Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte november 2014 Finland

Transkript

1 Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens diskonto, % Befolkning (1.) Boliginvesteringer 5,9 % NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer

2 Økonomisk udvikling Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af september reviderede Nationalregnskabstal for 2. kvartal 214 efter en omfattende data- og metoderevision (ESA21). De nye tal viste en fremgang på,2 pct., hvilket var markant anderledes, end hvad de foreløbige og gamle nationalregnskabstal viste. Oprindeligt var der lagt op til en nedgang på,3 pct. Når det er sagt, så blev fremgangen i 1. kvartal 214 revideret ned fra +,6 til +,1 pct. Samlet er BNP steget med,9 pct. fra 1. halvår 213 til 1. halvår 214. Det viser tabel 1. Tabel 1. BNP-vækst samt underkomponenter samt arbejdsmarked kvt kvt halv halv 14 AE Rev. Rev realvækst pct BNP,2,9 1, - Privat forbrug (inkl. NPISH),5, 1, - Offentligt forbrug -,1 1,4 1,3 - Offentlige investeringer 4,9,7 1,8 - Boliginvesteringer -1,7 3,8 3,5 - Erhvervsinvesteringer -2,5 2,5 2,1 - Lagerinvesteringer mv. (1) -,6,3,2 Eksport -,8 2, 2,8 Import -1, 3, 4, ændring 1. personer Beskæftigelse inkl. orlov Offentligt -1,8-1,2 6, - Privat 12,6 27, 9, (1) inkl.. diskrepans vækstbidrag i pct. af BNP Anm.: Kvartalstallene er alle baseret på de sæsonkorrigerede tal. NPISH er Non-profit institutioner. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og AE s septemberprognose. Som det fremgår af tabel 1, blev væksten i 2. kvartal 214 trukket op af en stigning i det private forbrug på ½ pct. og en fremgang i de offentlige investeringer på knap 5 pct. Modsat faldt bolig- og erhvervsinvesteringerne, ligesom lagre (inkl. statistisk diskrepans) trak ned i væksten. Både eksport og import faldt, men da importen faldt mere end eksporten, trak udenrigshandlen lidt op i BNP. På trods af den positive vækst i 1. halvår 214 har tallene i 1. halvår 214 været lidt svagere end ventet, og det kræver således lidt mere normal -vækst i 2. halvår 214 at nå en samlet økonomisk vækst på 1 pct. for året som helhed. De tilgængelige indikatorer for væksten i 2. halvår 214 peger ikke på normal-vækst, men derimod lavvækst. Får vi ikke en senere opjustering af tallene, synes den forventede vækst på 1 pct. for 214 at ligge for højt. Mens væksten har skuffet i 214, har arbejdsmarkedet vist overraskende stærke tendenser. Beskæftigelsen steg med 11. personer fra 1. til 2. kvartal 214. Måles fra 1. kvartal 213 til 2. kvartal 214 er der tale om en fremgang på 32.5 personer. Det er den største fremgang, der er set, siden vi nåede bunden efter krisen. Det viser figur 2. Selv med uæn- - 2

3 dret beskæftigelse resten af året rammes den ventede fremgang for hele året på 23. personer. Figur 2. Beskæftigelsen på kvartaler Figur 3. Udvikling i arbejdsløsheden 1. pers. 1. pers fuldtidspers Registreret buttoledighed 1. personer AKU-ledige Den positive udvikling på arbejdsmarkedet i 214 bekræftes også af arbejdsløshedstallene. Når det er sagt, har både den registrerede arbejdsløshed og den stikprøvebaserede (internationalt sammenlignelige) AKU-arbejdsløshed vist nye tendenser på det seneste. Den registrerede arbejdsløshed har ligget uændret, mens AKU-ledigheden er steget de seneste måneder. Det viser figur 3. De danske økonomiske vismænd har i slutningen af oktober 214 offentliggjort en prognose for dansk økonomi. Her var forventningen, at BNP i år vil vokse med ½ pct., mens der næste år ventes en fremgang på 1½ pct. Prognosen forventede samtidig en stigning i beskæftigelsen på 24. personer i år og 18. personer næste år. At der er så relativ pæn fremgang på arbejdsmarkedet trods behersket vækst, forklares med sammensætningen af væksten, hvor bl.a. den faldende danske Nordsøproduktion er med til at trække BNP ned. Negativ indikator for industrien, men fortsat positive indikatorer for privat service Industriens konjunkturbarometer er faldet markant i 214 fra et flot positivt niveau i foråret til et negativt niveau i efteråret 214, som man skal flere år tilbage for at finde lavere. Det viser figur 5. Udviklingen har især været trukket af en faldende eksportordrebeholdning, der er styrtdykket til et niveau under det historiske gennemsnit. Det viser figur 6. Samtidig er vurderingen af lagrene steget et tegn på, at der produceres til lagre. Når man generelt kigger på de økonomiske indikatorer, er der ingen tvivl om, at industrien har fået det markant sværere i gennem 214. Det er også blevet bekræftet af tallene fra industriproduktionen, der på trods af fremgang i august måned har vist en nedadgående tendens de seneste måneder. Det ændrede billede skyldes efter alt at dømme, at industrien i langt højere grad end andre erhverv er orienteret mod udlandet. Og det er især her, vi for alvor har set situationen ændre sig hen over sommerferien. De nye tal viser således faldende industri-omsætning rettet mod udlandet. Bygge- og anlægssektorens konjunkturindikator er også faldet lidt de seneste måneder i det negative spektrum. Som det fremgår af figur 5, har indikatoren dog været kronisk negativ efter krisen, så niveauet skal ikke overfortolkes. Faldet efter årets start kan formentlig forklares med, at reparationerne efter stormene Allan og Bodil toppede her, ligesom den milde vinter givet vis spiller ind. - 3

4 Figur 5. Konjunkturbarometre industri og bygge- og anlæg Figur 6. Industriens eksportordrebeholdning B&A Industri nettotal pct historisk gns nettotal pct Til gengæld har indikatoren for de private serviceerhverv (ekskl. detailhandel) fastholdt et positivt niveau ind i 4. kvartal 214. Indikatoren har nu været positiv i mere end 12 måneder i træk og ligger på noget af det mest positive, vi har set gennem krise. Det viser figur 7. Figur 7. Konjunkturbarometre Privat service og detailhandel Figur 8. Forbrugertillid Privat service Detailhandel nettotal nettotal (pct.) (pct.) Forbrugertillid, sk Anm.: En ny opgørelse af barometret for privat service kan gøre det vanskeligt at sammenligne indikatoren tilbage i tid på dette område. Det samme gælder detailhandlens indikator, der er sat sammen af en opgørelser fra Eurostat og en fra Danmarks Statistik. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Eurostat. Detailhandlens konjunkturbarometer (egen sæsonkorrektion) har svinget noget de seneste måneder, men ligger fortsat på et pænt positivt niveau set gennem krisen. Det viser figur 7. Samlet tegner konjunkturindikatorerne et billede af, at de hjemmemarkedsorienterede erhverv i øjeblikket har det bedre end industrien, der er langt mere eksportorienteret. Det harmonerer med, at den økonomiske modvind i øjeblikke kommer fra den internationale økonomi. Om den øgede internationale usikkerhed også slår igennem til den hjemlige efterspørgsel, må tiden vise. Forbrugertilliden er fortsat meget positiv, jf. figur 8, men de foreløbige indikatorer tyder på, at det private forbrug tog sig en ny blunder i årets 3. kvartal. - 4

5 Indikatorerne tegner fortsat et positivt billede af situationen på arbejdsmarkedet, om end tendenserne er knap så positive som tidligere i 214. Der er fortsat tegn på flere jobåbninger, men også lidt flere joblukninger på det danske arbejdsmarked. De varslede fyringer er steget en smule de seneste måneder, jf. figur 9. Det er på linje med de tendenser, der er set for opgørelsen af antallet af lønmodtagere omfattet af virksomhedskonkurs. Vi ligger dog fortsat på et relativt lavt niveau. Kigger man på nye jobopslag på internettet (jobindex), har de seneste måneder vist en fortsat stigende tendens, og vi har nu det højeste niveau, der er set gennem krisen. Det viser figur 7. Det er i lyset af indikatorerne forventningen, at det danske arbejdsmarked vil udvikle sig positivt i resten af 214, men også at der vil ske en opbremsning sammenlignet med den udvikling, vi har oplevet i starten af året. Med det svagere vækstbillede er der samtidig risiko for, at arbejdsmarkedet går i står ind i 215. Får vi en ny periode med negativ vækst, kan en ny nedgang bestemt heller ikke udelukkes. Figur 9. Varslede fyringer og nye jobopslag på internettet antal nyopslag antal stillinger Varslede fyr., SK trend (ha.) Jobindex, SKtrend Anm.: Der er tale om trenden fra sæsonkorrektionen. Kilde: AE pba. Jobindex og Jobindsats. Boligmarkedet Boligpriser Boligpriserne svinger fortsat en del fra måned til måned, men tendensen har været positiv gennem hele 214 og flugter fint med vores prognose fra september 214. Det viser figur 8. Her blev der skønnet en stigning i huspriserne i år på 3 pct. i 214 og 4 pct. i 215. Sidste år steg huspriserne 2,7 pct. - 5

6 Figur 8. Huspriserne. Figur 9. Hushandler 26=1 26= AEs september-prognose Måned, Sæsonkorr. antal salg per md Enfamiliehuse, SK antal salg per md Selvom boligpriserne har haft en svagt opadgående tendens igennem nogen tid, er boligmarkedet fortsat skrøbeligt. Der er mange boliger til salg, og handelsaktiviteten ligger stadig på et relativt lavt niveau. Det viser figur 9. Boligbyggeriet og boliginvesteringer Efter en fremgang i boliginvesteringer på 2½ pct. i 1. kvartal 214, faldt de med 1¼ pct. i 2. kvartal 214. Udviklingen skal ses i lyset af efterårsstormene, Bodil og Allan, der har løftet aktiviteten både i 4. kvartal 213 og i 1. kvartal 214. Samtidig har den milde vinter givet vis løftet aktiviteten i starten af året. Det er således hovedreparation, der har holdt hånden under boliginvesteringerne, mens nybyggeriet har trukket ned. Det påbegyndte nybyggeri af boliger har de seneste kvartaler svinget op og ned på et meget lavt niveau. Der er fortsat ikke tegn på nogen underliggende stigende aktivitet her. Med bortfaldet af bolig-jobordningen og med forventet nedgang i renoveringerne i den almene sektor kommer der næste år et nedadgående pres på boliginvesteringerne, hvis ikke nybyggeriet begynder at tage fart. Det skal bemærkes, at opgørelsen af det påbegyndte boligbyggeri er forbundet med stor usikkerhed og forventeligt vil blive opjusteret senere. Figur 1. Boliginvesteringer og påbegyndelser af beboelsesbygninger Påbegyndt boligbyggeri fremrykket to kvartaler Figur 11. Øvrige bygge- og anlægsinvesteringer og påbegyndelser af erhvervsbyggeri Påbegyndelser, ikke-bolig Byggeinvesteringer ekskl. bolig og anlæg (højre akse) Kigger man på de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer (ekskl. boliger), viser Nationalregnskabet et svagt fald ind i 214. Det er en bedre udvikling, end hvad det påbegyndte erhvervsbyggeri pegede på og kan formentlig også skyldes stormskadereparationerne og - 6

7 den milde vinter. Til gengæld peger det påbegyndte erhvervsbyggeri umiddelbart på stigende aktivitet i 2. halvår, om end niveauet også her fortsat ligger meget lavt. Det er forventningen, at aktiviteten på bolig-, bygge- og anlægsområdet vil vokse, men relativt svagt i både 214 og 215. I det lys forventes ikke de store ændringer i bygge- og anlægs-beskæftigelsen. Får vi ikke en hurtig afklaring på den internationale økonomiske usikkerhed både geopolitisk og vækstmæssigt i EU, kan det smitte negativt af på forbrugere og virksomheders lyst til at investere i boliger, bygninger og anlæg. Der er derfor betydelig risiko for en ny nedgang i 215. Tabel 1 viser regeringens seneste skøn for inflation samt renter. Som det fremgår, forventes inflationen fortsat at ligge lavt i 214, mens den derefter begynder at nærme sig et lidt mere normalt niveau. Renterne forventes også at stige, dog relativt behersket, og de ligger stadig på et lavt niveau. Tabel 1. Forventninger til inflation og renteudvikling Inflation 2,4,8,8 1,2 Obligationsrente realkredit 1 år,5,2,2,4 Obligationsrente stat 1 år 1,4 1,8 1,7 2, Obligationsrente, realkredit 3 år 3,7 3,5 3,3 3,7 Kilde: AE og Økonomisk Redegørelse august