Hvilken rolle spiller værdier i samfundsvidenskaben?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilken rolle spiller værdier i samfundsvidenskaben?"

Transkript

1 Hvilken rolle spiller værdier i samfundsvidenskaben? Indledning: Samfundsvidenskaben skiller sig ud fra naturvidenskaben, idet den kommunikativt indgår i deltagerrollen med dens genstandsfelt, som hverdagssproget er en del af. Relationen er gensidig således at dens begreber er socialt og kulturbetinget omvendt indvirker den på det sociale og kulturelle. Derved bliver distancen mellem teori og praksis mindre og begreber der formes eller analyser der udvikles, ændrer ved genstandsområdet set over længere perioder. Hvad er eller bør være betydningen af dette forhold for værdifrihedskravet?( Andersen 2002: 90ff) Værdifrihedskravet har gjort sig gældende i samfundsvidenskaberne siden 1.verdenskrig. Kernen i værdifrihedskravet nemlig sondringen mellem er og bør går flere århundreder tilbage til (den skotske filosof) David Humes erkendelsesteoretiske position. Humes formulerer en opfattelse om en logisk kløft mellem er og bør, forstået således at man ikke kan slutte fra hvordan den empiriske virkelighed er til hvordan den bør være i et normativt perspektiv. Denne sondring fik senere betegnelsen kløftdoktrinen. (Andersen 2002 : 86ff) Senere kom (den engelske filosof) G.E.Moore med yderligere filosofiske begrundelser til doktrinen og kategoriserede forsøg på at slutte fra empiriske beskrivelser af virkeligheden til moralske domme som Den naturalistiske fejlslutning. (Ibid: 85) Den Weberianske tilgang til samfundsvidenskaben har udgjort den klassiske grundposition der har hersket i samfundsvidenskaberne, og i større grad i statskundskaben, men er særligt efter fremkomsten af kritisk teori og Habermas position blevet diskuteret og gentænkt. I denne opgave vil jeg redegøre for og diskutere Max Webers traditionelle og neutrale position med værdifrihedskrav overfor Habermas engagerede og normative perspektiv om videnskab som emanciperende. (Midtgård i, Jacobsen, Rasmussun, Nedergaard 2010: 378) og ( Andersen i, Andersen og Kaspersen 2010: 376). Problemformulering : Kan sociologien være værdifri og i hvilket omfang bør den være værdifri i forhold til dens status som en samfundsvidenskab med deltagerrolle? Dette problem vil jeg gribe an ved først at redegøre for Webers position overfor værdier. Dernæst vil jeg redegøre for Habermas kobling af erkendelse og interesser. Slutteligt vil jeg diskutere de to positioner komparativt ud fra udvalgte aspekter, og sammenfatte det hele i en mindre konklusion. I det følgende vil jeg redegøre for Webers nuancerede og flerdimensionelle syn på værdiernes rolle i samfundsvidenskaben. Weber og værdifrihed 1 1 Webers holdning til værdifrihed kommer markant til syne i hans svar til at nationaløkonomien producerer værdidomme ud fra en særlig økonomisk verdensanskuelse, Weber: Vi er af den opfattelse at det aldrig kan være en empirisk videnskabs opgave at producere bindende normer og idealer med henblik på at kunne udlede praktiske anvisninger af dem ( Bruun, 2003: 69)

2 Det er centralt at holde sig for øje at Weber samtidig med at pointere en værdifri samfundsvidenskab, også fremhæver at samfundsvidenskaben har en værdirelation. For at sætte Webers syn på værdier ind i en større kontekst vil jeg indlede med hans overordnede syn på de forskelligartede værdier i tilværelsen og konsekvensen af mangfoldigheden. Webers overordnede syn på værdier, er at de i deres meningsindhold er så uforenelige at de ikke kan undgå evig kamp med hinanden og derfor i sidste ende må afgøres subjektivt udenfor rammerne af en empirisk funderet videnskabs rationalitetssfære. Som en følge heraf, er der i Webers optik tale om 2 forskellige sfærer og Weber står som en af de engagerede fortalere for at værdifrihedskravet håndhæves i den samfundsvidenskabelige praksis. Ifølge Weber bør forskningen være værdineutral, i den forstand at den skal beskæftige sig med empiriske domme og ikke udstede værdidomme 2 ( Andersen, 2002: 86ff). Weber skelner mellem konstatering af de empiriske kendsgerninger på den ene side som tilkommer forskning og fremstilling og den praktiske vurderende stillingtagen, som tilkommer mennesker selv subjektivt. ( Bruun, 2003: 141) Webers centrale tese er at hvis videnskabsmanden kommer med sine egne værdidomme mister han evnen til at nå frem til en fuldstændig forståelse af kendsgerningerne. ( Bruun 2003: 201) Webers formål er at fremhæve at hvis ikke er og bør holdes skarpt adskilt så vil den empiriske analyse risikere at blive farvet og komme på afveje, derved vil den miste sin videnskabelige gyldighed. (Jacobsen, Rasmussen, Nedergaard, 2010: 382) Det ovenstående betyder ikke at værdier ikke har en relevans i videnskaben, for det mener Weber bestemt de har, hvilket uddybes i det følgende. Værdirelationer i Videnskaben Med værdirelationsbegrebet mener Weber: Forskerens filosofiske tolkning af hvad denne mener og har videnskabelig interesse. Denne særlige interesse tiltænkes af Weber at være et styringsredskab hvormed forskeren både udvælger og udformer sit forskningsobjekt der gøres til genstand for en empirisk undersøgelse. (Bruun, 2003: 151) Weber mener at kulturen og værdiinteresserne fungerer som vejvisere for det rent empirisk videnskabelige arbejde. Endvidere at værdidiskussioner kan lette arbejdet for forskerne i form af at de kan udgøre et væsentligt forarbejde for forskerens empiriske arbejde. ( Bruun 2003: 152) Følgelig mener Weber at hensigtsmæssige diskussioner af praktiske vurderinger, ikke kun er nyttige men at de også vedvarende kan befrugte det empiriske arbejde ved at bidrage med problemstillinger til det. ( Ibid: 151) Værdiernes betydning og relationen til forskning er at de kan være retningsgivende og fokus skabende. Væsentligt er dog at skelne mellem analysefase og opdagelsesfasen, fordi Weber understreger at 2 Værdidom ifølge Weber: Praktiske vurderinger af sociale forhold som praktisk ønskværdige eller uønskværdige, ud fra etiske eller kulturelle synspunkter eller af andre grunde. At man i videnskaben ønsker at nå frem til resultater der er 1. Værdifulde, dvs. korrekte ud fra en logisk og empirisk betragtning. 2. Værdifulde, dvs. vigtige ud fra den videnskabelige interesses synspunkt. (Bruun,2003: 140)

3 sammenblandingen vil ødelægge den empiriske analyses validitet. En måde at afdække forskellen mellem egne værdier og selve analysen er ifølge Weber at en forsker ekspliciterer egne værdipræmisser. Således at både forskeren og læseren er bevidst om ud fra hvilke målestokke man bedømmer virkeligheden og udleder sine værdidomme, således der ikke sker sammenblanding ( Weber 2003 (1904) : 75f). I det følgende vil jeg redegøre for særligt den Habermasianske udlægning af den kritiske teori hvorefter jeg vil samle de to perspektiver i en diskussion. Kritisk teori og kritikken af traditionel teori I sin tiltrædelsesforelæsning ved Frankfurts Universitet i 1965, hvori han indleder æraen af den kritiske teoris 2.generation, og under titlen Erkendelse og Interesse kritiserer Habermas den moderne videnskabs objektivistiske selvopfattelse. Han beskriver det som objektivistisk skin, hvormed hans pointe er at påpege den moderne videnskabs fortrængelse af de erkendelsesledende interesser, som han selv mener kritisk teori formår at fremhæve. Habermas forklarer at den moderne videnskabs selvopfattelse rejser en begrundet mistanke om objektivisme grundet sin ontologiske skin af ren teori hvilket han mener skyldes at dannelseselementerne er fjernet. I forklaringen af dette siger han at teorien kan: takke en pseudo normativ kraft for tilsløringen af sin egentlige interesse ( Habermas 1968: 124ff). Habermas uddyber at han med objektivisme mener, den naive antagelse om at teoretiske udsagn anvendes på sagsforhold. Antagelsen om at sammenhængen mellem empiriske konstellationer som fremstilles i teoretiske udsagn er noget i-sig-værende afvises, i stedet mener han at det er subjektet der giver mening til objektet. Ibid: 126) Den tekniske rationalitets fejlagtighed skyldes ifølge Habermas også den moderne videnskabsopfattelses positivistiske 3 dimension, som ønsker enhed mellem naturvidenskaber og samfundsvidenskaber, i søgen efter almene lovmæssigheder der kan testes ved iagttagelser ( Andersen, i Andersen og Kaspersen 370). Faremomentet ved denne opfattelse ifølge Habermas, er at videnskaberne nærmest æreskodeks i at anvende sine metoder i værdineutralitetens navn, mens den iboende sammenhæng mellem erkendelse og interesser fortrænges, gør videnskaben til ideologi. Manglen på selvrefleksivitet afføder derved en falsk bevidsthed. ( Habermas 1968: 134). Erkendelse og Interesser I erkendelser og interesser udvikler Habermas en filosofisk-antropologisk erkendelsesform. Som en følge af en omfattende diskussion med flere filosofiske og samfundsteoretiske traditioner udvikler Habermas begreber til at belyse, sammenhængen mellem medier, erkendelsesformer og erkendelsesinteresser. ( Andersen i, Andersen og Kaspersen 2010: 372) Ifølge Habermas er der i tre kategorier af forskningsprocesser en specifik sammenhæng mellem logisk metodiske regler og erkendelsesledende interesser, som den kritiske videnskabsteori har afdækket. Med erkendelsen af disse undgår den kritiske teori, den fejlslutning som den traditionelle teori laver når den uerkendt er underlagt de to erkendelsesledende interesser, den tekniske interesse der knytter sig til de empiriske analytiske videnskaber og den praktiske interesse der er forbundet med de historisk

4 hermeneutiske videnskaber. Den kritiske teori erkender de to nævnte interesser og supplerer dem med en emancipatorisk erkendelsesinteresse den knytter til de systematiske handlingsvidenskaber. ( Habermas 1968: 126ff). Ifølge Habermas funderer de erkendelsesledende interesser sig i menneskets ønske om selvopretholdelse i naturen samt det kulturelle brud med naturen. Der er både dimensionen at opnå myndighed over naturen såvel som frigørelsen fra den indre tvang ( Habermas 1968: 131). Selvopretholdelsen som erkendelsesprocesserne er knyttet til relaterer sig til bestemte medier for samfundsmæssiggørelse. Erkendelsesinteresserne skabes via tre medier: Arbejde, sprog og interaktion. Arbejde er forbundet med den tekniske interesse og tilsigter selvopretholdelsen. Sproget er forbundet med den praktiske interesse. Sproget er det som adskiller os fra naturen og i sprogets struktur er myndighed sat for os. Interaktionssammenhængen er der hvori den enkeltes bevidsthed i forhold til gruppens normer kommer til udtryk, og en jeg-identitet formes. I denne sammenhæng indtænker Habermas emancipation som en interesse, hvori bevidstheden frigøres.( Habermas 2005: 132) Den tekniske erkendelsesledende interesse : Gør sig gældende i de empiriske-analytiske videnskaber, hvori kendsgerninger og relationer mellem dem begribes deskriptivt via kontrolleret iagttagelse men understreger Habermas, de basissætninger der indgår er ikke afbildninger af kendsgerninger i sig men alene udtryk for forsøg på at anvende teori på virkeligheden, der kan være mere eller mindre vellykket. Dermed forsøges virkeligheden at gøres tilgængelig, hvilket skal tages med forbehold i forhold til det objektivistiske skin. (Habermas 1968: 127). Den praktiske erkendelsesledende interesse: Forekommer i de historisk hermeneutiske videnskaber, hvori Habermas taler om en betydningsforståelse der giver adgang til kendsgerninger i stedet for iagttagelse som i den tekniske interesse nævnt foroven. Fortolkeren skaber en kommunikation mellem to verdener, verdenen af betydninger og hans egen verden, så han forstår det saglige indhold idet han anvender traditionen på sig selv. (I den praktiske interesse, der udfoldes i hermeneutikken, ligger en betydningsforståelse der opretholder og udvider intersubjektiviteten i en en handlingsorienteret sammenhæng. Betydningsforståelsen er dirigeret mod, en mulig konsensus mellem handlende subjekter. (Habermas 2005 : 128) Den emancipatoriske erkendelsesinteresse: Forekommer i det som Habermas kalder de systematiske handlingsvidenskaber, som økonomi, sociologi og politik. Videnstypen der produceres her som Habermas kalder nomologisk viden 4,forekommer også i de empirisk-analytiske videnskaber, men det vil kritisk teori ikke nøjes med ifølge Habermas. Han tilføjer en central dimension, nemlig det emancipatoriske aspekt. Dette skyldes perspektivet på selvrefleksion som skal sætte mennesket fri fra dets afhængighed fra illegitim form for herredømme som Habermas kalder hypostaserede magter. Den kritisk teoris særegenhed i forhold til den traditionelle teori fremtræder i dens vægten af emancipation der skal realisere menneskets frigørende potentiale i praksis. Netop derfor insisterer kritisk teori på at man ikke kan nøjes med at beskrive samfundet som det er, og understreger at den også er nød til at forholde sig til hvordan den bør være. Dette skyldes med Habermas ord, at afbildninger eller beskrivelser aldrig kan være uafhængige af normer. 4 Viden om regelmæssigheder i de kausale sammenhænge.

5 Normer bygger på et grundlag der behøver at blive afvejet med kritiske argumenter idet de hverken afledes logisk eller påvises empirisk. ( Habermas 2005: 130) Kritisk teori har i Habermas optik, modsat den moderne videnskabs camouflerede ønske om at bevare det bestående og uretfærdige samfund under dække af værdineutralitet, et ekspliciteret ønske om at frigøre mennesket fra tvang og undertrykkelse. Kritisk teori og særligt Habermas ønsker at realisere dette i et fremtidigt, fornuftigt og retfærdigt samfund ( ibid: 134ff). Denne optimisme bliver nemlig kendetegnende og unikt for Habermas, der dermed frigør sig fra den pessimisme som den 1.generation af Frankfurterskolen blev ramt af. Habermas foretager senere et paradigmeskift som jeg i denne opgave har valgt ikke at behandle fyldestgørende 5. Habermas opbygger, med sin diskursetik, en begrundet og normativt orienteret moralteori med rationelle argumenter og relaterer det til samfundsteori ( Andersen, 2002: 105). Jeg vil i det følgende diskussionsafsnit, med særligt fokus på Habermas udlægning af kritisk teori, argumentere for at kritisk teori er en udfordrer af den klassiske og etablerede position i form af den traditionelle teoris værdifrihedskrav som Weber har været fortaler for. Diskussion af Habermas og Weber Der er centrale forskelligheder og stridspunkter mellem de to positioner, men også enkelte ligheder og nuancer, der ikke alle kan behandles i en mindre opgave som denne. Jeg vil særligt fokusere på værdifrihed/normativitet, værdirelation/erkendelsesinteresser, sandhed, rationalitet mm. Værdifrihed vs. Normativitet Én af de første og fremtrædende forskelligheder der falder mig i øjnene er Habermas eksplicitte tilstræbning efter en samfundsvidenskab der skal arbejde for et retfærdigt samfund. Som jeg også redegjorde for så gør den kritiske teori en dyd ud af at besidde en særegen emancipatorisk indstilling der skal realisere et emanciperet samfund. Set i Webers optik bør samfundsvidenskaben og forskeren alene have en deskriptiv tilgang og forsøge at afdække kendsgerninger og via idealtyper tydeliggøre kausalsammenhænge og betydninger. Fordi samfundsvidenskaben nødvendigvis skal opretholde værdifrihedskravet, og forskeren skal ifølge Weber være neutral og må i videnskabens navn ikke fælde værdidomme. Habermas nøjes ikke kun med at kalde dette for en misforståelse, men som jeg redegjorde for pointerer han at beskrivelser ikke kan være uafhængige af normer der skal afvejes med kritiske argumenter. Fra sit normative perspektiv vil Habermas mene at Webers deskriptive tilgang og værdineutralitet er en videnskabelig legitimering af det etablerede samfund og hæmmende for det ufuldendte potentiale der ligger i menneskelig udviklingskraft i retning af et emanciperet samfund. Det er min fortolkning af Habermas når han siger: (Traditionel) Teori var ikke rettet mod dannelse, fordi den havde frigjort erkendelse fra interesse, men omvendt, fordi den kunne takke en pseudo normativ kraft for 5 I Habermas hovedværk: Teorien om den kommunikative handlen, bryder han med de nævnte videnskabsteoretiske diskussioner, om end han også viderefører aspekter af dem. Det nye bliver at Habermas i stedet for som Horkheimers fokus, hviler på en dialektisk udvikling mod sand erkendelse, skifter platform til en kommunikationsteoretisk paradigme. I stedet for erkendelse og bevidsthed og forhold mellem subjekt og objekt, sætter Habermas fokus på forholdet mellem subjekt-subjekt og den rationelle argumenterende samtale. Den herredømmefri samtale under ideelle omstændigheder, skal hvile på argumentets kraft til at overbevise. ( Sørensen i Jacobsen, Rasmussen og Nedergård 2011: 193)

6 tilsløringen af sin egentlige interesse. ( Habermas 1968: 124f) I Habermas optik vil er det manglende selvrefleksion, som afføder at forholdet mellem erkendelse og interesser forbliver uerkendt og fortrængt. Lidt forenklet formuleret vil Weber til dette sige, at det ikke er noget videnskaben er i stand til at gøre fordi man ikke rationelt kan begrunde værdier, og man bør opretholde en konsekvent adskillelse mellem værdisfæren og de empiriske videnskabers sfære. Dette mener Habermas er udtryk for en halveret rationalitet fordi han opfatter rationalitet bredere end Webers instrumentelle rationalitet. Habermas har både formålsrationalitet og kommunikativ rationalitet i sit blik på det sociale 6. ( Eriksen og Weigård 2003: 46). Weber vil fastholde at værdier er subjektive og uvidenskabelige derfor vil han hævde værdifrihed, mens Habermas vil insistere på at selvom der er en forskel på værdier og kendsgerninger kan værdier også begrundes rationelt. Selvom Weber vil modstå dette synspunkt og fastholde værdifriheden ud fra er og bør sondringen så bruger han selv i sidste side på sin afhandling Den Protestantiske og etik og Kapitalismens ånd værdiladede metaforer og begreber, idet han på sidste side siger: Fagmennesker uden ånd,nydelsesmennesker uden hjerte: dette intet indbilder sig at være steget op til et aldrig før nået stade i menneskehedens udvikling. Derfor rejser spørgsmålet sig med rette: Hvor værdifri formår Weber selv at være? Hvor konsekvent en linje formår han selv at opretholde i efterlevelsen af kravet selv? Weber vil mene at det er muligt og nødvendigt at være konsekvent og vil argumentere for at han i den citerede formulering ikke udtaler sig som en objektiv videnskabsmand men som en subjektiv borger fordi man videnskabeligt ikke kan begrunde normative domme med empiriske. Weber siger selv: Ejheller ønsker jeg at diskutere, om det er vanskeligt at adskille empiriske konstateringer fra praktiske vurderinger. Vanskeligt er det. Det hænder for os alle- for undertegnede, der er fortaler for kravet om adskillelse. ( Bruun 2003: 138) Nu vil jeg i det følgende behandle Webers værdirelation og mere snævert værdideer begreb overfor Habermas erkendelsesledende interesser. Erkendelsesledende interesser og værdiideer Ved første blik på de to forskellige begrebspar, lader der til at være forskelligheder i perspektiverne hvilket der også er men der er også ligheder. Inden en uddybning vil jeg hurtig pointere en lille nuance der kan misforstås. Min fortolkning er at når Habermas taler om erkendelsesledende interessetyper så er det beskrivelse af hvad han mener en meningsfuld videnskab bør besidde, det er ikke hans pointe at enhver mandlig eller kvindelig forsker nødvendigvis har disse i sit videnskabelige virke. Omvendt hos Weber er der en værdirelation til videnskaben via værdi-ideer, noget enhver forsker besidder nødvendigvis, som forskerens filosofiske tolkning af hvad forskeren mener har videnskabelig interesse. Ifølge Weber er den empiriske virkelighed som forskeren undersøger påvirket af værdirelationer. Værdiideerne kan fungere som vejvisere for forskeren, et styringsredskab hvormed forskeren både udvælger og udformer sit forskningsobjekt der gøres til genstand for en empirisk undersøgelse. Men Weber fastholder en konsekvent adskillelse mellem værdisfæren og de empiriske videnskabers sfære. 6 Hvis man skal forstå det sociale væv, der holder samfundet sammen, er det utilstrækkeligt at antage, at de forskellige aktører, kun ser på hinanden som betingelser og midler for deres egen målrealisering.

7 Konsekvensen af denne sondring er at værdisfæren er underlagt subjektive og irrationelle valg mens empirisfæren er underlagt rationelle og videnskabelige metoder. Habermas knytter de tekniske interesser til arbejdet, de praktiske interesser til sproget, de emancipatoriske interesser til interaktionen. Habermas kritiserer at forståelsen af de empirisk analytiske videnskaber, som hos Weber, fortrænger eller skjuler en interesse som menneskets myndighed over naturen. Hans tese går på at i kraften til selvrefleksion er erkendelse og interesse det samme. ( Habermas 1968: 133). Med selvrefleksion mener han at fortolkeren reflekterer sagen og sig selv samtidigt som momenter i en sammenhæng, der omfatter dem begge og også muliggør dem objektivt. ( Outhwaite: 94, 40) Habermas omtaler det som en pseudonormativ kraft det tilslører de egentlige interesser og kalder det et bedrag fra videnskabens side at den ikke indrømmer eksistensen af et forhold mellem erkendelse og interesse og han angriber den manglende selvrefleksion og refleksion over de subjektive betingelser for viden ( ibid: 125). Her er det uvist hvad Weber ville have svaret, men Ifølge Weber giver videnskab ikke klar svar på hvad der er meningsfuldt at gøre i livet. Videnskaben skaber bevidsthed om hvad der kan gøres og hvilke konsekvenser der kan være i de valg man træffer, men videnskaben vil ifølge Weber, ikke kunne træffe valg, vedrørende, værdier, kulturer, verdensanskuelser osv. Hvis Weber opfatter det at være myndig over naturen som en praktisk vurderende stillingtagen ville han have afvist det med menneskets interesse i myndighed over naturen som tilhørende værdisfæren. Webers fokus på objektivitet som et permanent krav der bør/skal stilles til forskeren, hans fremhævelse af objektiviteten som et konstant mål forskeren må måle sig selv med, gør det vanskeligt for mig at se at Weber ville anerkende Habermas pointe om, fortrængning af interesser, manglende selvrefleksion og falsk bevidsthed. I Habermas optik er den uheldige konsekvens ved dette, at videnskaben ikke indser, de fundamentale interesser, som videnskaben ikke alene skylder sin drivkraft men også betingelserne for mulig objektivitet. I stedet for falder den til en objektivisme som jeg i redegørelsen fremhævede. Ifølge Weber er videnskabens værdiinteresse at opnå sand viden, mens den ifølge Habermas bør tilsigte emancipation, som Habermas alene mener kan lade sig gøre i et emanciperet samfund, hvilket er kritisk teoris ekspliciterede normative mål, derfor har de forskelligartede syn på sandhedsbegrebet som jeg vil uddybe senere i diskussionen. Habermas kritiserer Webers værdineutralitet som en misforståelse og udøver kritik af den bureaukratisk forordnede partiskhed som han betegner det. Endvidere mener han at de praktiske konsekvenser af en indskrænket videnskabelig bevidsthed, forstået som kritik af teknisk rationalitet og fremhævelsen af det farlige ved det endimensionelle menneske det afføder 7, bør modarbejdes af en kritik der eliminerer det objektivistiske skin (ibid: 135). 7 For Habermas står det klart at den formålsrationelle model ikke kan stå alene når samfundet skal rekonstrueres handlingsteoretisk. Efter Habermas mening ligger den principielt største begrænsning i at forstå social handlingskoordinering på denne måde, at man opfatter rationalitet og subjektiv mening som noget der udspringer af bevidstheden hos det enkelte individ og ikke af den kommunikative relation, som er der og hele tiden dannes mellem flere individer. (Eriksen og Weigård, 2003: 46)

8 I Habermas beskrivelse af de empirisk analytiske videnskaber og den deskriptive tilgang der gør sig gældende som jeg redegjorde for, er der en parallel til Webers idealtyper der formes for at tilegne forståelse for den komplekse virkelighed. Fordi Habermas fremhæver at de basissætninger der formes er forsøg på anvende teori over empiri, det samme mener Weber om sine idealtyper i forbindelse med anskuelsen af de empiriske domme. Idet både Weber og Habermas mener at empiriske domme ikke udgør den empiriske virkelighed eller er en afbildning af virkeligheden, mens Weber taler om at den empiriske virkelighed ordnes ved tankens hjælp. Mener Habermas at afbildninger og beskrivelser ikke kan være uafhængige af normer, men derimod at de med afsæt i normer bør afvejes med kritiske argumenter. Habermas pointe er modsat Webers her at disse beskrivelser hverken kan afledes logisk eller påvises empirisk, Weber mener at beskrivelser netop alene kan påvises empirisk. Sandhedsbegrebet hos Weber og Habermas Webers perspektiv Ifølge Weber forstås betydningen af empirisk materiale i lyset af værdi-ideer som giver samfundsvidenskabelig erkendelse værdi. Omvendt kan det empirisk givne ikke udgøre grundlaget for disse værdi-ideers gyldighed beviseligheden er umulig empirisk set. For Weber er sandhed målet for en samfundsvidenskabelig erkendelse. Sandhed er vi kun i stand til at opnå via empirisk viden. Sandhed er kulturbestemt ikke naturbestemt og videnskaben kan kun give noget til den som opfatter denne sandhed som værdifuld. Grundlaget for at den empiriske viden er objektivt gyldig er at den givne virkelighed ordnes i kategorier der i en specifik forstand er subjektive Disse centrale pointer forklarer Weber for at etablere og markere en hårfin balance der adskiller tro og viden og for at vise meningen med samfundsvidenskabelig erkendelse. Habermas optik I Habermas optik er en objektivitet forståelse der går ud på at applicere teoretiske udsagn på sagsforhold naivt og udtryk for objektivistisk skin. Habermas fremhæver at de basissætninger der indgår ikke er afbildninger af kendsgerninger i sig selv, men alene udtryk for forsøg på at anvende teori på virkeligheden, der kan være mere eller mindre vellykket. Endvidere understreger Habermas at afbildninger eller beskrivelser bygger på normer på der ikke kan påvises empirisk, men derimod bør afvejes med kritiske argumenter. Derfor hævder kritisk teori at man ikke kan nøjes med at beskrive samfundet som det er, og understreger at den også er nød til at forholde sig til hvordan den bør være. Konklusion Habermas henter sin normative forestilling fra en vision om et fremtidigt emanciperet samfund, hvori der er et vellykket liv, og tydeliggør at udsagns sandhed grunder i anticipering af det vellykkede liv. Dette udgør også et af de centrale omdrejningspunkter for Habermas grundlæggende strid med den moderne videnskabs, herunder Webers, selvopfattelse som udenforstående iagttager. Hvilket Habermas angriber for at være en fremstilling der er værdineutral, men kun i dens fremtræden mens den i sit væsen

9 og væren reelt er ideologi. Kritisk teori har i Habermas optik, modsat den moderne videnskabs camouflerede ønske om at bevare det bestående og uretfærdige samfund under dække af værdineutralitet, et ekspliciteret ønske om at frigøre mennesket fra tvang og undertrykkelse. Kritisk teori og særligt Habermas ønsker at realisere dette i et fremtidigt, fornuftigt og retfærdigt samfund ( ibid: 134ff). I denne opgave har værdiernes rolle i samfundsvidenskaben været til diskussion mellem Weber og Habermas. Jeg vil med en åben konklusion mene at begge positioner har stærke argumenter og derfor er diskussionen stadig relevant. Litteraturliste Andersen Heine: Samvidenskaber i kontekst. Roskilde Universitetsforlag 2002, Frederiksberg. P. 147 Andersen Heine, Bruun Hans Henrik, Kaspersen Bo Lars: Max Weber, udvalgte tekster bind 1. Hans Reitzels Forlag. Special trykkeriet Viborg A/S. Viborg p. 411 Andersen Heine, Bruun Hans Henrik & Kaspersen Bo Lars: Max Weber, udvalgte tekster bind 2. Hans Reitzels Forlag, Special trykkeriet Viborg A/S. Viborg p. 449 Andersen Heine & Kaspersen Bo Lars: Klassisk og Moderne Samfundsteori, 4. udgave. Hans Reitzels Forlag. Special trykkeriet Viborg A/S, Viborg p. 812 Bruun Hans Henrik: Science, Values and Politics in Max Weber s Methodology, New expanded Edition. Ashgate Publishing Company, Burlington P. 298 Eriksen Oddvar Erik & Weigård Jarle: Kommunikativt demokrati, Jürgen Habermas teori om politik og samfund. Bergen p. 423 Jacobsen H. Michael, Rasmussen-Lippert Kasper, Nedergaard Peter: Videnskabsteori, i Statskundskab, Sociologi og Forvaltning. Scandinavian Book A/S, KBH p. 446 Weber Max: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Tübingen, Special trykkeriet Viborg A/S p. 176.

10 Udvalgte tekster Outhwaite Willam: Habermas en kritisk indtroduktion p Habermas Jürgen: Erkendelse og interesse, Teknik og videnskab som ideologi, p

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION HABERMAS KRITISK HERMENEUTIK KOMMUNIKATIV RATIONALITET

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI

KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den praktiske fornuft... 3 Fornuftens formål... 4 Kommunikativ rationalitet... 4 Diskursetikkens universaliseringsgrundsætning og det kategoriske imperativ... 5 Brugen

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Viden og videnskab - hvor står vi dag?

Viden og videnskab - hvor står vi dag? Viden og videnskab - hvor står vi dag? Oplæg ved konferencen: Videnskab og vidensformer bidrag til studieområdet ved HTX Ulrik Jørgensen, docent Innovation og Bæredygtighed DTU Management Lidt historie

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab

Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART. FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING

AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING AAU AKTIONSFORSKNING N E T V Æ R K F OR KRITISK TEORI OG AK T I ONSFORSKNING D E M OKRAT I S K AK T I ONSFORSKNING P R Æ S E N TAT I O N A F N E T V Æ R K E T S G R U N D L A G T O M B Ø R S E N EFTERMIDDAGENS

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere