samtalen (Habermas 1970:209). I disse samtaler, 7 Habermas definition af ideologi trækker på Karl Marx forståelse heraf. Det vil sige, at ideologi forstås som falsk bevidsthed. Herunder betyder det, at man opfatter de gældende samfundsforhold, som værende naturgroede (Jørgensen 2009:150). 9 Habermas metodiske anvisninger er mangfoldige og kommer til udtryk inden for flere områder. Heriblandt opstiller han metodiske krav for eksempelvis kommunikation og refleksion. Eksempler på disse metodiske anvisninger kunne være: Hans model over medier, erkendelsesformer og erkendelsesledende interesser (Andersen 2013:392), formalpragmatik og talehandlinger (Andersen 2013:395) eller hans universaliseringsgrundsætning (Andersen 2013:397). 7
9 mener Habermas, at man gennem tale kan forsøge at ændre rammer for tolkning for at kunne forstå det traditionelle anderledes og bedømme på ny (Nielsen 2010:17f). Man skal derfor være opmærksom på de magtforhold, der gør sig gældende, da disse kan bruges til både oplysning og til målbevidst at ændre gruppers holdninger (Habermas 1968a:133). Dette leder tilbage til Habermas forestilling om, at hermeneutikken skal integreres i en ideologikritik (Packer 2011:298). Målet er at skabe en kritisk, normativ sociologi, som retter sig mod at frigøre sig fra og særligt bevidstgøre sig om de magtforhold, som netop er med til at forvrænge kommunikationen (Jørgensen 2009:149). I denne sammenhæng, mener Habermas, at det bliver samfundsforskerens opgave at undersøge, hvornår en konsensus om ideer og forestillinger er opstået på en rationel baggrund, som er i overensstemmelse med almene interesser, og hvornår den er et udtryk for illegitime magtforhold (Andersen 2013:391). Ydermere er der tale om en procedural rationalitetsforståelse hos Habermas, som beskæftiger sig med måden hvorpå, man når frem til et resultat snarere end resultatet i sig selv. Hensigten er, at man derved kan efterprøve og undersøge resultaterne (Eriksen & Weigård 2012:19). I forlængelse af dette opstiller Habermas generelle og nødvendige kommunikationsforudsætninger. Disse indebærer regler for brug af logik, semantik, procedureregler og regler angående samtalens rammer og forløb. Sidstnævnte refererer til den ideelle samtalesituation, som Habermas kalder den herredømmefri dialog (Packer 2011:306f). Denne indebærer et symmetrisk forhold mellem de respektive parter i dialogen, hvor argumenterne får lov til at stå alene. Habermas mener dog, at denne dialog endnu ikke er realiseret (Ibid.). Habermas opstilling af ovenstående forudsætninger er også med til at understrege den epistemologisk tilgang, som han besidder. Som det blev antydet i det forrige afsnit, trækker Habermas på mange af de idealer, der opstår i oplysningstiden. Hvor andre hermeneutikkere, ifølge Habermas, forbigår at være kritiske over for de magtforhold, der gør sig gældende i en samtale, mener Habermas netop, at oplysningen er bevidst om dét. Opsamlende kan man tale om, at Habermas generelt er fortaler for en dybdehermeneutik, som fordrer et teoretisk referencesystem, der kan identificere underliggende magtmekanismer. I relation hertil er det vigtigt at bemærke, at Habermas har en forestilling om, at hverdagssproget ikke kan inkorporere alle aspekter af virkeligheden. Eksempelvis skal 8
10 materielle substanser i den politiske dominans erkendes gennem den emancipatoriske erkendelsesinteresse (Packer 2011:198). Erkendelsesinteresser og fornuft Videnskabens meningsfuldhed i teori såvel som i praksis skabes gennem det, som Habermas definerer som erkendelsesinteresser (Habermas 1968a:126). Al videnskabelig praksis er drevet af en erkendelsesinteresse, og videnskabelig interesse er således aldrig erkendelsesløs. Det er Habermas forestilling, at der er en kobling mellem ens videnskabsteoretiske udgangspunkt og metodiske valg (Nielsen 2010:17). Erkendelsesinteresser skal forstås som noget, vi kan blive bevidst om, men som vi kan ikke undsige os (Habermas 1968b:312ff). I forlængelse heraf fremlægger Habermas, at man ved at bevidstgøre sig om disse kan frigøre sig fra objektivitetens skin 10 (Habermas 1968a:126). Habermas identificerer tre erkendelsesinteresser, som også knyttes til forskellige medier (Ibid.: 126ff): Habermas erkendelsesinteresser: 1. En teknisk erkendelsesinteresse, som knytter sig til empirisk- analytiske videnskaber. Medie: Arbejde. 2. En praktisk erkendelsesinteresse, som knytter sig til hermeneutiske videnskaber. Medie: Sprog. 3. En emancipatorisk erkendelsesinteresse, som knytter sig til kritisk teori. Medie: Magtforhold. Kilde: (Habermas 1968a:126) Hos Habermas er den emancipatorisk erkendelsesinteresse central 11. Denne erkendelsesinteresse indebærer, at fornuften gennem refleksion bliver en medierende faktor 10 Med objektivitetens skin refererer Habermas til den misforståelse, som han mener, gør sig gældende blandt mange videnskaber. Hvor der fejlagtigt sluttes, at man kan undersøge en objektiv virkelighed. Ifølge Habermas kommer dette både til udtryk hos de empiriske og hermeneutiske videnskaber (Habermas 1968a:120f). 11 De andre erkendelsesinteresser skal forstås således: Den tekniske erkendelsesinteresse bygger på den opfattelse, at der gælder en verden uafhængigt af mennesket, som man kan gå ud og undersøge (Packer 2011:290f). Den praktiske erkendelsesinteresse kender vi fra hermeneutikken, hvor traditionsfortolkning er i centrum (Habermas 1968a:121). 9
11 for frigørelse (Nielsen 2010:18). Ydermere knytter denne sig til hans kritiske hermeneutik. Det gør den, da den har til opgave at opdage forvrænget dialog i historien og forsøge at ændre dette, som det fremgår af følgende: Enheden erkendelse og interesse står sin prøve i en dialektik, der rekonstruerer det undertrykte ud fra de historiske spor i den undertrykte dialog (Habermas 1968a:133). Den kritiske videnskab bygger derfor videre på den praktiske erkendelsesinteresse og bliver fortaler for en emancipatorisk erkendelsesinteresse, der lægger op til en rekonstruktion af det traditionelle. For at kunne rekonstruere dette, mener Habermas netop, at der er behov for et teoretisk referencesystem som nævnt i forrige afsnit (Packer 2011:298). Diskussion Efter at have gjort rede for henholdsvis Gadamer og Habermas hermeneutiske afsæt, vil vi starte med at sammenholde de grundlæggende ligheder mellem dem. Derefter vil vi diskutere, hvorvidt der gør sig magtforhold gældende. Herunder vil vi også diskutere, hvordan de to teoretikere har forskellige syn på autoritet. Derefter følger en diskussion af, hvorvidt hermeneutikken skal have et emancipatoriske sigte. Afslutningsvis diskuteres Gadamer og Habermas hermeneutiske positionering i forhold til hinanden. Ligheder mellem Gadamer og Habermas Da Gadamer og Habermas begge tager afsæt i en hermeneutisk forståelse, er det også en grundlæggende betragtning hos dem begge, at fortolkeren af et fænomen selv er indlejret i fortolkningsprocessen (Gadamer 1960a:159; Habermas 1968b:309f). Man kan derfor sige, at de begge mener, at man som menneske ikke kan sætte sig selv fuldstændig i parentes. Dette kommer også til udtryk, når de begge kritiserer det positivistiske ideal om objektivitet og værdifrihed (Jørgensen 2009:148). Derudover står samtalen centralt hos dem begge. Dette kan ses i Gadamers forestilling om sprogets altomfattende karakter og i Habermas begreb om kommunikativ rationalitet. I forlængelse af dette står det centralt hos dem begge, at det er igennem sproget og dialogen, at mennesket opnår forståelse og meningsfuldhed. Man forstår således sin verden såvel som andre mennesker gennem sproglighed og herunder dialog (Jørgensen 2009:149). Det kommer yderligere til udtryk hos dem begge, at mennesket er udstyret med en forforståelse, som man forstår verden med (Gadamer 1960a:156;Habermas 1970:208). Man 10
12 kan nemlig sammenligne Gadamers begreb om fordomme og Habermas begreb om erkendelsesinteresser. Sammenhængen herimellem består i, at de begge opfatter, at mennesket eller forskeren er situeret med en række bestemte erkendelser. Disse bevirker, at ens forståelse ikke er forudsætningsløst, men derimod er udstyret med et bestemt perspektiv, som man kan blive bevidst om, men man ikke kan undsige sig (Gadamer 1960a:138;Habermas 1968a:131ff). Magtforhold En stor del af Habermas kritik af Gadamer omhandler, at hermeneutikken ikke har den universelle gyldighed, som Gadamer påstår. Dette begrunder Habermas blandt andet med, at hermeneutikken ikke reflekterer over, at magtforhold og forvrænget kommunikation gør sig gældende (Jørgensen 2009:149). Det at kunne bevidstgøre og frigøre sig fra magtforholdene, er, som redegørelsen viser, det den emancipatoriske erkendelsesinteresse i høj grad efterstræber. I forlængelse af dette opstiller Habermas, som nævnt tidligere, den herredømmefri dialog. Da denne endnu ikke er realiseret, mener Habermas, at magtforholdene skal identificeres, og at dialogen ikke må overlades til sig selv, som det er tilfældet hos Gadamer. Man kan derfor argumentere for, at Habermas mener, at Gadamers teori kun kan anvendes, hvis der er tale om et symmetrisk forhold. For at forstå uenigheden på dette punkt, er det relevant at nævne, at de har forskellige forståelser af, hvad autoritet betyder. Som det fremgår af redegørelsen, er autoritet ifølge Gadamer ikke noget, der forbindes med blind lydighed, men nærmere med fornuft. Habermas kritiserer netop Gadamer for ikke at se nogen modsætning mellem autoritet og fornuft (Habermas 1970:233). Man kan sige, at dette delvist er rigtigt, da Gadamer mener, at autoritet bunder i en bevidsthed om egne grænser og en erkendelse af, at den anden har bedre indsigt på et givent punkt. På denne måde bliver dét at tillægge den anden autoritet, ifølge Gadamer, en fornuftig handling, da man kun giver den anden denne autoritet, fordi personen ved bedre (Gadamer 1960b:142). Gadamer ser således ikke samme problematik i forhold til illegitime magtforhold som Habermas, men mener snarere, at autoritet er forbundet med meritokratisk berettigelse. Habermas vil give Gadamer ret i, at der kan være legitime autoritetsforhold i samtaler, men Habermas vil dog holde fast i, at Gadamers hermeneutik ikke formår at afdække de illegitime magtforhold, som også gør sig gældende. Dette kan ses som en del af det, som ideologikritikken ser problematisk nemlig, at bestående samfundsforhold betragtes som 11
13 noget naturgroet (Jørgensen 2009:150). Dette vil Habermas netop mene sker, når man ikke, som Gadamer, sætter spørgsmålstegn ved de magtforhold, der gør sig gældende. Ydermere mener Habermas, at Gadamers traditionsbegreb bliver vilkårligt, da der ikke sættes spørgsmålstegn ved traditionens ophav (Højberg 2009:334). Der mangler altså en kritisk sans til at frigøre sig fra traditionen. Man kan her argumentere for, at denne uenighed bunder i, at Gadamer og Habermas har forskellige forståelser af samtalen. For Habermas er det noget, der i princippet kan misbruges, og netop derfor opstiller han den herredømmefri dialog som ideal. Hos Gadamer indebærer samtalen i højere grad, at man forsøger at forstå hinanden, hvilket også kommer til udtryk i forhold til hans begreb om fuldkommenhedsforegribelse. Habermas kritik omhandler netop, at Gadamer gør traditionen til herre over refleksion og derved fornuft ved ikke at undersøge disse magtforhold nærmere. Omvendt vil Gadamer mene, at man ikke kan gøre refleksion til herre over traditionen (Jørgensen 2009:152). Derved er Habermas ønske om at identificere magtforhold meningsløs, hvilket Gadamer formulerer på følgende måde: Hvad man savner ved ideologikritikken er ideologikritik af ideologikritikken (Gadamer i Jørgensen 2009:152). Gadamer kritiserer altså Habermas for at se sig selv, som værende fri af ideologi, men netop når han opstiller værktøjer for, hvad god videnskab er, er det i sig selv et udtryk for en ideologi. Det er jo Gadamers pointe, at det er en fordom i sig selv at tro, at man kan gøre sig fri af fordomme. Frigørende praksis Som det fremgår af ovenstående, er det Habermas påstand, at Gadamers forståelse af hermeneutik ikke giver mulighed for en frigørende praksis (Jørgensen 2009:149). Det sker blandt andet som følge af, at Gadamer overser de magtforhold, der gør sig gældende (Ibid.). Som det også fremgår af redegørelsen, ønsker Habermas, at videnskaben har et emancipatorisk sigte i forhold til at ville frigøre skjulte magtforhold gennem bevidstgørelse og afsløring af disse (Ibid.). Ønsket om en frigørende praksis er grundlæggende for at forstå, hvordan Gadamer og Habermas adskiller sig fra hinanden. Ifølge Habermas skal man frigøre sig fra historien gennem selvrefleksion (Habermas 1968a:132f) og ikke blot acceptere, at traditionen er det, som gælder uden begrundelse, som Gadamer definerer det (Gadamer 1960a:143). Tværtimod skal traditionen legitimere sig selv rationelt (Packer 2011:297). Ydermere mener Habermas, at den hermeneutiske refleksion skal lære os, at der i et socialt fællesskab, altid er en form for social indforståethed, som fællesskabet eksisterer igennem 12
14 (Habermas 1970:234). Dette forstår Habermas som en tvangsintegreret bevidsthed i samfundet (Ibid.). Det er netop i bevidstgørelse af denne, at det emancipatoriske element ligger. Hermeneutikken må i denne forbindelse ikke, som det fremgår hos Gadamer, bindes til de traditioner, der gør sig gældende i de samfundsmæssige overbevisninger, eller som Habermas formulerer det: Bevægelsesfriheden for en hermeneutisk forståelse, der er udvidet til kritik, må derfor ikke bindes til gældende overbevisningers traditionsspillerum (Habermas 1970:234). Gadamers reaktion på dette er derimod, at Habermas med denne opfattelse følger oplysningens tro på, at man gennem refleksion kan opløse fordomme. I efterordet til tredje udgave af hans hovedværk Sandhed og Metode, slår Gadamer derfor også fast, at han bevidst fratager den hermeneutiske refleksion dens egentlige, kritisk- emancipatoriske opgave (Gadamer 1960b:498). Han kritiserer Habermas for, at han med sit emancipatoriske sigte overvurderer fornuftens kræfter: Jeg derimod er dybt skeptisk over for den fantastiske selvovervurdering, hvormed den filosofiske tænkning tildeler sig selv en rolle i den samfundsmæssige virkelighed (Gadamer 1960b:498). Denne konflikt kan ses i forlængelse af den tidligere nævnte uenighed angående, hvorvidt man gennem refleksion og fornuft kan gøre sig til herre over traditionen. Uenighed er tæt knyttet til Gadamers forståelse af virkningshistorie. Gadamer giver i et vis omfang Habermas ret i, at man altid skal forsøge at skabe afstand til sine meninger (Ibid.). Omvendt mener han dog, at man kun begrænset kan udøve kritik, da ens bevidsthed netop er bestemt af virkningshistorien. En central forskel på Gadamer og Habermas er altså uenigheden angående, om man skal være kritisk over for virkningshistorien og dermed over for ens tradition, eller om dette er umuligt. Hermeneutisk positionering Af flere årsager adskiller Gadamer og Habermas hermeneutiske positioner sig fra hinanden. Dette kommer blandt andet til udtryk i deres forhold til fuldstændig oplysning, afvisning af fordomme og i forhold til hermeneutikkens universalitet. Fuldstændig oplysning er ifølge Gadamer illusorisk (Gadamer 1960b:487). Gadamer forklarer det således, at fordomme altid gør sig gældende, men de kan sættes i og på spil, og på denne måde kan de forandres (Gadamer 1960a:163). I modsætning hertil er det Habermas opfattelse, at fordomme fuldstændig kan forkastes ved at afsløre dem gennem en kritisk 13
15 hermeneutik. Det skal dog ikke forstås således, at Habermas mener, at man kan opnå fuldstændig viden, men man skal identificere de underliggende interesser. Ifølge Gadamer er det grundlæggende traditionen, der regulerer hvilke fordomme, som forbliver, og hvilke som udviskes i henhold til det virkningshistoriske princip (Ibid.:162). Selvom fordomme kan sættes på spil, så er de samtidig konstituerende for den menneskelige forståelse, og det ville medføre en eksistentiel krise for individet, hvis det var muligt at adskille mennesket fuldstændig fra dets fordomme (Højberg 2009:335). I modsætning hertil kunne man forestille sig, at udfaldet af en adskillelse af fordom og menneske, ifølge Habermas, i en vis udstrækning ville have en positiv effekt, fordi dette vil føre til emancipation. En tredje årsag til de forskellige positioneringer bliver, hvorvidt man skal forstå hermeneutikken som en universel størrelse. I Hermeneutikkens krav på universel gyldighed (Habermas 1970) bliver Habermas primære indvending mod Gadamer, at den tenderer mod at universalisere sin teori om forståelse. Omvendt vil Gadamer netop mene, at det er hermeneutikkens altomfattende opgave at belyse betingelserne for forståelse (Gadamer 1960a:158f), hvorimod man hos Habermas i højere grad kan tale om kriterier for forståelse. Dette kan ses som målsætningen med Habermas dybdehermeneutik. Habermas fordrer således en større systematik i forhold til forståelse og erkendelse og en bevidsthed om den gældende erkendelsesinteresse, for hvis man ikke bevidstgør sig om dette, så bevares en falsk bevidsthed hos den enkelte, og derved bibeholdes de naturgroede magtforhold. Ovenstående diskussion kan ses som et udtryk for, at de har forskellige holdninger i forhold til, om hermeneutikken skal forstås som en metateori eller en afgrænset teori. Hos Habermas kommer det jo til udtryk, at hermeneutikkens forestillinger om forståelse kun kan siges at gøre sig gældende inden for bestemte områder, da vores dagligdagssprog er begrænset til at kunne fungere inden for disse. Den er altså ikke universel. Dette må være et er et misforstået postulat, set med Gadamers øjne, fordi al mening findes inden for sproget (Højberg 2009:330). Modsat Habermas mener Gadamer netop at der eksisterer en universalitet i forhold til forståelse. Det underbygger påstanden om, at hermeneutikken kan ses som en metateori hos Gadamer. Habermas ambition om et teoretisk referencesystem er netop et eksempel på, at man ifølge ham i nogen sammenhænge er nødt til at sætte sig udover det hverdagssproglige (Packer 14
16 2011:298). I modsætning hertil er det netop Gadamers påstand, at kritik og uenighed altid kan og skal medieres gennem sproget. Der eksisterer altså ikke noget eksternt for hermeneutikken, hvori der kan bedrives kritik. Habermas vil dog netop hævde, at vores sprog ikke er kompatibelt i forhold til dette. Dagligdagssproget kan ikke skabe forståelse herfor, og det bliver derfor videnskabens opgave, herunder den kritiske teori og den emancipatoriske erkendelsesinteresse, at forholde sig til dette (Ibid.:299). Det er blandt andet her, at Gadamer og Habermas hermeneutiske forståelse tørner sammen, fordi Habermas mener, at der er nogle anliggender, der kun kan begribes videnskabeligt. Habermas kan således ikke siges at repræsentere en direkte epistemologisk hermeneutik, men der gælder alligevel en række betingelser og krav for den kritiske hermeneutik, som bevirker, at man heller ikke kan tale om en ontologisk hermeneutik hos Habermas. Derimod kan man argumentere for, at Habermas nærmer sig noget, der kan beskrives som kvasi ontologi. Denne hermeneutiske form er hverken epistemologisk, men ej heller ontologisk som hos Gadamer. Dette skyldes, at Habermas erkendelsesteori i vid udstrækning knyttes til forskningsarbejde i modsætning til Gadamer, som i kontrast hertil i højere grad har væren som sit hermeneutiske fokus. Konklusionen herpå kan måske siges at være, at en af de grundlæggende årsager til uoverensstemmelserne mellem Gadamer og Habermas er, at Gadamer repræsenterer en ontologisk hermeneutik, mens Habermas tenderer mod en kvasi ontologi. Som afsluttende betragtning kan man nævne, at der trods hermeneutiske ligheder mellem dem de to teoretikere, også gælder nogle afgørende forskelle, som i vid udstrækning er bundet op på, at deres målsætninger er forskellige. Gadamer fokuserer på at afdække betingelser for forståelse, mens Habermas i langt højere grad fokuserer på bevidstgøre og forandre. Gadamers fokus er på sin vis allestedsnærværende, og dermed ikke specifikt rettet mod samfundsmæssige problematikker, hvorimod det jo netop er grundlæggende for den kritiske teori at beskæftige sig med samfundet og dets forhold. Gadamer og Habermas har altså ikke øje for de samme problematikker, og de hermeneutiske forskelle bliver således større, fordi Habermas forsøger at inkorporere hermeneutikken i et større samfundsvidenskabeligt projekt. 15
17 Konklusion Som det kommer til udtryk i denne opgave, så repræsenterer Gadamer en ontologisk hermeneutik, hvor det centrale er forståelse, herunder fordomme og forforståelse, som værende konstituerende for mennesket. Derudover er det centralt for mennesket, at dets bevidsthed og fornuft er underlagt en virkningshistorie. Habermas kan derimod ses som repræsentant for en kritisk hermeneutik, hvor det rationelle i høj grad gør sig gældende mellem kommunikerende individer. For ham bliver det centralt igennem den emancipatoriske erkendelsesinteresse at stille sig kritisk over for magtforhold. Det at stille sig kritisk bliver et udtryk for fornuft. Det kan desuden konkluderes, at der gælder en række ligheder mellem Gadamer og Habermas i deres hermeneutiske forståelser, hvortil den vigtigste konklusion er, at de begge ser forståelse som en eksistentiel del af denne menneskelige væren, og at meningsfuldhed i vid udstrækning opstår og formidles gennem sproget og dialog. Habermas trækker i høj grad på Gadamers ontologiske hermeneutik. Derudover kan vi konkludere, at Habermas især kritiserer Gadamer for at overse magtforhold i dialogen. Deres uenighed på dette punkt tager særlig afsæt i, hvordan de forstår autoritet. Hos Habermas skal man forholde sig kritisk overfor de illegitime magtforhold. For Gadamer derimod er det at tillægge den anden autoritet en fornuftshandling, da denne beror på, at den anden har bedre viden på et givent punkt. I forlængelse af dette mener Habermas, at man skal forsøge at være emancipatorisk, når man bedriver videnskab, og dette er i høj grad omdrejningspunktet for Habermas kritik af Gadamer. Omvendt mener Gadamer netop, at dette ikke er muligt, fordi man ikke kan sætte sig ud over sin virkningshistorie og dertilhørende fordomme, og at Habermas og hans kritiske teori selv er et udtryk for en ideologi på trods af, at Habermas netop mener at være fri at dette. Selvom Gadamer og Habermas deler en række fælles betragtninger omkring menneskets væren, så er der nogle grundlæggende betragtninger inden for den hermeneutiske disciplin, som adskiller dem. En grundlæggende forskel bliver, at Gadamer ser hermeneutikken som en metateori, hvorimod Habermas betragter hermeneutikken som et afgrænset teoretisk referencesystem. Vi kan desuden konkludere, at Gadamer og Habermas gensidige kritik er et udtryk for forskellige hermeneutiske opfattelser af fornuft og tradition. 16
18 Det er her afgørende, at de to teoretikere har meget forskellige syn på, hvorvidt mennesket kan frigøre sig fra tradition og i så fald, hvilket udfald denne frigørelse vil have. Gadamer mener, at mennesket er situeret i historien i et sådant omfang, at man ikke kan adskille mennesket og dets tradition fra hinanden. Hvorimod at Habermas mener, at man altid skal forsøge frigøre sig fra traditionen. 17
19 Litteraturliste Andersen, Heine 2013: Jürgen Habermas og Axel Honneth i Andersen, Heine & Lars Bo, Kaspersen Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag. Baert, Patrick 2005: Philosophy of the social sciences. Polity. Berg- Sørensen, Anders 2013: Hermeneutik og fænomenologi i Jacobsen, Michael Hviid, Kasper Lippert- Rasmussen og Peter Nedergaard: Videnskabsteori i Statskundskab, sociologi og forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag. Eriksen, Erik Oddvar & Jarle Weigård 2003: Kommunikativt demokrati. København: Hans Reitzels Forlag Gadamer, Hans- Georg 1960: Forståelsens historicitet som det hermeneutiske princip i Gulddal, Jesper og Martin Møller 2005: Hermeneutik en antologi om forståelse. København: Gyldendal Gadamer, Hans- Georg 1960b/2004: Sandhed og metode. Århus: Systime. Gulddal, Jesper og Martin Møller 2005: Hermeneutik - en antologi om forståelse. København: Gyldendal Habermas, Jürgen 1968a/2005: Teknik og videnskab som ideologi. Frederiksberg: DET lille FORLAG Habermas, Jürgen 1968b: Knowledge and human interest. Boston: Beacon Press Habermas, Jürgen 1970: Hermeneutikkens krav på universel gyldighed i Gulddal, Jesper og Martin Møller 2005: Hermeneutik. En antologi om forståelse. København: Gyldendal Højberg, Henriette Hermeneutik i Fuglsang, Lars og Poul Bitsch Olsen 2009: Videnskabsteori på tværs af fagkulturer og paradigmer i samfundsvidenskaberne. Frederiksberg C: Roskilde Universitets Forlag Jørgensen, Arne 2009: Hans- Georg Gadamer. Frederiksberg: Forlaget Anis Nielsen, Henrik Kaare (2010): Kritisk teori i Brinkmann, Svend & Lene Tanggaard (red.) 2010: Kvalitative metoder, København: Hans Reitzels Forlag Packer, Martin 2011: The science of Qualititative research. New York: Cambridge University Press Riis, Anita Holm 2006: Kulturmødets hermeneutik. Højbjerg: Forlaget Univers 18
20 Hjemmesider Metz, Georg (13/ ): Da mennesket blev myndigt. Information. (Besøgt d. 16/12-14 kl ). 19
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereInterviewguide til den 21. februar 2008
Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:
Læs mereEnhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereMetode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014
Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereAKTIVERING. Hjælp eller Tvang
AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereErkendelsesteoretisk skema
Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereKøbenhavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012
Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereJan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs mereHvilken rolle spiller værdier i samfundsvidenskaben?
Hvilken rolle spiller værdier i samfundsvidenskaben? Indledning: Samfundsvidenskaben skiller sig ud fra naturvidenskaben, idet den kommunikativt indgår i deltagerrollen med dens genstandsfelt, som hverdagssproget
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs merePeter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion
Læs mereIndledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den praktiske fornuft... 3 Fornuftens formål... 4 Kommunikativ rationalitet... 4 Diskursetikkens universaliseringsgrundsætning og det kategoriske imperativ... 5 Brugen
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereKOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI
KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereErik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard
politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,
Læs mereKULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag
KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereIntroduktion til klinisk forskning
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereRoskilde Universitet Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 3. semester, hus P 11.2 20.12.2012
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 6 1.3 ARBEJDSSPØRGSMÅL... 6 1.4 BEGREBSAFKLARING... 7 2 VIDENSKABSTEORI... 8 2.1 HERMENEUTIK...
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereLæseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde
Læs mereJack Mezirow Fakta Inspiration
Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereUndervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereTitelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner
Titelblad Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner Omfang: 21.943 anslag Afleveringsdato: Torsdag den 24. september 2015 Vejleder:
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mere4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereArbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift:
METODE Ligesom denne fjernundervisning er opbygget efter en bestemt metode, er der også metoder, som du kan bruge, når du skal arbejde med dine opgaver både i løbet af undervisningen og ved eksamensopgaven.
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mererationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling
Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereKampen for det gode liv
Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mere