DAGLIGT LIV I MIDDELALDEREN. BORGERLIGT DRAMA I DET 14. ÅRHUNDREDE. (foredrag holdt på Askov højskole d. 21. november 1989)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAGLIGT LIV I MIDDELALDEREN. BORGERLIGT DRAMA I DET 14. ÅRHUNDREDE. (foredrag holdt på Askov højskole d. 21. november 1989)"

Transkript

1 DAGLIGT LIV I MIDDELALDEREN BORGERLIGT DRAMA I DET 14. ÅRHUNDREDE. (foredrag holdt på Askov højskole d. 21. november 1989) Selvom Middelalderen kendte teatret, er den ikke kendt som en tid hvor den dramatiske genre udfoldede sig særlig stærkt. Tidens centrum var Gud, og derfor var der mindre plads til autonome menneskelige konflikter. Disse fik plads i ridderdigtningen der. i det mindste i begyndelsen stod i et konfliktforhold til den etablerede kirke (militia = malitia siger Berhardt af Clairvaux i det 12. århundrede: ridderskab er djævelskab). Det er findes imidlertid et religiøst teater (og farcer og fjællebodsløjer har der da også været). Mange antager at teatret i middelalderen, som i et gamle Grækenland, er udsprunget af liturgien. Meget firkantet sagt, så bliver visse hymner dialogerede, og efterhånden flytter forestillingerne ud foran kirkepladsen og forestillingerne vokser i størrelse. Det kulminerer i en række store mysteriespil, som behandler det væsentlige drama: det frelsedrama der udspiller sig mellem Gud og djævelen, med menneskesjælen som indsats. De udfolder sig gennem hele det femtende århundrede og er i reglen opbygget i to eller tre eller fire dage. Et forspil i Himmelen, hvor Gud formildes til at tilgive Adam hans synd. Jesu komme til jorden, med hovedvægt på lidelseshistorien, og endelig et efterspil der handler om dommens dag. Det drejer sig om totalteater. Disse opførelser var uhyre kostbare, og udgifterne kunne kun afholdes af meget velstående borgerlav, byråd mm. Der var for det meste ca. 300, mest ulønnede skuespillere med. Mysteriespillene var også fulde af gøgl: masser af drukne soldater, bønder lige kommet ind fra landet (der virker komiske), af enfoldige hyrder og intime scener fra hjemmet (Maria, Elisabeth, Josef og Jesusbarnet). Også meget krasse detaljer svælger disse dramaer i: bøddelen beder smeden gøre de nagler som Jesus skal korsfæstes med mere stumpe, så at de kan gøre mere ondt. Der har derfor været nok af gøgl og morskab, men hovedsigtet tabes aldrig af syne. Arnoul Grebans store Mystère de la Passion blev opført i 1552 i Paris, og senere bearbejdet til flere andre opførelser. Den begynder med en Prolog hvori vi ser Adams og Evas synd. Derefter følger 4 dage. I. Debat for Gud mellem allegoriske figurer, især mellem Barmhjertigheden og Retfærdigheden. Skal Gud tage menneskene til nåde igen? Derpå følger Jesu liv og barndom. II: Jesu manddomsliv indtil han arresteres. III: Lidelseshistorien. IV: Genopstandelsen. Gennem hele forestillingen foretages der hyppige afstikkere til Himlen, hvor Gud og hans hof diskuterer hvad der sker. Det er en af de Store Fortællinger som postmodernisterne taler om;

2 en fortælling der giver mening til hele livet, også til al den råhed og uretfærdighed der - mildnet - afspejles i de små konkrete episoder. Og som i alle Store Fortællinger savnes fjendebillederne heller ikke. Man kan følge det i fremstillingen af jøderne. De begynder med at være lig med menneskene, men bliver så Guds fjender efterhånden som de ikke lader sig omvende af Jesus, og uigenkaldeligt, da de får ham dømt og henrettet. Jeg behøver vel knap nok at bemærke at denne lære ikke er ortodoks kristen, men at den har præget megen kristen tradition i dens forhold til jøderne, to udvalgte folk, lige som man på galeanstalter finder to Napoleon er. I den almene bevidsthed er det vel de store mysteriespil der repræsenterer Middelalderens teater. I de tidligere århundreder fandtes der dog også andet, bl. a. opførelse af helgenlegender mm. Det er alt dette man i almindelighed læser om i litteraturhistorierne. Det 14. århundrede stod imidlertid i Frankrig underligt tomt. Der så ikke ud til rigtig at være noget teater. Men så blev der sidst i forrige århundrede udgivet en række af 40 skuespil, Les Miracles de Nostre Dame par personnages, "Dramatiserede mirakler om Vor Frue". 1 De kaster nyt lys, både over teatret og over den dagligdag folk levede i. De blev udgivet fra 1876 til 1883 og vakte en vis opmærksomhed, ja nogle af dem blev opført med succes. I 1954 gjorde så en østtysk forsker Rudolf Glutz en meget interessant opdagelse: 2 Det lykkedes ham at læse nogle udraderede notater i begyndelsen af stykkerne der angav at de var blevet opført af en forening Guldsmedene havde, fra ca til 1382, altså knap et stykke om året (afbrydelserne kan forklares med social uro i 1356 ernes Paris). Efter al sandsynlighed er de blevet opført, når guldsmedelavet, en gang om året, samledes til sin årlige fest. Lad mig præsentere disse stykker. Et led i intrigen er altid det samme: et menneske kommer i stor nød, men dets faste tro på Vor Frue er nok til at udløse et mirakel. I Himlen råder Jomfru Maria over et lille kommando, hende selv, samt ærkeenglene Mikael og Gabriel (senere kommer der flere til). På hendes ordre iler de de nødstedte til hjælp. Under færden synger de en sang, en rondeau. Senere, fra mirakel 20, altså fra tiden efter afbrydelsen på grund af sociale uroligheder, overtager Gud Fader selv kommandoen; Jomfru Maria adlyder nu. Måske dette - systematiske - skift afspejler et skridt i mere dogmatisk retning. For nogle gejstlige var den voksende Mariakult problematisk, og nu bliver hun altså nødt til på scenen at stille sig under Gud Faders myndighed. Ofte, især i de første stykker, er der også indlagt prædikener, indføjet realistisk så de passer med handlingen. Hvor blev stykkerne opført? Efter alt at dømme indendørs. En engelsk forsker, Dorothy Penn har prøvet at rekonstruere scenen. 3 Den skulle have været ca. 14 meter bred og have givet plads for flere steder (mansioner), dette helt som i mysteriespillene. Og der var mange steder: fx. en fransk by, Rom med pavens residens, en eremitbolig, Det hellige land, og desforuden skibe mm.

3 Efter alt at dømme bevægede personerne sig fra det en sted til det andet, medens de i nogle få replikker kommenterede rejsen. Der har altså været tale om en horror vacui, en rædsel for det tomme rum, men denne teknik, der på moderne teaterfolk kan virke ubehjælpsom, ser ud til at have vakt begejstring hos publikum. De anonyme forfattere bruger ikke stedskifte som en nødløsning, men som noget tilsigtet, noget der må have frembragt en stor effekt hos publikum. Stoffet i stykkerne er ikke originalt. De griber tilbage til helgenlegender som man også kender i andre kilder, men også til sene eventyrlige høviske romaner, især til dem der har en forfulgt kvindelig uskyldighed som hovedperson, fx en dronning der forfølges af kongens onde moder, altså til motiver som man også finder i eventyr. Man får et levende indtryk af det læseeller fortællestof der har været populært i højere kredse. Maria hjælper skyldige som ikke-skyldige, når blot de tror på hende. Der findes en del stykker hvor Maria først redder den skyldige kort før døden, altså sikrer den evige salighed. Utugt og brud på klosterløfte, 4 og korruption hos en pave 5 eller en anden gejstlig 6 bliver tilgivet. Skyldige straffes også (når de ikke er i forbund med Maria). 7 Klassisk er også at skyldige som bod bliver sendt på lange pilgrimsfarter, 8 og lidt maliciøst kan man tilføje at pilgrimsfarter - også - var den tids turisme! Maria kan forhindre at et menneske synder, forhindre at en abbedisse forlader sit kloster, og da hun så alligevel gør det 3. gang, bliver hun kort før sin død kaldt tilbage til det hellige liv. Hendes to børn som hun har fået med en adelsmand, græder da moderen vender tilbage til klostret! 9 Dette er forholdsvis ortodokst. Men ofte er den religiøsitet man får fremstillet især i de første stykker yderst konkret, næsten magisk-overtroisk. I et mirakel har en borgerfrue tabt sit barn i badekarret og det er druknet. Maria genopliver det. 10 Her drejer det sig om en uskyldig kvinde, der er blevet anklaget med urette og risikerer livet for barnemord. Men også alvorligt skyldige kan Maria bistå, og det i denne verden. Hun kan forløse en gravid abbedisse, og det så godt at man ikke kan se spor efter fødselen på hende. 11 Hun kan også forløse en morderske. Lad os se lidt nærmere på dette mirakel der nok er det berømteste af dem alle, det der tiest har været opført og som har vakt alvorlige moralske anstød hos moderne læsere. Det kan også føre os ind i det som jeg finder så interessant og fascinerende i disse stykker. Det drejer sig om mirakel 26. Det begynder med en lille dagligdagsscene. En borgmesterfrue skal i kirke og beder sin svigersøn ledsage hende. Det gør han også, men ind i kirken vil han ikke; han vil hellere på kro. Borgmesteren er taget på landet med sin datter for at se på sine landejendomme (det franske borgerskab har altid haft en trang til jordbesiddelse). Efter prædikenen taler hun med en bekendt, en fadder til et af hendes børn, og han har kønne ting at berette. I den sikkert lille by fortæller man at borgmesterfruen ikke kun sover hos sin mand, men også med sin svigersøn! Hun beder ham, som man så godt forstår, at få aflivet disse falske rygter. Så vidt, så godt. Vi er helt med, også ud fra en moderne tankegang. Men hvad gør Madame så? Hun går hen på torvet og hyrer to kraftkarle. Dem gemmer hun

4 i sin kælder. Da svigersønnen kommer hjem, beder hun ham gå ned i kælderen og hente hende noget vin. Der bliver han så stranguleret af de to karle, der altså er lejemordere! Han bliver anbragt i sin seng, og der går bud om at han er død en naturlig død. Det tror også borgmesteren på, da han kommer hjem. Men for byfogeden er dette lidt mystisk; manden var dog samme dag set lyslevende. Han befaler derfor at kisten skal åbnes, og man ser at den arme døde er helt sort i hovedet. Da borgmesterfruen er dømt og føres til bålet for at blive brændt, sker der imidlertid det at hun beder om at få lov til at standse op ved et kapel og gøre en sidste bøn. Det tilstår fogeden hende, og Maria bønhører hende. Flammerne vil ikke bide på hende, og det selv om svigersønnens slægtninge, forbitrede, ivrigt bærer ved til bålet. Borgmesterfruen sættes på fri fod. Dog må hun gå i kloster - og forlade sin mand som elsker hende højt. Han glemmes i den sidste del af handlingen. Stykket er interessant på flere måder. For det først fordi vi i de indledende scener får et umiddelbart indblik i dagliglivet. Det skildres ikke for sig selv, men dog som baggrund. Ingen tvivl om at tilskuerne her får præsenteret et stykke hverdag som de godt kender. Lige så bemærkelsesværdigt er det at borgmesterfruen på ingen måde forskertser tilskuernes sympati. Det er stadig hendes skæbne der følges med sympati. I den kilde der er brugt, en legendesamling, 12 siges det dog klart at hun, da hun iværksatte mordet, var inspireret af djævelen. Altså egentlig en forklaring af handlingens irrationalitet. Når fruen ikke taber tilskuernes sympati, skyldes det at tidens forudsætninger rimeligvis har været helt anderledes end vore. At rygtet, hvad folk mener om en, åbenbart har været forklaringsgrund nok til mordet på en uskyldig. Det bemærkelsesværdige er jo at borgmesterfruens reaktion ikke retter sig imod bagtalerne, men imod den anden genstand for bagtalelsen, svigersønnen. Vi ved fra den høviske digtning, hvor stor en rolle ryet spiller, og hvor meget en helt gerne går igennem for at bevare det rent og uplettet. (I en ridderroman fra slutningen af det 12. århundrede, Erec og Enide, må den nygifte helt atter drage ud, fordi hans ridderære lider ved den uvirksomhed som ægteskabets glæder bringer ham ud i. De andre riddere begynder at tale ilde om ham. Endnu i Cervantes Don Quixote er ryet en vigtig motivation for ridderen af den bedrøvelige skikkelse). Her ser vi ryets skyggeside, rygtet, der udøver et lige så uimodståeligt pres på en person, et pres der ganske vist ikke indbringer ære, men dog sigter til at undgå vanære. Den chokvirkning som dette mord udøver på et moderne menneske viser at der trods en ellers genkendelig dagligdag er tale om en på mange måder anderledes kultur. I vore mirakler, især i den første halvdel, er vi vidne til dagligdags optrin der har stor interesse. En fransk forsker har da også brugt disse stykker til en beskrivelse af dagliglivet. Det kan man også godt, for er Jomfru Marias mirakler end noget usædvanlige, så griber de ind i en dagligdags baggrund, som vi kan tro på, netop fordi den ikke er genstand for den dramatiske fremstilling (det er miraklerne), men en forudsætning for den. (Læser man derimod det 19. århundredes realistiske romaner. kan man undertiden tvivle på

5 at arbejdere og almue som skildres der, nu også var så snavsede, rå eller forhutlede som de beskrives. I moderne realismw er der ofte fokus på de lavere klasser - men set fra de højeres synsvinkel). Vi ser altså, stadig mest i de første af vore mirakler, dagligdagsscener. En mor med sit barn, scener mellem ægtefolk, undertiden pikante, som når et par har aflagt kyskhedsløfte (det gjorde man undertiden) og naturligvis falder for den kødelige fristelse. Resultatet er så en dreng der er fordømt, og som må søge frelse ved at opsøge paven og hele tre hellige eremitter! (Bemærk forøvrigt det egentlig udogmatiske: at forældrenes synd nedarves på barnet!) Sønnens historie er hovedsagen; netop derfor virker scenen mellem forældrene, der jo kun er en forudsætning, så realistisk. Vi ser kvinden ved svangerskaber og fødsler og mændene ved deres forretninger, når de afslutter deres kontrakter. Vi oplever dagligdagens katastrofer og er med når økonomisk ruin truer. Også samfundets autoriteter fremstilles, og ikke altid lige smigrende. For at få foretræde for paven må man bestikke dørvogterne, og Hans Hellighed er sjældent den sidste autoritet. Denne henlægges ofte til fjerntboende eremitter (det var tiden for de kirkelige skismaer, med undertiden en pave i Avignon og en i Paris, ja en overgang var der hele tre). Også mange gejstlige fremstilles i ikke særlig flatterende lys. Det billede vi får af tidens samfund er ikke rosenrødt. Dommeren lever af de dømtes gods. En dommer bebrejder således sin politifoged at han ikke tjener noget på processerne, fordi fogeden snupper kunderne for næsen af ham, kort sagt at han tager imod bestikkelse og lader de skyldige løbe. Derfor lusker fogeden ud og bringer den ulykkelige moder for retten, hvis barn er dødt i badekarret. 13 Imidlertid er der ingen social kritik, heller ikke af det højst betænkelige retsvæsen. Det lader til at tilskuerne er parat til at acceptere tingene som de er. Både i kilder og i en senere bearbejdelse af et af stykkerne, 14 er den moralske kritik oftest hårdere. Det er muligt at inddele stykkerne i tre forskellige typer. Den første gruppe (der også kronologisk hovedsagelig er de første) er hverdagsrealistisk. Aktørerne er borgerlige eller gejstlige, som tilskuerne kunne kende dem fra deres egen hverdag. I denne finder vi hvad man kan kalde konkrete mirakler; mirakler der synes at gå imod naturlovene (selv uden vor naturvidenskabelige ideologi må opvækkelse fra døden, forløsning uden spor efter graviditeten eller en ild der ikke vil brænde en kvinde være usædvanlige). Den anden gruppe er mindre interessant. Den består af legender fra kendte samlinger, hvis handling udspiller sig i det senromerske rige. I den sidste gruppe, der ofte sætter stof fra ridderromaner i scene, griber Jomfru Maria ind på en måde der også kan forklares som tilfældet; en skibbruden der reddes fra havsnød er et typisk eksempel på denne form for indgriben.

6 De første stykker udmærker sig endvidere ved at kærligheden mellem mand og hustru ikke kan blive hovedsagen. Ofte ser vi at mand og kone elsker hinanden oprigtigt, men har en af dem syndet er der ingen anden vej end pilgrimsfærd eller klostergang (således må borgmesterfruen forlade den mand som elsker hende, som hun elsker, og hvis liv og velfærd hun også beder Jomfru Maria tage vare på; manden ville nemlig have fortabt sin ejendom, hvis hun ikke var blevet sat fri). Der er tale om en meget konkretistisk religion: Jomfru Maria hytter sine, betaler for tilbedelsen, men hendes ydelser må betales tilbage. Et udviklet do ut des-princip, der forøvrigt tematiseres i visse mirakler hvor Gud og eventuelt djævelen diskuterer i Himlen. Jeg resumerer det særprægede ved den første gruppe: personerne er borgerlige (eller gejstlige), der er tæt på tilskuernes egen hverdag. Miraklerne er konkrete, ubetvivlelige og kærligheden bliver ikke hovedsagen, skønt den er tilstede. Hovedsagen bliver det religiøse, ofte som tilbagebetaling af en gæld. Der findes som sagt også den anden gruppe der iscenesætter kendte mirakler (mange fra den meget læste Legenda Aurea). De foregår ofte i det senkejserlige Rom, undertiden endog i Orienten. De skal lige have et ord med på vejen. Også her er miraklerne oftest konkrete og ville kun sjældent tilskrives tilfældet. Ofte må også et mirakel betales, typisk ved omvendelse. Hvis jeg nu hjælper dig/ gør et mirakel, vil du så omvende dig? Dette er en hyppig kontrakt i disse mirakler. Den tredje gruppe er iscenesættelser af ridderromaner. De ligger i emnevalget fjernt fra samtiden. Hovedpersonerne er kongelige, altså socialt et stykke fra guldsmedelavets medlemmer. Handlingen er ofte af eventyrlig art og ofte med temaer der ligger eventyret nær. Typisk den bagtalte hustru der efter megen omflakken og mange prøvelser genfinder sin mand. Denne er ikke altid uskyldig i den mistanke der har ramt hans hustru, men de genfinder hinanden med glæde, og sceneangivelserne bliver hyppigere: der står i to mirakler at " de dåner" ved gensynet. 15 Eller gensynet vædes med stærke strømme af tårer, også helt som i den fugtige sidste del af det 18. århundrede. Der spilles pantomime som i det 18. århundredes borgerlige drama (Diderot, Lessing). Miraklerne består for det meste i mirakuløs redning, men kunne lige så godt skyldes tilfældet, 16 eller personlig indgriben (Jomfru Maria kommer og forsikrer en adelsmand om at en anklaget kvinde er uskyldig. Han beslutter derfor at redde hende, og følger altså simpelthen den traditionelle æreskodeks: en ridder skal beskytte uskyldige kvinder 17 ). Eller tilfældet kan fungere som tryllemidlet i eventyret (en dronning får et vidundermiddel imod spedalskhed 18 ). Men først og fremmest er der kærligheden; kærligheden ikke imellem ridder og dame, men mellem mand og kone (for det er jo en konge og en dronning også). Kærligheden, den ægteskabelige kærlighed, ja mandens troskab (hans tilbagekomst) er hovedsagen. Vi får altså et tema, der i almindelighed tilskrives det borgerlige teater, udspillet i et fyrsteligt miljø, langt fra de gode guldsmedes dagligdag. Hvis madamerne var med til opførelsen, har det måske været stof for dem. De havde jo ikke samme muligheder for at gå i byen, og så derfor sikkert gerne deres mand komme hjem igen. Altså måske et typisk borgerligt motiv, men

7 travesteret. Hvorfor det? Måske fordi kærligheden, den eventyrlige kærlighed, med den høviske digtning var blevet anbragt hos adelen, og at den dernæst, i de mange epigonromaner, var blevet der, så at borgerne nu kunne opleve kærligheden, men kun eksotisk. Kirken havde nemlig egentlig aldrig accepteret den dyrkelse af kærligheden som adelen havde skabt, og som oprindelig var fuld af sprængstof i et samfundsmæssigt perspektiv. For kirken kunne kærligheden vel accepteres, men integreret som samfundsfunktion og med børneavlen som væsentlig, omend ikke eneste værdi. Ville borgerskabet have romantik, måtte denne trække i adelsgevandter. Men det er ikke den eneste grund til det skift der indtræder i disse mirakler. Vi kender fra Molière "Den adelsgale borger", og selve sagen havde eksisteret længe før Molières tid. Et kendetegn for det franske borgerskab har næsten altid været at det ville adles. Og guldsmedene var jo for det meste rige borgere. Intet under da, om de vender sig imod adelen, der jo er det fjerne, vanskeligt opnåelige mål for en borgermands liv og stræben. Blot kan man så spørge sig om, hvorfor denne tendens ikke kommer tydeligere til udtryk i de tidligere mirakler. Jeg vil slutte med at lancere en hypotese. Miraklerne er som sagt blevet opført fra 1339 til Vi ved at mirakelspil nr. 18 blev opført i 1357 og at mirakelspil nr. 20 blev opført i Hvornår blev så mirakelspil 19 opført? Dette er vigtigt, fordi mirakelspil 19 er det sidste hvori Jomfru Maria spiller den overordnede rolle. Fra og med nr. 20 overtager Gud Fader rollen som den der bestemmer, hvornår der skal laves mirakler. Mulige er 4 år: 1358, 59, 60 og 61. I 1358 var nogle af guldsmedelavets medlemmer blevet henrettet som deltagere i et oprør, ledet af slagternes oldermand, Etienne Marcel. I det mindste nogle af gudsmedene havde altså været med i et oprør rettet imod den franske konge. Alligevel holdt guldsmedene deres årlige møde i 1358, det ved man, så udelukkes kan det på ingen måde at mirakel 19 er blevet opført i dette år. Hvorfor nu alt dette? Jo fordi tendensen i miraklerne skifter fra og med nr. 20. Ikke nok med at Gud Fader overtager ledelsen af mirakelkommandoet, også emnerne skifter. Der følger 14 klassiske legender eller ridderromaner (først mest legender, senere mest ridderromaner), kun afbrudt af nr. 26, som jeg har talt mere indgående om og som beretter om borgmesterfruens mord. Alt dette kunne tyde på en smagsændring, der måske er forårsaget af at guldsmedene har skiftet social holdning. En flugt ud i den uforpligtende fortid? Eller en tilnærmelse til adelsstanden (med ridderromanstoffet)? En ny opstand fulgte i 1382, hvori også guldsmedene kunne være involverede. Et foreningsforbud forklarer tilstrækkeligt at den dramatiske produktion derefter indstilles. Lad mig resumere: udviklingen i emnevalget kunne skyldes to grunde (og disse grunde udelukker ikke hinanden). Guldsmedene tilnærmer sig langsomt adelen og dens ideologi (det var almindeligt i det højere borgerskab). Eller: guldsmedene søger integration og dermed nye ikkekontroversielle emner (den indirekte kritik af retsvæsenet kunne måske fx være faldet nogen for brystet). Eller: borgerskabets følsomhed udvikles, og der bruges adelsregi til at give denne udtryk (selv i Diderots borgerlige teater, er hovedpersonerne adelige). Kom pariserguldsmedenes teater nogen sinde igang igen? Har der været andre af den slags

8 teateraktiviteter i det 14. århundrede? Umuligt er det ikke, men intet beviser det. En række spørgsmål som er vanskelige at besvare og måske forkert formulerede. Først i det følgende århundrede flyder kilderne rigeligere til belysning af borgerskabets indstilling, bl.a. noveller og anden prosa. Tilbage står imidlertid det indgående billede vi får af det parisiske velstående borgerskab gennem vore mirakler. Man kan ikke, sådan som for Boccaccios vedkommende tale om et originalt nybrud i livssyn. Snarere er der tale om en meget traditionel og forsigtig livsholdning, der endnu er ukritisk afhængig af et banaliseret verdensbillede. Men det er et enestående dokument hvis man vil have indsigt i dagligdagen, hvordan den oplevedes og hvordan den føltes. 19 NOTER 1. Miracles de Nostre Dame par personnages, d après le Manuscrit de la Bibliothèque nationale, udg. af Gaston Paris og Ulysse Robert, I-VII Société des Anciens Textes Français 6, Paris. 2. Miracles de Nostre Dame par personnages. Kritische Bibliographie und neue Studien zu Text, Entstehung und Herkunft (Berlin (Ost), 1954). 3. The Staging of the "Miracles de Nostre Dame par personnages" of Ms Cangé. Publications of the Institute of French Studies, New York M M M M M. 1,9,17, M M M Gautier de Coincy, Les Miracles de Nostre Dame I-IV. Ed. Frédéric Koenig. Textes littéraires français 176 (Genève ). 13. M stadig M. 15.

9 15. M.27 og M. 29, 31 og M M Jeg har også behandlet dette emne i: "Miracles de Nostre Dame par personnages". Popular Drama in the Northern Europe in the Later Middle Ages. A Symposium. Ed. Flemming G. Andersen et al. Odense University Press, pp Deri findes også en udførligere bibliografi.

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Kan vi bære tanken om Helvede?

Kan vi bære tanken om Helvede? Kan vi bære tanken om Helvede? Kapitel 1 De to skikkelser gik langsomt hen ad den lange hospitalsgang. Den 10-årige pige gik beklemt med sin mor i hånden. Da de kom til stue 148, standsede de op og kiggede

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække.

Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 7. juli 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække. Salmer. DDS 743 Nu rinder solen op. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette!

Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette! Hundredevis af samtaler på gaden har vist mig, at de fleste danskere ikke kender den kristne tro særlig godt derfor et hæfte som dette! AF LARS HYLDGÅRD JENSEN 1 2 Indhold 1. Hvis Gud er god Hvorfor er

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Martin Luthers lille Katekismus

Martin Luthers lille Katekismus Martin Luthers lille Katekismus Forord Ordet katekismus stammer fra det græske ord, katekhismos og betyder undervisning. Undervisning i kristendom har altid været en hjørnesten i kirken. Udviklingen de

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Liturgi Ingen lys tændes på alteret. I Vinderslev ringes kun med den gamle klokke. Ingen blomster, kun kristtjørn. Præludium (alvorligt)

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere