HØJSKOLEENGEN OG HØJSKOLEN I RØDDING ET SAMLINGSSTED FOR NATUR- OG KULTUROPLEVELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØJSKOLEENGEN OG HØJSKOLEN I RØDDING ET SAMLINGSSTED FOR NATUR- OG KULTUROPLEVELSER"

Transkript

1 HØJSKOLEENGEN OG HØJSKOLEN I RØDDING ET SAMLINGSSTED FOR NATUR- OG KULTUROPLEVELSER

2 INDHOLD Rødding Højskole Flors Allé Rødding T: E: Indledning 3 Rødding 4 Rødding Højskole 6 Højskoleengen 8 Højskolens gård- og uderum 14 Kunstprojekt 22 Søstrenes Hus 23 Organisation 24 Tidsplan 25 Økonomi 26

3 INDLEDNING Hovedprojektets overordnede mål er at opgradere udearealerne omkring højskolen og skabe natur- og kulturoplevelser for byens borgere. Områderne omkring Rødding Højskole skal omdannes til grønne oaser med det formål at binde byen og højskolen tættere sammen, både i hverdagen og i forbindelse med højskolens forskellige arrangementer. Der skal skabes attraktive åndehuller, hvor natur, kultur og historie smelter sammen og understreger Røddings kulturhistoriske værdi, og hvor folk som noget helt naturligt lægger vejen forbi højskolen og udnytter dens udearealer. Åndehullerne er placeret på vejen til/fra den nordvestlige del af byen og vil med sin indretning indbyde til ophold, gåture med mere, hvorved projektet vil medvirke til at give merværdi til de nærliggende boligområder. Hovedprojektet udgøres af to delprojekter: Højskoleengen Højskolens gård- og uderum HØJSKOLEENGEN Højskoleengen skal omdannes til en bypark med handicaptilgængelige stier, legepladser, bålplads, amfiteater med mere. Bækken skal åbnes hele vejen gennem engen, og i den sydlige ende skal der etableres en sø. Området bliver et attraktivt supplement til de funktioner, der allerede i dag er i Rødding. Herved vil der blive skabt et område, hvor byens og omegnens borgere og højskolens elever kan samles, hvor der kan fortælles historier, høres musik, afholdes byfest og meget, meget mere. Højskoleengen vil være med til at skabe en mere sammenhængende by. Som vartegn for Højskoleengen er det tillige planen at opstille et eller flere kunstværker på arealerne, som skal afspejle den historie og kultur, der er i området. HØJSKOLENS GÅRD- OG UDERUM Rundt om højskolen er der en masse mindre gård- og uderum, som skal begrønnes og gøres til attraktive opholdssteder for skolens elever og gæster samt for borgerne i Rødding. Herved skabes der et attraktivt miljø, der understreger højskolens historie, arkitektur og udtryk. Hovedprojektet vil i høj grad også gavne Røddings skoler, som får adgang til naturen på tæt hold, ligesom højskolen vil få et attraktivt grønt område lige uden for døren. Samspillet mellem højskolen og naturen har altid været vigtig for Rødding Højskole, og projektet skal derfor være med til at give eleverne natur- og kulturoplevelser. Gennemførelsen af hovedprojektet vil bestå af følgende arbejder: Reetablering og begrønning af højskolens mange gård- og uderum Højskoleengen - etableringen af et offentligt grønt område og samlingssted centralt i byen Udvidelse af parkeringsfaciliteterne Nedrivning af en slidt og faldefærdig bygning (Vejen Kommune står for den del) og omdannelse af grunden til en grøn indgang til byen, som en del af projekt Højskoleengen Opstilling af kunstværker med ånd på Højskoleengen Renovering af Søstrenes Hus Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Rødding Højskole, Rødding Sognekirke, Rødding Frimenighed, Forum Rødding og Vejen Kommune, herunder Plejecenteret Enghaven. Projektet for Højsskoleengen består blandt andet af Lokalplan 243, der er vedtaget i juni Desuden har haveog landskabsarkitekt Ellen Lærke Jørgensen udarbejdet en dispositionsplan og beskrivelse for Højskoleengen samt Højskolens gård- og uderum. Side 3

4 RØDDING Rødding er tidligere kommunecenter og har derfor et stort opland, hvilket er medvirkende til at styrke Rødding som en stærk kulturby og driftig handelsby. Rødding har haft en jævn tilgang af indbyggere over de senere år, hvad der kan være flere grunde til. En af grundene er den gode placering i forhold til den østjyske millionby, hvilket betyder, at der er arbejdspladser inden for en times kørsel fra Rødding. En anden grund er byens størrelse. Rødding er tilpas stor til at have de nødvendige servicefunktioner, og har samtidig en mindre bys kvaliteter tæt forbindelse til naturen og sammenhold borgerne imellem. Rødding har et stærkt forenings- og kulturliv, hvor folk engagerer sig i byens aktiviteter. Byen har blandt andet et stort kultur- og idrætscenter med svømmehal, fitnesscenter og bowlingbaner, et stort udendørs boldspilsanlæg, biograf med flere sale og premierefilm samt et velassorteret bibliotek. I Rødding by forefindes lægehus, tandlæger, apotek, bager, tøjbutikker, to supermarkeder, børnehaver og to skoler i det hele taget alt det nødvendige for at få dagligdagen til at fungere. RØDDING UDVIKLINGSPLAN Rødding er en by med mange engagerede borgere, som har været medvirkende til, at der i 2010 blev lavet en udviklingsplan for Rødding. I forbindelse med udarbejdelsen af planen blev der afholdt workshops og nedsat arbejdsgrupper. Formålet med uviklingsplanen var blandt andet at definere Røddings fremtidige rolle i forhold til omgivelserne samt udpege nogle projekter, der kunne være med til at styrke byen både med henblik på livskvalitet og oplevelser og med henblik på fremtidige bosætning. RØDDING HØJSKOLE I forbindelse med udviklingsplanen blev der udpeget nogle fokusområder, der skulle arbejdes med for at styrke byen, herunder blandt andet Byens landskaber, hvor der var fokus på tilgængelighed, variation og fællesskab. Et andet fokus var Røddings profil, hvor et af de centrale elementer var at skabe oplevelser og fortælle historier ved hjælp af de fysiske rammer. Der blev efterfølgende udvalgt en række Side 4

5 projekter, som de nedsatte arbejdsgrupper skulle arbejde med at udvikle. Et af disse projekter er Højskoleengen. BORGERNE Rødding har som tidligere nævnt mange engagerede og aktive borgere, hvilket ses ved de forskellige arrangementer i byen og i foreningslivet. Men det er ikke kun de sjove opgaver, borgerne deltager i, det er også praktiske opgaver som for eksempel mindre anlægsopgaver samt vedligeholdelse og pasning af forskellige områder. Rødding har for eksempel tre legepladsgrupper, et sti-laug og en bænkepudser-gruppe, der består af frivillige borgere, der ugentligt slår græs, udfører mindre vedligeholdelsesopgaver og deltager i mindre anlægsprojekter sammen med kommunens medarbejdere, således at pengene rækker længere, og byen og dens kvaliteter styrkes og udbygges. De engagerede borgere er et stort plus for Rødding både for sammenholdet og fællesskabet og for byens evne til at tiltrække og fastholde indbyggere. Projektområde Rødding Højskole Rødding Frimenighed Højskoleengen Rødding Sognemenighed Luftfoto med markering af projektområdet. Side 5

6 RØDDING HØJSKOLE Rødding Højskole blev etableret i 1844 og er verdens ældste højskole. Højskolen har fungeret som et kulturelt fyrtårn, hvor lokalbefolkningen og sønderjyderne i generationer er mødtes, dels med hinanden og dels med højskolens elever, kursister og gæster. på en tom skole, hvor der hverken var elever eller korte kurser. Den negative udvikling blev vendt til fremdrift, så skolen i dag er genrejst som en velfungerende og moderne, almen højskole, hvor der atter er liv og aktivitet. Højskolen ligger i grænselandet, hvilket har givet mulighed for et tæt samarbejde med Sydslesvigsk Forening og Grænseforeningen om konferencer og kurser, der skal oplyse om grænselandet og dets særlige mindretalsforhold. Højskolen deltager også aktivt i arbejdet for, at grænselandet ikke skal blive udkantsområde, men fortsat udvikle sig og tiltrække nye beboere. Højskolen har til huse i en tidligere herredsfogedgård fra 1832, hvor der løbende er blevet renoveret og bygget til. Den seneste renovering blev færdig i 2013, hvor skolens gamle stald- og ladebygning blev ombygget til moderne undervisningslokaler og opholdsrum. Ved de forskellige omog tilbygninger har det været vigtigt at bevare kendetegn og karakteristika fra det oprindelige landbrugsanlæg, således at højskolens udspring i landbrugskulturen til stadighed afspejler sig i arkitekturen; dette kommer blandt andet til udtryk ved, at alle skolens bygninger ligger centreret omkring en række gårdrum. PLACERING Højskolen har en central placering langs byens vestlige kant med tæt forbindelse til bykernen på den ene side og naturen på den anden. Ved at renovere og begrønne højskolens udearealer og opbygge Højskoleengen til et attraktivt grønt område med mange muligheder trækkes naturen tættere på borgerne og bliver et frirum tæt på bykernen, som alle kan benytte. Rødding Højskole er verdens ældste højskole. Da højskolen blev etableret i 1844 var det hovedsagelig elever fra landet, der gik på skolen. Frem til krigen i 1864 gik der en enklavegrænse tværs gennem højskolen og delte den i to, så den ene del lå i kongeriget Danmark, mens den anden del lå i hertugdømmet Slesvig. Rødding Højskole havde i årselever fordelt på to lange kurser for unge mennesker og 24 korte kurser for folk i alle aldre samt 150 offentlige foredrag og arrangementer. HØJSKOLEN OG BYEN Siden Rødding Højskole blev oprettet, har den været en aktiv del af byen og bylivet. Højskolen har ligeledes været med til at skabe sammenhold i nærområdet. Det er blandt andet sket ved, at skolens elever har brugt byen og dens faciliteter, ligesom højskolen har inviteret borgerne indenfor til koncerter, foredrag, debatmøder, konferencer, teaterforestillinger og forskellige andre arrangementer som eksempelvis fejring af befrielsen den 4. maj 1945 og store grundlovsarrangementer. I nogle år var højskolen i alvorlig krise med truende konkurs og udsigt til lukning i Men en bred gruppe af folk i lokalområdet og ude omkring i Danmark ville det anderledes. Der kom en ny bestyrelse til, og en iværksat indsamling gav 3,8 mio. Et nyt forstanderpar blev ansat Side 6 Elever i højskolens nyrenoverede undervisningslokale.

7 Rødding Højskoles hovedbygning set fra gårdspladsen. Sang på højskolen. Grundlovsmøde på højskolen. Side 7

8 HØJSKOLEENGEN Højskoleengen ligger mellem tre af byens vartegn byens to kirker og Rødding Højskole. Med denne placering er Højskoleengen med til at binde de tre steder sammen og skabe rammerne for en samhørighed mellem naturen, kulturen og historien. Ved at gennemføre projektet omkring Højskoleengen styrkes Røddings kulturelle brand, og byen kommer til at fremstå mere interessant, levende og grøn. I dag er arealet en græsplæne/mark, hvor der er opsat fodboldmål og træningspavilloner. Desuden bruges den til parkering, hvis der er store arrangementer på højskolen. På plantegningen ses Højskoleengen indrettet med en bæk, to søer, festplads, legepladser og meget andet. Højskoleengen skal være et samlingssted for byens borgere og højskolens elever, et sted, hvor der er mulighed for natur- og kulturoplevelser, og hvor sammenholdet og fællesskabet styrkes. Søstrenes Hus med Flors Allé i baggrunden. Projektet for Højskoleengen er delt op i flere mindre dele, som er beskrevet på de næste sider. Kig op af Kirkebakken mod frimenighedskirken. Højskoleengen set fra Flors Allé med kig mod sognekirken. Side 8

9 Dispositionsplan for Højskoleengen. Side 9

10 22. Sti 1. Bækken 18. Træningspavilloner 16. Leg B 21. Skoven mod vest 17. Bålhytte 19. Busketter i skoven 14. Skoven nord for sognekirken 15. Leg A 6. Amfiteater 20. Skoven mod syd 9. Kirkebakken 12. Højskolens have nord for Flors Allé 13. Flors Have 8. Flors Allé 10. Genforeningsstenen 3. Engen 5. Festplads/boldbane 2. Søerne 7. Rødding Kirkevej 4. Overdrev 11. Ribevej Side 10

11 1. BÆKKEN Rødding bæk er i dag rørlagt på en del af strækningen. Bækken ønskes åbnet og ført gennem Højskoleengen, inden den kobles på den eksisterende bæk ved Elevfløjen. For at give adgang fra Flors Allé til Højskoleengen skal der etableres en bro over bækken. Der, hvor bækken løber gennem skoven, tyndes skoven for selvsåning i et meter bredt bånd, så bækkens løb visuelt kan følges over en lang strækning. Dog bevares der flere solitære træer langs brinken, da de ikke tager udsynet, men tværtimod fremhæver bækkens løb. 2. SØERNE Der skal etableres søer i den østlige del af Højskoleengen langs Ribevej. Søerne skal opbygges med relativt flade brinker, så vandstanden i søerne kan stige og falde afhængig af vandmængden. Den opgravede jord fyldes på de lavtliggende engarealer, så niveauet udlignes. Etableringen af bækken og søerne skal være med til at give større biodiversitet i området ved at tiltrække flere dyrearter. 3. ENGEN Store dele af området omkring den nyåbnede bæk og de to søer skal fremstå som engareal med enggræs, det vil sige halvlangt græs, der slås 1-4 gange om året. Området kan også afgræsses af for eksempel får eller kvæg. 4. OVERDREV Området syd for Rødding Sognekirke, hvor Kirkekroen ligger i dag, kan også fremstå som et ekstensivt areal med halvlangt græs, der slås 1-4 gange årligt eller afgræsses som engarealet. Der kan etableres grupper af spredt beplantning enten som frugttræer eller en anden træsort. Arealet kan på den måde blive et stiliseret overdrev. Inddragelsen af denne del i projektet kræver, at Vejen Kommune afslutter forhandlingerne om køb af grunden og får fjernet den faldefærdige kirkekro. 5. FESTPLADS/BOLDBANE Dette område ligger som et klippet græsområde med mulighed for forskellige aktiviteter af begrænset varighed. Det klippede græs danner kontrast til det mere vilde enggræs. Festpladsen/boldbanen drænes for at give mulighed for brug, da området er meget vådt. 6. AMFITEATER Der laves et mindre amfiteater, hvor der kan spilles musik, teater, holdes taler og lignende. Amfiteateret bygges op, hvor det i forvejen skråner, og de brede siddetrin markeres for eksempel med ege-sveller eller lignende. 7. RØDDING KIRKEVEJ Rødding Kirkevej får helt ny status og nyt udtryk, når den føres gennem de to engområder med sø på hver side. Udtrykket kan yderligere forstærkes ved at omlægge Rødding Kirkevej med enten en grus- eller brostensbelægning. 8. FLORS ALLÉ Dele af Flors Allé er i dag grusbelagt, mens andet er belagt med asfalt. For at give et sammenhængende udtryk tænkes hele strækningen belagt med grus. De parkeringspladser, der i dag er foran Søstrenes Hus, fjernes, så der bliver plads til, at det grønne område og bækken kan strække sig herud og gribe fat i byen. Træbeplantningen langs Flors Allé er gammel, og nogle af træerne er ved at være udlevede. Da der stadig ønskes træer langs Flors Allé, skal der indplantes nye træer. 9. KIRKEBAKKEN Parkeringspladsen ved Rødding Frimenighedskirke udvides, så der bliver plads til to rækker parkerede biler, ligesom fortovet langs Kirkebakken fjernes og anlægges i grus, så vejen får samme udtryk, som den har længere oppe. 10. GENFORENINGSSTENEN Genforeningsstenen kan bevares på sin nyværende placering ved Søstrenes Hus eller flyttes længere ud mod Ribevej Side 11

12 (som indtegnet på disponeringsplanen). Fælles for begge løsninger er, at stenen stadig opstilles med cirklen af de mindre grænsesten omkring den store sten og med Højskoleengen i baggrunden. 11. RIBEVEJ Vejbeplantningen af lind bevares langs Ribevej, men et par af træerne ved de nye søer fjernes, så der bliver frit kig ud over søerne og op til Rødding Sognekirke. 12. HØJSKOLENS HAVE NORD FOR FLORS ALLÉ Nogle af de store rododendroner fjernes, så haven virker mere åben. Jakob Knudsens mindesten flyttes hen foran de store rododendroner. 13. FLORS HAVE Denne del må gerne fremstå som en afskærmet helhed. Nye busketter plantes som afgrænsning ned mod bækken og op mod højskolens elevfløj, så området bliver afgrænset, men stadig med adgang gennem beplantningerne. 14. SKOVEN NORD FOR SOGNEKIRKEN Skoven er sammensat af forskellige træer, hvor der ses en grov inddeling i tre sektioner med henholdsvis eg, birk og bøg. Der tyndes ud i træerne, således at denne opdeling styrkes og træerne kan udvikle sig og få bredere kroner. 15. LEG A Dette område er primært til de yngre børn med sandkasse, klatretårn/-net, balanceelementer og lignende. Der kan også etableres et område med vandleg nær bækken. 16. LEG B Dette område er til de større børn og unge. Der opbygges forskellige former for fysiske udfordringer, hvor der kan etableres forhindringsbaner, klatrevægge, rappelling og lignende. Legepladsen ligger i den opvoksede skov, og træerne kan derfor indgå i aktiviteterne og forhindringerne. 18. TRÆNINGSPAVILLONER Træningspavillonerne, der allerede er opsat i området, flyttes, så de kommer tættere på højskolen. Deres nuværende placering er uhensigtsmæssig i forbindelse med den nye indretning, og de bliver ikke brugt meget på den nuværende placering. Træningspavillonerne er Rødding bys ejendom, og skulle den nye placering tæt på højskolen afholde borgerne fra at benytte dem, kan der findes en anden placering til pavillonerne et sted i byen. 19. BUSKETTER I SKOVEN Der indplantes slyngende busketter i den udtyndede skov, der kan danne rammen om legeområderne og bålhytten. Busketterne bryder vinden fra vest og skaber læ i områderne. 20. SKOVEN MOD SYD Der plantes et fyldigt bryn i skovens afslutning mod syd, som herved giver afskærmning til Rødding Sognekirkes materialeplads. 21. SKOVEN MOD VEST Der går en sti langs marken i skovens vestlige ende. Stien ligger fint på indersiden af et tjørnehegn, der dog skal beskæres en smule. 22. STI Der laves stier gennem skoven og engen. Disse stier forbindes til Flors Allé og andre omkringliggende stier og veje. De anlægges som gode, handicapvenlige gangstier i sti- eller slotsgrus, der giver et uformelt udseende, men en god gangflade. Der opsættes belysning langs en del af stierne, så det er trygt at færdes gennem området om aftenen. 17. BÅLHYTTE Bålhytten kan bruges af byens borgere, eksempelvis som madpakkeskur eller i forbindelse med arrangementer. Side 12

13 Højskoleengen set fra byen med sognekirken til venstre og Rødding Højskole til højre. Side 13

14 HØJSKOLENS GÅRD- OG UDERUM Rødding Højskoles arkitektur bærer præg af, at stedet oprindelig var et landbrug, hvor der siden 1844 også har været drevet højskole. Senere tiders udbygninger har taget udgangspunkt heri, således at højskoles udspring i landbrugskulturen i dag tydeligt manifesterer sig i arkitekturen, ved at der er blevet skabt en række gårdrum. Det er indretningen af disse gård- og uderum, dette projekt retter sig imod. Højskolens gårde ønskes indrettet, så de stadig opleves som afgrænsede rum indrammet af bygninger og beplantning. Der laves flere indgange til og forbindelser mellem de forskelligartede gårdrum, hvorved det bliver nemmere at sive omkring og opleve dem. Avlsgården. Nogle gårdrum tænkes indrettet til ophold for mange mennesker på én gang, i andre gårdrum stilles der blot få bænke op, hvorved der skabes et uformelt mødested. Kombinationen af de forskellige gårdrum og forbindelsen mellem dem skaber helhed og sammenhæng mellem højskolen og Højskoleengen, der etableres i umiddelbar forbindelse med højskolen. Gård- og uderummene ligger desuden naturligt på vejen for beboerne nordvest for højskolen, når de skal ned i byen. Projektet vil derfor også åbne den nordvestlige del af Rødding for byens øvrige borgere og på den måde skabe en mere sammenhængende by. Elevgården. Side 14 Brændegården.

15 Området ved bækken. Biblioteksgården. Side 15

16 AVLSGÅRDEN BRÆNDEGÅRDEN ELEVGÅRDEN OMRÅDET VED BÆKKEN BIBLIOTEKSGÅRDEN Oversigt over Højskolens gård- og uderums placering i forhold til hinanden. Side 16

17 BIBLIOTEKSGÅRDEN Tidligere lå her et aflangt bassin, der passede til den japansk inspirerede biblioteksbygning, men som i dag er omdannet til have. Det japanske præg ønskes genskabt ved at lave to lange, smalle vandspejle parallelt med biblioteksbygningen, hvor der placeres store trædesten, så vandet kan krydses. Der laves tre kvadratiske trædæk med et let svævende præg forskudt i midten af Biblioteksgården, hvor der opstilles bord- og bænkesæt, som indbyder til ophold. Beplantningen af bunddække og prydgræsser giver et enkelt og karakterfyldt udtryk, der passer til det japanske tema. Gården omkranses fortsat af en pergola med klatrevin. Side 17

18 ELEVGÅRDEN En stor bred siddeplint i træ fylder åbningen mellem Biblioteksgården og Elevgården. Der opsættes listehegn, som beplantes med klatrevildvin omkring hushjørnerne ved laden og Elevfløjen for at bryde den trækvind, der er i gården. Gården er både et gennemgangsområde og et opholdssted. Der lægges flisefelter, som brydes med pikstensbånd på tværs af gården og langs bygningerne. Der opsættes bænke og plantes lave hække, hvorved der skabes små, intime rum, ligesom der plantes mindre træer, der bryder Elevfløjens lange facade. Der opføres også et halvtag, der beplantes med slyngplanter, så det ikke virker så iøjnefaldende, men i stedet ligner en pergola. Side 18

19 ALVSGÅRDEN Der lægges brede pikstensbånd langs kontorets (tidligere mejeri) facade ligesom dem, der allerede ligger langs staldog ladebygningen for at understrege, at det er bygninger med alder og historie. Desuden plantes der høje hække for at skjule plankeværket langs containerpladsen, ligesom de vil være med til at afslutte gårdrummet. Avlsgårdens belægning skal virke helstøbt, selvom området gennemskæres af kørende biler. Den samlende belægning i gårdrummet er en enkel grusbelægning. Fra vindfanget ledes eleverne visuelt på rette vej til hovedbygningen ved at to rækker brosten afslutter grusstien. De eksisterende træer bevares, og der plantes nye træer og lave hække i forbindelse med træerne for at strukturere og formgive gården. Træerne og hækkene skal samtidig være med til at understrege, at Avlsgården ikke er en parkerings- eller vendeplads, men er et gennemgangsområde. Side 19

20 BRÆNDEGÅRDEN Der opsættes cykelskure, som vil være med til at skabe endnu et helstøbt gårdrum ved at afslutte området og danne en kant. Cykelskurene bygges i samme stil som det, der er opsat på nabobebyggelsen Højskolelundens grund. Der plantes enkelte lindetræer og bøgehække for at give en rumlig opfattelse og sikre, at biler ikke parkerer for tæt på pedellens port. Mod syd afsluttes Brændegården af en fylding buskbeplantning. Brændegården vil således fungere både som p-plads og gennemgangsområde, der vil være med til at åbne det rekreative område omkring bækken for Røddings nordvestlige bydel og dets beboere. Side 20

21 OMRÅDET VED BÆKKEN Den stærkt medtagede mur mellem Elevfløjen og bygningen syd for Biblioteksgården erstattes af et højt plankeværk med en dør. På vestsiden af plankeværket laves et trædæk med siddetrin, der indbyder til ophold, hvor man kan slå sig ned med hynder og puder og nyde syd- og vestsolen. Længere nede mod bækken laves der igen siddetrin kombineret med større træflader, så man kan sidde på trinene eller placere borde/bænke på fladerne. Der etableres to nye broer, og krattet på den anden side af bækken tyndes ud, så det kan passeres, og der skabes forbindelse til Højskoleengen. Side 21

22 KUNSTPROJEKT Som en del af etableringen af Højskoleengen og renoveringen af højskolens gårdrum, er der indtænkt et kunstprojekt. Kunstprojektet skal være med til at understege den åndelige trekant, der dannes af højskolen og de to kirker ved at give oplevelser, når man færdes gennem området. Der er ikke lavet en endelig plan for kunstprojektet, men det er tanken, at en kunstner som eksempelvis Jens Galschiøt, Keld Moseholm eller Christian Lemmerz kunne lave et eller flere kunstværk(er) med ånd, der kunne opstilles på Højskoleengen. Anslået budget Skulptur af Keld Moseholm. Skulptur af Christian Lemmerz. Side 22 Skulptur af Jens Galschiøt.

23 SØSTRENES HUS Søstrenes Hus er beliggende for enden af Flors Allé og har stået tomt efter søstrenes død. Huset, der er byens ældste hus fra omkring 1750, er velbevaret og rummer en vigtig kulturhistorisk fortælling, både for Rødding by og for Sønderjylland. Huset er ikke med i projektet for Højskoleengen og højskolens gård- og udearealer, men tænkes som et selvstændigt projekt. Huset ønskes opkøbt og renoveret, så det kan benyttes som legatbolig eller lignende. Beboere i legatboligen vil kunne undervise på og benytte højskolens faciliteter. Anslået budget Søstrenes Hus set fra Ribevej op mod Rødding Højskole. Side 23

24 ORGANISATION Forstander Mads Rykind-Eriksen Rådgiver Ellen Lærke Jørgensen Landskabsarkitekt Rødding Højskoles bestyrelse Styregruppe* Projektleder Janni Kollerup** Vejen Kommune Rådgiver Teknik & Miljø Vejen Kommune Entreprenører *STYREGRUPPE Bestyrelsesrepræsentanter for: Rødding Sognemenighed Rødding Frimenighed Rødding Højskole Forum Rødding (lokalråd) Vejen Kommune Frank Schmidt-Hansen (politiker og erhvervsdrivende) Sten Thygesen (politiker) **PROJEKTLEDER Janni Kollerup Civilingeniør i Arkitektur og Design Team Projekt, Teknik & Miljø, Vejen Kommune Har blandt andet arbejdet med anlægsdelen af Kongeåsti-projektet (der har fået 9 mio. fra blandt andet Grøn vækst og den A.P. Møllerske støttefond) - herunder udbud, kontrahering og tilsyn med anlægsarbejdet. Jordarbejde El Legeplads Beplantning Brolægning... Side 24

25 TIDSPLAN Der er udarbejdet en dispositionsplan for både Højskoleengen og højskolens gård- og uderum. Lokalplanen for Højskoleengen er godkendt, og de relevante myndigheder har på forhånd tilkendegivet, at de er positive med hensyn til at give de fornødne tilladelser. I efteråret 2014 søges der forskellige fonde, ligesom der laves en indsamling hos lokalbefolkningen og de erhvervsdrivende i Rødding. I foråret 2015 igangsættes en del af projektet, da de bevilligede LAG-midler skal være brugt inden juni Således færdiggøres en lille del af projektet i andet kvartal af 2015, mens resten igangsættes i samme periode og forventes at stå færdigt inden udgangen af 2016 afhængig af krav, ønsker og lignende fra de forskellige fonde, der søges. Udarbejdning af ansøgningsmateriale April-august 2014 Ansøgninger Ansøgning - diverse fonde August-november 2014 Ansøgning - erhvervsdrivende i Rødding August-november 2014 Folkeaktier August-november 2014 Miniprojekt (LAG midler) Detail projektering Oktober-november 2014 Udbud - miniprojekt November-december 2014 Anlæg Februar- marts 2015 Færdiggørelse Marts-april 2015 Højskoleengen Detail projektering Januar-februar 2015 Udbud Februar-marts 2015 Anlæg Marts-juni 2015/16 Færdiggørelse Juni-juli 2016 Højskolens gård- og uderum Detail projektering Januar-februar 2015 Udbud Februar-marts 2015 Anlæg Marts-juni 2015/16 Færdiggørelse Juni-juli 2016 Anlæg af p-plads Marts-juni 2016 Kunstprojekt Januar-juni 2016 Side 25

26 ØKONOMI UDGIFTER POST A HØJSKOLEENGEN Højskoleengen, delposter jf. tilbud Pris inkl. moms A1 Bækken A2 Søerne A3 Eng A4 Overdrev A5 Festplads/boldbane A6 Amfiteater A7 Rødding Kirkevej A8 Flors Allé A9 Kirkebakken A10 Genforeningsstenen A11 Ribevej A12 Højskolens Have A13 Flors Have A14 Skoven nord for A15 Leg A A16 Leg B A17 Bålhytte A18 Træningspavilloner A19 Busketter A20 Skoven mod syd A21 Skoven mod vest A22 Sti POST B HØJSKOLENS GÅRD OG UDERUM Delposter Pris inkl. moms B1 Biblioteksgården B2 Elevgården B3 Avlsgården B4 Brændegården B5 Område ved bækken Anlæg i alt, post B Uforudseelige udgifter, 15% I alt Projektleder/projektering, 5% I ALT, afrundet POST C ANDRE PROJEKTER Overslagspris Pris inkl. moms C1 Kunstprojekt Andre projekter, i alt Uforudseelige udgifter, 15% I alt KR. Anlæg i alt, post A Projektleder/projektering, 5% Uforudseelige udgifter, 15% I ALT, afrundet KR. I alt Projektleder/projektering, 5% I ALT, afrundet KR. SAMLEDE UDGIFTER (POST A+B+C) Side 26

27 INDTÆGTER USPECIFICEREDE TILSKUD USPECIFICEREDE INDTÆGTER I ALT SPECIFICEREDE TILSKUD LAG Vejen Hele Post B Højskolens gård og uderum SPECIFICEREDE INDTÆGTER I ALT INDTÆGTER I ALT MANGLENDE FINANSIERING NOTE Der indregenes desuden 1000 frivillige timer á 100 i projektet, svarende til Side 27

28 RØDDING HØJSKOLE FLORS ALLÉ RØDDING T: E:

HØJSKOLEN OG HØJSKOLEENGEN I RØDDING ET SAMLINGSSTED FOR NATUR- OG KULTUROPLEVELSER

HØJSKOLEN OG HØJSKOLEENGEN I RØDDING ET SAMLINGSSTED FOR NATUR- OG KULTUROPLEVELSER HØJSKOLEN OG HØJSKOLEENGEN I RØDDING ET SAMLINGSSTED FOR NATUR- OG KULTUROPLEVELSER INDHOLD Rødding Højskole Flors Allé 1 6630 Rødding T: 74842284 E: kontor@rhskole.dk Indledning 3 Rødding 4 Rødding Højskole

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning Galten midtby KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10 UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning GALTEN MIDTBY Overordnet beskrivelse: Galten er en by med ildsjæle, en aktiv by med en

Læs mere

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG BILAG 3 FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.yy 201x at sende dette forslag

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til alle rum Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Nye vandrør Ny ventilation

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

PROJEKTFORSLAG IDÉ OG KONCEPT

PROJEKTFORSLAG IDÉ OG KONCEPT PROJEKTFORSLAG IDÉ OG KONCEPT VESTBYENS SAMLINGSPUNKT Viborg Sport & Vandforum er den nye attraktor i Vestbyen, som skaber gode rammer for motion, bevægelse og fællesskab i bydelen på tværs af alder, køn

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring. FORSLAG FÆLLES GÅRDhave Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen

Læs mere

SKJERNS GRØNNE KORRIDOR. [Brugermøde 03_21.06.2015]

SKJERNS GRØNNE KORRIDOR. [Brugermøde 03_21.06.2015] SKJERNS GRØNNE KORRIDOR [Brugermøde 03_21.06.2015] DAGSORDEN DEN GRØNNE KORRIDOR 14.30 VELKOMST v. Søren Frederiksen (Projektleder, Ringkøbing-Skjern kommune) 14.35 DEN GRØNNE KORRIDOR v. Søren Frederiksen

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

På kanten mellem by og land

På kanten mellem by og land På kanten mellem by og land Indhold Diagrammer Ryslinge Skulpturpark 3 Inddeling af områder 4 Indgang 5 Stisystem 6 Beplantning 7 Indkig 8 Udsigt 9 Ophold 10 Beplantning Generelt 11 Indgang 12 Hegn 13

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Magneter i Øster Velling

Magneter i Øster Velling Magneter i Øster Velling Baggrund for projektet Landsbyen Øster Velling er en dejlig lille landsby med små 200 beboere (274 i sognet) som ligger i et naturskønt område. Men ligesom en lang række andre

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen ØST Ravnsborggade 13-21C, Skt. Hans Gade 15-23, Skt. Hans Gade Passage 2-4 og 1-11, Fælledvej 14-18 samt Fælledvejens Passage 2-12 Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Frederiksgårds Karréen Frederikssundsvej 36 A-B, 38, 40, 42.

FÆLLES GÅRDHAVE Frederiksgårds Karréen Frederikssundsvej 36 A-B, 38, 40, 42. BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Frederiksgårds Karréen Frederikssundsvej 36 A-B, 38, 40, 42. Borgerrepræsentationen har d xx. xx. 2014 truffet byfornyelsesbeslutning om indretning af en fælles gårdhave. Den

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Cafe nr. 1: Fjerritslevs udvikling Slagterigrunden : Området bør anvendes til grønt område. Et alternativ kunne være ungdomsboliger der bygges uden at fjerne alle

Læs mere

Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording

Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording Ikast-Brande Kommune Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Vedrørende Bording, september 2012 Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording På vegne af hundeejere i Bording ansøger vi om etablering af en indhegnet hundeskov

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75

HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 BILAG 3 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22

FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22 FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 6. juni 2011 at sende dette forslag

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 BILAG 4 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Svenskelejrenkarréen FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG BILAG 2 FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Alsgadekarréen ALSGADE 2-4, DANNEVIRKEGADE 1-13, NY CARLSBERGVEJ 27-29 OG ENGHAVEVEJ 56-64 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.yy 201x at sende dette forslag i høring.

Læs mere

Det gode liv i Galten Midtby

Det gode liv i Galten Midtby Det gode liv i Galten Midtby Statusnotat, Omdannelse af Galten Midtby Baggrund Galten Bymidte står over for en større renovering og fornyelse. Som følge af Budgetaftalen 2013 er der over tre år afsat 4

Læs mere

RINGEN - RØNBJERG september ARKPLAN - byplan- og landskabsarkitekter

RINGEN - RØNBJERG september ARKPLAN - byplan- og landskabsarkitekter RINGEN - RØNBJERG september - 2014 RINGEN - RØNBJERG VISUALISERING AF DEN NYE SKOLEGÅRD je Rønb RINGEN - RØNBJERG PLANTEGNING - 1:2000 ken rgpar Plantag evej gravhøj Kisumv ej vej um Kis skole børnehave

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

Indledning. Arkitektonisk udtryk

Indledning. Arkitektonisk udtryk Uglegårdsskolen Uglehuset - Nyt indskolingshus PROJEKTFORSLAG Indledning Arkitektonisk udtryk Nærværende projektforslag for Uglehuset er en viderebearbejdning og detaljering af konkurrenceprojektet fra

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

MIDTFYNS FRITIDSCENTER

MIDTFYNS FRITIDSCENTER forebyggelse og genoptræningscenter Den nye grønne kile. 16. JANUAR 2015 forebyggelse og genoptræningscenter VISION Med det nye Center for Forebyggelse og Genoptræning orienterer Midtfyns Fritidscenter

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Masnedøgadekarréen

FÆLLES GÅRDHAVE Masnedøgadekarréen BESLUTNING Bilag 2 FÆLLES GÅRDHAVE Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 byfornyelsesbeslutning om indretning af en fælles gårdhave. Den fælles gårdhave etableres af Teknik-

Læs mere

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet.

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet. Referat dialogmøde 1 - Rugtoften, og Rådgiver EnviDan Mødedato: 28/8 Deltagere: Kristian Kilsgaard Østertoft (EnviDan), Simon Toft Ingvertsen (EnviDan), samt beboere fra de fire veje i delområdet,, Lupinmarken,

Læs mere

Inspirations- katalog

Inspirations- katalog Inspirations- katalog Aktivitetspladsen pellentesque: Nam vestibulum dolor quis libero. AKTIVITETSPLADSEN: PLADS TIL ALLE & TIL SOCIALE AKTIVITETER Følgende inspirationskatalog er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE TUSINDFRYD - AFD. 62 GØDVAD ENGE Boligerne i Gødvad Enge, i Silkeborg, indgår i en ny bydel i vandbalance. Det har for Arbejdernes Byggeforening været

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING BILAG 1 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads Skt. Kjelds Plads 1-5, Skt. Kjelds Gade 23-33, Ourøgade 19-33, Bryggervangen 12-24 Borgerrepræsentationen har XX. XX 20XX truffet

Læs mere

Udvikling i din by GUDUM

Udvikling i din by GUDUM Udvikling i din by GUDUM Udvikling i din by byens udvikling! Udvikling i din by er et tilbud til landsbyer i Aalborg Kommune. En mulighed for byens borgere til i fællesskab at udforme små og store, jordnære

Læs mere

Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning om indretning af en fælles gårdhave.

Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning om indretning af en fælles gårdhave. BILAG 2 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Alsgadekarréen ALSGADE 2-4, DANNEVIRKEGADE 1-13, NY CARLSBERGVEJ 27-29 OG ENGHAVEVEJ 56-64 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Forskønnelse af butikstorvet i Mårslet

Forskønnelse af butikstorvet i Mårslet Forskønnelse af butikstorvet i Mårslet Kort over butikstorvet på Hørretvej i Mårslet Landsbyen Mårslet har gennem flere år været en by i udvikling. Byen har vokset sig større i nærmest alle retninger,

Læs mere

Nonnebuen / Munkebuen

Nonnebuen / Munkebuen Nonnebuen / Munkebuen 1 Matr. nr: Adresse: Antal grunde Overtagelse Nonnebuen Nonnebuen/Munkebuen 28 Ultimo 2014 Infrastruktur Grundene ligger i et roligt område ikke langt fra Hillerødmotorvejen, som

Læs mere

1. Etape. Vi vil gerne skabe

1. Etape. Vi vil gerne skabe Projektbeskrivelse Askov lokalråd ønsker at skabe et attraktivt område omkring Torvet, Brugsen og Dammen. Formålet er en byfornyelsen som skal skabe et fælles holdepunkt for befolkningen i Askov. Et sted,

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE Domk irkestr æde LOGGIA 3399 STÆNDERTORV ROSKILDE irkepladsen TORVEDAG I JUNI LOKALT ORKESTER SPILLER C C Fondens Bro 39 39 4411 C de Palæstræ BUS BUS LOGGIA SET FRA PALÆSTRÆDE

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG POPULUS landskabsarkitektur, CVR: 36463295 Langebrogade 6J, 4., 1411 København K, www.populus-co.dk SITUATIONSANALYSE OMRÅDE og EJENDOMME SITUATIONSANALYSE

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere