Næstved Kommune, Center for Uddannelse Bilag til styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Næstved Kommune.

Transkript

1 Næstved Kommune, Center for Uddannelse 2015 ilag til styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Næstved Kommune. Indhold Skolestrukturen... 3 ilag 1. Skoleoversigt... 3 ilag 2. Skoledistrikter Skoledistrikter og valg af skole Frit skolevalg Indskrivning i børnehaveklassen opælsændring... 5 ilag 3. Skolernes ordning og omfang... 6 ilag 4. Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger. SFO Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger Åbningstider Ferielukning SFO II Førskoleordninger... 8 ilag 5. Undervisning af tosprogede elever Dansk som andetsprog Modtageklasser Undervisningens ordning ilag 6. Normalundervisningen Elevernes timetal Den enkelte skoles råderum Tildeling af undervisningstimer til skolerne Klassedannelse Valgfag klasse Konfirmationsforberedelse ilag 7. Inkluderende indsatser og specialundervisningen Faglig bistand til skolerne

2 7.2. De tværfaglige teams Skolens interne inkluderende indsatser Specialundervisning Visitation Specialklasser Enkel- og gruppeintegration ørn i pleje Andre forhold ilag 8. Indsatsområder Skolens egne indsatsområder ilag 9. De pædagogiske servicecentre ilag 10. Læseplaner ilag 11. Ferieplaner ilag 12. Transport til skole Afstandskriteriet for buskort Hvor får eleverne et buskort? ilag 13. yrådets kvalitetsrapport ilag 14. Kompetencefordelingsplan ilag 15. Tidsplan for skolebestyrelsesvalg

3 Skolestrukturen ilag 1. Skoleoversigt Skolenummer Skole/skoleleder Adresse orup Ris Skolen Skoleleder Annika ramming Herlufmagle Skole Skoleleder Henrik Garde Fladsåskolen Skoleleder Susanne Kusk Hansen Holmegaardskolen Skoleleder Hans Peter Stokholm Holsted Skole Skoleleder Stefan Gents Hyllinge Skole Skoleleder Lars Ebert Kalbyrisskolen Skoleleder Thomas Agerskov Kruse Karrebæk Skole skoleleder Jørn Klemmensen Kildemarkskolen Skoleleder Stine Schou Andersen Korskildeskolen Skoleleder Ole Rommelhoff Lille Næstved Skole Skoleleder Torben Møller Nielsen Lundebakkeskolen Skoleleder o Hauge Laursen Rønnebæk Skole Skoleleder Therese Flensbak Sct. Jørgens Skole Skoleleder Ole Thestrup Schmidt Sjølundsskolen Skoleleder Søren Fini Christensen Susålandets Skole Skoleleder Ivan Kisum Sydbyskolen Skoleleder Jørgen Wilms Sandvedvej Fuglebjerg Helgesvej Herlufmagle Mogenstrup Parkvej 10 A 4700 Næstved Villavej 2, Fensmark 4684 Holmegaard Holsted Alle Næstved Søndergade 20, Hyllinge 4700 Næstved Ved Skolen Næstved Kirkebakken Karrebæksminde Kildemarksvej Næstved Korskildevej 2, røderup 4733 Tappernøje Herlufsholmvej Næstved Tokesvej 1, Toksværd 4684 Holmegaard Englebjergvej Næstved Manøvej Næstved Nygårdsvej Næstved Åsøvej Glumsø Parkvej Næstved 3

4 ilag 2. Skoledistrikter 2.1. Skoledistrikter og valg af skole Til hver skole hører et skoledistrikt. Næstved Kommune har 16 distriktsskoler. Link til webkort over skoledistrikter Tilflyttere til kommunen har altid ret til at få deres barn/børn optaget i distriktsskolen. Forældre kan søge om, at deres barn optages i en anden skole end distriktsskolen. I så fald sker det ved henvendelse til den ønskede skole. Skolelederen ved distriktsskolen kan visitere elever med specialpædagogisk behov til foranstaltning på en anden skole end distriktsskolen Frit skolevalg Folkeskoleloven giver mulighed for frit skolevalg inden for og over kommunegrænser. Det betyder, at forældre har krav på optagelse af deres barn i en folkeskole i kommunen eller i en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole. Skolelederen kan ikke afvise et barns optagelse ud fra en pædagogisk vurdering. yrådet kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg jf. folkeskoleloven 36, stk. 3. Elever der bor i skoledistriktet har ret til at blive indskrevet i den lokale skole, dersom de ikke tidligere har fravalgt den til fordel for en anden. Dersom distriktsskolen er fravalgt kan indmeldelse kun ske i overensstemmelse med reglerne for frit skolevalg. Ved flytning fra et skoledistrikt til et andet betragtes den nye skole som fravalgt, dersom eleven ikke er indskrevet inden for 3 måneder eller senere indskrivning er aftalt senest 3 måneder efter flytningen. yrådet har fastsat følgende retningslinjer for frit skolevalg ved optagelse af elever i Næstved Kommunes folkeskoler: A. Af hensyn til at skolen skal kunne optage tilflyttede elever i eget skoledistrikt, uden at dette medfører oprettelse af flere klasser på skolen, optages ikke elever, der er bosiddende uden for skoledistriktet, hvis der i forvejen er 24 elever i klassen.. Ved optagelse af elever fra andre distrikter eller andre kommuner inden for rammen af 24 elever, fastsættes følgende retningslinjer i prioriteret rækkefølge: a. Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner. b. Søskende til elever på skolen går forud for andre. c. Nærmere boende går forud for fjernere boende. d. Lodtrækning i det omfang, objektive hensyn ikke fører til en prioritetsorden. 4

5 For tilbagevendte elever fra f.eks. efterskoleophold, som ønsker at genoptage skolegangen i Næstved, har distriktsskolen - eller den skole eleven sidst var indskrevet på - ansvaret for skolegangen, indtil endelig skoleplacering har fundet sted Indskrivning i børnehaveklassen Undervisningspligten indtræder i august det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Et barn kan efter forældrenes anmodning indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. Et barns skolegang kan udsættes efter forældrenes anmodning. Udsættelse kan kun ske efter en individuel vurdering og skal være begrundet i barnets udvikling. Indskrivningen sker på distriktsskolen i november måned med efterfølgende skolestart i august måned efterfølgende år. Indskrivningen sker på baggrund af direkte besked fra Næstved Kommune og/eller gennem annoncering i dagspressen og på kommunens hjemmeside. Se i øvrigt afsnit 4.3 Førskoleordninger opælsændring Ved bopælsændring fra et skoledistrikt til et andet skoledistrikt har eleven ret til at fortsætte i den oprindelige distriktsskole efter reglerne om frit skolevalg. Medfører dette transportudgifter for eleven, er det derfor kommunen uvedkommende. 5

6 ilag 3. Skolernes ordning og omfang Skolens navn h..kl. -6.årg årg. 10. årg. orup Ris Skolen 2 spor 2 spor Fladsåskolen 2 spor 3 spor Herlufmagle Skole 2 spor 2 spor Holmegaardskolen 3 spor 3 spor Holsted Skole 3 spor 3 spor Hyllinge Skole 1 spor Kalbyrisskolen 2 spor 2 spor Karrebæk Skole 1 spor Kildemarkskolen* 2 spor 2 spor Korskildeskolen 2 spor Lille Næstved Skole 4 spor 4 spor Lundebakkeskolen 2 spor 2 spor Rønnebæk Skole 1 spor Sct. Jørgens Skole 3 spor 3 spor Sjølundsskolen** 6 spor 5 klasser Susålandets Skole 2 spor 2 spor Sydbyskolen*** 3 spor **** Ad *: skolen har modtageklasser for klassetrin Ad **: Skolen har ud over 10. årgang også modtageklasse for elever på klassetrin. Ad ***: Skolen har specialklasser fra årgang. orup Ris Skolen, Lille Næstved Skole og Lundebakkeskolen har skoleafdelinger beliggende på selvstændige geografiske matrikler. På skoler med afdelinger på selvstændige matrikler oprettes klasser ud fra skolebestyrelsens principper for oprettelse af klasser. Skolelederen kan således under iagttagelse af principperne beslutte, at fx indskolingen samles på den ene afdeling. For orup Ris Skolen gælder, at afdelingen i Sandved har klasser fra klasse. 6

7 ilag 4. Skolefritidsordninger 4.1. Skolefritidsordninger. SFO yrådet har besluttet et administrationsgrundlag, der fastlægger rammerne for planlægning og drift af SFO erne. orup Ris Skolen har to selvstændige SFO er, en på hver af skolernes to afdelinger. Sydbyskolen rummer dels en special-sfo og en almindelig SFO. I henhold til folkeskolelovens 36, stk. 7 har forældrene krav på at få deres barn optaget i en etableret SFO ved den skole, hvor barnet er indskrevet. SFO er et pædagogisk fritidstilbud til børn Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger yrådet fastsætter jf. folkeskolelovens 40, stk. 4, mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne Mål - og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens Sammenhængende børne- og ungepolitik, jf. servicelovens 19, stk Mål - og indholdsbeskrivelsen skal inden for rammerne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. eskrivelsen skal endvidere angive den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen Det skal blandt andet fremgå af mål - og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen tilbyder lektiestøtte gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. inddrager krop og bevægelse i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende Mål - og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen Mål - og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om 7

8 børnene. eskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene starter i skolefritidsordningen på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets start i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner videreføres indtil skoleårets start. Der er politisk vedtaget en minimumsmodel for brobygningen mellem dagtilbud og skole Fastsættelse af mål- og indholdsbeskrivelse for den enkelte skolefritidsordning delegeres til den enkelte skolebestyrelse Åbningstider Der åbnes kl og lukkes kl (fredag kl ). På skoledage er der lukket i undervisningstiden Ferielukning yrådet har besluttet, at der holdes ferielukket i gennemsnit 20 dage om året. Den konkrete ferielukning fastlægges for hvert skoleår. Udgangspunktet er, at der holdes lukket i sommerferien i uge 29-30, 3 dage op til påske, fredag efter Kristi Himmelfartsdag samt mulige lukkedage i juleferien. Med henblik på at sikre pasningsmulighed på dage med ferielukning, har yrådet besluttet, at der holdes åbent i SFO erne, på Fladsåskolen, orup Ris Skolen (Fuglebjerg afdelingen), Holmegaardskolen, Holsted Skole og Susålandets Skole på alle dage med ferielukning. Den enkelte SFO informerer forældrene om tilmelding m.v SFO II yrådet har besluttet et administrationsgrundlag, der fastlægger rammerne for planlægning og drift af SFO II erne. I Næstved Kommune har skoler med klassetrin SFO II. SFO II-tilbuddet ligger i forlængelse af SFO-tilbuddet. Der er ikke kontrolleret fremmøde i SFO II. SFO II er et fritidstilbud til børn, der er optaget skolens klasse. I den enkelte SFO II kan der indskrives et maksimalt antal børn, og SFO II er ikke omfattet af pasningsgaranti. Åbningstiden i SFO II svarer til åbningstiden i SFO fratrukket tiden til morgenåbning i 40 uger. På skolefridage åbnes kl. 9. SFO II har således ikke morgenåbning. På skoledage åbner SFO II efter 6 lektion. De årlige åbningstimer fordeles lokalt i forhold til ringetider og andre forhold, der vægtes på den enkelte skole. SFO II har samme ferielukkedage som SFO, og der er ikke feriepasningsordning for SFO II børnene. Der er mulighed for efter lokal beslutning at ferielukke yderligere 1 uge i sammenhæng med de fastlagte lukkeuger i skolesommerferien i SFO Førskoleordninger Førskoleordningen er etableret under folkeskoleloven og organiseret under skolernes SFO. ørnehavebørn overflyttes til en førskoleordning i skolernes SFO pr. 1. april samme år, hvor de skal starte i børnehaveklasse. 8

9 For Holmegaardskolen gælder, at førskolegruppen starter 1. august året før, de skal starte i børnehaveklasse. Førskoleordningen har samme indholdsmæssige rammer som øvrige dagtilbud indtil 1.april, hvor den overgår til SFO normering og indholdsmæssigt til SFO ens mål- og indholdsbeskrivelser. Der er ikke deltidspladser på SFO- området i Næstved Kommune. For alle gælder, at normeringen pr. 1. april fastsættes til samme niveau, som er gældende for SFO. For alle børn, der overføres til SFO pr. 1. april, gælder, at tilbuddets indhold er beskrevet i SFO ens mål- og indholdsbeskrivelser. ørn, der visiteres til specialklasse på anden skole end distriktsskolen, forbliver i børnehaven frem til skolestart i august, hvis det ikke er kendt, hvilken skole barnet skal gå på. ørn, der skal starte på en privatskole uden førskoletilbud, bliver i deres dagtilbud til skolestart. Der sker brobygning mellem dagtilbud og SFO erne. robygningen er beskrevet i Næstved Kommunes notat robygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune 9

10 ilag 5. Undervisning af tosprogede elever 5.1. Dansk som andetsprog Skolerne tildeles midler til 2-sprogede elever i de almene klasser. Det forventes ikke, at alle 2- sprogede har behov for undervisning i dansk som andetsprog. I børnehaveklassen foretages sprogvurdering blandt andet for at vurdere hvilke 2-sprogede børn, der har behov for at modtage undervisning i dansk som andetsprog. På øvrige klassetrin skal de nationale tests og kommunale læsetest danne baggrund for at vurdere, hvilke tosprogede elever, der har behov for at modtage undervisning i dansk som andetsprog. Gennemførelsen af tests foretages af de enkelte faglærere på skolerne. Tosprogede elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, evalueres en gang årligt. Tolkebistand til skole/hjem-samarbejdet er en central foranstaltning og betales via en fælles pulje Modtageklasser Der er tre modtageklasser på Kildemarkskolen, som optager de 6-14-årige tosprogede elever. Der er to modtageklasser på Sjølundsskolen, som optager de årige tosprogede elever. Efter modtageklassen udsluses eleverne til folkeskolens almindelige klasser, hvilket typisk vil være på distriktsskolen. Resursetildelingen til skolerne gælder også for udslusede elever fra modtageklasserne. 10

11 Undervisningens ordning ilag 6. Normalundervisningen Med udgangspunkt i de tildelte timer tilrettelægger skolen undervisningen og de tilhørende aktiviteter, herunder bl.a. tværfaglige emner, temadage, projektarbejder, lejrskole, praktik, ekskursioner og prøver Elevernes timetal Eleverne tilbydes timer i henhold til folkeskolelovens bestemmelser. Lektiehjælp er obligatorisk. Klassetrin Fagdelt undervisning Understøttende undervisning og elevpauser I alt Den enkelte skoles råderum Folkeskoleloven fastsætter et minimumstimetal i fagene dansk, matematik og historie, mens øvrige fags timetal er vejledende. Det er den enkelte skolebestyrelse, der beslutter omfanget af de øvrige fag og den understøttende undervisning under hensynstagen til opfyldelse af forenklede Fælles Mål. Det skal endvidere præciseres, at der er en forpligtelse til koordinering mellem skolebestyrelserne på klasse skoler og Sjølundsskolen Den enkelte skoles udmøntning af timefordelingsplanen skal fremgå af skolens hjemmeside. 11

12 6.3. Tildeling af undervisningstimer til skolerne Ressourcetildelingen sker ud fra elevtalsrelaterede parametre. Resurserne fordeles mellem skolerne ud fra følgende principper: Normalundervisning fordeles efter et vægtet elevtal, idet der tages højde for, hvor mange ugentlige undervisningslektioner de enkelte klassetrin har. Samtidig laves en garantiberegning/minimumstildeling ud fra, at der skal sikres midler til at gennemføre undervisningen på hvert klassetrin ved maksimal klassestørrelse. Dette er med udgangspunkt i folkeskolelovens regel om maksimalt 28 elever i en klasse. For skoleåret tildeles skolerne ressourcer svarende til ministeriets vejledende timetal plus 4 % til fx holddannelse og pædagogisk servicecenter. Derudover er der afsat en pulje til praktisk holddannelse, som skoler på minimumstildeling kan søge. Resurser til inkluderende indsatser fordeles på baggrund af elevtal og socialfaktor Klassedannelse Den enkelte skole beslutter hvor mange klasser, der oprettes. Dersom skolen ønsker at oprette flere klasser/spor end, det fremgår af listen i bilag 3, skal skolen aftale dette med Center for Uddannelse Valgfag Lovgrundlaget for valgfag findes i 9 i folkeskoleloven Følgende fag og emner kan tilbydes som valgfag: Fransk, tysk, spansk, medier, billedkunst, fotolære, filmkundskab, drama, musik, håndværk og design, madkundskab, almindelige indvandrersprog og arbejdskendskab. Valgfag udbydes som 1-årige forløb, bortset fra håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige forløb, og tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb. Skolernes valgfagsordninger etableres inden for de gældende bestemmelser og under hensyntagen til, at skolerne råder over de nødvendige faglokaler og lærerkræfter. yrådet har uddelegeret beføjelserne til at godkende andre valgfag i henhold til folkeskolelovens 9, stk. 6 til skolebestyrelsen ved den enkelte skole. En forudsætning for oprettelse af andre valgfag vil være, at der udarbejdes beskrivelse af mål og indhold. Jf. folkeskolelovens bemærkninger. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens udbud af valgfag. I øvrigt kan der etableres samarbejde mellem skolerne og med Ungdomsskolen, ligesom der kan etableres valgfag på tværs af flere klassetrin klasse Kommunens 10. klasser er placeret på Sjølundsskolen. 10. klasse er målrettet de elever, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne målretning kommer blandt andet til udtryk i nye elementer i 10. klasse som obligatorisk 12

13 brobygning, en række nye fag målrettet ungdomsuddannelserne og ved forstærkede krav til uddannelsesvejledningen og uddannelsesplanen Konfirmationsforberedelse Nedenstående forhandlingsprocedure er aftalt mellem Center for Uddannelse, Næstved Kommune og provsterne i Næstved Provsti på vegne af præsterne i Næstved. Aftale om placering af konfirmationsforberedelsen forhandles på følgende måde: 1) Den enkelte skoleleder og præst aftaler placering af konfirmationsforberedelsen. 2) For Sjølundsskolen gælder, at konfirmationsforberedelsen skal placeres samme dag. 3) Aftalerne sker senest den 1. februar for kommende skoleår. 4) Præsterne kan, hvis de ønsker det, desuden råde over 2 hele skoledage efter aftale med skolelederen, ligesom skolerne kan aftale fravær fra konfirmationsforberedelsen ved emne-/flexuger. Aftaler i denne forbindelse skal være på plads senest den 1. juni. 5) Dersom der ikke kan opnås enighed lokalt mellem skoleleder og præst/præster forhandler Center for Uddannelse med provsterne på vegne af henholdsvis skolelederen og præsten/præsterne. Forhandlingen vil ske ud fra den konkrete situation og tage udgangspunkt i de konkrete udfordringer for henholdsvis skole og præst/præster. 6) Hvis der efter forhandling mellem Center for Uddannelse og provsterne fortsat ikke kan opnås enighed om placeringen af konfirmationsforberedelsen, følges retningslinjerne i Folkeskolelovens 53 om kommunalbestyrelsens videre forhandling med berørte menighedsråd. 7) Denne aftale evalueres efteråret

14 ilag 7. Inkluderende indsatser og specialundervisningen 7.1. Faglig bistand til skolerne Center for Uddannelses konsulenter, psykologgruppen og tale-hørekonsulenter understøtter skolerne med råd og vejledning af skoleledelse, lærere og pædagoger. Center for Uddannelses konsulenter koordinerer netværk for skolernes vejledere og resursepersoner. Center for Uddannelses konsulenter arrangerer og afholder kurser for skolerne. Der er udarbejdet et inklusionskatalog, der beskriver kurserne De tværfaglige teams For at sikre en forebyggende og koordineret indsats i forhold til børn og unge, er der iværksat et tværfagligt samarbejde. Målet er, at børnene og forældrene skal opleve en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i forhold til deres behov. Arbejdet og organiseringen er beskrevet i pjecen Tværfagligt Samarbejde i Praksis 7.3. Skolens interne inkluderende indsatser Ressourcerne til skolernes inkluderende indsatser er fordelt til skolerne efter en faktorfordelingsmodel, som bygger på skoledistriktets elevers sociale status (ud fra forældrene). Den sociale faktor tæller med 2/3 og det samlede elevtal med 1/3 i beregningen. Resurserne til skolens inkluderende indsatser anvendes til målrettet indsats så tidligt i skoleforløbet som muligt. På de ældste klassetrin kan støtte også gives på baggrund af elevens uddannelsesplan, med henblik på målrettet at kvalificere eleven til en ungdomsuddannelse Specialundervisning Økonomi og ansvar for specialundervisning er udlagt til de enkelte skoler Formålet med udlægningen er at sikre en hurtigere og tidligere indsats, større fleksibilitet, hurtigere sagsbehandling, standsning af progressionen i antal visiterede elever, samt at der ydes konsultativ bistand i højere grad end undersøgelser og kontrol. Der er derfor opstillet en målsætning om højere kvalitet, maksimal inklusion og om, at resurser flyttes fra indgribende til foregribende indsats. Ressourcerne fordeles med 33 % elevtal og 67 % socialfaktor (vægtet med 75 % til 0-5 % gruppen, 15 % til 6-10 % gruppen og 10 % til % gruppen). Socialfaktoren genberegnes hvert år. Det nationale mål er, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i den almindelige undervisning i Visitation Det er skolelederen på distriktsskolen, der beslutter, om en elev skal have specialundervisning, og som visiterer hertil. Center for Uddannelses konsulent(er) indgår i visitationerne efter behov. 14

15 Fra 1. januar 2014 gælder følgende Visitationsprincipper: a. Der skal være prøvet inkluderende foranstaltninger for en elev før visitation til specialundervisning gives. Der kan i ganske særlige tilfælde fraviges fra dette princip. b. Der visiteres ikke ud fra diagnoser. Det vil sige, at en diagnose ikke automatisk udløser specialundervisningstilbud. c. Der er altid angivet en tidshorisont på specialundervisningsforløbet, idet der foretages revisitation en gang årligt. d. I alle tilfælde skal foranstaltninger på en elev ses som en helhedsvurdering. Det kræver et tværgående samarbejde i sagsbehandlingen ved anbringelser og visitationer. Skolen skal være med fra starten i alle sager. e. Der vælges altid det billigste, tilstrækkelige tilbud. f. Der vælges altid mindst mulige indgreb for eleven (også jf. lovgivningen). g. Specialtilbuddene i kommunen er forpligtet til at tilbyde konsulenthjælp og kursusvirksomhed mod betaling af den henvisende skole med henblik på at undgå eksklusion h. Den enkelte skole skal udarbejde procedure for indsatser før visitation til specialundervisning. Hvis elever flytter internt mellem skoler i Næstved Kommune, forbliver betalingsforpligtelsen for resten af skoleåret på den skole, hvor eleven er registreret d. 5. september. Skolerne kan i øvrigt trække på forvaltningens konsulent(er) i forbindelse med etablering af foranstaltninger m.v Specialklasser På en række skoler er der oprettet specialklasser for elever med behov for specialundervisning. Skolernes foranstaltningstilbud er beskrevet på skolernes Fællesnet og revideres løbende af skolerne Enkel- og gruppeintegration For at tilgodese Næstved Kommunes principper om mindsteindgreb, nærhed, helhed og inklusion kan skolerne inkludere elever med behov for specialundervisning enkeltvis eller i grupper ørn i pleje ørn i pleje er at betragte som andre børn i den enkelte skoles distrikt, og er således berettiget til den nødvendige støtte på samme vilkår. 15

16 Andre forhold ilag 8. Indsatsområder Der er et nyt målstyringskoncept under udarbejdelse for hele kommunen. Når det er politisk vedtaget indskrives det. Skolernes arbejde med indsatsområderne skal fremgå af den enkelte skoles selvforvaltningsrammen. Ved udarbejdelse af målene: kan skolen lade sig inspirere af yrådets visionsmål skal skolen forholde sig til Politikområdemålene vedr. skolens kerneopgave skal skolen forholde sig til de mål i centerchefens resultataftale, der vedrører skolens kerneopgave skal skolen forholde sig til de fremtidige indsatser, der fremgår af CUDs vurdering af skolen i forbindelse med kvalitetsrapportens feedbacksamtale 8.2. Skolens egne indsatsområder Den enkelte skole kan herudover vælge egne indsatsområder og fastlægge mål og succeskriterier herfor. eskrivelsen skal fremgå af skolens selvforvaltningsramme. Den enkelte skole afsætter resurser til arbejdet med yråds- og fagudvalgsmål samt egne indsatsområder, så der sikres sammenhæng mellem mål og midler. udget for de enkelte indsatsområder samt tids- og handleplaner indarbejdes i skolens kvalitetsrapport, ligesom det gælder for resurseregnskab og indsatsområdernes evaluering og dokumentation. Kvalitetsrapporten er udgangspunkt for en evalueringssamtale mellem den enkelte skole og Center for Uddannelse. ilag 9. De pædagogiske servicecentre Skolebibliotekerne er etableret i henhold til folkeskolelovens 19, stk. 2 og 3 og ekendtgørelse nr. 174 af 13. marts Skolebibliotekerne fungerer som pædagogiske servicecentre og er en del af skolernes virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Der er oprettet integreret bibliotek på Korskildeskolen. Skolebibliotekets budget er en del af den enkelte skoles budget. Der er etableret fælles materialevalg, der tilrettelægges og koordineres af It-konsulenten. 16

17 ilag 10. Læseplaner yrådet har besluttet, at skolerne følger Undervisningsministeriets vejledende forslag til læseplaner for fag, tilbudsfag, valgfag og obligatoriske emner, såfremt der ikke er udarbejdet og godkendt lokale læseplaner. Den enkelte skole kan udarbejde egne læseplaner. Forslag til lokale læseplaner udarbejdes af skolen og godkendes af yrådet efter skolebestyrelsens indstilling. 17

18 ilag 11. Ferieplaner Center for Uddannelse udarbejder forslag til vejledende ferieplan, der udsendes til høring på skoler og i skolebestyrelser. Den vejledende ferieplan er udarbejdet ud fra yrådets beslutning om, at eleverne skal have 200 skoledage. Da det udarbejdede forslag til ferieplan er vejledende, har den enkelte skole mulighed for at justere ferieplanen inden for lovens rammer. Såfremt den vejledende ferieplan fraviges, skal forvaltningen underrettes herom. Hvis vejledende ferieplan afviges, skal skolerne inden for egen økonomiske ramme sørge for elevbefordring. Skolen skal sikre, at eleverne får det af Næstved Kommune besluttede timetal. Vejledende ferieplan for skoleåret 2015/16 Sommerferie 27. juni august 2015 Efterårsferie 10. oktober oktober 2015 Juleferie 19. december januar 2016 Vinterferie 13. februar februar 2016 Påskeferie 19. marts marts 2016 St. ededag 22. april 2016 Kristi Himmelfartsdag 5. maj 2016 Fridag 6. maj 2016 Pinseferie 14. maj maj 2016 Sommerferie 25. juni august 2016 Skolestart mandag den 8. august

19 Vejledende ferieplan for skoleåret 2016/17 Sommerferie 25. juni august 2016 Efterårsferie 15. oktober oktober 2016 Juleferie 21. december januar 2017 Vinterferie 11. februar februar 2017 Påskeferie 8. april april 2017 St. ededag 12. maj 2017 Kristi Himmelfartsdag 25. maj 2017 Fridag 26. maj 2017 Pinseferie 3. juni juni 2017 Sommerferie 24. juni august 2017 Skolestart mandag den 7. august

20 ilag 12. Transport til skole Eleverne i Næstved Kommunes folkeskoler tilbydes transport med trafikselskabet Movia eller de lukkede ruter. De lukkede ruter ikke kan benyttes af øvrige borgere Afstandskriteriet for buskort Næstved Kommune yder fri befordring til børn, hvis skolevejen er længere end: 2½ km i børnehaveklasse til og med 3. klasse 6 km i klasse 7 km i klasse 9 km i 10. klasse Elever, der har kortere skolevej, kan i særlige tilfælde ydes fri befordring, hvis hensynet til elevens sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Der er ikke fri befordring for elever, som undervises et andet sted end distriktsskolen, bortset fra de elever, der er visiteret til en anden skole end distriktsskolen. efordringen følger den vejledende ferieplan Hvor får eleverne et buskort? Kort eller adgang til de lukkede ruter bestilles via skolens kontor. Kort til de offentlige ruter bestilles via skolens kontor. Hvis eleven ikke er transportberettiget, skal forældrene betale for buskortet. 20

21 ilag 13. yrådets kvalitetsrapport I folkeskolelovens 40a er der fastsat bestemmelser om kommunalbestyrelsens kvalitetsrapport om folkeskolen, der har til formål at beskrive kommunens skolevæsen og skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal efter høring i skolebestyrelserne - drøftes på et møde i yrådet med henblik på stillingtagen til opfølgning herpå. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole - ud fra en helhedsvurdering i forhold til skolens testresultater og prøveresultater ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde og vedtage en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal forinden høres i den pågældende skoles skolebestyrelse. Kvalitetsrapporten offentliggøres på kommunens hjemmeside. 21

22 ilag 14. Kompetencefordelingsplan I Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Næstved Kommune kapitel 2 om skolebestyrelsens beføjelser er det fastlagt, at skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i møder inden for de mål og rammer, der er fastsat af yrådet, og som fremgår af bilag til denne vedtægt. Endvidere fremgår det, at yrådet har delegeret sine beføjelser efter styrelsesbestemmelserne i folkeskoleloven, bortset fra de beføjelser, som følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen, det der er underlagt delegationsforbud samt beslutninger om skolestruktur. Herudover henvises til folkeskoleloven om styrelsen af kommunens skolevæsen, hvor skolebestyrelsens pligter og rettigheder er fastlagt i 44 og skolelederens kompetence i 45. Nedenfor er en oversigt med udgangspunkt i lovens bestemmelser om kompetencefordelingen mellem Kommunalbestyrelsen (K), der dækker såvel yrådet, ørne- og Skoleudvalget og direktør/centerchef, Skolebestyrelsen (S) og skolens leder (LEDER). - beslutningstager iht. Loven. () - beslutningstager efter intern delegation til skolens leder eller ekstern delegation til skolebestyrelsen. F - udarbejder forslag. U - udtaleret iht. Loven. (U) - udtaleret efter kommunalbestyrelsens beslutning. I indstiller. K S LEDER De økonomiske rammer 40, stk. 2, fastsættelse af de økonomiske rammer for de enkelte skoler 44, stk. 3, godkendelse af skolens budget F 50, stk. 1, nr. 1, 50, stk.1, nr. 2, 50, stk.1, nr. 3, fastsættelse af evt. betaling for deltagelse i undervisning i fritiden efter 3, stk. 3, fastsættelse af evt. betaling for voksnes deltagelse i undervisning efter 3, stk. 5, fastsættelse af evt. betaling for deltagelse i kulturcenteraktiviteter, jf. 3, stk. 6, 50, stk. 2, fastsættelse af betaling for SFO, jf. 3, stk. 4, 50, stk. 7, betaling af forplejning på ekskursioner, lejrskoler og () 22

23 K S LEDER skolerejser Ansættelse og afsked 44, stk. 7, ansættelse af skoleleder U 44, stk. 7, ansættelse af lærere og pædagoger U () 40, stk. 6, og 44, stk. 10, afsked af skoleleder og lærere og pædagoger (U) Skolens struktur og indhold 40, stk. 1 og 2 fastlæggelse af mål og rammer for skolernes virksomhed U 24, stk. 3, og stk. 4 beslutning om nedlæggelse af selvstændig skole U 40, stk. 2, antallet af skoler U 40, stk. 2, nr. 3, fastlæggelse af skoledistrikter U 36, stk. 3 yrådet kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg 36, stk.4, Retningslinjer for evt. frit skolevalg 36, stk. 5, fastsættelse af tidsfrist for indskrivning (U) (U) 34, stk. 2, godkendelse af udsættelse af barns undervisning med et år ud over undervisningspligtens indtræden () 40, stk. 2, antal klasser/klassetrin på hver enkelt skole og rammer for klassedannelsen 40, stk. 2, omfang af specialundervisning og specialpædagogisk bistand U U 40, stk. 2, omfang af undervisning i fritiden U 40, stk. 2, omfang af skolefritidsordning U 40, stk. 4 Antallet af skoledage 23

24 K S LEDER 40, stk. 2, rammer for timetal 40, stk. 2, rammer for specialundervisning 40, stk. 2, generelle retningslinjer jf. 3, stk. 5, voksne i undervisningen på klassetrin 40, stk. 2, generelle retningslinjer jf. 3, stk. 6, kulturcenteraktiviteter 40, stk. 2, retningslinjer om indskrivning og optagelse 40, stk. 2, beslutning om hel eller delvis forplejning, ex skolemælk 40, stk. 2, beslutning om skolebiblioteksordning 40, stk. 2, beslutning om andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler (Fx fastlæggelse af ferieplan) (U) (U) (U) (U) (U) (U) 40, stk. 3, godkendelse af læseplaner I 40, stk. 4, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne U 40a, stk. 2, nr. 3 og 4, kommunalbestyrelsens årlige kvalitetsrapport U 26 befordring 33, stk. 4-9 godkendelse af visse børns opfyldelse af undervisningspligten uden for folkeskolen 24

25 ilag 15. Tidsplan for skolebestyrelsesvalg Aktivitet Tidspunkt/frist yrådet udpeger repræsentant til skolernes valgbestyrelse yrådet januar Valgbestyrelsen underretter hjemmene om valgene og tidsplanen Senest 1. april Valglisten er udarbejdet Senest 1. april Frist for henvendelse angående optagelse på valglisten Valgbestyrelsen fastsætter fristen Skriftlig meddelelse til hjemmene om valgmødet og valget Senest uge 18 Valgmøde afholdes Uge 20 Sidste frist for kandidatopstilling Uge 21 Valgbestyrelsen samler kandidaterne og undersøger muligheden for fredsvalg Senest i uge 22 Orientering af hjemmene om afstemningen og udsendelse af stemmemateriale mindst 10 dage før fristen for afstemning Senest mandag i uge 23 Afstemningen afsluttes Senest torsdag i uge 24 Valgbestyrelsen opgør valgresultatet straks efter valget afslutning Valgbestyrelsen underretter de valgte og yrådet om valget Skolen bekendtgør valgresultatet på skolens hjemmeside og sender besked til Center for Uddannelse Når afstemningen er afsluttet i uge 24 Når optælling er afsluttet i uge 24 Når optælling er afsluttet i uge 24 Fristen for klager over valget udløber med udgangen af Uge 25 Skolelederen indkalder den nyvalgte skolebestyrelse til konstituerende møde I uge 26 25

26 Skolebestyrelsen tiltræder 1. august samme år som valget 26