Udførelsesfasen Kommunikation i. Uddannelse: Bygningskonstruktør Efterår Kommunikation i udførelsesfasen.

Transkript

1 Kommunikation i Udførelsesfasen Uddannelse: Bygningskonstruktør Efterår Opgavetype: Emne: Forfatter: Vejleder: Skole: 7. semesters valgdel. Kommunikation i udførelsesfasen. Dennis Lykke Skau. Vibeke Kragh. Via University College, Campus Horsens. Dato:

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: Kommunikation i Udførelsesfasen. VEJLEDER: Vibeke Kragh. FORFATTER: Dennis Lykke Skau DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 stk. digitalt 2 stk. fysisk ringbind SIDETAL (à 2400 anslag): GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Forord Rapporten er en del af mit 7. semester i uddannelsen som bygningskonstruktør. Rapporten tager udgangspunkt i både teoretiske og empiriske data. Formålet med rapporten er at bringe fokus på kommunikationen mellem byggeledelsen og underentreprenørerne, da det ofte kan være et område med mange misforståelser. Derudover er rapporten med til give et overblik og en forståelse af de kommunikationsteorier og værktøjer, som man kan anvende til at opnå bedre kommunikation mellem bygeledelsen og underentreprenørerne. Rapporten henvender sig til de der sidder i byggeledelsen, som gerne vil have en bedre forståelse af kommunikation, og som vil udvikle sine kommunitære færdigheder, og derved opnå bedre kommunikation med sine underentreprenører. DENNIS LYKKE SKAU 1

4 Abstract This report is about how you as a construction manager can improve your communication with your subcontractors. The reports theoretic part will in the beginning give you an understanding about people s differentness, and their individual motivations factors. After giving the basic understandings, the report will then introduce the reader to a series of communication theories and tools. This is something that should be seen as something to help the construction manager, with the improvement of the management. The reports empiric part will give the reader insight on communication, from both the construction managements and the subcontractors viewpoint. Based on the reports content, I have been able to conclude, that this is a subject, which is not only important, but also plays a huge part in the daily life as a contraction manager. The understanding and the skill of good communication, will be able to make the building process easier, and decrease the misunderstandings that usually is a part of a building process. DENNIS LYKKE SKAU 2

5 Indholdsfortegnelse. Indhold Forord 1 Abstract 2 Indholdsfortegnelse. 3 Billedliste Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformuleringsspørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Ledelse Ledelse Hvad er god byggeledelse Delkonklusion Kommunikationens vigtighed i byggeledelsen Arketyperne Primadonnaen Præstations-tripperen Pragmatikeren Lønmodtageren Arketype adfærd Delkonklusion Arketyperne i et byggepladsperspektiv Primadonnaen Præstations-tripperen Pragmatikeren. 20 DENNIS LYKKE SKAU 3

6 2.4.4 Lønmodtageren Delkonklusion Kommunikationsteorier og værktøjer Hvad er kommunikation? Delkonklusion Kommunikationsmodeller Hvad er modeller? Stimulus response modellen Shannon og Weavers støjmodel Indkode, afkode modellen Delkonklusion Kommunikationsparadigmer Overførelsesparadigmet Frembringerparadigmet Relationsparadigmet Delkonklusion Appelformer Logos Etos Patos Delkonklusion Kommunikationsmidler Formelt eller uformelt Delkonklusion Interview og analyse Delkonklusion Konklusion Refleksion Perspektivering Litteraturliste Bøger 53 DENNIS LYKKE SKAU 4

7 6.2 Rapporter Artikler Hjemmesider Interviews Bilag Interview med Nicolaj Bejer, Projektleder, Egil Rasmussen Interview med Mads Sommer, Byggeleder, Egil Rasmussen Spørgeskema 64 DENNIS LYKKE SKAU 5

8 Billedliste Figur 1. Arketypemodellen af Helle Hein. 2013, s. 37. Figur 2. Lederskabet som brobygning i Primadonnaen motivationsprofil af Helle Hein. 2013, s Figur 3. Den Ekstroverte Præstations-trippers motivationsprofil af Helle Hein. 2013, s Figur 4. Den Introverte Præstations-trippers motivationsprofil af Helle Hein. 2013, s Figur 5. Pragmatikerens motivationsprofil af Helle Hein. 2013, s Figur 6. Lønmodtagerens motivationsprofil af Helle Hein. 2013, s Figur 7. Linke m.fl, 2004: 197f af Ditlevsen, Engberg, Kastberg og Nielsen 2007 s. 29 Figur 8. Lasswell s formel eller model af Helder, Brendenlöw og Nørgaard 2009 s. 31 Figur 9. Stimulus response modellen af Hansen og Jørgensen 2011 s. 92 Figur 10. Shannon og Weaver s støjmodel fra 6lb.dk/?page_id=13 Figur 11. Indkode og afkode modellen af Hansen og Jørgensen 2011 s. 94 Figur 12. De tre paradigmer af Greve og Hildebrandt 2012 s. 16 Figur 13. Schramms interaktive model af Greve og Hildebrandt 2012 s. 19 Figur 14. Fire niveauer af selektion skaber kommunikation af Greve og Hildebrandt 2012 s. 22 Figur 15. kommunikations firkant af Greve og Hildebrandt 2012 s. 23 Figur 16. De tre kommunikationsparadigmer sammenstillet af Greve og Hildebrandt 2012 s. 24 Figur 17. Aristoteles kommunikationstrekant af Greve og Hildebrandt 2012 s. 25 Figur 18. Kommunikationsmidler af Hansen og Jørgensen 2011 s. 194 og 195. DENNIS LYKKE SKAU 6

9 1.0 Indledning med problemformulering. 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne. I forbindelse med valgdelen på 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen, skal jeg udarbejde en rapport på max 30 sider af 2400 anslag. Rapporten skal skrives omkring et selvvalgt emne. Emnet jeg har valgt er kommunikation i udførelsesfasen, da det at kunne mestre kommunikation med byggeriets parter, er en af de vigtigste kompetencer man kan besidde. Jeg vil gennem rapporten fokusere på kommunikationen mellem byggeledelsen og underentreprenøren. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål. Jeg har valgt emnet kommunikation i udførelsesfasen, da kommunikation er en vigtig faktor på byggepladsen, og fordi vi til daglig konstant kommunikerer med hinanden. Kommunikationsevner er altafgørende for en leder, og det er altafgørende at byggeledelsen kan kommunikere ud til underentreprenøren, og samtidig gøre det begribeligt ved at vise formålet med opgaven. I byggebranchen mister man meget tid på misforståelser grundet dårlig kommunikation. Derfor er god kommunikation en nødvendighed, især i løbet af udførelsesfasen i byggeriet. Det er også en nødvendighed, da der undervejs i byggeprocessen kan opstå ildebrande, som kræver en hurtig løsning eller handling fra byggeledelsen og underentreprenøren. Alle parter i byggeriet er interesseret i at aflevere et stykke arbejde uden fejl og mangler, og det kræver god og ordentlig kommunikation mellem parterne, for at opnå målet. I løbet af min praktikperiode oplevede jeg, hvordan kommunikationen mellem parterne foregik. Det var også i denne periode, jeg besluttede mig for, at skrive om emnet kommunikation i udførelsesfasen. Jeg så, at der manglede ordentlig kommunikation under planlægningsmøderne i begyndelsen af udførelsesfasen. Det resulterede derfor i, at man løb ind i de samme problemer igen og igen i starten. Ikke fordi at det stod helt skidt til med kommunikationen på pladsen, tvært imod har jeg oplevet et relativt højt kommunikations niveau i løbet af min praktik, men der har dog været enkelte episoder, hvor underentreprenøren eller hans folk stillede sig på bagbenene. De episoder hvor det skete, kunne det enten have været undgået ved en hurtigere indgriben fra byggeledelsen, eller en hurtigere udmeldelse fra underentreprenøren, f.eks. hvor han ikke kunne nå en given opgave. Derfor vil jeg i rapporten bruge erfaringen fra min praktikperiode, og derved tage udgangspunkt i kommunikationen fra hovedentreprenørens synspunkt, nærmere mellem byggeledelsen og underentreprenøren. Firmaet Egil Rasmussen A/S, som jeg har været i praktik i, er et firma som fokuserer meget på kommunikationen. Hvilket man kan læse i en artikel om firmaet Bedre kommunikation DENNIS LYKKE SKAU 7

10 giver færre mangler. Færre mangler er en positiv effekt af god kommunikation, da det også kan give bedre sikkerhed, bedre arbejdsmiljø samt, der er flere penge at tjene for alle parter, som derfor også giver alle parter i byggeriet interesse i emnet. Derfor kommer jeg også med en antagelse af, at en brist i kommunikationen ude på byggepladsen kan øge antallet af fejl og mangler, samt medvirke til dårligere arbejdsmiljø. Dette kan skyldes, at byggeledelsen mangler de nødvendige redskaber for at opnå et ønsket og optimalt byggeri med god og ordentlig kommunikation og flow. Derudover mener jeg også, at kvaliteten af byggeriet hænger sammen med kvaliteten af den kommunikation ledelsen fører. Det er min opfattelse, efter min tid som håndværker og min tid i praktik, at kommunikation især med underentreprenørerne er et område, hvor man kan forbedre sig meget. Derfor håber jeg, at jeg med de undersøgelser og analyser som jeg kommer til at lave i forbindelse med min rapport, er noget jeg og andre kan bruge i det fremtidige arbejde som byggeleder og projektleder. 1.3 Problemformuleringsspørgsmål. Jeg vil i løbet af min opgave komme ind på og definere, hvad god byggeledelse er, og kommunikationens vigtighed i byggeledelsen. Jeg vil komme ind på Helle Heins arketyperne, hvor jeg vil beskrive disser typer samt analysere dem i et byggepladsperspektiv. Derfra vil jeg gå mere over i kommunikation og undersøge hvilke kommunikationsteorier og praktiske værktøjer, i form af modeller, paradigmer og formidlingsmetoder, som vil kunne hjælpe byggeledelsen i den daglige ledelse på byggepladsen. I rapporten vil jeg drage nytte af min tid og erfaring som håndværker og praktikant. Derfor tager jeg udgangspunkt i kommunikation fra hovedentreprenørens synspunkt, nærmere mellem byggeledelsen og underentreprenøren. Alt dette vil jeg komme ind på ud af følgende problemformuleringsspørgsmål. Hvordan kan byggeledelsen opnå bedre kommunikation med underentreprenørerne i udførelsesfasen? Jeg vil gennem følgende spørgsmål uddybe min problemformulering med nogle uddybende spørgsmål, jeg vil besvare gennem rapporten. - Hvad ligger til grund for kommunikationens vigtighed i byggeledelsen? - Hvilke ledelsesbehov har man ud fra arketyperne? - Hvordan er underentreprenørerne og deres ledelsesbehov i et byggepladsperspektiv, ud fra arketyperne? DENNIS LYKKE SKAU 8

11 - Hvilke kommunikationsteorier og praktiske værktøjer vil kunne anvendes ved den daglige kommunikation med underentreprenørerne, og derved hjælpe byggeledelsen? 1.4 Afgrænsning. Kommunikation er et stort emne, og der kan arbejdes om emnet fra mange vidt forskellige vinkler. Jeg skal gennem denne rapport, besvare problemstillingen som er følgende, hvordan byggeledelsen kan opnå bedre kommunikationen med underentreprenørerne under udførelsesfasen. Jeg forholder mig til at skrive om den gode byggeledelse, og afgrænser mig fra at skrive om den dårlige, da dette blot vil være en gentagelse, da dårlig byggeledelse er ledelse med mange mangler af de gode egenskaber. Jeg forholder mig til at skrive overfladisk om kommunikationens vigtighed i byggeledelsen, og derved afgrænser jeg mig fra at gå i dybden med byggeledelse. Jeg afgrænser mig fra at undersøge og analysere kommunikationen mellem byggeledelsen og rådgiver. Jeg vil bruge videnskabelig teori ud fra Helle Heins arketyperne, til at analysere arketyperne i et byggepladsperspektiv. Derved afgrænser jeg mig fra at skrive om underentreprenørens opgaver og funktioner. Jeg vil undersøge hvilke kommunikationsteorier og praktiske værktøjer, i form af modeller, paradigmer og formidlingsmetoder, som vil kunne hjælpe byggeledelsen i den daglige ledelse på byggepladsen. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder. Hovedafsnittene er som udgangspunkt den teoretiske del af rapporten, men der tages også udgangspunkt i mine egne erfaringer fra min tid som håndværker og byggeleder. Det teoretiske grundlag og kilder i hovedafsnittet ledelse, nærmere afsnittene den gode byggeledelse og kommunikationens vigtighed i byggeledelsen, tager udgangspunkt i bogen Teamwork metoder til effektivt samarbejde af Michael A. West og de tre rapporter fra Vaerdibyg.dk som står i litteraturlisten. I afsnittet arketyperne tager jeg udgangspunkt i Helle Heins bog Primadonna ledelse, hvor jeg går ind og beskriver de fire forskellige arketyper og deres ledelsesbehov, hvilket ender ud i en analyse af disse arketyper i et byggepladsperspektiv. Hovedafsnittet kommunikation er lidt mere flydende i forhold til indsamlingen af teori, hvor der er taget udgangspunkt i flere bøger. I afsnittene hvad er kommunikation og kommunikationsmodeller, er der taget udgangspunkt i de teoretiske bøger Kommunikationsteori en grundbog og Stratetisk kommunikation for praktikere i andres brød 2.0. I afsnittene bliver der åbnet op for, hvad kommunikation er, samt tre kommunikationsmodeller bliver vurderet ud fra et byggepladsperspektiv. Ud fra den teoretiske bog Forandrende ledelseskommunikation Metaforer i organisationer, bliver der kigget på kommunikations paradigmer, hvor der vil blive lavet en vurdering ud fra et byggepladsperspektiv. Henimod slutningen af rapporten bliver der taget hul på appelformer DENNIS LYKKE SKAU 9

12 med formel og uformel tale, og deres brugbarhed ude på pladsen, hvor de kan bruges til at belyse lederens magtposition. 1.6 Valg af metode og empiri. I afsnittet interview og analyse har jeg valgt at placere rapportens empiriske del. De empiriske data forekommer fra et interview af en byggeleder og en projektleder fra firmet Egil Rasmussen A/S. Interviewene tager udgangspunkt i hvilke tanker, de har om ledelse og kommunikation, samt hvilke tanker der ligger bag kommunikationen, mens den forekommer. Spørgsmålene i interviewene ligger til grund for rapportens problemstilling og indhold. Med interviewene tager jeg udgangspunkt fra byggeledelsens synspunkt. Men for at inddrage noget empiri fra håndværkernes synspunkt, har jeg udarbejdet et spørgeskema. I afsnittet vil jeg så holde henholdsvis interview og spørgeskemaet op mod hinanden, og dermed komme med en anelyse ud fra begges synsvinkler. 1.7 Rapportens struktur og argumentation. Rapporten er opbygget i kronologisk rækkefølge og er inddelt i fem hovedafsnit. Rapportens første afsnit er indledning og problemformulering. Dette afsnit har til formål at beskrive problemstillingen i rapporten, og give læseren et overblik over rapportens indhold. Det andet afsnit er afsnittet ledelse, som er det første afsnit af den teoretiske del af rapporten. Grunden til opdelingen af de teoretiske afsnit er for bedre at adskille ledelse og kommunikationsdelen, da størstedelen af rapporten omhandler kommunikation. Afsnittet ledelse giver læseren et overblik om den gode byggeledelse, og vigtigheden af kommunikation i byggeledelsen. Derudover kommer man i afsnittet ind på arketyperne og deres ledelsesbehov. Hvilket også er med til at danne grundlag for det tredje afsnit, som omhandler brugbare kommunikationsteorier og værktøjer, som kan hjælpe byggeledelsen. Det tredje afsnit hedder kommunikationsteorier og værktøjer, og er det andet afsnit af den teoretiske del af rapporten. Dette afsnit tager udgangspunkt i kommunikationsteorier og værktøjer i form af modeller, paradigmer og appelformer. Det fjerde afsnit interview og analyse er rapportens empiriske del. I dette afsnit bruger jeg de empiriske data fra interviewene og spørgeskemaerne og holder dem op mod hinanden, samt inddrager viden fra rapportens teoretiske afsnit. Det femte og sidste afsnit er konklusionen, hvor spørgsmålene fra problemstillingen vil blive besvaret. Afsnittet er dermed med til at give læseren et overblik over rapportens indhold. DENNIS LYKKE SKAU 10

13 2.0 Ledelse. 2.1 Ledelse. Meningen med dette afsnit er at komme ind på emnet ledelse, da man ikke kan undgå ledelse, når man snakker om emnet kommunikation mellem byggeledelsen og underentreprenøren. I afsnittet vil jeg tage udgangspunkt i mine egne erfaringer som håndværker og byggeleder, samt bogen Teamwork metoder til effektivt samarbejde. Bogen tager udgangspunkt i team ledelse, hvilket er relevant på byggepladsen, da man kan sætte fagene eller sjakkene op som teams. Fra dette udgangspunkt vil jeg benytte den teoretiske viden, samt mine egne erfaringer. Ud fra den teoretiske viden og mine egne erfaringer vil jeg komme med min egen vurdering af, hvad god og dårlig byggeledelse er. Grundlaget for, at det bliver baseret ud fra min egen vurdering, er at det er forskelligt fra person til person, hvad god og dårlig ledelse er. For at indlede afsnittet og samtidig vise hvad det vil sige at arbejde med ledelse og mennesker generelt, tager vi to citater fra henholdsvis Thomas Jefferson med Meningsforskelle fører til udforskning, og udforskning fører til sandheden (Michael West 2001 s.111), og Dante med De varmeste steder i helvede er reserveret til dem, der i tider med store moralske kriser opretholder deres neutralitet (Michael West 2001 s.111) Hvad er god byggeledelse. Når man gerne vil opleve succes som leder, kræver det ikke kun, at man er god fagligt. En vigtig egenskab er at være god til mennesker, da ledelse er at arbejde med og lede mennesker. Man kan hurtigt nævne 20 egenskaber, som man skal besidde for at blive en god leder, derfor vil der som udgangspunkt være fokus på seks af de vigtigste elementer i ledelse, som så vil danne grundlag for min vurdering af, hvad god byggeledelse er. Jeg vælger derfor også kun at tage udgangspunkt i den gode byggeledelse, og ikke at skrive om den dårlige, da det efter min mening bare vil være en gentagelse af den gode byggeledelse, da dårlig byggeledelse er det modsatte af god byggeledelse eller ledelse med for mange mangler af de gode egenskaber. 1. At opstille klare fælles mål. Som leder er det vigtigt at opstille de fælles mål for et projekt, og samtidig skabe interesse for projektet fra medarbejdernes side, så der ikke opstår uklarheder i forhold til målet og udførelsen. Det, at opstille klare fælles mål, har også en stor betydning for medarbejdernes motivation, engagement og effektivitet. DENNIS LYKKE SKAU 11

14 2. At ændre medarbejdernes roller. Dette punkt er i hvert fald meget vigtigt, hvis man kigger på et sjak, da det er vigtigt, at rollerne er klare, entydige, væsentlige og at dette bidrager til sjakkets arbejde og det fælles mål. Vigtigheden af rollerne kan ikke kun bruges ved at kigge på selve sjakket, men også hvis man ser det fra byggelederens synspunkt, hvor de forskellige fag er teams/sjakket. 3. At udvikle individuelle opgaver. Lederrollen består også i at kunne hjælpe medarbejderne med at sætte personlige mål for de givende opgaver. Dette kan gøres ved, at man gør medarbejdernes opgaver meningsfulde og giver dem opgaver, som også er udfordrende, og samtidig sætter del mål sammen med medarbejderen. Dette kan styrke medarbejderens motivation, entusiasme og engagement, som derved udvikler deres færdigheder. 4. At evaluere individuelle bidrag. Det er vigtigt at komme med feedback på de individuelle personers arbejde, da dette også kan være med til at øge motivationen og arbejdsglæden, hvis denne feedback kommer i form af ros. Feedback er ikke kun vigtigt for at øge motivationen, men også for at få et indblik i selve teamet/sjakket, og om deres mål for at opgaverne bliver løst. 5. At give feedback på teamets præstationer. Ligesom punkt 4 er feedback vigtigt, og kan øge teamets motivation og arbejdsglæde, men denne gang ses det bare på teamets præstationer som helhed. Man skal kunne give objektiv feedback, om på hvilke områder de klarer sig godt, og hvilke hvor de ikke klarer de givende mål, som så vil kræve en ekstra indsats. 6. At revurdere gruppens processer, metoder og mål. Det er vigtigt at kunne revurdere teamets processer og metoder, da der kan opstå problemer, f.eks. med processerne i forhold til tidsplanen, som jeg oplevede det i praktikken. Det jeg oplevede var, at processerne var dårligt planlagt i forhold til den givende tidsplan, det krævede en del arbejde at få lagt nogle processer om, og få det til at passe i tidsplanen. Men mens dette stod på, opstod der også problemer med metoderne, som der så krævede en revurdering både i forhold til udførelse, men også udførelses tidspunkt. Derfor er det vigtigt at kunne revurdere opgaverne og tage beslutninger ud fra dette Delkonklusion. Ud fra det ovenstående afsnit får man et godt indblik i, hvad god byggeledelse er. Derudover får man en god begrundelse for vigtigheden af de beskrevne egenskaber. Afsnittet giver derfor også et godt grundlag for påbegyndelsen af de kommende afsnit, hvor der blandt andet vil blive kigget på arketyper, modeller, paradigmer og andre kommunikationsværktøjer, som kan hjælpe byggelederen i det daglige arbejde. DENNIS LYKKE SKAU 12

15 2.2 Kommunikationens vigtighed i byggeledelsen. Det kan være svært at måle udbyttet af godt samarbejde og kommunikation, men det er dog anerkendt af byggebranchen som værende vigtigt for at opnå en effektiv byggeproces. Kommunikation og byggeledelse går hånd i hånd, og vigtigheden for kommunikation er ikke kun mellem byggeledelsen og underentreprenøren men også med bygherren og rådgiveren. Hvilket også bliver beskrevet godt i rapporten Samarbejde og kommunikation i renoveringsprojekter fra værdibyg.dk. Især i renoverings projekter er risikoen for det uforudsete høj. Risikoen til det uforudsete sætter derfor krav til byggeledelsens evner til at være fleksibel, finde gode løsninger, træffe beslutninger og samarbejde (Samarbejde og kommunikation i renoveringsprojekter fra værdibyg.dk) Ud fra dette har man allerede svaret på vigtigheden af kommunikation i byggeledelsen, da fleksibilitet, løsningshåndtering og beslutningstagning og ikke mindst samarbejde, alt sammen på den ene eller den anden måde kræver god og ordentlig kommunikation mellem byggerigets parter. 2.3 Arketyperne. I dette afsnit vil der blive gået i dybden med Helle Heins arketyperne fra bogen, Primadonna Ledelse når arbejdet er et kald. Arketyperne bliver i bogen opdelt i 4 medarbejdergrupper, som hver især har deres egen drivkraft og formål med arbejdet, samt deres egen distinkte motivationsprofil. Idet at hver medarbejdergruppe har deres egen drivkraft, giver det også hver gruppe et forskelligt ledelsesbehov. Jeg vil derfor perspektivere disse 4 arketyper i et byggepladsperspektiv for at finde deres ledelseshov, samt hvordan de skal ledes for at udnytte deres fulde potentiale Primadonnaen. Ordet Primadonna skal i sammenhæng med arketyperne ikke forstås som den opmærksomhedskrævende person, som gerne vil være centrum. Ordet primadonna skal i denne sammenhæng mere forstås, som at personen har et eksistentielt forhold til arbejdet, da disse personer betragter deres arbejde som et kald, de arbejder for en højere sags tjeneste. Primadonnaen har en stor pligtfølelse i forhold til sit arbejde og stræber altid efter højeste standard, hvilket også gør, at Primadonnaen er villig til at bringe ofre, som kan have en høj pris. Men for Primadonnaen er kicket, når tingene lykkes den bedste følelse, og opvejer hurtigt den pris som har været forbundet med den høje standard, som Primadonnaen sigter efter. DENNIS LYKKE SKAU 13

16 Primadonnaens kick er forbundet med en følelse af livsmening, og arbejdet betragtes som en blandt flere kanaler, igennem hvilken man som Primadonna skaber livsmening (Helle Hein, 2013 s. 38) Præstations-tripperen. I forhold til Primadonnaen, hvor arbejdet og kicket ligger i at tjene et højere formål, så ligger kicket ved Præstations-tripperen i af præstere på et højt niveau og i præstationen i sig selv. Præstation-tripperen deler samme villighed som Primadonnaen til at bringe ofre i forhold til arbejdet. Men der findes dog to forskellige slags Præstations-tripper, de deler begge en pligtfølelse for at skulle præstere på et højt niveau, men henter energi fra forskellige steder. Der er den Ekstroverte Præstations-tripper, som får sin energi ude fra, hvilket betyder at disse personer er styret af ønsket om at præstere i andres øjne. Følelsen af præstation kommer af andres beskæftigelse af en udført opgave, som giver personen respekt og anerkendelse. Hvilket gør, at den Ekstroverte Præstations-tripper er meget mål- og resultatfokuseret. Den Ekstroverte Præstations-tripper betragter arbejdet som en konkurrence, og netop fordi han er ekstrovert, ligger konkurrenceelementet uden for ham selv, dvs. han er i konkurrence med andre (Helle Hein 2013 s.39) Den Introverte Præstations-tripper henter derimod sin energi indefra, og søger derfor præstationen for sin egen skyld. Den Introverte Præstations-tripper er ikke i konkurrence med andre end sig selv, men elsker at udfordre sig selv, ved at klare opgaver med en høj faglig sværhedsgrad. Hvilket gør, at den Introverte Præstations-tripper er meget procesfokuseret. For den Introverte Præstations-tripper betragtes arbejdet som en søgen - en søgen efter svaret, perfektionen, løsningen på gåden (Helle Hein 2013 s.39) Pragmatikeren. Pragmatikeren betragter sit arbejde, som lige hvad det er et arbejde. Pragmatikeren er en pligtopfyldende person, som går på arbejde for at gøre et godt stykke arbejde, men som også DENNIS LYKKE SKAU 14

17 er værende lig god faglighed. For at en Pragmatiker fungerer optimalt, skal der være balance mellem arbejdet og fritiden. For når Pragmatikeren har brugt energi på arbejdet, skal batterierne lades op igen derhjemme, og derfor skal der være en skarp adskillelse mellem arbejdet og privatlivet, idet Pragmatikeren ellers risikerer, at blive stresset. For Pragmatikeren er kicket ved arbejdet en tilfredsstillelse, når arbejdet og privatlivet har kørt godt igennem en længere periode, samt samværet med kollegaerne. Dette er også en af grundene til, at når Pragmatikeren søger arbejde, er det ofte steder, hvor man også kan få et socialt behov dækket Lønmodtageren. Primadonnaen, Præstations-tripperen og Pragmatikeren har det tilfælles, at de har et formål med at gå på arbejde, som knytter sig til selve arbejdet De finder arbejdet motiverende af forskellige årsager, og de faktorer, der skaber motivationen som tilstand, er dermed knyttet til arbejdet selv (Helle Hein 2013 s. 40) Dette er dog ikke sagen for den sidste arketype Lønmodtageren. For Lønmodtageren ligger kicket uden for arbejdet nemlig i fritiden. Dette gør, at Lønmodtageren ser arbejdet som et middel til at opnå mål uden for arbejdet og som en nødvendighed for en ordentlig tilværelse. Dette gør så, at Lønmodtageren ofte ser arbejdet, som noget der bare skal overstås. Lønmodtageren ønsker at øge belønningen, og derfor gøres alt ofte op i kroner og øre. Lønmodtageren finder ikke motivation i arbejdet, og forsøger at bidrage med så lidt så muligt, da energien skal bruges i fritiden. Når Lønmodtageren kommer hjem fra arbejde, er det kun fritiden, som er i fokus, og derved kobler Lønmodtageren fuldstændig af fra arbejdet. Helle Hein uddyber også vigtigheden af at skelne mellem natur og adfærd. Da hendes datamateriale viser at Primadonnaen, Præstations-tripperen og Pragmatikeren er noget som man er af natur, hvorimod Lønmodtager er en adfærd typisk grundet af motivation eller en konsekvens af en frustrationsregression Arketype adfærd. Efter de fire arketyper er blevet gennemgået, er det vigtigt at understrege, at ens arketypenatur er den kategori, som bedst passer ens motivationsprofil. Man skal derfor forstå arketypebegrebet som noget mere dynamisk, da man ofte kan se sig selv i flere af profilerne. Der ligger også mere bag arketyperne end ens motivationsprofil. Ens arketypeprofil hænger også sammen med alder, helbred, økonomi, ens værdisæt og syn på livet. DENNIS LYKKE SKAU 15

18 Arketyperne kan ikke sættes i en rangorden efter hvad der er bedst, eftersom der er flere faktorer, der spiller en rolle. Ud fra nedstående (Figur 1) ses hvad der motiverer arketyperne i arbejdet, skemaet er sat op efter deres villighed til at bringe ofre i privatlivet for deres arbejde, hvilket igen ikke gør nogen typer bedre end andre. Figur 1. Arketypemodellen af Helle Hein. 2013, s. 37. Som beskrevet i det ovenstående er arketypenaturen meget dynamisk, og arketype adfærden beskrives som langt mere dynamisk. Grunden til dette er, at folks opførelse ofte passer til flere af arketyperne, hvilket også vil gøre det svært at sætte sig selv, kollegaer og ansattes adfærd i forbindelse med kun en arketype. Det er forskellen mellem naturen og adfærden, der giver mest forvirring, og en af årsagerne kan være, at man ikke agerer i overensstemmelse med ens arketypenatur. Nogle af de fire væsentlige årsager kan være følgende. 1. Man kan skifte arketypeadfærd afhængigt af arbejdsopgaven. 2. Man kan selvvalgt skifte arketypeadfærd i perioder. 3. Man kan skifte arketypeadfærd for at tilpasse sig teamet. 4. Man kan skifte arketypeadfærd som følge af motivation og frustrationsregression Delkonklusion. Idet man får sat medarbejdergrupperne ind i arketyperne, får man kendskab til deres motivation og ledelsesbehov. Ud fra dette har man som leder så muligheden for at forme sin ledelse og tilpasse den. Dog skal man have ovenstående i tankerne, om at der er flere faktorer DENNIS LYKKE SKAU 16

19 der spiller en rolle, både arketypenaturen og adfærden men også personernes værdier og livssyn. Dette er derfor noget jeg vil have i tankerne, når jeg i næste afsnit vil kigge på arketyperne i et byggepladsperspektiv. 2.4 Arketyperne i et byggepladsperspektiv. I dette afsnit vil der blive gået i dybden med arketyperne fra Helle Heins bog Primadonna ledelse, med det forhenværende afsnit i tankerne, hvor der vil blive kigget på arketyperne i et håndværksmæssig sammenhæng ud fra et byggepladsperspektiv. Jeg vil dertil drage nytte af min tid og erfaring som håndværker, og min tid som byggeleder praktikant hos Egil Rasmussen A/S Primadonnaen. Som udgangspunkt synes jeg ikke, at man i et håndværksmæssig sammenhæng møder Primadonnaen så ofte. Men i min tid som håndværker, har jeg arbejdet sammen med Primadonnaer, og det som kendetegner disse typer, er at de betragter arbejdet som et kald, og at de gerne vil gøre en forskel. De ligger liv og sjæl i deres arbejde, og forbinder arbejdet med en del af deres identitet. De sigter efter at udføre arbejdet efter et højt fagligt niveau, og forventer ofte at deres kollegaer gør det samme. Ud fra min erfaring kan primadonnaerne være svære at arbejde sammen med, grundet at de sigter efter det høje niveau, og at de forventer, at tingene bliver lavet på deres måde. Hvilket gør, at de ofte arbejder bedst alene, da det ikke er det sociale som betyder noget og giver dem et kick, men derimod det arbejdsmæssige. Ud fra de erfaringer jeg har gjort mig, er det efter min mening ofte sjakbajser og mestre, som er primadonnaer. Grunden til dette er, at de sigter efter det høje niveau, og får deres kollegaer/ansatte til det samme. Derudover fordyber de sig i deres arbejde, og arbejdet bliver en del af deres identitet. De ofrer gerne fritiden og det sociale aspekt, da det er det arbejdsmæssige der fylder meget for dem, hvilket også har en stor betydning for deres ledelsesbehov. Idet at Primadonnaens identitet læner sig op ad arbejdet, og at denne type ikke skelner mellem en professionel og personlig identitet, kræver det en følsom form for ledelse, eller at der ligger tanker bag måden at lede denne type på. Da det er gennem Primadonnaens egne handlinger at de får kicket og deres motivationsprofil ligger. For at være en god leder for Primadonnaen, er det vigtigt at skabe en ramme for arbejdet, hvor de har mulighed for at arbejde på deres egen måde, og at man viser tillid til at de kan. Derudover er det vigtigt, at man sørger for at arbejdet er meningsfyldt for dem, og man kommer med meningsfyldt feedback, hvilket kan ses ud fra (Figur 2). DENNIS LYKKE SKAU 17

20 Figur 2. Lederskabet som brobygning i Primadonnaen motivationsprofil af Helle Hein. 2013, s Præstations-tripperen. I min tid som håndværker og i praktikken, har jeg mødt en del Præstations-trippere. Men der er to former for Præstations-tripper den ekstroverte og den introverte. Det som kendetegner den Ekstroverte Præstations-tripper er, at de får deres kick af at præstere på et højt niveau, så det er anerkendelsen fra andre, som er deres hovedmål med arbejdet. Dette gør, at de kan være svære at arbejde sammen med, da man tit oplever, hvordan de søger efter anderkendelsen, og at de ofte kræver ros for at holde deres motivation oppe. Jeg har også oplevet, at de sammenligner sig meget med deres kollegaer, og at de sigter efter at være bedre end alle andre, hvilket kræver en anden form for ledelse end Primadonnaen, hvilket kan ses ud fra (Figur 3) DENNIS LYKKE SKAU 18

21 Figur 3. Den Ekstroverte Præstations-trippers motivationsprofil af Helle Hein. 2013, s Eftersom den Ekstroverte Præstations-trippers motivationsprofil er karakteriseret ved i høj grad at knytte sig til omgivelsernes anerkendelse af præstationen. Kræves det også efter deres ledelsesbehov, at lederen skal være god til at understøtte Præstations-tripperen i at kunne præstere på et højt fagligt niveau. Dette kan gøres ved, at man som leder sætter et højt og ambitiøst mål, og at der er en passende form for belønning eller reaktion fra omgivelserne i form af ros og anderkendelse. Det vigtigste ledelsesredskab hos Præstations-tripperen er derfor målsætningen af opgaverne. Hos den Introverte Præstations-tripper, søger de også efter at præstere på et højt fagligt niveau, forskellen er dog, at de ikke søger efter anderkendelse fra andre, men gør det af egen personlig glæde. Jeg ser den introverte type, som værende lidt af nogle faglige nørder, og muligvis lidt af nogle enspændere, da de ikke søger det sociale hos deres kollegaer. Men jeg synes også, de er nemmere at arbejde sammen med end den ekstroverte, da alt ikke behøver at være en konkurrence. Men idet at den introverte får deres kick på en anden måde end den ekstroverte, er deres ledelsesbehov også anderledes, hvilket kan ses ud fra (Figur 4). DENNIS LYKKE SKAU 19

22 Figur 4. Den Introverte Præstations-trippers motivationsprofil af Helle Hein. 2013, s Ved den Introverte Præstations-tripper kommer kicket ved indre tilfredsstillelse, og det at præstere på et højt niveau. For at være en god leder for den introverte og øge deres motivation, skal der sørges for at de kan fordybe sig i deres arbejde, og at de har muligheden for at kunne opnå et flow, hvilket ses som 80/20 reglen. Men 80/20 reglen går også ud på, at man holder personen på rette kurs, så de ikke arbejder med, hvad de synes er spændende. Et vigtigt ledelsesredskab hos denne type er at sikre og sørge for inspiration og faglig sparring Pragmatikeren. Pragmatikeren er den type, som jeg har mødt mest i min tid som håndværker og i min tid i praktikken. Det som kendetegner Pragmatikeren, er at de er en stabil, loyal og samvittighedsfuld medarbejder/kollega. Pragmatikeren sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde, og er meget fokuseret på sine opgaver. Pragmatikeren er kendetegnet på en god kollega/medarbejder, da de ikke er svære at arbejde sammen med. Pragmatikeren har modsat Primadonnaen og Præstations-tripperen, ikke den store villighed i at ofre sin fritid for arbejdet. Grunden til dette er, at Pragmatikeren har et behov for at have balance i sit liv, og denne balance er med arbejde på den ene side og fritid på den anden side, som er der, hvor personen lader op derhjemme. Derudover er Pragmatikeren også en, som identificerer sig med sit arbejde og søger det sociale hos sine kollegaer. Ledelsesbehovet for Pragmatikeren kan ses ud fra (Figur 5). DENNIS LYKKE SKAU 20

23 Figur 5. Pragmatikerens motivationsprofil af Helle Hein. 2013, s Pragmatikerens ledelsesbehov drejer sig først og fremmest om, at en arbejdsdag skal være velorganiseret. Derfor skal man som leder for denne type, være god til at udarbejde nogle retningslinjer for arbejdets udførelse, som kunne være i form af standarder og vejledninger. Man skal være god til at give opgaveorienteret feedback, samt skabe grundlag for sociale relationer på arbejdspladsen Lønmodtageren. Lønmodtageren har jeg også mødt et par gange, og jeg har oplevet, at det kan være en svær person at arbejde sammen med. Grunden til dette er nemlig, at de ikke yder særlig meget, da de ofte ser arbejdet som en straf, som skal overstås. Dette kan være noget personen selv har valgt, eller det kan være et resultat af motivation eller frustrationsregression. Jeg har oplevet, at Lønmodtageren som type ofte er meget negativ, og at de altid er nogle af de første, som klager over alverden, dette kan gøre, at de er meget svære at arbejde sammen med, da det kan smitte af på medarbejdere og kollegaer. For at kunne lede Lønmodtager, er det nødvendigt at drage nytte af denne types motivationskilder, hvilket kan ses ud fra (Figur 6). DENNIS LYKKE SKAU 21

24 Figur 6. Lønmodtagerens motivationsprofil af Helle Hein. 2013, s Nu skal man huske, at lønmodtageren ikke er en type men en adfærd, som kan være resultat af motivation. Det bedste man kan gøre, er at finde ud af hvad arketypenatur de har, og derefter begynde at lede dem i den retning igen. Men dette kan dog være svært for dem, som er selvvalgte lønmodtagere, da de kan være meget låst fast i rollen. Der skal man gøre det op med sig selv, om man vil forsøge at lede dem i retningen af deres arketypenatur, eller om det er bedre at gøre ingenting Delkonklusion. Som udgangspunkt møder man alle fire typer på byggepladsen, og de har hver deres motivations faktor, som motiverer dem i deres daglige arbejde, hvilket giver dem forskellige ledelsesbehov. Den viden man får ud fra dette kan være nyttig information, som kan bruges i ens fremtidige arbejde, da det er med til at give en viden om, hvordan man bedst leder forskellige medarbejdergrupper ud fra disse typer. Idet man har kendskab til ledelsesbehovene, får man også en identifikation af, hvilken måde og hvilke redskaber der er bedst at bruge i kommunikationen med disse typer, og lige netop kommunikations modeller, værktøjer og redskaber er noget jeg vil komme ind på i de følgende afsnit. DENNIS LYKKE SKAU 22

25 3.0 Kommunikationsteorier og værktøjer. 3.1 Hvad er kommunikation? I dette afsnit om kommunikation vil det blive afklaret, hvad der menes med begrebet kommunikation på et meget overfladisk niveau. Afsnittet er den overordnede ramme for rapporten, da kommunikation er det overordnede emne. Ordret kommunikation stammer fra det latinske ord communicatio, der betyder meddelelse, og dette ord stammer så fra ordret communicare, der betyder at gøre noget fælles og at dele det med nogen. Netop det at dele med nogen er fundamentet for al kommunikation, da kommunikation er svært hvis man ikke deler budskabet med nogen, især hvis man ser det i et byggepladsperspektiv. Kommunikation er et stort og bredt emne og kan defineres ud fra mange vidt forskellige vinkler. En snæver måde at forklare kommunikation på, kan være at kommunikation er det man skriver og læser. Men ud fra den definition, regner man ikke non-verbal kommunikation med. Inden for non-verbal kommunikation er der også flere afgreninger, såsom proksemik (afstand til tilhører, berøring), kinesik (kropssprog), mimik (ansigtsudtryk) eller prosodi (betoning, hurtighed, rytme, intonation, pauser). Derudover findes der også billedlig kommunikation i form af billeder, tegninger, piktogrammer og logoer. Et middel til at kommunikere med er sproget. Men det er ikke ment sprog, som i dansk men mere sprogets tekster. Det er blandt andet i tekster, at man har mulighed for at bruge sprogets funktion som et værktøj i form at breve, mails og beskrivelser. Ud fra dette kan man komme med definitionen Det, der ikke kommunikeres, eksisterer ikke (Ditlevsen, Engberg, Kastberg, Nielsen, 2007, s. 27). Denne definition passer til dels i byggebranchen, da alt skal kommunikeres, f.eks. kunne dette være i form af mødereferater, tilbud, tidsplaner, beskrivelser eller verbale aftaler. Men på den anden side er definitionen også alt for bred, da det også vil betyde, at alt er kommunikation. Kommunikation kan deles op i et begrebshierarki, hvilket kan ses ud fra (Figur 7). DENNIS LYKKE SKAU 23

26 Figur 7. Linke m.fl, 2004: 197f af Ditlevsen, Engberg, Kastberg og Nielsen 2007 s. 29 I toppen af begrebshierarkiet ser man al menneskelig adfærd. Dette kan så igen deles op i ikke-intentionel såsom at nyse, og intentionel adfærd som er understøttet af en handling, som ikke nødvendigvis behøver at være rettet mod andre f.eks. at grave. Idet handlingen retter sig mod andre bliver det til interaktion, som kan deles op i ikke-symbolsk, hvilket kan være at man undgår hinandens blikke. Samt de symbolske som med andre ord også bliver kaldet for kommunikation, hvor det kan deles op i ikke- verbalt, som at give en fingeren, og den verbale del som er sproglig kommunikation. Ud fra dette begrebshierarki kommer rapporten til at handle om begreberne handling, interaktion, kommunikation og sprogligkommunikation. Dette ses f.eks. ved det forrige afsnit, hvor underentreprenørens roller ud for Helle Heins arketyperne, blev analyseret i et byggepladsperspektiv, hvor man derved kan vurdere hvordan de givende rollers adfærd er i forhold til handling, interaktion og kommunikation. Derudover kommer vi i de følgende afsnit også ind på kommunikationsmidler og metoder, hvor vi vil kigge på formel og uformel kommunikation samt formidlingsveje, det resulterer i at vi også har mulighed for at få den sproglige kommunikation med Delkonklusion. I det overstående afsnit får man indblik i, at kommunikation ikke bare er skriftligt eller en samtale mellem to individer. Der ligger meget mere bagved, når man går ind og undersøger non-verbal kommunikation. Inden for non-verbal kommunikation er der begreberne som proksemik (afstand til tilhører, berøring), kinesik (kropssprog), mimik (ansigtsudtryk) eller DENNIS LYKKE SKAU 24

27 prosodi (betoning, hurtighed, rytme, intonation, pauser). Derudover findes der også billedlig kommunikation, i form af billeder, tegninger, piktogrammer og logoer. Definitionen Det, der ikke kommunikeres, eksisterer ikke (Ditlevsen, Engberg, Kastberg, Nielsen, 2007, s. 27) danner en overordnet ramme for kommunikationen på en byggeplads, og er yderst relevant da man i byggebranchen, ofte skal kunne fremlægge dokumentation. 3.2 Kommunikationsmodeller. Sammenspillet mellem teori og praksis giver en mulighed for at få en indsigt i om formidlingen virker efter hensigten. Det er dermed også i disse situationer, hvor modeller kan være nyttige, hvis man befinder sig i situationer, hvor man ikke har mulighed for kaste et blik i teoribogen. Modeller kan nemlig være et godt værktøj, i de situationer hvor man er i tvivl om, hvad man burde gøre. Modellerne giver en mulighed for at få det hurtige overblik, uden man behøver at læse teorien i dybden, men man har også mulighed for at blive genopfrisket i de givende modellers struktur. Man har også muligheden for at springe fra den ene model til den anden, i søgen efter den der passer til situationen man er i. Det vil blive afklaret hvad modeller er. Samt der vil blive kigget mere i dybden med 3 modeller. Da det er svært at sige hvilke modeller, der er de rigtige eller forkerte, grundet at der er så mange at vælge imellem, vil der blive taget udgangspunkt i modellerne i forhold til byggeplads sammenhæng. Formålet med dette afsnit er derfor, at få afklaret hvad modeller er. Samt hvilke modeller man som byggeleder kan bruge i kommunikation med underentreprenørerne Hvad er modeller? Da kommunikation er sådan et stort og bredt emne, og der er så mange kommunikations modeller, og idet at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde, da det er et værktøj. Vil der blive taget udgangspunkt i den amerikanske kommunikationsforsker Harold Lasswell s modeller. Da flere af nutidens klassiske modeller, tager udgangspunkt i Lasswell s formel og den videnskabelige teori der ligger bag. Lasswell s, formel blev i 1948 præsenteret med dette citat En bekvem måde at beskrive en kommunikationshandling på er at besvare følgende spørgsmål (Helder, Brendenlöw, Nørgaard, 2009, s. 31) og (Hansen, Jørgensen, 2011, s. 91). Hvem? Siger Hvad? Gennem Hvilken Kanal? Til Hvem? Med Hvilken Effekt? DENNIS LYKKE SKAU 25

28 Lasswell s 5 spørgsmål er også udarbejdet og præsenteret som en model (Figur 8.) Figur 8. Lasswell s formel eller model af Helder, Brendenlöw og Nørgaard 2009 s. 31 Lasswell s model fortæller os, Hvem som er afsender, Hvad som er budskabet, Gennem hvilken kanal som er mediet, Til hvem som er modtager og til sidst Med hvilken effekt som er selve virkningen af budskabet. Men da der er mange spørgsmål, der ikke bliver besvaret kan Lasswell s model ikke stå alene, nogle eksempler på dette er f.eks.: -Hvorfor vil afsenderen af med budskabet? Bag enhver kommunikation ligger en hensigt. -Hvordan kan man sikre, at modtageren nu også får budskabet? -Hvordan kan man vide, at modtageren også vil reagere som ønsket, så effekten opnås? Modellen tager udgangspunkt i en aktiv afsender, som bringer et budskab til en passiv modtager. Denne form for model kaldes for injektionsmodellen og er ikke en af de modeller, som jeg vil fordybe mig i, da kommunikationen i byggebranchen efter min mening ikke er mellem et aktivt og passivt individ, da branchen er mere energisk. Denne model er derfor ikke er den rigtige at bruge i et byggepladsperspektiv, men modellen er stadig vigtig, da den er med til at give os et blik på, hvad modeller er, og de følgende modeller som vil blive undersøgt har taget udgangspunkt i denne. Men der er ikke nogle forkerte eller rigtige modeller, modellen skal derimod bare passe til formålet Stimulus response modellen. Stimulus response modellen er en simpel model, lavet ud fra Harold Lasswell s formel, med inspiration fra biologien. Modellen har samme injektionstankegang som Lasswell s formel fra det tidligere afsnit. Men stadig relevant da meget kommunikation i praksis, stadig planlægges ud fra denne model (Figur 9). DENNIS LYKKE SKAU 26

29 Figur 9. Stimulus response modellen af Hansen og Jørgensen 2011 s. 92 Tanken med modellen er, at stimuli er en information eller budskab, som kommunikeres videre til organismen, som er et individ. Idet individet modtager informationen, vil der jo straks værre en form for respons. De problemer, der kan være ved denne tankegang og model, kan defineres ud fra et enkelt citat. Man tror, at hvis et budskab kommunikeres ud til offentligheden, opfatter den det på den ønskede måde (Hansen og Jørgensen 2011 s. 92). For ofte sker det at information opfattes meget forskelligt fra person til person. Måske har modtageren ikke opdaget budskabet, måske har de opdaget det, men finder afsenderen utroværdig. Måske opfatter modtageren noget helt andet, end hvad man havde regnet med. Med denne model kan man stille yderligere spørgsmål, som man bør arbejde på i sin kommunikation. -Hvorfor skulle folk læste det? -Hvorfor skulle de i grunden opfatte det på samme måde? -Hvorfor skulle de egentligt påvirkes til at synes, som ledelsen synes, eller gøre som ledelsen beder om? Stimulus respons modellen er en simpel og nem måde at kommunikere på. Men i det at der kan stilles spørgsmålstegn til så mange spørgsmål efterfølgende, kommer spørgsmålet om den DENNIS LYKKE SKAU 27

30 er for utilstrækkelig. Et sted hvor stimulus Respons modellen bliver brugt, er i medierne i sammenhæng med massekommunikation. Hvis man tænker nyhederne og massekommunikation bliver hypotesen ved denne model, at stimulussen bestemmer eller styrer responsen. Derved antager man også, at responsen er ens for alle, som modtager en bestemt stimulus. Men modellen er med til at give en god forståelse for kommunikation og kunne sagtens bruges i et byggepladsperspektiv Shannon og Weavers støjmodel. En anden kendt kommunikations model er Shannon og Weavers støjmodel, som blev udformet af de to matematiker i Shannon og Weaver arbejdede med teletransmission, og de opfattede kommunikation som en sekventiel proces. Modellen blev hurtigt en meget populær model, idet den også havde fokus på noget vigtigt, som man ikke fik svar på ved Lasswell s formel se (Figur 10). Figur 10. Shannon og Weaver s støjmodel fra 6lb.dk/?page_id=13 I Shannon og Weavers model er der 6 elementer som skaber grundlag for modellen. Annoncør Som er en aktiv afsender. Medie Som en kanal hvorpå man kan formidle information til en passiv modtager. DENNIS LYKKE SKAU 28

31 Eksponeringssituation På hvilken måde formidles budskabet Støj Støjen som kan påvirke den givende kanal, som budskabet er formidlet via. Modtager Modtager af budskabet. Reaktion Er måden budskabet opfattes på. Hvis budskabet ikke opfattes på den ønskede måde, mener Shannon og Weaver, at dette skyldes, at den anvendte kanal har været udsat for støj. Shannon og Weaver definerer støj på denne måde: Noise is anything that is added to the signal between its transmission and reception that is not intended by the source Definitionen kan rettes mod alle de former for støj, som kan påvirke et budskab undervejs i formidlingen via et givet medium. Ud fra Shannon og Weavers models synspunkt skal man gøre det klart hvad budskabet skal være, og man skal være omhyggelig med valg af medie. Grundet at der kan forekomme støj, eller at et budskab kan indeholde andre budskaber, som vil gøre det svære at afkode det oprindelige budskab. Men det vigtige ved Shannon og Weavers model er således: Pointen i Shannon og Weaver-modellen er, at der skal tages højde for, hvilken støj der kan være, og hvordan den overvindes gennem det rette medievalg, måden at formulere budskaber på, timingen og meget andet. Der er altså dette ekstra aspekt med i deres model, men den er stadig grundlæggende primitiv med det grundlæggende billede med en aktiv afsender og en passiv modtager (Hansen og Jørgensen 2011 s. 93) Shannon og Weaver modellen er stadig en primitiv model, men den har det ekstra aspekt, hvor man går ind og fokusere på støjen. Hvilket er et vigtigt aspekt, når man tænker på byggeledelsens kommunikation med underentreprenøren. Da der kan forekomme meget støj på en byggeplads. Støj skal ikke opfattes bogstavelig talt, men mere at der er mange faktorer på en byggeplads som kan påvirke modtageren af et budskab. Derfor er det vigtigt at få kommunikeret budskabet ud på den rigtige måde, så budskabet også forstås efter hensigten. DENNIS LYKKE SKAU 29

32 Modellen giver derfor et godt indblik, i en kommunikationsproces, og at den er relevant i et byggepladsperspektiv Indkode, afkode modellen. Indkode og afkode modellen blev præsenteret i 1954 af Charles Osgood og Wilbur Schramm, som en af de første kommunikationsmodeller, der bryder mønstret med en aktiv afsender og passiv modtager. Den model åbner op for, at begge parter bliver afsender og modtager. Begge parter vil derfor have et budskab, som vil blive modtaget og fortolket, og resultatet af fortolkningen som bliver indkodet til et nyt budskab, der vil ryge tilbage til afsenderen. Modellen og den kommunikation der foregår, er derfor ikke en envejs injektionsproces, men indebærer interaktion mellem parterne. Indkode og afkode modellen som bryder dette mønster, ser således ud (Figur 11). Figur 11. Indkode og afkode modellen af Hansen og Jørgensen 2011 s. 94 Indkode og afkode modellen danner grundlag i kommunikationen mellem to ligestillede parter med udgangspunkt i virksomhedskommunikationen. Modellen tager også udgangspunkt i tovejs kommunikation, hvor begge parter er afsender og modtager. Det er dette, som adskiller indkode og afkode modellen fra tidligere modeller. Da der altid er et budskab, som bliver modtaget og fortolket, og hvor fortolkningen igen bliver indkodet til et budskab. Definitionen på kommunikationen i denne model med det nye aspekt ser således ud: DENNIS LYKKE SKAU 30

33 Kommunikation er ikke bare kommunikation. Der sker altid en fortolkning, hvor modtageren forstår budskabet på en bestemt måde, bestemt af sine egne forudsætninger, som igen bestemmer, hvordan reaktionen bliver. Over for en afsender er en modtager ikke en passiv, død ting, men en levende, subjektiv fortolker (Hansen og Jørgensen 2011 s. 94) Ud fra denne definition kan man konstatere, at man i denne model fokuserer på kommunikationen med det enkelte individ. Men da alle mennesker ikke er ens, og ud fra forskellige kontekst både situationens bestemte og forståelsesmæssige forudsætninger, får man vidt forskellige tolkninger og reaktioner, selvom budskabet forholder sig det samme Delkonklusion. Ud fra de 3 modeller som er blevet gennemgået, kan man drage den konklusion at stimulus respons modellen er for utilstrækkelig i et byggepladsperspektiv, da der er mange spørgsmål man kan stille sig selv efterfølgende. Derudover passer den heller ikke i et byggepladsperspektiv, da hypotesen ved denne model er, at stimulussen bestemmer eller styrer responsen. Derved antager man, at responsen er ens for alle som modtager stimuli. Men dette kan umuligt lade sig gøre, da der er så mange parter i byggeriet og så mange underentreprenører, som hver især fortolker budskaberne. Hvis man sammenholder teorien fra de to resterende modeller, får man en mere optimal kommunikationsmodel ud fra et byggepladsperspektiv. En kombination af Indkode og afkode modellen, hvor der ved hver aktør sker en afkodnings/tolknings og indkodningsproces, sammen med Shannon og Weavers støjmodel, hvor man også tager hensyn til de mulige støjkilder. Denne kombination er attraktiv i et byggepladsperspektiv, da man som byggeleder hele tiden er i kommunikation med byggeriets parter, og dette for det meste foregår som en dialog, hvor begge parter er aktive. Man skal derfor tage højde for, hvilke medier man kommunikere via, og de mulige støjkilder der kan forekomme. Alt efter hvilken formidlingsmetode man bruger og selve budskabet, skal man også tage højde for, at når budskabet kommunikeres ud, opfattes budskabet af modtagerne forskelligt alt efter kontekst. F.eks. er der forskel på om du kommunikerer med projektlederen for underentreprenørerne, hvis fokus for det meste ligger på det økonomiske aspekt, eller selve sjakket på pladsen hvis fokus ligger på arbejdet på pladsen. 3.3 Kommunikationsparadigmer. Efter det forhenværende afsnit vedrørende kommunikationsmodeller bliver der nu gået i dybden med kommunikationsparadigmer. Det der gør paradigmer relevante i sammenhæng med kommunikationsmodellerne er, at de kan bruges som et værktøj til at arbejde videre på DENNIS LYKKE SKAU 31

34 modellerne, når der opstår situationer, hvor videnskabsteorierne i modellerne ikke længere rækker nok alene. Den relevante sammenhæng kan også beskrives efter den kendte filosof Thoms S. Kuhn to betydninger af ordret paradigmer. Den første betydning opstår, når en videnskab bliver udkonkurreret og bliver til en normalvidenskab, sådan et paradigme kaldes for exemplary past achievements. Dette er, når et paradigme tjener som model for løsningen af de resterende problemer inden for en normalvidenskab. Det vil sige, at man med paradigmet adskiller videnskab fra det, som ikke er videnskab. Den anden betydning er den tro, viden og teknikker som deles af det videnskabelige samfund. Med disse to betydninger i baghovedet, vil der blive gået i dybden med tre grundlæggende paradigmer inden for kommunikation. De valgte paradigmer er overførelsesparadigmet, frembringerparadigmet og relationsparadigmet. Paradigmerne kan overlappe hinanden i tid, og kan være til stede på samme tid, hvilket kan ses ud fra denne model (Figur 12). Figur 12. De tre paradigmer af Greve og Hildebrandt 2012 s. 16 Disse tre paradigmer spiller en stor rolle inden for kommunikation og ledelse, da alle tre paradigmer er til stede i en hver ledelse. Det er en god ide at have paradigmerne i baghovedet, når der skal leveres et budskab, da hvert paradigme har sin egen etik, videnskabsteori og logik bag sig, hvilket gør, at man kan forstå budskabet vidt forskelligt. Samt at et paradigme ikke nødvendigvis står alene, men kan optræde i samme budskab. Dette beskrives også af filosoffen Thomas Kuhn i 1962 med dette citat. DENNIS LYKKE SKAU 32

35 Paradigmer kan således eksistere ved siden af hinanden på samme tid, anvende samme begreber og behandle samme fænomen, men alligevel gøre det fundamentalt forskelligt på grund af et paradigmatisk forskelligt ståsted (Greve og Hildebrandt 2012 s. 15) Overførelsesparadigmet. Overførelsesparadigmets første kommunikationsmodeller opstod i kølvandet af anden verdenskrig. Denne model blev skabt af ingeniøren Claude E. Shannon, og er kendt som Shannon og Weaver modellen, som jeg var inde på i det forhenværende afsnit vedrørende kommunikationsmodeller. Shannons model er matematisk, og han skriver direkte, at det indholdsmæssige element ikke er relevant i hans model. Men alligevel har hans model gennem tiden været brugt til at beskrive, hvad der sker i kommunikationen, og det er også den første model, der blev brugt til at beskrive kommunikationshandlingen. Budskabet i denne model er noget man overfører, og derfor er modellen blevet omtalt som en beholdermetafor. En sammenligning er, at man skriver og sender et brev, hvor der kan opstå støj undervejs. Det er også denne form for kommunikation der foregår i undervisning, da elever får leveret et budskab med diverse former for støj, som mobiler som er i et undervisningslokale, hvorefter de modtager budskabet. Det er en form for kommunikation, hvor der ikke er direkte kontakt mellem afsender og modtager, hvilket i et undervisnings sammenhæng bliver beskrevet således Besked, medier og støj står altid imellem, og deltagerne er ikke direkte forpligtede på hinanden (Greve og Hildebrandt 2012 s. 18). Det grundlæggende i denne model er, at der ikke er nogen direkte relation mellem parterne, og at den ene part hele tiden forholder sig passiv. Dette vil ikke være optimalt at bruge i et byggepladsperspektiv, da man i denne model ser en organisation som en maskine, der opfatter et budskab med det samme og med den korrekte fortolkning, som afsender havde i tankerne. Det, at den ene part hele tiden forholder sig passiv, står i vejen for god kommunikation og god ledelse, da kommunikation og ledelse i et byggepladsperspektiv kræver relation mellem parterne. Metaforen for dette paradigme kan f.eks. være at kommunikation er overførelse eller kommunikation er at sende Frembringerparadigmet. Frembringerparadigmet eller også kaldet interaktionsparadigmet har i forhold til Shannons model mere fokus på begge parters ansvar for delagtighed i kommunikationen. En af de første modeller der beskriver dette, er Schramms interaktive model (Figur 13). DENNIS LYKKE SKAU 33

36 Figur 13. Schramms interaktive model af Greve og Hildebrandt 2012 s. 19 Det, der adskiller denne model ud fra Shannons model er, at denne model placerer budskaber i et fælles erfaringsfelt, som afsender har med modtager. Dette gør, at budskabet og forståelsen af kommunikationen er fælles, hvilket også er den oprindelige mening med kommunikation, at gøre noget fælles, samt det er det tætteste man kommer på egentlig kommunikation. Det at individer der kommunikerer eller frembringer noget, eller tanken om at kommunikation har en skabende effekt, er ikke nyt, Grundtvig skriver f.eks. Ordet skaber, hvad det nævner (Greve og Hildebrandt 2012 s. 19). Med nutidens mange valg af forskellige medier som internettet har ført med sig, såsom internetsider, blogs og noget af det nye som er ved at komme frem Vlogs. Dette gør, at et budskab hurtigt kan fanges og anvendes mod andre eller en selv. Det vil sige, at man hurtigt kan miste kontrollen med sit budskab. Budskabet kan være beregnet til en bestemt modtager, men bliver fanget af andre, hvilket gør, at det kan blive brugt imod en, hvilket også bliver beskrevet i (Greve og Hildebrandt 2012 s. 20). Frembringelse af fælles budskaber med modtageren, hvad enten modtageren er pressen, medarbejderen eller befolkningen, er uhyre vanskeligt, fordi det er så relativt nemt selv at finde mere eller mindre valide data via netværk, sociale tjenester og billede/video-deling (Greve og Hildebrandt 2012 s. 20). DENNIS LYKKE SKAU 34

37 Metaforen for dette paradigme kan f.eks. være, at kommunikation er at handle, kommunikation er et symbol, eller kommunikation er en kobling. Dette paradigme er yderst relevant i et byggepladsperspektiv, da kommunikationen mellem parterne på byggepladsen er mellem to aktive individer, og der bliver delt erfaringer i et fælles erfaringsfelt. Samt at der er så mange medier, og hvor man afhængig af situationen skal kunne dokumentere givende aftaler, og hvor man kan risikere, at ens budskaber misfortolkes/fanges og forsøgt brugt imod en Relationsparadigmet. Med relationsparadigmet tager man skridtet videre fra frembringerparadigmet, da man mere ser kommunikation som en relation mellem parterne. Luhmann beskriver dette, ved at der er to systemer med et kommunikationsbehov, som ikke nødvendigvis er i kontakt med hinanden. Derved er det kommunikationens rolle at skulle kompensere for den manglende kontakt, da man ikke forstår hinanden uden kommunikation. Luhmann tager desuden afstand fra det forhenværende overførelsesparadigme, både på et kommunikationsteoretisk og pædagogisk plan. Kommunikationen bliver beskrevet som tre selektioner, som er henholdsvis information, meddelelse og forståelse, hvor der så bliver tilføjet reaktionen hos modtageren, hvilket kan ses opstillet i (Figur 14). Figur 14. Fire niveauer af selektion skaber kommunikation af Greve og Hildebrandt 2012 s. 22 Dette paradigme sætter mere fokus på individerne, og det aspekt at kommunikation ikke er så simpelt, som Shannons model giver udtryk for at være. Hvilket også bliver beskrevet på en god måde i Greve og Hildebrandt. DENNIS LYKKE SKAU 35

38 Som kommunikerende individer er vi nød til at være bevidste om, at den vi kommunikerer med også har en forståelse og en reaktion, som er betinget af dennes egne erfaringer, forståelser og rektionsmønstre (Greve og Hildebrandt 2012 s. 22). For at kunne beskrive kommunikation som en relation, tager paradigmet udgangspunkt i teorien og begrebet Teory of Mind af (Clark 1998, Damasio 2006). Sammenhængen med paradigmet og denne teori er, at man tilføjer og beskriver det faktum, at vi som mennesker og aktive parter i dialog med hinanden, som er bevidste om hinandens bevidsthed, hvilket kan ses opstillet i (Figur 15). Figur 15. kommunikations firkant af Greve og Hildebrandt 2012 s. 23 Det som denne figur giver et indblik i, er at mennesker er bevidste om hinandens bevidsthed, samt at meddelelsesniveauet ikke bare kører rundt i ring uden forandring. Men at det bliver påvirket af parternes forståelse og repræsentationer, de har af hinanden over tid, hvilket også påvirker kommunikationen som helhed. Hvor udgangspunktet med paradigmet er, at kommunikationen vil mindske afstanden mellem parterne og deres repræsentation af hinanden, hvilket vil give en forståelse af den anden. Metaforen for dette paradigme kan f.eks. være, at kommunikation er en relation, eller at kommunikation er et fælles forståelsesrum. DENNIS LYKKE SKAU 36

39 Dette paradigme er i høj grad relevant i et byggepladsperspektiv, da det frembringer at paradigmet er en dialog mellem to aktive parter, men hvor man tilføjer det aspekt, at man som mennesker er bevidste om den anden parts bevidsthed. Samt at man ved hjælp af dialog mindsker afstanden af hinandens repræsentationer af hinanden, hvilket giver en bedre forståelse. I et byggepladsperspektiv kan dette være, at man taler med en underentreprenør om et givende problem, hvor man skal finde til enighed om en løsning Delkonklusion. Det som fremgår ud fra afsnittene af de tre paradigmer er, at de fokuserer på elementerne afsender, modtager og budskab, hvilket kan forstås vidt forskelligt. Paradigmerne er blevet uddybet med tiden, og skifter rolle alt efter hvilket paradigme man følger, hvilket også gør at paradigmerne og deres indbyrdes forståelse udelukker hinanden, hvilket kan ses opstillet i (Figur 16). Figur 16. De tre kommunikationsparadigmer sammenstillet af Greve og Hildebrandt 2012 s. 24 Ud fra afsnittene om de tre paradigmer og det ovenstående skema, og sammenholder det med hvad der foregår ude på byggepladserne er overførelsesparadigmet relevant, da man i denne model ser en organisation som en maskine, der opfatter et budskab med det samme, og med den korrekte fortolkning som afsender havde i tankerne. Det at den ene part hele tiden DENNIS LYKKE SKAU 37

40 forholder sig passiv står dog i vejen for god kommunikation og god ledelse, da kommunikation og ledelse i et byggepladsperspektiv kræver relation mellem parterne. Frembringerparadigmet kunne sagtens bruges i et byggepladsperspektiv, da kommunikationen mellem parterne på byggepladsen er mellem to aktive individer, og der bliver delt erfaringer i et fælles erfaringsfelt. Samt at der er mange forskellige medier, som også giver mulighed for at ens budskab kan blive forsøgt brugt imod en, hvilket er det som indimellem sker ud på pladserne. Men ud fra den ovenstående teori, er relationsparadigmet det mest relevante, da det ligesom frembringerparadigmet er en dialog mellem to aktive parter, men hvor man tilføjer det aspekt, at man som mennesker er bevidste om den anden parts bevidsthed. Samt at man ved hjælp af dialog mindsker afstanden af hinandens repræsentationer af hinanden, hvilket giver en bedre forståelse. I et byggepladsperspektiv kan dette være, at man taler med en underentreprenør om et givende problem, hvor man skal finde til enighed om en løsning. 3.4 Appelformer. Efter forhenværende afsnit vil der i dette afsnit blive gået i dybden med de tre kendte appelformer logos, etos og patos, som bliver brugt i retorikken som bevismiddel og argumenttyper til at vinde folks overbevisning og tilslutning. Sammenhængen med de forhenværende afsnit er, at med modeller og paradigmer kigger man på måden man kommunikerer, og det faktum at der kan opstå diverse støjkilder undervejs som kan påvirke leveringen af et budskab. Men med logos, etos og patos kigger man mere på, hvordan man kommunikerer se (Figur 17). Figur 17. Aristoteles kommunikationstrekant af Greve og Hildebrandt 2012 s. 25 DENNIS LYKKE SKAU 38

41 Der er tre elementer i kommunikationen, hvor logos appel er til fakta og logik, og etos appel er til folks troværdighed, og til sidst er der patos som appellerer til følelser. Med disse tre appelformer har man mulighed for at påvirke, og derved få folks tilslutning og gehørighed for et givent budskab, ved at tale efter bestemte genre og normer ud fra de givende situationer Logos. Logos appel er til fakta og logik, som derfor er udpræget i høj grad inden for formel argumentation. Da man i appellen bruger statistikker, talmateriale, undersøgelser og anerkendte teorier til at øge logos i et givent budskab. Generelt er logos ikke så udbredt indenfor ledelses kommunikation, men logos har dog sin plads i et byggepladsperspektiv. Grunden til dette er, at når man skal argumentere for løsninger, processer og andet på byggepladsen, er det fakta og logikken som bliver frembragt på bordet, da man eksempelvis skal kunne bevise holdbarheden af et materiale. I disse situationer kan byggelederen bruge appellen til at stå stærkt i sin sag ved at underbygge sine augmenter Etos. Etos betyder troværdighed, og appellere til den enkeltes troværdighed i andres øjne. Dog findes der tre niveauer af etos i en kommunikationssituation, som bliver beskrevet af McCroskey på følgende måde i (Greve og Hildebrandt 2012 s. 26). Initialetos er din troværdighed før du åbner munden, og er baseret på den forudgående repræsentation af dig hos din kommunikationspartner, som igen er skabt af erfaringer med eller viden om dig. Den opbyggende etos er den troværdighed, du opbygger under selve kommunikationsbehandlingen, fx ved appel til logos. Terminaletos er den troværdighed du forlader rummet med. Populært kan man sige, at terminaletos = initialetos + opbygget etos (Greve 2010). I enhver kommunikationssituation har man et ønske om at øge ens etos, da etos appellerer til det sociale niveau, og vedrører forholdet mellem de kommunikerende parter. En leder står generelt stærkt med etos, da den igen er ens troværdighed, som er baseret på den forudgående repræsentation af en, samt at man forventer at en person i en lederstilling har noget relevant at byde ind med, hvilket håndværkerne også forventer af byggeledelsen på pladsen. Det er derfor de færreste ledere, som har lavere etos end deres ansatte, med mindre der har været konflikter, eller at der er en ny og ukendt leder i organisationen. DENNIS LYKKE SKAU 39

42 3.4.3 Patos. Patos appellerer til følelserne ved brug af humor, empati, sympati og andre former for følelser. Denne form for appel har dog været set på med skepsis, men man er begyndt at se vigtigheden af denne appelform, da patos har en stor betydning for måden en meddelelse konstrueres, og hvordan individet reagerer. (Greve og Hildebrandt 2012 s. 26). Patos bliver efter min mening ikke brugt så meget i et byggepladsperspektiv, da forhandlinger og løsninger mere bliver bakket op med logos og etos. Men hvis man arbejder i byggeledelsen, undgår man ikke at høre underentreprenørenes brug af patos, når de klager over ikke at de ikke tjener nogle penge under en forhandling af et stykke arbejde, og de derved prøver at trække lidt sympati ind i billedet Delkonklusion. Logos, som er fakta niveauet, er generelt det mindst vigtige i god ledelseskommunikation, men det er dog en af de vigtigste, hvis ikke den vigtigste i en byggeplads sammenhæng. Grundet alle de situationer man kan komme i, som kræver at man underbygger ens argumenter via logos. Etos, nok den næst vigtigste appelform, når man tænker i en byggeplads sammenhæng. Grunden til dette er, at det er vigtigt, at håndværkerne har troværdighed til byggeledelsen fra start, hvilket man opbygger ved hjælp af Initialetos. Samt at byggelederen har evnerne til at kunne opbygge troværdighed (etos) i selve kommunikationssituationen, ved f.eks. at benytte sig af fakta (logos). Patos er ikke særlig vigtig i en byggeplads sammenhæng, da man ikke opbygger nogen form for troværdighed overfor underentreprenørerne ved at bruge sympati eller andet. Men patos bliver dog brugt ude på pladsen, blandt andet til at sprede godt humør, og til at presse underentreprenørerne lidt. Normalt er appelformerne ikke noget man tænker over, men noget man gør ubevidst. Men med appelformerne i baghovedet, kan denne viden bruges i argumentationer eller forhandlinger, og er derved relevant og brugbar i et byggepladsperspektiv. 3.5 Kommunikationsmidler. Efter de forhenværende afsnit hvor emnerne kommunikationsmodeller, paradigmer og appelformer er blevet rørt, vil der i dette afsnit blive gået i dybden med kommunikationsmidler. Blandt andet vil man komme ind på forskellige kommunikationsmidler og kigge på deres styrker og svagheder, og sammenkoble det med relevansen i en byggeplads sammenhæng. DENNIS LYKKE SKAU 40

43 Når vi som mennesker skal kommunikere med hinanden, er midler en vigtig del af kommunikationsstrategien for at opnå det ønskede resultat af modtagerens forståelse af et givent budskab. Derfor er der tre vigtige forudsætninger, man skal kunne tage stilling til, inden man videre formidler et budskab. Disse tre punkter er bekrevet i (Hansen og Jørgensen 2011 s. 182). De tre forudsætninger er. -Ad kanaler eller formidlingsveje der sikrer, at en rimeligt stor del af målgruppens medlemmer faktisk bliver præsenteret for budskabet. -Med midler der gør, at en stor del af målgruppen også er interesseret i at lytte til budskabet, og. -I et sprog og en visuel form som gør, at budskabet kommunikeres godt til den pågældende målgruppe, så den kan forstå det. Disse tre forudsætninger er også gældende i situationer, hvor kommunikationen er en gensidig dialog, hvor det er dialogen om emnet, der giver effekten på modtageren og ikke selve budskabet. Ved envejskanaler bliver valget af kanaler og midler meget indsnævret, da der heller ikke er mulighed for en ordentlig dialog, derfor har fokus gennem rapporten været på tovejs kommunikationen, da det er den der bliver brugt mest i et byggepladsperspektiv. Styrker og svagheder for tovejs kommunikationen kan ses ud fra den nedstående figur (Figur 18). DENNIS LYKKE SKAU 41

44 DENNIS LYKKE SKAU 42

45 Figur 18. Kommunikationsmidler af Hansen og Jørgensen 2011 s. 194 og Formelt eller uformelt. Når man vælger en formidlingsmetode, er det også vigtigt at have i baghovedet, hvad formålet med samtalen er, så inden man indleder samtalen er klar over, om den skal være formel eller uformel. Disse to former for samtaler er forskellige både skriftligt og sprogligt, hvilket er noget der hurtigt vil blive berørt. Formelle samtaler er for det meste arbejdsrelaterede, og begge parter har derfor en basisviden af formålet med disse samtaler. Man vil ofte bruge et mere korrekt skriftligt sprog, og i den sammenhæng inddrage lidt mere logos og etos for at opnå en bedre troværdighed i sine argumentationer. Samtidig vil man være mere høflig over for hinanden, og samtalerne vil derfor også være præget af at være mere upersonlige. Der er derfor tre fokusområder for den formelle samtale, hvilket er rammen for samtalen, relationen og medarbejderen/samtalepartneren. DENNIS LYKKE SKAU 43

46 Uformelle samtaler er samtaler, hvor man taler mere åbent om alt og ingenting. Den uformelle samtale er mere afslappet og personlig, og dette åbner op for et indblik i modpartens arbejdssituation. Det vil sige, at man har mulighed for at få et indblik i modpartens glæder, udfordringer og hvad der motiverer personen Delkonklusion. Det at have kigget på kommunikationsmidler giver en et godt indblik i diverse midlers styrker og svagheder, og hvor de eventuelt vil være bedst egnet. Dette giver en et godt redskab, hvor man har mulighed for hurtigt at danne sig et overblik, over hvilket middel man kan bruge, når man skal skaffe eller formidle information. F.eks. er mailens styrke, at den er hurtig og uformel, og som kan være en god måde at skaffe hurtig information. Men hvor svagheden er, at den ikke egner sig til konflikter, hvor en mundtlig samtale egner sig bedre, hvilket jeg også opdagede i min praktik. Det jeg oplevede i min praktik, var en uenighed om noget arbejde der skulle udføres i henhold til en beskrivelse. I starten forgik samtalen via mail, men efter kort tid gik det op for mig, at vi ikke forstod det samme, når vi læste beskrivelsen, dette krævede derfor et mundtligt møde en til en, hvor vi havde mulighed for at diskutere arbejdet bedre. I min tid som byggeleder ude på pladsen, oplevede jeg også vigtigheden af formel og uformel tale. Hvor jeg brugte den formelle tale, når der skulle diskuteres arbejde, eller at man skulle skære igennem over for nogle håndværkere. Jeg brugte den uformelle, når jeg lavede tilsyn og kvalitetssikring ude på pladsen, da dette var med til, at man lærte håndværkerne bedre at kende, og man fik et bedre indblik i deres synspunkt på arbejdet ude på pladsen. Dette hjalp ikke kun på at få et indblik i arbejdet ude på pladsen, men også i de situationer hvor der skulle findes løsninger efterfølgende sammen med håndværkerne, da de uformelle samtaler var med til at give en anden form for indblik og troværdighed til hinanden. DENNIS LYKKE SKAU 44

47 4.0 Interview og analyse. I det empiriske afsnit vil jeg tage udgangspunkt i de interviews og spørgeskema, som jeg har lavet. Interviewene er lavet med henholdsvis en projektleder og en byggeleder fra pladsen, hvor jeg har været i praktik, og derfor vil interviewene tage udgangspunkt fra byggeledelsens synsvinkel. Spørgeskemaerne har været sendt ud til håndværkerne, for også at få det fra deres synsvinkel. Spørgeskemaerne tager udgangspunkt i en skala fra 1 til 10, hvor 1 er uenig og 10 er enig. Disse indhentede empiriske data vil udelukkende blive holdt op mod hinanden, for at danne et indtryk af, hvordan det ser ud ude på pladserne, samt begge parters mening om tingene. Idet at kommunikationen, som rapporten tager udgangspunkt i, er mellem byggeledelsen og underentreprenørerne, ligger det på sin plads at undersøge hvilke kompetencer, der er krævet af en byggeleder. På dette punkt var både Nicolaj Bejer (NB) og Mads Sommer (MS), som er de interviewede, ret enige om hvilke kompetencer der er krævet af en byggeleder ude på pladsen. For lige at nævne et par eksempler på hvad nogle af de kompetencer kan være. Man skal besidde både personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer (NB) Man ligger som byggeleder under et trepunkts pres fra Eget firma, bygherre og byggepladsen, så det at kunne holde hovedet koldt i pressede situationer er vigtigt (MS) Man skal være god til at snakke og gøre sig forståelig (NB) Efter at have kigget på et par enkle kompetencer der er krævet af en god byggeleder, vil der nu blive dykket mere ind i parternes synspunkter på selve kommunikationen ude på pladsen. I forhold til kommunikationen ude på pladsen er det vigtigt at vide, om det er et område, hvor der skal optimeres, eller om det allerede er optimalt, samt hvordan håndværkerne oplever kommunikationen. Ligger der fra byggeledelsens side af overvejelser i måden man kommunikerer på, men også hvem man kommunikerer med og hvilken type, til det er der et par eksempler fra byggeledelsens synspunkt. Det kan være en god ide, at man på forhånd laver en interessentanalyse, så man kan få vurderet hvilke parter, der er vigtige i byggeriet, så man ikke prioriterer en varmemester frem for en bygherre. Man skal også kommunikere forskelligt med underentreprenørerne, alt efter hvem de er, og hvor de ligger i analysen (NB) der er forskel på, om det er håndværkeren på pladsen eller hans mester, eller om man sidder til et byggemøde med bygherre (MS) DENNIS LYKKE SKAU 45

48 Dette er dog ikke noget håndværkerne er helt enige i, blandt andet mener størstedelen af de adspurgte kun at være delvis enige i, at kommunikationen ude på pladserne er optimal i nutidens Danmark. Ligeledes mener størstedelen kun at være delvis enig i, at byggeledelsen er god til at tilpasse kommunikationen efter folks forskelligheder ude på pladsen. Derudover mener størstedelen også kun at være delvis enig i, at byggeledelser er gode til at skifte metode eller retning ved episoder, hvor de ikke får formidlet noget information ordenligt ud, og efterfølgende bliver gjort opmærksomme på dette. Både byggeledelsen og underentreprenørerne er dog enige i det punkt, at de fortrækker kommunikationen i form af møder og face to face, altså kommunikation ude på selve pladsen. Mange gange bliver tingene drøftet face to face, eller ved en telefonisk samtale. Men det er vigtigt, at tingene efterfølgende bliver formuleret skriftligt og sendt på mail, så der ikke forekommer nogle uklarheder ved hvad der er aftalt (NB) Begge parter er også enige i, hvor der ofte forekommer en brist i kommunikationen. Hele % af håndværkerne mener, at bristen ligger i udførelsesfasen, hvilket byggeledelsen er enig i, hvilket også kan ses ud fra dette citat, fra interviewet med NB. Det er ofte mellem underentreprenørerne, i de situationer hvor de aftaler ting sammen, uden at det bliver kommunikeret ud til byggeledelsen (NB) Største delen af håndværkerne er enige i, at der mangler fokus på optimeringen af kommunikationen mellem byggeledelse og underentreprenørerne, hvilket også kan ses ud fra deres svar i spørgeskemaet. Der er dog forslag fra de interviewede i byggeledelsen til, hvordan man kan forbedre kommunikationen med underentreprenørerne. Man skal fra starten inddrage sine UE for at hører deres erfaringer og ideer til, hvordan man kan optimere selve byggeriet, måske før end det sker i dag (MS) Man skal derudover have alle UE ned på samme niveau, så man kan kommunikere ordenligt sammen, for begge parter er afhængige af hinanden (MS) Man skal turde blande sig og skære igennem, og være ude hvor tingene sker, det værste man kan gøre er at være passiv (NB) DENNIS LYKKE SKAU 46

49 4.1 Delkonklusion. Ud fra de indhentede empiriske data kan man konstatere, at begge parter mener, at der skal ske en optimering af kommunikationen. Ud fra de modtagende svar fra håndværkere ser de ud til at mene, at byggeledelsen mangler kompetencer hvad angår kommunikation. Hvilket også kan være grundet, at der i udførelsesfasen sker misforståelser og brister i kommunikationen mellem parterne. Ud fra dette afsnit ser man, at der stadig kan ske store forbedringer på kommunikationsområdet. Forbedringer på området kan være med til at skabe bedre arbejdsmiljø, og byggerier i en bedre kvalitet. Forbedringer på området kan som udgangspunkt være, at være mere opmærksom på kommunikationen, men også det at arbejde på sine kommunitære færdigheder, som ved at indarbejde værktøjer som det fra teoriafsnittet. DENNIS LYKKE SKAU 47

50 5.0 Konklusion. I problemstillingen stillede jeg følgende spørgsmål, som jeg vil svare på i løbet af rapporten: Hvordan kan byggeledelsen opnå bedre kommunikation med underentreprenørerne i udførelsesfasen? Efter at have arbejdet med emnet og indsamlet teoretiske og empiriske data, kan man konkludere, at kommunikation i udførelsesfasen mellem byggeledelsen og underentreprenørerne er yderst vigtig. Efter de indsamlede empiriske data er det også et emne, hvor man kan konstatere, at kommunikationen på pladsen ikke er optimal, og størstedelen af håndværkerne er enige i, at der burde være mere fokus på optimering af området. Efter at have konstateret at det er et område, hvor der er et problem. Det kan dog være svært at måle udbyttet af godt samarbejde og kommunikation i en byggeproces, men det er dog anerkendt af byggebranchen, som værende vigtigt for at opnå en effektiv byggeproces. Især i renoverings opgaver er kommunikationen med underentreprenørerne og byggeledelsen vigtig, da risikoen for det uforudsete er høj. Dette skaber både grund for vigtigheden af kommunikationen, men også hvilke kompetencer som er vigtige for den gode byggeledelse, hvilket er fleksibilitet, løsningshåndtering, beslutningstagning og ikke mindst samarbejde. Ud fra de indhentede teoretiske og empiriske data samt undersøgerler kan man konkludere, at byggeledelsen kan opnå bedre kommunikation med underentreprenørerne ved at have fokus på kommunikationsværktøjer og teorier. Blandt andet Helle Heins arketyperne og forskellige modeller og paradigmer, hvilket kan være med til at give byggeledelsen en bedre forståelse af folkene på pladsen og give et bedre samarbejde. Ordet kommunikation betyder at være fælles om noget, hvilket man ikke kan undgå ved samarbejde. Men hvis man tager udgangspunkt i arketyperne, opdager man at folk har forskelligt ledelses behov. Ved at have fokus på arketyperne giver det byggelederen bedre mulighed for at forstå folks forskelligheder ude på pladsen, men også det at lede og motivere håndværkerne på pladsen, hvilket vil medvirke til en mere produktiv byggeplads. For at opnå bedre kommunikation kan det ikke undgås at have fokus på kommunikationsteorier og værktøjer. Hvis man ser på modellerne, opdager man også, at de kan bruges i forskellige situationer. Den ene model ser blandt andet på at folk har forskellig afkodnings/tolknings og indkodningsproces. Hvor den anden ser på de mulige støjkilder, som vil kunne gå ind og ændre det budskab, man forsøger at videreføre. Der er ligeledes forskellige paradigmer, hvor en forståelse af disse giver en mulighed for at forbedre ens kommunikations færdigheder. Da der er forskel på, om man ser modtageren af et budskab som en organisation. Eller man ser det som en relation, hvor man prøver at mindske afstanden mellem aktørerne, og derved skabe bedre forståelse. Ved at mestre begreberne som etos, patos og logos samt den formelle og uformelle tale, har man en viden, som ville kunne bruges i mange af dagligdagens situationer f.eks. i DENNIS LYKKE SKAU 48

51 argumentationer eller forhandlinger, hvilket vil kunne give en fordel. Den formelle og uformelle tale giver en evnen til, at man i de rette situationer kan skære igennem, eller kommunikere mere på håndværkernes niveau. Ud fra denne rapport kan man konkludere, at der ikke helt er tilfredshed med kommunikationen på pladsen, og at der er brug for mere fokus og optimering på området. DENNIS LYKKE SKAU 49

52 5.1 Refleksion. I dette afsnit vil jeg reflektere over rapporten, hvor jeg vil komme ind på, hvad jeg har lært gennem forløbet, og eventuelt hvilke problemer der har været undervejs. Eftersom jeg begyndte på rapporten i slutningen af min praktik, har det givet mig mulighed for, at tænke og implementere noget af det jeg har skrevet om. Blandt andet efter at have skrevet om arketyperne, begyndte jeg at kunne sætte mig selv og andre på pladsen ind i disse typer. Det har givet mig nogle redskaber, som jeg allerede har brugt i praktikken, men også nogle som jeg vil kunne bruge fremadrettet. Nogle af de redskaber ville jeg også kunne have haft brugt undervejs i rapport skrivningen for at undgå skrivestop eller problemer. Jeg havde et lille skrive stop ved interview og anelyse delen, grundet jeg ikke synes, jeg havde fået helt nok information ud af interviewene, hvilket kan have været pga. formuleringen af spørgsmålene. Men dette løste sig, da jeg valgte at hente information fra håndværkernes synsvinkel via spørgeskema. Men ellers har det været lærerigt at skrive rapporten, og det har gjort mig opmærksom på et område, hvor der kan ske store forbedringer. Men også et emne der har vagt min interesse, og derved et emne jeg vil have fokus på i fremtiden, Hvor jeg dermed kan være med til at sørge for, at vi opnår bedre kommunikation mellem byggeledelsen og underentreprenørerne. DENNIS LYKKE SKAU 50

53 5.2 Perspektivering. Jeg vil bruge perspektiverings afsnittet til at komme med min mening, om hvordan man kan opnå bedre kommunikation mellem byggeledelsen og underentreprenørerne. Man skal selvfølgelig besidde nogle kompetencer som byggeleder, men jeg vælger her i perspektiverings afsnittet at ligge vægt på de kommunitære teorier og værktøjer, ud fra hvad der er blevet gennemgået i rapporten. Første punkt er, at man skal lære, at folk er forskellige, de lærer, reagerer, fortolker og bliver motiveret forskelligt. Folks forskelligheder giver derfor også forskelligt ledelsesbehov, derfor kan begreber som arketyperne være med til at give byggeledelsen en god forståelse for folkene ud på pladsen. Hvis man ser på modeller, ville jeg gå efter en kombination af indkode og afkode modellen, hvor der ved hver aktør sker en afkodnings/tolknings og indkodningsproces, sammen med Shannon og Weavers støjmodel, hvor man også tager hensyn til de mulige støjkilder. Denne kombination er attraktiv i et byggepladsperspektiv, da man som byggeleder hele tiden er i kommunikation med byggeriets parter, og dette for det meste foregår som en dialog, hvor begge parter er aktive. Man skal derfor tage højde for, hvilke medier man kommunikere via, og de mulige støjkilder der kan forekomme. Alt efter hvilken formidlingsmetode man bruger og selve budskabet, skal man også tage højde for at når budskabet kommunikeres ud, opfattes budskabet af modtagerne forskelligt alt efter kontekst. F.eks. er der forskel på, om du kommunikerer med projektlederen for underentreprenørerne, hvis fokus for der meste ligger på det økonomiske aspekt, eller selve sjakket hvis fokus ligger på arbejdet på pladsen. I forhold til paradigmer ville jeg kigge på relationsparadigmet. Grunden til dette er, at dette foregår mellem to aktive parter, hvor man ved hjælp af dialog mindsker afstanden af hinandens repræsentationer af hinanden, hvilket giver en bedre forståelse. Etos, patos og logos er ikke noget man kan vælge, men noget man skal skelne imellem i forskellige situationer. Logos, som er fakta niveauet, er generelt det mindst vigtige i god ledelseskommunikation, men jeg finder det dog, som en af de vigtigste, hvis ikke den vigtigste i en byggeplads sammenhæng. Grundet alle de situationer man kan komme i, som kræver, at man underbygger ens argumenter ved hjælp af logos. Etos, er nok den næst vigtigste appelform, når man tænker i en byggeplads sammenhæng. Grunden til dette er, at det er vigtigt, at håndværkerne har troværdighed til byggeledelsen fra start, hvilket man opbygger ved hjælp af Initialetos. Samt at byggelederen har evnerne til at kunne opbygge troværdighed (etos) i selve kommunikationssituationen, ved f.eks. at benytte sig af fakta (logos). Formel og uformel tale er ligesom appelformerne, noget man skal skelne imellem, alt efter om man skal markere sig ved at skære igennem overfor håndværkerne, eller du snakker daglig dags ting med håndværkerne på deres niveau. DENNIS LYKKE SKAU 51

54 Nu er kommunikation et bredt emne, men jeg har plukket lidt ud og derved kommet med mit bud på, hvordan man ved forståelse og ved hjælp af værktøjer kan opnå bedre kommunikation. Dette er noget som virksomhederne burde have mere fokus på i fremtiden, og eventuelt se det som en investering og sende byggeledelsen på kurser og lederuddannelser. DENNIS LYKKE SKAU 52

55 6.0 Litteraturliste. 6.1 Bøger Forfattere: Michael A. West. Titel: Teamwork metoder til effektivt samarbejde. Udgave: 1. udgave, 1 oplag, 2001 Forlag: Dansk psykologisk Forlag Forfattere: Marianne Grove Ditlevsen, Jan Engberg, Peter Kastberg og Martin Nielsen. Titel: Sprog på arbejde Kommunikation i faglige tekster. Udgave: 2. udgave, 2007 Forlag: Forlaget samfundslitteratur Forfattere: Jørn Helder, Torbjørn Bredenlöw, Jens Lautrup Nørgaard. Titel: Kommunikationsteori en grundbog Udgave: 1. udgave, 1. oplag, 2009 Forlag: Forfattere og Hans Reitzels Forlag Forfattere: Jens Otto Kjær Hansen, Hanne Birgitte Jørgensen. Titel: Strategisk kommunikation for praktikere I andres brød 2.0. Udgave: 2. udgave, 1 oplag, 2011 Forlag: 2010 Jens Otto Kjær Hansen, Hanne Birgitte Jørgensen og Forlaget Ajour. Forfattere: Linda Greve, Steen Hildebrandt. Titel: Forandreende ledelseskommunikation Metaforer i organisationer. Udgave: 1. udgave, 2012 Forlag: slforlagene@samfundslitteratur.dk DENNIS LYKKE SKAU 53

56 Forfattere: Helle Hedegaard Hein. Titel: Primadonna Ledelse - når arbejdet er et kald. Udgave: 1. udgave 2. oplag, 2013 Forlag: Gyldendal A/S DENNIS LYKKE SKAU 54

57 6.2 Rapporter. Konsulent og pennefører: Chalotte Krenk. Titel: Samarbejde og kommunikation i renoveringsprojekter. Udgave: Forlag: Vaerdibyg.dk Konsulent og pennefører: Rolf Simonsen. Titel: Inddragelse af underentreprenører. Udgave: Forlag: Vaerdibyg.dk Konsulent og pennefører: Rolf Simonsen. Titel: Vælg dit medie. Udgave: Forlag: Vaerdibyg.dk DENNIS LYKKE SKAU 55

58 6.3 Artikler. Forfattere: Mads Kristoffer Lund. Titel: Få det bedste ud af dine samtaler både formelle eller uformelle. Udgiver: Væksthuset for ledelse. Dato: Link: DENNIS LYKKE SKAU 56

59 6.4 Hjemmesider. Forfattere: Jørgen List Petersen. Titel: Kommunikation mellem faggrupper er vejen til færre fejl og mangler. Udgiver: Dansk byggeri. Link: g%20samarbejde/kommunikation%20mellem%20faggrupper%20er%20vejen%20til%20f%c 3%A6rre%20fejl%20og%20manglerl.pdf Forfattere: Thomas S. Kuhn. Titel: Paradigmer Udgiver: Thomas S. Kuhn. Link: Forfattere: ukendt da det er et billede. Titel: Schramms interaktive model. Udgiver: ukendt da det er et billede. Link: source=lnms&tbm=isch&sa=x&sqi=2&ved=0ahukewjplpg3xlpnahxfjswkhrohdrk Q_AUIBigB&dpr=0.9#imgrc=Avigo_iiB29clM%3A DENNIS LYKKE SKAU 57

60 6.5 Interviews. Interviewet: Nicolaj Bejer. Stilling: Projektleder, Egil Rasmussen. Dato: Interviewer: Dennis Skau. Interviewet: Mads Sommer. Stilling: Byggeleder, Egil Rasmussen. Dato: Interviewer: Dennis Skau. DENNIS LYKKE SKAU 58

61 7.0 Bilag. 7.1 Interview med Nicolaj Bejer, Projektleder, Egil Rasmussen. 1. Hvad kendetegner for dig en god byggeleder, hvilke kompetencer skal man besidde? Man skal besidde både personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer. Personlige kompetencer, man skal være udadvendt, man skal ikke holde sig tilbage, det er vigtigt at man er god til at snakke med folk om det der er vigtigt, og ikke kun om hvordan vejret er. Man skal være positiv i det daglige og ikke gå og være sur, da dette smitter af på pladsen. Man skal være god til at snakke og gøre sig forståelig. Man må gerne være bestemt i sine standpunkter og ikke bare give efter, så man også kan skære igennem. Man skal have den egenskab, at fortid er fortid, altså at man skal være god til at kigge fremad og ikke holde sig i tidligere konflikter. Man skal i sin planlægning og daglige ledelse være fremadrettet, så man kan skære igennem over for underentreprenøren, hvis de ikke er færdige med det givende arbejde. Samtidig skal du være logisk tænkende, man kommer langt med sund fornuft og logik. Faglige kompetencer, det er vigtigt, at man er kvalitetsbevidst, og ikke bare til sidesætter kvaliteten frem for økonomien. Man skal være struktureret, og det står højt på ranglisten, det skal være sådan, at hvis man er syg har ens kollegaer mulighed for at fortsætte fra hvor du slap. Man skal have en god byggeteknisk forståelse inde for alle fag, ikke forstået sådan at man skal kunne alt, men man skal vide lidt om alt. Man skal have en indre købmand i sig, så man ikke laver noget arbejde, hvor man ikke tjener nogen penge på det. Man skal have en basal viden inde for entrepriseret f.eks. AB92. Det er et plus, hvis man har arbejdsmiljø/sikkerhedskoordinator kurset, så man kan varetage underentreprenørernes sikkerhed. Det kan være en fordel at være lidt taktisk, da det er en fordel at vide, hvad de andre gør i givende situationer. Man skal være ord holden, så man ikke lyver over for folk, man skal stå inden for hvad man aftaler. Man skal være god til at prioritere. 2. Når du kommunikerer med underentreprenørerne, ligger der så nogle overvejelser bag i forhold til kommunikationsteorier eller værktøjer? Ja det gør der, men meget af det gør man i virkeligheden ubevidst. Det kan være en god ide at man på forhånd laver en interessentanalyse, så man kan få vurderet hvilke parter der er vigtigt i byggeriet, så man ikke prioriterer en varmemester frem for en bygherre. Man skal også kommunikere forskelligt med underentreprenørerne alt efter hvem de er, og hvor de ligger i analysen. I planlægningen laver vi også en milepælsplan, som vi bruger til at holde underentreprenørerne op på tingene. Vi laver også en risikoanalyse, og får kommunikeret dette ordentligt ud, så der ikke er mangler ved sikkerheden. Der bliver også lavet en trepunkts vurdering, hvor man sætter Best og Worst case scenario op. Det er også vigtigt at lave et DENNIS LYKKE SKAU 59

62 organisationsdiagram, så underentreprenørerne har mulighed for at se, hvem der har ansvaret for det forskellige. Det kan også være en god ide at lave en projekttrekant, hvor man stiller emnerne kvalitet, økonomi og ressourcer op, og meningen er så, at få afstemt ens forventninger til byggeriet, da man ikke kan pille ved noget uden det påvirker de andre punkter, samtidig kan man heller ikke få det hele. 3. Kan du alt efter hvem du snakker med opdele dem i forskellige typer, og kommunikere du efterfølgende forskelligt med dem? Alt efter hvem man snakker med, er der forskel på om man snakker formelt og uformelt. Der er også forskel på om du snakker med underentreprenørens chef som har fokus på det økonomiske, eller med håndværkeren på pladsen, som fokuserer på selve arbejdet ude på pladsen. Der er også forskel på måden underentreprenørerne kommunikerer med en, alt efter om man kommer ud på pladsen i cowboybukser eller jakkesæt, ens fremtoning er også vigtig. Men når du sidder i byggeledelsen, er det din pligt at lede. 4. Hvilke formidlingsmetoder synes du virker bedst overfor underentreprenørerne, så modtageren forstår det efter hensigten? Mange gange bliver tingene drøftet face to face, eller ved en telefonisk samtale. Men det er vigtigt at tingene efterfølgende bliver formuleret skriftligt, og sendt på mail så der ikke forekommer nogle uklarheder ved hvad der er aftalt. Selve aftalen og planlægning eller generelle drøftelser med underentreprenørerne er det bedst med face to face, men det er mailen (det skriftlige) der er det vigtigste, da man måske senere skal kunne bekræfte, hvad man havde aftalt. 5. Hvad gør du dig af overvejelser i de situationer hvor du føler at du bliver misforstået, selvom du har udtrykt dig klart og tydeligt? Typisk når man misforstår hinanden kan være når man kommunikerer via mail, da man læser dem forskelligt og de kan læses som om man er vred. Derfor er det vigtigt at lave aftalerne face to face og efterfølgende få det formuleret skriftligt ned på mail, hvor begge parter kan godkende det aftalte. Der er en model med en hjerne, kan ikke helt huske hvad den hedder. Men ud fra den er hjernen delt op i 3 punkter, som kører i kronologisk rækkefølge når man bliver stillet for en opgave eller stillet et spørgsmål. Det 1 punkt er logik hvor man tænker logisk over opgaven. Det 2 punkt er følelser og automatik. Det 3 punkt er så instinkt så er det punkt hvor folk er stressede, og går i forsvarsposition. Når folk bliver stressede stiller de sig på bagben, også kan det ofte være svært at forklare sig, men man må vente til folk er faldet ned. DENNIS LYKKE SKAU 60

63 6. Gør du dig efterfølgende nogle overvejelser, over måden du kommunikerer på? Ja hvis man har kommunikeret med underentreprenørerne over mail, og de læser dem som om at man er sur, men der faktisk ikke ligger noget bag det. Ud fra det fokusere de måske mere på dette end hvad der er vigtigt, igen er vigtigt at kigge fremadrettet. Derfor kan man næste gang godt tinge lidt mere over måden man skriver tingene på. 7. Hvor oplever du, at der oftest opstår en kommunikationsbrist i byggeriet? Det er ofte mellem underentreprenørerne, i det situationer hvor de aftaler ting sammen, uden at det bliver kommunikeret ud til byggeledelsen. Det forekommer også i de situationer hvor håndværkerne ikke snakker sammen, men hvor noget arbejde foran så de ikke lukker af med gips, inden installationer er færdige. 8. Har du nogen ideer eller kommentar til hvordan byggeledelsen kan opnå bedre kommunikation med underentreprenørerne? Det er, så vigtigt at holde gang i kommunikationen, så man hele tiden ved hvor langt de er også der ikke er nogen misforståelser. Det er også vigtigt at få dem til at føle at de er en del af projektet, så føler ejerskab for opgaven. Man skal turde blande sig, og skære igennem og være ude hvor tingene sker. Det værste man kan gøre er at være passiv. DENNIS LYKKE SKAU 61

64 7.2 Interview med Mads Sommer, Byggeleder, Egil Rasmussen. 1. Hvad kendetegner for dig en god byggeleder, hvilke kompetencer skal man besidde? En god byggeleder skal være god til at bruge kommunikationen i hans daglige færden på byggepladsen, da det er et vigtigt redskab. Man ligger som byggeleder under et trepunkts pres fra Eget firma, bygherre og byggepladsen, så det at kunne holde hoved koldt i pressede situationer er vigtigt. Man skal besidde en masse faglige kompetencer som man også skal være god til at videre formidle. Man skal tale med folk i øjenhøjde, og alt efter hvordan folk er skal man også tænke over måde man formulere sig på. Det handler om at gøre sig forståelig i sin formidling. 2. Når du kommunikerer med underentreprenørerne, ligger der så nogle overvejelser bag i forhold til kommunikationsteorier eller værktøjer? Nej ikke rigtigt lige som før så vurdere jeg det ud fra hvilke personer jeg snakker med, men der er jo altid nogle grundelementer som f.eks. at man skal snakke ordenligt og ikke blive ophidset. Der er forskel på om det er en mand på pladsen, mesteren eller en akademiker du snakker med. 3. Kan du alt efter hvem du snakker med opdele dem i forskellige typer, og kommunikere du efterfølgende forskelligt med dem? Lidt ligesom før der er forskel på om det er håndværkeren på pladsen eller hans mester, eller om man sidder til et byggemøde med bygherre. 4. Hvilke formidlingsmetoder synes du virker bedst overfor underentreprenørerne, så modtageren forstår det efter hensigten? For det første er det vigtigt at være synlig på en byggeplads, og holde opsamlings møder så man er sikker på at man gennem hele processen følger samme mål. Dertil er det en god ide at man har forventnings afstemt overfor hinanden og efterfølgende få det på skrift. 5. Hvad gør du dig af overvejelser i de situationer hvor du føler at du bliver misforstået, selvom du har udtrykt dig klart og tydeligt? Det er i de situationer hvor man er nød til at tage et møde med vedkommende, eller eventuelt over mail hvor man så for forventningsafstemt og om de forstår arbejdet/problemet på samme måde som dig, Folk opfatter jo ting på forskellige måder. Efter min opfattelse kan man ikke altid bruge logik jeg synes det er en lidt primitiv verden, hvor man kører hårdt mod hårdt. DENNIS LYKKE SKAU 62

65 6. Gør du dig efterfølgende nogle overvejelser, over måden du kommunikerer på? Ja absolut for hvis måden du formidler på ikke virker må man gøre det på en bedre måde. Dette kan også være måde man formidler på i forhold til hvem man formidler informationen til. 7. Hvor oplever du, at der oftest opstår en kommunikationsbrist i byggeriet? Det må være i opstartsfasen, hvor man skal have forventningsafstemt og man skal ligge vejen fra starten og ikke midt i byggeriet. Opstartsmøderne er en vigtige så man for lagt vejen fremadrettet og man for set sine UE an. 8. Har du nogen ideer eller kommentar til hvordan byggeledelsen kan opnå bedre kommunikation med underentreprenørerne? Man skal fra starten inddrage sine UE for at hører deres erfaringer og ideer til hvordan man kan optimere selve byggeriet, måske før end det sker i dag. Hvis man anvender de samme UE på andre projekter, ligger det bare fast hvem der gør hvad. Man skal derudover have alle UE ned på samme niveau, så man kan kommunikere ordenligt samme, for begge parter er afhængige af hinanden. DENNIS LYKKE SKAU 63

66 7.3 Spørgeskema DENNIS LYKKE SKAU 64

67 DENNIS LYKKE SKAU 65

68 DENNIS LYKKE SKAU 66