HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING. Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING. Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter"

Transkript

1 HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter B Y G H E R R E F O R E N I N G E N O G G R U N D E J E R N E S I N V E S T E R I N G S F O N D

2 Udarbejdet af: Mikkel Havelund, cand.scient.pol, analyserådgiver, Advice A/S for Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond - August 2011 Faglig rådgivning og review: Jonas Møller, specialkonsulent, Dansk Byggeri Hans Skifter Andersen, seniorforsker, SBi Kim Wittchen, seniorforsker, SBi Niels Haldor Bertelsen, seniorforsker, SBi Jesper Ole Jensen, seniorforsker, SBi ISBN Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond. Anvendelse af uddrag og citater må ske med kildeangivelse.

3 INDHOLD Indledning 5 Forord 5 Sammenfatning 6 Perspektivering 11 Metode 15 1 Fakta om bygningsmassen og renovering Hvad er renovering? Renoveringens omfang Oversigt over bygninger og renovering i Danmark Helårsboliger Offentlige bygninger Erhvervsbygninger 22 2 Vedligeholdelse og større renoveringsprojekter Sammenfatning Hvad er de økonomiske incitamenter til at renovere? Analyser af renoveringspotentialet i forskellige bygningskategorier Kommunale bygninger Regioner Statslige bygninger Fredede ejendomme Erhvervsejendomme Den private udlejningssektor Den almene boligsektor Parcelhuse Ejerlejligheder og andelsboliger Udfordringer og foreslåede løsninger Udfordringer og rammebetingelser Eksisterende virkemidler Foreslåede løsninger Cases: Renoveringsprojekter 40 3 Energirenovering Sammenfatning Energiforbruget i bygningsbestanden Husholdninger Offentlige bygninger 45 3

4 3.3 Begrebet energirenovering af bygninger Analyser af besparelsespotentialet i de forskellige bygningskategorier Metodikker til at beskrive økonomiske besparelsespotentialer Energimæssige potentialer Rentable potentialer Det hidtidige omfang af energieffektiviseringer i bygninger Udfordringer og foreslåede løsninger Udfordringer og rammevilkår Eksisterende virkemidler Foreslåede løsninger Cases: Energirenovering 66 4 Veje til øget produktivitet i renovering i byggeprocessen Sammenfatning Produktivitetsbegrebet Makroøkonomiske studier af produktivitet i byggeriet Produktivitet belyst ved Danmarks Statistiks data Produktivitet i renovering af bygningsdele Studier af produktivitet i renovering på mikroniveau Kvalitet nævneren i produktivitetsbrøken Tilgange til at forbedre produktiviteten i renovering Udfordringer og foreslåede løsninger Udfordringer og rammebetingelser Eksisterende virkemidler Foreslåede løsninger Cases: Produktivitet 86 5 Veje til produktudvikling og innovation hos producenter Sammenfatning Status for forskning, udvikling og innovation i byggebranchen Det generelle billede Produktudvikling og innovation for producenter Udfordringer og foreslåede løsninger Udfordringer og rammebetingelser Foreslåede løsninger Cases: Produktudvikling og innovation 96 Litteratur 97 Bilag: Liste med interviewede personer 99 4

5 Indledning Forord Igennem opsvinget i 00 erne har nybyggeriet fyldt en væsentlig del af byggeriet. Både hvad angår politiske prioriteringer inden for bygge- og anlægsområdet, men også hvad angår branchens egne prioriteringer, blandt bygherrer, rådgivere og arkitekter. Efter finanskrisen er renovering af bygninger til gengæld kommet til at fylde stadig mere, og i dag er hovedparten af alt arbejde inden for byggeriet renoveringsarbejde. Hvert år renoveres private og offentlige bygninger for knap 90 mia. kr. gennem professionel byggeaktivitet. Dertil kommer i omegnen af 50 mia. i gør-det-selv eller sort arbejde, altså i alt 140 mia. kr. For at sætte det beløb i relief svarer 140 mia. kr. til de samlede årlige offentlige og private udgifter til sundhed. Trods de store udgifter til renovering er bygninger mange steder under kraftig nedslidning, samtidig med at bygherrer og beslutningstagere mangler et klart overblik over muligheder, effekter og konsekvenser af renovering. Og renoveringsarbejde har været og er stadig udfordret af mangel på produktivitetsudvikling og innovation. I byggebranchen er der bred enighed om, at der mangler et overblik over effekter ved renoveringsarbejde, som kan opsamle viden om, hvor der er opnået gode resultater, hvad der bedst kan betale sig, og hvor der endnu mangler at blive opnået tilfredsstillende effekter. I årene der kommer, vil renovering have førertrøjen på i bygge- og anlægsbranchen, og fokus bør være på at få mest for pengene, så vores bygninger bevarer deres værdi, følger med udviklingen i brugerbehov og opnår et lavt energiforbrug. Hvidbogens formål Denne hvidbog har som sin ambition at samle den nuværende viden og erfaringer med renovering i Danmark. Dette samlede overblik har hidtil udmærket sig ved sit fravær, hvilket har været en hæmsko for udviklingen af renoveringsområdet. Den spredte viden har resulteret i manglende vidensgrundlag, manglende videnssdeling og manglende overblik for samtlige aktører i byggebranchen, som beskæftiger sig med renovering. Det er ambitionen, at hvidbogen kan hjælpe med at skabe den fornødne vidensdeling og vidensoverblik, så den videre udvikling af renoveringsområdet fremover kommer til at stå på et bedre underbygget fundament. Hvidbogen baserer sig på den mest interessante og signifikante forskning, og de mest relevante analyser og udgivelser fra aktørerne på renoveringsområdet. Ligeledes indgår henvisninger til udvalgte cases på renoveringsprojekter, som i sig selv kan kaste lys over renoveringsområdet. 5

6 Læsevejledning I hvidbogen behandles fire forskellige aspekter/temaer inden for renovering: Vedligeholdelses-, renoverings- og fornyelsesprojekter, der har til formål at modvirke løbende forfald, at udbedre bygningens oprindelige standard eller at forbedre den nuværende standard, så der opnås en højere brugsværdi m.v., som kan fremtidssikre bygningen. Energirenovering har til formål forbedre bygningens energimæssige standard ved at mindske energiforbrug/energitilførsel. Produktivitet inden for renovering handler om, hvordan renoveringsprojekter kan gøres mere effektive og dermed billigere at gennemføre. Produktudvikling og innovation inden for renovering beskriver den udvikling af produkter og materialer blandt byggevareproducenter, som kan være med til at skabe helt nye måder af renovere på. De fire aspekter af renovering er dedikeret hvert deres kapitel i hvidbogen. Kapitlernes længde afspejler i vidt omfang mængden af publicerede kilder om temaet og ikke emnets vigtighed. Derfor er kapitel 4 og særligt 5 kortere end 2 og 3. Hvidbogen indledes med kapitel 1, der skaber oversigt over den nuværende status for renovering. Da hvidbogen baserer sig på mange kilder, kan det være en fordel ved læsningen at fokusere på kapitlernes sammenfatninger og dykke ned i de enkelte kapitler, hvor temaer af særlig interesse behandles. Vi har bestræbt os på at referere diverse publikationer loyalt ift. deres metode og anvendte forudsætninger. Hvidbogsprojektet har ikke levnet plads til en diskussion af og konklusion på, hvilke metoder der er mest hensigtsmæssige. Det er i høj grad op til læseren og den videre indsats med at skabe viden på renoveringsområdet at afgøre, hvilke publikationer der bør tillægges størst betydning. I afsnittene Løsningsforslag gengives i hvert kapitel en række forslag til at optimere renoveringen. Forslagene er ikke et udtryk for en prioriteret liste eller særlige interesser fra Hvidbogens afsendere der er snarere tale om et bruttokatalog med forslag nævnt i den anvendte litteratur og af aktørerne på renoveringsområdet. Umiddelbart herefter sammenfattes hvidbogens kapitler og i en perspektivering samles der op på, hvilke handlinger publikationer og aktører stiller som løsningsforslag. Sammenfatning I Danmark findes der 2,52 mio. bygninger med et samlet bygningsareal på 716 mio. m2. Samlet set udgør bygningsformuen mia. kr. 1 Der blev i 2010 brugt 87,5 mia. kr. 2 på hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger (inkl. materialer købt af private). Det svarer til 2,4% af bygningsformuen. Der udføres yderligere renovering for, hvad der svarer til 50 mia. kr., primært i boliger gennem gør-det- 1 Danmarks Statistik, Nationalregnskabet NAT08 (2010), nettobeholdning af boligbyggeri og erhvervsbygninger, dvs. bygningernes estimerede markedsværdi ekskl. grundværdier. 2 Dansk Byggeri (2011): Konjunkturanalyse, februar Tallet er skønnet baseret på kendskab af kvartal. 6

7 selv eller sort arbejde. 3 Efter finanskrisen udgør renovering, reparation og materialer 51% af den samlede produktion i bygge- og anlægsbranchen og er således væsentligt større end nybyggeriets omfang på 23%. Vedligeholde og renovering er der et efterslæb? I princippet har bygninger et evigt liv, så længe at de vedligeholdes og renoveres, så de følger tidens standard. Bygninger behøver en løbende vedligeholdelsesindsats for at opretholde deres kvalitet. I de første år af en bygnings levetid er behovet for vedligeholdelse minimalt. Derefter stiger behovet gradvis i de følgende år. Hvis der ikke sker løbende vedligeholdelse, vil der opstå et vedligeholdelsesefterslæb, som vil kræve en efterfølgende større genopretning. En stigende standard inden for nybyggeriet eller målsætninger om mindre CO2-udledning kan også skabe et behov for renovering. Om private, offentlige og almene bygninger i Danmark renoveres tilstrækkeligt er svært at gøre entydigt op. Bygningsejere har en interesse i, at bygninger renoveres, fordi bygninger udgør et væsentligt aktiv, der skal vedligeholdes for at bevare sin værdi og give et afkast. For samfundet som helhed er det væsentligt, at der ikke opbygges en vedligeholdelsesgæld i den eksisterende bygningsmasse, som kan vokse sig så stor, at det medfører store omkostninger for nuværende eller fremtidige bygningsejere at opretholde en tilstrækkelig standard. Der kan være forskelle i det ønskede renoveringsniveau, som er afhængige af den tillagte nytteværdi for brugerne, fremtidens energipriser, konjunkturer og andre faktorer. BAT-kartellet har beregnet et samlet renoveringsefterslæb for bygningsmassen på 181 mia. kr. i Uanset opgørelsesmetoder og forudsætningerne for de enkelte studier er der tale om meget store beløb, og efterslæbet kan blive endnu dyrere at hente ind, hvis bygningsdele får lov til helt at forfalde og skal skiftes ud. Det viser beregninger fra Byggepolitisk Taskforce 5 og Dansk Byggeri 6. Aktører i byggeriet og forskere foreslår blandt andet følgende løsninger til at skabe mere og bedre renovering: Opstilling af en vejledende grænse mellem renoveringer og nedrivninger Udarbejdelse af bygningskulturelle kriterier for renovering for at bevare og/eller udvikle en bygnings specifikke arkitektoniske udformning samt dens kulturelle og æstetiske værdi. Bedre benchmarking-muligheder, hvor der mere systematisk indsamles og opgøres måltal for bygningers vedligeholdelsesmæssige tilstand og eventuelt efterslæb. Styrke offentlige og private bygherrers incitamenter til renovering. 3 Bolig- og Erhvervsministeriet (2000) og estimering af Dansk Byggeri. 4 BAT-kartellet (2004): Det syge hus. En analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i bygge- og anlægssektoren. 5 Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid Fra tradition til innovation

8 Energirenovering tidens hotte tema Temaet energirenovering har fyldt meget i debatten i de seneste år som følge af det generelle fokus på klimaforandringer og regeringens mål om reducering af CO2-udledning fra bygninger i I Danmark går 43% af det samlede energiforbrug til drift og brug af bygninger i form af varme og el. 7 Udviklingen i klima- og energidagsordenen med øgede energikrav i bygningsreglementet (for nye bygninger) indebærer, at en stor del af den eksisterende bygningsbestand i sammenligning hermed er blevet relativt forældet over en kort årrække. Dette øger renoveringsbehovet for at gøre bygningen tidssvarende, og nedrivningstærsklen sænkes, da flere bygningsdele må afskrives hurtigere. For at energibesparende tiltag er rentable, skal de ofte gennemføres i forbindelse med, at renoveringsbehovet er der. Udover at give besparelser på energiregningen, vil en energirenovering være med til at fremtidssikre ejendommens værdi i forhold til stigende energipriser og en øget standard i nybyggeriet. SBi 8 har opstillet tre scenarier for, hvorledes den eksisterende bygningsmasse kan bidrage til målet om at blive et CO2-neutralt samfund i Det mest vidtrækkende scenarie resulterer i en energibesparelse på 73% i forhold til det nuværende forbrug og et marginalt investeringsbehov på 428 mia. kr., hvis energirenoveringerne gennem føres i forbindelse med et eksisterende renoveringsbehov. Aktører i byggeriet og forskere 9 foreslår blandt andet følgende løsninger til at skabe mere og bedre energirenovering: Indføre flere ESCO-samarbejder, hvor de opnåede besparelser finansierer energirenoveringen. 10 Opstille langsigtede mål for bygningsbestanden, der skal forpligte politisk og følges op med delmål og virkemidler, som differentieres ift. bygningernes ejerforhold, alder og funktion. Herunder en løsning af paradoksproblemet 11 i det private udlejningsbyggeri. Det offentlige skal i langt højere grad være frontløbere på området for at kickstarte markedet. Bygningsreglementet skal skærpes, da lavenergiklasse 1 i dag passer bedre til bedste byggeskik, og således ikke er ambitiøst nok. 12 Indførsel af økonomiske incitamenter, såsom beskatning af ejendomsværdi efter energimærke og tilskud til tiltag der rækker ud over bygningsreglementets krav. Demonstrationsprojekter, der afprøver nye koncepter i fuld skala, skal have støtte. Økonomien gøres gennemskuelig for de energibesparende tiltag ved hjælp af indførelse af standarder for totaløkonomiske beregninger samt bedre synliggørelse af bygningernes energitilstand og energimæssige besparelsespotentiale. Der skal udvikles pakkeløsninger, som giver bygningsejeren mulighed for med én henvendelse at få projekt, håndværkere, finansiering og garanteret energibesparelse. 7 Energistyrelsen (2009): Energistatistik SBi (2010): Danske bygningers energibehov i Især efter Teknologirådet (2008): Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! 10 Elsparefonden (2009): Få energibesparelser med garanti. 11 Concito (2011): Grøn byfornyelse. Fra paradoks til potentiale ved energirenovering af private udlejningsejendomme. 12 Argumentet er baseret på BR2006 og gælder i mindre grad efter BR2010 med standarder for lavenergiklasse 2015 og

9 Veje til bedre produktivitet i renovering Byggeriet er løbende blevet kritiseret for lav udvikling i produktiviteten sammenlignet med andre sektorer. Generelt er produktivitetsudviklingen lavere end eksempelvis for industrien. En del af forklaringen herpå kan være, at industrialiseringen af byggeriet løbende skiller (effektive) processer ud og fører dem over i industrien i form af præfabrikation m.v. Statistikker viser, at produktiviteten i dansk byggeri ligger på et middelniveau i forhold til andre europæiske lande. I forhold til det øvrige byggeri er markedet for renovering i mindre grad industrialiseret. Således er renovering mere håndværkertungt end nybyggeriet, og potentialet for produktivitetsforbedringer opfattes normalt som mindre. Alligevel viser studier af byggesager 13 et væsentligt potentiale for at effektivisere alene baseret på den store spredning i priser for samme typer af renoveringsopgaver, og i 1990 ernes Projekt Renovering blev det anslået, at det vil være muligt at opnå produktivitetsforbedringer på 15% inden for renoveringssektoren. 14 I arbejdet med produktivitetsudvikling inden for renovering er der vigtigt med en holistisk opfattelse af kvalitet, der eksempelvis kan indebære elementer som tilgængelighed, indeklima, brugertilfredshed, bevaringsværdighed (æstetik), begrænsning af efterfølgende omkostninger til drift og vedligehold, antallet af fejl og mangler og andre totaløkonomiske parametre. En række projekter har haft fokus på produktiviteten i renovering, og det er især givet forslag til forbedring af samarbejdet mellem parterne i byggeriet gennem løbende styring og opfølgning. Et studie af det almene boligbyggeri fra fokuserer på potentialet for at forbedre produktiviteten for tre bygningsdele (facader, installationsskakte og badeværelser). 15 Her er det vurderingen, at 70% af et renoveringsomfang på mia. kr. i kan industrialiseres, hvorved der kan spares penge og tid. Desuden opnås færre uforudsete arbejder, mindre variation og dermed større pålidelighed, færre medarbejdere på byggepladsen, færre fejl og mangler og mindre spild og tyveri. Andre projekter har haft fokus på at udvikle produkter i sammenhæng med samarbejdsprocesser mellem leverandører og kundebehov. Det har ført til nye forretningskoncepter inden badeværelser (BadButikken A/S), elevatorer (RBE Easyvator), altaner (Altan.dk) og installationsskakte (NCC). Aktører i byggeriet og forskere foreslår blandt andet følgende løsninger til at skabe højere produktivitet inden for byggeriet og særligt renovering: Forbedring af metoderne til samarbejde gennem partnering, forventningsafstemning og kollektive bonussystemer. På processiden kan der arbejdes med Lean og andre procesværktøjer, eller der kan arbejdes med at anvende præfabrikation i renoveringsopgaver. 13 Byggeriets Evaluerings Center (2007): Byggeriets produktivitet en analyse fra Byggeriets Evaluerings Center; SBi (1999): Kortlægning af 88 byfornyelsessager en analyse af slutregnskaber og renoveringsomfang. 14 SBi (2006): Byggeriets produktivitet. Samspil mellem industri og byggeri. 15 AlmenNet og PKEConsult m.fl. (2011): Forundersøgelsesrapport - Industrialisering og effektivisering af processer og produkter. 9

10 Styrkelse af kvalitetsarbejdet i byggeriet gennem kvalitetssikring og et bredt fokus på forskellige typer af kvalitet. Der er fortsat alt for mange fejl og mangler, og incitamenterne til at kvalitetssikre er uklare. Der er et væsentligt potentiale i at digitalisere byggeriet og dets processer. Styring af de offentlige bygherrers efterspørgsel, puljer og bedre regler kan medvirke til at udjævne konjunkturudsving Satsning på uddannelse og forskning kan øge innovationsgraden, kvaliteten og konkurrenceevnen i byggeriet. Status for innovation og produktudvikling Generelt er investeringerne i forskning og udvikling i det private erhvervsliv stigende 16, men det er svært at sige noget entydigt om byggebranchen og byggevareproducenterne. Tidligere ministerielle analyser har fundet niveauet for forskning og udvikling samt innovation i byggebranchen utilfredsstillende. 17 Fire områder, hvor der bliver gjort fremskridt i produktudvikling og innovation inden for byggevareproducenterne er: Brugerdreven Innovation, Indlejret teknologi og Byggeri (BIIB), der skal styrke producenternes muligheder for i højere grad at inddrage brugernes behov i deres arbejde med udvikling af produkter. Det gælder også Fornyelsesfonden og EUDP under Energistyrelsen samt etablering af BVU*net (Netværkssamarbejde mellem Videns- og Uddannelsesinstitutioner) System- og modulleverancer gennem kundetilpassede løsninger, der skal forbedre muligheder for industrialisering af byggeriet. Projekter under Byggeriets innovation, herunder altan.dk og præfabrikerede installations skakte. Bygningsintegrerede VE-anlæg er anlæg, der bidrager med vedvarende energi til bygningens energiforbrug, og som er en integreret del af bygningen. Traditionelt har markedet for byggevarer med få undtagelser været et hjemmemarked, da forskellige faktorer som klimatiske forhold, byggeskikke og individuelle landes krav til byggeriet har været barrierer for et internationalt marked. Ydermere er byggebranchen karakteriseret ved at være stærkt påvirket af konjunkturudsvingene i økonomien. 18 Disse faktorer har historisk set hæmmet innovationsaktiviteterne i branchen, men med EU-harmoniseringer og udbredelsen af certificering er det udenlandske marked åbnet mere op. Samtidig er der gjort en indsats for at gøre den offentlige forskning mere tilgængelig samt at minimere risikoen ved udviklingsprojekter gennem offentlige innovationsordninger, hvor virksomheder kan få økonomisk støtte til at hente viden fra f.eks. GTS institutterne. 19 Derudover er der fonde og organisationer med interesse for udvikling inden for branchen, som støtter udviklingsprojekter, fx Realdania og 16 Forskning- og Innovationsstyrelsen (2011): Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark i Blandt andet Regeringen (2003): Staten som bygherre; Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid Fra tradition til innovation samt Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan Bedre og billigere byggeri. 18 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan Bedre og billigere byggeri. 19 GTS nettet (2011): Innovationspresset på danske virksomheder GTS nettets anbefalinger. 10

11 Grundejernes Investeringsfond. Den internationale konkurrence har givet været med til at bidrage til en positiv udvikling for innovationsaktiviteterne i branchen. Akører i byggeriet og forskere foreslår blandt andet følgende løsning til at øge innovationen inden for byggeriet og særligt renovering: Der er rum for at øge aktiviteterne og udvide samarbejdet mellem virksomhederne i byggebranchen og videninstitutioner som GTS-institutterne og universiteterne. Herunder at udbrede kendskabet til og udnyttelsen af innovationsordningerne. Perspektivering: Veje til forbedret renovering Hvidbogen som helhed præsenterer eksisterende viden om renovering og har ikke som formål at anbefale, hvorledes denne viden kan bruges fremadrettet. Denne perspektivering trækker linjerne lidt skarpere op og opsummerer de væsentligste potentialer, barrierer og løsningsforslag, som findes i hvidbogen for således at pege på, hvordan hvidbogen eventuelt kan omsættes til handling. Vedligeholdelse og renovering En systematisk vedligeholdelsesindsats er afgørende for at bevare bygningers værdi og anvendelsesmuligheder. Både for den enkelte bygningsejer og for samfundet som helhed er det centralt, at der ikke opbygges et vedligeholdelsesefterslæb, som bliver unødvendigt dyrt at indhente på grund af behovet for mere gennemgribende renovering. Potentiale På tværs af kilderne udpeges et vedligeholdelsesefterslæb for den samlede danske bygningsmasse på mia. kr. Især på tre områder er efterslæbet vurderet nærmere: Vedligeholdelsesefterslæbet i det offentlige anslås at ligge på mere end 26 mia. kr. I den almene sektor mangler Landsbyggefonden at gennemgå sager for 17,4 mia. kr. Det vurderes, at der er et vedligeholdelsesefterslæb på 27 mia. kr. i enfamilieshuse. Udfordringer Det markante vedligeholdelsesefterslæb i både det private og offentlige er betinget af en række forskellige vilkår, herunder politiske rammevilkår, som påvirker omfanget og typen af renoveringer, der foretages, bl.a.: Krav i bygningsreglementet som specifikt gælder renovering og vedligeholdelse. Regulering af udlejningsområdet fx muligheden for at hæve huslejen ifm. renovering. Beskatning og afgifter fx energiafgifter. Fradrag eller puljer, der fremmer renovering. Finansieringsmuligheder og renteniveau. Klimabevidsthed og energimærkers betydning for prisudvikling. Bevidsthed om vigtigheden af renovering, herunder kampagner og politisk bevågenhed. 11

12 Incitamentsstrukturen for offentlige bygningsejere er desuden afhængig af: Politiske prioriteringer fx ifm. budgetlægning. Praksis for budgetter og udbudsbetingelser for vedligehold og renovering. Løsninger Hvordan kan der skabes mere renovering og mindre vedligeholdelsesefterslæb? Aktører i byggeriet og forskere foreslår forskellige løsninger til at skabe mere og bedre renovering: Flere økonomiske incitamenter: Fx energiafgifter, statsstøttede finansieringsmuligheder (nye lånetyper), tilskudsog/eller garantiordninger m.m. Ændrede regler om huslejeforhøjelser ved renovering af udlejningsbyggeri. Mere effektiv vedligeholdelse af offentligt ejede bygninger: Nye former for udlicitering. Etablering af puljeejendomme i store driftsenheder med selvstændig økonomi. Øget brug af et totaløkonomisk perspektiv med fx krav om langsigtede vedligeholdelsesplaner, budgetter og fremtidigt renoveringsbehov. Politikker og målsætninger for renovering, der giver politikere og administratorer større incitamenter til at tænke i langsigtede investeringer i renovering. Bedre benchmark-muligheder for vedligeholdelsesniveauer (systematisk indsamlede måltal for bygningers vedligeholdelsesmæssige tilstand og eventuelt efterslæb). Energirenovering 43% af Danmarks samlede energiforbrug bruges i bygninger. Hvis den eksisterende bygningsmasse skal bidrage til at indfri de politiske mål om et CO2-neutralt samfund, kræver det investeringer på op til 428 mia. kr., for at der kan skabes en energibesparelse på 73%. Investeringsniveauet og dermed niveauet for energireduktion i bygninger varierer i de scenarier, der gennemgås i hvidbogen, men hovedkonklusionen er, at der skal investeres markant i energirenovering, hvis energireduktioner i bygninger skal bidrage til at gøre klimaambitionerne til virkelighed. Potentialer Helt overordnet er der størst potentiale i energirenoveringer af ældre bygninger, som er bygget før byggereglementet i 80 erne for alvor satte krav til isolering. På boligsiden er der således størst potentiale i energirenovering af de mange en familieshuse fra før Potentialet for stuehuse, rækkehuse og etageudlejning er mindre, men billedet er det samme som for enfamilieshuse. Med hensyn til erhvervsbygninger er potentialet størst for ældre bygninger fra før 1930, samt fra perioderne og For det offentlige er potentialet for energirenovering størst for kommuner og regioner, da de råder over 35 mio. m2 bygninger, mens staten ejer 6 mio. m2 bygninger. 1 2

13 Rammevilkår og udfordringer Generelt på tværs af alle både private og offentlige bygningsejere influerer følgende fem udfordringer på gennemførelse af mere energirenovering: 1. Krav i byggereglement og opstillede mål for energireduktion. 2. Viden om rentabilitet, beregningsforudsætninger og best practice. 3. Økonomiske incitamenter fx puljer, garantier eller afgifter som motiverer til energirenovering. 4. Totaløkonomisk perspektiv dvs. samlet økonomisk overblik over vedligeholdelsesniveau, driftsomkostninger, energisparepotentiale, m.m. så det bliver tydeliggjort, hvorledes en energirenovering kan tilbagebetales via besparelser. 5. Flere standardløsninger og komplette one-stop-shopping koncepter, som gør det nemmere at renovere. Desuden er der en række mere specifikke barrierer, som det er vigtigt at overvinde: Private ejere af enfamilieshuse: Det er ikke in at beskæftige sig med energirenovering. Man har andre prioriteringer fx ferier. Finanskrisen gør, at man tænker mere kortsigtet. Privat udlejning: Hverken ejer eller lejer har energirenovering på agendaen. Uenighed mellem ejer og lejer om prioriteringer: Hvad der bør laves ved lejemålet. Der afsættes ikke budget til energirenovering. Det såkaldte paradoksproblem gør, at ejer ikke i tilstrækkelig høj grad kan hente udgifter til energirenovering ind via huslejestigninger. I almen udlejning kan modsatrettede interesser være en barriere, hvis lejerne ikke ønsker eventuelle huslejestigninger ifm. energirenoveringen, eller hvis de mener andre opgaver bør prioriteres højere. For kontorer og erhvervslokaler er den primære barriere, at det er lejer, som står for alle driftsomkostninger, hvorfor udlejer ikke har incitament til at lave energirenovering. Statens bygninger: Ofte lejer statslige institutioner sig ind i statens bygninger, hvor der kan opstå en ejer-lejer problematik omkring prioriteringer. Kravet om en tilbagebetalingstid for energirenoveringer på blot 5 år for restriktivt. Kommunerne: Der arbejdes ofte med en kortsigtet økonomistyring, hvorfor et totaløkonomisk perspektiv udelades. Ansvaret for bygningerne ligger oftest decentralt hos ledere, som almindeligvis ikke har indsigt i bygninger og derfor ikke prioriterer fx vedligeholdelsesplaner eller energirenoveringer. 1 3

14 Løsninger Aktører i byggeriet og forskere foreslår blandt andet følgende løsninger til at skabe mere og bedre energirenovering, således at de ovennævnte barrierer kan fjernes: Flere ESCO-samarbejder, hvor de opnåede besparelser finansierer energirenoveringen. Langsigtede og bindende politiske mål for bygningsmassen, der skal følges op med delmål og virkemidler. Herunder bl.a. en løsning af paradoksproblemet i det private udlejningsbyggeri. Det offentlige skal i langt højere grad være frontløbere på området for at kickstarte markedet. Bygningsreglementet skal skærpes, så energikravene hæves. Indførelse af økonomiske incitamenter, såsom beskatning af ejendomsværdi efter energimærke og tilskud til tiltag, der rækker ud over bygningsreglementets krav. Støtte til demonstrationsprojekter, der afprøver nye koncepter i fuld skala. Indførelse af standarder for totaløkonomiske beregninger samt bedre synliggørelse af bygningernes energitilstand og energimæssige besparelsespotentiale. Udbredelse af one-stop-shopping koncepter (fx energileverandør, pengeinstitut, håndværker, arkitekt og leverandør), så det bliver nemmere at igangsætte renovering. Bedre produktivitet i renovering Byggebranchens omsætning har været faldende og produktiviteten stået stille i flere år. Renovering er præget af lav produktivitet, pga. for lidt industrialisering og håndværkertunge processer. Dog viser studier et potentiale for at effektivisere på op mod 15%. Løsninger Aktører i byggeriet og forskere foreslår blandt andet følgende løsninger til at skabe produktivitet inden for byggeriet og særligt renovering: Forbedring af metoderne bag partnering (der letter arbejdsprocessen og sikrer, at alle arbejder mod samme mål) og kollektive bonussystemer. Øget brug af LEAN og andre procesværktøjer. Anvendelse af præfabrikation i renoveringsopgaver. Styrkelse af kvalitetsarbejdet i byggeriet gennem kvalitetssikring. Mere digitalisering af byggeriet og dets processer. Styrkelse af uddannelse og forskning. Innovation og produktudvikling Markedet for byggevarer har været nationalt orienteret, hvilket har hæmmet innovationsaktiviteterne, men med EU-harmoniseringer og udbredelsen af certificering er markedet åbnet op. Samtidig er den offentlige forskning blevet mere tilgængelig og risikoen ved udviklingsprojekter er minimeret pga. offentlige innovationsordninger. Derudover støtter flere fonde og organisationer udviklingsprojekter i byggebranchen. 14

15 Løsninger Aktører i byggeriet og forskere foreslår blandt andet følgende løsninger til at øge innovationen inden for byggeriet og særligt renovering: Viden og midler skal gøres let tilgængelige for virksomhederne. Udvidet samarbejdet mellem byggebranchen ovg vidensinstitutionerne. Udbrede kendskabet til og udnyttelsen af innovationsordningerne. Samarbejde på tværs i branchen om udviklingsprojekter til fælles gavn. Metode I løbet af foråret og sommeren 2011 har konsulentfirmaet Advice A/S ved analyserådgiver Mikkel Havelund, (cand.scient.pol) gennemført et litteraturstudie af eksisterende publikationer og undersøgelser, der belyser den samlede viden om renoveringsfeltet. Redigeringen af hvidbogen er blevet støttet af Jonas Møller, specialkonsulent i Dansk Byggeri, og seniorforskere fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Hans Skifter Andersen (kapitel 1-2), Jesper Ole Jensen (kapitel 3), Kim Wittchen (kapitel 3) og Niels Haldor Bertelsen (kapitel 4-5) har ydet faglig støtte og vejledning, ligesom de har hjulpet med prioriteringen af, hvad der er mest signifikant i det omfattende datamateriale. Hvidbogen baserer sig på en kortvarig, fokuseret researchperiode og indholdet er ikke nødvendigvis udtømmende. Det skal understreges, at analyser og konklusioner, der refereres til i hvidbogen, står for afsendernes regning. Der er således ikke foretaget en validering heraf. Foruden analyser og publikationer er 23 af branchens interessenter, rådgivere, entreprenører og materialeproducenter blevet interviewet og opfordret til at indsende interessante cases, der kan illustrere effekter ved forskellige renoveringsarbejder. Et udvalg af cases indgår også i hvidbogen. Hvidbogen er initieret og finansieret af Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond. 1 5

16 1 Fakta om bygningsmassen og renovering I dette indledende kapitel beskrives renoveringsbegrebet kort, og der fremlægges en oversigt over bygningsmassen i Danmark og renoveringens overordnede omfang. 1.1 Hvad er renovering? Renoveringsbegrebet betegner en genopretnings- og fornyelsesproces dvs. det modsatte af en foregående nedslidning og forældelse, som er naturlig eller brugsbestemt. Forældelsen er også relativ ift. ejernes/brugernes behov og den enkelte bygnings forskel fra nybyggeriets standard. Indgår der væsentlige kvalitetsforbedringer af fx indeklima i nybyggeri, vil det således gøre den eksisterende bygningsmasse mere nedslidt relativt i forhold til nybyggeri. Bygninger behøver en løbende vedligeholdelsesindsats for at opretholde deres kvalitet. I de første år af en bygnings levetid er behovet for vedligeholdelse minimalt. Derefter stiger behovet gradvis i de følgende år. Hvis der ikke sker løbende vedligeholdelse, vil der opstå et vedligeholdelsesefterslæb, som vil kræve en efterfølgende større genopretning. Hvis den løbende vedligeholdelse ligger på et for lavt niveau vil der med tiden opstå et vedligeholdelsesefterslæb, som kræver en opretningsindsats. Efterslæbet er ikke blot en akkumuleret, manglende vedligeholdelse, idet mangelfuld vedligeholdelse gør det dyrere at indhente et efterslæb. Begrebsmæssigt kan der skelnes mellem tre renoveringsniveauer: 1. Vedligeholdelse og renoveringstiltag, der har til formål at bevare og genoprette en bygnings medfødte tilstand. 2. Renoveringstiltag, der har til formål at forbedre/transformere bygningers medfødte standard til en erhvervet standard, der er tidssvarende, altså en fornyelses- eller foryngelsesproces. 3. Renoveringstiltag, der omfatter sammenhængende by- eller erhvervsområder (byfornyelse eller bydelsfornyelse). I praksis kan en renovering være en kombination af behovet for at genoprette forfald og at løfte standarden på specifikke områder. Dette er eksempelvis tilfældet, når der i forbindelse med renovering af enkelte bygningsdele samtidig skabes en bedre energimæssig standard. I det følgende beskrives kort de tre typer. I ovennævnte definition betragtes løbende vedligeholdelse som en del af renovering. I praksis vil renovering og vedligeholdelse i denne hvidbog blive behandlet under et. Dette skyldes ikke mindst, at den eksisterende litteratur og statistik sjældent skelner klart mellem vedligehold og oprettende renovering. 16

17 Opretholdelse af oprindelig standard Opretholdelse af bygningers standard kan omfatte: Løbende vedligeholdelsesopgaver Successive reparationer af de enkelte bygningsdele Successive udskiftninger af de enkelte bygningsdele Periodiske hovedreparationer, der omfatter flere forskellige bygningsdele (med års mellemrum) Opdatering af bygningers standard Renovering kan indebære forbedringer af bygninger ift. den oprindelige standard til en standard, der er tidssvarende, altså en fornyelses- eller foryngelsesproces. Det drejer sig om at erstatte eksisterende bygningsdele/-afsnit med kvalitativt og/eller kvantitativt bedre komponenter, elementer samt funktioner og omfatter: Moderniseringer Forbedringer Udvidelser/tilbygninger De løbende standardforbedringer i nybyggeriet udgør et bestandigt pres på den eksisterende bygningsbestand. Det kan fx være mere moderne planløsninger, bedre indeklima, lavere energiforbrug eller bedre lysindfald. Område- eller bydelsfornyelse Her er ofte tale om byfornyelse eller bydelsfornyelse. Det drejer sig om renoveringer i form af friareal-, område- og kvarterforbedringer, der ofte omfatter en flerhed af boliger eller bygninger, og som er blevet betegnet som områdefornyelse, kvarterløft, byomdannelse og konvertering af erhvervsbygninger til boligformål, fortætningsprojekter, forgrønnings projekter m.m. Mens den første slags renoveringer i nogen mindre afhænger af de aktuelle konjunkturer, er den anden og tredje slags renoveringstiltag i betydeligt omfang konjunkturafhængige enten fordi problemerne accelererer under dårlige konjunkturer, eller fordi indsatsen har beskæftigelsesfremmende effekter og således igangsættes gennem offentlige puljer med det formål. I praksis er de mange forskellige renoveringstiltag i betydeligt omfang vævet ind i hin anden. For det første øger en manglende vedligeholdelse og udskiftning behovet for og hyppigheden af hovedreparationer. For det andet ønsker man ofte en højere kvalitet og vedligeholdelsesfrie komponenter end den hidtidige, når der alligevel skal ske udskiftning. Dette mønster var dominerende i den offentligt støttede byfornyelse i 1980 erne og 90 erne, som især var rettet mod ældre private udlejningsejendomme, der havde været omfattet af maksimalpriser siden

18 1.2 Renoveringens omfang Der blev i 2010 brugt 87,5 mia. kr. på hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger (inkl. materialer købt af private), jf. tabellen herunder. 20 Det svarer til 2,4% af bygningsformuen på mia. kr. Der udføres yderligere for hvad der svarer til 50 mia. kr. renovering primært i boliger gennem gør-det-selv eller sort arbejde. 21 Efter finanskrisen udgør renovering og hovedreparation 33% af bygge- og anlægsbranchen eller 51% inkl. materialer købt af private. Anlæg og nybyggeri udgør hhv. 26% og 23%, som det fremgår af diagrammet for Endelig kan man af grafen for bygge- og anlægsbranchens produktion siden 1966 se, at renovering efter 2008 er større end nybyggeriet. 1.3 Oversigt over bygninger og renovering i Danmark Før der ses nærmere på de enkelte renoveringstyper, er det vigtigt med en oversigt over forskellige typer af bygninger, som renovering kan omfatte. I figurerne herunder sammenfattes det samlede bygningsareal efter anvendelse og ejerforhold. Der findes 2,52 mio. bygninger med et samlet bygningsareal på 716 mio. m2, hvilket er en stigning i arealet på 25% på 25 år. Privatpersoner og interessentskaber ejer 58% af det samlede bygningsareal, mens almene boligselskaber ejer 7%. Kommunale og andre offentlige bygninger udgør også 7%. Beboelse udgør 61% af den samlede bygningsbestand. De resterende kvadratmeter udgøres af erhverv (27%) og institutioner, kulturelle formål samt fritidsformål (12%). Samlet set udgør værdien af bygninger mia. kr. 22 I det følgende gennemgås de særlige forhold for de vigtigste bygningstyper kort Helårsboliger Der er i alt ca. 1,5 mio. bygninger til beboelse i Danmark med et samlet etageareal på 359 mio. m2. altså omkring halvdelen af det samlede bygningsareal. Generelt er boligstandarden høj ca. 51 (brutto) etagekvadratmeter pr. person. Hertil kommer ca fritidsboliger. Den samlede boligformue anslås at være i størrelsesordenen mia. kr. 23 Overordnet kan boligbeholdningen opdeles i to hovedkategorier: For udlejningsboligers vedkommende er det en investor, der løbende sælger brugsretten til de skiftende boligtagere, som køber et tidsbestemt brugsret (i form af adgang til en række ejendomstjenester) og betaler herfor pr. tidsenhed. Ansvaret for drift 20 Dansk Byggeri (2011): Konjunkturanalyse, februar Tallet er skønnet baseret på kendskab af kvartal i nationalregnskabet. 21 Bolig- og Erhvervsministeriet (2000) og estimering af Dansk Byggeri. 22 Danmarks Statistik, Nationalregnskabet NAT08 (2010), nettobeholdning af boligbyggeri og erhvervsbygninger, dvs. bygningernes estimerede markedsværdi ekskl. grundværdier. 23 Danmarks Statistik, Nationalregnskabet NAT08 (2010), nettobeholdning af boligbyggeri, ekskl. grundværdier. 1 8

19 Tabel 1.1: Hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger i 2010, mia. kr. Hovedreparation af: 2010 Boliger 26,2 Erhvervsbygninger 5,5 Offentlige bygninger 2,6 Hovedreparation i alt 34,3 Bygningsreparation af: Boliger 10,2 Erhvervsbygninger 11,1 Offentlige bygninger 1,6 Bygningsreparation i alt 23,0 Materialer købt af private 30,2 I alt 87,5 Kilde: Dansk Byggeri (2011): Konjunkturanalyse, februar Tallene er skønnet baseret på kendskab af kvartal i Danmarks Statistik. Figur 1.2: Produktion i bygge- og anlægsbranchen PRODUKTIONSVÆRDI FORDELT PÅ HOVEDMARKEDER I 2010 Hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse 33% Anlæg 26% Materialer købt af private 18% Nybyggeri 23% Kilde: Dansk Byggeri (2011): Konjunkturanalyse, februar Figur 1.3: Bygge- og anlægsbranchens produktion PRODUKTION MV. (MIO. KR.), , LØBENDE PRISER (1.000) Nybyggeri Anlægsvirksomhed Reparation og vedligeholdelse af bygninger Materialer til bygningsreparation Kilde: Statistikbanken, NAT07. Talværdier for årene er fra Dansk Byggeris Konjunktur analyse (februar 2011) angivet i 2011-priser. 19

20 og vedligehold samt administration og gældspleje m.m. påhviler en ekstern ejer, og brugeren er en ren forbruger. Den helt overvejende del af udlejningsboligerne er beliggende i flerfamiliehuse, som rummer flere husstande. Transaktionsomkostningerne 24 ved at skifte lejemål er forholdsvis lave, hvilket øger mobiliteten. Udlejningsejendomme har et forholdsvist begrænset, men stabilt afkast over tid, mens værdistigninger ofte er den egentlige årsag til investeringen og de er meget konjunkturfølsomme. Denne værdibetragtning gælder dog ikke almene boliger. De knap 1 mio. udlejningsboliger kan opdeles i ca privat udlejede boliger (egentlige udlejningsejendomme huser boliger) og almene udlejningsboliger. For ejerboligers vedkommende er det boligtageren, der køber den fulde og tidsubegrænsede brugsret (restbeholdningen af ejendomstjeneste) og som senere sælger den tilbageværende ejendomstjeneste videre til en efterfølgende ejer. Brugeren har selv ansvaret for drift og vedligehold, gældspleje m.m. Den helt overvejende del er enfamiliehuse, som rummer en enkelt husstand (og husholdning). Transaktionsomkostningerne ved at skifte ejerbolig er forholdsvis høje (svarende til 1 års boligafgift), hvilket mindsker mobiliteten. Ejerboliger har et periodisk stærkt svingende afkast. De ca. 1,7 mio. ejerboliger kan opdeles i 1,2 mio. enfamilehuse (parcelhuse) og boliger i flerfamiliehuse (andels- og ejerlejligheder). Der er godt andelsboliger i Danmark, hvoraf ca. hver tredje findes i København eller Frederiksberg kommuner. De fritliggende enfamiliehuse er primært lokaliseret i forstæder og i mindre byer og bysamfund. Hvert andet hus (56%) er opført efter 1960 med hele 38% opført i en periode på 20 år fra 1960 til Offentlige bygninger Kommuner Kommunernes samlede bygningsareal er på 31 mio. m2, hvoraf folkeskoler udgør 39%, øvrige bygninger (overvejende beboelse, vand- og varmeværker, garageanlæg o.l.) udgør 25%. Administrationsbygninger (rådhuse) udgør 10% og daginstitutioner 8%. Idrætsbygninger, plejehjem og kulturelle bygninger (biblioteker o.l.) udgør hhv. 7%, 7% og 4% af det samlede bygningsareal. 25 Regioner I 2008 skønnede Slots- og Ejendomsstyrelsen, at de regionale bygninger udgjorde et samlet etageareal på 5,2 mio. m2. 26 Størstedelen af det regionale etageareal anvendes til hospitaler og døgnpleje (4 mio. m2). En mindre del anvendes til administration, specialundervisning og undervisningsinstitutioner samt på det socialpsykiatriske område. Endelig står regionerne for driften af en række sociale institutioner, som tilhører kommunerne. 24 F.eks. søge- og informationsomkostninger, forhandlingsomkostninger og omkostninger i forbindelse med håndhævelse. 25 Dansk Byggeri (2008): Analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i Danmark, analyserapport. 26 Danske Regioner m.fl. (2008): Ejendomsadministration i kommuner og regioner. Bedre rammer for velfærd. 2 0

UNIKT INDBLIK I RENOVERING

UNIKT INDBLIK I RENOVERING LANCERING AF HVIDBOG 30.8.2011 UNIKT INDBLIK I RENOVERING Analyseansvarlig Mikkel Havelund, Advice A/S Indhold 1. Afgrænsning, metode og proces 2. Omfanget af renovering 3. Tre nedslag i hvidbogen Renovering

Læs mere

HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING

HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter BYGHERREFORENINGEN OG GRUNDEJERNES INVESTERINGSFOND Udarbejdet for Bygherreforeningen

Læs mere

HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING. Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter

HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING. Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERING Et overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter B Y G H E R R E F O R E N I N G E N O G G R U N D E J E R N E S I N V E S T E R I

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Andrea Mortensen Cand.polyt.arch am@civil.aau.dk AAU + Isover www.zeb.aau.dk Conference, August 25, 2010 1/13 Parcelhuse opført indtil 2010: 1.036.568

Læs mere

GI & Bygherreforeningen, 8. december Renoveringsgløgg

GI & Bygherreforeningen, 8. december Renoveringsgløgg GI & Bygherreforeningen, 8. december 2011 Renoveringsgløgg Dagens julegodter Tre dagsaktuelle analyser til debat 1.Barriereanalyse Barrierer og muligheder i relation til bygningsrenovering og særligt energirenovering

Læs mere

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor April 2004 BYGGEVIRKSOMHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x Fortsat stor byggeaktivitet. x Godt 710.000 m 2 etageareal er under opførelse i Århus Kommune pr. 1.

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice 1 Rapportens indhold OM UNDERSØGELSEN KONKLUSIONER VIRKSOMHEDERNES

Læs mere

FAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER

FAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER FAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER Ejerlejlighedsloven blev vedtaget i 1966 for at sikre retsanvendelsen bedst muligt og for at skabe tryghed for belåning via realkreditinstitutterne. Der

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Uændret samlet påbegyndt byggeri

Uændret samlet påbegyndt byggeri Byggevirksomheden. kvt. 03 Erhvervslivets sektorer NR. 8 7. maj 03 Uændret samlet påbegyndt byggeri Det påbegyndte samlede etageareal er i første kvartal 03 uændret forrige kvartal, når der korrigeres

Læs mere

Analyse af byggeriet som forretning

Analyse af byggeriet som forretning Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 Faktuelt notat til statsrevisorerne om tilrettelæggelse af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af statens ejendomme 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Byggevirksomheden i Århus Kommune, 2004 Antallet af fuldførte boliger i 2004 udgjorde 1.800 boliger, hvilket er et fald på 183 i forhold til

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV

FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV MÅLGRUPPE Bygningsejere Hvad vil bygningskomponentudskiftningen, der forventes at blive gennemført frem mod 2020, betyde for energibehovet i eksisterende bygninger? Vil

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp FRI s årsmøde 2016 Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering Ved direktør Gyrithe Saltorp 1 1. Hvem er vi i Bygningsstyrelsen? 2. Rammevilkår pt. under forandring 3. Hvordan arbejder

Læs mere

Energirenoveringsbehov Birgitte Dela Stang

Energirenoveringsbehov Birgitte Dela Stang Energirenoveringsbehov Birgitte Dela Stang Energirenoveringsbehov Hvorfor skal vi energirenovere? Hvornår skal vi energirenovere? Forventet behov for renoveringsindsats Hvem er beslutningstageren? Hvordan

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Energirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012

Energirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012 Energirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012 Videncenter for energibesparelser i bygninger v/vagn Holk Lauridsen De næste 30 min. Kort introduktion til Videncentret Hvor langt er vi? Hvad

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010

Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010 Energirenovering - boligforeninger og kommunale institutioner VIAUC, Horsens, 2. november 2010 Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Bygherreforeningens

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 01.11.00-P00-1-14

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

PRIORITERINGEN AF INDEKLIMA I EKSISTERENDE BYGNINGER SEPTEMBER 2016

PRIORITERINGEN AF INDEKLIMA I EKSISTERENDE BYGNINGER SEPTEMBER 2016 PRIORITERINGEN AF INDEKLIMA I EKSISTERENDE BYGNINGER SEPTEMBER 2016 2 Renovering på dagsordenen er et branchepartnerskab, hvor en række centrale aktører inden for byggeriet siden 2011 har samarbejdet om

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 15-16 EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Notat om energiforbedringer i yderområder Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 16 J nr. 16-787

Læs mere

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Arne Rasmussen Firma: Arne Rasmussen Consult

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Arne Rasmussen Firma: Arne Rasmussen Consult SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Violvej 22 Postnr./by: 4220 Korsør BBR-nr.: 330-008259 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800

Læs mere

Byggevirksomheden historiske oversigter

Byggevirksomheden historiske oversigter Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Markedet for energieffektivisering

Markedet for energieffektivisering Markedet for energieffektivisering Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet Fokusgruppemøde: Energieffektivisering 28.09.2010 TEKNIQ, Paul Bergsøesvej 6, 2600 Glostrup Varmebesparelsepotentiale

Læs mere

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme

Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger September 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger. Januar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger. Januar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger Januar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Peter Rathje Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Visionen om et CO 2 -neutralt Sønderborg i 2029 - og 50% CO 2 -reduktion i 2020 Vejen mod nullet Energirigtig boligrenovering - ZERObolig Grøn

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

RENOVERING ER DET NYE SORT bips årskonference, 10.-11. september 2012

RENOVERING ER DET NYE SORT bips årskonference, 10.-11. september 2012 RENOVERING ER DET NYE SORT bips årskonference, 10.-11. september 2012 Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 RENOVERING ER DET NYE SORT

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter).

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter). KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Intelligente m 2 12-01-2012 Sagsnr. 2011-185553 Dokumentnr. 2012-36513 Københavns Kommunes Porteføljestrategi 2012 Københavns

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET

FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling) KEF Alm.del - Bilag 83 Offentligt FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET 100% CO 2 -NEUTRAL FJERNVARME I 2030 Kim Mortensen & Michael

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

Maj Med kilde i Danmarks Statistik. Byggevirksomheden 1. kvartal 2011

Maj Med kilde i Danmarks Statistik. Byggevirksomheden 1. kvartal 2011 Maj 0 Med kilde i Danmarks Statistik Byggevirksomheden. kvar 0 Det samlede påbegyndte etageareal er steget med 0 pct. i første kvar i 0 i forhold til første offentlig af samme kvar sidste år. Dette skyldes

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

Status for energimærkningsordning for bygninger

Status for energimærkningsordning for bygninger Status for energimærkningsordning for bygninger Indledning Energimærkningsordningen er et af de vigtigste værktøjer til at sikre mere energieffektive bygninger. Energimærket er boligejer og -købers redskab

Læs mere

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008 Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den. februar 8 Nybyggeri: barrierer Gruppe Tekst Stemmer,, Manglende viden blandt alle aktører (fordelt på plancher) Der mangler viden

Læs mere

BOLIGER OG BYGGERI, M.M.

BOLIGER OG BYGGERI, M.M. BOLIGER OG BYGGERI, M.M. I Odense Kommune findes der godt 9.00 boliger. Knap / af boligerne er parcelhuse, mens ca. procent er flerfamiliehuse og ca. procent er række, kæde eller dobbelthuse. Lidt over

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. 1 Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. Træk ved udviklingen af den almene sektor 1945-1959 Boligmangel og bolignød 1960-1974 Byplanlægning- og industrialisering 1975 2000 Spredning og

Læs mere

Barrierer og incitamenter Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger

Barrierer og incitamenter Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger Barrierer og incitamenter Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Ålborg Universitet Temadag og reduktion

Læs mere

Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet. Copenhagen Economics 23.

Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet. Copenhagen Economics 23. Sammenhængen mellem energistandarder, boligpriser og retning for energipolitik fremadrettet 23. november 2015 Hovedbudskaber Højere energistandard giver højere boligpriser o Folk der energirenoverer får

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 8. oktober 2014 Kontor: Boliglov Sagsnr.: 2014-1615 Sagsbeh.: PML/NIH Dok id: 466043 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere