NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse
|
|
- Victor Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70
2 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig skolestørrelse: 488 Inklusionsprocent: 2009: 93,3 2012/2013: 92,3 Overblik over styrings- og budgetmodellen I Næstved Kommune anvendes mål- og rammestyring med selvforvaltningsaftaler og en høj grad af delegering af økonomisk ansvar Budgettildeling på almenområdet afhænger kun af elevtal Størstedelen af specialundervisningsmidlerne er decentraliseret til den enkelte skole Midlerne decentraliseres i 2009, fra skoleåret 2011/2012 indgår en socialfaktormodel i udlægningen, og i skoleåret 2013/2014 er modellen fuld indfaset Fordelingen af specialundervisningsmidlerne afhænger til 67 % af socio-økonomiske forhold Skolerne finansierer tilbud op til et takstloft på henholdsvis kr. og kr. ved undervisningstilbud med behandling i 2009-priser Skolerne har visitationsansvaret. Ved foranstaltninger, der overstiger takstloftet, deltager forvaltningen i visitationerne. Det sker primært ved anbragte børn, som skolerne har finansieringsansvaret for Der er en månedlig økonomisk opfølgning på, hvor mange penge der bruges på specialundervisningen, og skolernes forbrug benchmarkes. Derudover fungerer visitationerne og de årlige revisitationer, kvalitetsrapporterne og forældreklager som opfølgning Oplysningerne er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal (2013). Dog er inklusionsprocenten for 2009 hentet fra KREVI (2011) og inklusionsprocenten fra 2012 er hentet fra UNI-C - Styrelsen for IT og Læring, februar 2014 I tiden direkte efter decentraliseringen af midlerne fortsatte stigningen i eksklusionsprocenten, men efterhånden er udviklingen af elever i ekskluderende specialtilbud faldende. Samtidigt er udgiftspresset stagneret og klagesagerne er blevet drastisk reduceret Modellen er blevet tilpasset flere gange, hvor især flyttemønstrene og som følge heraf de store udsving, har overasket 71
3 Baggrund Næstved Kommune er en af de første kommuner, der ændrer sin budgetmodel for at fremme inklusion. I august 2009 starter Næstved Kommune med at udlægge såvel det faglige som det økonomiske ansvar for specialundervisningen til de enkelte skoler. Baggrunden for decentraliseringen af midlerne er, at man i Næstved Kommune ser en stigning i henvisninger og vækst i udgifterne til specialtilbud, som ligger over landsgennemsnit. Især efter kommunesammenlægningen i 2007 ser man voksende budgetoverskridelser i Næstved Kommune. Formålet med den inklusionsfremmende styringsmodel er at styrke skolernes incitament til tidlige og fleksible inkluderende indsatser for alle elever. Ved at give skolerne et større råderum og mere fleksibilitet er formålet at motivere skolerne til at finde lokale løsninger, hvor dette er muligt. Næstved Kommune ser dermed en mulighed for kvalitetsforbedring ved at lægge ansvaret ud til skolerne, som er tættest på børnene. For at skolerne selv kan igangsætte tilbud, skal de også have midlerne. Konteksten Næstved Kommune har både store og små skoler i kommunen. Især for de mindre skoler kan decentraliseringen af midlerne til specialundervisningen være en udfordring, da de på grund af deres mindre økonomiske ramme er mere sårbare overfor store ændringer i udgifterne til specialtilbud, f.eks. som følge af tilflytning af elever i omkostningsfulde tilbud. Næstved Kommune har to skoler, som har større specialtilbud. Derudover har flere skoler oprettet specialklasser på egen skole. Næstved Kommune er en sammnenlægningskommune, og det var især efter kommunesammenlægningen, at udgifterne til specialundervisningen steg. 72
4 Styringsmodel I Næstved Kommune er den overordnede styringsmodel mål- og rammestyring med selvforvaltningsaftaler i forhold til de decentrale virksomheder, og økonomistyringen i Næstved Kommune bygger på en høj grad af delegering af økonomisk ansvar. Dette gælder også på skoleområdet, hvilket giver skolerne store frihedsgrader ift. udmøntningen af de politiske mål og anvendelsen af de økonomiske midler. Økonomistyringskompetencer er dermed en væsentlig del af skoleledelsen. Der arbejdes med økonomistyring på skolerne, så skoleledelsen bliver bedre til at skabe sig et overblik over de visiterede og kommende elever med behov for specialundervisning for at kunne vurdere behovet for og råderummet ift. måltallet for skolen. Skoleledelsen har derfor deltaget i en workshop i økonomistyring. Der anvendes også i højere grad mellemledere til specialundervisningsområdet på skolerne. Skolerne har ansvaret for samtlige visitationer. Skoleledelsen eller mellemlederne med visitationsansvaret mødes på tværs af skolerne for at drøfte visitationspraksis og for at belyse cases fra flere vinkler, hvilket er med til at sikre en mere ensartet visitationspraksis. Ved foranstaltninger, der overstiger takstloftet på kr. i 2009-priser og dermed kræver en central medfinansiering, deltager forvaltningen i visitationen. Samtidigt med udlægningen af ansvar og økonomi udarbejdes inklusionsfremmende strategier, som bl.a. et dynamisk inklusionskatalog, som er udarbejdet i nært samarbejde mellem skolekonsulenter, psykologer og talehøre-konsulenter, og har til formål at sikre fortsat ledelsesfokus og kompetenceudvikling. Derudover tilbydes konsulentbistand til vidensopbygning på skolerne. Forandringsproces Der var hurtig enighed om, at decentraliseringen af midlerne til specialundervisningen vil give de rette forudsætninger for at fremme inklusion. Det var dog deltaljerne og selve tildelingen, som diskuteredes meget, for at finde den rette budgetmodel. Skolerne var i starten af processen imod udlægningen af midlerne, men den decentrale budgetmodel er nu bredt accepteret blandt skoleledelsen. Denne ændring blandt skoleledelsens holdning har været en proces igennem de sidste år. I udgangspunktet blev der fastsat en 5-årig indfasningsperiode af den socioøkonomiske fordelingsnøgle, som også tager hensyn til henvisningshistorikken. Skolerne, som ud fra de socialøkonomiske faktorer skulle have flere penge, genererede dog et underskud i denne periode, hvorfor indfasningsfasen reduceredes til tre år. I skoleåret 2009/2010 lægges midlerne ud efter den faktiske visitation, som videreføres i skoleåret 2010/2011. Fra skoleåret 2011/2012 indgår en socialfaktormodel i udlægningen, og i skoleåret 2013/2014 er modellen fuld indfaset, således at skolerne får deres budget efter en socialfaktormodel uden hensyn til den faktiske visitation. Tildelingsmodellen ændres dog fremadrettet, således at socialfaktoren vejer tungere. Dette skal sikre en mere retfærdig tildeling. Elevtallets vægtning sænkes fra 50 % til 33 %, og socialfaktorens vægtning stiger fra 50 % til 67 %. Den nye regulering implementeres uden indfasningsfase. Fra august 2013 og til januar 2014 har omtrent 50 lærere fordelt på alle skoler gennemført et modul på syv uger i social inklusion udbudt af University College, Sjælland. Der er meget positive tilbagemeldinger fra de deltagende lærere, og der er efterfølgende etableret et netværk til videndeling samt konferencer. 73
5 BUDGETMODELLEN Budgettildeling til skoleområdet I Næstved Kommune anvendes rammebudgettering baseret på antal af 7-16 årige per 1. januar. Der anvendes en demografimodel, der regulerer for børnetal, således at pengene følger barnet. Den samlede ramme indeholder midlerne til privatskoler, folkeskoler og efterskoler. Rammen er delt op i almen- og specialundervisningsområdet. Budgettet til specialundervisning tilpasses ikke efter demografien. Tildeling til specialundervisning baseres på en ramme, som kan ændres politisk. Midlerne, som beholdes centralt i forvaltningen, er til privatskoler, ungdomsuddannelsesvejledning, fællesudgifter samt en central pulje til medfinansiering ved særlig dyre tilbud. Den resterende del af midlerne lægges ud til de enkelte skoler. Budgettildeling til den enkelte skole Budgettildeling til almenområdet er primært elevtalsafhængigt, og består derudover af et grundbeløb og en minimumsgarantimodel, der sikrer det vejledende timetal plus fem procent. Der findes to beløb, som relaterer sig til specialundervisning, og som er blevet lagt ud til de enkelte skoler i Næstved Kommune. Der er budgettet til inkluderende indsatser, som er omtrent 25 mio. kr. årligt, og som fordeles til skolerne efter 33 % elevtal og 67 % socialfaktor. Socialfaktoren beregnes efter et vægtet gennemsnit af de 10 % elever med størst sandsynlighed for specialundervisning. Budgettet til specialundervisning fordeles indtil skoleåret 2013/2014 efter 50 % elevtal og 50 % socialfaktor, baseret på de 0-5 % elever med størst sandsynlighed for specialundervisning. Fra skoleåret 2014/2015 ændres tildelingen til specialundervisning med en vægtning efter 33 % elevtal og 67 % socialfaktor. Socialfaktoren udregnes baseret på et vægtet gennemsnit af de 15 % elever med størst sandsynlighed for at modtage specialundervisning, hvor eleverne med størst risiko vejer tungere. Socialfaktormodellen opdateres årligt i efteråret, så skolens budget for det kommende skoleår er kendt inden visitationstidspunktet. Skolerne afholder udgifterne for de elever, der er indskrevet per 5. september. Dette er en tilpasning ift. den oprindelige model for at minimere budgetusikkerheden og lette skolernes administrative arbejde. Taksterne for specialtilbud fastsættes af skolerne ud fra det beløb, tilbuddene koster. Der er en central pulje for tilbud, der koster mere end kr., henholdsvis kr. ved undervisningstilbud med behandling, i 2009-priser. Baggrunden for taksterne er Næstved kommunens egne dyreste tilbud. Puljen bruges primært ved anbragte børn, som skolerne har finansieringsansvaret for. Skolerne har fuld overførselsret mellem områder og aktiviteter, dog kan forældrebetalingen fra SFO ikke overføres. Midlerne mellem almen- og specialundervisning kan overføres, men det skal konteres korrekt. Mens nogle skoler kunne frigive midler fra special- til almenundervisning, bruger andre skoler midlerne fra almenundervisning til specialundervisningstilbud. Mellem budgetårene kan overskud på op til 3 % overføres. Der er fuld overførsel af underskud, og skolen skal opstille en handlingsplan for gældsafviklingen til det efterfølgende år, hvis underskuddet er større end 3 %. 74
6 Opfølgning I Næstved Kommune er der en økonomisk opfølgning hver måned, hvor der følges op på, hvor mange penge der bruges på almen- samt specialundervisning. Skoler, der ser ud til at få en budgetoverskridelse på over 3 %, modtager derefter særskilt rådgivning fra Center for Uddannelse og Center for Økonomi og Analyse. Skolernes forbrug benchmarkes, så skolerne kan følge med i, hvordan deres forbrug udvikler sig i forhold til de andre skoler i kommunen. Udover den økonomiske opfølgning fungerer visitationerne og de årlige revisitationer som kvalitetssikring af de enkelte elevers behov. Derudover er der også fokus på kvalitetsrapporterne samt forældreklager, som ses som indikatorer for kvaliteten af og tilfredsheden med inklusionsindsatsen. Modellens styrker Næstved Kommune har knækket kurven i forhold til visitering af elever til ekskluderende specialtilbud. Dette har dog taget lidt tid. I tiden direkte efter decentraliseringen af midlerne fortsatte stigningen i eksklusionsprocenten, men efterhånden er udviklingen af elever i ekskluderende specialtilbud faldende. Samtidigt er udgiftspresset stagneret. Klagesagerne er blevet drastisk reduceret efter decentraliseringen af budget- og visitationsansvaret til skolerne. Dette fald kan muligvis forklares af den tættere dialog mellem skolerne og forældrene, som giver forældrene en øget tryghed. Udfordringer og læring under vejs Næstved Kommune har tilpasset sin budgetmodel flere gange siden Det er især flyttemønstrene og som følge heraf de store udsving, der har overasket. Dette har medført, at socialfaktormodellen genberegnes årligt og at midlerne ikke længere fordeles efter de 0-5 % elever med størst sandsynlighed for specialundervisning, men efter de 0-15 %. Dette skal være med til at reducere udsvingene. Især de mindre skoler kan ellers blive ramt hårdt af uforudsete tilflytninger. Næstved Kommune kan klart anbefale kompetenceudvikling tidligt i forløbet også tidligere end kommunen selv har gennemført kompetenceudviklingen. Man kan derudover også med fordel være opmærksom på, hvor meget administration af afregning og visitationsprocesser fylder på skolerne, og om der er brug for understøttelse ift. det administrative arbejde og økonomistyringen. 75
KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse
KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk
Læs mereIKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereBudgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,
Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh, peb@kl.dk 1 Tre centrale udfordringer Indhold i og design af budgetmodel Implementering og overgangsordninger
Læs mereCASEBESKRIVELSER 4 27
4 CASEBESKRIVELSER 27 BRØNDBY KOMMUNE Casebeskrivelse 28 Overblik Region: Hovedstaden Kommunestørrelse: 34.210 Socioøkonomisk indeks: Høj Antal folkeskoler: 4 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever:
Læs mereSpecialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011
Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring København 16. november 2011 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Hvorfor skal budgettet lægges ud? 11.00-12.00: Erfaringer fra en udlægning
Læs mereBilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning
Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af budget og visitationskompetence til skoler
Læs mereTildelingsmodel klasse- og elevtildeling
Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har bistået Thisted Kommune med at udarbejde en ny model for tildeling af økonomiske ressourcer til skolerne. De grundlæggende principper
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereForslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde
Forslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde November 2018 www.ballerup.dk Principper for modellen Alle børn skal have et skoletilbud, hvor de trives, lærer og udvikler sig. Tidlige
Læs mereI dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes.
Bilag 3. Budgetmodel Baggrund Flere kommuner har de seneste år gennemført udlægning af budget og visitationsansvar til skolerne. I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af ny budget- og visitationsmodel
Læs mere10 vigtigste ting at vide
Vejledning til nye administrative procedurer i forbindelse med specialpædagogisk bistand Greve Byråd besluttede den 26. april 2011 at udlægge ressourcer til specialundervisningen jf. notatet Oplæg til
Læs mereIndhold 1. Indledning... 2
Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 26. februar 2013 Titel: Udlægningsmodel for midler til specialtilbud Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler
Læs mereAfdækning af reduktionspotentialer
Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?
Læs mereBUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET
BUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET 20. november 2017 0 Indhold Indledning...2 Budgettildelingsmodellens formål...2 Beskrivelse af budgettildelingsmodellen...3 Budgetudmelding og regulering...8 Økonomiske
Læs mereBilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen
Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede
Læs mereElever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt
Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs mereBudget 2018 og budgettildelingsmodeller
Budget 2018 og budgettildelingsmodeller Børne- og Uddannelsesudvalgets budget 2018 (1.259,3 mio. kr. netto) 2 BU-mødet 7/3-2018 Dagtilbudsområdets budget 2018 (398,4 mio. kr. netto) Dagpleje Den centrale
Læs mereHovedpunkter fra temaanalysen
Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet
Læs mereFormålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.
1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation
Læs mereAnvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.
REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereØkonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget
Økonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget Resume Sektor Område Bemærkning Børn og unge med Specialiseret børne- og særlige behov ungeområde Merforbrug jævnfør disponeringen. Dagtilbud
Læs mereTre modeller til styring af udgifterne til specialundervisning
Tre modeller til styring af udgifterne til specialundervisning Mange kommuner har stigende udfordringer med at styre udgifterne til specialundervisning. Uanset årsagerne til stigningen har man som kommune
Læs mereBudgetnotat Kilden. Baggrund. Samlet økonomisk status for Kildens skoleafdelinger
Budgetnotat Kilden Baggrund Det forventede regnskab samlet for Kilden Børne- og Ungeunivers viser ved årets anden økonomivurdering (ØKV2) et forventet merforbrug på 2.850.000 kr. Kildens økonomi blev samlet
Læs mereBilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning
Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning Indhold Baggrund... 2 Udarbejdelse af ny budgetmodel for udlagt specialundervisning i Hillerød Kommune... 2 Erfaringer fra andre kommuner vedrørende budgetmodeller
Læs mereForslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget kommisorium.
112 Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet Sagsnr: 17.01.10-A00-1-16 Sagen afgøres i: Sagsresume Sagen afgøres i:. Forslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereForslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne
Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget
Læs mereBilag, Decentralisering af ressourcer til specialundervisning
Bilag, Decentralisering af ressourcer til specialundervisning D. 9. september 2013, Børne- og Ungesekretariatet, økonomi 1. Indledning og mål 2. Ny kompetencefordeling skolelederen som beslutningstager
Læs mereINKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner. Undervisningsministeriet. 11. juni 2014
INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner Undervisningsministeriet 11. juni 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé 1. Indledning 2. Styringsmodeller 3. Tværgående mønstre 4. Casebeskrivelser
Læs mereForslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel
Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den
Læs mereIndhold 1. Indledning... 2
Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 17. maj 2013 Titel: Udlægning af midler til specialtilbud på skoleområdet Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler
Læs mereNotat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )
Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter
Læs mereSpecialundervisning på folkeskoleområdet. Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport
Specialundervisning på folkeskoleområdet Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport Fire fokusområder til bedre økonomistyring af specialundervisningen VIVE s anbefalinger for Faglig strategi Tydelig kommunal
Læs mereKommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D
Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5
Læs mereSTYRINGSMODELLER 2 11
2 STYRINGSMODELLER 11 HVAD ER EN STYRINGSMODEL? Formålet med dette inspirationsmateriale er som tidligere nævnt at formidle erfaringer med forskellige inklusionsfremmende styrings- og budgetmodeller. Vi
Læs mereSvar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne
Notat Vedrørende: Svar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne Sagsnavn: Anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne, vedr. den økonomiske udfordring på specialundervisningsområdet
Læs mereBUDGETANALYSEN PÅ SKOLEOMRÅDET 2019
BUDGETANALYSEN PÅ SKOLEOMRÅDET 2019 EXECUTIVE SUMMARY HVAD KAN FORKLARE HØJE NØGLETAL OG UDGIFTSPRES PÅ SKOLEOMRÅDET? Som led i budgetaftalen Aftale om budget 2019 og overslagsårene 2020-2022 - styr på
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereØkonomivurdering 1. kvartal 2018 for Børne- og Familieudvalget
Økonomivurdering 1. kvartal 2018 for Børne- og Familieudvalget Resume Sektor Område Bemærkning Børn og unge med Specialiseret børne- og Vurderingen er lige nu et lille merforbrug særlige behov ungeområde
Læs mereSkolen betaler for pladser til ekskluderede elever.
NOTAT 28. januar 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2012/0062501-7 Skoleafdelingen Supplerende notat om økonomimodel, der understøtter øget inklusion Undervisningsudvalget drøftede på mødet den 21. januar 2013
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 23.11.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereØkonomivurdering 2. kvartal 2019 for Børne- og Familieudvalget
Økonomivurdering 2. kvartal 2019 for Børne- og Familieudvalget Resume Sektor Område Bemærkning Børn og unge med Specialiseret børne- og Merforbrug jævnfør disponeringen. særlige behov ungeområde Dagtilbud
Læs mereOplæg til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne
Oplæg til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne På baggrund af erfaringerne med den nuværende ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne er det forvaltningens vurdering, at der er behov for en
Læs mereSkoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to
Visitationsmodel Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august 2017. Kommissoriet indeholder to faser: Fase 1: udarbejdelse af en ny
Læs mereTemadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET
Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET Sagsnummer: 16/34709 Sagsansvarlig: AMB Beslutningstema: En første temadrøftelse om styrkelse af inkluderende læringsfællesskaber
Læs mereGodkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling
Punkt 3. Godkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling 2015-057885 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender at der gennemføres en reduktion af ressourcerne til DUS-tilbuddene
Læs mereNotat. Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet
Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet Dato: 06.12.2017 Center for Børn og Voksne Team Stab horsholm.dk Der er et merforbrug på Børn- og Skoleudvalgets budgetområde til specialundervisning
Læs mereØkonomivurdering 2. kvartal 2018 for Børne- og Familieudvalget
Økonomivurdering 2. kvartal 2018 for Børne- og Familieudvalget Resume Sektor Område Bemærkning Børn og unge med særlige behov Dagtilbud Dagtilbud Specialiseret børne- og ungeområde Kommunale dagtilbud
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mereBudget Mængdereguleringer Samlet for alle udvalg
Budget 2018-2021 Mængdereguleringer Samlet for alle udvalg 1 Mængder -2021 Udvalg Nr. Tekst 2018 2019 2020 2021 Økonomiudvalget M101 Administrationsudgifter skal følge kommunens demografi -1,988-1,938-1,579-1,178
Læs mereHermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning.
Børn og Kultur Børne- og Kultursekretariat Sagsnr. 189730 Brevid. 1138377 Ref. CKL Dir. tlf. 46 31 41 13 conniek@roskilde.dk NOTAT: Decentralisering af specialundervisningen - forslag til budgetmodel 22.
Læs mereEvaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet
Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende
Læs mereSkolernes medfinansiering af vidtgående specialundervisningstilbud
Skolernes medfinansiering af vidtgående specialundervisningstilbud Åben sag Sagsid: 15/7366 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel
Punkt 3. Godkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel 2016-041688 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandling af ny visitationsmodel og sender visitationsmodellen i høring.
Læs mereNotat om mulige ressourcetildelingsmodeller. arbejdsproces
BALLERUP KOMMUNE Dato: 19. juli 2018 Notat om mulige ressourcetildelingsmodeller for den specialiserede undervisning samt arbejdsproces Indledning Børne- og Skoleudvalget besluttede den 7. november 2018
Læs mereHøringspart Pointer i høringssvar Forvaltningens kommentarer
Høringspart Pointer i høringssvar Forvaltningens kommentarer Haverslev-Ravnkilde Skole Skørping Skole Sortebakkeskolen Bakker op om tildelingsmodellens decentrale handlemuligheder. Påpeger den budgetmæssige
Læs mereSkoleområdet 12 skoler
Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen
Læs mereGENNEMGANG AF KLK S ANALYSE AF SPECIALUNDERVISNING I HØRSHOLM KOMMUNE
GENNEMGANG AF KLK S ANALYSE AF SPECIALUNDERVISNING I 24. Januar 2019 ANALYSENS KONKLUSIONER Den sammenhængende styringskæde (4.1.1) Der er et positivt udgangspunkt for at skabe en forandring Bedre samarbejde
Læs mereNotat om tildelingsmodellen til folkeskolerne
Til: Børn og Læring Notat om tildelingsmodellen til folkeskolerne 30. august 2018 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Notat på baggrund af en række spørgsmål - påvirkning af tildelingsmodellen
Læs mereRessourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune. Workshop den 11. januar 2017
Ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet Viborg Kommune Workshop den 11. januar 2017 Dagsorden: Rationalet bag decentralisering af midlerne til specialundervisning Den statistiske model
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel 2016-041688 Skoleforvaltningen indstiller, at drøfter de indsendte høringssvar og godkender visitationsmodellen med følgende justeringer: at
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereVedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur
Notat Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur Sagsnavn: Ny socioøkonomisk profil for skolerne i forbindelse med ny skolestruktur 2015 Sagsnummer:
Læs mere25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.
Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan
Læs mereUdfordringer til alle og uddannelse til flere
Udfordringer til alle og uddannelse til flere Byrådets plankonference Resurse tildeling 28. marts 2017 Almen-området Før og nu Nuværende model (budget 2017) Grundtildeling 2,3 mio.kr. til skoler/matrikler
Læs mereRammer. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr Ø Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr. 00.30.00-Ø00-5-16 Dato:1.4.2016 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget 2017 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets
Læs mereNOTAT. Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne
NOTAT 2. januar 2013 Sagsbehandler: ANGU Dok.nr.: 2012/0062501-6 Skoleafdelingen Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne Kommunernes Landsforening og regeringen har aftalt,
Læs mereBevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen
Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter
Læs mereNotat om specialundervisning Tiltag specialundervisning - geografisk Pengene følger eleven på folkeskoleniveau...
Til: Skole og dagtilbud 24. marts 2017 Notat om specialundervisning Antal elever, typer, fordeling, økonomi og pengene følger eleven Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Indhold
Læs mereFor hver af politikområdets delområder er frihedsgrader og bindinger beskrevet nedenfor.
Politikområde Undervisning - Oversigt Frihedsgrader og bindinger Politikområdet undervisning består af følgende delområder: Inden for selvforvaltningen 1. Skoler - almen undervisning (391 mio. kr.) - specialundervisning,
Læs mereNOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur
NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Kort resume og hovedkonklusion I 2014 og 2015, hvor inklusionsprocenten var meget høj,
Læs mereTemadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Læs mereNotat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 30. august 2016 Tlf. dir.: 2325 7928 E-mail: cvk@balk.dk Kontakt: Henrik Thorning Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede undervisning samt
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver
Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen
Læs mereNøgletal på skoleområdet
Budget 2017-2020 Nøgletal på skoleområdet Skoleudvalget 21. juni 2016 Tabel 1 Elevtal på folkeskoler Elevtal 0.-9. klasse på folkeskoler Fra 2011/12 (sept.) til 2016/17 (feb.) Udvikling viser 2011/12 2015/16
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Øvrig folkeskolevirksomhed viser følgende for regnskabsåret 2016:
Bevillingsramme 30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed Ansvarligt udvalg Børne og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereThisted Kommune. Specialundervisning. Analyse med baggrund i budgetforliget for 2018
Thisted Kommune Specialundervisning Analyse med baggrund i budgetforliget for 2018 Center for Økonomi og Løn 01-02-2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Konklusion...3 3. Metode...4 4. Antal elever
Læs mereBilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune
Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side
Læs mereBudgetfordeling på skoleområdet. Peter Holdt-Olesen Slide 1
Budgetfordeling på skoleområdet Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 1 Peter Holdt-Olesen 6 år med budgetlægning, økonomistyring og analyser i Århus Kommune 6 år som souschef i KREVI pho@index100.dk Tlf.
Læs mereMålsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.
Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne
Læs mereRegnskab Regnskab 2016
Bemærkninger til regnskab Politikområdet består af: Folkeskoler inkl. vidtgående specialundervisning, bygningsdrift af skolerne, SFO og dagbehandling udlagt til skolerne. Desuden indeholder området Ungdomsskolen,
Læs mereØkonomivurdering 3. kvartal 2017 for Børne- og Ungdomsudvalget
Økonomivurdering 3. kvartal 2017 for Børne- og Ungdomsudvalget Resume Sektor Område Bemærkning Børn og unge med Specialiseret børne- og Vi forventer resultat tæt på 0 kr. i afvigelse. særlige behov ungeområde
Læs mereEVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING
EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING HEDENSTED KOMMUNE UDVALGET FOR LÆRING 2. NOVEMBER 2015 PROGRAM Formål og metode Den eksisterende model Overordnet vurdering Den elevtalsafhængige tildeling
Læs mereBilag 2. Specialskoleområdet. Indhold. Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato
Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato 22.1.2016 Bilag 2. Specialskoleområdet Indhold Kommissorium (formål)...2 Projektgruppe og projektleder...3 Kort beskrivelse...3 Hvordan inddrages relevante
Læs mereSvar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet
Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet Side 1 af 8 Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) har stillet de fem nedenstående spørgsmål til folkeskolernes
Læs mereRegnskab Regnskab Anlæg
Politikområdet består af: Folkeskoler inkl. vidtgående specialundervisning, bygningsdrift af skolerne, SFO og dagbehandling udlagt til skolerne. Desuden indeholder området Ungdomsskolen, Naturskolen og
Læs mereBilag 2: Ny visitationsmodel for specialundervisning
Bilag 2: Ny visitationsmodel for specialundervisning Sikring af fagligt velkvalificeret og relevante undervisningstilbud Igennem de senere år har en lang række kommuner gennemført udlægning af midler og
Læs mereINTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK
INTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK 1 2 INDHOLD 1. Generelle observationer 2. Oversigt over tilbudsviften 3. Supplerende undervisning 4. Tilbud og aktiviteter
Læs mereBaggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet
Endelig version 8.8.2012 Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet I forbindelse med et eftersyn af kommunens demografimodeller er der udarbejdet et forslag til en ny og langt enklere demografimodel
Læs mereVisitation januar 2016
Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen
Læs mereUdvalg: Børn og skoleudvalget
Udvalg: Børn og skoleudvalget Serviceramme Bemærkninger bevilling 2.1 - skole Servicerammen - skole Afvigelse ml korr og forv 2.1 Skole Fællesudgifter 13,6 13,6 13,6 0,0 Folkeskoler m.m. 599,5 600,3 596,5-3,8
Læs mere2. Kolonne 2: Ressourcetildeling. Den viser den foreløbige beregning af skoletildelingerne i 2019 med nuværende model.
BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet (punkt nr. 162 ved BFU møde den 12. december 2018) Side
Læs mereSpilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber
Spilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber Formålene med denne nye skole-model er flerstrenget: - tildelingen af ressourcerne skal være enkel og overskuelig - der skal være
Læs mereMængdekorrektioner Budget
Mængdekorrektioner Budget 2017-2020 1 Mængder -2020 Udvalg Nr. Tekst 2017 2018 2019 2020 Økonomiudvalget M101 Administrationsudgifter skal følge kommunens demografi 3,201 4,210 4,212 4,167 Økonomiudvalget
Læs mereBeskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018
Sag 17/7099 dok nr. 154076-17 Beskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018 Skolerne tildeles ressourcer efter nærværende ressourcetildelingsmodel. Skolen tildeles overordnet
Læs mere