STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003
|
|
- Maja Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/ Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt og et evalueringsskema (trykt på hvidt papir, som skal afleveres ved eksamens afslutning). OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer på hver side, og OBS! Det skal angives, hvorvidt eksaminanden tidligere har bestået eksamen i almen patologi efter gamle studieordnings 2. del A. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver og 6 kortsvarsopgaver, hhv. 3 case stories og 3 emnecentrerede. Har eksaminanden allerede bestået eksamen i patologi på 2. del A efter gamle studieordning, skal kun de 6 kortsvarsopgaver besvares (eksamensvarighed 3 timer), - alle øvrige eksaminander skal besvare hele eksamenssættet (eksamensvarighed 4 timer). Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre lodtrækningsnummer på hvert ark i besvarelsessættet og herefter foretages afkrydsning med angivelse af, om eksamen i almen patologi på 2. del A efter gamle studieordning tidligere er bestået. Såfremt der kan svares ja til dette spørgsmål, skal eksaminanden springe opgave 1-25 over, og kun besvare efterfølgende kortsvarsopgaver nr (i løbet af 3 timer). Hvis eksaminanden svarer nej til dette spørgsmål skal alle opgavesættets 31 opgaver besvares (i løbet af 4 timer). Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen (husk at anføre lodtrækningsnummer på hver side). Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgår af kommentarer på besvarelsesarkets bagside. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet (husk at anføre lodtrækningsnummer). Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linier til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linier. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af kortsvarsopgaverne nr Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! 1
2 Multiple choice opgaver (Besvares af eksaminander, som ikke tidligere har bestået 2. del A s patologieksamen efter den gamle studieordning) Der er 25 multiple choice spørgsmål, repræsenteret ved 3 forskellige spørgsmål/svar typer. Teknikken ved besvarelsen af disse fremgår nedenfor. Ved besvarelsen af multiple choice spørgsmålene tilrådes det at læse hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem og derefter skrive bogstavet for det rigtige svar ud for det pågældende spørgsmål i opgavesættet (kladden). Først til slut i eksamen overføres svarene til skemaet i besvarelsessættet ved at sætte kryds i det bogstaverede felt ud for opgavenummeret med kuglepen. Markeringerne må være omhyggeligt udført og éntydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentar på besvarelsesarkets bagside. Der skal kun udfyldes ét felt pr. opgavenummer. Er der mere end én markering, giver svaret 0 point. TYPE 1: For hvert spørgsmål udvælges ét korrekt (evt. det mest korrekte) svar. TYPE 2: Ved spørgsmålene er anført fire mulige svar. Besvares med: A. hvis 1, 2 og 3 er korrekte og 4 er ukorrekt B. hvis 1 og 3 er korrekte og 2 og 4 er ukorrekte C. hvis 2 og 4 er korrekte og 1 og 3 er ukorrekte D. hvis kun 4 er korrekt E. hvis alle 4 er korrekte. TYPE 3: Her præsenteres en samling/gruppe af emner i venstre kolonne. Til gruppen hører 5 emner med hvert sit bogstav i højre kolonne. Besvarelsen foretages ved for hvert nummereret emne i venstre kolonne at anføre bogstavet svarende til det mest sammenhørende bogstaverede emne i højre kolonne (et bogstav kan bruges som svar til ét eller flere emner i venstre kolonne). 2
3 Multiple choice Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 27/ Eksaminandens lodtrækningsnummer: Har eksaminanden tidligere bestået eksamen i patologi efter den gamle studieordnings 2. del A?.... JA Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden? JA NEJ NEJ Multiple choice besvarelse: opgave nr. A B C D E 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 X 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X 3
4 Multiple choice opgaver Type 1 T1; Bog1: ; E 1. Den akutte inflammatoriske reaktion beror ikke på A. Ændret blodgennemstrømning B. Leukocytemigration C. Suppurativ/purulent betændelse D. Øget kapillærpermeabilitet E. Lymfocytinfiltration T1; Bog1: ; C 2. Maligne celler er karakteriseret af A. Nedsat kerne/cytoplasma ratio B. Karyopyknose/skrumpede kerner C. Hyperkromasi D. Forekomst af intercellulære broer E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2: ; E 3. Aorta aneurisme skyldes oftest A. Syfilis B. Traume C. Mediadegeneration og -dissektion D. Malformation (arterio-venøs anastomose/fistel) E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2:678; C 4. Subduralt hæmatom opstår oftest som følge af A. Karanomali B. Aterosklerose C. Traume D. Hjernetumor E. Hypertension T1; Bog2:657; B 5. De fleste tilfælde af meningitis er A. Spredning fra infektion i kraniet (f.eks.sinus) B. Af hæmatogen oprindelse C. Ledsaget af encefalitis D. Forårsaget af svampe E. Ingen af ovennævnte T1; Bog1: ; E 6. Nekrose, som skyldes akut iskæmi, er sædvanligvis af typen A. Fedtnekrose B. Fibrinoid nekrose C. Gangræn D. Kaseøs nekrose E. Ingen af ovennævnte 4
5 T1; Bog2:610/66/349/610/610; D 7. Hvilket er ikke et karakteristisk fund ved systemisk lupus erythematosus (SLE, LED) A. Hudforandringer B. Abakteriel endokarditis C. Glomerulonefritis D. Hyppigst hos mænd E. Antinukleære faktorer / Anti-DNA T1; Bog2: /313; E 8. Hæmatogene metastaser fra cancer coli forekommer sædvanligvis først i A. Lunger B. Parakoliske lymfeknuder C. Milt D. Hjerne E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2;400; C 9. Prognosen ved prostatacancer er ikke afhængig af A. Alder på diagnosetidspunktet B. Behandling C. Lokalisation i prostata D. Tumors differentieringsgrad E. Tumorstadium T1; Bog1:172; A 10. Lungeødem skyldes sædvanligvis ikke A. Lungeinfarkt B. Viralt betinget pneumoni C. Akut pumpesvigt af hjertets venstre ventrikel D. Nyreinsufficiens E. Inhalation af klordampe T1; Bog1:206; D 11. Pseudomembranøs inflammation, f.eks. i colon, skyldes sandsynligvis infektion med A. Mykobakterier B. Enterokokker C. Candida albicans D. Clostridium difficile E. Intet af ovennævnte T1; Bog1:273/Bog2:241/ ; C 12. Hvilken af nævnte tumorer repræsenterer et hamartom A. Keratosis seborrhoica B. Dermoid cyste C. Peutz-Jegher polyp D. Carcinoid E. Chondrom 5
6 T1; Bog1:305; B 13. Cancersygdom med relativ høj incidens hos børn under 10 år A. Cancer pulmonis B. Akut leukæmi C. Colorektal cancer D. Malignt melanom E. Ingen af ovennævnte T2; Bog2:265/ /261/ ; C 14. Tarmsygdom med lav risiko for udvikling af colorektal cancer A. Familiær polypose B. Colitis ulcerosa C. Solitær juvenil polyp D. Villøse adenomer E. Ingen af ovennævnte T1; Bog2:115; D 15. Ved benign hypertension er karforandringerne i nyrerne sædvanligvis lokaliseret i A. Interlobær arterier B. Nyrearteriernes ostier C. Glomeruli D. Arterioler E. Ingen af ovennævnte Multiple choice opgaver Type 2 T2; Bog1: ; B 16. Øget funktionelt krav til, eller hormonel stimulation af et organ medfører 1. Hyperplasi 2. Metaplasi 3. Hypertrofi 4. Heterotopi T2; Bog1: ; D 17. Granulationsvæv er ikke karakteriseret af 1. Endotelproliferation 2. Myofibroblaster 3. Monocyt/makrofag forekomst 4. Transformation af makrofager til epiteloide celler T2; Bog2:520; A 18. Forekomst af translokation t(9;22)(q34;q11), Philadelphia kromosom ses ikke ved 1. Burkitt s lymfom 2. Familiær retinoblastom 3. Familiær colonpolypose 4. Kronisk myeloid leukæmi 6
7 T2; Bog2:309/467/299; A 19. Komplikation(er) og objektive fund ved levercirrhose 1. Hæmatemese 2. Ascites 3. Gynækomasti 4. Wilson's sygdom T2; Bog1:209; B 20. Kæmpeceller forekommer karakteristisk ved 1. Tuberkuløs betændelse 2. Uspecifik akut betændelse 3. Fremmedlegemereaktion 4. Kataralsk betændelse Multiple choice opgaver Type 3 T3; Bog2: / /634/575/ ; D/B/A/D/A 21. Osteosarkom A. Hud 22. Adenokarcinom B. Prostata 23. Papillom C. Centralnervesystem 24. Kondrosarkom D. Knogler 25. Melanom E. Myocardium 7
8 Opgave 26: Case story Kortsvarsopgaver (besvares af alle eksaminander) En 35-årig kvinde henvender sig til praktiserende læge, fordi hun gennem de sidste uger har bemærket en knudedannelse i højre bryst, lidt lateralt for papilla mammae. Hun har ellers ingen subjektive, fokale klager, og har tidligere været fuldstændig rask, kun hospitaliseret i forbindelse med en spontan abort for 5 år siden. Lægen palperer det højre bryst og finder en hård svulst, der er adhærent til thoraxvæggens muskulatur. Lægen henviser herefter patienter til udredning på sygehus under diagnosen neoplasma malignum mammae dxt. obs. pro. 26a) Nævn 2 umiddelbart relevante undersøgelser, som den praktiserende læge glemte at foretage (2 point) 1. Palpation af venstre mamma 2. Palpation af regionale lymfeknuder På sygehuset bemærker speciallægen ved undersøgelsen en ret udtalt eksem-lignende forandring omkring højre papilla mammae, ligesom den malignitetssuspekte svulst i mammaparemkymet genfindes. 26b) Hvilken lidelse er eksem-forandringerne mest sandsynligt udtryk for? (1 point) Paget s disease of the nipple Patienten gennemgår nu et såkaldt triple-diagnostik forløb med hhv. palpation, mammografi og finnålsaspiration fra svulsten i højre mamma. Såvel palpationsfund som mammografi taler for en ondartet svulst, medens finnålspunkturen kun indeholder sparsomt cellemateriale, - for lidt til konklusiv diagnostisk vurdering. 26c) Hvilke(-t) forslag har du til valg af yderligere undersøgelse med henblik på diagnostisk afklaring af patientens svulstsygdom? (3 point) Det er relevant at gentage finnålsaspirationsbiopsien, - alternativt kan man foretage grovnålsbiopsi. Såfremt der ikke kan opnås egnet cyto- og/eller histologisk materiale ved disse diagnostiske tiltag, kan man være tvunget til gennemførelse af peroperativ frysesnitundersøgelse. Det lykkes via de ekstra undersøgelser at stille diagnosen neoplasma malignum mammae, og patienten opereres. Der planlægges mastektomi og sentinel-lymfeknude diagnostik. 26d) Beskriv kort rationalet for sentinel-lymfeknudediagnostik ved mammacancer og den praktiske gennemførelse af denne specialdiagnostik (5 point) 8
9 Sentinellymfeknuden er den første, drænerende, regionale lymfeknude. Denne identificeres ved injektion af indikatorstof (methylenblåt og/eller radioaktiv tracer) præoperativt. Hvis der er metastase i sentinel-lymfeknuder (frysesnit) foretages axilrømning, idet der så er stor sandsynlighed for flere metastatiske lymfeknuder regionalt. Hvis der ikke er metastaser kan axilrømning undgås, hvorved morbidi- teten kan reduceres, idet postmastektomi lymfødem i overekstremitet kan undgås. På patologisk institut modtages peroperativt den udtagne sentinel-lymfeknude, og frysesnitsundersøgelse viser ingen tegn på metastasering ved rutinemæssig undersøgelse af hæmatoxylin og eosin farvede vævssnit. Patologen vil senere foretage yderligere undersøgelse af sentinel-lymfeknuden, bla. med immunhistologisk teknik. 26e) Giv et forslag til immunhistologisk undersøgelse, som vil kunne hjælpe patologen med identifikation af mikro-metastaser i den fjernede lymfeknude (1 point) Immunhistokemisk markør: Cytokeratin (carcinom/adenocarcinom) Mastektomipræparatet undersøges af patologen, såvel makro- som mikroskopisk. Via sine iagttagelser afgiver patologen et svar til kirurgisk afdeling, som bla. omfatter svulsttype, malignitetsgrad og resektionsrandenes beskaffenhed. 26f) Hvilke 3 parametre indgår i patologens vurdering af malignitetsgraden? (3 point) Paremeter 1: Tubulusdannelse Parameter 2: Kernepleomorfi Parameter 3: Mitosefrekvens Tumor klassificeres som et invasivt duktalt karcinom, - altså den hyppigste form for brystkræft. 26g) Nævn navnet på den anden hovedtype af brystkræft? (1 point) Anden hovedtype af brystkræft: Invasivt lobulært karcinom Patienten henvises til onkologisk afdeling, og der foretages stadieinddeling af kræftsygdommen. 26h) Hvilke 3 parametre er de vigtigste for fastlæggelsen af stadium? (3 point) Paremeter 1: Tumorstørrelse Parameter 2: +/- lymfeknudemetastaser/ antallet af lymfeknudemetastaser Parameter 3: +/- fjernmetastasering 9
10 Den videnskabelige assistent på onkologisk afdeling arbejder i sit ph.d.-projekt med molekylær genetisk kortlægning af brystkræft. I interview med patienten viser det sig, at der er ophobede tilfælde af brystkræft i familien. Der bliver efterfølgende foretaget molekylær genetisk undersøgelse for 2 specifikke gener. 26i) Hvilke to gener er der tale om? (2 point) Gen 1: BRCA 1 Gen 2: BRCA 2 Patienten udvikler senere metastatisk sygdom, og det overvejes at behandle patienten med Herceptin. Forud for denne behandling med designer drug skal tumorvævets følsomhed for behandlingen afklares. 26j) Hvilket proto-onkogen undersøges tumorvævet for? (1 point) Proto-onkogen: HER2 / c-erbb-2 / neu Opgave 27: Emnecentreret essay Emne: Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). 27a) Hvilke 3 patogenetiske årsagsmekanismer beskrives som tilgrundliggende for KOL? (3 point) 1. Bronkial hypersekretion / kronisk bronchitis 2. Kronisk obstruktiv bronkiolitis / bronchiektasi 3. Emfysem 27b) Definér emfysem (5 point) Ved emfysem forstås en diffus lungesygdom, der er karakteriseret ved permanent forøgelse af lungernes luftrum perifert for den terminale bronchiole, ledsaget af destruktion af alveolevægge og uden væsentlig fibrose 27c) Der skelnes mellem 3 strukturelt forskellige typer af emfysem, - hvilke?(3 point) 1. Centriacinært / centrilobulært emfysem 2. Panacinært emfysem 3. Paraseptalt emfysem 27d) Hver af disse typer af emfysem associeres med en dominerende ætiologisk faktor. Nævn disse i en rækkefølge, der svarer til type betegnelsen i spørgsmål 27c ovenfor (3 point) 10
11 1. Cigaretrygning medførende bronchial hypersekretion 2. Alfa-1-antitrypsin mangel 3. Formentlig træk på septae, måske opstået på inflammatorisk basis 27e) Beskriv kort det generelle, patogenetiske grundlag for udvikling af emfysem (4 point) Udvikling af emfysem er betinget af en manglende balance mellem proteaser (især elastase) og anti-proteaser (anti-elastase), medførende ødelæggelse af det elastiske væv i lungen. Alfa-1-antitrypsin udgør den vigtigste anti-elastase faktor i serum og interstitielt væv, og mindsket alfa-1- antitrypsin aktivitet (fx via cigaretrygning) fører til øget elastase aktivitet, og dermed nedbrydning af lungevæv En patient med KOL oplever til daglig ret veludtalt funktionsdyspnø, og i sværere tilfælde kan denne tilstand gå over i manifest respirationsinsufficiens. 27f) Hvad må klinisk mistænkes af pulmonale årsager hos en patient med kendt emfysem og moderat funktionsdyspnø, som pludselig får svær respirationsinsufficiens? (2 point) Bristning af bulla / Pneumothorax med lungevævatelektase 27g) Hvad må klinisk mistænkes af cardiale årsager hos en patient med kendt emfysem og moderat funktionsdyspnø, som langsomt men progressivt udvikler deklive ødemer? (2 point) Højresidig hjerteinsufficiens / cor pulmonale backward failure Opgave 28: Case story En 65-årig tjener bliver på sit arbejde pludselig utilpas, og efter få minutter klager han over kraftige smerter i epigastriet. Kort efter kaster han op. Lægeambulancen tilkaldes, og der påvises et relativt lavt blodtryk (100/50), ligesom manden objektivt findes svedende og nærmest præ-shockeret. 28a) Nævn mindst 4 relevante differentialdiagnoser, der efter anatomisk topografi kan relateres til mave-tarm kanal og associerede kirtelorganer (4 point) 1. Akut ulcus doudeni/ventriculi, evt. med perforation 2. Ileus (med diverse underliggende årsager) 3. Pankreatitis acuta 11
12 4. Akut arteriel trombose/emboli i større intestinalt blodkar Patienten indbringes akut på Kirurgisk Afdeling, hvor der foretages akut gastroduodenoskopi, som fraset let hyperæmisk slimhinde viser normale forhold. Patienten bliver tiltagende forpint af de epigastrielle smerter, strålende om i ryggen, og objektivt findes patienten peritoneal (defence-lignende reaktion). Der udkommer svar på laboratorieanalyser, som viser forhøjede værdier af pancreasenzymer i blod (stigende amylaser) samt en overordentlig lav serum calcium værdi. 28b) Under antagelse af, at patientens sygdom kan relateres til pato-anatomisk læsion i pankreas, hvilken lidelse drejer det sig mest sandsynligt om, og hvordan kan den lave værdi af serum calcium så forklares? (4 point) Sandsynlig pancreaslidelse: Akut pancreatitis Årsag til lavt se-calcium: Binding af støre mængder calcium i fedtnekroserne som calciumsalte af fede syrer fører til svær hypo-calcæmi Patienten rettes op i løbet af nogle dage, smerterne aftager og den præ-shockerede tilstand behandles med held via intensiv væske- og elektrolytbehandling mv. Der går nogle måneder, og i denne perioder henvender manden sig flere gange til den praktiserende læge, idet han klager over ganske lette øvre abdominalsmerter. Røntgenoversigt viser forkalkninger i retroperitomeun svarende til pancreas. Man mistænker patienten for at lide af kronisk pancreatitis. 28c) Nævn 6 tilgrundliggende årsager til kronisk pancreatitis (udover autoimmun kronisk pancreatitis) (6 point) 1) Årsag 1: Kronisk alkoholisme 2) Årsag 2: Metaboliske sygdomme (hypercalcæmi/hyperlipoproteinæmi) 3) Årsag 3: Hereditær / Tropisk (protein-/fedtfattig kost) / Idiopatisk 4) Årsag 4: Galdevejslidelser 5) Årsag 5: Tumorer i pancreas eller papilla Vateri 6) Årsag 6: Pancreas divisum / cikatriciel fibrose efter tidl. akut pancreatitis Patienten må opsige sit job som tjener, og han føler sig tiltagende træt. Han bemærker endvidere meget store vandladninger, ligesom han konstant føler sig tørstig. 28d) Hvilken komplikation er sandsynligvis tilstødt patientens kroniske pancreatitis? (1 point) Komplikation: Diabetes mellitus Det går jævnt ned ad bakke for patienten, og efter nogle uger, hvor han har tabt sig omkring 25 kg, udvikler han ikterus. Samtidig optræder hudblødninger spontant eller efter ganske små traumer, og patienten føler sig så træt, at han mere eller mindre er konstant sengeliggende. 12
13 28e) Under antagelse af, at patienten nu har fået en malign sygdom, nævn da den mest sandsynlige, tilgrundliggende årsag til patientens sygdomsbillede med ikterus, og den mest sandsynlige årsag til de associerede hudblødninger og abnorme træthed (2 point) 1. Årsag til sygdomsbillede og ikterus: Obstruktion af ductus choledochus af malign tumor 2. Årsag til hudblødning og træthed: Metastaser i lever medførende lever- insufficiens og systemisk påvirkning / he- patisk encefalopati Opgave 29: Case story En 50-årig mand vender hjem fra forretningsrejse i Hongkong. Om aftenen bliver han pludselig syg, han hoster, har høj feber o C, og har respirationssynkrone smerter i brystkassen. Han tilses af vagtlæge. 29a) Vagtlægen overvejer 3 differential diagnoser, - nemlig 3 forskellige former for pneumoni. Hvilke diagnoser tror du det drejer sig om? (3 point) Diagnose 1: Lobær pneumoni (klassisk pneumokokpneumoni) Diagnose 2: Bronchopneumoni (flere ætiologier mulige, herunder Legionella) Diagnose 3: Interstitiel pneumoni/viruspneumoni (fx SARS)/Atypisk pneumoni) Vagtlægen finder patienten cyanotisk og udtalt dyspnøisk, ligesom han har indtryk af, at patienten virker præ-shockeret, idet blodtrykket er lavt og patienten er tidvis fjern og forvirret. Lægen beslutter sig derfor for at indlægge patienten på Medicinsk Modtageafdeling, - og der undlades primær behandling med antibiotika, idet lægen ikke er sikker for hvilken form for pneumoni patienten lider af. Der foranstaltes akut røntgenundersøgelse af patientens lunger, som viser diffus, svær fortætning af højre underlap, medens de andre lungelapper faktisk frembyder normale forhold. 29b) Med denne supplerende viden stilles en eksakt diagnose. Hvilken? (1 point) Eksakt diagnose: Lobær pneumoni Straks efter røntgenundersøgelsen bliver patienten meget dårlig. Han klager over svær hovedpine, og vurderes objektivt med et vigende bevidsthedniveau og nakke-ryg stivhed. Der er indikation for akut antibiotisk behandling, men der foretages forinden en vigtig undersøgelse. 29c) Hvilken undersøgelse foretages før antibiotisk behandling påbegyndes, og hvilken diagnose mistænkes udover ovennævnte eksakte diagnose? (2 point) 13
14 Undersøgelse: Lumbalpunktur Diagnose: Akut meningitis Patienten retter sig klinisk i løbet af nogle dage, og har det efterhånden også subjektivt meget bedre. Han klager dog over respirationssynkrone smerter i thoraxskelettet, og han er tiltagende kortåndet, men har ikke længere feber. Disse symptomer kan tilskrives komplikationer til patientens pneumoni, men hvilke komplikationer er der tale om? 29d) Hvad kan de respirationssynkrone smerter skyldes? (1 point) Smerterne skyldes: Fibrinøs pleuritis, evt. med hydrothorax 29e) Hvad kan forårsage den tiltagende kortåndethed? (1 point) Kortåndethed kan skyldes: Hydrothorax, evt. pleuraempyem. Efter 10 dages indlæggelse føler patienten sig atter rask. Hans lungeproblemer er fuldstændig svundet, og han er feberfri. Han bliver udskrevet. To måneder efter henvender han sig til sin praktiserende læge, idet han et par gange, med dages mellemrum, har haft feber med kulderystelser, men han har ingen lungeproblemer længere. Den dygtige praktiserende læge sætter sig grundigt ind i patientens samlede sygdomsforløb, og denne granskning giver umiddelbart anledning til en vigtig diagnostisk overvejelse, - nemlig infektiøs endocarditis. Som følge af den mistænkte diagnose, henvises patienten akut til indlæggelse på Medicinsk Afdeling. Her gennemgås patienten nøje, og der planlægges et udredningsprogram til akut gennemførelse dagen efter indlæggelsen. Patienten kan supplerende berette, at han de sidste 2 uger har haft lette smerter i venstre knæled, som også har været lidt hævet. På morgenrunden før vagtskiftet finder nattevagten patienten svært forvirret og ude af stand til at tale (ekspressiv afasi), ligesom han har udviklet venstresidig hemiparese. 29f) Den praktiserende læge havde stillet den rigtige diagnose, men hvilken komplikation til denne sygdom har givet anledning til patientens patologiske, neurologiske tilstand? Beskriv også patogenesen (4 point) 1. Neurologisk komplikation: Hjerneinfarkt 2. Patogenese: De sprøde vegetationer ved infektiøs endokarditis er fragile, og kan løsrives, og dermed give anledning til embolier til bla. hjerne med deraf følgende neurologiske udfald. Patientens klager over arthritis lignende symptomer fra venstre knæ kan også forklares på basis af den sygdom, som også har givet anledning til intermitterende feber og neurologiske symptomer. 29g) Beskriv patogenesen for udvikling af arthritis hos patienten (2 point) Patogenese til arthritis: Hos næsten alle patienter med infektiøs endokarditis findes en massiv forekomst af bakterielle antigener, hvilket fører til dannelsen af 14
15 immunkomplekser. Det høje immunkompleksniveau kan give anledning til forskellige former for type III-hypersensitivitetsreaktioner, såsom arthritis, subunguale blødninger, purpura og glomerulonefritis. Opgave 30: Emnecentreret essay Emne: Endokrin patologi. 30a) Hvad er den hyppigste årsag til hyperpituitarisme? (1 point) Adenom i hypofysens forlap 30b) Hvilke er de 3 hyppigste typer af hormoner, som secerneres i tilfælde af hyperpituitarisme? (3 point) Hormon 1: Prolaktin Hormon 2: Væksthormon Hormon 3: ACTH 30c) Definér struma (2 point) Forstørrelse af glandula thyreoidea, uafhængig af histologi og funktion 30d) Hvilke 3 komponenter indgår i det symptomkompleks, som kaldes Morbus Basedow (Grave s sygdom)? (3 point) Komponent 1: Diffus struma Komponent 2: Tyreotoksikose Komponent 3: Exophthalmus 30e) Primær hyperparatyreoidisme kan pato-anatomisk relateres til 3 forskellige typer af morfologiske forandringer i glandulae parathyreoideae. Hvilke? (3 point) Morfologisk forandirng 1: Parathyreoidea-adenom Morfologisk forandring 2: Primær parathyreoidea-hyperplasi Morfologisk forandring 3: Parathyreoidea-karcinom 30f) Hvad er den hyppigste patogenese ved primær akut binyrebarkinsufficiens? (3 point) 15
16 Patogenese: Primær akut binyrebarkinsufficiens ses oftest i forbindelse med sepsis, og især meningokoksepsis, hvor bilateral binyremarv- blødning, med efterfølgende tryknekrose af binyrebarken (Waterhouse-Friderichsens syndrom) er den udløsende årsag 30g) Angiv 3 vigtige ekstrarenale komplikationer til diabetes mellitus, som hver for sig kan henføres til henholdvis mikroangiopati, makroangiopati (aterosklerose) og neuropati (3 point) Mikroangiopatisk komplikation: Retinopati / kardiomyopati Makroangiopatisk komplikation: Myokardieinfarkt / cerebral apopleksi / gangræn af underekstremiteter Neuropati: Sensibilitets og/eller motoriske forstyrrelser / autonome forstyrrelser Opgave 31: Emnecentreret essay Emne: Gynækologisk patologi. 31a) En yngre, gift kvinde er gentagne gange over flere år blevet behandlet for vaginale kondylomer, - men desværre altid med recidiv. Hvilket tiltag vil du foreslå for at komme dette problem endeligt til livs? (1 point) Relevant tiltag: Indkaldelse af ægtemanden til undersøgelse og behandling for (formentlig) penile kondylomer 31b) I Danmark diagnosticeres årligt ca planocellulære prækankroser i cervix uteri. Nævn den hyppigste anatomiske lokalisation for disse læsioner og nævn de enkelte typer af sværhedsgrader (korresponderende) i de 2 nomenklatursystemer, som anvendes i prækankrosernes pato-anatomiske beskrivelse (4 point) Hyppigste anatomiske lokalisation af prækankrosen: Transformationszonen Nomenklatur af planocellulære prækankroser (udfyld skemaet): Navn på læsion(-er) i det ene nomenklatur system Navn på samme læsion(-er) i det andet nomeklatursystem 16
17 Let dysplasi / Koilocytose / Kondylom CIN I Moderat dysplasi CIN II Svær dysplasi og Carcinoma in situ CIN III 31c) En relativ stor del af de kvinder som har cancer cervicis uteri i højt stadium dør. Dødsårsagen kan ultimativt være udbredt metastaserende sygdom eller bronchopneumomi, men også svær nyresygdom (som ikke skyldes metastaser) kan være en væsentlig medvirkende dødsårsag. Nævn denne nyresygdoms navn, og beskriv patogenesen til den opståen (3 point) Nyresygdommens navn: Uræmi/kronisk nyreinsufficiens Nyresygdommens patogenese: Cancer cervicis uteri kan brede sig lokalt ud i parametrierne, og opnår derved tæt kontakt med ureteres. Sidstnævnte vil efterhånden stenoseres, og der opstår afløbshindring. Dette medfører hydronefrose og pyelonefritis, og nyrefunktionen vil efterhånden aftage, med kronisk nyreinsufficiens som resultat. 31d) Endometriehyperplasi ses oftest hos postmenopausale kvinder. Hvad er den hormonelle forklaring på opståelsen af endometriehyperplasi, og hvilken type af endometriehyperplasi har den største risiko for senere at udvikle sig til endometriecancer? (3 point) Hormonelt grundlag: Langvarig, kontinuerlig påvirkning af østrogen uden gesta- gen, som det fx ses hos postmenopausale med anovulatorisk cyklus. Hyperplasitype med stor risiko for cancerudvikling: Kompleks atypisk hyperplasi 31e) Leiomyosarkom er den hyppigste maligne myometrietumor. (3 point) Hvilke celler er sådanne tumorer opbygget af? Maligne, glatte muskelceller Nævn en teknik, hvormed den morfologiske klassifikation af tumor som et leiomyosarkom kan verificeres. 17
18 Teknik til verifikation: Immunhistologi (desmin / aktin) Hvilken histo-/cytologisk parameter er afgørende for vurdering af malignitetspotentialet i leiomyosarkomer i myometriet? Antallet af mitoser pr. 10 high power fields 31f) Mucinøse, maligne ovariekarcinomer kan rumpere, og give anledning til implantation (karcinose) af svulstvæv og ophobning af store slimmasser overalt i peritonealhulen. Hvad kaldes denne tilstand? (1 point) Navn på tilstanden: Pseudomyxoma peritonei 18
Eksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereEksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004
Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003
EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Molekylær medicin Torsdag d. 4. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan
Læs mereAppendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre
Læs mereStudieplan Sygdomsdomslære
Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereStandardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011
Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 18.06.14) Side
Læs mereOPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006
OPGAVESÆT (KLADDE) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereEksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013
Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Tandlægestuderende Mandag den 14.05.2018 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil),
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005
EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,
Læs mereIntroduktion til patologi
Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og
Læs mereLandsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.
Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,
Læs mereOPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008
OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 23/1-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017
Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereCervix- og corpuscancer
Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft
Læs mereEksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006
Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL: http://www.studmed.au.dk/mr
Læs mereCases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox
Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereundersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes
Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereOPGAVESÆT - KLADDE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007
OPGAVESÆT - KLADDE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag d. 26/6-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Onsdag d. 21/1-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereEksamensopgavesæt STANDARD SVAR
Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004
EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereSp 1: 28 årig henvises akut med vaginalblødning. Urin-HCG er positiv. 6 ugers menostasi. B. Hvordan kan man komme diagnosen nærmere?
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereSTANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 23/6-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBørnedækning ved visse kritiske sygdomme
Børnedækning ved visse kritiske sygdomme Forsikringsbetingelser Gældende fra 1. januar 2010 Alka Forsikring, Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup, Telefon 70 12 14 16 Alka Forsikring En del af Tryg Forsikring
Læs mereIntroduktion til patologi
Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereEksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006
Eksamensopgaver i Anatomisk patologi Juni 2005 jan 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 28/1-2005 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs merePatologi undervisning forår 2018 TANDLÆGESTUDERENDE
Patologi undervisning forår 2018 TANDLÆGESTUDERENDE Auditorierne til forelæsningerne og holdundervisning er på Tandlægeskolen (TLS) se plan for bygningsnr.-etage-rumnr. Uge 6 Tid Mandag 05.02.2018 Tirsdag
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereSTANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereS022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per
Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status
Læs mereMALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent
Læs mereDIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Læs mereEksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt
Læs mereKodning af nyrecancer
Kodning af nyrecancer Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med nyrecancer overføres fra Landsregister for patologi til nyrecancerdatabasen DaRenCaData, som er en del af den fælles uroonkologiske
Læs mereCervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning
Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereSTANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010
STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20. december 2017
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20. december 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice
Læs mereSTANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende
STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereSektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk
Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereKodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)
Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereUltralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære
Oversigt Uro-radiologi Ultralyd Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Arne Hørlyck Billeddiagnostisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Oversigt Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter)
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereEkstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og
Læs mere