POLITISK FILOSOFI DEN GODE LEDER

Transkript

1 POLITISK FILOSOFI DEN GODE LEDER Seneca, Thukydid, Sophokles, Cato d. Ældre, Columella & Quintilian Indledning: Dette forløb fokuserer både indholdsmæssigt og didaktisk på begrebet ledelse, herunder også klasserumsledelse og arbejdsformer. Hvert modul indeholder en meta- del, hvor læreren ikke blot udøver en ret høj grad af styring, men også drøfter arbejdsformer, elevtyper og styringsgrad med eleverne. I hvert modul er der sekvenser, hvor eleverne skal arbejde på egen hånd i par eller grupper og enkelte gange individuelt, men alle aktiviteter rammesættes af læreren. Tydelig rammesætning giver tryghed for eleverne, men det udelukker på ingen måde en høj grad af elevaktivitet tværtimod. De fleste antikke tekster, der handler om lederskab, fokuserer på statsmanden eller herskeren og de forskellige typer, der er. Dette forløb tager sit udgangspunkt i det forhold og forløbet omfatter almindeligt læste tekster, der handler om statsmanden (Seneca, Thukydid og Sophokles og dertil Machiavelli). Men forløbet omfatter også tekster ikke så ofte læst i oldtidskundskab -, der behandler andre situationer, hvor ledelse er nødvendig: hvordan skal en herre behandle sine slaver (herunder mellemledere ) landbrugsforfatterne Cato d. Ældre og Columella. Endelig indgår der et uddrag fra Quintilians skrift om Talerens Uddannelse, hvor lærerens arbejde med elevtyper omtales. Jeg anvender selv dette forløb som en del af et større forløb om politisk filosofi, hvor debatten om styreformer spiller en central rolle. Efter dette forløb om ledelse, læser jeg Sophokles Antigone og vi læser så Kreons tale i dens rette kontekst og taler om kontekstens vigtighed i forhold til at få det fulde udbytte af talen. Litteratur: Hansen, Per Helmer. Den pædagogiske værktøjskasse, Frydenlund 2016 Ågård, Dorte. Klasseledelse i ungdomsuddannelserne, Frydenlund 2016 Begge bøger rummer konkrete anbefalinger til, hvad god klasseledelse er og hvordan det praktiseres, men hvor Per Helmer Hansens bog er meget praksisorienteret, så er Dorte Ågårds i højere grad orienteret mod forskningen i klasseledelse. Bøgerne supplerer hinanden godt. Erik Kristensen (ek@oegnet.dk) Tidsramme: 8 moduler á 90 minutter (6 moduler, hvis man undlader den afsluttende podcast). 1

2 Undervisningsforløb: Materiale Arbejdssp. Perspektivering Evaluering 1. modul Seneca Machiavelli 2. modul Thukydid 3. modul Thukydid 4. modul Sophokles 5. modul Cato d. Ældre & Columella 6. modul Quintilian 7. modul Lincoln Podcast 8. modul Podcast Oversigt over tekstmaterialet: Modul 1: Både uddraget fra Senecas Om mildhed / De clementia og Machiavellis Betragtninger og Fyrsten er taget fra: Michelsen, Knud. Politisk filosofi, Gyldendal Modul 2: Perikles gravtale er fra: Hansen, Mogens Herman. Kilder til Demokratiet i Athen, Arnold Busck 2007 Modul 3: Kreons tale fra Sophokles s Antigone: Foss, Otto. Antigone, Hans Reitzel 2001 Modul 4: Landbrugsforfatterne Cato d. Ældre og Columella fra: Skydsgaard, Jens Erik. Det romerske slaveri, Klassikerforeningens Kildehæfter 1993 Modul 5: Quintilian Talerens Uddannelse foreligger i en ny oversættelse af Søren Hindsholm. Indtil videre er 1. bog klar. Den kan findes her: Modul 6/7: Abraham Lincolns Gettysburg Address kan findes her: address.html 2

3 MODUL 1 & 2 Seneca & Machiavelli lederen og samfundet Organisering: Eleverne har læst de to tekstuddrag hjemme som forberedelse til modulet. Indledende diskussion i plenum efter kort sekvens med hurtigskrivning. Efter klassediskussionen (ca minutter) introducerer læreren kort de to forfattere og tekstuddrag, som eleverne nu skal arbejde med i grupper. Under klassediskussionen har læreren (hvis eleverne ikke selv har nærmet sig spørgsmålet) forsigtigt drejet diskussionen hen mod klasserumsledelse og læreren som leder. Her introducerer læreren kort koncepterne høj vs. lav styring. Begreberne er naturligvis ikke kun relevante i forhold til klasserumsledelse og det kan man også vælge at nævne. Læreren udøver nu forholdsvis høj styring og inddeler selv eleverne i passende grupper. Hvad der er passende afhænger af klassen og i første omgang afslører læreren ikke inddelingsprincippet. Men i hver gruppe udpeger læreren en (mellem)leder, der skal sørge for, at gruppen når igennem alle spørgsmål, at alle deltager i arbejdet og at svarene noteres ned. Alle grupper skal både besvare B og C og de skal have ca. 45 minutter til den opgave. Herefter samles klassen. Inden man tager fat på B og C- spørgsmålene, stiller læreren et spørgsmål til alle gruppeledere efter tur: Hvordan er det at være leder? Svarene plejer at koncentrere sig om, hvor udfordrende det er at udøve ledelse, når man blot er mellemleder uden egentlig formel autoritet. Så tager man en lille diskussion om det, inden man går til B og C. Påregn, at diskussionen skal fortsættes ind i 2. modul. A: Brug tre minutter på hurtigskrivning, hvor du nedskriver alle dine tanker om følgende spørgsmål: Hvad er en god leder? Vi diskuterer spørgsmålet efterfølgende på klassen. B: 3

4 Machiavelli - af Betragtninger & Fyrsten 1. Hvorledes argumenterer Machiavelli for, at der er brug for én stærk leder for at ændre et samfund (evt. et system i samfundet)? Husk konkrete citater. 2. Er du/i enige i Machiavellis betragtning? 3. Hvorfor er det bedre for en leder at blive frygtet end elsket? 4. Hvordan ville du/i optræde overfor jeres medarbejdere, hvis du/i en dag blev leder(e)? 5. Hvorfor skal en leder både kunne håndtere rollen som dyr og rollen som menneske? 6. Diskutér: intuitivt synes mange af os nok, at Machiavellis synspunkter er for ekstreme, men er han relevant i dag? C: Seneca - af Om mildhed 1. Hvad er den sande mildhed? 2. Hvorfor er det en fordel for en leder/konge at være mild i stedet for at opføre sig som en tyran? 3. På hvilken måde adskiller S. sig fra Machiavellis Det er bedre at blive frygtet end elsket? 4. Hvorledes skal den gode konge helt konkret opføre sig? 5. Diskutér: hvem af de to, Seneca eller Machiavelli, har ret? Hvilken menneskeopfattelse ligger til grund for deres meninger om den gode leder? MODUL 2 & 3 Thukydid statsmanden Perikles Organisering: Eleverne har læst Thukydids Perikles gravtale hjemme som forberedelse til modulet. 4

5 Som nævnt ovenfor, så må man påregne, at gennemgangen af arbejdsspørgsmålene fra modul 1 nok ikke er færdig, så det skal først klares. Men det er også en fin opvarmning til dagens arbejde med et eksempel på en leder/statsmand. I dagens modul skal eleverne (igen inddelt i grupper af læreren jeg plejer at bruge heterogene grupper til denne øvelse) arbejde med retorisk og politisk analyse og vurdere, hvordan Perikles fremstår som leder/statsmand og sammenholde det med Seneca og Machiavelli. Det organisatoriske fokuspunkt er peer feedback, hvor læreren godt nok styrer processen ret stramt (se instruktionen til eleverne nedenfor), men hvor eleverne gerne skulle lære, at de også kan lære meget af hinanden. Alt afhængigt af, om eleverne tidligere har arbejdet med retorisk analyse eller ej, så skal øvelsen indledes med en kortere eller længere introduktion til nogle væsentlige begreber som fx: Den retoriske situation (fx Lloyd Bitzers begreber excigence (hvad er problemet), audience (hvem er talens primære og evt. sekundære publikum) og constraints (hvilke udfordringer skal taleren tage i betragtning?). De tre grundlæggende talegenrer De tre appelformer Pronominer og hvorfor de er vigtige Antitesen som virkemiddel Herefter præsenteres eleverne for denne opgave: OPGAVEN: A)I skal i små grupper skrive et lille analytisk essay/litterær artikel (ca. 1 1 ½ side), hvor I svarer på følgende spørgsmål (I får 50 minutter): Hvilke værdier lægger Perikles vægt på i sin gravtale og hvordan italesætter han disse værdier. Hvilken type leder er Perikles (jf. Machiavelli og Seneca)? Husk citater/referencer! B) Når I har skrevet jeres essay, bytter I essay med en anden gruppe (se nedenfor) og undersøger, om den gruppes essay faktisk analyserer, diskuterer og i det hele taget besvarer det stillede spørgsmål. Vær konstruktivt kritiske! I skal farvemarkere citater med grønt, analyse med rødt og diskussion med gult, så får I et overblik over gruppens essay. Hvis der er noget umarkeret tilbage, er det måske fordi det kun er noget refererende - det er jo ikke så godt. (I får 10 minutter til denne del). NÆSTE MODUL C) Så mødes I med den anden gruppe og I giver hinanden feedback på skift. Derefter skal I med udgangspunkt i jeres essays blive enige om et svar på det stillede spørgsmål - hvis I kan... ;-) (I får 20 minutter til denne del) 5

6 D) Fælles evaluering. Nu vil vi gerne høre, hvad I synes om denne øvelse. Hvad er den god til og hvad er den evt. mindre god til? E) Så taler vi om de forskellige gruppers (forskellige?) svar på opgaven og vi dykker ned i specifikke afsnit af Perikles tale. MODUL 4 Sophokles Kreon og lederens personlighed Organisering: Eleverne har ikke læst Kreons tiltrædelsestale (vv ) i Sophokles Antigone hjemme som forberedelse til modulet, da læreren først bliver nødt til at rammesætte den monolog. Som nævnt i indledningen, så læser eleverne hele tragedien i næste søjle, men her fokuserer vi bare på Kreons overvejelser isoleret set. Denne gang skal eleverne arbejde i par (evt. en enkelt gruppe på tre, hvis det ellers ikke går op ). Læreren har sammensat parrene hjemmefra, således at de består af to elever på nogenlunde samme faglig niveau (homogene par). Hvert par skal skrive en kort litterær artikel (ca. 1 side): OPGAVEN 1. Læs Kreons tale (gerne højt for hinanden). 2. Skriv en kort litterær artikel (ca. 1 side), hvor I svarer på følgende spørgsmål: Hvilke egenskaber hos en leder lægger Kreon vægt på og hvordan vil han selv styre staten som nyvalgt konge? Husk citater. 3. I har 50 minutter til opgaven og derefter drøfter vi (nogle af) jeres artikler på klassen. Send jeres artikler til mig, når I er færdige. Inden drøftelsen af elevernes artikler, taler klassen først lidt om fordele og ulemper ved pararbejde. Måske begynder eleverne at spørge ind til, hvordan læreren har lavet parrene, men vent med at svare på det indtil næste modul. 6

7 MODUL 5 Landbrugsforfatterne Lederen og mellemlederen Denne gang skal eleverne arbejde i heterogene tværgrupper (også kendt som matrixgrupper) inddelt af læreren. Seks grupper bør være passende og grupperne 1-3 arbejder med Cato d. Ældre og grupperne 4-6 med Columella. Herefter sættes gruppe 1 sammen med gruppe 4 etc. Og grupperne skiftes til at præsentere teksterne for hinanden. Inden gruppearbejdet sættes i gang præsenterer læreren kort de to romerske forfattere. Eleverne har læst begge tekstuddrag som forberedelse til modulet. Gruppe 1-3: I skal arbejde med Cato d. Ældres tekst, der er et uddrag af De agri cultura ( Om landbrug ). I får 20 minutter til denne del. 1. Hvorfor skal paterfamilias (den frie mand, der ejer gården) selv inspicere gården, inden han taler med forvalteren (den slave vilicus på latin -, der leder gården til daglig)? 2. Hvordan opfører forvaltere sig åbenbart ofte, ifølge Cato? 3. Efter hvilke principper skal forvalteren lede de øvrige slaver? 4. Hvordan skal forvalteren behandle sin kone (forvaltersken) og hvad er hendes opgaver? 5. Har I selv prøvet at være mellemledere (fx i forbindelse med jeres fritidsarbejde eller lign.)? Hvilke udfordringer er der forbundet med sådan en position hvilke fordele? Minder udfordringerne om de udfordringer, den romerske forvalter står overfor? Diskutér også dette spørgsmål med jeres partnergruppe, når I mødes. Gruppe 4-6: I skal arbejde med Columellas tekst, der er et uddrag af De re rustica ( Om landbrug ). I får 20 minutter til denne del. 1. Hvordan skal en herre/familiefader (altså ham, der ejer jorden og gården) agere overfor en forpagter? 2. Hvorfor er det risikabelt at have en bybo som forpagter? 7

8 3. Efter hvilke kriterier skal en familiefader vælge en forvalter (en slave, der leder gården, mens familiefaderen ikke selv er til stede)? 4. Hvorfor skal herren spørge slaverne, om de synes, at de bliver behandlet retfærdigt? Er det en slags medarbejdertrivselsundersøgelse, som vi kender det fra moderne arbejdspladser? 5. Hvilke egenskaber bør henholdsvis en leder og en mellemleder besidde ifølge jeres vurdering? Diskutér også dette spørgsmål med jeres partnergruppe, når I mødes. Efter 20 minutter mødes I med jeres partnergruppe (1 + 4, & 3 + 6) og præsenterer teksterne for hinanden (husk også citater fra jeres tekst). Diskutér så spørgsmål 5 med den anden gruppe. I har 25 minutter til denne del. Vi mødes og taler om teksterne og om jeres diskussioner. Inden drøftelsen af teksterne og diskussionerne, taler klassen først lidt om fordele og ulemper ved tværgrupper. MODUL 6 Quintilian Klasseledelse og elevtyper I dette modul med Quintilians tekst Om at kende sine elever (kap. I.3 fra Talerens Uddannelse)) igangsætter læreren en indledende klassediskussion om elevtyper. Lad først eleverne summe i par i 3-4 minutter om følgende spørgsmål: Når lærere taler sammen om elever og når vi fx inddeler jer i arbejdsgrupper, så tale vi ofte om elevtyper. Vi forsøger altså at klassificere jer efter jeres faglige niveau, jeres engagement i faget og efter jeres sociale kompetencer (fx evne til at arbejde sammen etc.). Diskutér hvilke fordele og hvilke ulemper der kan være forbundet med en sådan klassificering. Herefter diskuteres spørgsmålet. Det bliver måske nødvendigt at minde eleverne om, at de sikkert også selv klassificerer hinanden ud fra forskellige kriterier mere eller mindre bevidst. Det er ikke kun lærere, der gør den slags. Bed så eleverne overveje dette spørgsmål individuelt i 2-3 minutter: 8

9 Hvilken elevtype tror du selv, at du er, hvis du spurgte din oldlærer? Hvilken type vil du gerne udvikle dig til? Nu skal der så dannes grupper til arbejdet med Quintilians tekst. Læreren har dannet fagligt homogene grupper hjemmefra, som eleverne nu går ud i og besvarer følgende spørgsmål (20 minutter): Eleverne har læst teksten hjemme. 1. Efter hvilke principper gennemskuer den erfarne lærer, hvilken type elev (hos romerne gik kun drengebørn i skole ude i byen) han står overfor? Husk citater. 2. Hvad er en god elev ifølge Quintilian? Husk citater. Er hans betragtninger rimelige? 3. Hvorfor er det vigtigt for en lærer at vide hvordan en elevs sind skal behandles? Hvilke pædagogiske virkemidler har læreren så til sin rådighed? Er disse virkemidler meget anderledes end i dag (2000 år senere)? 4. Hvordan er Quintilians syn på afstraffelse af elever. Hvilke argumenter fremfører han? 5. Diskutér: hvad er forholdet mellem disse tre begreber: ledelse, magt og manipulation. Og hvad er en god lærer? 6. Hvorfor har jeres lærer (jeg) placeret jer i netop disse grupper i dag? Efter elevtype? Herefter gennemgås spørgsmålene på klassen og man kunne stille et tillægsspørgsmål som fx: De fleste skoler siger og vil gerne ses som demokratiske institutioner. Men hvor langt rækker demokratiet i realiteten, når ledelsen og lærerne jo har en formel magt?. MODUL 7 & 8 Eksamenstræning individuel audiopodcast De sidste to moduler som er valgfrie, for det kræver tid til at rette dem kan anvendes på eksamenstræning (kendt og ukendt tekst). Her indtaler eleverne en podcast efter følgende opskrift: 9

10 EKSAMENSTRÆNING I OLD Thukydid, Perikles gravtale Produkt: individuel podcast/vodcast på minutter. Indhold: 1) En kort introduktion, hvor I gør rede for jeres disposition. (ca. 30 sekunder) 2) En kort introduktion til Thukydid som historieskriver og specifikt til Perikles og gravtalen den retoriske situation. (ca. 1 minut og 30 sekunder) 3) Grundig tekstanalyse af eksamensteksten ( ) med mange citater. (ca. 6-7 minutter) 4) Herefter bevæger I jer lidt ud fra det konkrete eksamensstykke og forklarer, hvad talen overordnet set siger om den demokratiske styreform. (ca. 2-3 minutter) 5) I skal så perspektivere til andre tekster fra forløbet det kunne fx være en kort sammenligning af Perikles og Kreon (ca. 1-2 minutter) 6) Den ukendte perspektivtekst af Lincoln: I skal sige noget om forskelle og ligheder (både formmæssige og indholdsmæssige) på de to tekster. (ca. 2 minutter) 10