Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen"

Transkript

1 Mikrobiologisk diagnostik ved sygdomme i mundhulen NILS-ERIK FIEHN Hovedparten af en tandlæges arbejde er forebyggelse, diagnostik, behandling, prognosevurdering og kontrol af sygdomme i mundhulen med mikrobiologisk ætiologi. Langt de fleste af disse sygdomme er infektionssygdomme, hvor værtsorganismen søger at eliminere infektionen gennem inflammatoriske reaktioner. Det drejer sig fx om sygdomme som gingivitis, marginal og apikal parodontitis, infektioner i slimhinde og i knogle. Caries, som er den mundhulesygdom, tandlæger har beskæftiget sig mest med, er som bekendt også en mikrobiologisk induceret sygdom, men rammer ikke vaskulariseret tandvæv, hvorfor de almindelige immunologiske reaktioner ikke igangsættes. I den klinisk-medicinske verden er mikrobiologisk diagnostik et vigtigt redskab i diagnostik og behandling af mange generelle infektionssygdomme. Man kan stille spørgsmålet, hvorfor dette ikke har været tilfældet i den klinisk-odontologiske verden, da tandlæger som nævnt overvejende er beskæftiget med sygdomme med en mikrobiologisk baggrund? Der er flere umiddelbare årsager. I modsætning til generelle infektionssygdomme er infektioner i mundhulen som oftest kroniske infektioner, som relativt let diagnosticeres og behandles ved mekanisk fjernelse af fx carieret tandvæv og dental plak. Herved elimineres mikroorganismerne, som er årsag til udvikling af de dominerende sygdomme i mundhulen, caries, gingivitis og marginal parodontitis. Følges behandlingen op med ændrede kost- og tandplejevaner, fasthol- Odontologi 2012 Munksgaard Danmark, København

2 des normalt et vellykket behandlingsresultat. En anden grund til, at tandlæger ikke har anvendt mikrobiologisk diagnostik, er den komplekse mikrobiologiske baggrund for de væsentlige og dominerende mundhulesygdomme. De generelle infektionssygdomme har ofte en specifik mikrobiologisk ætiologi, hvor den mikrobiologiske diagnostik hjælper lægen i valg af behandling; fx kan en lungeinfektion være forårsaget af Streptococcus pneumoniae, Legionella pneumophila eller Mycoplasma pneumoniae, som er egentlige patogene mikroorganismer. Modsat har de fleste infektioner i mundhulen en meget mere kompliceret mikrobiologisk baggrund, hvor mange mikroorganismer, som tilhører den normalt forekommende mikroflora i mundhulen, samtidigt er involveret i sygdomsudvikling. En mikrobiologisk undersøgelse vil derfor ofte resultere i et meget broget mikrobiologisk billede, som er vanskeligt at tolke. Der er dog undtagelser herfra, fx for slimhindeinfektioner og visse knogleinfektioner, som ofte viser en vis specificitet, hvor en mikrobiologisk undersøgelse kan være til stor hjælp for den kliniske diagnose og valg af behandling (1). Epidemiologiske undersøgelser har vist, at nogle individer har forøget sygdomsrisiko og rammes af fx aggressive former for marginal parodontitis og af særlig høj cariesaktivitet (2,3). Her kan mikrobiologiske undersøgelser tænkes at hjælpe til at vurdere risiko for udvikling af sygdom. Rationalet for mikrobiologisk diagnostik har således flere facetter og muligheder. Spørgsmålet er, i hvilke situationer kan mikrobiologisk diagnostik hjælpe tandlægen i valg af behandling, kontrol af behandling, vurdering af sygdomsrisiko, prognosevurdering og evt. til vurdering af patientens kooperation? Med henblik herpå vil denne artikel fokusere på nuværende status for diagnostik af bakterier og gærsvampe ved mundhulesygdommene caries, marginal parodontitis, følgesygdomme efter disse samt infektioner i den orale mucosa. 34

3 Kort om mundhulesygdommenes mikrobiologi Vor viden om mikrofloraen i mundhulen baserer sig hovedsageligt på mange tværsnitsundersøgelser. Der er påvist mere end 700 forskellige mikroorganismer i mundhulen tilhørende dens normalflora. Op imod halvdelen af disse er ikke-dyrkbare og mange heraf endnu ikke navngivet (4). Dette indebærer en betydelig vanskelighed for evt. mikrobiologisk diagnostik i forbindelse med sygdomme i mundhulen, idet egenskaber knyttet til de ikke-dyrkbare mikroorganismer selvsagt er ukendte. Normalfloraen er i udgangspunktet ikke sygdomsfremkaldende, men i forbindelse med akkumulation af mikroorganismer i mundhulen kombineret med uhensigtsmæssige skift i dens sammensætning kan sygdom initieres og videreudvikles af normalfloraen (5). Normalfloraens sammensætning er forskellig fra lokalisation til lokalisation i mundhulen. Generelt er blandingsfloraen i balance ved homøostatiske mikrobielle mekanismer. Dette kommer særligt til udtryk i mikrofloraen i den dentale plak (5). Tabel 1 viser eksempler på dominerende mikroorganismer på de glatte slimhinder og tungeryg, i saliva, samt i supra- og subgingival plak med angivelse af deres relative andel af mikrofloraen. Ud over de i tabellen angivne bakteriearter forekommer forskellige arter af gærsvampen Candida især på de glatte slimhinder og i saliva. Oplysningerne i tabellen angående den supra- og subgingivale plak vedrører en udviklet plak. Plakudviklingen indledes typisk med bakterier tilhørende Gram-positive kokker og Gram-positive stave; siden forekommer Gram-negative kokker og forskellige former for Gram-negative stave, som overvejende tilhører de anaerobe bakterier. Det er beskrevet, at 4-5 bakteriekomplekser i forbindelse med udvikling af plak efterfølger hinanden (6). Slår de mikrobielle homøostatiske mekanismer i mikrofloraen ikke til, fx pga. af utilstrækkelig mundhygiejne, ændrede kostvaner og medicinindtagelse, kan der ske betydelige mikrobielle skift i mikrofloraens sammensætning, hvilket kan føre til udvikling af 35

4 Tabel 1. Dominerende bakteriegrupper og -arter i normalfloraen ved forskellige lokalisationer i mundhulen baseret på dyrkningsundersøgelser og mikroskopi (spirokæter).,, og () angiver den relative dominans af bakerierne ved de angivne lokalisationer, hvor betyder større procentandele af den samlede mikroflora og () betyder en meget lille andel af den samlede mikroflora. Forkortelser: S.: Streptococcus; P.: Parvimonas. Bakteriegruppe/-art Saliva Glatte slimhinder Tungeryg Supragingival plak Subgingival plak Gram-positive kokker - orale streptokokker S. sanguinis S. mitis S. gordonii S. mutans-gruppen S. salivarius S. anginosus/ S.constallatus P. micra Gram-positive stave Actinomyces-arter Lactobacillus-arter Bacterionema Gram-negative kokker Neisseria-arter Veillonella-arter Gram-negative stave Hæmophilus-arter Prevotella intermedia m.fl. Porphyromonas gingivalis Fusobacterium-arter Tannerella forsythia Filamenter Bevægelige stave () () () Spirokæter () 36

5 sygdom. Dette kommer særligt til udtryk i plakken, hvor udvikling af caries og marginal parodontitis kan blive resultatet. Disse sygdomme udgør grundlaget for udvikling af en række efterfølgende infektionssygdomme i mundhulen. Tabel 2 viser eksempler på de vigtige mikroorganismer i floraen ved aktiv caries, aggressiv marginal parodontitis, apikal parodontitis og andre infektioner i knoglen samt infektioner i oral mucosa. For caries og marginal parodontitis er vægten lagt på bakterier, som dominerer ved aktiv sygdom. For caries, marginal parodontitis og apikal parodontitis er der ved avancerede molekylærbiologiske teknikker fundet en del bakterier, som ikke er indeholdt i Tabel 2, og disse bakteriers egenskaber må betragtes som ukendte. Streptococcus mutansgruppen består af 7-8 bakteriearter. De vigtige bakteriearter ved marginal parodontitis tilhører to komplekser - det orange og det røde kompleks. Det er især bakterierne i det røde kompleks: Porphyromonas gingivalis, Tannerella forsythia og Treponema denticola, der forbindes med aggressiv parodontitis samt Aggregatibakter actinomycetemcomitans ved juvenil parodontitis, som også er en aggressiv form for parodontitis. Ved aggressiv parodontitis er mikrofloraen, ligesom ved apikal parodontitis, abscesser og osteomyelitis domineret af anaerobe bakterier. Staphylococcus aureus, Candida-arter og tarmbakterier kan dominere ved vanskeligt behandlelige tilfælde af marginal parodontitis. Dette er især observeret efter forudgående behandlinger af infektionssygdomme med antibiotika. Det er karakteristisk, at hovedparten af infektioner vist i Tabel 2 drejer sig om samtidig forekomst af mange forskellige bakteriearter. Undtagelsen er infektioner i den orale mucosa, hvor der ofte findes dominans af en af den angivne mikroorganismer, hyppigst af Candida-arter. Aktinomykose og osteomyelitis kan også opfattes som undtagelser, da Actinomycesarter er årsag til aktinomykose, og osteomyelitis kan have en specifik bakteriologisk årsag. 37

6 Bakteriegruppe/-art Aktiv caries Aggressiv parodontitis Aktiv Aggres- pa- cariessiv rodon- titis Absces tion Aktinomykose Apikal paroodontitis Osteomyelitis Aktinomykose Mucosa infektion Apikal paroodon- titis Absces Osteomyelitis Mucosa infek- Gram-positive kokker S. sanguinis S. mitis S. mutans-gruppen S. salivarius S.anginosus/S.constallatus S. pyogenes Staph. aureus E. faecalis Parvimonas micra Gram-positive stave Actinomyces-arter Lactobacillus-arter Bacterionema Bifidobacterium Eubacterium-arter Propionibacterium Gram-negative kokker Veillonella Gram-negative stave Haemophilus-arter A. actinomycetemcomitans P. intermedia, m. fl. P. gingivalis P. endodontalis Fusobacterium-arter Tannerella forsythia Bevægelige stave Tarmbakterier Spirokæter T. denticola Gærsvampe Candida-arter 38

7 Tabel 2. Hyppig forekomst af vigtige bakteriegrupper og arter samt gærsvampe ved mundhulesygdomme baseret på dyrkningundersøgelse og checkerboard DNA-DNA hybridisering. Forkortelser: S.: Streptococcus; Staph.: Staphylococcus; E.: Enterococcus; A.: Aggregatibacter; P. intermedia: Prevotella intermedia; P. gingivalis og P. endodontalis: Porphyromonas gingivalis og Porphyromonas endodontalis. Mikrobiologisk diagnostik Den mikrobiologiske diagnostik udføres i et mikrobiologisk laboratorium på anmodning fra klinikeren og hjælper denne til vurdering af sygdom og patientbehandling. Den diagnostiske cyklus Fig. 1 illustrerer det forløb, en patientprøve gennemløber, og samspillet mellem laboratoriet og klinikken. Forløbet starter med, at klinikeren tager en mikrobiologisk prøve, og ender med, at denne modtager en rapport fra laboratoriet til brug for sin beslutningstagen. Forløbet kan sammenfattes i følgende punkter (7): Rekvirering af laboratorieanalyse Diagnose & behandling Prøvetagning Fortolkning Transport Laboratorieanalyse Resultat & rapport Fig. 1. Den diagnostiske cyklus. En mikrobiologisk prøves gang fra klinik til mikrobiologisk laboratorium og tilbage til klinik. [Tegning af Lasse Bekker Weinreich]. 39

8 1. Klinikerens rekvirering af mikrobiologisk undersøgelse med samtidig foreløbig information om patienttilfældet. 2. Prøvetagning og transport af prøven til laboratoriet. 3. Laboratorieanalyse. 4. Prøveresultat og rapport til klinikeren. 5. Klinikerens tolkning af prøveresultatet og beslutning. Ad. 1 I forbindelse med fremsendelse af den mikrobiologiske prøve til laboratoriet er det vigtigt, at den bliver forsynet med en fyldestgørende foreløbig information om patienttilfældet. Det drejer sig om oplysning om, hvorfra prøven er taget, beskrivelse af den kliniske tilstand, evt. tidligere og/eller igangværende antibiotisk behandling, historik om bivirkninger af denne samt om formålet med prøvetagningen. Disse oplysninger er nødvendige for, at laboratoriet kan vælge de rette metoder til analyse af prøven. Ad. 2 Det er afgørende, at prøvetagningen udføres på en sådan måde, at prøvematerialet er relevant for bedømmelse af den givne sygdom og ikke bliver kontamineret under prøvetagningen. Dette er særdeles følsomt ved prøvetagning i mundhulen, hvor det mikrobiologiske billede varierer fra lokalisation til lokalisation. Som hovedregel er det vigtigt, at prøven transporteres så hurtigt som muligt til laboratoriet og under omstændigheder, der sikrer, at der ikke sker ændringer i prøvens mikrobiologiske sammensætning. For eksempel kan nogle bakterier ikke overleve lange transporttider, mens andre evt. kan vokse, hvis der fx er en næringskilde i prøvematerialet samt en temperatur, som er gunstig for vækst. Sådanne forhold kan føre til fejlagtige resultater af en analyse. 40

9 Ad. 3 Laboratorieanalyser af mikrobiologiske prøver består i påvisning og identifikation af mikroorganismer i prøver samt i følsomhedsbestemmelser over for antibiotika. De metoder, som anvendes i forbindelse med identifikation af mikroorganismer, er mikroskopiske undersøgelser, dyrkningsundersøgelser og molekylærbiologiske undersøgelser. Disse undersøgelsesmetoder beskrives kort nedenfor. Immunologiske undersøgelser, fx til påvisning af mikrobielle antigener eller antistoffer mod mikroorganismer i vævsvæsker, kan også komme på tale, men har kun været meget begrænset anvendt i forbindelse med klinisk odontologi. Ad. 4 De opnåede analyseresultater af mikrobiologiske prøver sammenfattes i en rapport til klinikeren. Den vil typisk bestå af oplysning, om hvilke mikroorganismer en prøve indeholdt, evt. antallet af disse samt deres procentuelle fordeling, og om hvilke antibiotika relevante mikroorganismer er følsomme overfor samt om graden af denne følsomhed. Da mikrofloraen i mundhulen er meget kompleks, vil et mikrobiologisk svar for en prøve herfra normalt afspejle dette med oplysninger om tilstedeværelse af flere, evt. mange forskellige mikroorganismer. Ad. 5 Til sidst er det op til klinikeren at tolke resultatet af den mikrobiologiske analyse. Dette kan være let ved specifikke infektionssygdomme, men meget vanskeligt ved sygdomme, som har en mere kompleks mikrobiologisk baggrund, der er gældende for mange mundhulesygdomme. Ofte er en dialog mellem klinikeren og mikrobiologen nødvendig, og evt. kan supplerende prøver med tilhørende mikrobiologiske analyser blive nødvendig, inden endelig vurdering og beslutning kan tages. 41

10 Laboratoriemetoder De metoder, som hidtil overvejende har været anvendt i relation til odontologisk klinik, er mikroskopi, dyrkning, herunder antibio tikumfølsomhedsbestemmelser og molekylærbiologiske teknikker. Mikroskopi Lysmikroskopi er den generelt anvendte mikroskopiske metode. Udstrygningspræparater kan anvendes ufarvet eller farvet. Den hyppigst anvendte farvemetode er Gram-farvning, som specielt anvendes inden for bakteriologien. Metoden kan også anvendes til gærsvampe, men ofte anvendes PAS-farvning ved gærsvampediagnostik. Ved mikroskopi af ufarvede præparater anvendes ofte fasekontrastmikroskopi eller mørkefeltmikroskopi. Disse mikroskopiske metoder er særligt anvendelige for spirokæter, som har en meget lille diameter. Små spirokæter, som kan dominere i subgingival plak, har ofte en diameter i størrelsesordenen 0,1 μm. De fleste øvrige bakterier i mundhulen har en diameter > 0,5 μm; disse påvises let ved almindelig lysmikroskopi. En mikrobiologisk prøve indledes almindeligvis ved mikroskopisk at undersøge et Gram-præparat for, hvilke grupper af mikroorganismer, især bakteriegrupper, som prøven indeholder, før man beslutter sig til at gå videre med dyrkning, idet valg af dyrkningssubstrater er bestemt af de indledende mikroskopiske fund. En mikroskopisk undersøgelse kan i visse situationer stå alene, fx ved gærsvampediagnostik. Dyrkning På grundlag af indledende mikroskopiske fund udsås fortyndinger af prøven på forskellige faste substrater, fx blodagarplader og selektive substrater. På blodagarplader, evt. beriget med særlige vækstfaktorer, kan de fleste af de dyrkbare bakterier, som findes i prøven, dyrkes. Berigede blodagarplader, som inkuberes anae- 42

11 robt i en uge ved 37 C, er ofte anbefalelsesværdige for prøver fra mundhulen, idet mange af bakterierne i mundhulen er ernæringsmæssigt kræsne og anaerobe. Anaerob inkubering af selektive substrater anvendes for hurtigt at kunne påvise specifikke bakterier i prøven, som man er særligt interesseret i. Et selektivt substrat indeholder eksempelvis farvestoffer og/eller antibiotika, som undertrykker vækst af andre bakterier i prøven end den specifikke bakterieart, som man er interesseret i at bestemme. At supplere de berigede substrater med de selektive substrater giver mulighed for at give klinikeren et hurtigt foreløbigt svar, som oftest inden for en uge. Identifikation af mikroorganismer på grundlag af berigede substrater, hvorpå mange bakterier vokser, kræver et langt større rendyrknings- og identifikationsarbejde, som kan tage op til tre uger i modsætning til identifikation på grundlag af selektive substrater. Til gengæld er mikrobiologisk udredning ud fra berigede substrater langt mere fuldkommen, end hvis bare få selektive substrater er blevet anvendt. Identifikation af bakterier kræver, at der efter den indledende dyrkning på faste substrater er opnået renkulturer af hver bakterieart i prøven. At kulturen er ren, altså består af millioner af identiske celler, verificeres lysmikroskopisk. Identifikationen baserer sig herefter på kolonimorfologien på det faste substrat samt almindeligvis på en lang række sideordnede biokemiske test, fx sukkerfermentering, enzymprofiler og metaboliske slutprodukter. Er man interesseret i særlige subtyper af en bakterieart, kan dette fx udføres ved biotypning ved undersøgelse vha. et mere finmasket biokemisk system, serologisk typning ved påvisning af særlige antigene overfladestrukturer eller genetisk typning ved karakterisering af det mikrobielle genom på forskellig vis. Antibiotikumfølsomhedsundersøgelser Følsomhedstest kan udføres som primære antibiotiske test på den tilsendte mikrobiologiske prøve, som for mundhuleprøver normalt indeholder en blandingsmikroflora, eller som sekundære 43

12 Fig. 2. Antibiotisk følsomhedsbestemmelse. Hæmningszoner omkring discs imprægneret med antibiotikum måles i mm og er udtryk for forskellige grader af følsomhed. antibiotiske test på de efter dyrkning opnåede renkulturer. I klinisk odontologi er disc-diffusionstest de almindeligt anvendte. Prøven og fortyndinger af denne udsås på hele overfladen af berigede blodagarplader, hvorefter der anbringes discs imprægneret med forskellige antibiotika. Efter passende tids inkubering anaerobt ved 37 C aflæses væksthæmning som zoner omkring disc ene, der måles i mm (Fig. 2). Ved en primær antibiotisk test kan flere zoner fremkomme, idet der ofte er tale om en blandingskultur, ligesom der kan forekomme enkeltkolonier i den inderste hæmningszone. Et sådant følsomhedsresultat er foreløbigt, men svar kan afgives hurtigt; en sekundær antibiotisk test, som udføres på renkulturer af de enkelte bakterier, er som omtalt langt mere tidskrævende, men mere klart aflæselig. Disc-diffusionstest angiver ikke den præcise koncentration af antibiotikum, som er i stand til at hæmme mikrofloraen/bakteriearterne i en prøve; dette bestemmes ved mere komplicerede metoder, hvor der kan opnås oplysning om den mindste hæmmende eller baktericide koncentration af antibiotikum (MIC eller MBC). 44

13 Fig. 3. E-test. Disc-diffusion til direkte aflæsning af MIC-værdi. Sådanne kvantitative oplysninger er af værdi for dosering af antibiotikum. Dette anvendes dog ikke normalt i klinisk odontologi, hvor dosering af antibiotikum hviler på resultater af mange klinisk-mikrobiologiske undersøgelser, hvor forskellige doseringer har været undersøgt og sammenholdt med de mikrobiologiske ændringer i den subgingivale plak. Der er dog nu en kommercielt tilgængelig simpel disc-diffusionsmetode, den såkaldte E-test, som giver mulighed for aflæsning af MIC-værdi (Fig. 3). Molekylærbiologiske undersøgelser Disse metoder omfatter påvisning af mikroorganismer vha. genprober. De metoder, som anvendes i forbindelse med klinisk odontologi, omfatter dels PCR-teknikker (polymerase chain reaction), dels hybridiseringsteknikker. Proberne kan være mærkede enkeltstrengede kortere nukleinsyresekvenser af mikroorganismers genomer eller bestå af hele genomet. Den oprindelige PCR-metode bestod i at påvise en mikroorganisme, hvor måske meget få var til stede i prøven, ved amplificering af den nukleinsyresekvens, som på genomet var afgrænset af korte prober. Senere er en kvantitativ PCR-teknik udviklet - den såkaldte real-time PCR. Hybridiseringsteknikker med fulde genomprober kan bestemme mange mikroorganismer samtidigt. De er særligt velegnede til prøver fra mundhulen. Med de tidlige metoder kunne der bestem- 45

14 mes op til 40 bateriearter samtidigt (8). Subtyper af bakteriearter kan metoden dog ikke klare. Seneste udvikling er HOMIM (human oral microbe identification microarray) metoden, som kan bestemme op til 300 bakteriearter samtidigt vha. en 16S ribosomal RNA-baseret teknologi. Den anvendes dog foreløbigt kun til forskningsmæssige formål (9). Mundhulesygdomme Diagnostikken kan som omtalt have forskellige formål: hjælp til valg af behandling, identifikation af individer med risiko for sygdomsudvikling, kontrol af behandling, prognosevurdering og vurdering af patientens kooperation i forbindelse med behandling. Hvad førstnævnte angår, består den mikrobiologiske diagnostik først og fremmest i antibiotikumfølsomhedsbestemmelser; hvad de sidste fire nævnte punkter angår, er det især identifikation af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og til disse tilknyttede mulige virulensfaktorer eller identifikation af forhold, der har betydning for værtens reaktion mod mikroorganismerne, som har interesse. Forudsætningen for at kunne anvende mikroorganismer eller værtsfaktorer er, 1) at disse har en dokumenteret stærk association til sygdomsudvikling, 2) at man råder over målemetoder, som er tilstrækkeligt følsomme og specifikke, samt 3) at disse metoder er let anvendelige i en klinisk sammenhæng. Caries Mutansstreptokokker og laktobaciller er de to bakteriegrupper, som man først og fremmest har associeret til cariesaktivitet. Undersøgelser har vist, at mutansstreptokokker især er forøget i plak over white spot -læsioner og ved fissurcaries. Der findes dog også undersøgelser, hvor mutansstreptokokker ikke kunne påvises ved hurtigt forløbende caries, ligesom der findes studier, hvor et stort antal mutansstreptokokker kunne påvises uden tilstedeværende 46

15 emaljecaries. Dette betyder, at der ikke er evidens for at anvende mutansstreptokokker som cariesaktivitetstest og dermed for at identificere risikoindivider. Forklaring på dette forhold er, at der er mange flere bakterier end mutansstreptokokker, som forekommer i forbindelse med cariesudvikling, samt at mutansgruppen består af mange bakteriearter (10). Ligeledes har man forsøgt at anvende laktobaciller som mål for cariesaktivitet. Undersøgelser har dog vist, at antallet af laktobaciller er relateret til indtagelse af sukker og således en følgebakterie, når der er ubehandlet caries. Der er derfor heller ikke evidens for at anvende laktobaciller til at identificere individer med risiko for udvikling af caries. Derimod er det muligt hos individer med meget caries med forekomst af mutansstreptokokker og laktobaciller at kontrollere effekten af cariesbehandlingen ved at kunne måle reduktionen/ eliminationen af disse bakterier i saliva efter behandling samt om denne effekt er varig. Dette kan anvendes over for patienten pædagogisk i forbindelse med instruktion i mundhygiejne og kostvejledning. Der findes kommercielle testsystemer til måling af mutansstreptokokker og laktobaciller i saliva, som kan anvendes chair-side. Disse test anvender tilgængelige selektive substrater for de to bakteriegrupper. Det selektive substrat til mutansstreptokokker er MSB-agar, som er Mitis-Salivarius-agar, som anvendes til orale streptokokker med tilsætning af bacitracin, som hæmmer vækst af orale streptokokker med undtagelse af mutansstreptokokker. Det selektive substrat til laktobaciller er Rogosa SL-agar, som har et lavt ph på 5,4, hvilket betyder hæmning af vækst af andre bakterier end laktobaciller i salivaprøver. Aggressiv marginal parodontitis Det er især de aggressive former for marginal parodontitis, som har tiltrukket sig interesse i forbindelse med mikrobiologisk diagnostik af marginal parodontitis, idet individer med risiko for at udvikle disse former er vigtige at kunne identificere tidligt, og behandlingsresultaterne af konventionel behandling er ofte dårlige. 47

16 De bakteriearter, som har interesse i forbindelse med identifikation af risikoindivider, tilhører det røde og det orange plakkompleks samt A. actinomycetemcomitans. Det er således en meget kompliceret mikroflora, som er på tale, og dette bliver ikke mindre kompliceret af, at der nu også ved molekylærbiologiske teknikker er påvist mange andre bakterierarter ved aggressiv marginal parodontitis. De forskellige bakteriearter forekommer ofte i små andele af plakfloraen. Ved prøvetagningen af subgingival plak er der en stor risiko for kontamination fra supragingival plak og saliva. Det er derfor vigtigt ved sådanne mikrobiologiske prøver først at tørlægge prøvetagningsområdet og dernæst omhyggeligt at fjerne al supragingival plak. Herefter tages prøven enten med en gracil curette eller med flere paperpoints, som anbringes i pochen i sek. efter hinanden. Prøven anbringes i en anaerob transportvæske, som ikke understøtter vækst af bakterierne i prøven. Prøven transporteres herefter hurtigst muligt til laboratoriet. Der findes dyrkningsmetoder til identifikation af nogle af de vigtige parodontale patogener i den subgingivale plak. Porphyromonas- og Prevotella-arter lader sig forholdvis let identificere efter dyrkning på berigede blodagarplader, hvor kolonierne er sortpigmenterede, og for Fusobacterium nucleatum og A. actinomycetemcomitans er der udviklet selektive substrater, hvor disse arter efter at være vokset frem fremtræder med meget karakteristiske kolonimormologier. Endvidere er der udviklet kits, som er baseret på molekylærbiologiske metoder, hvor op til 15 parodontale patogener kan bestemmes, bl.a. P. gingivalis, P. intermedia, T. forsythia, A. actinomycetemcomitans og T. denticola (11,12). Et longitudinelt studie med anvendelse af kvantitativ real-time PCR har vist potentialet til identifikation af risikopatienter ved forekomst af P. gingivalis og T. denticola. En anden PCR-baseret undersøgelse har vist, at bateriearter tilhørende det røde kompleks sammen med salivære metalloproteinaser kan blive af værdi som prædiktorer i vurdering af sygdomsaktivitet (13). De omtalte undersøgelser er lo- 48

17 vende, men vedr. tilgængelige kommercielle kits foreligger der endnu ikke evidens for deres anvendelighed. En aktuel undersøgelse vedr. rutineanalyse af mikrofloraen i subgingival plak fraråder denne mulighed med baggrund i de mange ikke-dyrkbare og ukendte bakterier associeret til marginal parodontitis (14). En ulempe ved de molekylærbiologiske metoder er, at antibiotikumfølsomhedsbestemmelser ikke er mulig. I forbindelse med evt. anvendelse af antibiotikum som supplement til konventionel parodontal behandling, hvor denne ikke lykkes, har mikrobiologisk diagnostik i form af antibiotikumfølsomhedsbestemmelser en anvendelse, som udføres på oral-mikrobiologiske laboratorier. En nylig opgørelse for 79 patienter på Tandlægeskolen i København, hvor der var blevet udført følsomhedsbestemmelse, viste eksempelvis, som resultat af analysen for 33 patienter, at der var god effekt af amoxicillin clavulansyre som supplement til konventionel behandling (15). Identifikation af mulige parodontale patogener, hvor sådanne er konstateret forekommende ved tilfælde af aggressiv parodontitis, kan være til hjælp i monitoreringen af effekten af behandling. Eksempelvis kan reduktion/elimination af A. actinomycetemcomitans ved juvenil parodontitis være vejledende i forbindelse med yderligere behandling og intervaller for opfølgende kontrol. Apikal parodontitis Endodontiske infektioner er polymikrobielle ligesom for caries og marginal parodontitis. I den inficerede nekrotiske pulpa, dentinkanalerne i den cirkumpulpale dentin og i apikale læsioner forekommer såvel bakterier, som er associeret til caries som til marginal parodontitis. Der er således dominans af Gram-positive fakultative bakterier og anaerobe Gram-negative bakterier. Mikrofloraen er dog ikke så kompleks som for marginal parodontitis, og der er også, som tidligere nævnt, påvist en del ikke-dyrkbare bakterier. Der er ikke påvist specifikke endodontiske patogener i rodkanaler med nekrotisk pulpa og i den apikale læsion. Ved akutte infektioner er der 49

18 dog observeret persistens af fx E. faecalis. Grundlaget for mikrobiologisk diagnostik i forbindelse med apikal parodontitis er således tvivlsomt, selvom man for år tilbage rutinemæssigt anvendte dette. I enkelttilfælde, hvor der er persisterende infektion med sekretion fra rodkanalen, kan mikrobiologisk diagnostik komme på tale. Her er prøvetagningsteknikken helt afgørende, idet arbejdsfeltet skal være isoleret fra mundhulen ved kofferdamanlæg afvasket med et antisepticum, og prøvetagningen skal gennemføres med aseptisk teknik. Prøven udtages med 2-3 paperpoints, som placeres i ca. ½ min. i den fugtede rodkanal. Det er vigtigt, at den er fugtet for at få eventuelle bakterier fra dentinkanaler med i prøven. Som for subgingivale plakprøver overføres paperpoints til en anaerob transportvæske, og i laboratoriet gennemføres dyrknings- og identifikationsundersøgelser på tilsvarende vis som ved plakprøver ved marginal parodontitis. Følsomhedsbestemmelser kan udføres over for forskellige antiseptika og antibiotika. Da rodkanaler kan være bøjede og meget smalle pga. sekundær dentindannelse, kan det være vanskeligt at nå bakterierne ved prøvetagningen. Dette betyder, at man risikerer et falsk negativt resultat. Ligeledes er der altid risiko for et falsk positivt resultat, da muligheden for kontamination under prøvetagning er forholdsvis stor. På baggrund af dette samt ovenstående anvendes mikrobiologisk diagnostik ikke længere rutinemæssigt ved apikal parodontitis. Andre følgesygdomme I dette afsnit vil følgende følgeinfektioner til caries og marginal parodontitis blive kort omtalt: abscesser, osteomyelitis og aktinomykose. Abscesser Dentoalveolære abscesser er lokaliserede infektiøse tilstande, sædvanligvis med forudgående apikal eller marginal parodontitis. Abscesser kan udvikle sig til flegmoner, som er diffuse sup- 50

19 purative infektioner i bindevævet med risiko for betydelig spredning langs fascier. Disse infektioner er også polymikrobielle med dominans af dyrkbare, anaerobe Gram-negative bakterier og fakultative Gram-positive bakterier. Herudover er der forekomst af ikke dyrkbare bakterier. Da der ved disse tilstande kan være påvirket almentilstand med feber, kan antibiotikumbehandling være påkrævet. Ved prøvetagning til mikrobiologisk diagnostik skal man igen være meget opmærksom på muligheden for kontamination. Området tørlægges, og slimhinden skylles med vand og aftørres herefter grundigt med steril gaze. Pus udtages ved aspiration med steril kanyle og overføres til en anaerob transportvæske. Prøven transporteres hurtigst muligt til laboratoriet. De dyrkningsbaserede mikrobiologiske analyser med vægt på antibiotikumfølsomhedsbestemmelser gennemføres som allerede beskrevet for marginal parodontitis. Som vigtigt supplement hertil er der udviklet en hurtig molekylærbiologisk metode til påvisning af penicillinresistente gener i pusmaterialet, idet flere bakteriearter i blandingsfloraen kan være -laktamasedannere. Osteomyelitis Osteomyelitis kan udvikles som følge af en apikal parodontitis og efter en tandekstraktion. I sådanne tilfælde er der tale om blandingsinfektioner, hvor bakterier, som findes ved apikal og marginal parodontitis, ofte forekommer. Sygdommen kan også være specifik og hidrøre fra andre infektioner, hvor der er udviklet en bakteriæmi med S. aureus, Streptococcus pyogenes eller Haemophilus influenzae. Behandling af osteomyelitis er en hospitalsopgave. Den mikrobiologiske prøve kan være en knoglebiopsi eller en blodprøve. Håndtering af prøven og mikrobiologiske dyrknings- og identifikationsundersøgelser samt antibiotikumfølsomhedsbestemmelse gennemføres som allerede tidligere omtalt. 51

20 Aktinomykose Den cervikofaciale form for aktinomykose udvikles som følge af infektioner i mundhulen, traumer eller ekstraktioner. Actinomyces-arter er årsag til sygdommen; hyppigt findes den anaerobe Actinomyces israelii med A. actinomycetemcomitans som ledsagebakterie. Andre bakteriarter kan forekomme. Behandling af sygdommen er en hospitalsopgave, og den mikrobiologiske diagnose stilles på grundlag af en pusprøve. Infektioner i oral mucosa Infektioner i mundslimhinden opstår oftest hos ældre og/eller svækkede individer, som fx er i immunsuppresiv behandling eller i stråle-/kemoterapi. Infektionen er ofte specifik; de almindeligste bakterielle fund er Candida-arter, S. aureus, S. pyogenes, enterokokker og forskellige tarmbakterier (1). Den mikrobiologiske diagnose opnås ved at tage en podning med fx en fugtet vatpodepind fra læsionen og overføre prøven til et transportmedium. Ofte anvendes Stuarts Transport Medium, som er et halvflydende, ikkenærende medium. Den mikrobiologiske diagnostik gennemføres med mikroskopiske og dyrkningsmæssige metoder som tidligere beskrevet. Oral candidose Langt hovedparten af infektioner i mundslimhinden skyldes forskellige Candida-arter, hvoraf Candida albicans er den hyppigste. Andre Candida-arter, som kan forårsage orale candidose er C. tropicalis og C. dubliniensis, som ligner C. albicans ganske meget. De tre nævnte arter er de mest virulente blandt Candida-arterne. Andre mindre virulente arter er blandt andre C. glabrata, C. krusei og C. parapsilosis. De forskellige Candida-arter kan findes ved ovenfor nævnte patientgrupper, men også ved protesestomatitis samt ved infektioner i forbindelse med maligne slimhindeforandringer. Den almindeligste mikrobiologiske diagnostiske metode ved oral candidose er mikroskopi af et PAS-farvet eller Gram-farvet 52

21 udstrygningspræparat af et skrab eller en biopsi af den læderede mundslimhinde. Candidacellerne er 4-6 μm store, ovoide, mørkerøde (PAS-) eller blålige (Gram-) celler, evt. med forekomst af hyfer eller pseudohyfer. Ved biopsi kan hyferne evt. ses at være vævsinvaderende. Ønsker man en specifik artsdiagnose og/eller følsomhedsbestemmelse over for antimykotica, må en dyrkningsundersøgelse af prøvematerialet gennemføres. Der findes flere egnede substrater hertil. I klinikken er det hyppigst anvendte det selektive Nickersons agar. En artsdiagnose kan stilles på grundlag af en række sideordnede vækstkarakteristika, fx forekomst af pseudohyfer og sporetyper samt sukkerstofskifte for en række mono-, di- og trisakkarider. En artsdiagnose kan dog også stilles vha. molekylærbiologiske metoder, som er ved at vinde indpas i gærsvampediagnostikken, men dette udelukker så følsomhedsbestemmelse. LITTERATUR 1. Dahlén G. Microbiological diagnosis in oral diseases. Acta Odontol Scand 2006:64; Kongsrad J. Parodontitis epidemiologi. Tandlægebladet 2011;115; Burt BA, Bælum V, Fejerskov O. The epidemiology of dental caries. I: Fejerskov O, Kidd E, eds. Dental caries. The disease and its clinical management. 2 nd ed. Oxford: Blackwell Munksgaard; Larsen T, Fiehn N-E. Mundhulens mikroflora ved marginal parodontitis. Tandlægebladet 2011;115; Marsh PD, Martin MV. Oral microbiology. 5 th ed. Edinburgh: Churchill Livingstone Elsevier; Socransky SS, Haffajee AD, Cugini MA, Smith C, Kent RL Jr. Microbial complexes in subgingival plaque. J Clin Periodontol 1998;25: Samaranayake L. Essential microbiology for dentistry. 3 rd ed. Edinburgh: Churchill Livingstone Elsevier;

22 8. Socransky SS, Smith C, Martin L, Paster BJ, Dewhirst FE, Levin AE. Checkerboard DNA-DNA hydridization. Biotechniques 1994;17: Colombo AP, Boches SK, Cotton SL, Goodson JM, Kent R, Haffajee AD et al. Comparisons of subgingival profiles of refractory periodontitis, severe periodontitis, and periodontal health using the human oral microbe identification microarray. J Periodontol 2009;80: Aas JA, Griffen AL, Dardis SR, Lee AM, Olsen I, Dewhirst FE et al. Bacteria of dental caries in primary and permanent teeth in children and young adults. J Clin Microbiol 2008;46: Dahlén G, Leonhardt A. A new checkerboard panel for testing bacterial markers in periodontal disease. Oral Microbiol Immunol 2006;21: Cosgarea R, Bäumer A, Pretzl B, Zehaczek S, Kim TS. Comparison of two different microbiological test kits for detection of periodontal pathogens. Acta Odontol Scand 2010;68; Ramseier CA, Kinney JS, Herr AE, Braun T, Sugai JV, Shelburne CA et al. Identification of pathogen and host-response markers correlated with periodontal disease. J Periodontol 2009;80: Fernandez y Mostajo M, Zaura E, Crielaard W, Beertsen W. Does routine analysis of subgingival microbiota in periodontitis contribute to patient benefit? Eur J Oral Sci 2011;119: Havemose-Poulsen A. Behandling af aggressiv marginal parodontitis. Tandlægebladet 2011;115:

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier

Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen Dental fokal infektion, dvs. at mikroorganismer fra mundhulen forårsager patologiske tilstande andre steder i kroppen, er et begreb, der

Læs mere

Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor?

Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? ANNE HAVEMOSE-POULSEN For klinikeren er klassifikationen af parodontale sygdomme et nødvendigt redskab i planlægningen af sygdommenes forebyggelse, behandling

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Tilstedeværelsen af mikroorganismer i dental plak blev

Tilstedeværelsen af mikroorganismer i dental plak blev VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Fremover formodes mikrobiologisk diagnostik at blive en integreret del af klinisk praksis Mundhulen er et åbent mikrobiologisk økosystem, som kontinuerligt

Læs mere

Den parodontale infektion

Den parodontale infektion F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2004; 114: 30 4 Ellen V.G. Frandsen, Tove Larsen og Gunnar Dahlén Den parodontale infektion De parodontale sygdommes ætiologi har været til debat i hele det 20. århundrede.

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

Den parodontale infektion

Den parodontale infektion vetenskap frandsen al & klinik frandsen et al ellen vg frandsen, lektor, dr.odont., ph.d., Afdeling for Oral Biologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Danmark

Læs mere

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent

Læs mere

En simpel kvalitativ forklaring på bakteriæmi er tilstedeværelse

En simpel kvalitativ forklaring på bakteriæmi er tilstedeværelse Bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen, Nils-Erik Fiehn, Lone Andersen og Ernö Gutschik - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Validering af gramfarvning af bakterier

Validering af gramfarvning af bakterier Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring.

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

Infektion i kæbeknogle

Infektion i kæbeknogle Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk

Læs mere

Sygdomme i det marginale parodontium er karakteriseret

Sygdomme i det marginale parodontium er karakteriseret VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Nyeste om de mikrobiologiske forhold ved aggressive former for marginal parodontitis Aggressiv parodontitis er en alvorlig sygdom, der kan manifestere sig klinisk

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Marginal parodontitis (MP) er en af de mest udbredte

Marginal parodontitis (MP) er en af de mest udbredte 652 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Mundhulens mikroflora hos patienter med marginal parodontitis Viden om marginal parodontitis mikrobiologi tog for alvor fart for ca. 40 år siden. Den tidlige

Læs mere

F22 Bakterier struktur og funktion

F22 Bakterier struktur og funktion F22 Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen INSTITUT FOR BIOMEDICIN Dias 1 Disposition Forskelle mellem bakterier og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning, farvning og identifikation

Læs mere

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Kollektiv eller individuel profylakse?

Kollektiv eller individuel profylakse? Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede

Læs mere

Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.

Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr. Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.: Stilling: Kompetencekrav Mål: Medicinsk ekspert: 1. Kunne varetage

Læs mere

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)

Læs mere

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 2. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

6.6. Substratoversigt

6.6. Substratoversigt substrater geblomme, antibiotika m.v.. l) Ophældning på plader, 8-15 ml pr. plade. m) Eventuel tørring af plader. n) Plader, der ikke bruges med det samme, kan gemmes i køleskab, indpakket i plastposer.

Læs mere

BEHANDLING AF AKUTTE ENDODONTISKE TILSTANDE. Diagnose! Nødbehandling systematik. Diagnostik systematik

BEHANDLING AF AKUTTE ENDODONTISKE TILSTANDE. Diagnose! Nødbehandling systematik. Diagnostik systematik af akutte endodontiske tilstande BEHANDLING AF AKUTTE ENDODONTISKE TILSTANDE Kan ikke standardiseres. Systematiser us og behandling. Jens Knudsen, maj 2011 ANAMNESE: akutte Smerter -8. NØDBEHANDLING: Ex.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

Trine Rolighed Thomsen (seniorkonsulent, lektor, mikrobiolog) Center for Kemi- og Bioteknik, TI, Afd. for Bioteknologi, AAU, 7220 1828,

Trine Rolighed Thomsen (seniorkonsulent, lektor, mikrobiolog) Center for Kemi- og Bioteknik, TI, Afd. for Bioteknologi, AAU, 7220 1828, Hvorfor opstår legionella i varmt brugsvand og hvorfor er det farligt? Trine Rolighed Thomsen (seniorkonsulent, lektor, mikrobiolog) Center for Kemi- og Bioteknik, TI, Afd. for Bioteknologi, AAU, 7220

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Bærerskab, patienten som smittekilde! Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Læs mere

Bakterier struktur og funktion

Bakterier struktur og funktion Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen Dias 1 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Inddeling af bakterier (taksonomi)

Læs mere

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 3. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

Bakterier Struktur og funktion F25

Bakterier Struktur og funktion F25 Bakterier Struktur og funktion F25 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Prokaryote celle Eukaryote celle Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Gram-negativ bakterie

Læs mere

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica FLEXICULT VET URINTEST SSI Diagnostica Udarbejdet af Tanja Rasmussen, Dyrlæge Mette Kerrn, Cand.Pharm., PhD Aase Meyer, produktspecialist Layout Anja Bjarnum/Kristian Teilmann Frederiksen 2 Flexicult Vet

Læs mere

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi j.nr. 7-203-01-90/2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi

Læs mere

Identifikation af Candida species på kromogene medier

Identifikation af Candida species på kromogene medier Bioanalytikerstuderende Majbritt Bach Rasmussen 2013 Identifikation af Candida species på kromogene medier Studienummer: 15 19 16 I vejleder: Birte Sivebæk Lektor Cand. Scient. K vejleder: Dorte Paulmann

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI Høringssvar fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi til: Høringsrapport: Infektiøs endokardit Diagnose og behandling Først og fremmest vil vi udtrykke vores støtte til det gode initiativ, som vi synes

Læs mere

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica FLEXICULT SSI-URINKIT SSI Diagnostica Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Professor, overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Kristian Teilmann Frederiksen 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit

Læs mere

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1 Side 1 af 5 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet

Læs mere

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen

19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten

Læs mere

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester

Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester Mikrobiologi og Immunologi læses efter: Pensum for Mikrobiologi og Immunologi 2010 Tandlægestuderende, 4. semester R.A. Harvey, P.C. Champe, B.D. Fisher: Lippincott s Illustrated Reviews: Microbiology.

Læs mere

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Mikroorganismers patogene egenskaber

Mikroorganismers patogene egenskaber Mikrobiologi 3 ECTS viden om smitterisici, sikkerhedsregler og hygiejne, som sætter den studerende i stand til at håndtere mikrobiologisk materiale. viden om bakteriel identifikation på baggrund af bakteriers

Læs mere

BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate)

BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate) BRUGSANVISNING PLADEMEDIER KLAR TIL BRUG PA-257562.01 Rev.: Jan. 2016 BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate) TILSIGTET BRUG BD CLED Agar / MacConkey II Agar (Biplate) anvendes til mikrobiologisk urinanalyse.

Læs mere

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.

Læs mere

Eksogene håndinfektioner:

Eksogene håndinfektioner: Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt

Læs mere

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik 2017 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle URINVEJENES ANATOMI OG MIKROBIOLOGI ASYMPTOMATISK BAKTERIURI Asymptomatisk bakteriuri Bakterier

Læs mere

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr.

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. Oprindelsen af ordet diagnose er svær at finde, men på græsk betyder det igennem kundskab. Dia = gennem og gnosis = kundskab. Deler man ordet di agnose kan det

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015

Læs mere

Urinmikroskopi i almen praksis

Urinmikroskopi i almen praksis Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri

Læs mere

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Den gode mikrobiologiske rekvirering Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side

Læs mere

Håndinfektioner. Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital

Håndinfektioner. Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Håndinfektioner Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Håndinfektioner Mekanisme Skærende/stikkende traume i.v.misbruger halofile infektioner

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Diagnostik af urinvejsinfektioner Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI

Læs mere

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit

ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) December 2016

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Optakt til Symposium 2011

Optakt til Symposium 2011 Optakt til Symposium 2011 -en rejse rundt i parodontologien 1 Balance mellem biofilm og værtsorganisme/patient ingen videreudvikling Parodontitis Videreudvikling af etableret gingvitis (måneder år) Støttevævet

Læs mere

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 1. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)

Læs mere

Evidensen i parodontologi

Evidensen i parodontologi Evidensen i parodontologi KURSUS, TANDLÆGEFORENINGEN ROSKILDE, 14. MARTS 2013 KURSUSGIVER: BJARNE KLAUSEN Aftenens program: Hvordan vurderer man evidens? Vurdering af nye og gamle metoder Diagnostik Mundhygiejne

Læs mere

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt

Læs mere

INFLUENZA SOM EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF MIBA DATA. Hanne-Dorthe Emborg og Marianne Voldstedlund

INFLUENZA SOM EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF MIBA DATA. Hanne-Dorthe Emborg og Marianne Voldstedlund INFLUENZA SOM EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF MIBA DATA Hanne-Dorthe Emborg og Marianne Voldstedlund DATA UDTRÆK FRA MIBA Generelle overvejelser Case definition Udtræksparametre Ønskede variable i udtræk Analyse

Læs mere

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH www.fiskehuset.com Lone Madsen DTU Veterinærinstituttet OPTIFISH problemstilling Regnbueørred = dominerende opdrætsfisk

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Lina Cavaco Bjørn Lorenzen Jacob Dyring Jensen

Læs mere

IN VITRO DIAGNOSTIKA

IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.

Læs mere

INTERVIEW SMÅDYRSDYRLÆGER 2014

INTERVIEW SMÅDYRSDYRLÆGER 2014 Kontrollant: Internt nummer: OBS: Journaliseres på kampagnesagen 2014-13-60-00072 Ejer/Ansat: Antal år i smådyrpraksis: Fagdyrlæge m.m.: Antal hunde-konsultationer/måned: Antal katte-konsultationer/måned:

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK. SSI Diagnostica

IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK. SSI Diagnostica IMMUVIEW S. PNEUMONIAE AND L. PNEUMOPHILA URINARY ANTIGEN TEST DANSK SSI Diagnostica Para otras lenguas Para outros lenguas Für andere Sprachen Pour d autres Per le altre lingue For andre språk Для других

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 2 ENDODONTI - ANDRE ENDODONTISKE BEHANDLINGER Overkapning (OVKA) Overkapning

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW S. pneumoniae og Legionella Med Alere BinaxNOW urinantigentest kan sundhedspersonale

Læs mere

BD Columbia CNA Agar with 5% Sheep Blood, Improved II

BD Columbia CNA Agar with 5% Sheep Blood, Improved II PA-257303.04 Side 1 af 5 BRUGSANVISNING KLAR TIL BRUG PLADEMEDIER PA-257303.04 Rev.: Sep 2011 TILSIGTET BRUG (BD Columbia CNA agar med 5% fåreblod, forbedret) er et selektivt medium, som anvendes til isolering

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected

Læs mere

Sporicide Sengeforhæng

Sporicide Sengeforhæng Sporicide Sengeforhæng 42% af traditionelle hospitalssengeforhæng er kontamineret med HAIs Infection Control and Hospital Epidemiology Journal Nov. 20081 Højere mængder af MRSA fundet på forhæng på isolationsstuer

Læs mere

Klinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC

Klinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC Klinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC Version 05-01-2010 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH Program Arbejdsgang ved rekvirering og svar? Overordnet tidsplan for implementering Forventninger

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

Vandkvalitet i dentale units

Vandkvalitet i dentale units Vandkvalitet i dentale units tove larsen og ellen v. frandsen I de senere år har der været øget fokus på den mikrobiologiske kvalitet af vandet fra dentale units, eller snarere på den ofte mangelfulde

Læs mere