EVALUERING AF MESTRINGSTILBUD TIL SÅRBARE ELEVER MED PSYKISKE PROBLEMER PÅ GØGLERPRODUKTIONSSKOLEN I AARHUS

Transkript

1 itracks (i2minds) Klosterport 4E, Aarhus C Telefon: info@itracks.dk Cvr.nr: DK EVALUERING AF MESTRINGSTILBUD TIL SÅRBARE ELEVER MED PSYKISKE PROBLEMER PÅ GØGLERPRODUKTIONSSKOLEN I AARHUS Oktober 2013

2 INDHOLD Indhold Indledning... 2 Evalueringsrapportens opbygning (læsevejledning)... 2 Evaluerings- og datagrundlag Projektet... 4 Baggrund og perspektivering af projektet... 4 Målgruppen for projektet... 5 Hvad vil vi opnå med projektet... 6 Mestringstilbuddet kort fortalt Fremgangsmåde og model for mestringstilbuddet Overordnet model for mestreringstilbuddet Mestringsforløb trin for trin Fakta om deltagelse og gennemførelse Beskrivelse af deltagerne (Målgruppen) Køn og alder Problematikker Tilfredshed med forløbet Tilfredshed med forløb Tilfredshed med egen indsats Vurdering af fordel ved gruppeforløb Effekten af forløbet Deltagernes egen vurdering af udbytte (effekt af forløb) Hvad siger lærere og vejledere om effekten Hvad laver eleverne efter forløb Timer og ressourceforbrug forløb Estimering af ressourcebehov og pris for et mestringsforløb Opsamling og anbefalinger Særlige anbefalinger fra projektet, som bør fremhæves Mere information Appendiks Skemaer brugt til måling af problematikker og deres sværhedsgrad Skema brugt til tilfreds- og udbyttemåling... 40

3 1 INDLEDNING Nærværende rapport udgør afrapporteringen i forbindelse med den samlede evaluering af erfaringer og effekt af et psykolog- og socialfagligt mestringstilbud til sårbare unge med psykiske problemstillinger, som er indskrevet på Gøglerproduktionsskolen i Aarhus. Mestringstilbuddet er etableret som et 1- årigt samarbejdsprojekt i perioden august 2012 og juni 2013 mellem Jysk Psykologcenter og Gøglerproduktionsskolen med puljestøtte fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus og Samsø. itracks (nu i2minds) har for puljeprojektet gennemført evalueringen og udarbejdet denne evalueringsrapport. Formålet med evalueringen og rapporten er to-delt, da den både indeholder en konkret evaluering af effekt og målbare resultater og på den anden side har fokus på at opsamle og videreformidle den erfaring og læring, som projektet har opnået. Erfaring og læring om tilbudstilrettelæggelse, metoder og værktøjer herunder afdækning af, hvad der virker og ikke virker. Ønsket er at gøre projektets viden og erfaringer tilgængelige, så andre kan drage nytte af denne i tilsvarende sammenhænge, hvor fokus er på indsats i forhold til sårbare unge med psykiske problemstillinger. Evalueringsrapportens opbygning (læsevejledning) Første del af rapporten er en beskrivelse af baggrund og mål for projektet herunder, hvorfor det er så vigtigt at arbejde for at etablere og fortsat udvikle gode og effektive tilbud til en desværre voksende gruppe af sårbare unge med psykiske problemstillinger. Anden del af rapporten er en erfarings- og vidensopsamling af, hvordan man tilrettelægger og gennemfører et mestringstilbud til sårbare unge med psykiske problemstillinger. En opsamling baseret på erfaringer fra projektet indsamlet primært gennem interview af mentor og psykolog fra projektet. Denne del af rapporten indeholder praktisk opsamlet viden, der kan forhåbentlig kan bruges af andre projekter og tilbud med samme eller lignende fokus. Tredje del af evalueringen består af to afsnit, hvor det første beskriver fakta om mestringsforløbet og gennemførelsesstatistik, og det andet beskriver deltagernes karakteristika i forhold til alder, køn og problematikker. Fjerde del er en opsamling på evalueringen af deltagernes tilfredshed med forløbet. Del fem er en effekt-evaluering, hvor der samles op på effekten af et mestringsforløb set i forhold til forbedring af deltagernes tilstand og muligheder for at gennemføre deres gøglerskoleforløb og efterfølgende fortsætte i et uddannelsesforløb eller beskæftigelse. Sidste del af rapporten ser på forbrug af ressourcer i forbindelse med et mestringsforløb, hvor ønsket er at give et billede af de ressourcer, der skal afsættes for at tilbyde mestringsforløb i andre sammenhænge. Rapporten afsluttes med en opsamling og overordnede anbefalinger fra projektet. 2

4 Evaluerings- og datagrundlag Tilfredsheds- og udbyttemåling Deltagerne udfyldte efter gennemført forløb et spørgeskema med en række spørgsmål omkring tilfredshed med forløb og egen vurdering af udbytte (effekt). Mentor stod for proces omkring udfyldelse og i alt 20 elever ud af 21 som gennemførte forløbet har udfyldt tilfredsskema. Spørgeskemaskabelon er vedlagt som appendiks til rapporten. Indsamling af baggrundsdata om elever Baggrundsinformation om alder og køn er indsamlet via Gøglerproduktionsskolens elevregister. Endvidere har ansvarlig psykolog registeret information om elevernes problematikker. Interview af psykolog og mentor, som har varetaget tilbud Interviewene blev gennemført midtvejs i projektforløbet og ved afslutning med afsæt i interviewguide og gennemført af ekstern interviewer. Data fra interviewene har dannet baggrund for beskrivelse/evaluering af fremgangsmåde og model for mestringsforløb. Indsamlede tilbagemeldinger fra lærere og vejledere på Gøglerproduktionsskolen Undervejs i projektet blev lærere og vejledere på Gøglerproduktionsskolen bedt om pr. mail (via mentor) at beskrive deres erfaringer og oplevelser med de elever, som havde gennemført mestringsforløbet. Disse indsamlede input indgår i effektmålingen. 4 vejledere/lærere har pr. mail responderet. Logbog Psykolog Psykolog har for alle deltagere skrevet et lognotat, som beskriver forhold omkring bl.a. problematikker, deltagelse, fremøde og progression. Lognotater indgår ikke direkte i evalueringsrapporten, men indgår indirekte på grund af deres personfølsomme karakter. Før- og eftermåling af psykiske tilstand (progressionsmåling) En del af projektet har været at tilvejebringe gode måleværktøjer til at måle de unge deltageres problematikker og deres sværhedsgrad. Målt ved opstart på mestreringsforløb og ved afslutning. Forskellige anderkendte skemaer til at måle sværhedsgraden af en problematik er forsøgt brugt og tilpasset til målgruppen undervejs i projektet. Særlig udfordring har været, at mange eksisterende skemaer ikke er velegnede til den unge målgruppe. Udover ønsket om at bruge skemaer til før- og eftermåling, så har psykologen brugt skemaerne som hjælpeværktøj til at fastlægge deltagernes problematik og dens sværhedsgrad se mere om anvendelse af skemaer til før- og eftermåling i rapportens afsnit om effektmål. Endvidere er de endeligt udvalgte skemaer vedlagt som appendiks til rapporten. Indsamling af statistik fra Gøglerproduktionsskolen ift. udslusning august 2013 Data om eleverne status august 2013 er indsamlet via Gøglerproduktionsskolens elevregister. 3

5 2 PROJEKTET Baggrund og perspektivering af projektet Baggrunden for projektet er, at sårbare unge med psykiske problemstillinger desværre er en voksende gruppe, som har det svært i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det vurderes, at op til 20 procent af en ungdomsårgang er sårbare og lider af psykiske problemstillinger som fx angst, depression, lavt selvværd og ADHD. På Gøglerproduktionsskolen og produktionsskoler i øvrigt er andelen endnu større. Derfor er der på produktionsskolerne en helt særlig opgave med denne gruppe af sårbare unge, men også en unik mulighed for at få god kontakt med de sårbare unge og motivere dem til at skabe forandring for sig selv. Erfaringer og forskning viser, at en tidlig målrettet indsats i forhold til sårbare unge er afgørende for succes, og at det mest effektive indsats er en tværfaglig indsats, som har fokus på både psykologfaglig og pædagogisk/socialfaglig hjælp og vejledning. Udfordringen for Gøglerproduktionsskolen er at tilbyde den nødvendige hjælp til elever med psykiske problemstillinger. Et nyt tiltag på Gøglerproduktionsskolen er hjælp og vejledning via en mentorordning til elever med særlige udfordringer og trivselsproblemer under deres forløb på skolen. Mentoren kan gennem samtale og vejledning tilbyde støtte til en elev med afklaring af forhold omkring personlig trivsel. Men Gøglerskolen og mentor kan ikke tilbyde en specifik psykologfaglig indsats, som flere af eleverne har brug for at kunne udvikle sig fagligt, personligt og socialt i en grad, der gør dem i stand til at komme videre i uddannelse/job eller fastholde forløbet på Gøglerproduktionsskolen. Omkring 20% af en årgang på Gøglerproduktionsskolen falder fra undervejs, mens ca. 8 % udsluses til ledighed efter endt forløb. Det vurderes, at en stor andel af de unge, der falder fra eller ender på kontanthjælp har psykiske problemstillinger. Det vurderes også, at med den rigtige psykologfaglige indsats undervejs ville en større andel elever kunne gennemføre forløbet på Gøglerproduktionsskolen og efterfølgende komme videre i uddannelse eller job. Den primære uddannelsesbarriere er psykisk Mindst hver fjerde og på nogle ungdomsuddannelser flere af de unge, som falder ud af uddannelsessystemet, gør det på grund af personlige, sociale eller psykiske problemer. En undersøgelse fra 2009 viste sågar, at psykiske og/eller personlige problemer var langt den hyppigste årsag til frafald på hf og hhx og den næst hyppigste årsag til frafald i det almene gymnasium Kilde: Politikken, 20. apr artikel af Hallur G. Thorsteinsson, leder Halvdelen af eleverne på en produktionsskole har psykiske problemer Halvdelen af de unge på produktionsskolerne har så store psykiske vanskeligheder, at det er en alvorlig forhindring for, at de kan gennemføre en uddannelse. Kilde: Gøglerproduktionsskolens egne erfaringer af Børn og Unge, PsykiatriFonden. Flere unge ryger på kontanthjælp November 2012 modtog unge under 30 år den offentlige forsørgelse. Det er flere end i oktober 2011 Kilde: Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens databank, Jobindsats.dk 4

6 Svært at få hjælp Unge sårbare med psykiske problemstillinger har, hvis de er under 18 år ofte ikke andre muligheder end forældrebetalt psykologindsats. For unge over 18 år er mulighederne også begrænsede, da de traditionelt falder mellem to stole, nemlig hhv. psykiatriens definerede målgrupper, da de ikke er syge, og uddannelse- og beskæftigelsestilbud, da de som følge af ovenstående vanskeligheder ikke er i stand til at deltage heri. Desuden er der ofte meget lange ventetider, hvis man skal følge mulige ordinære tilbud fx med henvisning via egen læge til udredning og endelig psykologbehandling. Den unge har inden da, som oftest opbrugt sin produktionsskoletid, og har dermed mistet muligheden for at få forståelse og tryghed samt kendt og tillidsfuld støtte i sin behandlingsperiode. Målgruppen for projektet Målgruppen for projektet er unge mellem år, men med fokus på den helt unge målgruppe på år, der er optaget på et forløb på Gøglerproduktionsskolen i Aarhus, men som på grund af psykisk sårbarhed og problemstillinger som angst, depression, lavt selvværd og andre stressrelaterede problemstillinger ikke kan gennemføre et ordinært uddannelsesforløb på Gøglerproduktionsskolen, men har brug for en ekstra psykologfaglig og pædagogisk indsats. Modelfoto( Primære problematikker Socialfobi (Angst) Depression/Stress Lavt selvværd Sekundære problematikker Problemer med impuls- og vredeshåndtering Præsentationsangst Spiseforstyrrelser Stress Sorg og kriseforløb Elever som ikke visiteres til mestringstilbud: Elever med primær ADHD-problematikker henvises til sideløbende specifik ADHD-indsats på Gøglerskolen. Ofte er der tale om unge med flere problematikker, hvorfor sondringen sjældent er entydig. Elever som under visiteringen af psykolog bliver vurderet til at have tungere problemstillinger deltager ikke i mestringstilbuddet fx i form af personlighedsforstyrrelser og psykose-lidelser. De bliver i stedet hjulpet videre til eksempelvis specialpsykiatrisk undersøgelse. 5

7 Hvad vil vi opnå med projektet Formål Formålet er at forbedre muligheden for at sårbare unge med psykiske problemstillinger tidligt kan lære at mestre deres personlige barrierer for at komme i uddannelse og beskæftigelse og dermed undgå at være i risiko for at ende uden uddannelse eller job og sandsynligvis på varig hjælp. Projektets opstillede mål er at tilbyde op til 28 elever på Gøglerproduktionsskolen med særlige behov et mestringsforløb bestående af en kombineret psykologfaglig og socialfaglig indsats. Herudover vil projektet: etablere muligheden for et permanent tilbud til særligt sårbare elever på Gøglerproduktionsskolen med psykiske problemstillinger. opbygge viden og erfaringer omkring indsats og metoder i forhold til at spotte og hjælpe unge med psykiske problemstillinger tidligt. formidle viden og erfaringer, som kan bruges af andre primært andre produktionsskoler og ungdomsuddannelser. eftervise at den rigtige og rettidige indsats i forhold til sårbare unge med psykiske problemstillinger har en effekt. For de elever, som følger et mestringsforløb er den forventede effekt, at de vil: gennemføre forløbet på Gøglerproduktionsskolen (mindre sandsynlighed for frafald) forbedre forudsætningerne for, at den enkelte elev efterfølgende kan gennemføre en uddannelse eller komme i varig beskæftigelse (fastholde et arbejde) opleve forøget livskvalitet - har det bedre, øget selvværd, fungere socialt, mindre angst, selvkontrol, ud af social isolation mv. opnå viden om sig selv (hvad sker der med mig?) og ad den vej blive bedre til at håndtere egne problemstillinger fremover. erhverve konkrete redskaber til at håndtere situationer i fremtiden (selvhjælp/tilbagefaldsforebyggelse) lære at opsøge og modtage hjælp i fremtiden (etablere tillid til muligheder) Det vil vi måle på Projektet har som en del af bevillingen af puljestøtte fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus og Samsø opstillet følgende mål, som projektet specifikt vil blive målt på: 26 elever får tilbudt et mestringsforløb i perioden august 2012 til juni 2013 (målt ved løbende opsamling og statistik). Mindst 22 elever fra Gøglerproduktionsskolen har gennemført et mestringsforløb d. 31.juni 2013 (målt ved løbende opsamling og statistik). 2/3 af eleverne, som har fulgt et mestringsforløb, gennemfører Gøglerproduktionsskolens forløb (målt d. 31.juni 2013) med forventet 6

8 udslusning til uddannelse eller beskæftigelse (målt ved sammenføring af projektets statistik med Gøglerskolen opsamlinger/statistik på deres forløb) 75 % af eleverne oplever en positiv forbedring af deres almene tilstand målt på forskellige adfærds-, tanke og symptomparametre (målt ved spørge- og scoringsskemaer udfyldt før og efter forløbet. Skemaer udvikles som del af projektet med afsæt i Jysk Psykologcenters spørge- og scoringsskemabatteri). Stor tilfredshed med forløb hos de deltagende elever (målt ved tilfredshedsmåling ift. den enkelte deltagende elevs egen vurdering efter forløb) Grundlaget for etablering af tilsvarende samarbejde med andre skoler og uddannelsessteder vil være tilstede (målt ved oplæg til, hvordan mestringstilbud kan anvendes andre steder). Projektets resultater formidlet i minimum to rapporter; en rapport til politisk/forvaltnings beslutningsniveau og én erfarings-/læringsrapport (målt ved rapporter afleveret til LBR). Mestringstilbuddet kort fortalt Mestringstilbuddet er en særlig kombineret psykolog- og socialfaglig indsats, der tilbydes elever på Gøglerproduktionsskolen i en begrænset periode sideløbende med, at de følger deres ordinære forløb på Gøglerproduktionsskolen. Ideen bag tilbuddet er at tilbyde en sammenhængende indsats, hvor det handler om at spotte de unge så tidligt som muligt i deres produktionsskoleforløb og hurtigt etablere den nødvendige kontakt og tillid til den unge. Det sker i et tæt samarbejde mellem Gøglerproduktionsskolens vejledere/lærere og en særlig mentorfunktion samme sted, som er en central del af den sammenhængende indsats. Målet med den hurtige indsats er at undgå det frafald fra produktionsskolen til (ofte) passiv forsørgelse, som ellers er sandsynligt. De spottede elever får inden for få dage, efter at mentor og elev har drøftet mulighederne, tilbudt en forsamtale med en psykolog fra Jysk Psykologcenter. Forsamtalen har fokus på sammen med den unge at afklare problemstillingen og vurdere mulighederne og værdien af et tilbud om målrettet psykologfaglig hjælp. De elever, der visiteres til mestringsforløbet vil i en periode modtage psykologhjælp fra Jysk Psykologcenter i form af et gruppeforløb eller alternativt et individuelt samtaleforløb afhængigt af den enkeltes problematik og muligheder. Hjælpen eller psykologindsatsen har overordnet fokus på psykologisk udredning, vejledning og på at give de unge indsigt i og redskaber til at håndtere de vanskeligheder, de oplever (mestring). Typisk vil en elev fra Gøglerproduktionsskolen følge et psykologforløb 1-2 dag om ugen i uger. Undervejs og efter endt psykologforløb vil eleven være i tæt kontakt med mentoren. Mentor og psykolog har endvidere et tæt samarbejde undervejs, og efter endt forløb er mentoren garant for i samarbejde med skolens lærere og psykologen fra Jysk Psykologcenter, at eleven får den nødvendige opfølgende støtte til at gennemføre det videre forløb på Gøglerproduktionsskolen. 7

9 Figur 1 - Overblik mestringstilbuddets sammenhæng til forløb på Gøglerproduktionsskolen og Jysk Psykologcenter Ovenstående figur 1 viser, at af de unge mennesker, som søger Gøglerproduktionsskolen, er der en stadig større andel af disse med særlig sårbarhed og psykiske problemstillinger. Gøglerproduktionsskolen har i mange år vist gode resultater med den målgruppe bl.a. via et nyt tiltag med en mentorfunktion. Erfaringen er dog, at uden en ekstra psykologfaglig indsats, er der en andel af de sårbare unge, som skolen ikke kan hjælpe godt nok, og som typisk dropper ud til passiv forsørgelse og ofte i social isolation. Erfaringsmæssigt vil de senere i deres livforløb dukke op på jobcenteret med forstærkede problemstillinger og behov for en psykologfaglig indsats. Herfra vil de måske blive henvist til et af Jysk Psykologcenters eksisterende tilbud, men vil erfaringsmæssigt have betydeligt længere vej tilbage i uddannelse eller beskæftigelse. Mentorordningen en del af Gøglerproduktionsskolens tilbud Mentorordningen er et tilbud til elever, som har særlige udfordringer i forbindelse med deres forløb på Gøglerskolen. Det kan både være i en periode, eller under hele forløbet. En mentor er en erfaren, professionel person, som gennem samtale og vejledning kan støtte en elev med afklaring af forhold omkring personlige trivsel. Mentoren har tavshedspligt, men samarbejder med elevens linjelærer og vejleder på skolen, for at kunne give den enkelte den bedst mulige støtte. Mentoren kan også hjælpe eleven med at finde andre støttemuligheder og med forældresamtaler. Om Gøglerproduktionsskolen Gøglerproduktionsskolen har igennem 25 år tilbudt et ungdomsuddannelsesforløb, der med afsæt i den enkelte elevs ressourcer tilbyder et forløb, som opbygger elevernes faglige kompetencer og selvværd understøttet af en solid pædagogisk og socialfaglig vejledning. Denne indsats sikrer, at en stor andel af Gøglerproduktionsskolens elever udsluses til uddannelse eller beskæftigelse. Læs mere på 8

10 Om Jysk Psykologcenter Jysk Psykologcenter hjælper mennesker med psykiske problemstillinger som fx angst, depression og andre stressrelaterede lidelser. Det sker igennem en bred vifte af tilbud bestående af individuelle psykologforløb, mindfulness og kurser til mennesker med stress, angst og depressioner. Jysk Psykologcenter blev etableret i i et snævert samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen og Sociallægeinstitutionen i Århus Kommune. Siden har Jysk Psykologcenter bl.a. gennemført 48 tværfaglige 13 ugers vejlednings- og opkvalificeringsforløb for mennesker med psykiske problemstillinger, som forhindrer dem i at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og muligheden for at påbegynde/gennemføre et uddannelsesforløb. Jysk Psykologcenters resultater er meget positive i forhold til den effekt en koncentreret psykologfaglig indsats har på muligheden for, at et menneske kommer i uddannelse eller job og ikke mindst; at effekten er varig. Jysk Psykologcenters gode resultater bygger på stor erfaring med målgruppen hos et stærkt team af autoriserede og specialistuddannede psykologer. Psykologer, der arbejder med afsæt i respekt for det enkelte menneske, og metoder, som udelukkende bygger på evidensbaserede tilgange og nyeste forskning (Kognitiv terapi, ACT Acceptance and Commitment Therapy og MBKT Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi). Læs mere på 9

11 3 FREMGANGSMÅDE OG MODEL FOR MESTRINGSTILBUDDET I ovenstående introduktion af mestringstilbuddet fremgår det, at det grundlæggende koncept, som et mestringsforløb bygger på, er at tilbyde sårbare unge med psykiske problemstillinger en hurtig og sammenhængende indsats, som bygger bro fra det sted, hvor de er her og nu i deres dagligdag på Gøglerproduktionsskolen, til en målrettet psykologfagligindsats efterfulgt af den nødvendige opfølgende støtte (primært mentor), som sikrer, at de unges progression fastholdes. Et forløb, hvor den unge hele tiden holdes i hånden og ikke oplever ventetid og afstand fra tale til handling, som desværre ofte af forvaltningsmæssige årsager er en tendens i mange tilbud til unge med psykiske problemer. Det bagvedliggende koncept og model for mestringstilbuddet er udviklet i et samarbejde mellem psykologer fra Jysk Psykologcenter og en mentor fra Gøglerproduktionsskolen med afsæt i mange års erfaringer og metodiske overvejelser, når det handler om at hjælpe unge med psykiske problemer. Under selve projektforløbet er konceptet og model for mestringstilbuddet blevet tilpasset og tydeliggjort i takt med den erfaringsopsamling og læring, som er sket i projektet. I denne første del af evalueringsrapporten præsenteres erfaringer og læring fra projektet primært opsamlet igennem interview med Gøglerproduktionsskolens mentor og den primære psykolog i projektet fra Jysk Psykologcenter. Præsentationen af erfaring og læring sker ved en trinvis gennemgang af den model for mestringstilbuddets forløb (proces) og samarbejde, som er blevet udviklet og afprøvet i løbet af projektet. For hvert trin eller fase i modellen vil være en beskrivelse suppleret med en opsamling på de opmærksomhedspunkter, som projektets deltagere primært mentor og psykolog har vurderet som særligt vigtige erfaringer og læring, der kan være nyttige for lignende projekter/tilbud. Overordnet model for mestreringstilbuddet I nedenstående figur 2 er vist den overordnede model for et mestringstilbud med dens enkelte trin eller faser. I det følgende beskrives de enkelte trin i modellen med fremhævelse af de opmærksomhedspunkter, som projektet har erfaret, er særlige vigtige i de enkelte trin i et mestreringsforløb. 10

12 Figur 2 - Mestringsforløb trin for trin Mestringsforløb trin for trin Etablere grundlaget for mestringstilbuddet Første trin i et succesfuldt mestringsforløb ligger delvist uden for selve tilbuddet. Det handler om at etablere det nødvendige grundlag og ramme for, at det overhovedet er muligt at igangsætte og gennemføre et mestringstilbud på fx en produktionsskole. I denne fase handler det om at skaffe nødvendig opmærksomhed og ressourcer og ikke mindst at få tilknyttet de nødvendige social- og psykologfaglige ressourcer til projektet primært i form af mentor- og psykologressourcer. En anden vigtig opgave er at etablere den nødvendige platform for en tæt kontakt mellem mentorfunktion og tilknyttede psykologer. En tredje meget vigtig del af etableringen er kommunikation til og forankring hos produktionsskolens lærere og vejledere. Det er lærerne og vejlederne, som har den daglige kontakt med eleverne. Derfor skal disse lærere og vejledere have den nødvendige viden om tilbuddet, men de skal også klædes på til at kunne spotte elever med problemer. Til sidst skal der etableres en platform for kontakt og samarbejde primært mellem skolens lærere/vejledere og mentoren. Involverede: o Produktionsskolens ledelse, lærere/vejledere, mentorfunktion og psykolog(er) Særlige opmærksomhedspunkter o Den ledelsesmæssige forankring skal være på plads og et egentlig projekt bør etableres og besluttes. Herunder er det afgørende, at de nødvendige ressourcer (økonomi) er på plads evt. behov for eksterne/ekstra bevillinger/puljer. Der bør være opmærksomhed på, hvorvidt det er muligt med et permanent mestringstilbud. Det kan være problematisk for elever men også for skolens lærere, vejledere og mentor at igangsætte et tilbud, som udfylder et behov for herefter at fjerne muligheden igen. Derfor bør muligheden for permanent ordning (budget) overvejes ved opstart. 11

13 o o o Mentorfunktion skal være etableret på skolen (eller på vej), da mentorfunktionen udgør det centrale bindeled, som er afgørende for en sammenhængende indsats for eleverne på skolen. Erfarne psykologressourcer skal tilknyttes enten som interne ressourcer til skolen eller via indgåelse af aftale med ekstern psykologbistand. Særligt vigtigt at psykologressource har erfaring med målgruppe og problematikker. Samt at der kan etableres en god samarbejdsmodel (praksis) mellem mentor og psykolog. Fleksibilitet i psykologressourcer er vigtigt i forhold til at kunne tilpasses (skaleres op/ned) et måske svingende behov for psykologhjælp herunder om der er brug for gruppeforløb eller samtaler. Kommunikation og forankring i forhold til skolens lærere og vejledere er afgørende i denne fase for at sikre, at de fra start er med på og klar til at støtte op om tilbuddet ikke mindst i forhold til deres elever og samarbejde med mentor. 1. Spotte elever Når mestringstilbuddet er etableret, består den første opgave i at spotte de elever på skolen, som har psykiske problemstillinger, der forhindrer dem i at få udbytte af forløbet på Gøglerproduktionsskolen og som er i risiko for frafald fx problemstillinger som depression, angst (socialfobi) og lavt selvværd. Disse elever kan kendes på, at de ofte holder sig i baggrunden på klassen og i sociale sammenhænge. Her har skolens vejledere og lærere en særlig opgave med at få øje på og kontakt med elever med problemer - fx i samarbejde med mentor. I flere tilfælde vil der allerede i forbindelse med optagelse på Gøglerproduktionsskolen være en viden hos skolens vejledere og mentor om de elever, der har særlige problemer. En viden opnået ved optagelsessamtaler eller via UU-vejledere. De elever, som spottes ved optagelse, kan der meget hurtigt etableres kontakt til og igangsættes en tidlig indsats for. Involverede parter: o Lærere/vejledere o Mentor Særlige opmærksomhedspunkter o Der skal være et etableret og velfungerende samarbejde mellem mentor og skolens lærere og vejledere. Det skal sikre, at lærere og vejledere kender til tilbud/muligheder og hurtigt kan etablere kontakt til eller rådgive sig med mentor, når de får kendskab til (spotter) elever med behov for hjælp. o Der er stor forskel på, om elever kan profitere af et gruppeforløb eller alene er i stand til at følge et individuelt samtaleforløb. Er ønsket at etablere gruppeforløb med psykolog, er det vigtigt, at mentor allerede i denne fase er opmærksom på dette og inden for kort tid får kontakt med et tilstrækkeligt antal elever, der muliggør oprettelsen af et gruppeforløb. Typisk skal 6-8 elever spottes inden for 2-3 uger. 2. Etablere kontakt, tillid og motivation En udfordring i forhold unge med psykiske problemer er, at de ofte har en negativ historik med sig, der betyder at deres tillid og motivation til at modtage hjælp fra voksne er begrænset. De kan have erfaringer med sig fra hjem og skole, som 12

14 betyder, at de har direkte mistillid til lærere, pædagoger og psykologer, hvilket vanskeliggør den indledende dialog og kontakt. I denne fase af mestringstilbuddet har mentoren en meget vigtig funktion i forhold til at komme i dialog med den unge og at skabe den tillid, der skal til for at åbne den unge for at modtage hjælp og støtte. Erfaringer fra projektet viser, at mentor typisk har 2-3 samtaler med en elev i denne fase. Med afsæt i samtaler vurderer mentoren sammen med den unge behovet for psykologhjælp og drøfter i fællesskab de muligheder, mestringstilbuddet giver. Mentor kan også i denne fase nå frem til, at den unge har andre behov og problemer, der ikke egner sig til psykologforløb, eller at eleven trods behov ikke kan motiveres til at modtage psykologhjælp. Erfaringen fra projektet er, at en del af de elever, mentor har kontakt med, har behov for andre tilbud (fx et ADHD tilbud), eller at mentorstøtte alene er tilstrækkelig for at forbedre elevens personlige trivsel og sikre, at eleven kan komme videre med sit forløb på skolen og videre derfra. I projektets løbetid havde mentor kontakt med ca. 80 elever på Gøglerproduktionsskolen, hvoraf de 30 elever endte med at deltage i projektets psykologforløb - se efterfølgende del i evalueringsrapporten for tal omkring deltagelse og gennemførelse. Involverede parter: o Mentor (primær) o Psykolog (sekundær) Særlige opmærksomhedspunkter o Tæt kontakt og samarbejde mellem mentor og psykolog er vigtig i denne fase, hvor der ofte er behov for, at mentor tager telefonisk kontakt med psykolog efter samtaler med elev for at drøfte elevens situation og problemstilling. Dette skal sikre, at opsamlet viden videreføres, at eleven oplever sammenhæng, samt at aftaler overholdes (tillid bevares). o Ofte har eleverne andre sociale og faglige problemer end de psykiske problemstillinger, hvor de har behov for støtte og vejledning fra mentor o udover psykologhjælp. o Mentor skal have de nødvendige ressourcer til at gennemføre 2-3 samtaler pr. elev i denne fase og til at samarbejde med psykolog omkring den enkelte elev. o Der er elever som trods behov for psykologhjælp ikke kan motiveres til hjælp. Mentor og skole/uddannelsessted skal være klar til at håndtere disse elever, da de potentielt er i stor risiko for fravær og frafald fra skolen. 3. Forsamtale og visitering Mentor har etableret kontakt og har sammen med den unge elev afklaret behovet for hjælp og at eleven er motiveret for at få hjælp. Når behov og motivation er afklaret, er det vigtigt, at den unge kommer hurtigt videre til en forsamtale hos en psykolog fra Jysk Psykologcenter (gerne inden for få dage). Målet med forsamtalen er, at psykologen fastlægger den unges problematik/vanskeligheder og skaber tillid omkring mulig psykologhjælp. Med afsæt i indledende samtale foretager psykologen vurdering af, om den unge har en problematik og personlig indstilling (herunder vurdering af sociale og funktionelle færdigheder), der gør, at den unge vil kunne profitere af et psykologfagligt forløb. Psykologen vurderer i den 13

15 forbindelse, om eleven vil kunne deltage i og have gavn af et gruppeforløb eller bør have et individuelt samtaleforløb. Et resultat af visiteringen kan også være, at psykologen vurderer, at problematikken er tungere og kræver en særlig indsats fx visitering til psykiatrisk indsats uden for rammerne af mestringstilbuddet. Involverede: o Psykolog (primær) o Mentor (sekundær) Særlige opmærksomhedspunkter o Forsamtale med psykolog skal finde sted umiddelbart efter samtale med mentor for at sikre en sammenhængende indsats og bevare den unges tillid og motivation (helst inden for få dage). Erfaringer fra eksisterende psykologtilbud er, at disse ofte er kendetegnet ved en lang ventetid fra behovet for hjælp er konstateret, til den unge kan komme til første afklarende psykologsamtale. 3-6 måneders ventetid er ikke ualmindeligt, hvilket i høj grad vanskeliggør, at indsatsen overhovedet har en effekt for den unges problemtik/situation. o I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at mentor personligt følger en elev til de første møder med psykologen. Det kan afhjælpe den barriere, som ellers kan afholde en elev fra at få psykologhjælp. En situation, som desværre langt fra er ukendt fra andre sammenhænge, hvor unge bliver henvist til psykolog, men ikke støttes i det at få hjælp og derfor ofte udebliver. o Der skal afsættes tid/ressourcer til dialog mellem mentor og psykolog både før, under og efter forsamtale for at sikre en koordineret indsats og udveksling af viden om den enkelte unge. o Psykologens visitering af den unge til et gruppeforløb afhænger af den unges problematik/vanskeligheder, men også af en vurdering af den unges sociale færdigheder i forhold til at indgå i en gruppe/undervisningssammenhæng (fx problematisk ved fx problemer med impuls- og vredeshåndtering) og den unges generelle funktionsniveau fx i forhold til at møde op, komme til tiden og ikke forlade undervisningen. Mentorstøtte for at komme til psykolog en succes "Det har ændret sig fra at hun også havde støtte med fra Gøglerskolen for overhovedet at komme herned, som så deltog i de første fire, fem gange til at hun sidste gang, der sad hun, var hun sammen med hele holdet. Vi var endda ude og på en café. Der var hun også med. Hun spiste ikke, men fik noget at drikke, så det er jo en dejlig oplevelse, når det rykker på den måde." (Udsagn fra interview med projektets ansvarlige psykolog Louise Brask Rasmussen) 4. Forløbet med psykolog Udgangspunktet for mestringstilbuddet er, at eleverne deltager i et gruppeforløb med en psykolog kombineret med enkelte individuelle samtaler efter behov. Men det afhænger af den psykologfaglige vurdering, om alle elever kan profitere af et gruppeforløb, eller om enkelte vil have større udbytte af et rent individuelt samtaleforløb jf. foregående trin: forsamtale og visitering. 14

16 Begge forløbstyper har fokus på udredning, vejledning og på at give de unge indsigt i og redskaber til at håndtere de vanskeligheder, de oplever (mestring). Et gruppeforløb har en varighed på 10 uger med en undervisningsdag pr. uge evt. suppleret med enkelte individuelle samtaler typisk før og efter gruppeforløbet (typisk 2 samtaler før og efter). Gruppeforløbet har fokus på undervisning af deltagerne i brugbar viden om sammenhænge mellem udvikling og vedligeholdelse af depression, lavt selvværd eller angstlidelse underbygget af kognitiv adfærdsterapi samt metoder og teknikker fra ACT herunder Psykoedukation Eksponering (Træning i håndtering af problematisk hverdagssituationer) Mindfullness Livshistorie Assertionstræning Tilbagefaldsforebyggelse De unge som ikke kan følge et gruppeforløb vil typisk tilbydes mellem 6-10 individuelle samtaler afhængig af behov. Den unges motivation er vigtig i forhold til at få udbytte af forløbet med psykologen, og ikke mindst er det vigtigt, at den unge overholder aftaler om samtaler og møder op til gruppeforløb. En tæt løbende dialog mellem mentor og psykolog er etableret for at sikre en løbende opfølgning i forhold til den enkelte elev, hvor mentor har ansvar for direkte kontakt til elev ved udeblivelser. Involverede: o Psykolog (primær) o Mentor (sekundær) Særlige opmærksomhedspunkter o Vigtigt at sikre, at der ikke går for lang tid fra forsamtale til opstart på psykologforløb, da deltagerne meget nemt kan miste motivation og den etablerede tillid til psykologen. Det er en særlig udfordring ved gruppeforløb, hvor der skal samles nok deltagere (6-8 deltagere). Det kan bl.a. sikres ved, at særligt mentor tidligere i processen (foregående trin) har en særlig opgave med at spotte og samle elever, som potentielt kan drage nytte af og indgå i et gruppeforløb. Erfaring fra projektet er også, at det kan være nødvendigt med flere individuelle samtaler, hvis der går for lang tid fra forsamtale til opstart på gruppeforløb. o Et kort intensivt gruppeforløb med 6-8 deltagere på 10 uger med en undervisningsdag pr. uge fungerer godt i forhold til den unge målgruppe, da det er overskueligt og intensivt. Ved behov for yderligere indsats kan der suppleres med individuelle samtaler, eller en deltager kan følge to forløb. Sidstnævnte var tilfældet for 3 elever ud af 21 gennemførende i projektet. o For at skabe de optimale rammer for de nonspecifikke faktorer ved et gruppeforløb (gruppedynamiske processer), er det vigtigt at sammensætte en gruppe af unge, der i videst muligt omfang matcher hinanden - ikke kun på problematik/vanskeligheder men også i forhold til sociale færdigheder og generelle funktionsniveau (jf. ovenstående trin vedr. psykologens visitering). o Det er en fordel, at der er tilknyttet mere end en psykolog til forløbet, og at deltagerne især i gruppeforløb har kendskab til alle psykologer. Det mindsker afhængigheden til en psykolog (unødigt tab af etableret kontakt og tillid), men det er også i undervisningssammenhæng en fordel med dobbelt 15

17 o bemanding på dele af undervisningen, særligt eksponering, hvor der trænes i håndtering af problematiske hverdagssituationer med deltagerne. Vigtigt at eleven sideløbende med psykologforløb deltager i undervisningen på skolen, og at eleven oplever en tæt sammenhæng mellem skole og psykologforløb, hvilket bl.a. sikres gennem løbende samarbejde og dialog mellem mentor og psykolog men også elevens primære lærere. 5. Opfølgning Centralt for mestringsforløbet er at sikre en sammenhængende indsats, hvor den unge modtager støtte og vejledning hele vejen - herunder får den hjælp, der skal til for at sikre et godt videre forløb på Gøglerproduktionsskolen efter endt psykologforløb. Erfaringer og undersøgelser viser, at opfølgende, støttende aktiviteter både social- og psykologfaglige har stor betydning for den langvarige effekt af en indsats. Opfølgningsaktiviteter foregår via elevsamtaler med mentor og intern dialog mellem mentor og lærere/vejledere omkring den enkelte elev. Men der vil også efter behov være opfølgende samtaler med psykolog for at sikre vedligeholdelse. Typisk vil en deltagende elev have brug for to opfølgende samtaler med en psykolog og 2-3 samtaler med mentor. Det overordnede mål er at sikre, at den positive effekt af forløbet overføres til hverdagen, og at eleven fastholdes i det videre forløb på Gøglerproduktionsskolen og videre i uddannelse eller beskæftigelse. Involverede: o Mentor o Psykolog o Lærere/vejledere Særlige opmærksomhedspunkter o Ved særlige behov kan en deltagende elev tilbydes et ekstra forløb, hvis psykologen vurderer, at eleven kan profitere positivt af dette. Det vil fx være deltagere, der i første forløb ikke har kunnet gennemføre et gruppeforløb, men som efter et individuelt forløb vil kunne profitere af et gruppeforløb. o Der skal være afsat tid og ressourcer til, at psykolog og mentor kan gennemføre de nødvendige opfølgningsaktiviteter i forhold til den enkelte deltager, da erfaring viser, at opfølgning og sikring af overgang til hverdagen er afgørende for den længerevarende effekt af et forløb. 6. Evaluering Evaluering af mestringstilbuddet er et vigtigt element for at sikre en fortsat kvalitetssikring af indsatsen og et redskab til at indsamle erfaringer til brug for løbende justering og ændring af mestringstilbuddet. Evalueringen ligger uden for selve indsatsen/forløbet, men løbende opfølgning kan bruges til forsat læring og tilpasning af indsatsen. Evalueringen kan være både kvantitativ og kvalitativ, og en kombination af disse evalueringsmetoder giver ofte de mest anvendelige evalueringer i forhold til læring og erfaringsopsamling. Kvantitative metoder kan fx være tilfredshedsmåling, progressionsmåling (forbedret tilstand) og måling af effekt i forhold til fastholdes i uddannelse og beskæftigelse. Kvalitativ evaluering vil være baseret på erfarings- og 16

18 metodeinterview med mentor og psykolog, logbogsføring og eventuelt interview med elever og lærere/vejledere. Der henvises til appendiks til denne evalueringsrapport for skemaer brugt i projektet til tilfredshedsmåling og progressionsmåling. Involverede: o Mentor o Psykolog o Lærere/vejledere Særlige opmærksomhedspunkter o Anvendelse af tilfredshedsskemaer og skemaer til måling af problematikker og sværhedsgrad (tilstand) i forhold til helt unge mennesker kan være en særlig udfordring. Vigtigt at skemaer er overskuelige (ikke for mange / ikke for lange) og skrevet i et (for de unge) tilgængeligt sprog. Men det er også vigtigt, at deltagerne støttes/motiveres/overvåges i udfyldelsen af skemaer, da kvaliteten af indsamlede data ellers kan blive for ringe. Dialog og samarbejde Figur 3 - Dialog og samarbejde omkring den enkelte unge sårbare elev Mentor Elev Den sårbare unge med psykiske problemer Lærer/ Vejleder Psykolog Gennemgående for mestringstilbuddets trin (beskrevet i ovenstående) er vigtigheden af en løbende tæt dialog og samarbejde mellem lærer/vejleder-mentorpsykolog omkring den enkelte elev. En dialog og et samarbejde, som er et af de vigtigste elementer i mestringstilbuddet. Mentor er den gennemgående figur. Han eller hun binder hele indsatsen sammen. Mentor er hele vejen i tæt dialog med elev, lærer/vejleder og psykolog og er med til at sikre den nødvendige sammenhæng fra hverdagen på skolen og den særlige indsats. Figur 3 er en illustration på denne afgørende sammenhæng og samarbejdet omkring den enkelte elev. 17

19 4 FAKTA OM DELTAGELSE OG GENNEMFØRELSE På Gøglerproduktionsskolen har der i perioden fra den 1. august 2012 til den 31. juli 2013 været indskrevet 366 elever, og ifølge Gøglerskolens mentor har ca. 22% eller 80 af disse elever i løbet af skoleåret 2012/13 haft kontakt med skolens mentor, fordi de har haft et særligt behov for støtte og vejledning (spottet). En støtte og vejledning, som spænder fra en enkelt mentorsamtale til en længerevarende kontakt med flere mentorsamtaler og eventuel visitering til et af skolens særlige tilbud til elever med psykiske problemstillinger. Af Tabel 1 ses det, at halvdelen af de elever, som havde mentorkontakt vurderes at have haft alvorligere problemer, der krævede en særlig specialist indsats udover den støtte og hjælp en mentor kan tilbyde. Heraf blev 30 elever hjulpet til at deltage i projektets særlige psykologforløb hos Jysk Psykologcenter. De ca. 20 elever, som mentor ikke henviste til mestringsforløbets psykologtilbud havde typisk enten en klar ADHD problemstilling og var derfor ikke målgruppe for mestringstilbuddet, eller også var der tale om elever med psykiske problemer, som ikke var klar til modtage hjælp, og som ikke var mulig for mentor at motivere til et psykologforløb. Figur 4 - Forløbsdeltagelse og gennemførelse Det fremgår af Tabel 1, at af de 30 deltagende elever, så gennemførte 21 projektets psykologforløb, hvilket svarer til, at 6% af alle elever indskrevet på Gøglerproduktionsskolen i 2012/13 har gennemført projektets psykologforløb hos Jysk Psykologcenter. Tabel 1 Elever på Gøglerskolen som har mentorkontakt og videresendes til psykologforløb (( (( (( (( Antal( Andel( (( N( %( Indskrevet*Gøglerskolen*2012/13* 366* (( Spottede(elever(med(mentorkontakt( 80( 22%( Elever(med(alvorlig(problematik(med(behov(for(særlig(hjælp( 50( 14%( Elever(videresendt(til(deltagelse(psykologforløb( 30( 8%( Elever(gennemført(psykologforløb( 21( 6%( 18

20 Isoleret set for projektet fremgår det af Figur 5, at 70% af de 30 visterede deltagere gennemførte psykologforløbet enten i form af et gruppeforløb eller et individuelt samtaleforløb, mens 9 deltagere stoppede af forskellige årsager. I Tabel 2 er de stoppede deltagere opdelt i årsager til, at de ikke gennemførte forløbet. For to deltagere er årsagen til, at de stoppede, da deres problematik ikke passede til forløbet den ene havde en ren ADHD problematik, den anden en alvorlig psykotisk problemstilling. Begge blev hjulpet videre til rette tilbud og psykiatrisk behandling. Tre deltagere udeblev fra samtaler og trods forsøg på mentordialog med disse, var det ikke muligt at motivere dem til at gennemføre forløbet. De sidste fire er stoppede, enten fordi de forlod Gøglerproduktionsskolen undervejs eller af andre ukendte årsager. Figur 5 - Gennemførte og stoppede deltagere samlet Andel af gennemførte og stoppede deltagere (N=30) Stoppet forløb 30% Gennemført forløb 70% Det fremgår også af Tabel 2, at af de 21 gennemførende deltagere, har 11 deltaget i et gruppeforløb, mens 7 alene har gennemført et individuelt samtaleforløb med en psykolog. Endvidere har 3 deltagere fulgt to forløb både det første forløb efterår 2012 og andet forløb forår Den primære årsag til dette er, at de tre ikke under deres første forløb var klar til et gruppeforløb, men at de efter et samtaleforløb blev vurderet klar til at kunne få udbytte af (progression) at deltage i et gruppeforløb. En beslutning om to forløb til samme elev, som understreger behovet for at tilpasse forløb til den enkelte, selv om det reelt ligger uden for tilbuddets grundkoncept, at samme deltager får to forløb. Tabel 2 - Gennemførte og stoppede deltagere psykologforløb (( (( (( (( Antal( Andel( (( N( %( Gennemført* 21* 70%* Gruppeforløb( 11( 37%( Individuelt(samtaleforløb( 7( 23%( Gennemført(2(forløb(J(2012(og(2013( IndividueltJGruppeforløb( 2( ( 7%( GruppeforløbJGruppeforløb( 1( 3%( (( (( (( Stoppet* 9* 30%* Stop(pga.(problematik( 2( 7%( Stop(pga.(udeblivelse( 3( 10%( Stoppet(på(Gøglerskolen( 2( 7%( Stoppet(af(andre(grunde( 2( 7%( ( I*alt* ( 30( ( 100%( 19

21 Tabel 3 - Antal gennemførte deltagere på forløb 1 og 2* (( (( (( (( Gennemførte(deltagere( Forløb(1(J( 2012( Forløb(2(J( 2013( (( (( (( (( I(alt( Gruppeforløb( 8( 6( 14* Individuelt(samtaleforløb( 2( 8( 10* I*alt* 10( 14( 24* * 3 deltagere har gennemført to forløb, både forløb 1 og 2 20

22 5 BESKRIVELSE AF DELTAGERNE (MÅLGRUPPEN) I dette afsnit ser vi nærmere på de elever, som har deltaget i forløbet i forhold til køn, alder og problematikker. Der er tale om en lille gruppe af deltagere, men på trods af dette kan det give viden om målgruppen for tilbuddet, som fx kan bruges fremadrettet i forbindelse med at tilrettelægge og målrette lignende tilbud til målgruppen. Køn og alder Umiddelbart er der en mindre overvægt af kvindelige deltagere, som det fremgår af Figur 6, hvor det ses, at 60% af deltagerne er kvinder. Aldersmæssigt er den største andel år gamle, når de starter på forløbet, men der er 4 deltagere på 16 år, og den ældste deltager er 24 år. I Tabel 4 ses det, at gennemsnitsalderen er 18,3 (median 18) for alle, mens den er lidt højere for de deltagere, der ikke stoppede undervejs i forhold dem, som gennemførte forløbet. Men igen er der er tale om en meget lille gruppe, hvorfor det er svært at konkludere noget endeligt omkring alder og gennemførelse. Figur 6 - Kønsfordeling for alle deltagere Kønsfordeling deltagere (N=30) Kvinder 60% Mænd 40% Figur 7 - Deltagere fordelt på alder Alder ved opstart forløb 10 8 Antal år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år Alder 21

23 Tabel 4 - Gennemsnitsalder alle deltager samt for gennemførte og ikke gennemførte deltagere (( ** ** ** ** Gennemsnitsalder* ** N( År( Alle*deltagere* 30( 18,3( Gennemført(( 21( 18,2( Ikke(gennemført(( 9( 18,7( Problematikker Alle deltagere er af psykologen blevet udredt i forhold til problematikker dels via psykologens egen vurdering ved en forsamtale, dels ved brug af særlige, anerkendte scoringsskemaer (se appendiks). De fleste deltagere har flere problematikker - fx har deltagere med problematikker som angst eller depression ofte stresssymptomer og/eller lavt selvværd. Men der er også flere tilfælde med kombinationen angst og depression. I Figur 8 ses, hvordan problematikkerne fordeler sig. 37% af deltagerne lider af en eller anden form for angst, 40% af depression, mens 43% har lavt selvværd og en mindre andel på 17% har alvorlige stresssymptomer. Sidst er der enkelte andre problematikker fx problemer med impuls- og vredeshåndtering og ADHD, hvor det skal bemærkes, at deltagere med ADHD som primær problematik ikke har gennemført forløbet, men er visiteret videre til andre tilbud. Figur 8 - Fordeling af problematikker for alle deltagere* Forekomst af problematikker, Alle Andel % 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% * Deltagerne har ofte flere problematikker Gruppen af deltagere med angst dækker over forskellige typer af angst, hvor det i Figur 10 er vist, hvilke underordnede angstproblematikker, der er tale om. Her er det vigtigt at bemærke, at 46% af deltagerne med angst problematik lider af socialfobi. 22

24 Figur 9 - Fordeling af angst på underordnede angstproblematikker Fordeling af angst på underordnede problematikker for deltagere med angst (N=11) OCD 9% Angst 27% Socialfobi 46% Panikangst 18% Problematik og forløb I Figur 9 er vist, hvordan deltagernes problematikker fordeler sig i forhold til, om deltagerne har gennemført et gruppeforløb, individuelt forløb eller er stoppet. Det ses her, at deltagerne, som har gennemført et gruppeforløb er kendetegnet ved primært at lide af angst, depression og lavt selvværd, mens deltagerne i det individuelle samtaleforløb i mindre grad lider af angst og depression, men har andre problematikker. Det afspejler i høj grad psykologens visitering og erfaring med, at unge med depression og angstproblematikker - særligt socialfobi i høj grad kan profitere af et gruppeforløb. Figur 10 - Fordeling af problematikker opdelt på om deltagere har gennemført gruppeforløb, individuelt forløb eller stoppet forløb undervejs Forekomst af problematikker opdelt på om deltagerne har gennemført gruppeforløb, individuelt forløb eller er stoppet 80% 70% 60% Andel % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Individuelt forløb Gruppeforløb Stoppet forløb 23

25 6 TILFREDSHED MED FORLØBET Alle gennemførende deltagere blev efter endt forløb bedt om at udfylde et tilfredshedsskema for at vurdere deres tilfredshed med forløbet og egen indsats. Deltagerne blev spurgt til deres overordnede tilfredshed med forløbet og deres tilfredshed med mentor og psykologindsatsen, samt den støtte de havde fået af Gøglerproduktionsskolen: 1. Hvor tilfreds er du overordnet med dit forløb? 2. Hvor tilfreds er du med den måde, Gøglerskolen har hjulpet dig i gang med at arbejde med dine problemer? 3. Hvor tilfreds er du med den støtte, du har fået af din Gøglerskole mentor undervejs i forløbet? 4. Hvor tilfreds er du med den måde, din psykolog har arbejdet sammen med dig i forhold til dine problemer? Endvidere har deltagere på gruppeforløb vurderet tilfredshed med gruppeforløb: 5. I hvor høj grad oplever du at deltage i et gruppeforløb har været en fordel for dig? Sidst har deltagerne vurderet tilfredshed med egen indsats: 6. Hvor tilfreds er du med den måde, din psykolog har arbejdet sammen med dig i forhold til dine problemer? For alle spørgsmål i tilfredsmålingen har deltagerne vurderet på en 5 punkts skala i hvilken grad, de har været tilfredse, eller om forløbet har haft en positiv effekt på deres situation. 5 punkts skalaen går fra I høj grad til Slet ikke (I høj grad, I betydelig grad, I nogen grad, I ringe grad eller Slet ikke). I alt 20 deltagere af de 21 som gennemførte har udfyldt tilfredsmålingen. Tilfredshed med forløb Overordnet er der en meget stor tilfredshed med forløbet. I Figur 11 fremgår det at 55% i høj grad er tilfredse, mens alle øvrige deltagere i betydelig eller nogen grad er tilfredse med deres forløb. I forhold til deltagerens vurdering af Gøglerskolens indsats og hjælp, er tilfredsheden også meget høj, da hele 75% i høj grad mener, at Gøglerskolen med sin indsats har hjulpet til at få løst problemerne. Deltagerne er også meget tilfredse med psykologens arbejde og støtte, hvor 70% mener, at psykologens indsats i høj grad har været tilfredsstillende. Næsten samme høje tilfredshed er der med mentorens indsats, hvor 45% i høj grad og 25% i betydelig grad er tilfredse med mentorens støtte undervejs i forløbet. 24