Miljørigtige køretøjer i Aarhus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljørigtige køretøjer i Aarhus"

Transkript

1 Hvad skal EU's forskningspenge bruges til? Miljørigtige køretøjer i Aarhus 5 vinkler på vejen til grøn transpor Regnvandsbassiner - deres funktion og fremtid

2 INDHOLD N KOLOFON ISSN Nummer årgang 89 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø Telf Fax gd@vejtid.dk Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 580,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 900,- udland, inkl. porto Løssalg: Kr. 90,- + moms og porto Medlem af: Månedens synspunkt 3 Landstrafikmodellen - et stærkt redskab til den politiske prioritering Forskning og efteruddannelse Jens E. Pedersen, Mette Møller 8 Regnvandsbassiner - deres funktion og fremtid 18 En introduktion til beslutningskonferencer 26 Ny metode til sideudvidelse af motorveje 31 Ph.d. kursus i trafiksikkerhed 42 Når forskningsresultatet skal gøres konkret 56 Hvad skal EU's forskningspenge bruges til? Transportplanlægning Søren Brønchenburg, Annette Christensen 4 Grøn mobilitet - nye veje til at sikre vækst og miljø? 12 Mere grøn transport og flere passager i den kollektive trafik Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Telf Telf (aften) Fax (aften) Mobil: info@trafikogveje.dk Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum Telf Fax Mobil: tim.larsen@trafikogveje.dk Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Teknisk Chef, Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S Chefkonsulent Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. 14 Det store opgør med trængsel og forurening i Hovedstaden 16 De Grønne Pendlere fra Novo Nordisk 22 Nytt Trafikverk - ny omvärld 28 Status for de strategiske analyser af fremtidens infrastruktur 32 5 vinkler på vejen til grøn transport 34 Kørselsafifter baseret på GNSS - snart en realistisk mulighed? 36 På listefødder ved natlige besøg 39 Rambøll Head Offices' mobilitetsplan i drift 44 Miljørigtige køretøjer i Aarhus 47 Københavns Kommunes trafikledelsesplan skal sætte rammerne for trængsel og co 2 -udledning 50 Ansatte skal komme sundere og grønnere frem 53 Gode alternativer til privatbilen 59 Økonomisk optimering af et stort antal anlægsarbejder 64 Snabbaste kapacitetsvinsterna finns i det vi har Diverse 58 Nummerhenvisning til boligerne på stikvejene 62 TRA Holistiske transportvisioner 66 Kalenderen 67 Leverandørregister TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST

3 MåNEDENS synspunkt Af transportminister Henrik Dam Kristensen Landstrafikmodellen et stærkt redskab til den politiske prioritering I Danmark har vi glæde af en infrastruktur i høj international klasse. Effektive veje, jernbaner, fly- og færgeruter er med til at sikre en høj mobilitet og til at skabe vækst i det danske samfund. Det skal vi blive ved med at have. Danskerne og dansk erhvervsliv skal også om 20, 30 og 40 år kunne nyde godt af en infrastruktur af høj kvalitet. Derfor arbejder Transportministeriet med en række strategiske analyser, der skal bidrage til at kortlægge fremtidens trafikale udfordringer og løsningsmuligheder. De strategiske analyser indeholder en lang række projekter over hele landet. En del af disse projekter sigter mod at løse nogle af de samme trafikale udfordringer. Samtidig ligger de potentielle udgifter i milliardklassen. Denne finansieringsudfordring er ikke mindst væsentlig i en tid med økonomisk krise i hele Europa. Der vil ikke blive råd til det hele og vi politikere skal træffe de kloge og rigtige valg. Der vil være behov for at prioritere mellem de mange gode projekter. Og det er altid svært. Derfor ser jeg frem til at kunne tage den nye Landstrafikmodel i brug. For første gang får vi en trafikmodel, der dækker hele Danmark og kan hjælpe os med at vurdere effekterne af forskellige projekter og strategier for hele landet. Modellen vil kunne give et langt mere nuanceret billede af de enkelte projekters trafikale effekter for eksempel, hvad der sker med trafikstrømmene, når man udvider en motorvejsstrækning eller anlægger en helt ny vejkorridor. Det vil med en og samme model være muligt at regne på effekterne af såvel de store strategiske infrastrukturprojekter, der fylder meget på Danmarkskortet, som på effekterne af mindre vejanlæg og trafikplaner i de enkelte kommuner. Modellen vil samtidig give nye muligheder for at beskrive infrastrukturprojekters indvirkning på arbejdsmarkedet og miljøet og også potentialet for at overflytte trafik mellem forskellige transportformer. Fx i hvilket omfang kollektive trafikprojekter kan bidrage til at aflaste vejene. Modellen vil også kunne belyse, hvad omkostningerne til transport betyder, når danskerne vælger, hvilket transportmiddel de vil bruge til arbejde, fritid eller på ferien. Det kan f.eks. være betydningen af udviklingen i benzinpriser eller reducerede billetpriser i den kollektive trafik. Vi vil således få et redskab, der kan hjælpe med at blive langt bedre til at forudsige trafikstrømmene. Det er helt centralt, når staten, kommunerne og bestyrelserne for vores havne og lufthavne skal tage stilling til, hvilke projekter og strategier, der er de rigtige for at håndtere fremtidens udfordringer. Landstrafikmodellen vil dermed kunne understøtte de politiske beslutninger om langsigtede investeringer i den danske infrastruktur og styrke en helhedsorienteret transportplanlægning. Og modellen vil have ydet et væsentligt bidrag, allerede når Transportministeriet til næste efterår fremlægger resultaterne af arbejdet med de strategiske analyser. Modellen ventes således inden længe at være klar i sin første fulde version. En fast forbindelse over Kattegat er ét af de projekter, som jeg glæder mig til at få undersøgt med landstrafikmodellen. Modellen vil kunne give svar på nogle af de mest centrale spørgsmål omkring en Kattegatforbindelse nemlig, hvor meget trafik der vil være, hvordan forbindelsen vil kunne aflaste den eksisterende infrastruktur, og hvilke konsekvenser den kan have for Storebæltsforbindelsen. Det skal danne grundlag for en solid vurdering af, hvorvidt forbindelsen kan brugerfinansieres som det også har være forudsætningen for Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og den kommende Femern Bælt-forbindelse. Men vil skal også se på en lang række andre muligheder for at udvikle fremtidens infrastruktur. En Kattegatforbindelse er ikke den eneste mulighed for at styrke forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark. I de strategiske analyser undersøger vi også perspektiverne for en ny forbindelse over Lillebælt samt mellem Bogense og Juelsminde. Allerede næste år vil vi kunne begynde at sammenligne projekterne på tværs af landet. Det bliver derfor en spændende tid at gå i møde som transportminister. Landstrafikmodellen vil være et længe ventet redskab til de politiske beslutninger vi skal træffe for at sikre en sammenhængende infrastruktur i Danmark, der rækker langt ud i fremtiden. < TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST 3

4 TRANSPORTPLANLÆGNING Grøn mobilitet - nye veje til at sikre vækst og miljø? Københavns Kommune har netop haft en ny handlingsplan for Grøn Mobilitet i offentlig høring. Handlingsplanen indeholder forslag til endnu flere af alle de gode trafikløsninger, som vi traditionelt har fokuseret på. Men den indeholder også et stadigt stigende fokus på nye indsatser, hvor det bliver tydeligt, at fremkommelighed og miljø ikke udelukkende sikres af vejmyndigheden, men i stigende grad kræver indsatser og partnerskaber, hvor myndigheder, forskningsinstitutioner og ikke mindst den private sektor arbejder tæt sammen. Områdechef Brian Hansen. Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen brihan@tmf.kk.dk Figur 1. Københavns Kommunes nye Handlingsplan for Grøn Mobilitet. Hvad er Grøn Mobilitet i København? Handlingsplan for Grøn Mobilitet udvider planlægningen omkring trafik til at tænke i helheder og se på mobilitet som andet og mere end en given tur fra A til B. Mobilitet handler om muligheder og tilbud, men ikke altid om fysisk at gennemføre rejsen. Mere konkret betyder det, at handlingsplanen både inkluderer byplanlægningen i høj grad og ser ligeså meget på påvirkning af behovet for transport som på at imødekomme behovet. Desuden er planen et arbejdsredskab for kommunen, og den skal som sådan samle sammen på de mange tiltag, som København allerede arbejder med, og samtidig skal den være med til at sætte nye initiativer i gang. På den måde er handlingsplanen både en samlet strategi for, hvordan vi når Københavns Kommunes målsætninger for miljø, grøn vækst, byliv og fremkommelighed, og et konkret katalog over 25 initiativer, som alle vil bidrage til grønnere mobilitet i København. Københavns Kommune har allerede en række ambitiøse mål og strategier på transport- og miljøområdet. Klimaplan, Grøn Vækst, Metropol for Mennesker og Cykelstrategi for bare at nævne enkelte. Alle disse målsætninger sammenfattes i den overordnede vision for grøn mobilitet: Mobiliteten i København skal effektiviseres og forgrønnes for at stimulere væksten, bidrage til en CO 2 neutral by og det gode københavnerliv. 4 TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST

5 Visionen betyder, at det skal være nemmere, sundere og mere effektivt at bevæge sig rundt i København og den hænger tæt sammen med Københavns kommuneplans visioner for grøn vækst og livskvalitet. Grundlaget for at opfylde visionen opbygges ved at: 1. Udvikle København, så vilkårene for den grønne mobilitet styrkes yderligere 2. Forbedre de grønne transporttilbud 3. Tilpasse vejsystemet til en mere bæredygtig trafikafvikling 4. Anvende information og påvirkning til at øge brugen af grønne transportformer 5. Være innovativ og åben for nye løsninger. Dette skal opnås gennem en række hovedgreb: Vi skal forbedre og udbygge vores kollektive trafik med mere Metro, nye letbaner og bedre busser og busfremkommelighed Vi skal fortsat udbygge vores cykelinfrastruktur med cykelstier, cykelruter og cykelparkering og dermed gøre det nemmere, hurtigere og mere trygt at være cyklist Vi skal blive ved med at tilpasse vores veje og gader, så vi sikrer den bedst mulige fremkommelighed, sikkerhed og tryghed for alle trafikanter i balance med det omkringliggende miljø og byliv. De ovenstående hovedgreb er klassisk trafikplanlægning, som kommunen i vid udstrækning beslutter, finansierer og gennemfører alene. Disse klassiske indsatser er helt afgørende, men gør det ikke alene. Derfor suppleres hovedgrebene med en grøn mobilitets indsatspakke, der giver konkrete forslag til alle de supplerende store og små indsatser, der sammen med de store greb sikrer bedre miljø, bedre mobilitet og øget vækst. Den grønne mobilitets pakke Handlingsplanen skal balancere mellem det arbejde, der allerede er i gang i kommunen, og det, som skal sættes i gang fremover. Således er planens hovedgreb i form af udbygning af den kollektive trafik og af overordnede vejprojekter, som allerede kører, og de er derfor kun beskrevet overordnet i planen. Hele satsningen på Verdens bedste Cykelby samt den række af initiativer, som det foreslås at arbejde videre med, er samlet i en grøn mobilitetspakke. Denne er bygget op omkring de fem temaer: 1. Byens udvikling. Byens udvikling og indretning er afgørende for transportvalget og dermed også en helt afgørende forudsætning for at fremme grønne transportformer. Det gælder både i den eksisterende by og i de nye byområder. Figur 2. De samlede indsatser, der skal sikre grøn mobilitet i København. Derfor skal grøn mobilitet indarbejdes i planlægningen af og rammerne for byens udvikling, især skal grøn mobilitet være en grundsten i kommune- og lokalplaner. 2. Grønne transporttilbud. Gang, cykling, kollektiv transport, samkørsel og delebiler, samt el- og brintbiler opfattes som grønne transporttilbud. Vi vil sikre, at alle københavnere, virksomheder og gæster har mulighed for at vælge et grønt transport tilbud til deres rejse eller godstransport. Derfor skal systemerne udbygges og forbedres. 3. Transportsystemet. Alle transporttilbud både grønne og andre benytter i vid udstrækning det samme transportsystem i form af byens gader og veje. Disse skal udnyttes bedst muligt, så grønne transportilbud fremmes, og trafikken afvikles så effektivt og miljøvenligt som muligt. 4. Incitamenter. En byudvikling med fokus på grøn mobilitet, grønne transporttilbud til alle og et transportsystem, der fremmer grøn mobilitet, danner grundlaget for det grønne transportvalg. Tid, økonomi, miljø og sundhed er alle parametre, der spiller ind på den enkeltes valg af transport. Vi vil derfor supplere ovenstående indsatser med at arbejde med konkrete incitamenter og markedsføring af gevinsterne ved grøn mobilitet. 5. Innovation. Sidst men absolut ikke mindst vil vi arbejde for at udvikle de grønne transporttilbud, grønne transportsystemer og incitamenter til at benytte grøn mobilitet, som vi ikke kender endnu. Innovation på transportområdet TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST 5

6 nal opgave at løbe konceptet i gang til gavn for byen. Smart (IT) information. Vi vil gerne sikre, at det er muligt for brugeren af transportsystemerne at sammenligne tid, pris, miljø og sundhed for ture med forskellige transportformer. Der eksisterer en meget stor mængde data, som kan bringes i spil til sådanne løsninger. Data er dog fordelt på mange forskellige aktører og myndigheder. Samtidig er det et åbent spørgsmål, om det er vejmyndighedens rolle og kompetence at lave IT løsninger på transportområdet. Vi vil tage initiativ til at kortlægge nødvendige data til forskellige løsninger og undersøge, hvordan vi bedst muligt bringer disse data i spil i krydsfeltet mellem vejmyndighed, interesseorganisationer og private forretningsmodeller. Figur 3. Den grønne mobilitetspakke er bygget op omkring fem temaer. er afgørende for at sikre både grøn mobilitet og grøn vækst. Derfor vil København være stedet, hvor grønne mobilitetsløsninger afprøves i praksis. Byens udvikling ligger som det underliggende grundlag for at skabe de bedste vilkår for grøn og effektiv mobilitet. Det handler om den tætte og nære by, om stationsnærhed og om rammer for parkering. De øvrige fire temaer er udmøntet i 25 konkrete initiativer, som er udvalgt efter en dialogproces med interessenter på mobilitetsområdet. For hvert initiativ er formål, indhold og effekter beskrevet og der er peget på næste skridt og en mulig økonomi. De 25 indsatser er ikke en udtømmende liste over alle tænkelige aktiviteter i Københavns Kommune, men derimod et forslag til de første og vigtigste indsatser for grøn mobilitet. Den samlede struktur med byens udvikling, grønne transporttilbud, transportsystemet, incitamenter og innovation er en samlet og robust ramme for Københavns Kommunes arbejde med grøn mobilitet. De 25 konkrete initiativer kan suppleres efterhånden, som nogle færdiggøres, og nye ideer opstår. Vi har brug for samarbejde Det fremgår tydeligt af de konkrete indsatser, at mange af dem er traditionelle kommunale aktiviteter hovedsageligt med fokus på udbygning og forandring af infrastrukturen. Disse indsatser kan kommunen beslutte, finansiere og gennemføre alene. Men det er også tydeligt, at vi i stigende grad har brug for indsatser, hvor kommunens handlemuligheder kun er en del af løsningen. Indsatser, hvor andre aktørers bidrag er afgørende for en succesfuld implementering. Dette gælder ikke mindst inden for indsatser om mobilitetsplanlægning, grøn transportteknologi og idéudvikling. De tre nedenstående indsatser fra handlingsplanen er helt konkrete og aktuelle eksempler på et bredere samarbejde i Københavns Kommune. Tre konkrete eksempler: Citylogistik. Grøn varelevering Citylogistik er en indsats, som bidrager til centrale kommunale mål som bedre miljø, bedre fremkommelighed og bedre byrum. Erfaringer fra bl.a. Holland viser, at omlastningscentraler både kan sikre mindre trafik i forbindelse med vareleveringer og mere effektiv varelevering for butikker og andre erhvervsvirksomheder. Men vognmandsvirksomhed er ikke en kommunal opgave. I København har vi valgt at spille rollen som facilitator. Sammen med DTU og CBS udarbejder vi en konkret business case, og vi drøfter konceptet med alle, der vil være med, brancheorganisationer, transportkøbere, transportører og mange andre. Citylogistik i København skal være økonomisk bæredygtigt. Men det kan være en kommu- Lokale samarbejder om transportadfærd. Vi vil gerne bidrage til at påvirke den enkelte til at vælge grønne transportformer i videst mulige omfang. Vi har lavet transportplaner for forvaltninger i Københavns Kommune og deltager i Formel M med fokus på transportplaner for virksomheder i Ørestad. Indsatserne skal gøres af de medvirkende virksomheder selv, men kommunen kan facilitere processen og sikre, at de indhentede erfaringer bringes i spil i et meget større forum. Partnerskaber og innovation er vejen frem Handlingsplan for Grøn Mobilitet er både en relativt traditionel trafikplan og samtidig en helt ny invitation til brede partnerskaber kogt sammen i ét dokument. Intentionerne og opbakninger er der. Så må tiden viser, hvor godt vi sikrer et bredere samarbejde på transportområdet og dermed en grønnere mobilitet. < Se udkastet til handlingsplan for Grøn Mobilitet på Læs mere om citylogistik på Læs mere om Formel M på Læs mere om Københavns Kommunes cykelindsatser på 6 TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST

7 Swarco 7 TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST 7

8 FORSKNING OG EFTERUDDANNELSE Regnvandsbassiner deres funktion og fremtid En stor undersøgelse af sedimentet i 70 regnvandsbassiner langs danske motorveje viser, at bassinerne virker efter hensigten og gavner vejens omgivende miljø. Opgaven fremover er at forstå spredningen af forureningen endnu bedre, så vejenes påvirkning af omgivelserne kan holdes på et minimum. Marianne Grauert, Geolog, Vejdirektoratet marg@vd.dk Michael Larsen, Naturgeograf, Vejdirektoratet mil@vd.dk Mikkel Mollerup, Civilingeniør, Vejdirektoratet mmo@vd.dk Figur 1. Eksempel på regnvandsbassin langs en dansk motorvej, her Sydmotorvejen på Sjælland. Bassinerne kan have mange størrelser og former, og være tilgroet eller som her med åbent vandspejl. Regnvandsbassiner et vigtigt opsamlingssted Når der køres på vejene, medfører det en forurening, der kan spredes til vejens omgivelser. Der sker pga. slid af bremser og dæk, slid på vejens belægning og tab af brændstof, samt tilførsel af salt. Alle disse affaldsprodukter vil enten hvirvles op med støv og føres bort af vinden, eller det vil føres med regnvandet ned i afvandingssystemet og dermed ende i regnvandsbassinerne. Regnvandsbassinerne langs statsvejene (se eksempel på figur 1) er konstruerede til at opsamle regnvand, forsinke større regnmængder, samtidig med at olieprodukter 8 TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST

9 og opslæmmede stoffer forhindres i at løbe videre ud i åer og søer. Regnvandsbassinerne fungerer derved også som sedimentationsbassiner, hvilket betyder at vandet løber meget langsomt eller står stille i bassinet i tørvejr. Herved sedimenteres de partikler, der ikke er små nok til at forblive flydende, indtil vandet løber ud af bassinet. Mange miljøfremmede stoffer binder sig til større partikler (mineralske korn og organisk materiale), hvilket betyder, at de sedimenteres sammen med partiklerne og derved bliver i bassinet. De mest problematiske stoffer er ofte svært eller ikke-nedbrydelige, og de akkumuleres derfor let i naturlige bassiner. Det er hensigtsmæssigt, at denne akkumulering sker i regnvandsbassinerne, der derfor er vigtige opsamlingssteder. Forskningsprojekt om sedimentet (mudderet) i bunden af bassinet Vejdirektoratet har afsluttet en undersøgelse af sedimentet i 70 regnvandsbassiner, fordelt langs det danske statsvejnet. Formålet var at blive klogere på indholdet af visse miljøfremmede stoffer i sedimentet og om muligt finde en sammenhæng mellem koncentrationerne i bassinerne og de ydre faktorer/ omgivelser. Der er indsamlet sediment fra bunden af bassinerne, og for hvert bassin er der analyseret for 10 kemiske parametre (tungmetaller, kulbrinter og PAH (polyaromatiske hydrocarboner)) og bestemt 9 fysiske parametre (f.eks. bassinets areal, afstand til vej, alder, årsdøgntrafik (ÅDT) og lign.). Alle resultaterne kan læses i rapport 191 Sedimentanalyser fra 70 regnvandsbassiner fokus på miljøfremmede stoffer [1], der kan hentes fra Vejdirektoratets hjemmeside. Forureningens vej fra kilder til omgivelserne Tungmetaller, kulbrinter og PAH indgår som bestanddele i selve bilerne, deres dæk, brændstoffet og forbrændingsproduktet, asfaltbelægningen og vejens udstyr, og det er derfor næsten uundgåeligt, at der frigives miljøfremmede stoffer til omgivelserne. I tørre perioder vil bestanddelene lægge sig som støv på vejen og i rabatterne. Noget støv vil hvirvles op i luften, og derved spredes med vinden til de omgivende arealer. Ved nedbør skylles det ned i vejens dræn og til naturlige recipienter. I denne undersøgelse er det vist, at bassinsedimentets forureningsgrad svinger mellem lettere forurenet og forurenet, og at der altså transporteres betydelige mængder miljøfremmede stoffer til bassinerne. Vi kender ikke forholdet mellem koncentrationerne i sedimentet, og koncentrationerne i den overliggende vandsøjle. Det Figur 2. Indholdet af tunge kulbrinter (C20-C35) i sediment fra regnvandsbassiner. Grænseværdien for lettere forurenet sediment er 100 mg/kg tørstof (blå linje) og for forurenet sediment 300 mg/kg tørstof (grøn linje). 61% af bassinerne har forurenet sediment. Figur 3. Koncentrationen af zink i 70 regnvandsbassiner fordelt over det danske statsvejnet. 24% af bassinerne har sediment, der er lettere forurenet, og 8,6% er forurenet. Den blå linje er jordkvalitetskriteriet på 500 mg/kg tørstof for lettere forurenet jord, og den grønne linje er afskæringskriteriet på 1000 mg/kg tørstof for forurenet jord. er derfor vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne ikke afspejler de koncentrationer der udledes i vandet til recipienterne. Eksempler fra kulbrinter og zink I Danmark er der fra statens side fastsat to grænseværdier, der adskiller ren jord fra lettere forurenet jord (jordkvalitetskriteriet) og lettere forurenet jord fra forurenet jord (afskæringskriteriet) [2]. Disse grænseværdier er fastsat for en lang række miljøfremmede stoffer, og er afgørende for hvordan sedimentet i regnvandsbassinerne klassificeres og efterfølgende skal behandles, hvis det graves op. Variationen i summen af kulbrinter er meget stor og spænder fra under detekteringsgrænsen på 0,1 mg/kg tørstof til mg/kg tørstof. Der er kun 7 bassiner, der ikke overstiger jordkvalitetskriteriet på 100 mg/kg tørstof for summen af alle kulbrinter. Dvs. at 90% af bassinerne har sediment, der som minimum er lettere forurenet med kulbrinter. Der findes ikke noget afskæringskriterium for summen af alle kulbrinter, men kun for koncentrationen af tunge kulbrinter (C20-C35) (300 mg/kg tørstof). På figur 2 er summen af tunge kulbrinter vist, og koncentrationerne viser, at 43 bassiner har koncentrationer over afskæringskriteriet, og mange af dem ligger langt over. Derved har mindst 61% af bassinerne sediment der er forurenet. De fleste zinkkoncentrationer i bassi- TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST 9

10 nerne er mellem 50 og 500 mg/kg tørstof (figur 3). 24% af bassinerne har værdier for lettere forurenet sediment (>500 mg/kg tørstof), og 9% af bassinerne har sediment, der er forurenet (>1000 mg/kg tørstof). Parameter Forureningsgraden i sedimentet Tabel 1 giver en oversigt over de analyserede parametre, og den forureningsgrad stofferne giver anledning til. Indholdet af kulbrinter ligger højt i bassinerne og giver anledning til de højeste procentsatser i tabellen. Nikkel og zink er de tungmetaller, der findes i højeste koncentrationer i forhold til afskæringskriteriet. Kobber, krom, bly og cadmium findes alle i bassinerne, men ikke over afskæringskriteriet. PAH indholdet ligger lavt og udgør derfor ikke nogen stor forureningsmæssig bekymring for bassinerne. Koncentrationen varierer meget mellem de analyserede parametre. Der skal dog % over jordkvalitetskriteriet (lettere forurenet sediment) % over afskæringskriteriet (forurenet sediment) Bly 49 0 Cadmium 62 0 Krom 60 0 Nikkel Kobber 1,4 0 Zink 24 8,6 Kulbrinter PAH 17 0 Højeste værdi Tabel 1. Antallet af regnvandsbassiner, i procent, der ligger over hhv. jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet. kun være en af parametrene, der overskrider grænseværdierne, for at jorden skal behandles som lettere forurenet eller forurenet. Derfor er der mange bassiner, der har forurenet sediment, da kulbrinterne udgør så stor en forureningskilde i forhold til de andre. Antallet af forurenede bassiner kan reduceres fra 61% til 20% (bestemt af nikkel koncentrationerne), hvis indholdet af kulbrinter reduceres til værdier under Miljøstyrelsens afskæringskriterium for forurenet jord. Det er samtidig meget positivt, at bassinerne virker efter hensigten ved at opsamle kulbrinterne, og derved er de med til at beskytte de omkringliggende recipienter. Geografisk fordeling På figur 4 er den geografiske fordeling vist for henholdsvis kulbrinter og zink, og de højeste koncentrationer findes ved Odense, København og strækningen mellem Kolding og Randers. Samme tendens finder man for resten af tungmetallerne og PAH. Tendensen på kortet er forsøgt korreleret mellem den totale mængde miljøfremmede stoffer og årsdøgntrafik (ÅDT), tykkelsen af sedimentlaget og bassinets alder, men dog uden at finde statistisk signifikante korrelationer. Spredning af forurening fra veje kræver yderligere undersøgelser Kantopsamling er den mest anvendte metode i Danmark til opsamling af regnvand Figur 4. Koncentrationen af kulbrinter og zink i sedimentet, illustreret som søjler ved de enkelte bassiners geografiske placering i Danmark. Resultaterne viser, at der er en tendens til højere koncentrationer i de regnvandsbassiner, der ligger på veje med høje trafiktal. Det har dog ikke været muligt at finde en signifikant korrelation med hverken trafiktal, bassinalder eller andre lignende parametre. 10 TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST

11 fra motorvejen. Ved kantopsamlingsmetoden sikres det, at nedbøren, og derved også noget af forureningen, bliver ledt til et regnvandsbassin, hvor der sker en bundfældning, inden vandet bliver ledt videre til en naturlig recipient. Hollandske undersøgelser viser, at størstedelen af forureningen spredes via atmosfæren i form af sprøjt fra bilerne, og i den vanddamp der ligger over kørebanen. I tørre situationer ligger forureningen på vejen eller hvirvles op i luften og spredes til omgivelserne [3]. I Danmark er der i EU-projektet POL- MIT undersøgt to motorvejsrabatter i Danmark, og rabatjorden viste væsentlige koncentrationer af kulbrinter og salt og lidt lavere mængder tungmetaller og PAH. De konkluderer, at der foregår en stor akkumulation af forurening i rabatjorden, da den ældste rabatjord indeholder de højeste koncentrationer [4,5]. Det vil derfor være relevant at undersøge, hvor stor en del af de miljøfremmede stoffer, der aldrig når bassinerne, alt afhængig af afvandingsforholdene. Men de miljøfremmede stoffer, der rent faktisk når ned i bassinerne, ser ud til at bundfældes, som det er hensigten. Bentzen [6] har vist, at 80 % af det suspenderede materiale bliver tilbageholdt af bassinet, og at vind har en stor effekt. Jo mere læ bassiner har, jo bedre fungerer bundfældningen. Bentzen mener, at man ved hjælp af få virkemidler, fx den rette udformning af bassinet og læ for vinden, kan få bassinerne til at virke endnu bedre. Forskning til fremtidens værktøjskasse Konklusionen må være, at bassinerne virker efter hensigten og tilbageholder store dele af de miljøfremmede stoffer, der transporteres med vejvandet. Men rensning af udledningsvand fra bassiner til recipient kan blive bedre, og derfor tester Vejdirektoratet og Ålborg Universitet muligheden for at udskifte en del af et regnvandsbassin med filteranlæg, der sandsynligvis kan rense udledningsvandet bedre end på den traditionelle måde. Resultaterne ventes i at være helt klar i 2020, hvorefter Vejdirektoratet vil tage stilling til den videre brug af filteranlæg. I det norske projekt NORWAT, et fireårigt forsknings- og udviklingsprogram i Statens Vegvesen, vil man søge viden og undersøge nye metoder, så man kan bygge og drive vejnettet uden uacceptabel påvirkning af miljøet. Hovedformålet er at udvikle en værktøjskasse, der kan hjælpe med at afgøre hvor, hvornår og hvordan vejvand skal renses, både under anlæg og drift. Vejdirektoratet har indgået en samarbejdsaftale med NORWAT og det svenske Trafikverket for at udnytte effekten af fælles nordiske ressourcer og viden på forureningsområdet. < Kilder [1] Grauert, M, Larsen, M. & Mollerup, M Sedimentanalyser fra 70 regnvandsbassiner med fokus på indholdet af miljøfremmede stoffer. Vejdirektoratet, Vejteknisk Område, Rapport [2] Miljøstyrelsen 2011: mst.dk/virksomhed_og_ [3] myndighed/jord/forurenede+o g+muligt+forurenede+grunde/ Graensevaerdier/ [4] van Bohemen, H. D. og Janssen van de Laak, W. H. 2007: The influence of road infrastructure on traffic on soil, water and air quality. Environmental Management 31(1), pp DOI: / s [5] Lehmann, K.J.N, Holm, P.E., Christensen, L.B. & Pihl, K.A. 2001: Stofspredning fra veje til jord og vand. Vand & Jord, 8 årgang, nr. 3. Vedligeholdelse af Vejrabatter fr æsning k antpålægning afhøvling [6] POLMIT 2002: Pollution from roads and vehicles and dispersal to the local environment, Final Report. Project co-coordinator: Transport Research Laboratory (TRL), UK. [7] Bentzen, T.R. 2008: Accumulation of pollutants in highway detention ponds, pp. 60 Aalborg University Department of Civil Engineering, ISSN , DCE Thesis No. 13 Vi udfører arbejder på km vejrabatter for stat og kommuner om året TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST 11

12 TRANSPORTPLANLÆGNING Mere grøn transport og flere passager i den kollektive trafik Fra politisk side er der stærk fokus på udfasning af fossile brændstoffer og som konsekvens heraf grøn transport, flere cyklister og flere passagerer i den kollektive trafik. Det er senest understreget med det energipolitiske forlig og rammeaftalen om takstnedsættelser og flere investeringer til den kollektive trafik. Henrik Severin Hansen, Trafikstyrelsen hsh@trafikstyrelsen.dk Lars Moustgaard, Vejdirektoratet lamo@vd.dk Ole Bjerager, DSB Ejendomme obj@dsb.dk Per Darger, Trafikstyrelsen pda@trafikstyrelsen.dk Vejdirektoratet, DSB og Trafikstyrelsen administrerer 5 puljer, der styrkes disse indsatsområder ved at yde støtte til forskellige projekter. De 5 puljer er Cykelpuljen, Parkeringspuljen, Energieffektive transportløsninger, Fremkommelighedspuljen og Passagerpuljen. Alle puljer blev etableret i forbindelse med Aftalen om grøn transport. De 5 puljer har fokus på styrkelse af cykeltrafik, lettere skift mellem kollektiv trafik og andre transportformer, flere passager i den kollektive trafik og energieffektive transportløsninger, der reducerer CO₂-udledningen. Samlet set er de 5 puljer med deres forskellige indfaldsvinkler med til samlet at bidrage til både mindre trængsel og en reduktion i CO₂-udslip. Forfatterne til denne artikel er en gruppe af repræsentanter for puljeadministrationerne i Vejdirektoratet, DSB og Trafikstyrelsen. Formålet med gruppen er at skabe sammenhæng og videndeling mellem puljerne. Cykelpuljen (Vejdirektoratet) Puljen skal muliggøre projekter, der kan forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver en mere attraktiv, udbredt og sikker transportform til både pendling og fritid. I perioden er der givet tilskud til 174 projekter fra Cykelpuljen. Cykelpuljen har bevilget tilskud på ca. 383 mio. kr., hvilket betyder, at der er igangsat affødte investeringer til cykelfremmende aktiviteter på over 1 mia. kr. Projekterne fordeler sig inden for kategorierne: Cykelbyer, Cykelpendling, Cykling til skole og fritid, Rekreativ cykling og cykelturisme, Udviklings- og demonstrationsprojekter, Kampagner samt Cykelturisme på småøer. Midlerne fra Cykelpuljen har betydet, at indsatser er blevet sat i gang, som ellers ikke ville være blevet sat i gang. Cykelpuljen har ført til indsatser, der på hver sin måde har været med til at forbedre forholdene for cyklisterne, skabt opmærksomhed om cyklisme og herved gjort det mere attraktivt at vælge cyklen som transportmiddel både til arbejde, uddannelse og i fritiden. Parkeringspuljen (DSB) Puljens egentlige navn er Bedre adgang til den kollektive trafik og udmøntes i perioden Samlet udmøntes ca. kr. 720 mio. før skat fordelt over perioden. Puljen anvendes til bil- og cykelparkering samt tilknyttede adgangsveje og omstigningsforhold ved stationerne. DSB samler oplysninger om, hvor der er behov for ekstra kapacitet. Ofte er forslagene fremkommet i samarbejde med kommunerne. DSB udarbejder en udmøntningsplan og gennemfører høring hos Trafikstyrelsen, togoperatører, trafikselskaber for endelig godkendelse hos Transportministeriet og forligskredsen. Porteføljen for er godkendt. Puljen har indtil videre givet mulighed for etablering af ca. 700 bilparkeringspladser og ca cykelparkeringspladsen. Mange kommuner har fornyet og opgraderet forpladser og busfaciliteter med tilskud fra andre puljer og DSB har bidraget med ekstra bil- og cykelparkering. Fremadrettet forventer DSB fortsat at samarbejde med kommuner om fælles løsninger og modtager gerne forslag. Energieffektive transportløsninger (Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport) puljen har som formål at støtte projekter med afprøvning af mere energieffektive transportløsninger, der kan føre til en reduktion af CO 2 -udledningerne i transportsektoren. Indtil videre er der støttet TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST

13 projekter, som skal bidrage med ny viden inden for områderne: Erfaring og strategier for anvendelse af el-biler i almindelige daglig transport, anvendelse af alternative brændstoffer til transport (fx biogas), udvikling af nye energieffektive systemer og anlæg, forsøg med mere miljøvenlig transportadfærd samt forsøg med mere energieffektiv transport af gods på lastbil. Der er gennemført ansøgningsrunder i 2010 og i 2011, hvormed der samlet er udmøntet ca. 86 mio. kr. Den 15. august 2012 er tidsfristen for ansøgning om midler fra puljens tredje ansøgningsrunde. Til denne ansøgningsrunde er der 37 mio. kr. i puljen. Fremkommelighedspuljen (Trafikstyrelsen) retter sig mod bedre busfremkommelighed og knudepunkter. Puljen har understøttet udviklingen mod flere A-busser i flere købstæder, der hurtigt bringer pendlerne frem via busbaner og øget fokus på busprioritering i lyskryds. Puljen har også bidraget til mange terminalforbedringer med bedre trafikinformation, der letter skiftet mellem transportmidlerne og transportformer. Der er givet tilsagn på 420 mio. kr. til 127 projekter. Med kravet om medfinansiering på 50% vil det udmønte sig i forbedringer i den kollektive trafik for 840 mio. kr. Der er fortsat ca. 100 mio. kr. tilbage i puljen til udmøntning i Passagerpuljen (Trafikstyrelsen) var en innovativ pulje, hvor sektoren har eksperimenteret med at finde nye veje for at tiltrække kunder til busserne. Der har været en bred vifte af ideer herunder takstforsøg, bedre kundeinformation, trafikale forsøgsordninger, rejse- og korrespondancegarantier m.v. Mange af de konkrete projekter må forventes at kunne anvendes bredt i sektoren i fremtidig tilrettelæggelse af den kollektive trafik. Der er givet tilsagn om 200 mio. kr. til 87 projekter. Medfinansieringens graden var typisk omkring 20%. Der er ikke flere midler i puljen. Puljemidlernes succes Gennemgangen af de 5 puljer viser, at der i øjeblikket er rigtig mange aktiviteter i gang, der på vidt forskelig måde og med forskellige indgangsvinkler skaber grønnere transport, flere cyklister og flere passagerer i den kollektive trafik. Samlet set er der givet tilsagn til projekter for mere end 1 mia. kr. Med puljerne, der må sigers at være en succes, benyttes to hovedindgangsvinkler til at styrke disse områder. For det første skabes der gennem puljerne et øget incitament til at tænke kreativt og være innovativ. Dette skaber grobund for at finde nye og mere effektive løsninger Figur 1. Samspil mellem kollektiv og cykeltrafik i Aarhus Cykelby. Figur 2. Samspil mellem transportformer, Flintholm Station. og skabe nye netværk mellem aktører, som ikke tidligere har samarbejdet. Både inden for den kollektive trafik inden for cykelområdet og de øvrige køretøjer sker der som et resultat af puljerne, en væsentlig innovativ udvikling. For det andet bidrager puljerne til det lange seje træk med at højne servicen på en række vigtige områder. Fx at opnå flere gode og mere sikre cykelstier, bedre terminalerne, hvor der skiftes mellem bus, tog, cykel, bil samt at øge hastigheden og regulariteten af den kollektive trafik gennem bedre fremkommelighed. Disse initiativer er til gavn for borgerne i deres dagligdag. Puljerne har givet muligheder for at foretage investeringer, som der længe har været behov for og som ellers ikke ville blive gennemført. I mange tilfælde er der god samfundsøkonomi i at gennemføre pågældende projekter. Krav om at ansøgerne til puljerne skal stille med en egenfinansiering af de ansøgte projekter har sikret et højt engagement fra ansøgerne. Effekterne af puljerne vil bliver mere og mere fremtrædende i takt med at fremdriften i de projekter, der har fået tilskud og nye projekter bliver sat i gang. Det skal blive spændende at følge. En række støttede projekter medfører synergieffekter, idet samspillet af forbedringer fra flere forskellige projekter vil styrke grundlaget for at foretage intermodale rejser. Det får flere til at vælge grøn transport. Samlet set sker der et væsentligt løft af grønne transportformer. < TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST 13

14 TRANSPORTPLANLÆGNING Det store opgør med trængsel & forurening i Hovedstaden Regeringens Trængselskommission er sat i gang, og den skal arbejde hurtigt. Formanden, administrerende direktør Leo Larsen, vil forfølge en mangfoldighed af løsninger inden for udvalgte centrale temaer. Af Ole Schmidt Pedersen, Firstline Communication A/S, os@ firstline.dk Lene Gebauer Thomsen, Sund & Bælt Holding A/S, lgt@sbf.dk Allerede om et år, i august 2013, skal en ny trafikstrategi for hovedstaden ligge klar. Strategien skal udarbejdes af regeringens 28 mand store Trængselskommission, som indledte sit arbejde i juni i år. Omkring en tredjedel af landets befolkning bor i hovedstadsområdet, og det er også her, at de trafikale udfordringer er størst, og hvor meningerne om, hvordan udfordringerne skal løses, er stærkt delte. Kommissionen skal således ikke alene arbejde hurtigt, den skal også balancere på en knivsæg for at forene de mange synspunkter. Formanden for kommissionen, Leo Larsen, der også er administrerende direktør i Sund & Bælt, understreger, at der skal være plads til mange synspunkter og temaer, så længe de tilgodeser de overordnede mål om at skabe et sammenhængende og koordineret transportsystem og nedbringe trængslen og forureningen i Hovedstaden. Kommissionens væsentligste opgave at formulere en flerhed af forslag til den bedste kombination af transportløsninger for Hovedstaden. Alle konstruktive krav og ønsker skal afvejes og prioriteres mod andre hensyn. Der findes ikke én enkelt løsning, der kan komme hovedstadens trængselsproblemer til livs. Trængselskommission blev nedsat i foråret på initiativ af regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, og den skal senest i august 2013 fremlægge forslag til en samlet strategi for, hvordan trængsel og forurening kan reduceres i Hovedstadsområdet. På Kommissionens første møde i slutningen af juni deltog Transportminister Henrik Dam Kristensen, og han har store forventninger til kommissionens arbejde. I dag er trængslen et konkret problem for mange pendlere til og fra København og for dem, der bor i byen. Det er derfor vigtigt, at vi får de hurtigtvirkende løsninger på bordet. Men kommissionen skal naturligvis også anskue problemstillingen på langt sigt, og her kan det være helt andre løsninger, som er de rigtige. Den samlede strategi for at være et meget vigtigt redskab, når vi i de kommende år skal beslutte fornuftige og holdbare investeringer til at begrænse trængslen. Det første møde blev brugt til at finde fælles fodslag og diskutere arbejdsprocessen frem mod det færdige produkt. Det blev besluttet, at arbejde med en række temaer, der fordeles på undergrupper i kommissionen. Dernæst skal der efter sommerferien afholdes en konference, hvor der fås inspiration og input til det videre arbejde. Ved årsskiftet skal der fremlægges et katalog med forslag til regeringen og godt et halvt år efter en samlet strategi. Kommissionens 28 medlemmer favner repræsentanter fra højere læreranstalter, erhvervsorganisationer, fagbevægelsen, trafikorganisationer, miljøorganisationer, kommuner og regioner, og den skal arbejde intensivt, hvis den skal producere et brugbart resultat. Alene kommissionens størrelse gør, at der ikke kan holdes mange møder, hvis alle skal have mulighed for at samles. I første omgang kan der derfor ikke at komme færdige løsninger. Derimod vil der blive præsenteret et forhåbentligt sammenhængende katalog, hvor der er identificeret en række forslag, som efterfølgende anbefales at blive nærmere belyst og analyseret, og som kan indgå i en samlet strategi. Trods kommissionens størrelse er det dog alligevel lykkedes at aftale seks møder i kommissionen i både 2012 og For Leo Larsen er det en afgørende kvalitet, at Kommissionen også skal beregne de økonomiske konsekvenser og finansieringen af de forslag, den fremsætter. Det tvinger kommissionen til at forholde sig langt mere realistisk til opgaven, end ellers. Spørgsmålet er så, hvad de 28 personer kan belyse, som ikke allerede er analyseret. Det er rigtigt, at der er udarbejdet et hav af analyser og et stort antal rapporter om hovedstadens trafikale problemer, men det er også derfor, at kommissionen vil arbejde med temaer. Den skal igennem al den viden, der findes på området og have sat den ind i en tematisk, prioriteret helhed. Blandt de temaer, som Kommissionen foreløbigt har udvalgt er: 1. Incitamenter til mere miljørigtige transportvaner 2. Roadpricing og alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel 3. Bedre trafikafvikling på vejene 4. Bedre kollektiv trafikbetjening 5. Tiltag til reduktion af biltrafikkens miljøpåvirkning. For hvert tema har kommissionen formuleret en række spørgsmål og emner, som skal belyses i særligt nedsatte undergrupper, og som kan give en ide om, hvad det næste års arbejde kommer til at dreje sig om. Incitamenter til mere miljørigtige transportvaner Hvad skal der fx til for at få flere bilister til at anvende den kollektive trafik, hvad skal der til for at fremme samkørsel med delebi- 14 TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST

15 ler. Hvordan fremmes anvendelsen af biler med lav miljøbelastning, og kan der skabes øgede incitamenter til at rejse uden for myldretiden? Derudover skal betydningen af flere cyklister undersøges nærmere. Roadpricing og alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel Kommissionen har også fået en landsdækkende opgave, nemlig at belyse muligheden for at indføre roadpricing i hele Danmark. Den opgave skal løses ved at inddrage udenlandske overvejelser og ved at beskrive teknologi, mulige afgifter, indtægter og effekt på trængslen. Det skal i den sammenhæng også undersøges, hvordan borgerne kan opretholde deres anonymitet, når de rejser. Derudover skal fordele og ulemper ved at anvende p-afgifter til regulering af trafikken i hovedstaden belyses. Bedre trafikafvikling på vejene Hvorledes kan anvendelse af ITS (Intelligente Transport Systemer) sikre en bedre trafikafvikling og bedre sammenhæng mellem de forskellige transportformer. Her skal også indhentes erfaringer fra udlandet. Også mulighederne for bedre samordning af vejarbejder og andre arbejder, der påvirker trafikken, skal belyses, så de kan planlægges bedre for at give færrest mulige problemer for trafikafviklingen. Endelig skal det undersøges, om der kan sikres bedre forhold for cyklister i hovedstadsområdet, så det bliver mere attraktivt at cykle. Bedre kollektiv trafikbetjening Her skal det vurderes, om det er muligt at skabe bedre bus og banebetjening af områder, der i dag ikke er banebetjent, fx med letbaner og udbygning af metroen. Samtidig skal det undersøges, om S-togstrafikken kan gøres mere attraktiv fx med S-tog til Roskilde og Helsingør og etablering af flere knudepunkter, som fx ny Ellebjerg. Endelig skal der afleveres et bud på, hvordan der kan sikres bedre kombinationsmuligheder mellem transportformerne fx cykel med tog og bus, park-and-ride, kombinerede rejseplaner m.v. Tiltag til reduktion af biltrafikken og miljøpåvirkning Mulighederne for at udvide og skærpe de nuværende miljøzoner skal analyseres. Det skal også vurderes, om der kan indføres skrappere krav for at opnå miljøgodkendelser til lastbiler, og om personbiler bør inkluderes i miljøzonerne, som det er tilfældet i andre europæiske storbyer. Endelig skal det vurderes, om differentiering af parkeringsafgifter kan anvendes til fremme af grønnere transport. Ét emne skal dog ikke diskuteres. Det er udtrykkeligt fastslået i kommissoriet, at kommissionens arbejde ikke skal omfatte en trængselsring for hovedstadsområdet, men ellers er listen over opgaver lang, og alle emner skal vurderes ud fra en helhed og i forhold til, hvad de koster at gennemføre, og hvad gevinsten bliver i form af mindre trængsel og forbedring af sundhed og miljø. Som formand for kommissionen vil Leo Larsen lægge op til en høj grad af åbenhed om kommissionens arbejde. Dagsordener, rapporter og analyser vil blive lagt ud på en hjemmeside, dels for at interesserede kan følge arbejdets udvikling, dels for at sikre, at datagrundlaget for diskussionerne er det samme. < Læs mere om kommissionens arbejde på Transportministeriets hjemmeside Formand Adm. dir. Leo Larsen, Sund & Bælt Medlemmer Professor Britta Gammelgaard, CBS Lektor Per Homann Jespersen, RUC Lektor Harry Lahrmann, AAU Institutdirektør Niels Buus Kristensen, DTU Transport Professor Otto Anker Nielsen, DTU Transport Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune Borgmester Steen Christensen, KKR Hovedstaden Borgmester Hans Toft, KKR Hovedstaden Borgmester Henrik Holmer, KKR Sjælland Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Region Hovedstaden Regionsrådsmedlem Flemming Stenild, Region Sjælland Branchedirektør Michael Svane, DI Transport Adm. dir. Erik Østergaard, DTL Souschef Trine Juncher Jespersen, Dansk Cyklistforbund Ivan Lund Pedersen, NOAH Trafik Trafikkonsulent Susanne Krawack, Det Økologiske Råd Karl Vogt-Nielsen, CASA Analyse Politisk medarbejder Lise Bjørg Pedersen, Forbrugerrådet Adm. dir. Thomas Møller Thomsen, FDM Bestyrelsesmedlem Christel Friis- Mikkelsen, Københavns City Center Sekretariatschef Aino Vedel, LO Storkøbenhavn Adm. dir. Jesper T. Lok, DSB Adm. dir. Henrik Plougmann Olsen, Metroselskabet Adm. dir. Dorthe Nøhr Pedersen, Movia Charlotte Fischer, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden (RV) Peter Jacobsen, regionsrådsmedlem i Region Sjælland (DF) Morten Kabell, medlem af borgerrepræsentationen i København (EL). Tal og trafik i Hovedstaden De trafikale forhold i Hovedstaden er især præget af, at flere og flere pendler til området samt en stigende befolkningsvækst og tilflytning. Nogle af de vigtigste tal og tendenser er bl.a.: 35 procent af landets befolkning bor i hovedstadsområdet Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 procent. Fra 2008 til 2010 faldt det svagt 48 procent af al persontransport foregår i bil 13 procent foregår med kollektiv trafik 39 procent foregår med cykel Busser har 165 mio. passagerrejser S-tog har 100 mio. passagerrejser Busser stod for 800 mio. personkilometer S-tog stod for personkilometer Buslinje 5A er hovedstadens mest benyttede med daglige påstigere Den gennemsnitlige hastighed for 5A på hverdage kl. 7-9 er 15,8 km/t Metroen har dagligt påstigere Metroen forventes at få daglige påstigere, når Cityringen åbnes. TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST 15

16 TRANSPORTPLANLÆGNING De Grønne Pendlere fra Novo Nordisk Novo Nordisk stod over for udfordrende parkerings- og trængselsproblemer i virksomhedens afdeling i Måløv. Med finansiering fra Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport slog de i samarbejde med Ballerup Kommune et slag for mobilitetsplanlægning, da initiativer omkring grønnere pendling blev implementeret i form af bedre busruter, elbiler og samkørsel. Af kommunikationsmedarbejder Line Højsgaard, Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport lkh@trafikstyrelsen.dk Mobilitetsplanlægning handler kort fortalt om at gøre det nemmere at komme til og fra arbejde og samtidig mindske udledningen af CO 2. Et stigende antal kommuner og virksomheder tager mobilitetsplanlægning med i deres strategier, da behovet for handling er stort på dette område. I 2010 modtog Novo Nordisk og Ballerup Kommune kroner fra Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport til et forsøgsprojekt. Projektet fokuserede på mobilitetsplanlægning i forbindelse med Novo Nordisk-afdelingen i Måløv. Grundet store udfordringer med trængsel, når de ansatte mødte og skulle hjem, besluttede virksomheden, at der måtte gøres noget. Målet Projektets overordnede formål er at gøre de ansattes transportadfærd mere fleksibel for at opnå en højere grad af mobilitet og samtidig tage hensyn til miljøet. Der fokuseres på valg af transportmiddel til og fra arbejdspladsen samt effektivisering af den eksisterende transport. De ansatte skal overveje muligheden for sommetider at erstatte privatbilen med et mere energieffektivt alternativ. Samtidig skal det gøres klart, om det kan betale sig at øge antallet af elbiler i forbindelse med arbejdsrelaterede køreture. Projektet kort fortalt Projektet er opdelt i to faser: transportplansfasen og implementeringsfasen. I den første fase blev medarbejdernes transportvaner til og fra arbejde kortlagt via en spørgeskemaundersøgelse og supplerende fokusgruppeinterviews. Derefter blev der formuleret et idékatalog med forskellige initiativer. Dette er udarbejdet på baggrund af analyseresultaterne samt en workshop, som blev afholdt den 2. februar Idékatalogets indhold er estimerede effekter af Måløv-afdelingens energiforbrug, CO 2 -udledning og økonomiske omkostninger. Ledelsen kan på den baggrund træffe beslutninger om konkrete tiltag. Implementeringsfasen er allerede begyndt; forsøgsprojektet om bedre busdrift ved Måløv-afdelingen er igangsat. Udover dette tiltag regner Novo Nordisk med at fokusere på en pendlerklub og flere elbiler til arbejdsrelaterede ture. Bedre Busdrift Som et led i forsøgsprojektet gennemførte Novo Nordisk i samarbejde med Ballerup kommune og Movia et tiltag, der bestod i at lægge busrute 152 og 158 om. Resultatet var to ekstra stoppesteder på Novo Nordisk arealer i Måløv, så de ansatte kunne komme til Måløv og Kildedal Station med bus. På baggrund af de indsamlede medarbejderoplysninger stod det klart, at de ansatte i høj grad savnede en tilpasning af den eksisterende busdrift, som ville gøre det nemmere at tage bussen. Kun 2% af medarbejderne benyttede sig af bussen i forbindelse med pendling (se figur 1). Tages der udgangspunkt i den tilbagelagte distance, fylder bussen endnu mindre kun 1% (se figur 2). Movia og Ballerup Kommune lagde i fællesskab de to busruter om. Samtidig stod Novo Nordisk for at etablere en bussluse for at sikre hurtigere gennemkørsel. I december 2011 begyndte busserne at køre den nye rute igennem Novo Nordisk arealer, 3 gange i timen mellem Status på busserne Novo Nordisk er i gang med at gentage samme transportvaneundersøgelse af medarbejderne i Måløv for at måle effekten af busserne. Der er ikke lavet endelige målinger af antallet af rejsende på de to buslinjer, men Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport har fået oplyst, at der er markant flere brugere end da, busserne standsede længere væk fra afdelingen. I efteråret vil Novo Nordisk lave samme spørgeskemaundersøgelse, som de gjorde i forbindelse med den indledende undersøgelse af medarbejdernes transportvaner. Opfølgningsundersøgelsen vil kunne vise, om der er sket en ændring i deres transportvaner efter omlægningen af busruterne. Den største udfordring Der har også været udfordringer i forbindelse med forsøgsprojektet. Den første periode fra december 2011 til marts 2012 havde linje 152 to afgange i retning mod Kildedal st. og to afgange i retning mod Måløv st. Da trafikafviklingen på Frederikssundsvej, især om morgenen, gjorde det vanskeligt at overholde køreplanen, er afgangene til Kildedal st. indstillet indtil videre. De forventes genoptaget, så snart der er sket en ombygning af krydset Novo Nordisk Park og Måløv Byvej (Frederikssundsvej). Det vil ske i løbet af sommeren Pendlerklub Et andet initiativ i forbindelse med det overordnede forsøgsprojekt er samkørsel. Den 19. juni 2012 blev processen for etablering af en pendlerklub igangsat. Klubben omfatter ansatte i afdelingen, der bor syd for Køge. Planen er, at de skal køre sammen til og fra arbejde, hvilket giver økonomisk og miljømæssig mening. Transportvaneundersøgelsen afslørede stor skepsis fra de ansatte 16 TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST

17 over for samkørsel på grund af den manglende fleksibilitet, men netop derfor skal samkørselsordningen laves som en mindre klub, der består af ansatte, som bor i samme område. Relationen er vigtig, da de ansatte skal kunne regne med samkørselsaftalerne. Det kan opnås i en pendlerkub, hvor antallet af medlemmer er begrænset, arbejdspladsen er den samme og hjemmedestinationen, geografisk set, befinder sig inden for en relativt lille radius. På den måde sikres garantien for, at man når sin destination. De ansatte i Måløv-afdelingen, som bor i Sverige, har allerede lavet en pendlerklub, og erfaringerne er rigtig positive. Udover besparelsen på brændstoføkonomien, nedsættes deres afgift til Øresundsbroen væsentligt. En rundspørge blandt disse medarbejdere viser, at ansvarsfølelsen over for hinanden er stor, fordi de ofte kører med de samme kolleger. En anden vigtig faktor er, at klubbens medlemmer arbejder samme sted, da det også er med til at øge relationen. Flere elbiler Novo har allerede 8 elbiler, som er et selvstændigt initiativ. De bruges til arbejdsrelateret kørsel, primært mellem afdelingerne i Måløv, Bagsværd, Søborg, Gentofte og Hillerød. Ladningsstationerne er placeret ved afdelingerne i Bagsværd, Måløv og Søborg. Alle bilerne gennemgås hver uge af servicemedarbejdere. Hver gang en medarbejder booker en elbil, registreres det, hvilket transportmiddel elbilen erstatter. Registreringerne viser, at ca. 75% af turene i elbil er i stedet for kørsel i taxa eller almindelig bil. Elbilerne er konstant i brug, og Novo Nordisk har derfor planer om at udarbejde en analyse, der kortlægger behovet for flere elbiler, så flere medarbejdere kan benytte dem til intern firmakørsel. Denne analyse er en del af deres mobilitetsplanlægningsprojekt. De tre grene i forsøgsprojektet forventes at medvirke til en reduktion i både CO 2 - udledning og trængselsproblemerne. På den lange bane vil det betyde øget medarbejdertrivsel, økonomisk fordel samt opfyldelse af løftet til Verdensnaturfonden om at reducere udledningen af CO 2 med 10% i Figur 1. Modal split for antal ture. Her tilbagelægges 75% af alle pendlerure i bil, mens kun 2% tilbagelægges i bus. Figur 2. Modal split for antal km. Her tilbagelægges 81% af kørte km i forbindelse med pendling i bil. Kun 2% tilbagelægges i bus. Figur 3. En af de otte elbiler. Center for Grøn Transport er et resultat af forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra Centret fungerer som et kompetencecenter, der arbejder med projekter, anbefalinger og regler for bæredygtige transportløsninger. Afdelingens opgaver tager udgangspunkt i miljø, klima og støj, og at skabe synergi mellem forskning og konkrete initiativer med det mål at nedbringe CO 2 -udledningen fra vejtransporten. Udfordringerne: Måløvafdelingen havde i 2010 ca ansatte Parkeringsproblemerne var så massive, at Novo overvejede at investere millioner kroner på et parkeringsanlæg Novo vedtog i 2006 en klimastrategi og tilsluttede sig Verdensnaturfondens Climate Savers program, som forpligter virksomheden til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til Tiltagene: Bedre busdrift med omlægning af bus 152 og 158 Etablering af pendlerklub i gang Analyse af behov for flere elbiler til firmakørsel. < Vidste du 50% af læserne er i nogen eller stor udstrækning beslutningstagere, når det handler om virksomhedens indkøb. 75% af disse ser reklamerne i Trafik & Veje. Kilde: Jysk Analyses læserundersøgelse vedr. Trafik&Veje Februar 2010 TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST 17

18 FORSKNING OG EFTERUDDANNELSE En introduktion til beslutningskonferencer Samfundet i dag stiller højere og højere krav til inddragelse af borgere, når der skal tages offentlige beslutninger. Transportområdet er ingen undtagelse. Forskellige trends i samfundets udvikling gør transportplanlægning til et område med stigende kompleksitet. For det første er transportprojekter af sagens natur kontroversielle og vil medføre fordele såvel som ulemper. For det andet bliver beslutningsprocessen ofte påvirket af andre hensyn end de økonomiske, f.eks. kommer sociale hensyn ofte til udtryk igennem, hvad folk mener. Ph.d. studerende Anders Vestergaard Jensen, DTU Transport avj@transport.dtu.dk Adjunkt Michael Bruhn Barfod, DTU Transport mbb@transport.dtu.dk Videnskabelig assistent Inga Pilkauskiene, DTU Transport inam@transport.dtu.dk Beslutningstagere har et stigende behov for rammer, som kan benyttes til at strukturere den stadig stigende informationsmængde ved de komplekse problemstillinger, således at beslutningsprocessen bliver mere håndterbar og samtidig tager højde for de konsekvenser eventuelle beslutninger medfører. Således opstår et behov for at håndtere de forskellige præferencer, de involverede interessenter har og giver udtryk for. I denne artikel gives et bud på, hvorledes de ovennævnte punkter kan imødekommes for derved at muliggøre en helhedsorienteret evaluering ved at anvende beslutningskonferencer. Beslutningskonference En beslutningskonference er et redskab, som har til formål at løse vigtige problemstillinger (ved at kombinere en teknisk tilgang med en social proces). Ideelt set bør den overværes og have deltagelse af nøglepersoner, som repræsenterer forskellige perspektiver på problemstillingerne. Det kan f.eks. foregå ved, at en gruppe beslutningstagere/interessenter bliver placeret omkring et bord med det formål at diskutere den givne problemstilling og komme frem til et beslutningsgrundlag. Konferencen styres af en upartisk facilitator, som tilrettelægger og faciliterer samspillet og videndelingen rundt om bordet. Desuden benyttes en understøttende teknisk beslutningsmodel, betjent af en beslutningsanalytiker, for at give processen struktur. I denne beslutningsmodel modelleres de problemstillinger og synspunkter, som fremkommer under processen. Det grundlæggende mål med en beslutningskonference (figur 1) er at skabe en syntese af beslutningsanalytiske teknikker samt de positive egenskaber og dynamikker, der findes ved beslutningstagning i mindre grupper og brugen af informationsteknologi. Fælles forståelse for problemerne skabes vha. beslutningsteknikker og social interaktion, der engagerer de involverede interessenter. Deltagerne opnår herved en fornemmelse af det fælles formål og vil derfor også arbejde mere målrettet med at implementere løsningen. Overordnet set er målet med en beslutningskonference altså ikke at give det bedste svar på en given problemstilling, men derimod at skabe en fælles indsigt og forståelse, som derefter kan lede til en velbegrundet beslutning. Beslutninger truffet i konsensus ved en beslutningskonference har en højere sandsynlighed for at blive accepteret end resultatet af en kompleks beslutningsanalyse, som kun involverer én beslutningstager, der efterfølgende må retfærdiggøre sin beslutning over for andre. Derudover vil beslutninger truffet ved en beslutningskonference sandsynligvis have bedre vilkår for at fungere i praksis pga. gruppens engagement. Den tekniske tilgang består af en vurderingsmodel, der kan håndtere de forskellige effekter, som er relevante at inddrage i beslutningsprocessen. Vurderingsmodellen danner grundlag for den senere behandling af det data, der kommer frem i vurderingen, og modellen vil også illustrere de resultater, der fremkommer undervejs i processen. Vurderingsmodellen kan f.eks. tage udgangspunkt i en konventionel cost-benefit analyse (CBA), der behandler alle de effekter ved projektet, som kan værdisættes. CBA en bliver udbygget med en multi-kriterie analyse (MCA), der behandler de relevante effekter, som ikke umiddelbart kan værdisættes. Såfremt der f.eks. er udarbejdet en VVM analyse af en række projektalternativer, vil denne blive inddraget i analysen og anvendt som et udgangspunkt for, hvilke effekter der skal inddrages, samt hvilken størrelse disse måtte have. Bestemmelsen eller evt. eliminering af disse effekter og deres indvirkning foretages ved en beslutningskonference, hvor alle relevante interessenter inviteres til at deltage. Beslutningskonferencens 5 trin En beslutningskonference kan med fordel 18 TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST

19 Figur 1. De tre koncepter som kombineres ved en beslutningskonference. bygges op omkring fem trin, som deltagerne skal tage stilling til. De fem trin er formuleret med henblik på at motivere beslutningstagere og interessenter til at producere det nødvendige input til en fyldestgørende vurdering. Figur 2 viser disse trin, hvor pilene angiver de processer, der sikrer, at problemet og beslutningsstøtteværktøjet er blevet forstået og behandlet grundigt. Pilene, som peger tilbage fra trin 5, viser, at det er muligt at gå tilbage i processen og revidere vurderingerne i trin 3 og 4, hvis der ikke er opnået fælles forståelse. Trinene beskrives kort nedenfor. Først og fremmest er det vigtigt for kvaliteten af beslutningskonferencen, at facilitatoren starter med at introducere de benyttede begreber og metoder i enkle vendinger. Hvis denne introduktion bliver for teknisk eller teoretisk, vil deltagerne have en tendens til at blive forvirrede, men en kort praktisk introduktion vil hjælpe dem med at forstå, hvordan deres input bliver behandlet. Dette bidrager til at gøre beslutningstagerne mere komfortable med de senere beslutninger, når de kender de grundlæggende egenskaber ved beslutningsstøtteværktøjet. Ideelt set bør værktøjet være bygget op på en så intuitiv og let tilgængelig måde, at deltagerne ikke behøver et indgående kendskab til de mange teorier anvendte og teknikker. Andet trin omhandler en identifikation af de relevante effekter/kriterier for vurderingen. I denne henseende kan det være nyttigt at gennemføre workshops allerede i den indledende planlægningsfase, hvor spørgsmål vedrørende initiativet kan diskuteres og kriterier med indflydelse på beslutningsprocessen kan udvikles. Desuden kan sådanne workshops hjælpe med at reducere et stort antal af projektalternativer og i stedet fokusere mere detaljeret på f.eks. 3-4 stykker. De typer kriterier, som udvikles i denne fase, afhænger af, om det allerede er blevet besluttet at gå videre med initiativet. I så fald vil beslutningskonferencen have til formål at træffe et informeret valg mellem alternativer, og i konsekvens heraf bør de kriterier, der medtages, bidrage til at adskille alternativerne. Hvis der i stedet er tale om en såkaldt go/no-go beslutning, så vil de inkluderede oftest være af en mere strategisk økonomisk type. Den indledende fase kan skabe en masse forskellige kriterier uanset, hvilken af de to førnævnte typer der behandles. Derfor er det op til deltagerne i beslutningskonferencen at strukturere og reducere kriterierne, således at alle bidrager til differentieringen mellem alternativer. Når alle relevante kriterier er blevet defineret, omfatter tredje trin en bedømmelse af alternativerne ud fra kriterierne. Der findes en bred vifte af teknikker til dette formål, som dog ikke behandles nærmere her (se evt. Barfod (2012) for mere information). Trinet udmunder i, at alle alternativer er blevet tildelt en score, som repræsenterer dets performance under hvert kriterium. Det fjerde trin introducerer den mest subjektive og vanskelige del af vurderingen: vægtningen af kriterierne. Opgaven i dette trin at få deltagerne til at enes om vægte for kriterierne anses for at være meget vanskeligt eller endda umuligt. Der kan være meget modsatte opfattelser til stede ved beslutningskonferencen, som vil repræsentere meget forskellige vægtsæt. I stedet for at forsøge at opnå enighed, kan det være nyttigt at undersøge de forskellige vægtsæt individuelt. Disse kan enten pege på det samme projektalternativ som værende den mest attraktive, hvilket selvfølgelig vil være det ideelle, eller de kan pege på forskellige projektalternativer. Hvis det sidste er tilfældet, kan videre drøftelse i det femte trin muligvis føre til en fælles forståelse mellem deltagerne, eller måske vil beslutningstagerne ende med at vælge deres egen favoritalternativ. Dog vil beslutningstagerne uanset hvad træffe deres valg baseret på et bredere grundlag af viden efter en gennemført beslutningskonference, da de også er opmærksomme på andre interessentgruppers synspunkter og kan tage hensyn til disse. For at forbedre metoden på dette punkt kan en egentlig usikkerhedsanalyse foretages, således at det gøres klart, hvilken betydning vægtene har for det endelige udfald af processen (se Jensen (2012)). Diskussion Beslutningskonferencer har været anvendt på DTU Transport til at evaluere en række forskellige transportproblemer, bl.a. i forbindelse med en lokationscase (Barfod et al., 2008), en jernbanecase (Hiselius et al., 2009) og et cykelcase (Barfod og Salling, TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST 19

20 2010), og metoden har vist sig at være velegnet til at forbedre beslutningsgrundlaget. Dog har anvendelsen af beslutningskonferencer som metode for at klarlægge interessenternes præferencer givet en række udfordringer: når der skal tages beslutninger i grupper med flere forskellige interessenter, er det nødvendigt at sikre sig, at alle bliver hørt. Endvidere er det op til beslutningskonferencens facilitator på bedste vis at inddrage samtlige interessenter. Dette indikerer, at facilitatoren kan have en indvirkning på det endelige output fra beslutningskonferencen, hvilket ikke er ønskeligt. Derfor er det vigtigt, at facilitatoren er bevidst om dette og forsøger at inddrage alle tilstedeværende ligeværdigt. Yderligere er det vigtigt at understrege, at en beslutningskonference er en form for et diskussionsforum, med alt hvad dette må indebære. Bl.a. kan en interessent have en skjult dagsorden, der kan betyde, at der på forhånd er et alternativt, som er favorit, og gennem processen vil interessenten forsøge at dreje beslutningen hen imod dette alternativ. Det anses, at dette aspekt altid vil være tilstede i beslutningsprocessen og er ikke et problem, der specielt relaterer sig til den her præsenterede metode. Yderligere kan det argumenteres, at en beslutningskonference er en ressourcekrævende proces, da den kræver tilstedeværelse af adskillige personer. En beslutningskonference vil ofte have en varighed på ½-1 dag, hvor til kommer forberedelsestid for deltagerne. Derved bliver der hurtigt brugt en del ressourcer på sådan en proces. Dette skal dog ses i forhold til det udbytte en beslutningskonference giver. Først og fremmest giver en beslutningskonference et veldokumenteret beslutningsgrundlag, der på en systematisk og transparent måde kan belyse et beslutningsproblem. Derudover samler en beslutningskonference interessenter omkring et beslutningsproblem og udstykker rammerne for en diskussion og behandling af problemet med en uvildig facilitator. Dette bevirker, at interessenterne opnår bedre kommunikation, en fælles forståelse for målet med projektet og et bedre engagement i projektet. Konklusion og perspektiv Det er blevet eftervist, at ved at udføre en helhedsorienteret beslutningsanalyse vha. beslutningskonferencer kan et beslutningsgrundlag for infrastrukturprojekter præsenteres på en systematisk og transparent måde. Arbejdet med beslutningskonferencer indikerer, at det er muligt at afholde en konference af ½-1 dags varighed, hvor op til 4 alternativer med 8 effekter kan blive behandlet. Hvis der ønskes behandlet flere alternativer eller effekter, må der påregnes en beslutningskonference af længere varighed for at have tilstrækkelig tid til vurderingerne. Omfanget af vurderingerne kan være en begrænsende faktor. Såfremt der ønskes en behandling af et meget stort infrastrukturprojekt med vidtrækkende effekter, kan det være svært for interessenterne at skabe overblik over samtlige effekters indvirkning på de behandlede alternativer. Dermed kan det være en fordel at bryde problemstillingen op i mindre delproblemer, som kan behandles separat. Metoden tillader, at beslutningstagerne kan få systematisk input fra adskillige interessenter og gør det muligt at inddrage allerede udarbejdet materiale, som f.eks. VVM redegørelser, på en transparent måde. Der er dermed mulighed for at inddrage flere præferencer i beslutningsmaterialet, samtidig med at det allerede udarbejdede materiale kan anvendes mere direkte i arbejdet med at finde det bedste alternativ. Beslutningskonferencekonceptet og dets struktur udvikles løbende og vil i den kommende tid blive anvendt på forskellige problemstillinger i de to forskningsprojekter UNITE (Usikkerheder i vurderinger af transportprojekter) og SUSTAIN (Bæredygtig national transportplanlægning), som begge er realiseret gennem midler fra Det Strategiske Forskningsråd. < Litteratur [1] Barfod, M.B., Jeppesen, S.L., Jensen, A.V., Leleur, S., Larsen, J.D, og Rørbech, J. (2008). Kapitel 13: STMA beslutningsanalyse metoder, proces og software. I Carlsson, C-M. Et al (red). STMØ Integration, konkurrenskraft och utbildning i Öresundsregionen. Rapport 2, STMØ (2008). [2] Barfod, M.B. og Salling, K.B. (2010). Principper og metoder for Cykelpuljeprioriterings-metoden (CPP-metoden). Trafik og Veje, januar [3] Barfod, M.B. (2012). Optimising Transport Decision Making using Customised Decision Models and Decision Conferences. Ph.D afhandling, Institut for Transport, Danmarks Tekniske Universitet. [4] Hiselius, L.W., Barfod, M.B., Leleur, S., Jeppesen, S.L., Jensen, A.V. og Hjalte, K. (2009). Helhetsorienterad utvärdering av kollektivtrafikåtgärder. Trafik och Väg, Institutionen för Teknik och Samhälle, Lunds Universitet. [5] Jensen, A.V. (2012). Appraisal of Transport Projects: Assessing Robustness in Decision Making. Ph.D afhandling, Institut for Transport, Danmarks Tekniske Universitet. Figur 2. Beslutningskonferencens 5 trin (Barfod, 2012). 20 TRAFIK & VEJE 2012 AUGUST

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

Sedimentanalyser fra 70 regnvandsbassiner fokus på miljøfremmede stoffer

Sedimentanalyser fra 70 regnvandsbassiner fokus på miljøfremmede stoffer Sedimentanalyser fra 70 regnvandsbassiner fokus på miljøfremmede stoffer Marianne Grauert, Michael Larsen & Mikkel Mollerup Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark

Læs mere

4. møde. 10. oktober 2012 kl

4. møde. 10. oktober 2012 kl 4. møde 10. oktober 2012 kl. 13-16 5.Kort status for de enkelte arbejdsgrupper 1 Incitamenter for mere miljørigtige transportvaner 2 Alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel 3 Bedre

Læs mere

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde

Vejforum. Trængselskommissionens arbejde Vejforum 6. december 2012 Trængselskommissionens arbejde v. kommissionens formand Leo Larsen Baggrund Betalingsringen forkastet men fortsat vigtigt at afdække mulighederne for at begrænse trængsel og luftforurening

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013 Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen NOTAT Dato J.nr. Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Henvendelser til Trængselskommissionen www.trængselskommissionen.dk Afsender dato Id nummer Vibeke Storm Rasmussen og Otto

Læs mere

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Intro v. Jakob Svane Dansk Industri, Infrastruktur Transportplan hos Novo Nordisk v. Søren Spielberg-Winther Transportplaner i erhvervsnetværk v. Joy

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Godkendelse af høringssvar om Mobilitet 2040

Godkendelse af høringssvar om Mobilitet 2040 Punkt 2. Godkendelse af høringssvar om Mobilitet 2040 2018-098739 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller at Sundheds- og Kulturudvalget godkender udkast til høringssvar til By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne

Læs mere

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: NOTAT UDKAST Dato J. nr. 2012-2131 Arbejdsgruppe 1 Incitamenter til mere miljørigtige og mindre trængselsskabende transportvaner Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden Trafik- og mobilitetsplan Aalborg Trafikdage 2018 Søren Bom, Regional Udvikling soeren.bom@regionh.dk 1 Jeg vil fortælle om. 1. Hovedstadsregionen og de trafikale udfordringer 2. Hvad gør vi selv indsatser

Læs mere

Orientering om forslag til Mobilitet 2040

Orientering om forslag til Mobilitet 2040 Punkt 7. Orientering om forslag til Mobilitet 2040 2019-007658 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering, forslag til Mobilitetsplan 2040, fremsendt til byrådet af By- og Landskabsforvaltningen.

Læs mere

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Effekter ved afsluttede puljeprojekter Sine Amelung, sam@trafikstyrelsen.dk Henrik Severin Hansen, hsh@trafikstyrelsen.dk

Effekter ved afsluttede puljeprojekter Sine Amelung, sam@trafikstyrelsen.dk Henrik Severin Hansen, hsh@trafikstyrelsen.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2009 CLA 14 Pilotforsøg med direkte busser Indstilling: Direktionen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne

Læs mere

Kommuner og regioner i Movias område. 16. september Høringsbrev: Forslag til Trafikplan 2016 politisk høring

Kommuner og regioner i Movias område. 16. september Høringsbrev: Forslag til Trafikplan 2016 politisk høring Kommuner og regioner i Movias område Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 16. september 2016 Høringsbrev: Forslag til

Læs mere

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel

Læs mere

Arbejdsliste til eget brug

Arbejdsliste til eget brug Forslag nr. Min prioritering 0-3 Emne 1.1 Metroafgrening til Ny Ellebjerg 1.2 Ny metro over havneafsnittet 1.3 Styrket busservice 1.4 Cykelparkering ved København H 1.5 Nye S-buslinjer 1.6 Metroafgrening

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,

Læs mere

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet

Læs mere

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Årsrapport Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilskudspuljer til forbedringer af kollektiv trafik og grøn transport

Årsrapport Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilskudspuljer til forbedringer af kollektiv trafik og grøn transport Årsrapport 2016 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilskudspuljer til forbedringer af kollektiv trafik og grøn transport 16. februar 2017 Indhold Forord 2 Puljernes effekter 2 Pulje til forbedring af

Læs mere

Juni Den smarte vej frem. Platform

Juni Den smarte vej frem. Platform Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen

Læs mere

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj

Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj 1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål

Læs mere

Hovedstadsområdets Trafikselskab

Hovedstadsområdets Trafikselskab Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

2019 MOBILITET 2040 PB 1

2019 MOBILITET 2040 PB 1 2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren

Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren 31. august 2011 Revideret 13. september 2011 Projektbeskrivelse vedr. fælleskommunal strategi for den kollektive trafik i Frederikssundfingeren Indledning Den kommende letbane langs Ring 3, med tilhørende

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet

Læs mere

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier

Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier TITEL Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier FORFATTERE Jakob Tønnesen Civilingeniør COWI A/S jakt@cowi.dk Lone Andersen Ingeniør Frederiksberg Kommune

Læs mere