DAGLIGT LIV I MIDDELALDEREN. BORGERLIGT DRAMA I DET 14. ÅRHUNDREDE. (foredrag holdt på Askov højskole d. 21. november 1989)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAGLIGT LIV I MIDDELALDEREN. BORGERLIGT DRAMA I DET 14. ÅRHUNDREDE. (foredrag holdt på Askov højskole d. 21. november 1989)"

Transkript

1 DAGLIGT LIV I MIDDELALDEREN BORGERLIGT DRAMA I DET 14. ÅRHUNDREDE. (foredrag holdt på Askov højskole d. 21. november 1989) Selvom Middelalderen kendte teatret, er den ikke kendt som en tid hvor den dramatiske genre udfoldede sig særlig stærkt. Tidens centrum var Gud, og derfor var der mindre plads til autonome menneskelige konflikter. Disse fik plads i ridderdigtningen der. i det mindste i begyndelsen stod i et konfliktforhold til den etablerede kirke (militia = malitia siger Berhardt af Clairvaux i det 12. århundrede: ridderskab er djævelskab). Det er findes imidlertid et religiøst teater (og farcer og fjællebodsløjer har der da også været). Mange antager at teatret i middelalderen, som i et gamle Grækenland, er udsprunget af liturgien. Meget firkantet sagt, så bliver visse hymner dialogerede, og efterhånden flytter forestillingerne ud foran kirkepladsen og forestillingerne vokser i størrelse. Det kulminerer i en række store mysteriespil, som behandler det væsentlige drama: det frelsedrama der udspiller sig mellem Gud og djævelen, med menneskesjælen som indsats. De udfolder sig gennem hele det femtende århundrede og er i reglen opbygget i to eller tre eller fire dage. Et forspil i Himmelen, hvor Gud formildes til at tilgive Adam hans synd. Jesu komme til jorden, med hovedvægt på lidelseshistorien, og endelig et efterspil der handler om dommens dag. Det drejer sig om totalteater. Disse opførelser var uhyre kostbare, og udgifterne kunne kun afholdes af meget velstående borgerlav, byråd mm. Der var for det meste ca. 300, mest ulønnede skuespillere med. Mysteriespillene var også fulde af gøgl: masser af drukne soldater, bønder lige kommet ind fra landet (der virker komiske), af enfoldige hyrder og intime scener fra hjemmet (Maria, Elisabeth, Josef og Jesusbarnet). Også meget krasse detaljer svælger disse dramaer i: bøddelen beder smeden gøre de nagler som Jesus skal korsfæstes med mere stumpe, så at de kan gøre mere ondt. Der har derfor været nok af gøgl og morskab, men hovedsigtet tabes aldrig af syne. Arnoul Grebans store Mystère de la Passion blev opført i 1552 i Paris, og senere bearbejdet til flere andre opførelser. Den begynder med en Prolog hvori vi ser Adams og Evas synd. Derefter følger 4 dage. I. Debat for Gud mellem allegoriske figurer, især mellem Barmhjertigheden og Retfærdigheden. Skal Gud tage menneskene til nåde igen? Derpå følger Jesu liv og barndom. II: Jesu manddomsliv indtil han arresteres. III: Lidelseshistorien. IV: Genopstandelsen. Gennem hele forestillingen foretages der hyppige afstikkere til Himlen, hvor Gud og hans hof diskuterer hvad der sker. Det er en af de Store Fortællinger som postmodernisterne taler om;

2 en fortælling der giver mening til hele livet, også til al den råhed og uretfærdighed der - mildnet - afspejles i de små konkrete episoder. Og som i alle Store Fortællinger savnes fjendebillederne heller ikke. Man kan følge det i fremstillingen af jøderne. De begynder med at være lig med menneskene, men bliver så Guds fjender efterhånden som de ikke lader sig omvende af Jesus, og uigenkaldeligt, da de får ham dømt og henrettet. Jeg behøver vel knap nok at bemærke at denne lære ikke er ortodoks kristen, men at den har præget megen kristen tradition i dens forhold til jøderne, to udvalgte folk, lige som man på galeanstalter finder to Napoleon er. I den almene bevidsthed er det vel de store mysteriespil der repræsenterer Middelalderens teater. I de tidligere århundreder fandtes der dog også andet, bl. a. opførelse af helgenlegender mm. Det er alt dette man i almindelighed læser om i litteraturhistorierne. Det 14. århundrede stod imidlertid i Frankrig underligt tomt. Der så ikke ud til rigtig at være noget teater. Men så blev der sidst i forrige århundrede udgivet en række af 40 skuespil, Les Miracles de Nostre Dame par personnages, "Dramatiserede mirakler om Vor Frue". 1 De kaster nyt lys, både over teatret og over den dagligdag folk levede i. De blev udgivet fra 1876 til 1883 og vakte en vis opmærksomhed, ja nogle af dem blev opført med succes. I 1954 gjorde så en østtysk forsker Rudolf Glutz en meget interessant opdagelse: 2 Det lykkedes ham at læse nogle udraderede notater i begyndelsen af stykkerne der angav at de var blevet opført af en forening Guldsmedene havde, fra ca til 1382, altså knap et stykke om året (afbrydelserne kan forklares med social uro i 1356 ernes Paris). Efter al sandsynlighed er de blevet opført, når guldsmedelavet, en gang om året, samledes til sin årlige fest. Lad mig præsentere disse stykker. Et led i intrigen er altid det samme: et menneske kommer i stor nød, men dets faste tro på Vor Frue er nok til at udløse et mirakel. I Himlen råder Jomfru Maria over et lille kommando, hende selv, samt ærkeenglene Mikael og Gabriel (senere kommer der flere til). På hendes ordre iler de de nødstedte til hjælp. Under færden synger de en sang, en rondeau. Senere, fra mirakel 20, altså fra tiden efter afbrydelsen på grund af sociale uroligheder, overtager Gud Fader selv kommandoen; Jomfru Maria adlyder nu. Måske dette - systematiske - skift afspejler et skridt i mere dogmatisk retning. For nogle gejstlige var den voksende Mariakult problematisk, og nu bliver hun altså nødt til på scenen at stille sig under Gud Faders myndighed. Ofte, især i de første stykker, er der også indlagt prædikener, indføjet realistisk så de passer med handlingen. Hvor blev stykkerne opført? Efter alt at dømme indendørs. En engelsk forsker, Dorothy Penn har prøvet at rekonstruere scenen. 3 Den skulle have været ca. 14 meter bred og have givet plads for flere steder (mansioner), dette helt som i mysteriespillene. Og der var mange steder: fx. en fransk by, Rom med pavens residens, en eremitbolig, Det hellige land, og desforuden skibe mm.

3 Efter alt at dømme bevægede personerne sig fra det en sted til det andet, medens de i nogle få replikker kommenterede rejsen. Der har altså været tale om en horror vacui, en rædsel for det tomme rum, men denne teknik, der på moderne teaterfolk kan virke ubehjælpsom, ser ud til at have vakt begejstring hos publikum. De anonyme forfattere bruger ikke stedskifte som en nødløsning, men som noget tilsigtet, noget der må have frembragt en stor effekt hos publikum. Stoffet i stykkerne er ikke originalt. De griber tilbage til helgenlegender som man også kender i andre kilder, men også til sene eventyrlige høviske romaner, især til dem der har en forfulgt kvindelig uskyldighed som hovedperson, fx en dronning der forfølges af kongens onde moder, altså til motiver som man også finder i eventyr. Man får et levende indtryk af det læseeller fortællestof der har været populært i højere kredse. Maria hjælper skyldige som ikke-skyldige, når blot de tror på hende. Der findes en del stykker hvor Maria først redder den skyldige kort før døden, altså sikrer den evige salighed. Utugt og brud på klosterløfte, 4 og korruption hos en pave 5 eller en anden gejstlig 6 bliver tilgivet. Skyldige straffes også (når de ikke er i forbund med Maria). 7 Klassisk er også at skyldige som bod bliver sendt på lange pilgrimsfarter, 8 og lidt maliciøst kan man tilføje at pilgrimsfarter - også - var den tids turisme! Maria kan forhindre at et menneske synder, forhindre at en abbedisse forlader sit kloster, og da hun så alligevel gør det 3. gang, bliver hun kort før sin død kaldt tilbage til det hellige liv. Hendes to børn som hun har fået med en adelsmand, græder da moderen vender tilbage til klostret! 9 Dette er forholdsvis ortodokst. Men ofte er den religiøsitet man får fremstillet især i de første stykker yderst konkret, næsten magisk-overtroisk. I et mirakel har en borgerfrue tabt sit barn i badekarret og det er druknet. Maria genopliver det. 10 Her drejer det sig om en uskyldig kvinde, der er blevet anklaget med urette og risikerer livet for barnemord. Men også alvorligt skyldige kan Maria bistå, og det i denne verden. Hun kan forløse en gravid abbedisse, og det så godt at man ikke kan se spor efter fødselen på hende. 11 Hun kan også forløse en morderske. Lad os se lidt nærmere på dette mirakel der nok er det berømteste af dem alle, det der tiest har været opført og som har vakt alvorlige moralske anstød hos moderne læsere. Det kan også føre os ind i det som jeg finder så interessant og fascinerende i disse stykker. Det drejer sig om mirakel 26. Det begynder med en lille dagligdagsscene. En borgmesterfrue skal i kirke og beder sin svigersøn ledsage hende. Det gør han også, men ind i kirken vil han ikke; han vil hellere på kro. Borgmesteren er taget på landet med sin datter for at se på sine landejendomme (det franske borgerskab har altid haft en trang til jordbesiddelse). Efter prædikenen taler hun med en bekendt, en fadder til et af hendes børn, og han har kønne ting at berette. I den sikkert lille by fortæller man at borgmesterfruen ikke kun sover hos sin mand, men også med sin svigersøn! Hun beder ham, som man så godt forstår, at få aflivet disse falske rygter. Så vidt, så godt. Vi er helt med, også ud fra en moderne tankegang. Men hvad gør Madame så? Hun går hen på torvet og hyrer to kraftkarle. Dem gemmer hun

4 i sin kælder. Da svigersønnen kommer hjem, beder hun ham gå ned i kælderen og hente hende noget vin. Der bliver han så stranguleret af de to karle, der altså er lejemordere! Han bliver anbragt i sin seng, og der går bud om at han er død en naturlig død. Det tror også borgmesteren på, da han kommer hjem. Men for byfogeden er dette lidt mystisk; manden var dog samme dag set lyslevende. Han befaler derfor at kisten skal åbnes, og man ser at den arme døde er helt sort i hovedet. Da borgmesterfruen er dømt og føres til bålet for at blive brændt, sker der imidlertid det at hun beder om at få lov til at standse op ved et kapel og gøre en sidste bøn. Det tilstår fogeden hende, og Maria bønhører hende. Flammerne vil ikke bide på hende, og det selv om svigersønnens slægtninge, forbitrede, ivrigt bærer ved til bålet. Borgmesterfruen sættes på fri fod. Dog må hun gå i kloster - og forlade sin mand som elsker hende højt. Han glemmes i den sidste del af handlingen. Stykket er interessant på flere måder. For det først fordi vi i de indledende scener får et umiddelbart indblik i dagliglivet. Det skildres ikke for sig selv, men dog som baggrund. Ingen tvivl om at tilskuerne her får præsenteret et stykke hverdag som de godt kender. Lige så bemærkelsesværdigt er det at borgmesterfruen på ingen måde forskertser tilskuernes sympati. Det er stadig hendes skæbne der følges med sympati. I den kilde der er brugt, en legendesamling, 12 siges det dog klart at hun, da hun iværksatte mordet, var inspireret af djævelen. Altså egentlig en forklaring af handlingens irrationalitet. Når fruen ikke taber tilskuernes sympati, skyldes det at tidens forudsætninger rimeligvis har været helt anderledes end vore. At rygtet, hvad folk mener om en, åbenbart har været forklaringsgrund nok til mordet på en uskyldig. Det bemærkelsesværdige er jo at borgmesterfruens reaktion ikke retter sig imod bagtalerne, men imod den anden genstand for bagtalelsen, svigersønnen. Vi ved fra den høviske digtning, hvor stor en rolle ryet spiller, og hvor meget en helt gerne går igennem for at bevare det rent og uplettet. (I en ridderroman fra slutningen af det 12. århundrede, Erec og Enide, må den nygifte helt atter drage ud, fordi hans ridderære lider ved den uvirksomhed som ægteskabets glæder bringer ham ud i. De andre riddere begynder at tale ilde om ham. Endnu i Cervantes Don Quixote er ryet en vigtig motivation for ridderen af den bedrøvelige skikkelse). Her ser vi ryets skyggeside, rygtet, der udøver et lige så uimodståeligt pres på en person, et pres der ganske vist ikke indbringer ære, men dog sigter til at undgå vanære. Den chokvirkning som dette mord udøver på et moderne menneske viser at der trods en ellers genkendelig dagligdag er tale om en på mange måder anderledes kultur. I vore mirakler, især i den første halvdel, er vi vidne til dagligdags optrin der har stor interesse. En fransk forsker har da også brugt disse stykker til en beskrivelse af dagliglivet. Det kan man også godt, for er Jomfru Marias mirakler end noget usædvanlige, så griber de ind i en dagligdags baggrund, som vi kan tro på, netop fordi den ikke er genstand for den dramatiske fremstilling (det er miraklerne), men en forudsætning for den. (Læser man derimod det 19. århundredes realistiske romaner. kan man undertiden tvivle på

5 at arbejdere og almue som skildres der, nu også var så snavsede, rå eller forhutlede som de beskrives. I moderne realismw er der ofte fokus på de lavere klasser - men set fra de højeres synsvinkel). Vi ser altså, stadig mest i de første af vore mirakler, dagligdagsscener. En mor med sit barn, scener mellem ægtefolk, undertiden pikante, som når et par har aflagt kyskhedsløfte (det gjorde man undertiden) og naturligvis falder for den kødelige fristelse. Resultatet er så en dreng der er fordømt, og som må søge frelse ved at opsøge paven og hele tre hellige eremitter! (Bemærk forøvrigt det egentlig udogmatiske: at forældrenes synd nedarves på barnet!) Sønnens historie er hovedsagen; netop derfor virker scenen mellem forældrene, der jo kun er en forudsætning, så realistisk. Vi ser kvinden ved svangerskaber og fødsler og mændene ved deres forretninger, når de afslutter deres kontrakter. Vi oplever dagligdagens katastrofer og er med når økonomisk ruin truer. Også samfundets autoriteter fremstilles, og ikke altid lige smigrende. For at få foretræde for paven må man bestikke dørvogterne, og Hans Hellighed er sjældent den sidste autoritet. Denne henlægges ofte til fjerntboende eremitter (det var tiden for de kirkelige skismaer, med undertiden en pave i Avignon og en i Paris, ja en overgang var der hele tre). Også mange gejstlige fremstilles i ikke særlig flatterende lys. Det billede vi får af tidens samfund er ikke rosenrødt. Dommeren lever af de dømtes gods. En dommer bebrejder således sin politifoged at han ikke tjener noget på processerne, fordi fogeden snupper kunderne for næsen af ham, kort sagt at han tager imod bestikkelse og lader de skyldige løbe. Derfor lusker fogeden ud og bringer den ulykkelige moder for retten, hvis barn er dødt i badekarret. 13 Imidlertid er der ingen social kritik, heller ikke af det højst betænkelige retsvæsen. Det lader til at tilskuerne er parat til at acceptere tingene som de er. Både i kilder og i en senere bearbejdelse af et af stykkerne, 14 er den moralske kritik oftest hårdere. Det er muligt at inddele stykkerne i tre forskellige typer. Den første gruppe (der også kronologisk hovedsagelig er de første) er hverdagsrealistisk. Aktørerne er borgerlige eller gejstlige, som tilskuerne kunne kende dem fra deres egen hverdag. I denne finder vi hvad man kan kalde konkrete mirakler; mirakler der synes at gå imod naturlovene (selv uden vor naturvidenskabelige ideologi må opvækkelse fra døden, forløsning uden spor efter graviditeten eller en ild der ikke vil brænde en kvinde være usædvanlige). Den anden gruppe er mindre interessant. Den består af legender fra kendte samlinger, hvis handling udspiller sig i det senromerske rige. I den sidste gruppe, der ofte sætter stof fra ridderromaner i scene, griber Jomfru Maria ind på en måde der også kan forklares som tilfældet; en skibbruden der reddes fra havsnød er et typisk eksempel på denne form for indgriben.

6 De første stykker udmærker sig endvidere ved at kærligheden mellem mand og hustru ikke kan blive hovedsagen. Ofte ser vi at mand og kone elsker hinanden oprigtigt, men har en af dem syndet er der ingen anden vej end pilgrimsfærd eller klostergang (således må borgmesterfruen forlade den mand som elsker hende, som hun elsker, og hvis liv og velfærd hun også beder Jomfru Maria tage vare på; manden ville nemlig have fortabt sin ejendom, hvis hun ikke var blevet sat fri). Der er tale om en meget konkretistisk religion: Jomfru Maria hytter sine, betaler for tilbedelsen, men hendes ydelser må betales tilbage. Et udviklet do ut des-princip, der forøvrigt tematiseres i visse mirakler hvor Gud og eventuelt djævelen diskuterer i Himlen. Jeg resumerer det særprægede ved den første gruppe: personerne er borgerlige (eller gejstlige), der er tæt på tilskuernes egen hverdag. Miraklerne er konkrete, ubetvivlelige og kærligheden bliver ikke hovedsagen, skønt den er tilstede. Hovedsagen bliver det religiøse, ofte som tilbagebetaling af en gæld. Der findes som sagt også den anden gruppe der iscenesætter kendte mirakler (mange fra den meget læste Legenda Aurea). De foregår ofte i det senkejserlige Rom, undertiden endog i Orienten. De skal lige have et ord med på vejen. Også her er miraklerne oftest konkrete og ville kun sjældent tilskrives tilfældet. Ofte må også et mirakel betales, typisk ved omvendelse. Hvis jeg nu hjælper dig/ gør et mirakel, vil du så omvende dig? Dette er en hyppig kontrakt i disse mirakler. Den tredje gruppe er iscenesættelser af ridderromaner. De ligger i emnevalget fjernt fra samtiden. Hovedpersonerne er kongelige, altså socialt et stykke fra guldsmedelavets medlemmer. Handlingen er ofte af eventyrlig art og ofte med temaer der ligger eventyret nær. Typisk den bagtalte hustru der efter megen omflakken og mange prøvelser genfinder sin mand. Denne er ikke altid uskyldig i den mistanke der har ramt hans hustru, men de genfinder hinanden med glæde, og sceneangivelserne bliver hyppigere: der står i to mirakler at " de dåner" ved gensynet. 15 Eller gensynet vædes med stærke strømme af tårer, også helt som i den fugtige sidste del af det 18. århundrede. Der spilles pantomime som i det 18. århundredes borgerlige drama (Diderot, Lessing). Miraklerne består for det meste i mirakuløs redning, men kunne lige så godt skyldes tilfældet, 16 eller personlig indgriben (Jomfru Maria kommer og forsikrer en adelsmand om at en anklaget kvinde er uskyldig. Han beslutter derfor at redde hende, og følger altså simpelthen den traditionelle æreskodeks: en ridder skal beskytte uskyldige kvinder 17 ). Eller tilfældet kan fungere som tryllemidlet i eventyret (en dronning får et vidundermiddel imod spedalskhed 18 ). Men først og fremmest er der kærligheden; kærligheden ikke imellem ridder og dame, men mellem mand og kone (for det er jo en konge og en dronning også). Kærligheden, den ægteskabelige kærlighed, ja mandens troskab (hans tilbagekomst) er hovedsagen. Vi får altså et tema, der i almindelighed tilskrives det borgerlige teater, udspillet i et fyrsteligt miljø, langt fra de gode guldsmedes dagligdag. Hvis madamerne var med til opførelsen, har det måske været stof for dem. De havde jo ikke samme muligheder for at gå i byen, og så derfor sikkert gerne deres mand komme hjem igen. Altså måske et typisk borgerligt motiv, men

7 travesteret. Hvorfor det? Måske fordi kærligheden, den eventyrlige kærlighed, med den høviske digtning var blevet anbragt hos adelen, og at den dernæst, i de mange epigonromaner, var blevet der, så at borgerne nu kunne opleve kærligheden, men kun eksotisk. Kirken havde nemlig egentlig aldrig accepteret den dyrkelse af kærligheden som adelen havde skabt, og som oprindelig var fuld af sprængstof i et samfundsmæssigt perspektiv. For kirken kunne kærligheden vel accepteres, men integreret som samfundsfunktion og med børneavlen som væsentlig, omend ikke eneste værdi. Ville borgerskabet have romantik, måtte denne trække i adelsgevandter. Men det er ikke den eneste grund til det skift der indtræder i disse mirakler. Vi kender fra Molière "Den adelsgale borger", og selve sagen havde eksisteret længe før Molières tid. Et kendetegn for det franske borgerskab har næsten altid været at det ville adles. Og guldsmedene var jo for det meste rige borgere. Intet under da, om de vender sig imod adelen, der jo er det fjerne, vanskeligt opnåelige mål for en borgermands liv og stræben. Blot kan man så spørge sig om, hvorfor denne tendens ikke kommer tydeligere til udtryk i de tidligere mirakler. Jeg vil slutte med at lancere en hypotese. Miraklerne er som sagt blevet opført fra 1339 til Vi ved at mirakelspil nr. 18 blev opført i 1357 og at mirakelspil nr. 20 blev opført i Hvornår blev så mirakelspil 19 opført? Dette er vigtigt, fordi mirakelspil 19 er det sidste hvori Jomfru Maria spiller den overordnede rolle. Fra og med nr. 20 overtager Gud Fader rollen som den der bestemmer, hvornår der skal laves mirakler. Mulige er 4 år: 1358, 59, 60 og 61. I 1358 var nogle af guldsmedelavets medlemmer blevet henrettet som deltagere i et oprør, ledet af slagternes oldermand, Etienne Marcel. I det mindste nogle af gudsmedene havde altså været med i et oprør rettet imod den franske konge. Alligevel holdt guldsmedene deres årlige møde i 1358, det ved man, så udelukkes kan det på ingen måde at mirakel 19 er blevet opført i dette år. Hvorfor nu alt dette? Jo fordi tendensen i miraklerne skifter fra og med nr. 20. Ikke nok med at Gud Fader overtager ledelsen af mirakelkommandoet, også emnerne skifter. Der følger 14 klassiske legender eller ridderromaner (først mest legender, senere mest ridderromaner), kun afbrudt af nr. 26, som jeg har talt mere indgående om og som beretter om borgmesterfruens mord. Alt dette kunne tyde på en smagsændring, der måske er forårsaget af at guldsmedene har skiftet social holdning. En flugt ud i den uforpligtende fortid? Eller en tilnærmelse til adelsstanden (med ridderromanstoffet)? En ny opstand fulgte i 1382, hvori også guldsmedene kunne være involverede. Et foreningsforbud forklarer tilstrækkeligt at den dramatiske produktion derefter indstilles. Lad mig resumere: udviklingen i emnevalget kunne skyldes to grunde (og disse grunde udelukker ikke hinanden). Guldsmedene tilnærmer sig langsomt adelen og dens ideologi (det var almindeligt i det højere borgerskab). Eller: guldsmedene søger integration og dermed nye ikkekontroversielle emner (den indirekte kritik af retsvæsenet kunne måske fx være faldet nogen for brystet). Eller: borgerskabets følsomhed udvikles, og der bruges adelsregi til at give denne udtryk (selv i Diderots borgerlige teater, er hovedpersonerne adelige). Kom pariserguldsmedenes teater nogen sinde igang igen? Har der været andre af den slags

8 teateraktiviteter i det 14. århundrede? Umuligt er det ikke, men intet beviser det. En række spørgsmål som er vanskelige at besvare og måske forkert formulerede. Først i det følgende århundrede flyder kilderne rigeligere til belysning af borgerskabets indstilling, bl.a. noveller og anden prosa. Tilbage står imidlertid det indgående billede vi får af det parisiske velstående borgerskab gennem vore mirakler. Man kan ikke, sådan som for Boccaccios vedkommende tale om et originalt nybrud i livssyn. Snarere er der tale om en meget traditionel og forsigtig livsholdning, der endnu er ukritisk afhængig af et banaliseret verdensbillede. Men det er et enestående dokument hvis man vil have indsigt i dagligdagen, hvordan den oplevedes og hvordan den føltes. 19 NOTER 1. Miracles de Nostre Dame par personnages, d après le Manuscrit de la Bibliothèque nationale, udg. af Gaston Paris og Ulysse Robert, I-VII Société des Anciens Textes Français 6, Paris. 2. Miracles de Nostre Dame par personnages. Kritische Bibliographie und neue Studien zu Text, Entstehung und Herkunft (Berlin (Ost), 1954). 3. The Staging of the "Miracles de Nostre Dame par personnages" of Ms Cangé. Publications of the Institute of French Studies, New York M M M M M. 1,9,17, M M M Gautier de Coincy, Les Miracles de Nostre Dame I-IV. Ed. Frédéric Koenig. Textes littéraires français 176 (Genève ). 13. M stadig M. 15.

9 15. M.27 og M. 29, 31 og M M Jeg har også behandlet dette emne i: "Miracles de Nostre Dame par personnages". Popular Drama in the Northern Europe in the Later Middle Ages. A Symposium. Ed. Flemming G. Andersen et al. Odense University Press, pp Deri findes også en udførligere bibliografi.

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning:

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning: Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: DDS 84 Gør døren høj DDS 87 - Det første lys DDS 81 Fryd dig du Kristi brud DDS 77

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på.

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på. Rosenkransen Rosenkransen er en af den katolske Kirkes mest udbredte og elskede bønner. Den har sit navn af, at de mange gange, vi siger Hil dig, Maria og Fadervor, knyttes sammen som en krans af roser

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2011 HvadErKristendom Augustanakirkens Forlag

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2011 HvadErKristendom Augustanakirkens Forlag Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2011 HvadErKristendom Augustanakirkens Forlag Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Nøglemagten*... 13 Hvordan de enfoldige

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. 1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. Keruber er engle, der vogter livets træ med flammesværd, efter

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Havde Luther en teologi om Guds rige?

Havde Luther en teologi om Guds rige? Havde Luther en teologi om Guds rige? Nej Guds rige er ikke et centralt begreb i luthersk teologi, (TRE 15,221) Paul Althaus Oswald Bayer C.F. Wisløff Fadervor i Luthers store katekismus, 2. bøn Men som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed)

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed) Bøn i fastetiden F: Jeg er Herren, din Gud; du skal ikke have andre guder end mig. Guds øjne er langt klarere end solen, de ser ind i de skjulteste kroge af menneskenes hjerter. Far ikke vild! Hverken

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede.

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede. 1 Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769 Tema: Vold aggression og vrede. Vi kender alle vredens kropslige kendetegn. Der er dem, hvis

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Juleevangeliet og de hellige tre konger

Juleevangeliet og de hellige tre konger Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev

Læs mere

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 Herre Jesus Kristus forbarm dig over mig synder. Styrk mig til ikke at lade bekymringerne tage livet af mig. AMEN Folk har syntes, at Johannes var en underlig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere