Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010"

Transkript

1

2

3 Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011

4 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Roskilde Universitet Opfølgning på dialogmødet med Roskilde Universitet i november Profil og strategiske mål Økonomi og personale Universitetets økonomi Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Nøgletal for Roskilde Universitet Videnskabeligt personale Konklusion Uddannelse Antal studerende Tilgang Frafald og gennemførsel Fuldførelsesalder Studietid og studieeffektivitet Antal klagesager Konklusion Forskning Midler til forskning International rekruttering af personale Internationale ranglister Konklusion Videnspredning Åben- og deltidsuddannelse Efter- og videreuddannelse Deltagelse i den offentlige debat Samarbejde med omverdenen Samarbejde med erhvervslivet Samarbejde med professionshøjskoler Konklusion Fysiske rammer Bygningsmasse Status på nybyggeri Vedligehold Laboratorieundersøgelsen Energi Konklusion Internationalisering af uddannelserne Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold Internationale studerende på en hel uddannelse Roskilde Universitets internationaliseringsarbejde Best practice eksempler på internationaliseringssamarbejder Konklusion 39

5 5. Fremtidigt optag og uddannelser, der matcher samfundets behov Studieaktivitet Søgning og optag Fuldførte Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen Mål for optag i udviklingskontrakten Uddannelser der matcher samfundets behov Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Roskilde Universitet Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov Konklusion Kvaliteten af ph.d.-skoler og ph.d.-optag Organisering af ph.d.-uddannelsen på Roskilde Universitet Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende Konklusion Strategisk fysisk planlægning Samspillet mellem Roskilde Universitets strategi for universitetets fysiske udvikling og Strategi RUC Fysisk planlægning i forhold til generel, institutionel strategi Laboratoriemidler Roskilde Universitets position i by og region Kommunal og regional planlægning GRØN RUC Kommissorium Organisation Det kommende års aktiviteter Samarbejdet med University College Sjælland Konklusion Samspil mellem universitet og erhvervsliv Tiltag rettet mod uddannelsesområdet Roskilde Universitets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri RUC Innovation et eksempel på samspil med erhvervslivet på bl.a. uddannelsesområdet Tiltag rettet mod erhvervslivet Vækstforum Sjælland Videns- og forskerparker Konklusion Universiteternes udgifter til administration Baggrund Ny analyse af universiteternes udgifter til administration Konklusion Konklusion 75

6 11. Yderligere oplysninger om Roskilde Universitet v. Roskilde Universitet 79 Bilag 80 Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på Roskilde Universitets årsrapport af 30. juni Bilag 2: Roskilde Universitets primære svarbrev af 14. september 2010 samt supplerende svarskrivelse af 28. september

7 1. Indledning > Universitets- og Bygningsstyrelsen afholder i perioden november 2010 til marts 2011 et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter. Afholdelsen af de årlige tilsynsmøder blev første gang gennemført i perioden november 2009 juni Udgangspunktet for tilsynsmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport fra efteråret Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Roskilde Universitet, beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen. På baggrund af mødet, der blev afholdt den 22. november 2010, er der tilføjet konklusioner til rapportens kapitler. Kapitel 3 blev dog kun overfladisk drøftet på mødet. Rapporten er skrevet på baggrund af input fra Roskilde Universitet og rapporten har været i høring på universitetet. Talmaterialet i rapporten er derfor godkendt af universitetet som værende retvisende under hensyntagen til de beskrevne definitioner. Læseren skal være opmærksom på de anvendte definitioner i tabellerne, der kan afvige fra de definitioner, universitetet anvender i sin årsrapport. Rapporten er offentliggjort på ubst.dk. Rapporten er bygget op med en indledende status om Roskilde Universitet. Herefter følger baggrund for seks udvalgte emner. 7

8 2. Dagsorden > Sted: Roskilde Universitet Tid: Mandag den 22. november 2010 Dagsordenspunkt 1. Velkomst v. Roskilde Universitet 2. Introduktion v. Universitets- og Bygningsstyrelsen 3. Status for Roskilde Universitet 4. Internationalisering af uddannelserne 5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov 6. Kvalitet af ph.d.-skoler og ph.d.-optag 7. Strategisk fysisk planlægning - Grøn RUC - Samarbejdet med UC Sjælland 8. Samspil mellem universiteter og erhvervsliv 9. Administrationsudgifter 10. Det videre forløb 11. Eventuelt 8

9 3. Status for Roskilde Universitet > I dette afsnit redegøres for Roskilde Universitets status. Der følges op på konklusionerne i sidste års rapport, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer. Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder Roskilde Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Roskilde Universitet. I denne rapport er udvalgt en række emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen ønsker at drøfte med Roskilde Universitet. Emnerne er gennemgående for alle møder med universiteterne, idet der dog i kapitlet om Strategisk Fysisk Planlægning er sat særligt fokus på Grøn Roskilde Universitet og Roskilde Universitets samarbejde med UC Sjælland. Emner vedrørende 50 procent målsætningen, ph.d. og internationalisering indgår i rapporten for både 2009 og Der er i 2010 blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse områder. Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Roskilde Universitet fra sidste år, og som ikke indgår i dette års rapport. 3.0 Opfølgning på dialogmødet med Roskilde Universitet i november 2009 I status om Roskilde Universitet blev det i sidste års rapport fremhævet, at universitetets økonomi har udviklet sig i en positiv retning. Det blev fremhævet, at Roskilde Universitet står foran et generationsskifte i det videnskabelige personale og har forberedt sig herpå med en politik for generationsskiftet. Den seneste udvikling i Roskilde Universitets videnskabelige personale er beskrevet i afsnit 3.2 om økonomi og personale. Det blev konstateret i sidste års rapport, at Roskilde Universitet har et vækstpotentiale hvad angår eksterne forskningsmidler, eksempelvis inden for søgningen til EUprogrammer. Udviklingen i hjemtaget af forskningsmidler i 2009 er beskrevet i afsnit 3.3 om forskning. Af sidste års rapport fremgik det, at Roskilde Universitets samarbejde med professionshøjskolerne var positivt. I afsnit 3.4 om videnspredning er udviklingen i 2009 beskrevet. Universitetets arbejde med videnspredning gennem blandt andet RUC Innovation blev desuden fremhævet, og dette emne behandles yderligere i kapitel 7 om samspil med erhvervslivet. På bygningsområdet blev det blandt andet fremhævet, at Roskilde Universitet indgik i et forsøgsprojekt om udvidelse af Unilab-databasen, som kunne kortlægge samtlige bygninger på Roskilde Universitet blandt andet med henblik på at udnytte den eksisterende bygningsmasse bedre. Det nævnte forsøgsprojekt vedrørende Roskilde Universitet er afsluttet, og projektet er ved at blive udbredt til Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede bygningsmasse i den såkaldte Uni-Campus database. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil efterfølgende tage kontakt til universiteterne, herunder Roskilde Universitet, for at fortælle, hvad systemet kan bruges til, og for at 9

10 aftale et samarbejde om fremtidig udveksling og verificering af oplysningerne i systemet. Udviklingen i Roskilde Universitets byggeri er beskrevet i afsnit 3.5 om fysiske rammer og kapitel 7 om Strategisk Fysisk Planlægning. I kapitel 3 Status for Roskilde Universitet er de tabeller, der indgik i rapporten fra 2009, så vidt muligt opdateret med de seneste tal. I store træk indgår de samme tabeller som i sidste års rapport, men der er foretaget enkelte justeringer. I relation til udviklingen af Roskilde Universitets uddannelsesstruktur, var status ved udarbejdelsen af sidste års rapport, at Roskilde Universitet var ved at udarbejde en ny uddannelsesstruktur samt forventede at færdiggøre en ny uddannelses- og forskningsstrategi i foråret Universitetets nye uddannelsesstruktur forventedes at lægge vægt på, at der i højere grad end tidligere blev mulighed for at tage en et-faglig kandidat. Det forventedes at reducere omfanget af behovet for supplering, idet det dog ikke blev forventet, at man kunne reducere omfanget af supplering for bachelordimittender fra andre universiteter. I relation til kvaliteten i uddannelserne blev det fremhævet, at Roskilde Universitet har udarbejdet en handlingsplan for kvalitetssikring af uddannelserne, som er ved at blive implementeret. Dog var det indtrykket, at der er behov for at intensivere arbejdet med kvalitetssikringssystemet og sikre en fælles høj kvalitetssikringsstandard på alle institutter. Roskilde Universitet har siden offentliggørelsen af sidste møderundes rapport meldt tilbage, at universitetet i forbindelse med implementeringen af handlingsplanen for kvalitetssikring har dannet sig et overblik over eksisterende metoder til kvalitetssikring på universitetets fag, samt at universitetet nu er i besiddelse af forslag til evaluering af fagene. Resultatet er, at fagene fortsætter med deres nuværende evalueringsmetode, såfremt den er tilfredsstillende. Hvis evalueringsmetoden ikke er tilfredsstillende, indhenter fagene erfaringer fra andre fag til inspiration. Herudover er der udarbejdet skabelon til kvalitetssikringsrapport for studielederne, som har anvendt denne i forbindelse med rapporteringen i efteråret Den del af Roskilde Universitets nye hjemmeside, der vedrører kvalitet, er ikke færdigudviklet, men planen er, at studielederrapporterne bliver offentliggjort på hjemmesiden. Den fremadrettede udvikling af kvalitetssikringen vil ske i regi af Strategi RUC 2015 og implementeringen af en uddannelsesreform på Roskilde Universitet. Der er i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde et udkast til en samlet strategi for kvalitetsudvikling på Roskilde Universitets fag og uddannelser i løbet af Gruppen skal desuden udarbejde et udkast til en metode til systematisk evaluering af Roskilde Universitets fag og uddannelser og et forslag til en procedure for systematisk evaluering af uddannelsesforløb. Endeligt blev det i forbindelse med sagsbehandlingstid i klagesager afklaret, at Roskilde Universitet arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiden. I sidste års rapport blev det konkluderet, at når Roskilde Universitet har udarbejdet universitetets nye uddannelses- og forskningsstrategi drøftes udviklingskontrakten 10

11 med Universitets- og Bygningsstyrelsen i lyset heraf. Status er, at Roskilde Universitet har indgået en ny udviklingskontrakt for I sidste års rapport blev desuden konkluderet, at Roskilde Universitets og Universitetsog Bygningsstyrelsen som led i universitetets fremtidsplaner drøftede mulighederne for at udvikle universitetet som grønt campus. Status for dette arbejde er beskrevet i kapitel 7 om Strategisk Fysisk Planlægning. 3.1 Profil og strategiske mål Roskilde Universitet har siden universitetets oprettelse haft en profil med fokus på problemorienteret projektarbejde. Roskilde Universitets bestyrelse har i 2010 vedtaget en ny strategi: Strategi RUC 2015, der tager udgangspunkt i denne profil. Roskilde Universitets hovedvision er at være internationalt anerkendt for: At uddanne kritisk reflekterende og vidensforankrede problemløsere; at sætte dagsordener for forskning og uddannelse problemorienteret og ved at tænke på tværs; samt at udfordre det fremtidige samfunds behov for forskning, uddannelse og formidling på højeste faglige niveau. Roskilde Universitet ønsker at nå denne vision gennem tre satsningsområder: 1. Forskning, formidling og samarbejde Roskilde Universitets forskning skal profileres og fokuseres. Roskilde Universitet vil udarbejde en publicerings- og formidlingsstrategi, så der opretholdes en høj publicering pr. forskningskrone, og så forskningsresultaterne i højere grad bliver videreformidlet til en bredere kreds samt fokusere forskningen gennem strategiske satsninger på forskningsmæssige styrkeområder. 2. Uddannelse og studerende Uddannelsesmæssigt har Roskilde Universitet en profil med tværfaglige og projektorienterede uddannelser. Roskilde Universitet ønsker at fortsætte med at udvikle denne profil, samt at fortsætte med at udvikle nye uddannelses- og undervisningsformer. Det er Roskilde Universitets mål at profilere og styrke kandidatuddannelserne, så universitetet har lettere ved at fastholde egne bachelorer og fortsat kan tiltrække professionsbachelorer og bachelorer fra andre danske og udenlandske universiteter. Roskilde Universitet ønsker blandt andet i samarbejde med professionshøjskoler at fokusere på at lette overgangen mellem professionshøjskole og universitetskandidatuddannelse. 3. Organisation og campus Organisatorisk er det Roskilde Universitets mål at styrke ansatte og studerendes indflydelse, at tydeliggøre beslutningskompetencer og at forberede det kommende generationsskifte blandt de ansatte. Det er målet, at de eksisterende ressourcer skal udnyttes bedre og mere effektivt, f.eks. i forhold til administration og understøttelsen af forskningsansøgninger. 11

12 Roskilde Universitet har et samlet campus og ønsker at bruge udviklingen af de fysiske rammer til at understøtte det fysiske studiemiljø og til at udvikle campus i en grøn, bæredygtig retning. 12

13 3.2 Økonomi og personale Universitetets økonomi Tabel : 2009-regnskabstal for Roskilde Universitet, mio. kr Indtægter i alt Årets resultat 9,2 19,5 25,2 Resultatets andel af indtægter i alt 2 % 3 % 4 % Egenkapital pr. 31/12 16,6 36,1 61,3 Soliditetsgrad pr. 31/12 7 % 15 % 18 % Likviditetsbeholdning pr. 31/ Likviditetsgrad pr. 31/12 0,9 1,0 1,1 Kilde: Roskilde Universitets årsrapport 2007, 2008 og 2009 Tabel : Indtægter i alt for alle universiteter i 2009, mio. kr. og procent KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Indtægter i alt Andel af samlede indtægter i sektoren, procent Kilde: Universiteternes årsrapporter 2009 Roskilde Universitet havde i 2009 et resultat på 25,2 mio. kr., svarende til ca. 4 procent af indtægterne. Universitetet har således i perioden gradvist forøget sit resultat, jf. tabel ovenfor. Roskilde Universitets indtægter udgjorde i 2009 ca. 3 procent af sektorens samlede indtægter, jf. tabel ovenfor. Roskilde Universitets egenkapital pr. 31/ udgjorde 61,3 mio. kr., hvilket er ca. 25 mio. kr. højere end i Egenkapitalen bestod primært af akkumuleret overført overskud og en statsforskrivning på 30 mio. kr. Roskilde Universitet havde likvide beholdninger på ca. 207 mio. kr. pr. 31/ Likviditetsgraden udgjorde 1,1. Universitetets omsætningsaktiver pr. 31/ kunne således dække ca. 110 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var dermed ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser. Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Roskilde Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Roskilde Universitets årsrapport 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 14. april Opfølgningen på disse områder kører som en parallel proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt En del af grundlaget for dette punkt om økonomi og personale er styrelsens brev af 30. juni 2010 om opfølgning på universitetets årsrapport for 2009 samt primær svarskrivelse af 14. september 2010 og sekundær svarskrivelse af 28. september 2010 fra Roskilde Universitet. Styrelsens brev og Roskilde Universitets svarskrivelser er vedlagt denne rapport som bilag 1 og 2. 13

14 Det er styrelsens vurdering, at de af Roskilde Universitet fremsendte redegørelser er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side. Målopfyldelsen Roskilde Universitets udviklingskontrakt for indeholder i alt 23 mål. Heraf opfyldte Roskilde Universitet 15 mål i 2009, jf. tabel nedenfor. Tabel : Status for opfyldelsen af mål i Roskilde Universitets udviklingskontrakt for Status for målopfyldelsen Antal mål 2008 Antal mål 2009 Opfyldt Delvis opfyldt 6 3 Ikke opfyldt 6 5 Kan først vurderes i Kilde: Roskilde Universitets årsrapport 2008 og 2009 samt Roskilde Universitets udviklingskontrakt for Nøgletal for Roskilde Universitet Roskilde Universitets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens Desuden modtager Roskilde Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Se yderligere om eksterne midler i afsnit 3.4 om forskning nedenfor. Tabel : Nøgletal vedr. bevillinger for Roskilde Universitet, mio. kr. (2011-priser) Uddannelsestilskud i alt Basismidler til forskning Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra UBST Indeks institutionsbevilling fra UBST Tilskudsfinansieret forskning* ** 102 Indeks tilskudsfinansieret forskning Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB 2010 pr. 3/ * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU private fonde og private virksomheder m.fl. ** Tallet er oplyst af Roskilde Universitet. Det tal, som Roskilde Universitet i sin tid har indberettet til FL, er ikke længere i overensstemmelse med det faktiske tal for tilskudsfinansieret forskning. Tabel : Nøgletal vedr. bevillinger for alle universiteter i 2010, mio. kr. (2011-priser) KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Uddannelsestilskud i alt Basisforskningsmidler Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra UBST Andel af samlet institutionsbevilling fra UBST 33% 21% 10% 4% 10% 6% 14% 1% 100% Tilskudsfinansieret forskning* Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning 31% 29% 9% 2% 7% 2% 21% 0% 100% Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB 2010 pr. 3/

15 Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl. Roskilde Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget hvert år siden 2005, herunder fra 539 mio. kr. i 2008 til 596 mio. kr. i 2010, jf. tabel Stigningen er sket inden for både basismidler og uddannelsestilskud. Roskilde Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2010 ca. 4 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel Videnskabeligt personale Der er en høj andel af lektorer på Roskilde Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter på knap 13 procent på Roskilde Universitet ligger under gennemsnittet for alle universiteter på ca. 25 procent, jf. tabel Tabel : Videnskabeligt personale for 2. kvartal i 2008, 2009 og 2010 opgjort i årsværk efter stillingskategori, antal årsværk og procent Roskilde Universitet Alle Universiteter Andel 2010, procent Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d. 57,1 67,4 65,7 16,3 - heraf videnskabelige assistenter 7,9 14,3 21,7 - heraf undervisningsassistenter 9,3 9,3 7,3 - heraf eksterne lektorer 38,9 42,8 35,9 Adjunktniveau 47,8 48,9 50,7 12,6 Lektorniveau 210,1 215,0 217,8 54,0 Professorniveau 61,8 53,0 56,4 14,0 - heraf professor MSO 11,6 10,6 9,6 Særlige stillinger 13,8 15,6 13,1 3,2 - heraf studielektorer 10,0 12,8 12,1 I alt 390,6 400,6 403,7 100 Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d ,8 1627, ,1 15,7 - heraf videnskabelige assistenter 788,4 877,8 906,9 - heraf undervisningsassistenter 265,8 258,0 232,5 - heraf eksterne lektorer 454,5 468,6 471,4 Adjunktniveau 2.082,2 2345, ,0 25,3 Lektorniveau 4.135,4 4259, ,5 40,8 Professorniveau 1.353,6 1435, ,2 14,7 - heraf professor MSO 211,4 272,0 313,5 Særlige stillinger 340,9 329,9 325,2 3,1 - heraf studielektorer 73,7 77,4 88,1 I alt 9.495,9 9972, ,7 100 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA) På Roskilde Universitet er andelen af kvinder højere på både adjunkt-, lektor- og professorniveau end andelen af kvinder samlet på universiteterne. Fra 2009 til 2010 er der sket en lille stigning på professorniveau, jf. tabel

16 Tabel : Procentvis andel af kvinder i det videnskabelige personale for 2. kvartal i 2009 og 2010, opgjort ud fra årsværk fordelt på stillingsniveau Roskilde Universitet Adjunktniveau 47,3 47,1 Lektorniveau 35,2 34,9 Professorniveau 17,4 18,3 Alle universiteter Adjunktniveau 36,6 37,7 Lektorniveau 27,9 28,3 Professorniveau 14,4 15,5 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA) Konklusion I 2005 og 2006 havde Roskilde Universitet underskud, hvilket resulterede i en negativ egenkapital. I de efterfølgende år har Roskilde Universitet vendt de negative tendenser og opnået positive økonomiske resultater. Årets resultat i 2009 var på 25 mio. kr., svarende til ca. fire procent af indtægterne. Roskilde Universitet har, jf. universitetets årsrapport for 2009, fastlagt et budget for 2010 med en målsætning om et overskud på 10 mio. kr. Egenkapitalen er steget fra ca. 36 mio. kr. i 2008 til ca. 61 mio. kr. i Den samlede institutionsbevilling til Roskilde Universitet er steget med ca. 14 procent fra 2005 til Både uddannelsestilskuddet og basismidler til forskning til Roskilde Universitet er steget i perioden. Roskilde Universitet har oplevet en væsentlig stigning i den tilskudsfinansierede forskning på 89 procent fra 2005 til Der er en høj andel af lektorater på Roskilde Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter er derimod lavere på Roskilde Universitet end for universiteterne samlet set. På Roskilde Universitet er andelen af kvinder højere på både adjunkt-, lektor- og professorniveau end andelen af kvinder samlet på universiteterne. 16

17 3.3 Uddannelse Antal studerende I 2009 var der studerende på Roskilde Universitet. Antallet af studerende har været nogenlunde stabilt i perioden Roskilde Universitet ligger på sjettepladsen blandt de otte danske universiteter i forhold til antal studerende, jf. tabel Størstedelen af de studerende på Roskilde Universitet findes på humaniora og samfundsvidenskab, og mens andelen af studerende på humaniora er vokset i perioden , har andelen af studerende på samfundsvidenskab været stabil i samme periode. Andelen af naturvidenskabelige studerende er relativt lav og udviser en svagt faldende tendens i perioden, jf. tabel Tabel : Antal studerende på universiteterne i 2009 fordelt på universiteter og universiteternes andel af universitetsstuderende KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Universitetsstuderende Andel af universitetsstuderende 31% 26% 12% 7% 9% 11% 4% 1% 100% Øvrige videregående uddannelser I alt Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Tabel : Antal studerende på Roskilde Universitet fordelt på hovedområder, Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt universitetsuddannelser Indeks Videregående uddannelser på Roskilde Universitet, der ikke er under VTU Alle universiteter (kun uddannelser under VTU) Indeks Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Note: Studerende på bacheloruddannelsen er fordelt på deres basisuddannelse. Kun studerende på overbygningsuddannelser er fordelt efter deres hovedfag. Der er ikke nogen basisuddannelse inden for sundhedsvidenskab, derfor er tallet for studerende på sundhedsvidenskab lavt i forhold til, hvor mange studerende fra Roskilde Universitet, der ender med at have en uddannelse inden for sundhedsvidenskab Tilgang Tilgangen til bacheloruddannelserne på Roskilde Universitet var i 2009 på studerende. Dette er en stigning på 12 procent i forhold til Roskilde Universitet skiller sig dermed positivt ud i forhold til den samlede udvikling i tilgangen, der i samme periode var uændret, jf. tabel

18 Fordelt på hovedområder var der på humaniora på Roskilde Universitet en stor stigning i tilgangen i perioden På samfundsvidenskab var der en mindre stigning, mens tilgangen på naturvidenskab er blevet blev mere end halveret i perioden Tabel : Tilgang til bacheloruddannelser på Roskilde Universitet fordelt på hovedområder, Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk Videnskab I alt Indeks Videregående uddannelser på Roskilde Universitet, der ikke er under VTU Alle Universiteter Indeks Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antal studerende indskrevet på uddannelsen 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år. Tallene for Alle universiteter omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Note: Hum-tek- basisuddannelsen er opgjort under humaniora Frafald og gennemførsel Andelen af studerende på Roskilde Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er steget fra 15 procent i 2008 til 18 procent i 2009, jf. tabel Roskilde Universitet har derved bevæget sig fra at have et lavere frafald på første år end gennemsnittet til at have et lidt højere frafald end gennemsnittet for alle universiteter. I 2008 havde bachelorerne på humanistiske uddannelser den højeste andel af ophørte på første studieår, mens humaniora i 2009 havde den mindste andel af ophørte på første år (14 procent). I 2009 var det i stedet samfundsvidenskab, der havde den højeste andel af ophørte på første år (21 procent). Frafaldet på de samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige bacheloruddannelser på Roskilde Universitet steg fra 2008 og Roskilde Universitet formoder at årsagen her til er, at antallet af ansøgere til uddannelser på det samfundsvidenskabelige område i 2008 var meget lavt, og derfor blev der optaget mange i 2. runde, som ikke havde Roskilde Universitet som første prioritet. Roskilde Universitet har igangsat en frafaldsanalyse, der forventes at ligge klar til foråret Denne analyse vil undersøge, om frafaldet har været højere blandt de studerende, der havde Roskilde Universitet som 2. prioritet. 18

19 Tabel : Procent frafaldne på første år for bachelorstuderende på Roskilde Universitet, Roskilde Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter Ser man på andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år, svinger procenttallet fra år til år. Det fremgår af tabel , at der i perioden var markant flere på Roskilde Universitet, der gennemførte på normeret tid plus et år end gennemsnitligt for alle universiteter. I 2009 var det 58 procent, som gennemførte på normeret tid plus et år på alle universiteterne, mens det på Roskilde Universitet var 60 procent. Dette forspring er dog faldet siden 2007, hvor Roskilde Universitet havde en gennemførelsesprocent for normeret tid plus et år på 71 procent. Den høje andel af gennemførte på normeret tid plus et år på humaniora er faldet fra 70 procent i 2007 og 2008 til 65 procent i 2009, mens gennemsnittet for universiteterne er steget fra 51 procent i 2007 og 2008 til 53 procent i På teknisk/naturvidenskab på Roskilde Universitet gennemførte 54 procent på normeret tid plus et år i Dette tal faldt markant til 43 procent i 2009, mens gennemsnittet for alle universiteterne steg fra 53 procent i 2008 til 55 procent i Tabel Procent gennemførte på normeret tid plus et år for bachelorstuderende på Roskilde Universitet, Roskilde Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter Anderledes ser det ud, når man kigger på kandidatuddannelserne. Roskilde Universitet har den laveste andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år blandt universiteterne. I 2009 gennemførte 38 procent af Roskilde Universitets kandidater på normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for alle universiteterne var 58 procent, jf. tabel Andelen af gennemførte kandidater på nomineret tid plus et år på Roskilde Universitet er faldet fire procentpoint fra , mens denne andel er steget syv procentpoint for alle universiteter i samme periode. Forskellen mellem Roskilde Universitet og alle universiteter er derfor markant i

20 Tabel : Procent gennemførte på normeret tid plus et år for kandidatstuderende på Roskilde Universitet, Roskilde Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter Fuldførelsesalder I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 29,3 år på Roskilde Universitet. Det er ca. et år højere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som er på 28,1 år, jf. tabel Medianalderen ved fuldførelse har på Roskilde Universitet været stabil i perioden Ser man på de forskellige hovedområder, er tallet nogenlunde ens for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Kun sundhedsvidenskab ligger med 32,3 år et godt stykke over de øvrige hovedområder. Sundhedsvidenskab omfatter et lille antal studerende sammenlignet med de øvrige hovedområder. Tabel : Medianfuldførelsesalder for kandidater på Roskilde Universitet fordelt på hovedområder, , år Roskilde Universitet Humaniora 29,3 29,2 29,4 Naturvidenskab 28,3 29,5 29,1 Samfundsvidenskab 29,4 28,7 29,3 Sundhedsvidenskab - 30,8 32,3 Teknisk Videnskab I alt 29,3 29,0 29,3 Alle universiteter Humaniora 29,4 29,5 29,3 Naturvidenskab 28,3 28,5 28,2 Samfundsvidenskab 28 27,9 27,9 Sundhedsvidenskab 28,2 28,3 28,2 Teknisk Videnskab 26,4 26,5 26,4 I alt 28,2 28,2 28,1 Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik Studietid og studieeffektivitet Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i ,7 år på Roskilde Universitet, mens det var 6,5 år for alle universiteterne, jf. tabel Roskilde Universitet har i perioden 2007 til 2009 haft en studietid, der var højere end gennemsnittet. Universitetet har haft den næsthøjeste gennemsnitlige studietid for alle universiteterne i , kun overgået af Københavns Universitet. 20

21 Tabel : Gennemsnitlig studietid for et universitetsforløb (bachelor + kandidat), Roskilde Universitet Humaniora 7,0 6,6 6,7 Naturvidenskab 7,8 7,4 7,5 Samfundsvidenskab 6,9 6,8 6,6 Sundhedsvidenskab - 5,3 5,.5 I alt 7,0 6,8 6,7 Alle universiteter Humaniora 7,2 7,1 7,0 Naturvidenskab 6,6 6,6 6,6 Samfundsvidenskab 6,3 6,3 6,3 Sundhedsvidenskab 6,8 6,6 6,5 Teknisk videnskab 5,7 5,7 5,5 I alt 6,6 6,5 6,5 Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i ,9 på Roskilde Universitet, hvilket er flere end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0 jf. tabel En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selv om vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid. Tabel : Gennemsnitligt antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende, Roskilde Universitet 43,1 38,2 36,5 44,9 Alle universiteter 41,7 41,7 40,4 42,0 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter Antal klagesager Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2009 i alt 11 klagesager fra Roskilde Universitet. Styrelsen har i 2010 til dato (15. oktober 2010) modtaget 11 klagesager fra Roskilde Universitet. Antallet af klagesager fra studerende på Roskilde Universitet udviser således i 2009 og 2010 en faldende tendens i forhold til tidligere år, jf. tabel Tabel Antal klagesager (herunder tilsynssager og dispensationssager) Institution Roskilde Universitet Alle universiteter Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af egne data for indkomne sager. 21

22 Over hele den målte periode fra udgør klagesagerne fra Roskilde Universitet ca. 12,5 procent af det samlede antal klagesager. Klagesagerne fra Roskilde Universitet udgjorde i procent af det samlede antal klagesager. Til sammenligning udgør de studerende på Roskilde Universitet i 2009 ca. 7 procent af det samlede antal universitetsstuderende Konklusion Antallet af studerende på Roskilde Universitet har været nogenlunde stabilt i perioden Der er flest studerende på humaniora og samfundsvidenskab. Tilgangen til bacheloruddannelserne på Roskilde Universitet er steget 12 procent i perioden Andelen af studerende på Roskilde Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er steget fra 15 procent i 2008 til 18 procent i Roskilde Universitet har derved bevæget sig fra at have et lavere frafald på første år end gennemsnittet til at have et lidt højere frafald end gennemsnittet for alle universiteter, idet frafaldet på Roskilde Universitet i 2009 dog stadig er lavere end i I perioden er der markant flere bachelorstuderende på Roskilde Universitet, der gennemfører på normeret tid plus et år end gennemsnitligt for alle universiteter. Til gengæld har Roskilde Universitet i 2009 den laveste andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år blandt universiteterne. I 2009 var medianalderen 29,3 år for kandidater, når de fuldfører deres uddannelse, på Roskilde Universitet. Det er ca. et år højere end den gennemsnitlige medianalder for alle universiteter, som er på 28,1 år. Roskilde Universitet har i perioden 2007 og 2009 haft en studietid, der var højere end gennemsnittet. Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb var i ,7 år på Roskilde Universitet, mens det var 6,5 år for alle universiteterne. I forbindelse med kapitel 5 Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov behandles uddannelsesområdet yderligere. 22

23 3.4 Forskning Midler til forskning Tre procent af de samlede basismidler til forskning går til Roskilde Universitet. Roskilde Universitet har i perioden 2005 og 2010 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 12 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent, jf. tabel Tabel : Udvikling i universiteternes basismidler til forskning, mio. kr. (2011-priser) og pct Mio. kr. Pct. Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet Aalborg Universitet Handelshøjskolen i København Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet i København I alt Indeks (Roskilde Universitet) Indeks (alle universiteter) Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB10 pr. 3/ Roskilde Universitet modtog i 2009 to procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel Roskilde Universitet fik samme år tre procent af midlerne fra danske offentlige kilder, en procent af midlerne fra de danske private kilder og to procent af EU-midlerne. 23

24 Tabel : Eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, 2009, tusind kr. og pct. Danske offentlige kilder Danske private kilder EU-midler Øvrige midler fra udlandet I alt Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet Aalborg Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København Universiteterne i alt Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab. I alt har Roskilde Universitet haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på tre procent, hvilket er fem procentpoint under stigningen for alle universiteter samlet set. Stigningen på Roskilde Universitet skyldes en stigning i midler fra danske private kilder og øvrige midler fra udlandet på 34 og 80 procent, mens hjemtaget af midler fra danske offentlige kilder og EU-midler er faldet henholdsvis en og fire procent, jf. tabel Tabel : Eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, , løbende priser, tusind kr. Procentvis ændring Roskilde Danske offentlige kilder Universitet Danske private kilder EU-midler Øvrige midler fra udlandet I alt Alle universiteter Danske offentlige kilder Danske private kilder EU-midler Øvrige midler fra udlandet I alt Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab. 24

25 Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Målet var 14 mio. kr. i 2008 samt 15 mio. kr. i både 2009 og I 2009 manglede Roskilde Universitet 3 mio. kr. for at nå målet på 15 mio. kr., jf. tabel Tabel : Mål for tiltrækning af EU-midler, mio. kr Mål Resultat Kilde: Roskilde Universitets årsrapport 2008 og 2009 samt Roskilde Universitets udviklingskontrakt International rekruttering af personale Ved ti procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Roskilde Universitet i blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel Tabel : Ansættelser af videnskabeligt personale , hvor den ansatte umiddelbart før ansættelsen var ansat i udlandet og andel af de samlede ansættelser Professor Lektor Adjunkt I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Roskilde Universitet Alle universiteter Kilde: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter , Bertel Ståhle, UNI-C. Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for opstillet mål for tiltrækningen af forskere fra udlandet. I 2009 levede Roskilde Universitet stort set op til sit mål om, at 25 procent af de nyansatte forskere skal have sidste ansættelsesland uden for Danmark (24 procent, svarende til 9 ud af 37 nyansatte). I 2010 er målet 29 procent. Dette er en betydelig stigning i forhold til i 2008, hvor 8 procent af de nyansatte forskere havde sidste ansættelsesland uden for Danmark, svarende til 1 ud af 13 nyansatte, jf. tabel Tabel : Mål for procentvis andel af nyansatte forskere med sidste ansættelsesland uden for Danmark Mål Resultat Kilde: Roskildes Universitets årsrapport samt Roskilde Universitets udviklingskontrakt for

26 3.4.3 Internationale ranglister Roskilde Universitet optræder ikke på nogen af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, jf. tabel Tabel Universiteternes placering på fire udvalgte ranglister, 2010 Leiden Quacquarelli Symonds (QS) 2010 Verden Times Higher Education (THE) 2010 Verden Times Higher Education (THE) 2010 Europa Academic Ranking of World Universities (ARWU) 2010 Europa Ranking Crown Indicator 2010 Europa (100 største) Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (250 største) Leiden Ranking Crown indicator 2010 Verden (500 største) Københavns Universitet Aarhus Universitet Danmarks Tekniske Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet Kilde: QS: THE: ARWU: og Leiden: De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællebedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Også indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår i QS. THE-opgørelsen bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS, men indeholder flere, og ikke mindst flere faktuelle, indikatorer end QS. ARWU-opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University har fokus på nobelpriser, Fields-medaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner. Årsagen til at Roskilde Universitet ikke optræder på nogen af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister er, at Roskilde Universitet ikke har tilmeldt sig. Det er dog et spørgsmål, Roskilde Universitet vil overveje i forbindelse med implementeringen af strategien for 2015, og i lyset af den udvikling, der i disse år sker inden for bl.a. THE. 26

27 3.4.4 Konklusion Basismidlerne til forskning til Roskilde Universitet er mellem 2005 og 2010 steget med 12 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 25 procent. I alt har Roskilde Universitet fra haft en stigning hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 3 procent, hvilket er mindre end stigningen for alle universiteter, som samlet set er på 8 procent. Roskilde Universitet oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske private kilder og øvrige midler fra udlandet, mens der var en mindre tilbagegang i danske offentlige kilder og EU-midler. Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for opstillet mål for tiltrækningen af EU-midler. Roskilde Universitet levede i 2008 og 2009 ikke op til disse mål. Ved ti procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på Roskilde Universitet i blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne. Herudover havde 24 procent af de nyansatte forskere ved Roskilde Universitet i 2009 sidste ansættelsesland uden for Danmark, hvilket stort set opfylder universitetets mål. I 2010 er målet hævet til en andel på 29 procent. 27

28 3.5 Videnspredning Åben- og deltidsuddannelse Roskilde Universitets aktiviteter inden for åben- og deltidsuddannelse bestod i 2009 af 882 betalende studerende, 234 årselever og 143 færdiguddannede med en afsluttet master- eller diplomuddannelse, jf. tabel Danske Universiteter har ikke opgjort antallet af betalende studerende for 2009, så det har ikke været muligt at beskrive udviklingen for universitetssektoren som helhed. I forhold til udviklingen i antallet af årselever i universitetssektoren fra 2005 til 2009 har Roskilde Universitet klaret sig dårligere end sektoren som helhed. Roskilde Universitet har oplevet et fald i antallet af årselever på 20 procent, hvor universiteterne samlet set kun har oplevet et fald på 5 procent. I forhold til udviklingen i antal studerende, der har færdiggjort en master- eller diplomuddannelse, er der en stigning på 31 procent i sektoren som helhed. På Roskilde Universitet er dette antal i stedet faldet med 3 procent. Tabel : Antal studerende på deltids- og åben uddannelse Roskilde Universitet Alle universiteter Procentvis ændring Antal betalende studerende Antal årselever Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) Antal betalende Studerende Antal årselever Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab tabel F.6.1-F.6.3. Oplysningen om antal betalende studerende for 2009 stammer fra Roskilde Universitets årsrapport, da denne er udgået af opgørelsen Danske Universiteters statistiske beredskab. Roskilde Universitet havde på åben- og deltidsuddannelser i 2009 en andel på 3,9 procent af universiteternes samlede antal årselever og 4,5 procent af de færdiguddannede på hele uddannelser, jf. tabel

29 Tabel : Roskilde Universitets andel af danske universiteters samlede antal studerende på åben- og deltidsuddannelser (procent) Antal betalende studerende 3,9 5,1 3,9 3,6 - Antal årselever 4,6 5,2 4,0 4,1 3,9 Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) 6,1 6,3 6,6 6,1 4,5 Kilde: Beregninger foretaget af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data i tabel Roskilde Universitets andel af de danske universiteters samlede deltidsuddannelsesaktiviteter målt ved deltagerbetalingen var i 2009 på ca. 4 procent, jf. tabel Tabel : Roskilde Universitets samlede deltagerbetaling ved deltidsuddannelser, i kr. og procent Roskilde Universitet Alle universiteter Deltagerbetaling (i kr.) Deltagerbetaling, universitets andel af danske universiteters samlede deltagerbetaling, procent Deltagerbetaling (i kr.) Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab tabel A.1.2.B Efter- og videreuddannelse Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for opstillet et mål for efter- og videreuddannelse. Roskilde Universitet har ikke levet op til sine målsætninger for 2008 og 2009 og forventer ikke at kunne nå det samlede mål for perioden , jf. tabel Tabel : Roskilde Universitets mål for efter- og videreuddannelse, , antal kursister og deltagerbetaling Mål, antal kursister Resultat, antal kursister Mål, mio. kr. 15, 5 16, 1 16,6 Resultat, mio. kr ,2 - Kilde: Roskilde Universitets udviklingskontrakt for og Roskilde Universitets årsrapport 2008 og Deltagelse i den offentlige debat Roskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt for angivet et mål for deltagelse i den offentlige debat, jf. tabel Det fremgår af tabellen, at Roskilde Universitet har opfyldt dette mål både hvad angår forskningsformidlende publikationer og mundtlige og øvrige formidlingsbidrag. Antallet af forskningsformidlende publikationer i 2009 er steget med 35 procent i forhold til 2006-niveauet, mens antallet af mundtlige og øvrige formidlingsbidrag i 2009 er steget med 107 procent i forhold til 2006-niveauet. 29

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Syddansk Universitet

Læs mere

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010 Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011

Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011 2 Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om IT-Universitetet 9 3.0

Læs mere

Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010

Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010 Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Aalborg Universitet

Læs mere

Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011

Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011 Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om

Læs mere

Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009

Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 . 2 Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen februar 2010 Indhold > Dialogmøde den 18. november 2009 3 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden

Læs mere

Rapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010

Rapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010 2 Rapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010 Universitets og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1. Dagsorden for dialogmøde mellem IT- Universitetet og Universitets-

Læs mere

Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010

Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010 Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status 9 3.0 Opfølgning på sidste

Læs mere

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009 Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2010 4 Indhold > Indledning 8 2. Dagsorden 9 2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Danmarks

Læs mere

Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen

Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen > Baggrundsmateriale om Handelshøjskolen i København Dialogmøde den 1. juni 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning

Læs mere

Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010

Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010 Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden for dialogmøde med Aarhus Universitet

Læs mere

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012 Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering marts 2013 2 Indhold > 1. Indledning 4 2. Dagsorden 5 3. Status 6 3.1 Profil og strategiske

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2006 KU s statistikberedskab 2006 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret

Læs mere

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 25. november 2011

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 25. november 2011 Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 25. november 2011 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Juni 2012 2 Indhold > 1. Indledning 4 2. Dagsorden 5 3. Status 6 3.1 Profil og strategiske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne December 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne (beretning nr. 16/2011)

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016

Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. NOVEMBER 2016 Vedr.: Københavns Universitets

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 16. marts 2015 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Rapport om Københavns Universitet Dialogmøde den 10. februar 2010

Rapport om Københavns Universitet Dialogmøde den 10. februar 2010 Rapport om Københavns Universitet Dialogmøde den 10. februar 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Københavns Universitet

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab Indledende bemærkninger til beredskabet 20. februar 2013 J.nr. 2013-5617-04 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2012 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende... 3 Nøgletal

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007 Indledende bemærkninger: Det statistiske beredskab 2007 omfatter de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 30. november 2012

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 30. november 2012 Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 30. november 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering marts 2013 2 Indhold > 1 Indledning 4 2 Dagsorden 5 3 Status 6 3.1 Profil

Læs mere

K Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET. Statistikberedskab

K Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET. Statistikberedskab K Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET Statistikberedskab 2008 1 KU s statistikberedskab 2008 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2013 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...

Læs mere

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001

Læs mere

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er

Læs mere

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København Bilag 6 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 05. november 2010 Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

Tilsynsrapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 12. december 2013

Tilsynsrapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 12. december 2013 Tilsynsrapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 12. december 2013 Tilsynsrapport om Danmarks Tekniske Universitet Udgivet af Foto Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2016 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2008 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013 Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen Information om FFL 2013 Regeringen offentliggør i dag sit forslag til finanslov for 2013. Styrelsen for Universiteter og orienterer hermed om

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2010 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2010 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Universiteternes statistiske beredskab 2010

Universiteternes statistiske beredskab 2010 Universiteternes statistiske beredskab 2010 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med universiteternes statistiske beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler Notat Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler 30. november 2007 1 Indledning... 2 2 Definition af universitet... 2 3 Definition af hovedområder... 2 4

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2011 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2011 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden Optaget for studieåret 2014/ Fortsat drøftelse af budget

1. Godkendelse af dagsorden Optaget for studieåret 2014/ Fortsat drøftelse af budget Dagsorden til bestyrelsesmødet Mødedato Fredag den 10. oktober 2014 Starttidspunkt Kl. 10:30 Sluttidspunkt Kl. 12:30 Mødested Hotel Comwell Kellers Park H. O. Wildenskovsvej 28, 7080 Børkop Mødelokale

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009

REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009 REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009 Aarhus Universitet Aarhus Universitet i fortsat udvikling med vækst på helt centrale områder Rekordoptag i 2009 Større forskningsbevillinger Betydelig

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Udformning af studietidsmodellen

Udformning af studietidsmodellen Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2011 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2011 hovedområdeopdelt Indledning...2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger...2 Nøgletal

Læs mere

UNIVERSITETER I TAL 2009

UNIVERSITETER I TAL 2009 UNIVERSITETER I TAL 2009 Universiteter i tal 2009 Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: http://www.ubst.dk ISBN (internet):

Læs mere

I 2015 indberettede KU STÅ. Til sammenligning indberettede KU STÅ i 2014, så årets indberetning viser en stigning i STÅoptjeningen

I 2015 indberettede KU STÅ. Til sammenligning indberettede KU STÅ i 2014, så årets indberetning viser en stigning i STÅoptjeningen KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 81, den 8. dec. 2015 Pkt. 16 b. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 2. DECEMBER 2015 Vedr.: Aktivitetsindberetning 2015 Sagsbehandler: Uddannelsesservice

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013 KU s statistikberedskab hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017 Kvalitetsenheden www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 15-09-2017 Sagsnr.: nr. 2017-412-00361 Notatet er gældende fra oktober 2017 og nøgletallene

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden. Skema D: oversigt over målbare standarder for kvalitet. Maj 2017 KU s obligatoriske kvalitetsparametre Bemærk, at målbare standarder kan fastsættes samlet for BA og KA eller separat. Datadefinition Nedenstående

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og

Læs mere