RADIKAL. POLITIK 828. okt. Radikale, menneskerettigheder SIDE 4 6. Fogh, Bendtsen og Napoleon læs Hans Engells analyse SIDE 7 8. VK-uenigheder SIDE 9

Transkript

1 RADIKAL POLITIK 828. okt Radikale, menneskerettigheder og familiesammenføringer SIDE 4 6 Fogh, Bendtsen og Napoleon læs Hans Engells analyse SIDE 7 8 VK-uenigheder SIDE 9

2 FORMANDEN SKRIVER Operaen, metroen og demokratiet Af Søren Bald, landsformand ET AF DEMOKRATIETS stærkeste træk er forunderligt nok uenigheden om dets væsen, selv om noget er mere afklaret end andet. Et flertal er én mere end halvdelen. Ytringsfriheden er ukrænkelig. Alle kan stille op til frie valg. Men kan flertallet ophæve ytringsfriheden? Er spærrereglen udemokratisk? De spørgsmål er relevante, men illustrerer også uenigheden om demokratiets væsen. Det kan forvirre de sjæle, der gerne vil have pave-svar, men det skaber rum for den nødvendige åbenhed. Folkestyrets kerneværdier består ikke i én og kun én sandhed. Debatten om valgrettens udstrækning f.eks. til de 16-årige er et nyere eksempel på, at grænserne flyttes, men allerede i dag bygger demokratiet med 18 års valgret på en meget konkret lighedsforestilling. Det er kun i Georg Orwells dyreroman Kammerat Napoleon, at svinene er mere lige end andre, selv om alle principielt er lige lige! Den vesteuropæiske udgave af godt folkestyre bygger på princippet En kvinde en stemme. Og det gælder selvfølgelig også mændene. Det er formel og reel lighed. Og dog er der to nyere historier fra landets hovedstad, der giver næring til politikerleden og de værste bodega-fordomme om de folkevalgte repræsentanter, som har været indblandet i beslutningen om operahuset, metro-byggeriet og kammeratudpegningen af en afgående overborgmester til ny metro-direktør. Det er selvfølgelig smukt at ville forære København et operahus, men det efterfølgende forløb er en lang gang begunstigelse af giverens særlige ønsker om alt fra den fysiske placering til den endelige udformning af huset. Det kan meget vel være, at huset ligger smukt og er smukt, men på en udfordrende måde har forløbet kortsluttet almene demokratiske spilleregler. Resultat: Måske et smukt hus, men ikke en smuk proces! EFTER MANGE ÅRS tovtrækkerier blev beslutningen om metroen truffet. Budgetter blev lagt og arbejdet igangsat. Fra det øjeblik er det gået galt! Det er tilsyneladende ikke kun togene, der har været førerløse. Projektledelsen har også været førerløs. Og midt i dette økonomisk ganske problematiske forløb skal man så have ny direktør. Ham finder bestyrelsesformanden, der tilmed repræsenterer mindretalsinteresserne, lige ved siden af sig selv: Nemlig næstformanden! Uden stillingsopslag og uden hensyntagen til, at de begge bærer en betydelig del af ansvaret for den økonomiske løbskkørsel, der åbenlyst har manglet rettidig omhu. DISSE TO begivenheder klæder hverken dansk folkestyre i almindelighed eller dets københavnske repræsentanter i særdeleshed. Begge forløb bryder indiskutabelt med kvalitetskravene til en åben, fair og lighedsorienteret beslutningsproces. Vi kan sende aben videre til en tidligere statsminister, en tidligere formand for Venstre, en afgående overborgmester og en del passive og tavse, men måske også uinformerede folkevalgte flere forskellige steder. Det er bittert, hvis aben også i en vis udstrækning har nydt godt af radikal tavshed. Lad os håbe, at det ikke også drejer sig om reel medvirken! Operahuset bliver liggende. Metroen er, hvor den er. Men historierne viser, at det danske folkestyre trænger til at blive erindret om centrale kvalitetskrav, som indebærer, at demokratiet fordrer, at der ikke må være mere forskel på folk end den, som naturen skaber. Det er såmænd også nok! Kære læser, Velkommen til et nyt nummer af Radikal Politik. Fra og med dette nummer har vi valgt at styrke billedsiden kraftigt. Der vil komme både flere og bedre billeder i Radikal Politik, og det vil forhåbentlig medvirke til at gøre læsningen af bladet til en endnu bedre oplevelse. Vi vil selvfølgelig stadig have fokus på indholdet. Denne gang indleder vi en artikelserie om Radikal idépolitik. Til sidst vil jeg takke de mange, der sender indlæg til bladet. Der kommer mange flere, end vi har plads til at bringe. Derfor skal der også lyde en opfordring til at skrive kort. Det giver flest muligt en chance for at komme til orde. Mvh. Simon Emil Ammitzbøll Redaktør af Radikal Politik REDAKTION: Simon Emil Ammitzbøll (ansvarshavende), Hans-Jacob Randskov, Lars Nielsen, Lasse Bruun, Jesper Brieghel og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). Gratis for medlemmer af Det Radikale Venstre. LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk

3 Kanon er falsk tryghed Regeringen vil have bindende kanon. Det forslag afviser den radikale uddannelsesordfører Margrethe Vestager. Undervisningsministerens kanonudvalg har præsenteret et forslag til bindende kanon. Men det bliver ikke vedtaget med Det Radikale Venstres stemmer. Uddannelsesordfører Margrethe Vestager ser idéen med en bindende kanon som endnu et eksempel på ønsket om central styring. Det vender hun sig stærkt imod. Af Simon Emil Ammitzbøll DET RADIKALE VENSTRE er imod en bindende kanon for folkeskolen og gymnasiet, som blev fremlagt af undervisningsminister Ulla Tørnæs i september måned. Det giver en falsk tryghed at lave lister, siger den radikale uddannelsesordfører Margrethe Vestager. Hun mener ikke, at man fra centralt hold skal diktere, hvad eleverne skal læse. Det er, som om der er nogle, der mener, at vi har ikke brug for lærere, men maskiner, tilføjer Margrethe Vestager, der mener, at de forfatterskaber, som undervisningsministerens kanonudvalg er kommet frem til, blot illustrerer, hvad der allerede bliver læst i dag. Det, kanonudvalget er kommet frem til, er faktisk noget som 80 % af underviserne allerede følger i dag. Resultatet er, at de 80 % bliver mindre motiverede. De 20 % vil stadig gøre, som det passer dem, siger hun til Radikal Politik. For få kvinder Der er flertal i Folketinget for en bindende kanon, og Margrethe Vestager går da også gerne ind i den konkrete diskussion. Og hun er blandt andet utilfreds med, at der kun er én kvindelig forfatter på den bindende kanonliste. Der mangler ganske enkelt kvinder. For det første er det bemærkelsesværdigt, at det tilsyneladende er helt legitimt i 2004 at udarbejde en kanon med kun én kvinde. Der var tilsyneladende ingen, der studsede over dét! For det andet viser det sig, at det åbenbart har været svært for undervisningsministerens kanonudvalg at få øje på litteratur, der er skrevet af kvinder, siger Margrethe Vestager. Hun har svært ved at se, at de kriterier, der var sat op mht. at være tidstypisk, skulle være en undskyldning for det lave antal kvindelige forfattere. Nu er jeg jo ikke litterat, men de, der har forstand på det her, siger, at de i flæng ville kunne nævne flere oplagte kvindelige forfattere. På kanonudvalgets supplerende liste over frivillig kanon for folkeskolen og gymnasiet er der da også yderlige tre kvinder; Tove Ditlevsen, Inger Christensen og Cecil Bødker. Flere andre har været nævnt i den offentlige debat heriblandt Elsa Gress. Mål og rammer I stedet for en bindende kanon ønsker Margrethe Vestager, at der skal sættes mål og rammer for undervisningen. Vi skal have en levende kanondebat, der kan skabe konsensus. Så lærerne kan løfte ansvaret, for det de laver, siger hun. Den radikale uddannelsesordfører skoser fortalerne for den bindende kanon for troen på at kunne dirigere alt fra Christiansborg. Man vil lidt naivt fortælle, hvad der skal læses i skolen. Og der er en tendens til at sige, at det skal de også, og det skal de også, og det skal de også Men hverken ministeren eller de 179 folketingsmedlemmer kan jo sørge for, at det sker. Det er jo ikke os, der står i skolen hver dag fra otte til et, siger Margrethe Vestager afslutningsvist. Kampen imod den centrale styring vil fortsætte. 3

4 Kærlighed eller Danmark? Radikal Politik har modtaget en personlig beretning fra Thure Jørgensen, som er nyt medlem i Det Radikale Venstre. Hans historie er blot den seneste i en række om mennesker, som er kommet i klemme i de nuværende familiesammenføringsregler. DET HANDLER OM familiesammenføring, og vi er kommet til et vadested, min kone og jeg. Hun er canadier og skal snart søge om at få lov til at blive her. Sådan ser situationen ud, og det er egentlig ret enkelt. Men min loyalitet er splittet mellem hende og fædrelandet, og hun har ikke engang fået afslag på noget endnu. Jeg holder nemlig med Danmark, ser du. Sådan er jeg opdraget. Alligevel taler vi hele tiden om, at det kan ske at jeg ikke kan få lov til at bo her med min kone, og vi tænker hele tiden på, at det kan ske, selv når vi prøver at glemme det. Du kan da ikke for alvor mene at det er i orden at vi skal lægge kroner til side til ingen verdens nytte? spørger hun en aften vi ser et program i fjernsynet om noget helt andet. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Skal vi nu til det igen. Reglerne er vel lavet for at beskytte det land jeg er vokset op i, uddannet i og har levet mig så langt ind i, at jeg ikke kan komme ud igen? Læs resten af Thures historie på radikale.dk/love MARIANNES KLUMME Danmark er en ø for sig selv Af Marianne Jelved DE NUVÆRENDE familiesammenføringsregler er en skamplet på Danmark. Reglerne rammer utroligt mange mennesker, som aldrig nogen sinde burde være ramt i et åbent og frit Danmark. Institut for Menneskerettigheders rapport Ægtefællesammenføring i Danmark afslører et net af regler, der tilsammen krænker internationale konventioner. Ikke nok med det, men også administrationen af reglerne fører til krænkelser af retten til familieliv. Udredningen kan ses som en grundig uddybning og nuancering af rapporten fra Europarådets menneskerettighedskommissær, der kom i juli i år. Udlændingelovens regler om familiesammenføring angiver at have til formål at beskytte unge mod tvangsægteskab, at forbedre integrationen og at begrænse indvandringen. Det er alle formål, som en stat har ret til at forsøge at opnå, men ikke for enhver pris. På baggrund af en række anonymiserede sager påviser instituttet, at 24-årsreglen ikke i sig selv kan siges at krænke retten til et familieliv i Danmark, selv om den rammer langt flere, end den beskytter mod f.eks. tvangsægteskab. En 21-årsregel som i EU s direktiv om familiesammenføring må således antages i langt flere tilfælde at være proportionalt med et alderskrav på 24 år, særligt når 24- års kravet sammenholdes med tilknytningskravet. Det var netop tilknytningskravet at parrets samlede tilknytning skal være større til Danmark end til noget andet land der førte til udlandsdanskeres markante protest i sommeren Det førte til en ny regel: hvis man har været statsborger i 28 år eller har boet i Danmark i 28 år, så bortfalder tilknytningskravet. Men 28-årsreglen fører så til diskrimination mellem statsborgere med dansk etnisk baggrund og danske statsborgere med anden etnisk baggrund samt personer født i Danmark uden dansk statsborgerskab, der er i og vokset op i Danmark. Instituttet påviser også, at administrationen af nogle af de økonomiske krav, der stilles, krænker retten til familieliv for de par, der har en lav indtjeningsevne. Det samme gælder administrationen af kravet om egen bolig, ligesom reglen om ikke at måtte have modtaget socialhjælp i et år før ansøgningen om familiesammenføring udgør usaglig og uproportional forskelsbehandling af personer i strid med Europarådets Menneskerettighedskonvention. Dette er blot eksempler på en gennemgribende kritik af både regelsæt og administration. Derfor må regeringen komme med forslag til ændringer både af udlændingeloven og af administrationen. Det må også være et uomgængeligt krav, at der skabes åbenhed om administration og afgørelser, så borgerne kan gennemskue reglerne og forudsige afgørelserne. Det kaldes retssikkerhed. Vi skal nu nøje granske udredningen fra Instituttet for Menneskerettigheder og drage vores konklusioner. Danmark skal opfylde de konventioner, som vi har underskrevet. Det er afgørende. Dernæst må vi argumentere for en rimelig politik både vedrørende familiesammenføring, integration og beskyttelse mod tvangsægteskaber. Som det er nu, er Danmark som en ø isoleret fra den verden, vi skal leve i og af. Det er dybt beskæmmende. 4

5 Regeringens politik krænker menneskerettigheder Institut for Menneskerettigheder fastslår i sin rapport om ægtefællesammenføring i Danmark, at regeringens udlændingelovgivning i praksis krænker basale menneskerettigheder. Regeringen vælger endnu en gang at overhøre eksperternes vurdering. Af Lasse Bruun RAPPORTEN BEKRÆFTER, at Danmark ikke overholder menneskerettighederne. Det bør medføre, at regeringen ændrer udlændingelovgivningen. Nu har to uafhængige rapporter dokumenteret, at Danmark ikke overholder menneskerettighederne. Regeringen har haft mange måneder til at finde uafhængige eksperter, som kunne understøtte dens synspunkter. Det er ikke sket. Så prompte var integrationsordfører Elsebeth Gerner Nielsens udmelding efter at have læst Institut for Menneskerettigheders rapport om ægtefællesammenføring i Danmark. Rapporten understøtter kritikken fra Menneskerettighedskommissær Gil-Robles, der tidligere i år advarede regeringen om, at deres udlændingepolitik krænker menneskerettighederne. Teori ét, praksis noget andet Rapporten behandler bl.a. 24-års reglen, 28-års reglen om bortfald af tilknytningskravet, tilknytningskravet, de økonomiske betingelser og reglernes indbydes forhold. 24-års reglen er set isoleret ikke i uoverensstemmelse med menneskerettighederne, da der i loven står skrevet, at disse skal overholdes. Men når den i praksis kobles med tilknytningskravet, går det galt. Institut for Menneskerettigheder konkluderer, at: 24-års reglen sammenholdt med tilknytningskravet fører til krænkelser af retten til familieliv i henhold til den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel otte. I Det Radikale Venstre hæfter vi os ved instituttets kritik af, at 24-års reglen sammen med tilknytningskravet fører til en krænkelse af retten til familieliv. Problemet er, at der ikke findes nogle undtagelser fra reglerne, og at der således ikke tages hensyn til hverken særlige behov, evner eller vilkår; alle skæres over en kam. Dette er også årsagen til det såkaldte proportionalitetsproblem, som kort sagt betyder, at midlerne ikke står i et proportionelt forhold til målet; at begrænse tvangsægteskaber, forklarer Elsebeth Gerner Nielsen, og fortsætter: Endelig betyder 24-års reglen i kombination med tilknytningskravet, at det er så godt som umuligt for en bestemt befolkningsgruppe (dem, som er født uden dansk statsborgerskab) at få et familieliv i Danmark. Problemet er, at hvis de vælger at bo sammen med en udenlandsk ægtefælle i et ikke-eu land, indtil de er fyldt 24, så får de endnu sværere ved at leve op til det famøse tilknytningskrav. For de som er født danske statsborgere vil dette problem kun gøre sig gældende i 4 år; til de er fyldt 28. For alle, som har erhvervet sig dansk statsborgerskab i en voksen alder, vil tilknytningkravet hindre dem i et familieliv i Danmark, indtil de har haft dette statsborgerskab i 28 år. Der ER noget at komme efter Institut for Menneskerettigheder skriver i sin rapport, at De stadig ændrede love om ægtefællesammenføring er rettet mod bestemte etniske og religiøse mindretal i den danske befolkning. Herved har udlændingeloven medvirket til at stadfæste skellet mellem majoriteten og minoriteterne, dvs. mellem os og dem. HVILKET HOLDNINGSSKIFT? 1) Det Radikale Venstres ufravigelige krav: Menneskerettighederne må ikke krænkes. Konventionerne skal være overholdt i ord og praksis. 2) Det Radikale Venstre arbejder for: at 24-års reglen erstattes af EU s aldersregel at tilknytningskravet fjernes for danske statsborgere og flygtninge at børn mellem 15 og 18 år skal have ret til familiesammenføring med herboende forældre at voldsramte udenlandske kvinder, som forlader deres ægtefælle p.g.a. dokumenteret vold, skal have ret til at blive i Danmark at der skal oprettes et uafhængigt klageorgan for afgørelser vedr. familiesammenføring Se alle de radikale forslag til familiesammenføring og integration på radikale.dk/integration Insitut for menneskerettigheder fastslår at dansk udlændingelovgivning i praksis krænker menneskerettighederne. I sin åbningstale var statsminister Anders Fogh Rasmussens kommentar til kritikken, at der ikke er noget at komme efter. Det overrasker Elsebeth Gerner Nielsen, idet rapporten taler om deciderede krænkelser af retten til familieliv. Det fremgår også af rapporten, at flygtninges ret til familieliv krænkes, eftersom det kun er ægteskaber indgået inden flugten, som reelt giver anledning til familiesammenføring. Ligeledes kritiseres det, at der i familiesammenføringssager ikke tages hensyn til ægtefællernes fællesbørn. Danmark understøtter ikke, at børn kan bo sammen med begge deres forældre, hvis den ene af forældrene er udlænding. Der skal handles nu Institut for Menneskerettigheders rolle som rådgivende organ betyder, at de reelt ikke kan påvirke lovgivningen direkte. Hvis der bliver rejst en sag ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, vil der gå syv-otte år, før der kan blive afsagt en dom. Det er derfor op til Folketinget at få ændret lovgivningen. Presset ligger dog først og fremmest på regeringen. Enhver regering burde føle sig forpligtet til at sikre, at dets lovgivning holder sig inden for de internationale konventioner. Det er i alt fald det politiske minimum, som Det Radikale Venstre til hver en tid vil kræve opfyldt, siger Elsebeth Gerner Nielsen. 5

6 En norsk menneskerettighedsorganisation? En norsk organisation ved navn Human Rigths Service støtter alt fra tørklædeforbud til 24-årsregel. I Danmark bliver organisationen fremstillet som en menneskerettighedsorganisation, men er den nu også det? Af Simon Emil Ammitzbøll HUMAN RIGHTS SERVICE (HRS) er på det seneste blevet flittigt brugt som kilde i danske medier. Blandt andet som forsvarer af regeringens omdiskuterede 24-årsregel. Og hver gang bliver HRS omtalt som en norsk menneskerettighedsorganisation. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at der langt fra er tale om en norsk pendant til Amnesty International eller Human Rights Watch. At HRS skulle være en menneskerettighedsorganisation afvises også af Monica Tjelmeland, der er landsstyremedlem i Venstre i Norge, Det Radikale Venstres søsterparti. Human Rights Service er en aktør i integrationsdebatten, men har ikke samme troværdighed som en egentlig menneskerettighedsorganisation som eksempelvis Amnesty International, siger hun til Radikal Politik. Officielt er Human Rigths Service formål, at arbejde for integration på et vidensbaseret grundlag. Målsætningen er bedre integration og at forebygge brud på centrale menneskerettigheder ved øget viden. Formål og målsætning gennemføres i praksis via en meget medieorienteret strategi, som har ét klart budskab: en strammere udlændingepolitik. Fra TV til menneskerettigheder Human Rights Service blev stiftet i Organisationens informationschef er den kendte norske tv-journalist, Hege Storhaug, og det er hende, der profilerer Human Rights Service udadtil. Hege Storhaug og HSR har i efteråret været ude i en mediestorm i de norske aviser, efter det er kommet frem, at flere unge indvandrerpiger har følt sig misbrugt til politiske formål af HSR. Ifølge den norske avis Dagbladet har en ung indvandrerpige endda forsøgt at tage sit eget liv, efter hun blev presset til at fortælle om sin historie til norsk TV. Den danske debat Der er altså nærmere tale om en interesseorganisation end en menneskerettighedsorganisation, og det er der, ifølge den radikale retsordfører Elisabeth Arnold, i sig selv ikke noget galt i. Det er helt legitimt at gå ind for en strammere udlændingepolitik og lave interesseorganisationer. Men det bliver man jo ikke en menneskerettighedsorganisation af, siger hun til Radikal Politik. Den store opmærksomhed om Human Rights Service imponerer ikke Elisabeth Arnold. Det vækker altid opmærksomhed, når man i TV og aviser har hørt, at en norsk menneskerettighedsorganisation har støttet 24-årsregel og tørklædeforbud. I virkeligheden burde det have heddet sig, at en norsk forening for stram udlændingepolitik bakker op om Bertel Haarders politik. Og det er jo egentligt ikke så mærkeligt, siger hun. Mens Human Rights Service i Danmark er blevet omtalt som en menneskerettighedsorgansisation, er de i Norge blevet kritiseret for at have bånd til det norske Fremskridtsparti. Det er dog ikke blevet bekræftet, men det er efter krav fra netop Fremskridtspartiet, at Human Rights Watch har fået offentlige bevillinger de seneste to år. Og det er usædvanligt i norsk politik, at et parti specifikt kræver at få en bestemt organisation på finansloven. Human Rights Service har mange holdninger til integrationsspørgsmål, men er det en menneskerettighedsorganisation? JACQUES DEMARTHON/SCANPIX Læs mere om Human Rights Service på Rights.no 6

7 Fogh, Bendtsen og Napoleon Radikal Politik har bedt Ekstra Bladets chefredaktør, Hans Engell, komme med en analyse af VK-partiernes samarbejde. Af Hans Engell, adm. chefredaktør Ekstra Bladet NOGET TYDER PÅ, at VK-regeringens to topfolk, Venstres Anders Fogh Rasmussen og de konservatives Bendt Bendtsen, har taget ved lære af Napoleon. Som feltherre opererede Napoleon efter doktrinen: Marcher spredt, slå til samlet. Det er præcis den strategi, de to partier har valgt inden det folketingsvalg, der formentlig kommer i løbet af foråret. For nylig kom det frem, at Bendt Bendtsen i al stilfærdighed har afvist et tilbud fra Anders Fogh Rasmussen om at gå til valg med fælles valgløfter. Statsministeren foreslog allerede før sommerferien, på et møde mellem ham og Bendt Bendtsen, at V og K skulle stå sammen om den lille håndfuld nye løfter, der vil blive lagt frem den dag, valget udskrives. Det forslag afviste Bendt Bendtsen Det er klart, at vi går til valg sammen, men vi går også til valg på vores egne programmer. V og K er to partier. Og sådan skal det være, der er forskel på at være liberal og konservativ, sagde Bendt Bendtsen til Politiken. Luft til hinanden Det har været en af den nuværende regerings store styrker, at de to partier både giver hinanden luft og lader Dansk Folkeparti køre helt på frihjul i vigtige samfundsmæssige spørgsmål, som EU forfatning, udlændinge- og kulturpolitik. På den måde dækker de tre partier et bredt vælgermæssigt spektrum de marcherer spredt - men kan, når valgdagen er overstået, slå til sammen ved at lægge mandaterne oveni hinanden. En tilsvarende tolerance i forhold til det parlamentariske grundlag kendetegnede f.eks. ikke SR-regeringen. Der blev ofte brugt flere kræfter på at banke SF på plads end at udnytte den fordel, en bred vælgerappel kunne have haft. Det samme gælder i dag, hvor uenigheden blandt andet på udlændingeområdet mellem S og R fremstår som en stor svaghed for regeringsalternativet frem for den styrke, det også kunne være. VK-rivalisering V og Ks historie er fortællingen om flere generationers politiske rivalisering. Jeg taler af personlig erfaring. I perioder har det ene parti haft overhånden, mens det andet skumlede og senere svingede pendulet den anden vej. I dag må forholdet betegnes som rimelig stabilt og solidt. I de første år efter regeringsskiftet var der hos de konservative udtalt vrede og surhed over, at Fogh og Venstre kørte med klatten. Der blev stort set ikke levnet plads til de konservative, og meningsmålingerne forærede alt til Venstre og intet til K. I dag er billedet om ikke ændret så i al fald mere nuanceret. Venstre er stadig storebror, men vælgermålingerne giver en vis konservativ fremgang om end i små tal. De konservative har fuldstændig ned- fortsættes side 8 Hans Engell mener, at VK følger Napoleons strategi. Men ender det i Austerlitz eller Waterloo? 7

8 væsentlige krav, som ikke blev imødekommet blandt andet, at der bag reformen skulle være bredt flertal. De konservative soler sig til gengæld i, at de ledende konservative ministre har en højere popularitet blandt vælgerne end de fleste af Venstres topfolk. Et godt udgangspunkt, når man vil tænke mere langsigtet for det er helt naturligt, hvad mange konservative gør venter på, at der komme bedre tider med ny fremgang og en konservativ ledelse, der tør række ud efter statsministerposten. F O G H, B E N D T S E N O G N A P O L E O N, fortsat fra side 7 tonet deres tidligere massive krav om omfattende velfærdsreformer, fjernelse af efterlønnen og lign. Alle de vilde udmeldinger, som kunne have skræmt en stor gruppe midtervælgere væk, er nu lagt på hylden. Men partiet fik til gengæld noget medløb med forårets skattelettelser og kommunalreformen. Regeringsrokaden gav med Connie Hedegaard på miljøministerposten en forventning om store konservative sejre forude. Ikke mindst i forhold til de radikale, ser de konservative hendes placering som en mulighed for at stjæle noget af den radikale medvind. Hertil kommer, at der i de to regeringspartier er forventning om, at regeringen fortsætter på det nuværende parlamentariske grundlag med støtte fra Dansk Folkeparti hvilket er med til at skabe yderligere stabilitet og ro i rækkerne. Der kunne jo altid vente en ministerpost forude. Ikke kun fryd og gammen Det betyder naturligvis ikke, at alt kun er fryd og gammen. TV-programmet Fogh bag facaden dokumenterede statsministerens egenrådighed og benhårde ledelsesstil - på bekostning af regeringsmakkeren i form af udenrigsminister Per Stig Møller, og når man følger regeringens politiske udspil, er det mere end tydeligt, at det er V, der fører det store ord et forhold mange i det konservative bagland er fuldt ud opmærksomme på. Kommunalreformen opfyldte nok en del konservative ønsker ikke mindst kravet om amternes nedlæggelse og de to skatteniveauer men der var også V venstre om K For de konservative kan det på sigt blive et problem, at V under Anders Foghs ledelse har stjålet partiets traditionelle placering tættere på midten end V, netop den placering, der holdt Schlüter ved magten i 10 år. Når man skal bedømme de konservatives situation i disse år, er dette, når alt kommer til alt, nok det mest betydningsfulde og farlige politiske strategiske træk. Bendt Bendtsen trak partiet til højre for V, og den placering kan i et længere forløb være dybt problematisk for de konservative dels fordi den vil splitte partiets vælgere, og fordi den marginaliserer K i forhold til V. Et konservativt parti, der fortsat lever klemt mellem Venstre og Dansk Folkeparti vil let få ånde-nød. Derfor kan forsøget på nu at skabe en mere selvstændig konservativ valgprofil med vægt på bløde værdier, et yngre image og tre kvindelige ministre på fremskudte positioner være et første forsøg på en frontforandring. Men manøvren bliver ikke enkel, for med Venstre på midterkurs efter Anders Foghs store politiske kursskifte i 1998 fra minimalstatens fortaler til velfærdsamfundets forsvarer har Venstre placeret sig lige præcis på den plads, de konservative forlod. Og hvorfor skulle Venstre forlade den for at give plads til de konservative? Så positionskampen mellem de to partiet vil naturligvis fortsætte i de kommende år og i særlig grad blive aktuel, hvis VK-regeringen ikke vinder det næste valg. Men indtil valget følger partierne Napoleons strategi og så må vælgerne bestemme, om det ender med et Austerlitz (den største sejr) eller Waterloo (det største nederlag). 8

9 VK uenige om stort og småt VK og journalisterne fokuserer meget på uenighed mellem S og R. Men V og K er også uenige om mange ting. Af Hans-Jacob Randskov EN GENNEMGANG af regeringspartiernes synspunkter på en række områder afslører, at der er uenighed mellem Venstre og de Konservative mange steder. Men i de fleste tilfælde er det Venstre, som har afgjort sagen til egen fordel. Et eksempel er de overordnede velfærdsreformer. Finansministeren har igen og igen udtalt, at der ikke er nogen problemer med økonomien, og beskæftigelsesministeren taler om de små skridts politik. Kulturminister Brian Mikkelsen sagde imidlertid tingene lige ud i Information i begyndelsen af august: Efterløn og folkepension skal væk. Overførselsindkomster skal kun reguleres i takt med priserne, mindstelønnen skal sænkes, og der skal gennemføres markante skattelettelser. Venstre er betydeligt mere glade for frit valg af velfærdsydelser end de Konservative. På skatteområdet har V sit skattestop men nu har K dog også fået nogle begrænsede skattelettelser og et fortsat skattestop. I foråret ville Henriette Kjær som socialminister hjælpe de fortravlede børnefamilier med pasningsgaranti, længere åbningstid i børnehaven, og kommunale bedstemødre skulle passe de syge børn. Venstre spurgte, hvor skal pengene komme fra? I dag har begge fået noget ud af det. K har fået en ny ministerpost og 100 mio. kr. til pasningsgaranti (det mener ingen vil dække behovet), og satspuljen skal finansiere kommunale bedstemødre til at passe syge børn af udsatte forældre. K ville stramme mest i folkeskolen faktisk skulle børn på samme klassetrin læse samme side på samme dag i hele landet men til sidst blev det uafgjort. K vil ikke spare mere på miljøområdet ellers ingen Connie-effekt. Men finansministeren vil kun acceptere en slags pause i 2006, hvorefter grønthøsteren kører igen. Engang ville begge partier væk med alle EU-forbehold. Så fortsatte K med at sige det, da Fogh holdt op. Nu vil begge partier indføre et nyt forbehold mod EU s liberale udlændingepolitik. Samlet set: Venstre vinder på point. VK-UENIGHED HVEM VINDER? Hvad mener V? Hvad mener K? Hvem vandt? Velfærdsreformer Nej Ja V Frit valg Ja Ikke et mål i sig selv V Skattepolitik Skattestop Skattelettelser V og K Bilbeskatning Ingen ændringer på Lavere registreringsgrund af skattestop afgifter V Børnefamilier For dyrt det må kom- Pasningsgaranti, længemunerne selv finde ud af re åbningstider, kommunale bedstemødre V og K Folkeskolen Bindende mål og Samme undervisning frivillig kanon og tvungen kanon V og K Miljøbesparelser Ja Nej V EU-forbehold Forslag om nyt for- Oprindeligt: alle forbebehold hold væk hurtigst muligt V Ingen Connie-effekt for miljøet VK-regeringen har sparet massivt på miljøet i de sidste 3 år, og der er fyret over 500 medarbejdere i Miljøministeriet. Af Hans-Jacob Randskov Før offentliggørelsen af finanslovsforslaget gjorde regeringen et stort nummer ud af, at der skulle tilføres flere penge til miljøet i form af 4-årig naturplan til 200 mio. kr.. Da finanslovsforslaget så blev fremlagt, viste det sig, at ikke alene fortsætter nedskæringerne på miljøområdet, men den 4-årige plan er også delvist finansieret af EU-midler (88 mio. ud af 200 mio. kr.). Miljøbevillingen i regeringens finanslovsforslag for 2005 er 1,2 mia. kr. mindre end miljøbevillingen i Og så er der endda taget højde for omlægningen af ministeriernes opgaver. Det lavere udgiftsniveau på 1,2 mia. kr. svarer til en nedskæring på mere end 45 pct. Og besparelserne fortsætter de kommende år. Hvis man lægger besparelserne sammen siden regeringens tiltrædelse i november 2001, vil der samlet set i 2005 være gennemført besparelser i Miljøministeriet på mere end 3,7 mia. kr., hvis niveauet for miljøbevillingen i 2001 var fortsat på uændret niveau i de efterfølgende 4 år. Med forslaget for 2005 er der lagt op til besparelser for 54 mio. kr. på Miljøministeriets ordinære bevilling. I den samlede bevillingsramme, dvs. inklusiv den internationale miljøbistand, skæres der i 2005 hele 164,2 mio. kr. Foreløbig har Miljøministeriet ikke set meget til Connie-effekten. Der er allerede fyret over 500 medarbejdere i Miljøministeriet siden regeringsskiftet, men alene i 2005 er der planlagt nedlæggelser af yderligere 93 stillinger. I alt er der frem til 2008 planlagt personalebesparelser svarende til 220 årsværk. 9

10 To unge MEP ere Den tyske Europa-parlamentariker Koch-Mehrin fra FDP. med visioner Der er mange muligheder for at samarbejde på tværs af nationalitet. Det mener danske Anders Samuelsen og tyske Silvana Koch-Mehrin. Af Peter von Kohl DET SKAL DER NOK komme noget spændende ud af samarbejdet mellem Anders Samuelsen og de tyske Den radikale Europa-parlamentariker Anders Samulsen frie demokrater. Den 37-årige dansker og den næsten 34-årige tyske formand for FDP-gruppen, Silvana Koch-Mehrin, har fundet det relevant at mødes. Vi er begge meget optaget af at blotlægge, hvad EU-midlerne bruges til, og hvorfra pengene kommer. Men vi skal også slå fast, at EU koster altså ikke den enkelte mere, end hvad der svarer til en kop cappucino om ugen!, siger den næsten to meter høje, karismatiske Koch-Mehrin. Den knapt så høje, men ivrigt søgende og borende Anders Samuelsen tilføjer: Et konkret eksempel: Vi ser mere end kritisk på landbrugsstøtten. Vi er enige om, at den nuværende situation er uholdbar, og jeg gør, hvad jeg kan for at nå dertil, at støtten kan afskaffes. De drøfter, hvordan Europas borgere kan inddrages langt tættere i arbejdet med at bygge Europa bedst muligt op. De vil sikre, at opbygningen sker demokratisk. Europa er vores hjem! Vi er efterkrigstidens generation, der skal sikre et Europa, der er tydeliggjort for enhver. For det er enhvers Europa, der med sine miljøproblemer og et utal af andre grænseoverskridende problematikker har betydning for os alle. EU er ikke kun en Fredens Klub. EU er meget mere, siger Koch-Mehrin. Vi står på vore bedsteforældres skuldre. Det er os, der skal kunne besvare spørgsmål som: Hvad er det for et Europa, vi vil have. Altså ikke: Skal vi i det hele taget ha et EU?, tilføjer den danske Europa-parlamentariker. Hans tyske kollega er enig. Rigtigt. Ikke sandt? Vi taler et fælles sprog, i al fald rent politisk. Og så har vi faktisk haft glæde af samarbejdet med de danske radikale også i den periode, hvor FDP ikke var med her, for Lone Dybkjær sørgede for, at FDP-embedsmænd kom til i den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, siger hun. Der er én dansk radikal og syv tyske frie demokrater. Otte ud af 732 hvad kan de bevæge? Vi mødes en gang om ugen for at drøfte ugens emne. Hvad følges af hvem, og hvordan kan vi bedst presse på i konkrete spørgsmål og sager, siger Anders Samuelsen, og Koch- Mehrin tilføjer: Det bliver blandt andre store sager kemikalie-direktivet, vi skal følge tæt. Et enormt stort og vigtigt område. Jo flere vi er til at belyse dette område, desto bedre. Men budgettet for perioden er et andet konkret eksempel på samarbejdsmulighed. Begge er enige om, at EU skal synliggøres for borgerne i langt højere grad, end det har været tilfældet hidtil. Det forventes også af os, at vi gør noget ved spørgsmålet om Europa-parlamentarikernes afregningsmetode i forbindelse med rejseomkostninger!, påpeger Silvana Koch-Mehrin. Anders Samuelsen nikker kraftigt. Og så giver han sin idé med en regelmæssig video-konference til opretholdelse af kontakten mellem Europa-parlamenterikeren og den nationale parlamentsgruppe videre til sin tyske kollega. Nu er det hendes tur til at nikke kraftigt! Samarbejde i praksis. 10

11 Nu skal jeg vise jer Af Margrethe Vestager, MF Nu skal jeg vise jer hvordan Der er ellers ikke meget at tage fejl af: Den sorte kåbe lukkes over skuldrene, så er man dækket fra fod til skulder, og tørklædet dækker hals og hår. Vi er netop ankommet til den saudiske regerings gæstehus og er på vej til en briefing om programmet for de to dages besøg. Men abbaya (den sorte kåbe) og tørklæde skal lige på plads inden, for vi kan som kvinder ikke gå nogen steder uden at være tildækkede. Der stod vist km på informationsskærmen, da Folketingets Udenrigspolitiske nævns delegation til Saudi Arabien forlod Zürich. Det er langt over km målt helt fra København men mentalt og kulturelt var der længere, meget længere. Hvem bestemmer? Den første dags morgen oprinder. Den grundlæggende forskel fra en morgen hjemme er, at jeg ikke tager frakke på for at holde kulden ude. Jeg tager frakke på for at følge skikken der skal holde blikke ude. Jeg kommer i tanke om en satirisk tegning fra Politiken hvor en temmelig afklædt, nedringet og kortskørtet, tydeligt dansk kvinde står over for en kvinde i abbaya og tørklæde og siger Jeg begriber ikke, at I finder jer i at mændene skal bestemme jeres påklædning!. Hvem bestemmer her? Det er ikke let at gennemskue, men der synes at være en vis glæde ved den givne arbejdsdeling: Mændene bestemmer i samfundslivet, kvinderne i familielivet. Kaffen er grøn og smager stærkt af kardemomme. Den skænkes brændende varm i ganske små kopper, der fyldes op to til tre gange. Efter tredje omgang har jeg næsten koffeinchok. To temaer går igennem alle møder og samtaler: 1. Vi har det frie valg, og vi vil beholde vores identitet. 2. Reformer skal komme indefra og skal ske med små skridt. Det frie valg Det frie valg er f.eks. valget mellem at arbejde mellem kvinder alene eller i et blandet miljø. Hvis man arbejder mellem kvinder alene (og der er efter sigende mange kvinder, der arbejder) behøves Margrethe Vestager iført den traditionelle abbaya. ingen tildækning her kan der arbejdes uden tørklæde, slør og kåbe. Hvis man arbejder mellem og med mænd er kravet tørklæde og kåbe med det behøver ikke være sort indendørs. Det frie valg kommer også til udtryk i, at kvinder kan bestemme over deres egen løn eller formue, hvis de har sådan én. En kvinde skal nemlig være forsørget fra vugge til grav først af hendes far, så af hendes ægtemand. Og det står hende helt frit om hun vil bidrage til husholdningen eller ej. Der er i hvert fald nogen, der vælger at lade pengene gå i banken i stedet for i husholdningen. Vi fik at vide, at 70 pct. af opsparingen i saudiarabiske banker tilhører kvinder. Og at disse midler i nogle byer bliver investeret i at skabe flere muligheder for kvinder, der ønsker job og virksomhed. Praktisk med chauffør? Spørgsmålet ligger lige for: Hvorfor kan den enkelte kvinde så ikke få det frie valg, om hun vil selv vil køre bil eller ej? Tja, der synes at være to svar. Enten er det mest praktisk og sikkert for kvinden at have chauffør (!). Eller også kommer muligheden for selv at køre måske på et tidspunkt, når tiden er moden og folket vil. Det var karakteristisk, at ethvert ønske om forandring skulle kunne begrundes indefra. Ingen ydre betingelser eller pres, ingen globalisering som årsag. Og det syntes at være ensbetydende med langsomme, små skridt, når det kom til reformer. I det tidlige forår skal der være lokale valg alle over 21 kan stemme. Karakteristisk nok betød den formulering, at alle saudiske mænd over 21 kan stemme. Det bliver vendt og drejet på mange måder under de møder vi har, men der er ikke noget slør over det grundlæggende: Det er så langt fra min forestilling om frihed og lige rettigheder, som tænkes kan. Nu skal jeg vise jer Vi fik set noget, men vi fik ikke set meget. Og jeg blev i hvert fald vist, hvad vores værter gerne ville vise os: Et selvbevidst og selvsikkert folk. Måske ved de ikke selv, hvor de små skridts reformer fører hen. Men de fører i hvert fald ikke i retning af et vestligt samfund. 11

12 IDÉPOLITIK I Mens vi sov... Dansk politik har forandret sig. Vi har nået et punkt, hvor det er blevet ekstremisme at tale for menneskerettighederne. Hvordan kom det så vidt, og hvad skal vi gribe til for at vende udviklingen? Af Jesper Brieghel IDEOLOGI ER noget bras, sagde Poul Schlüter i begyndelsen af 80 erne og indledte dermed et større opgør med de store samfundsteoretiske fortællinger, først og fremmest 70 ernes marxisme. Den politiske effekt af denne udmelding var betragtelig. De Konservative begyndte stadigt oftere at henvise til konkrete problemstillinger som ikke var til at komme uden om eller slet og ret til økonomiske nødvendigheder, når de skulle begrunde deres politik. De tunge ideologiske principper forsvandt gradvist fra de offentlige udmeldinger og det flyttede stemmer. Socialdemokratiets historiske dominans i Statsministeriet blev i 1982 for alvor brudt, og de stærkt ideologiske yderfløje mistede det terræn, de havde vundet i 70 erne. Dansk politik var i forandring. Det Radikale Venstre har længe gerne villet ud over fløjkrigene mellem de store samfundsfortællinger: socialisme, konservatisme og liberalisme. Opgøret kom, men ikke på vores betingelser. Politik som teknik Som det fremgik af 80 ernes faktisk førte politik, betød Schlüters udmelding imidlertid ikke ideologiens exit fra de politiske beslutningsprocesser. Bag Statsministeriets lukkede døre havde ideologien stadig frit spil. Opgøret med ideologien handlede primært om retorik, men det alene gjorde en stor forskel. Samtidig fortabte den politiske udvælgelsesproces, hvorved et konkret problem bliver til en politisk sag, sig i de retoriske tåger. I det offentlige rum blev politik stadigt mindre politisk og stadigt mere teknisk. Sindbilledet på dansk politik bevægede sig fra styrehuset, hvor beslutningerne om samfundets sejlretning blev fastlagt, til maskinrummet, hvor stadige små tekniske justeringer og vedligeholdelse sikrer en jævn fart. De retningsangivende beslutninger blev naturligvis stadig truffet, men det i stadigt større afstand fra den offentlige debat. På vej mod 90 erne indså stadigt flere partier fordelene ved at skifte kommunikationsstrategi og sprang efterhånden alle ud som pragmatikere, der uden ideologiske fordomme forholdt sig til den givne virkelighed. Den oplagte statsministerkandidat var ikke længere et menneske med klare grundprincipper og store visioner, men en ideologisk tilbageholdende person med samfundstekniske kundskaber. Inden længe skulle statskundskabsuddannelsen på Århus Universitet blive kendt som Statsministerskolen. Fra klassekamp til velfærd Murens fald og Sovjets kollaps forstærkede ikke overraskende denne udvikling, og Socialdemokratiets evne til at omstille sig til de nye retoriske rammer spillede uden tvivl en væsentlig rolle ved magtskiftet i Ud røg ideologisk tunge begreber som solidaritet og klassekamp. Ind trådte et mere neutralt begreb om velfærd. Arbejderbevægelsen havde sejret ad helvede til godt og klassekampen kunne afblæses. Nu skulle landvindingerne konsolideres, velfærdssamfundet frem for alt administreres. Samfundsteknikeren Poul Nyrup Rasmussen formåede at sælge Socialdemokratiet som den bedste administrator af klassefreden, som velfærdsgarant, og vælgerne betroede ham 7 år som maskinmester. Forvist til skibsdækket sad endnu en cand.polit.: Minimalstatsideologen Anders Fogh Rasmussen. Han lyttede og han lærte. Schlüter og Nyrup havde trukket ideologien ud af retorikken og ind bag gruppemødernes lukkede døre, og det var en blændende succes. For at vinde regeringsmagten måtte Fogh på en og samme gang genoplive Socialdemokratiets hedengangne image som stærkt ideologisk og selv fremstå som den sande anti-ideolog. Til det formål opfandt han opgøret med Systemdanmark og siden kulturkampen ikke som et opgør mellem ideologier, men som det endelige opgør med al ideologi. Hvis han kunne få folk til at forbinde de eksisterende systemer, eksperter, råd og nævn med fordomsfuld ideologi på den ene side og med S-R alternativet på den anden, så var den hjemme. Så kunne han selv spille rollen som opgørets mand. Et sådant opgør krævede imidlertid, at der blev sat lighedstegn mellem viden og fordom, mellem indsigt og ideologi, mellem kritik og smagsdommeri. I Foghs hænder forvandlede Schlüters anti-ideologi sig derfor til anti-rationalisme. Ud med fornuft, indsigt og kritik ind med klare budskaber der kunne tale til den enkelte vælgers følelse i maven. Nu skulle navlen plejes. Denne strategi var som skabt til et parløb med Dansk Folkeparti, der længe havde forsøgt at koble det socialdemokratiske velfærdsbegreb med en udefinérbar tryghedsfølelse, som kunne stemmeaktiveres med følelsesladet nationalromantisk retorik alene. Fogh og pianisterne delte en interesse i det totale brud mellem retorik og faktisk ført politik: Fogh fordi hans liberalistiske projekt er usælgeligt uden en falsk varebetegnelse, Pia fordi politisk nationalromantik er ude af stand til at adressere de egentlige samfundsmæssige udfordringer. Sammen kan de regere, hvis bare vælgerne holder op med at fordre fornuftig sammenhæng mellem retorik og politisk indhold og blot forlader sig på følelserne. Første etape af projektet lykkedes. S-R regeringens imponerende økonomiske resultater og markante jobskabelse i 90 erne slog aldrig igennem som argument i valgkampen Valget kom primært til at handle om angsten for de fremmede om den efter sigende truede nationale identitet. Fuldstændig uden diskussion af de reelle udfordringer, Danmark står over for. Som det fremgik af statsministerens åbningstale, er bruddet mellem retorik og politik fastholdt lige siden. Selv når udfordringerne faktisk tages op, peger retorik og ført politik i hver sin retning (se faktaboks). Det politiske tabu Det Radikale Venstre har længe gerne villet ud over fløjkrigene mellem de store samfundsfortællinger: socialisme, konservatisme og liberalisme. Et opgør fik vi, men ikke på vores betingelser. Over tyve år udviklede Schlüters udmelding sig til Foghs adskillelse mellem retorik og politik. En 12

13 Deltag i den idépolitiske debat på radikale.dk/idepolitik IDÉPOLITIK I væsentlig konsekvens er, at offentlige principdiskussioner er blevet politisk tabu. Principielle udmeldinger mødes i pressen med undren grænsende til skepsis, hvis indholdet strider imod den øjeblikkelige opinion. Vælgerne foregøgles, at problemerne selv finder vej til den politiske dagsorden, og at principdiskussioner derfor kun kan være ideologisk manipulation af den naturlige proces. Men dagsordener sættes spørgsmålet er om offentligheden delagtiggøres i udvælgelsen af punkterne. Tabuiseringen af det principielle har to implikationer, der må bekymre Det Radikale Venstre. For det første bliver det vanskeligere at etablere en politisk diskussion om problemer, der af den ene eller den anden grund endnu ikke har meldt sig på dagsordenen. Dermed får dansk politik et afgjort her-og-nu præg, sårbart over for de problemer, vi allerede nu kan ane i horisonten, og som fordrer forebyggende indgriben. For det andet synes tabuiseringen at bringe et alarmerende politisk hukommelsestab med sig. Når det principielle glider ud af den politiske debat, stopper den stadige italesættelse af de principper og begrundelser, vi har bygget vores moderne demokratiske institutioner og retsinstanser på - hvilket gør det let at profitere politisk på at så tvivl om deres berettigelse. Mens vi sov Det Radikale Venstre har sovet på vagten. Mens vi tumlede med regeringsansvar, gik begrundelserne for de institutioner og principper, vi sætter højest, i den nationale glemmebog. Tilbage står vi med henvisninger til menneskerettigheder, international retsorden, globalt engagement, borgerrettigheder og lignende henvisninger, der nu forekommer stadigt flere vælgere tomme, netop fordi begrundelserne har været fraværende for længe. Vi har taget begrundelserne for selvindlysende. Det er de ikke, og jo længere vi venter med at formidle de mange gode grunde, vi har i posen, jo lettere bliver det for Dansk Folkeparti at iscenesætte vores mærkesager som ubegrundet flyvsk ideologi, som hellige køer, der strengt taget burde slagtes. Derfor er det afgørende, at radikal idépolitik argumenterne for de principper og institutioner vi kæmper for støves af og med fornyet kraft fremsættes og diskuteres såvel indadtil som udadtil. Det Radikale Venstre står til markant fremgang ved det kommende valg. Men hvis vi svigter den opgave, det er at give begrundelserne for det moderne demokratiske retssamfund en renæssance i den danske debat, så er vi i alvorlig fare for at vinde slaget, men tabe krigen. I næste nummer af Radikal Politik: Idépolitik II Principper for det liberale demokrati REGERINGENS RETORIK MILJØ: Vi vil føre en fremsynet miljøpolitik. INTERNATIONALT ENGAGEMENT: Afrika må ikke blive det tabte kontinent Verdens rige lande må stå sammen om at løfte det afrikanske kontinent ud af den nuværende elendighed. Vi må hjælpe Afrika, så forfald og fortvivlelse bliver afløst af fremskridt og forhåbning. FOLKESKOLEN: Morgensdagens udfordringer kræver, at vi forbedrer hele vores skolesystem Det duer ikke, at visse skoler stadig bruger forældede bøger og undervisningsmaterialer. Folkeskolen skal have et løft. Over de næste 4 år vil vi tilføre ialt knap 2,3 mia. kr. Til flere timer. Til lærebøger. Til modernisering af lokaler. Til computere. Til efteruddannelse af lærere. VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSERNE: I dag er det ikke nok at tage en uddannelse, og så tro man kan leve af den resten af livet. Vi skal løbende dygtiggøre os. Derfor skal der være bedre muligheder for at kunne få relevant omskoling og efteruddannelse. FORSKNING: Vandt pragmatismen over idéerne i Det Radikale Venstre i 80 erne? Vi sætter det mål, at det offentlige og de private virksomheder øger indsatsen med forskning og udvikling, så vi i 2010 når op på et beløb svarende til mere end 3% af landets samlede produktion, bruttonationalproduktet. Citater fra statsministerens åbningstale 2004 REGERINGENS POLITIK MILJØ: Regeringen har sparet ca. 500 mio. kroner på miljøområdet fra 2001 til Dertil kommer miljøandelen af MIFRESTA-rammen (se nedenfor) på ca mio. kroner årligt. INTERNATIONALT ENGAGEMENT: Ulandsbistanden er blevet drastisk reduceret under den nuværende regering. Da regeringen tiltrådte, var udviklingsbistanden på 1,0 % af BNI. Det tal er nu 0,85 % og ventes i 2009 at være nede på 0,80 %. Samtidig har regeringen helt og aldeles nedlagt bistandsprogrammet Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) som var på 4,5 mia. kr. årligt, svarende til ca. 0,25% af BNI. FOLKESKOLEN: Hovedparten af de 2,3 mia. kan henføres til Folkeskoleforliget, og er således gamle penge. De nye initiativer beløber sig kun til 557 mio. over 4 år. MEN... Samtidig stilles i kommuneaftalerne krav om faldende enhedsomkostninger i 2005 helt som i aftalerne for 2003 og Der gives lidt fra staten, mens mere tages via aftaler med kommunerne. 36% af kommunerne lægger op til forringet serviceniveau i folkeskolen i VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSERNE: På voksen- og efteruddannelsesområdet er der de sidste 3 år skåret ca kroner pr. AMU-deltager. FORSKNING: Forskningsbevillingerne udgør en stadigt faldende del af BNP. 2003: 0,69% = mio. kr. 2004: 0,67% = mio. kr. 2005: 0,64% = mio. kr 13

14 14 Farvel min husmand Af Peter Jægerskou, folketingskandidat og jordbrugsøkonom UNDER OVERSKRIFTEN Farvel mit parti kunne man fredag d. 17/9 i Politiken læse Peder Thomsens farvel til Det Radikale Venstre. Jeg er enig i, at der er brug for husmandsfornuft i Det Radikale Venstre såvel som i alle andre partier. Desværre tror jeg det er landbrugets folkevalgte ledere, der har tilsidesat den sunde fornuft og i stedet satset på støtte og særlovgivning frem for at udvikle egne visioner for et bæredygtigt erhverv. Peter Thomsen du hævder at Det Radikale Venstre lefler for nye vælgergrupper og har mistet forbindelsen til rødderne. Tværtimod har partiet fulgt med tiden, mens rødderne er visnet eller er blevet støbt ind i landbrugslobbyens beton. Det Radikale Venstre er et anskuelsesparti og ikke et interesseparti. Vi forsøger at finde løsninger for samfundet ikke kun for særinteresser. Det princip har du selv fraveget ved at fusionere Familielandbruget ind i Dansk Landbrug den organisation, du underskriver dig DEBAT DEBAT Familiesammenføring til Bertel Af Niels Rasmus Kallin Jensen, Odder INTEGRATIONSMINISTER Bertel Haarder, der tidligere som en anden fætter Guf blev kaldt Bertel Bims, har gjort sig selv og regeringen grundigt til grin i den svenske offentlighed, fordi et regeringsmedlem har lækket en sang fra en festlig sammenkomst i regeringen. Sangen har været bragt i Politiken og er i sig selv ganske harmløs, men antyder mellem linierne, at Dansk Folkepartis to støttepartier ikke længere er enige om udlændingepolitikken. Derfor er Bertel Haarder nødt til at tage til Malmö for at søge VK-partierne familiesammenført inden folketingsvalget. Bortset fra det, så synes den svenske presse ikke, at Bertel Haarders sang er morsom, og der kommer nu skarpe reaktioner fra hinsidan. Derfor kniber det med Bertel Haarders troværdighed, og svenskerne vil næppe byde ham velkommen. Det kan man jo godt blive bims af, og uheldigt er det i hvert fald. Som formand for de Radikale i Odder har Flere i arbejde større indtægter Af Lars Vestergaard, København TOLD OG SKAT har netop afviklet en af de små stikprøvekontroller, kaldet razziaer. Snyd med alt fra moms, told, skat, forbrugsafgifter, dokumentfalsknerier, bistandshjælp, arbejdsløshedsdagpenge, boligsikring og opholdstilladelser, falske busbilletter, falske HT-klippekort etc. etc. Rockwoolfondens forskningsenhed har tidligere fastslået, at der svindles og udføres sort arbejde for milliarder i Danmark. Rockerkriminaliteten, handlen på kræmmermarkeder, Basar Vest i Brabrand, via Den Blå med, eksisterer reelt ikke mere. Husmændene er blevet fuldgyldige medlemmer af en af de stærkeste (sær)interesseorganisationer i Danmark. Landbruget har ikke spurgt sig selv: Hvad er det for et landbrug, vi vil have? I mangler en vision. Jeres politiske fokus har gennem de sidste tredive år været på at opretholde støtteordninger og særlovgivning. Dermed har de folkevalgte ledere svigtet den enkelte landmand. EU har tilført landbruget store midler, men også bundet det på hænder og fødder. Det har I accepteret, og nu gør det ondt, når politikerne justerer på knuderne. En satsning på status quo duer ikke i en dynamisk verden det er måske derfor, du føler dig ude af trit med Det Radikale Venstre. Du har ikke ret i, at Det Radikale Venstre under EU-parlamentsvalget krævede al landbrugsstøtten fjernet øjeblikkeligt vi krævede den meget skadelige eksportstøtte fjernet. Den almindelige indkomststøtte (hektarstøtten) vil vi udfase over tid. Din kritik af akademikerne i byen er usaglig. De er ikke sikret indkomst uanset vind og vejr. Der er høj arbejdsløshed, og modsat Avis og Gul & Gratis. Der er nok at tage fat på. Nu fik Told & Skat stor omtale for at have besøgt sølle 19 restauranter. Det forslår som en skrædder i helvede. Der er temmelig stor arbejdsløshed, mens staten lukker øjnene for svindel i milliardklassen. Hvis vi i stedet fik ansat nogle flere kontrollanter i Told & Skat til opsøgende arbejde, så kunne arbejdsløsheden nedbringes og statens finanser forbedres. For ikke at tale om den bedre moral og samvittighed, der kunne opstå i kølvandet på en langt mere effektiv udfarende kontrol. Det er med virksomhedskontrollerne ligesom med landbruget udløser deres erhvervsvalg ikke generøse offentlige støtteordninger i form af driftsstøtte og statsgaranterede lån til etablering af egen virksomhed. De må pænt finde noget andet at lave hvorfor gælder det egentlig ikke for landmænd? Der er brug for husmandsfornuft i Det Radikale Venstre, mener Peter Jærgerskou. Men Det Radikale Venstre er ikke et interesseparti. jeg naturligvis intet imod, at de to regeringspartier har problemer i ægteskabet med det yderste Højre. Det må også være skamfuldt, at regeringen i tre år har administreret Dansk Folkepartis udlændingepolitik og nu modtager en sønderlemmende og velfortjent kritik fra Institut for Menneskerettigheder. Bertel Haarder var en driftsikker undervisningsminister og en dygtig EU-parlamentariker, men som integrationsminister har han skuffet og svigtet de liberale idealer og menneskerettigheder. fartkontrollerne på vejene. De giver overskud! Tillid er godt, men kontrol er bedre! Vi kan ikke i længden basere samfundet på tro og love -erklæringer. Der skal udføres en effektiv systematisk kontrol. Disse sporadiske razziaer, som Told & Skat arrangerer, har tydeligvis ingen som helst afskrækkende virkning, hvilket må betyde, at der er stor gevinst ved at snyde i forhold til omkostningerne ved at blive opdaget. Hvornår tager vi fat på problemet? Flere i arbejde og større indtægter til staten. Hvor svært kan det være?

15 Danmark ud af Irak Af Pelle Ørsted, Næstved DANSKE SOLDATER i Irak bør trækkes ud hurtigst muligt. De fungerer udelukkende som kanonføde for en USAliderlig statsminister. Der er intet formål med at lade dem blive kampen er tabt. Det er muligt, at det kan lade sig gøre at afholde valg i store dele af Irak, men det er et valg, som udelukkende skal redde USA s ansigt. Valget vil intet ændre Irak vil synke dybere og dybere ned i borgerkrig og religiøs fundamentalisme. Kampen blev tabt allerede inden den startede, idet den blev ført uden et FN-mandat. Den blev ført med alt for få soldater, uden at der lå en plan klar for genopbygning, og uden at der var afsat midler til genopbygningen. USA forstillede sig, at de bare kunne gå ind og åbne for oliehanerne og lade olien betale for genopbygningen med store fortjenester til amerikanske firmaer naturligvis. Samtidig hermed demonstrerer konflikten imellem Israel og Palæstina, med al ønskelig tydelighed, at verdenssamfundet opererer med forskellige standarder. Jeg vil hilse det velkommen, hvis verdenssamfundet kunne enes om fælles standarder og virkelig ville gå ind med de fornødne ressourcer og mandskab for at fjerne fæle diktatorer og genopbygge de berørte samfund. Men her taler vi om involvering af en hel anden målestok end det, man har set i Irak. Genopbygningen og demokratiseringen af Japan og Vesttyskland efter 2. verdenskrig er gode eksempler på, at det kan lade sig gøre. Nedlæg resolutionsudvalget Af Bo Normander, København ÅRETS LANDSMØDE i Nyborg var godt til socialt samvær. Men politisk knapt så slagkraftigt. På nær forslaget om offentligt rygeforbud og Søren Balds Der Stürmer - kategorisering af Dansk Folkeparti levnede medierne ikke meget spalteplads til vores landsmøde. Måske ikke så mærkeligt. Proceduren omkring resolutionsforslag fungerer dårligt. Særligt resolutionsudvalgets (og Hovedbestyrelsens) ændringsforslag, udvandinger og afvisninger trak tænderne ud på nogle af de initiativer, der var bid i. Jeg vil gerne foreslå, at resolutionsudvalget nedlægges. Det er en unødvendig instans, der ikke gavner debatten. Ligeledes væk med alle ændringsforslag. De forvirrer kun. Lad os få de politiske budskaber råt for usødet; klare budskaber, som vi kan debattere og stemme om til landsmødet. Der bør stilles nye krav til resolutionerne: f.eks. højest fem liniers resolution og ti liniers begrundelse. Rent sproglige problemer og eventuelle overlap imellem resolutionerne kan afklares af Det Radikale Venstres sekretariat. Resolutionerne er græsrøddernes bidrag. Lad os se, hvad medlemmerne mener, og stemme det ned, hvis det er dårligt, eller vedtage det, hvis det er godt. DEBAT DEBAT Bland dig i debatten Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. Nu kommer Tyrkiet Af Levent Karamann, Frederiksberg ANDERS SAMUELSEN har virkelig stået stærkt og argumenteret på en ordentlig måde for Tyrkiets medlemskab. Jeg synes, at man burde lukke Tyrkiet ind i EU, da det både er en fordel for Europa at have Tyrkiet med og fordi det måske ville skabe en bro mellem den muslimske og kristne verden og afkræfte alle påstande om, at EU er en kristen klub (!?). Mange mener så, at Tyrkiet ikke er egnet til et medlemsskab på grund af menneskerettigheder, økonomi osv. Men, hvor mange af de nye medlemslande lever egentlig helt op til disse krav? For eksempel er de baltiske lande mange gange før blevet kritiseret for deres behandling af det russiske mindretal. (forkortet af red.) Levent Karamann roser Anders Samulsens håndtering af sagen om Tyrkiet som kommende EU-medlem. Ingen over Europa-Parlamentet Af Boye Haure, Frederiksberg JENS DUE VROLDBY lufter sin irritation i Radikal Politik nr. 7 over vi europæere, der er EU-tilhængere. Han citerer Hørup. Det gør jeg ikke, da nutidsversionen Ingen over Europa-Parlamentet er mere relevant. Husk at Hørup døde 3 år, før Det Radikale Venstre blev dannet, men han var med i klubben Det Europæiske Venstre. Det er godt, at vi har et EU-kritisk netværk i partiet, mener jeg, selv om jeg nærmest er forelsket i EU. Mit land er både Euroland og Danmark. Derfor er Dansk Folkeparti landsforrædere. Men langvarige forelskelser kan være risikable, hvis man taber jordforbindelsen. Derfor stor tak til Jens Due Vroldby, Hanne Dahl og andre radikale debattører, der giver et kvalificeret modspil. Imidlertid synes jeg, at det er uradikalt at stille op mod sit eget parti på en anden liste. Netværket må kunne forstå, at det er absurd og i stedet satse på liste B i Efter Junibevægelsens konkurs også det mest rationelle. Det Radikale Venstre bør rumme såvel begejstring som kritik af EU. 15

16 RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på deadline for næste nummer er: mandag den 8. november Fremtidsvision Af Zenia Stampe, formand for RU FREMTIDEN er på mode i politik. Det er i hvertfald svært at opdrive et parti, der ikke forsøger at overbevise vælgerne om, at fremtiden ligger dem på sinde. Desværre dækker denne overvældende og til tider noget påtagede fremtidsretorik i virkeligheden over en himmelråbende mangel på fremtidsvision og forandringsvillighed. Partierne vil forandre men kun for at bevare. Partierne har selvfølgelig en pointe: Velfærdssamfundet brister, hvis ikke vi tilpasser det efter nye vilkår. Det påligger derfor enhver ansvarlig politiker at påpege nødvendigheden af at reformere og investere i velfærden. Som ansvarligt politisk parti har vi foreslået reformer af efterlønnen, dagpengesystemet og børnechekken. Og vi har talt for øgede investeringer i uddannelse og forskning. Det er ansvarligt, og det er nødvendigt. Men det er ikke nødvendigvis visionært! Samfundet har både brug for ansvarlige politikere og visionære politikere. Men balancen mellem ansvarlighed og fremsynethed tipper, når politikerne er mere optagede af at administrere og vedligeholde end af at udfordre det bestående og udvikle banebrydende, politiske visioner for fremtiden. Det kan skyldes mangel på mod? Det kan skyldes mangel på fantasi? Men det kan også skyldes en fundamental misforståelse af, hvad det egentlig vil sige at være politiker. POLITIKERNE skal udforske samfundet for forbedrings- og forandringspotentiale og gøre øjenåbnende tankeeksperimenter. Et tankeeksperiment kunne for eksempel være at gøre det danske samfund to-sproget. Hvorfor ikke gøre op med den nationalromantiske drøm om ét sprog, ét land, én national identitet? Danskerne er godt på vej til at blive verdensborgere. Så hvorfor ikke udstyre samfundet og borgerne med endnu et hovedsprog, nemlig det universelle sprog engelsk? Det ville ruste danskerne endnu bedre til deres udenlandseventyr. Og det ville gøre det langt lettere for det danske samfund at rekruttere kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft. Engelsktalende udlændinge kunne med det samme blive integreret i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked i stedet for at skulle tilbringe måneder og år i isolation på sprogskolerne. Allerede i dag tager mange unge danskere deres ungdomsuddannelse og videregående uddannelse på engelsk. Og i det private erhvervsliv anvender mange arbejdspladser både engelsk og dansk som arbejdssprog. Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud med oprettelsen af endnu flere to-sprogede uddannelser og arbejdspladser? Og på langt sigt: At anerkende engelsk som hovedsprog på linje med dansk. Hvad har vi at miste? Radikal politik er næsten per definition også ansvarlig politik. Det er godt. Men radikal politik burde også være modig, øjenåbnende og banebrydende. Her er store muligheder for forbedring. Nordisk samarbejde seminar på Island Af Mogens Hobolth, medlem af Europaudvalget FRA HELE NORDEN var vi samlet 21 unge liberale og radikale i weekenden d september for at diskutere nordisk samarbejde. Fra RU var vi Kristine Rishøj Byel, Vivian Heinola og undertegnede. Kristine og Vivian var samtidig henholdsvis præsident og generalsekretær for Nordens Liberale og Radikale Ungdomsforbund (NLRU) og stod derfor som arrangører. Første stop i Island var parlamentet. Det gik her op for de fleste, at der er tre emner i islandsk debat (prioriteret rækkefølge): Fiskekvoter, EU og den islandske forfatningskrise. Interessant. Derefter introducerede de unge islændinge og de ældre parlamentsmedlemmer os til lokal snaps, tørrede fisk, stærke oste og en meget pikant haj spise. Lørdag startede med et tragisk oplæg af en islandsk ex-marxistisk professor, der skulle have talt om nordisk historie men begyndte at tale om fiske-industrien. Ak, ak... Efter dette gik vi ud i grupper for at diskutere nordisk kultur. Diskussionerne vekslede imellem, at en nordisk kultur var lidt af en myte, mens andre argumenterede for, at vi alle følte os hjemme i hinandens lande og derfor havde et fællesskab stærkere end f.eks. det europæiske eller vestlige. Der var ikke nogen videre afklaring på spørgsmålet, og vi hoppede ind i en bus for at tage ud til den Blå Lagune Islands store svømmepølspa-bad attraktion. Efter et endog meget behageligt ophold var vi blevet inviteret til fiskerbyen Grindavik, hvor forældrene til formandinden for det islandske ungdomsparti havde inviteret os alle på lokal islandsk mad. Det var selvsagt fantastisk, og aftenen fortsatte i god stemning. Søndag morgen bød på seminarets suverænt mest spændende oplæg. En socialdemokrat, ansat ved Universitetet og forhandler for den islandske stat i EU, fortalte om Islands dybt problematiske forhold til EU. Analysens one-liner var, at Island var blevet reduceret til en lobbyorganisation på linje med Marlboro. Trist når nu næsten al ens lovgivning kommer derfra. Efter oplægget forfattede vi resolutioner. Bl.a. en om at alle de nordiske statsejede public service kanaler skulle udbydes til samtlige lande. Hvem ved? - måske bliver det vedtaget af Ungdoms Nordisk Råd, derefter Nordisk Råd og vil om en snes år være aktiv politik i Norden. Det første NLRU seminar i lang tid kom godt Øverst: Deltagere. Nederst: Diskussion med parlamentsansat. fra start, og jeg er overbevist om at vi senere vil se en langt større grad af erfaringsudveksling mellem de nordiske foreninger samt mange resolutioner vedtaget som fælles nordisk politik. Ikke dårligt for et enkelt seminar. 16 RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf fax ru@radikalungdom.dk radikalungdom.dk

17 Sektorpolitiske udvalg HOVEDBESTYRELSEN har nu nedsat flg. udvalg: Udvalg for kultur, ret og etik Udenrigsudvalg Miljøudvalg Social- og sundhedsudvalg Økonomi- og erhvervsudvalg Uddannelsesudvalg UDVALG FOR KULTUR, RET OG ETIK ØKONOMI OG ERHVERVS- UDVALG UDDANNELSES- UDVALGET Af illustrationen fremgår det, hvilke emneområder det enkelte udvalg arbejder med. Alle medlemmer af Det Radikale Venstre, der har lyst til at deltage i udvalgenes arbejde, er velkomne til udvalgsmøderne, dog uden stemmeret. Der er mulighed for at få refunderet rejseudgifter til møderne efter billigste rejseform (DSB 2. kl. excl. pladsbillet, fratrukket 150 kr.). Udvalgenes møder bliver annonceret her i Radikal Politik, og alle mødebilag lægges på hjemmesiden på udvalgets netværk. Efter tilmelding får man et vejledning i, hvordan man kommer ind på netværket. Har man ikke mail, sendes mødebilagene med almindelig post. Alle de sektorpolitiske udvalg holder møde lørdag den 30. oktober 2004 kl på Hotel Nyborg Strand. Tilmelding som åbent udvalgsmedlem sker til radikale@radikale.dk eller på tlf Se hvem der blev valgt til Forretningsudvalget på radikale.dk/fu og de sektorpolitiske udvalg på radikale.dk/udvalg Kultur Retsprincipper Grundloven Medier Etik Kirke og trossamfund Civilsamfundet Integration Ligestilling MILJØ- UDVALGET Miljø Energi Fødevarer Trafik By- og boligpolitik Planlægning Fredning Fødevarer Arbejdsmarked Skat Faglige organisationer Erhverv, herunder landbrug SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDVALG Sundhed Socialpolitik Handicappolitik Indkomstoverførsler Pensioner Uddannelse Folkeoplysning Videregående udd. Højere læreanstalter Forskning Innovation UDENRIGS- UDVALG Udenrigspolitik Udviklingspolitik Europapolitik Sikkerhedspolitik Forsvarspolitik Nordisk samarbejde Rigsfællesskab Det Radikale Venstres Nyborg Strand Stævne den januar 2004 VELFÆRD VIRKELIGHED, VANETÆNKNING OG VISIONER HVOR MEGET VELFÆRD har vi brug for? Og hvor meget har vi rent faktisk råd til? Er velfærd et samfundsansvar eller må enhver sikre sig selv? Det Radikale Venstres Nyborg Strand stævne sætter skarp fokus på velfærden i weekenden lørdag den 8. og søndag den 9. januar Der kommer kompetente og provokerende foredragsholdere bl.a. professor Torben M. Andersen, journalist Lars Olsen, professor Kjeld Møller Pedersen, professor John Andersen, professor Jørgen Goul Andersen og stævnet sluttes med politisk debat søndag med statsministerkandidaterne Marianne Jelved, Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen. Det endelige program for Nyborg Strand Stævnet bliver bragt i næste nummer af Radikal Politik. Tilmelding på radikale.dk eller på kuponen. NYBORG STRAND STÆVNE januar 2005 Deltagergebyr kr. 100 Overnatning på enkeltværelse incl. morgenmad......kr. 410 Overnatn. på dobbeltvær. pr. pers. incl. morgenmad...kr. 410 sammen med: Overnatning incl. morgenmad på sovesal kr. 90 Middag (to retter) og kaffe lørdag kr. 190 Frokost (ta selv bord) og kaffe søndag kr. 155 NAVN: ADRESSE: POSTNR./BY: /TLF.:

18 LANDET RUNDT Det næste nummer udkommer torsdag den 25. november Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 11. november kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde senest tirsdag den 9. november. Redaktion Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen helle@radikale.dk ORV: ÅBENT BESTYRELSESMØDE Tirsdag den 2. november kl Møde er åbent for alle medlemmer af ORV. Dagsorden og sidste mødereferat kan fås hos formanden. Sted: ORVs lokale, FO, Vestergade 37, 3. Københavns amt Torben Tallerup Ellehaven Vedbæk tlf.: tallerup@ofir.dk MØDE MED ELISABETH GEDAY Torsdag 4. november kl arrangeres møde for alle interesserede med Lyngby-Kredsens folketingskandidat Elisabeth Geday under overskriften: Mød din lokale kandidat til en snak om aktuel politik. Sted: Fuglevad Mølle, Møllevej 4, 2800 Lyngby. Arr.: Lyngby-kredsens RV. DEBATMØDE OM USA OG EUROPA Torsdag 18. november kl i Hvidovre. Indledere: Mikkel Vedby Rasmussen og Morten Helveg Petersen. Sted: Lille Friheden, Aktivitetssal nr. 1 (v/frihedens S-station). ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE/SKOLEBESØG Torsdag 2. december kl på Hellerup Skole, Dessaus Boulevard 10, 2900 Hellerup. Skolebesøg vedr. Gentofte Kommunes meget omtalte skoleudbygningsprojekt SKUB. Skoleinspektør Knud Nordentoft viser rundt og fortæller om SKUB. Arr.: Gentofte-Hellerup Kredsen. Storstrøms amt Rikke Skuldbøl Jakobsen Herbergervej Nørre-Alslev tlf.: jak.rikke@tdcadsl.dk VORDINGBORG-LANGEBÆK LOKALFORENING Mandag den 15. november kl afholdes Fyraftensmøde med Per Skov. Aktuelt om byrådsarbejdet. Oplysning om mødested følger, også på AMTET: MØDE MED MARTIN LIDEGAARD Tirsdag den 16. november kl afholdes møde med Martin Lidegaard, MF, der er ordfører på Trafik, energi og fødevarer/stedfortræder miljø. Emne: Efter folketingsårets start. MØDE I AMTSPOLITISK UDVALG Mandag den 22. november. Drøftelse af amtsrådets dagsorden med amtsrådsmedlem Arne Rohde. VORDINGBORG-LANGEBÆK LOKALFORENING MEDLEMS- OG BESTYRELSESMØDE Tirsdag den 23. november kl Om Kulturhus, bibliotek og økonomi i Vordingborg, evt. høringssvar til forslag til integrationspolitik. Oplysning om mødested følger, også på Hvor intet andet er nævnt, finder møderne sted på Amtsrådhuset i Nykøbing F., Parkvej 37, 4800 Nykøbing F., kl Alle aktiviteter og referater af møder i amtsforeningen kan fremover findes på medlemsnettet (det radikale netværk). Følg vejledningen på: Frederiksborg amt Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf.: peer.tidemand@mail.tele.dk ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE Årets sidste amtsbestyrelsesmøde afholdes i mødelokalet på Allerød Bibliotek mandag den 15. november kl HILLERØDKREDSEN: JULEMØDE Onsdag den 8. december kl afholdes kredsens traditionelle julemøde på Rytterskolen i Ganløse med gæstetaler, gløgg, æbleskiver, hygge og debat. Se i øvrigt kalenderen på amtsforeningens hjemmeside: Fyns amt Jesper Olesen Agnetevej Odense C tlf.: j.ole@webspeed.dk MIDDELFARTKREDSEN: MØDE MED NIELS HELVEG PETERSEN Tirsdag den 2. november kl Emne: Aktuel politik. Oplæg og debat. Alle er velkomne. Sted: Køng Idrætshøjskole, 5620 Glamsbjerg. MIDDELFARTKREDSEN: JULEMØDE Onsdag den 1. december kl Emne: Aktuel politik. Alle er velkomne. Sted: Båring Højskole, 5466 Asperup. ODENSE RADIKALE VENSTRE (ORV): ÅBENT MANDAGSMØDE Mandag den 1. november kl på Musikbiblioteket, Pantheonsgade 15, Odense. Emne: menneskerettigheder, nationalt, europæisk og globalt. Med bl.a. ORV s folketingskandidat Pia Petersen. ORV: OPSTILLINGSMØDE Mandag den 22. november kl afholdes opstillingsmøde til liste til byrådsvalget i Odense den 15. november Mødet er åbent for alle medlemmer af ORV. Sted: Mødelokale 208, Frit Oplysningsforbund, Vestergade 37. OTTERUPKREDSEN: MEDLEMSMØDE Mandag den 22. november kl på Restaurant Marinetten ved Lystbådehavnen i Bogense. Om Kommunalreformen og dens betydning for foreninger, opstillingskredse m.v.. Endvidere aktuelt politisk oplæg v. kredsens kandidat, Aage Thomsen. Sønderjyllands amt Per Kleis Bønnelycke Kragelundvej 8 Kragelund 6330 Padborg tlf.: per.kleis@mail.dk Hjemmeside: DEBATMØDE I TINGLEV Mandag den 8. november kl på Tinglev Bibliotek, Tinglev Midt 2, 6360 Tinglev. Om Kultur og miljø i storkommunen med Elsebeth Gerner Nielsen, MF, borgmester Tove Larsen, Rødekro, og borgmester Susanne Beier, Tinglev. EKSTRAORDINÆRT AMTSDELEGERETMØDE MED VALG AF KANDIDATER TIL REGIONSRÅDET Onsdag den 19. januar 2005 kl på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. AMTSBESTYRELSESMØDE I AABENRAA Næste møde er 12. januar 2005 kl. 19 på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa, og er åbent for medlemmer. AABENRAA: ÅBENT BESTYRELSESMØDE Tirsdag den 23. november på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. SØNDERBORG OG AUGUSTENBORG Mandag den 15. november kl afholdes møde med byrådsmedlem og kulturudvalgsformand Nicolas Lund-Larsen om Sønderborgs budget for 2005 og specialundervisningen i folkeskolen. Sted: Sønderborg Rådhus, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg. HADERSLEV: MØD RADIKALT BYRÅDSMEDLEM Mandag den 22. november kl på Haderslevs Arkivs læsesal, Bispen, Bispebroen 3, 6100 Haderslev. 18

19 LANDET RUNDT Århus amt Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116 st Århus C tlf.: ehj@mail1.stofanet.dk Nordjyllands amt Jørgen Harder Elverhøj Nørresundby tlf.: jharder@mail1.stofanet.dk RU-AALBORG: MØDE MED PREBEN PEDERSEN Torsdag den 11. november kl. 19 i RU s lokaler, Forchhammersvej 5, 1. sal, Aalborg, afholdes møde med radikale byrådsmedlem i Aalborg Kommune Preben Pedersen, der taler om Musikkens Hus fra vision til politik til virkelighed. DEBATØDE MED MARIANNE JELVED OG OPRETTELSE AF NY RADIKAL FORENING Torsdag den 28. oktober kl Sted: Glassalen på Kolind Centralskole. Stiftende generalforsamling af en lokalforening for DRV på Djursland.Træf den politiske leder af DRV, Marianne Jelved, som vil indlede den politiske debat. MØDE I KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE Tirsdag den 2. november kl Mødestedet er Århus Rådhus værelse 377. Kontaktperson: Morten Brænder. braender@mail.dk ÅBENT MØDE I VELFÆRDSPOLITISKE GRUPPE Torsdag den 4. november kl Sted: Rosensgade 24, 1. Århus. Aftenens fokus vil være at få sat velfærdspolitikken i.f.t. næste kommunalvalg på skinner. MØDE I KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE Tirsdag den 16. november kl Mødestedet er Århus Rådhus værelse 377. Kontaktperson: Morten Brænder. braender@mail.dk ÅBENT BESTYRELSESMØDE I ÅRV Onsdag den 17. november kl i Rosensgade 24, 1. Århus. Kontakt Leif Haarbo Nielsen, leifhaarbo@nielsen.tdcadsl.dk ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE. Mandag den 22. november kl i Randers. Kontakt Ejner Hviid Jensen ehj@stofanet.dk MØDE I KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE Tirsdag den 30. november kl Mødestedet er Århus Rådhus værelse 377. Kontaktperson: Morten Brænder. braender@mail.dk JULEFROKOST I ÅRV Lørdag den 4. december. Tid og sted ikke endelig fastlagt. Se hjemmesiden. Se aktuelle møder og ændringer af disse på vores hjemmeside: Temagrupperne er ikke altid nævnt i oversigten, men se dem på vores kalender på hjemmesiden eller blive tilsluttet vores nyhedbrev på HYPER- LINK RADIKAL POLITIK UDGIVELSE NR. DEADLINE UDKOMMER Den anførte deadline gælder stof til Landet Rundt og annoncer. Sendes til: helle@radikale.dk (Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: redaktion@radikale.dk) AALBORG: FORMØDER Preben Pedersen holder formøder fredagen før møder i Aalborg Byråd. (5. og 19. november og 10. december). Tilmelding på tlf HJØRRING-KREDSEN: RUNDVISNING Torsdag den 28. oktober kl på herregården Odden ved Mygdal. Rundvisning i J. F. Willumsen-samlingen. Tag familie og venner med. AALBORG-KREDSENE: MØDER Mandag den 1. november i Medborgerhuset, Rendsburggade 2, Aalborg. Kl. 18: Åbent bestyrelsesmøde. OBS nyt mødetidspunkt. Kl. ca : Medlemsmøde med Ida Jørgensen, som har afløst Anders Samuelsen i Folketinget. Tema: Boligpolitik mm. RU-AALBORG: MØDE MED MARIANNE JELVED Torsdag den 4. november kl. 19 i RU s lokaler, Forchhammersvej 5, 1. sal, Aalborg. Oplæg og debat om aktuel politik velfærd, integration, 24-timer, starthjælp osv. Alle radikale er velkomne. STUDIETUR TIL BRUXELLES Uddannelse i internationalt perspektiv I dagene februar arrangerer Århus Radikale Vælgerforening en studietur til Bruxelles med uddannelse i internationalt perspektiv som overordnet tema. På turen vil der være en række besøg og møder hos en række institutioner, der arbejder med uddannelse samt et besøg i parlamentet hos Anders Samuelsen. Weekenden vil bruges på kuturelle oplevelser i Bruxelles og omegn. PRIS: fly og hotel med kvartpension bliver max. Kr (tillæg for enkeltværelse). BINDENDE TILMELDING: senest fredag den 19. nov. samt yderligere oplysninger hos Martin Schaumann, tlf eller på mail: martin.schaumann@aarhusmail.dk AMTSFORENINGEN: MØDE I LANDSPOLITISK UDVALG OG AMTSBESTYRELSEN Onsdag den 17. november på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg. Kl. 17: Landspolitisk Udvalg med Marianne Jelved. Tilmelding: ph@drlund-gym.dk, tlf Kl. 19: Åbent amtsbestyrelsesmøde med Marianne Jelved. RU-AALBORG: MØDE MED NASER KHADER Onsdag den 24. november kl. 19 i RU s lokaler, Forchhammersvej 5, 1. sal, Aalborg. Naser Khader fortæller om sine ordførerskaber og lægger op til debat. Alle radikale er velkomne. HJØRRING-KREDSEN Lørdag den 27. november kl. 14 i Lønstrup Bio: Adventsarrangement med kaffe og julehistorie + historisk film om Grønland. Tag familie og venner med. AALBORG-KREDSENE: JULEFROKOST Lørdag den 4. december i RU s lokaler Forchhammersvej 5, afholdes julefrokost i samarbejde med RU. Betaling. Tilmelding nødvendig til tlf eller ÅRETS LANNUNG-BOG Verden i Forandring 7 Arrangement om det amerikanske præsidentvalg og bogpræsentation på Christiansborg den 9. november kl (ca.) Tirsdag den 9. november udkommer årets Lannung-bog, Verden i Forandring 7, med temaet USA i et valgår. I forbindelse med bogpræsentationen afholder Udenrigspolitisk Udvalg et arrangement, hvor Niels Helveg Petersen vurderer resultatet af det amerikanske præsidentvalg og hvor lektor Helle Porsdam, Syddansk Universitetscenter, fortæller om USA s indflydelse på det juridiske og kulturelle område. Bogen vil samme dag kunne fås til favørpris. TILMELDING: Af hensyn til adgang til Christiansborg er tilmelding nødvendig senest 4 dage før til Birgit Voigt: rvbivo@ft.dk el. til udvalgsformand Henning Nielsen: parkvej@post8.tele.dk

20 Nu skal jeg sige noget, som jeg ikke håber, at statsministeren vil tage mig fortrydeligt op: Det er fuldstændigt rigtigt, at dele af den udlændingepolitik, som regeringen fører, ikke er liberal. Det vil jeg gerne medgive. Venstres politiske ordfører Jens Rohde i Folketingets åbningsdebat ifølge politik.tv2.dk Postboks Fredericia Returneres ved varig adresseændring Maskinel magasinpost ID INDSPARK Radikale i rummet Af Peter Marstrand, forfatter Ved et topmøde i Lissabon i 2000, mens it-bølgen var på sit højeste, vedtog EU s medlemslande en helt ny strategi: at europæerne skulle blive de bedste i verden til at leve af viden. Udgangspunktet var en kedelig udvikling: mens værdien af USA s produktion i de foregående 20 år var blevet fordoblet, var EU landenes produktion kun steget med 60 %. Derfor skulle hvert EU land nu blandt andet bruge 3 % af sit bruttonationalprodukt (BNP) på forskning, mod de ca. 2 % hvert land havde brugt hidtil. Denne såkaldte Lissabon erklæring var nødvendig, men den var og er ikke tilstrækkelig. USA s succes over de seneste 20 år bygger først og fremmest på ét fænomen: it. For netop godt 20 år siden, i et værksted i Silicon Valley, opfandt to ildsjæle en maskine PC eren som fascinerede mange, men som ingen rigtig vidste hvad man skulle bruge til. Imidlertid udviklede andre entusiaster snart regneark og tekstbehandling og pludselig var hele verden begejstret for den nye maskine. For godt 10 år siden begyndte så og internet, der også havde været randfænomener mest benyttet af forskere, at sprede sig til den almene befolkning. Igen var der tale om en opfindelse hvis nytteværdi få oprindeligt troede på, men som pludselig tog hele verden med storm. Lignende historier kunne fortælles om den første telefon, om mikroprocessoren eller om mobiltelefonernes Short Messaging System (SMS). Der er to erfaringer at drage af disse fortællinger: den første er at en opfindelses nytte ikke altid viser sig i begyndelsen af dens levetid. Den anden, snævrere lære er at værditilvæksten i amerikansk økonomi altså netop skyldes to teknologiske fremskridt PC og internet der ubetinget blev opfattet som tidsspilde i begyndelsen. Hvis Europa i de kommende år skal vokse med samme rytme som USA skal vi med andre ord satse på det ukendte, det risikable, det fascinerende. Og det er blandt andet rumfart. Tag ikke fejl: rumfart er lige så stille ved at varme op bevæge sig fra en bizar hobby for en klike af entusiaster til at blive et rigtigt forretningsområde. Verdens rum- og satellitbranche omsætter allerede nu for godt EUR 170 milliarder om året svarende til seks firmaer af Microsofts størrelse. Men om kun fem-seks år forudses industrien at være vokset til EUR 350 milliarder altså 13 gange Microsofts nuværende størrelse. Alene satellitnavigation, en branche der vokser med 25% om året, vil tegne sig for en god del af dette betydelige beløb. De Radikale står foran en enestående chance. På trods af at andelen af europæere der tror på rumfart er lige så lille som den der for 20 år siden troede på it, vokser branchen sig altså lige så stille større, mere teknisk avanceret og mere betydningsfuld. Samtidig falder rumfart i tråd med den oprindelige, brandesianske radikalisme, der var kompromisløst futuristisk. Endelig giver en europæisk og radikal tilgang til emnet os mulighed for at markere en politik der er mærkbart forskellig fra USA s. I USA handler megen politik om leadership. Om at være den første, den Lad os drage mod det ukendte, lyder opfordringen fra Peter Marstrand. bedste, den største. En radikal og europæisk tilgang kunne satse på det internationalt samarbejdende element, på et reelt partnerskab med Rusland, Indien, Kina, Japan og naturligvis USA, samt på en international rumstation der virkelig var international. Vi har i Danmark haft succes med Ørsted-satellitten opkaldt efter endnu en pioner der opdagede et fænomen få kunne se den praktiske gevinst ved, men som senere førte til at telegrafen blev opfundet. Lad os lære af historien og fortsat lade os drage af det ukendte, det mærkelige, det anderledes mulige. Så kommer BNP-væksten endda muligvis af sig selv. 20