125 år på Skiveegnen. Byen, egnen og Salling Bank

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "125 år på Skiveegnen. Byen, egnen og Salling Bank 1876-2001"

Transkript

1 125 år på Skiveegnen Byen, egnen og Salling Bank

2 125 år på Skiveegnen

3

4 Niels Mortensen 125 år på Skiveegnen Byen, egnen og Salling Bank Salling Bank 2001

5 Udgivet af Salling Bank a/s 2001 Distribution: Salling Bank a/s Frederiksgade Skive Tlf Telefax: Hjemmeside: Produktion: Bogtrykkeriet Skive ISBN

6 Indholdsfortegnelse Forord : Andelstiden... 7 Danmark (8) - Skiveegnen (8) - Industrien kommer til Skive (10) - De første brugsforeninger (12) - Det første andelsmejeri (14) - Skive-Glyngøre-banen (16) - De første faglige organisationer (17) - De første forsamlingshuse (18) - Salling Højskole (20) - Venstre og Højre (21) - Skive Folkeblad (22) - Børneasylet (23) - Skive Sygehus flytter til Resenvej (25) - Skive Theater (26) - Skive får to pengeinstitutter i 1857 (27) - Landsparekasserne (29) - Salling Bank (31) : Stationsbyerne Danmark (37) - Skiveegnen (37) - Klondyke i tørvemoserne (37) - Glyngøre-færgen (39) - Stationsbyerne (40) - Skive Telefonselskab (41) - Mestrene organiseres (42) - De samvirkende Fagforeninger (43) - Skive tekniske Skole (44) - Arbejdersygekasseforeningens stiftelser (46) - Afholdsbevægelsen (47) - De første missionshuse (48) - Revolutionen i Fly (49) - Den første cykel (51) - Salling Bank (52) : Elektriciteten Danmark (55) - Skiveegnen (55) - Per Odgaards industrikvarter (56) - Fiskeindustrien i Glyngøre (57) - Skive Andelsslagteri (59) - Skive Gasværk (60) - Da der kom strøm på Skiveegnen (61) - Skive Dampvaskeri (62) - Den første bil (63) - Jernbanens og industriens kirker (64) - Den store arbejdskonfikt i 1899 (67) - De politiske partier i Skive (67) - Fremad - husmænd (69) - Carl Hansen i Folketinget (71) - Arbejderpressen (72) - Skive Alderdomshjem (73) - Krabbesholm Sanatorium (74) - Skive Idrætsklub (75) - Salling Bank (77) : Bilerne Danmark (81) - Skiveegnen (81) - Skive-bilen (82) - Den første taxa (83) - Den første rutebil (83) - Sleipner - egnens første motorfærge (85) - Fur får havn (86) - Garantselskabet Skive Folkeblad (87) - Kvinderne kommer med i politik (88) -

7 Tyfusepidemien i Skive (89) - Rødding Friskole (90) - Krabbesholm Højskole (91) - To gange levende billeder i Skive (92) - Kolonihaverne (94) - Spejderbevægelsen (95) - Jenle (96) - Kongebesøget 1908 (97) - Danmarks første folkevalgte borgmester (98) - Soldater i Skive (100) - Varemangel og rationering (101) - Ny bank og ny bank i Skive (102) - Salling Bank (104) : Gullaschtid og nedtur Danmark (109) - Skiveegnen (109) - Lys over hele landet! (111) - Skive Nordhavn (112) - Pinen-Plagen (114) - Skive-Vestsalling jernbane (115) - Skive bliver større (116) - Skive Venstreblad (117) - Skivekredsen bliver radikal højborg (119) - P. Sabroes Børnehjem i Skive (120) - Roslev kommunale Realskole (121) - Salling Ungdomsskole (123) - SIK s sportsfester (124) - De midtjydske Ringriderfester (125) - Salling Bank (127) : Landbrugskrise og arbejdsløshed Danmark (133) - Skiveegnen (134) - Molerindustrien på Fur (135) - Landbruget i krise (136) - Krise og arbejdsløshed (137) - Gyrokværn og Villemoes gødningsspredere (139) - Sundsøre-Hvalpsund færgen (140) - Skive Sygehus udvides (141) - Skive Brandstation (142) - Skive Gasværk på Skive Havn (144) - De gamles Hjem i Skive (145) - De gamles Hjem i Hald (146) - Skive bliver en rød by (148) - Radioen (150) - De Unges Idræt (151) - Salling Spillemænd (152) - Skive Banks krak (153) - Skive Diskontobank på 50 dage (154) - Salling Bank (155) : Krisebekæmpelse og besættelse Danmark (163) - Skiveegnen (164) - Borgmester Woldhardt Madsen (164) - Store planer i Skive (166) - Socialt Boligbyggeri og Arbejdernes Andelsboligforening (168) Aldersrenteboliger (Grønnegården) (169) Skive Stadion (170) H.R. Brøcker og Skiveposten (171) Spøttrup (173) Skive Museum (174) Rationering (176) Kaffeerstatning (178) Tøjomsyningscentralen (179) Børnehjælpsdagene (180) Modstandsbevægelsen (181) Befrielsen (183) De tyske flygtninge (185) Salling Bank (187) : Genopbygning efter krigen Danmark (191) Skiveegnen (192) Brunkulseventyret i Sdr. Resen (192) Fergusontraktoren (193) Andelsfrysehuse og andelsvaskeri (195) Typehusene (197) Skive bliver tre gange så stor (198) Banegårdsarbejdet går i gang (199) Centralskolerne (200) Skive Seminarium (201) - Skive Travbane (203)

8 Danmark Vest (204) Fjernsynspremiere i Skive (206) Salling Bank (208) : Velfærdssamfundet Danmark (213) Skiveegnen (214) Banegårdsprojektet bliver færdigt (215) De nye fabrikker (216) Det første supermarked (218) Bil-eskplosionen (219) Skive Campingplads (220) Skive Seminarium på Egerisvej (221) Rugekassen Tambohus (222) Firebladssystemet visner (223) Krabbesholm Sanatorium bliver til Resenlund (224) Da jazzen kom til Skive (226) Friluftsbadet i Nr. Søby (227) Salling Gymnastik- og Ungdomsforening (228) Andelsbanken (229) Salling Bank (230) : Fra højkonjunktur til energikrise Danmark (239) Skiveegnen (241) Virksunddæmningen (241) Sallingbanernes slutspil (243) Det nye Sygehus (244) Skive Kaserne (245) Skiveegnens Mejeriselskab (247) Skive Renseanlæg (249) Energikrisen (249) - Kommunalreformen (251) Skolebyen Skive (253) Stoholm Kirke (254) Sallinghallen (255) Pigtråd og beat (256) JAK-Banken og Handelsbanken kommer til Skive (258) Salling Bank (259) : Den anden energikrise Danmark (269) Skiveegnen (270) Den lille butik forsvinder (270) Kåstrup Losseplads (272) Skive Danmarks energiby (273) Vindmøllerne (275) Datamaterne (277) Skives 650 års jubilæum (279) Medborgerhuset (280) Skivehallen hal 2 (282) Radio Skive (283) Flere nye banker (285) Salling Bank (286) : På vej ind i IT-samfundet Danmark (293) Skiveegnen (294) Landbruget (295) Bøger, møbler og højtalere (297) Butikshandlen (298) Motorvej, lufthavn og Dronningekaj (299) Skiveegnen i klemme? (300) Fra firepartisystem til mangepartisystem (302) Turismen (303) Nye kulturfacetter (304) Idrætten fra amatører til professionelle (306) De financielle supermarkeder (307) Salling Bank (308) Ledelse og personale

9 Forord Denne bog er et bidrag til beskrivelsen af historien gennem 125 år i Skive, Salling og Fjends. Den er også en beskrivelse af grundlæggelsen og historien bag Salling Bank a/s. By, egn og bank hører sammen og deler både hverdagen og historien. Derfor har vi bedt Skives byarkivar, Niels Mortensen, skrive om den fælles historie og vi har givet forfatteren frie hænder. Banken blev stiftet i 1876 af dynamiske mennesker, som så en mulighed for at styrke egnens udvikling ved etableringen af en lokal bank. Der er sket uendeligt meget i løbet af de 125 år, der gået siden da. Udviklingen er gået fra et bogholderi med pen og blæk til nutidens supercomputere og andre tekniske hjælpemidler, men det helt grundlæggende i banken er uændret at virke for udviklingen af lokalsamfundet til gavn for kunder, aktionærer og medarbejdere. Til yderligere understregning af bankens lokale tilknytning er de ledende organer generalforsamling, repræsentantskab, bestyrelse og daglig ledelse, præget af personer med bopæl i bankens primære markedsområde. Nu i år 2001 er Salling Bank a/s fortsat en levende og aktiv deltager i Skiveegnens liv og udvikling, og ud over de forretningsmæssige aktiviteter sponserer banken hvert år over 200 forskellige aktiviteter inden for kunst, kultur, idræt og ungdomsarbejde. Der skal lyde en varm tak til byarkivar Niels Mortensen fra Skive Byhistoriske Arkiv for hans engagerede indsats med at skrive bogen og med at finde de mange billeder og kort. Ligeledes en stor tak til de øvrige lokalhistoriske arkiver på Skiveegnen for deres velvillige samarbejde og udlån af billedmateriale. Det er sagt, at man skal kende fortiden for at forstå nutiden og se mulighederne i fremtiden. Med ønsket om at denne bog kan bidrage til at dette må gå i opfyldelse, ønsker vi Dem god fornøjelse med læsningen. Med venlig hilsen Salling Bank a/s Peter Vinther Christensen Bankdirektør 5

10

11 Andelstiden

12 Den 11. juni 1876 (terminsdatoen) begyndte Salling Bank sine forretninger hos bankens administrerende direktør, S. Sørensen i Thinggade 11 (bygningen til venstre). Her havde banken kontor, indtil den i 1881 flyttede til Frederiksgade 2-4. Fotografiet er taget ca Fra venstre står en ukendt støberiarbejder (med piben), kæmner Grønning (med bowlerhat) og købmand Johannes Pedersen står i døren til sin butik. 8

13 Danmark 1876: Venstre får 74 mandater (ud af 102) ved Folketingsvalget, men Estrup-regeringen (Højre) fortsætter. Københavns Boldklub stiftes. 1877: Estrup-regeringen kan ikke få flertal for finansloven i Folketinget - Kong Christian den 9. ( ) udsteder den første provisoriske finanslov. Socialistlederne Louis Pio og Poul Geleff udvandrer til USA. 1878: Venstre sprænges, og det moderate Venstre indgår forlig med Estrup-regeringen. Socialdemokratisk Forbund oprettes. L. Chr. Nielsen opfinder centrifugen. Den første telefoncentral oprettes. KFUM stiftes. 1879: Ved Folketingsvalget får Højre 35 mandater, det moderate Venstre 32 og det øvrige Venstre : Reformlove om Husmandskreditkasser og sparekasser. En landbrugskrise med store prisfald på landbrugets største eksportartikel, korn, medfører o en omlægning til animalsk produktion. 1881: På ny folketingsvalg, hvor Højre går lidt tilbage. Den første elektriske buelampe. De første cykler kommer til Danmark. 1882: Venstre indleder visnepolitikken, hvor Folketinget sylter regeringens lovforslag. Det første andelsmejeri oprettes i Hjedding. 1883: Venstre henviser Estrup-regeringens forslag til et begravelsesudvalg, hvor de får lov til at ligge. KFUK stiftes. 1884: Ved Folketingsvalget vælges 83 venstremænd, 19 højremænd, og Socialdemokratiet kommer ind i Folketinget med 2 mand. Politiken begynder at udkomme. Christiansborg brænder den 3. oktober. 1885: Regeringen hjemsender Folketinget og udsteder en ny provisorisk finanslov, der bl.a. indeholder nye udgifter til militæret. Den politiske kamp kulminerer: Venstre danner riffelforeninger, og nogle venstrefolk nægter at betale skat. Estrup udsættes for et attentat, og regeringen svarer igen med at oprette et gendarmkorps. Mundkurvscirkulæret forbyder offentligt ansatte at drive politisk propaganda. Skiveegnen Landet og landbruget dominerede. I Salling boede der , og i Fjends (den østlige del af den nuværende Skive kommune, Fjends kommune og Tårup-Kvols i Viborg kommune) boede der Skive var fuldstændig afhængig af udviklingen på landet. Skive Købstad havde indbyggere, der først og fremmest levede af handel og produktion for beboerne på landet. Økonomisk prægedes udviklingen af andelsbevægelsen: De første andelsmejerier og brugsforeninger oprettedes. Jernbanen fra Skive til Glyngøre åbnedes og bandt Salling og Skive bedre sammen. Den økonomiske vækst på landet skabte basis for en række nye industrivirksomheder i Skive. Skive fik et nyt industrikvarter ved hovedbanegården. 9

14 Politisk prægedes perioden af det hårde opgør mellem Højre og Venstre. Venstre fik sin egen avis, Skive Folkeblad, og de første forsamlingshuse byggedes, så landboerne fik mulighed for at samles frit. Salling Højskole i Jebjerg oprettedes af grundtvigianere og venstremænd. Industrien kommer til Skive Med åbningen af jernbanen mellem Langå og Struer ( ) og anlæggelsen af Skive havn (1869) kom Skiveegnen i forbindelse med den store verden. I løbet af få år blev det muligt at sende og modtage gods fra hele Europa med jernbanen, og transportmulighederne til vands var lige så gode. I 1825 gik der hul på Limfjorden i vest, da Vesterhavet gennembrød Agger Tange, og fra 1861, hvor Christian den Syvendes kanal åbnede ved Løgstør, kunne større skibe sejle til Skive fra øst. Skive blev havnebyen midt i Jylland. Samtidig kom landbruget ind i en næste 40-årig fremgangsperiode, og det skabte stor efterspørgsel efter de produkter, som blev fremstillet i byerne. De gode transportmuligheder og landbrugets efterspørgsel udgjorde startgrundlaget for de mange fabrikker, som blev anlagt i Skive fra I alt 50 fabrikker blev Omkring Hovedbanegården i Skive anlagdes i 1880 erne og 1890 erne et helt bykvarter, hvor mange nye industrivirksomheder placerede sig for at komme tæt på jernbanen. Her ses Østerbro med Jernbanehotellet til venstre og Skive Jernstøberi og Maskinfabrik og Skive Lervarefabrik (med gavlen mod gaden til højre). I forgrunden ses broen over Lilleå, og selv om gaden ligner en jordvej, er den brolagt. Foto: C. Hadrup ca

15 Bryggeriet Thordal blev grundlagt i Det lå yderst i Nørregade (nr. 44) ud mod Havnevej. Her ses bryggeriet i 1913, hvor det lige var blevet overtaget af mineralvandsfabrikant Erik Nielsen. Kuskene på ølvognene er fra venstre Erling Strange Nielsen, Rudolf Nielsen og fabrikant Erik Nielsen. Fru Nielsen kigger ud af vinduet på første sal. Foto: Charles Nielsen. grundlagt i denne periode, og der blev oprettet i hundredvis af arbejdspladser i Skive. Byen fik sågar et nyt industrikvarter i området Østerbro-Brårupgade, lige ved siden af Skive Hovedbanegård. Fabrikker er måske et lovlig flot ord. De fleste af de nye fabrikker var så små (under 10 ansatte), at man måske burde kalde dem for værksteder i stedet for. De første fabrikker i Skive blev startet i 1850 erne. De lå oppe i byen, først og fremmest i området mellem Vestergade og Reberbanen. Her lå Skives ældste fabrik, S. Nielsens Farveri og Spinderi (Tekstilfabrik), der i 1880 anskaffede Skives første dampmaskine. Byens første fabrikant hed Frederik Friis. Han startede bl.a. et lille jernstøberi i Frederiksgade 10 (i dag: Imerco). Jernstøberiet blev begyndelsen på Frederiksgade eller Nygade, som gaden hed for 150 år siden. Frederik Friis grundlagde også et bryggeri i Thinggade 4. Det blev det første af en stribe små bryggerier i Skive. Bryggerierne bryggede hvidtøl, som var datidens foretrukne drikkevare. I 1876 grundlagde A.P. Lorentzen et lille hvidtølsbryggeri i Nørregade 44. Bryggeriet blev i 1895 købt af brygger Chr. Christensen, der var gift med en datter fra gården Thordal i Øster Grønning. Efter fru Christensen fik bryggeriet nu navnet Thordal. Christensen begyndte også fabrikation af mineralvand under navnet 11

16 Krystal. I 1913 solgte han bryggeriet til mineralvandsfabrikant Erik Nielsen, Skive, mens sodavandsfabrikationen flyttede til Brårup (Krystalgade). Bryggeriet Thordal er stadig i familien Nielsen eje det hedder i dag Hancock. I 1896 anlagdes det første bajerskøl bryggeri i Skive: Skive Aktiebryggeri i Vestergade 9. Det blev en fiasko, der lukkede efter kun tre års forløb! I 1881 opførtes den første industrivirksomhed i industrikvarteret ved banegården. Det var Skive ny Jernstøberi. Jernstøberiet blev grundlagt af brødrene Anders og J. Chr. Johansen, der var udlærte som møllebygger og tømrer. De startede en lille træskofabrik i Yttrup, hvor de anskaffede en dampmaskine til driften. De havde problemer med at skaffe reservedele til deres maskiner og fandt derfor på selv at støbe dem. Anders Johansen tog til Morsø Jernstøberi, hvor han gik rundt og snusede, indtil han vidste nok til at starte støberiet i Yttrup! Støberiet blev så stor en succes, at de i 1881 vovede at flytte til Skive og opføre et nyt støberi på engen ved Østerbro. Deres kapital var ikke stor, og det fortælles, at da støberiet på Østerbro var færdigt, var de omtrent fallit. Heldigvis fik de tilført penge, og da de senere indgik kompagniskab med fhv. møller Chr. Nielsen, fik støberiet tilført både penge og regnskabsmæssig kunnen. I 1897 blev støberiet omdannet til et aktieselskab: A/S Skive Jernstøberi og Maskinfabrik, med nogle af Skives største handlende som aktionærer. På dette tidspunkt var støberiet blevet til Skives største virksomhed en position, der blev holdt indtil o. 1970, hvor Metallic overtog værdigheden. I 1898 fik fabrikken en direktør, og kort tid efter blev de første ingeniører ansat. De nye fabrikker og den velstand, de skabte, satte gang i byggeriet i Skive. Befolkningstallet voksede stærkt, og samtidig blev næsten alle bygninger langs byens butiksgader revet ned og erstattet med nye og højere bygninger. Bykernen blev næsten totalt fornyet, og byen sprængte sine grænser. Mod nordvest opstod gader som Christiansgade, Thomsensgade og Grønnegade, mod nordøst et helt kvarter mellem Østergade og Havnevej, og mod sydøst voksede Skive ligeså stille ud mod Brårup. De første brugsforeninger I 1866 oprettede præsten H. Chr. Sonne Thisted Kjøbstads Arbejderforening, der regnes for Danmarks første brugsforening. Ideen var at skaffe medlemmerne billige forbrugsvarer, og medlemmerne var først og fremmest arbejdsmændene ( arbejderne i modsætning til de faglærte håndværkere). Sonne ønskede at give arbejderne hjælp til selvhjælp, så der var et element af velgørenhed i hans arbejderforening. Brugsforeningsideen nåede til Skiveegnen allerede i slutningen af 1860 erne. I Skive kom initiativet fra Borger- og Håndværkerforeningen ( den gamle ), der i 1869 fik oprettet en brugsforening i Skive. Foreningen fik det svært - byens købmænd var imod, og allerede i 1872 måtte den give op. Lidt bedre gik det i Kvols i Nordfjends, hvor man i 1870 oprettede Den sydlige Limfjordsegns Arbejderforening. Foreningen eksisterede indtil

17 Brugsen i Lihme Foto: Niels Sørensen, Lem. På dette tidspunkt var man på Skiveegnen i fuld gang med at oprette brugsforeninger på et andet grundlag. Det velgørende element var væk: Alle kunne melde sig ind og handle i brugs- eller indkøbsforeningen, som den nogle steder kom til at hedde. Gårdmændene var grundlaget for de nye foreninger. Den første brugsforening af den nye type blev meget passende oprettet i 1880 på et møde i egnens første forsamlingshus i Ramsing. Formand for brugsforeningen blev lærer Primdal, der fem år senere også blev formand for egnens første andelsmejeri. I løbet af det næste årti blev der oprettet flere brugsforeninger i Salling, først og fremmest i Ramsings nabosogne. I 1892 var der brugsforeninger i Rødding, Håsum, Lem og Lihme. I Nordsalling kom Thorum først. I Fjends gik det lidt langsommere. Her blev den første brugsforening oprettet i Mønsted i år senere var der allerede syv. I Skive blev brugsforeningen oprettet på initiativ af arbejderbevægelsen, først og fremmest redaktør Gerhard Nielsen, Skive Socialdemokrat, der var en ivrig fortaler for den kooperative ide. Skive og Omegns Brugsforening blev stiftet i Til at begynde med havde foreningen udsalg i Nørregade, men i 1911 flyttede den til Torvegade 18. Her lå Brugsen indtil 1967, hvor den lukkede til fordel for supermarkedet Kvickly i Asylgade. 13

18 Salling og den nordlige del af Fjends ca Det første Andelsmejeri Før 1880 var det først og fremmest herregårdene, der forarbejdede mælken til smør. Bønderne fremstillede det såkaldte bøndersmør til eget brug, men også til salg i små mængder til købmændene i købstæderne. I begyndelsen af 1870 erne oprettede købmændene i Skive Skive Smørhandel, der opkøbte smør for at eksportere det til England. Opfindelsen af centrifugen i 1878 skabte grundlaget for mejeridrift på landet. Mejerierne blev drevet som fællesmejerier, d.v.s. privatejede mejerier, der havde kontrakt med et antal leverandører, der forpligtede sig til at levere mælk til mejeriet. Det første fællesmejeri blev oprettet i Lem i 1883, og i 1884 fulgte mejeriejer Esper Andersen efter i Jebjerg. I løbet af kort tid oprettedes der ni fællesmejerier i Salling og tre i Fjends. De blev grundlagt af driftige gårdmænd eller gårdmandssønner, der 14

19 Der findes ingen fotos af Skiveegnens første mejeri i Ramsing. Fotografiet her er taget i 1910 på et tidspunkt, hvor mejeriet var blevet udvidet. Foran mejeriet holder mælkekuskene, mens personalet står klar til at bære mælkejungerne ind i mejeriet. havde været på mejeriskole. Mejeriernes inventar blev mange gange købt hos Skive Jernstøberi. Fællesmejeriernes epoke var ovre, næsten inden den begyndte. I 1882 grundlagdes Danmarks første andelsmejeri i Hjedding ved Varde. Mejeriet blev ejet af leverandørerne, der fik betaling i forhold til mælkemængden. Det blev ledet af en bestyrelse, der ansatte en bestyrer. Bestyrelsen blev valgt på generalforsamlingen af leverandørerne, der hver havde en stemme Man stemte efter hoveder, ikke efter høveder. Andelsmejeritanken spredte sig lynhurtigt til hele Danmark. I Salling kom 12 bønder i Ramsing først. De startede Ramsing Andelsmejeri den 15. juni 1885 kun tre år efter mejeriet i Hjedding. Formand for andelsmejeriets bestyrelse blev lærer Primdal, Ramsing. En væsentlig del af en landsbylærers løn bestod dengang af en skolelod, hvor læreren kunne drive landbrug, så Primdal havde køer. Eksemplet i Ramsing smittede hurtigt. Ti år efter var næsten alle fællesmejerierne blevet overtaget af leverandørerne og omdannet til andelsmejerier, og der blev samtidig startet flere nye fællesmejerier. Kun ét sted på egnen fik ikke sit eget andelsmejeri: Estvad-Rønbjerg, hvor først mejeriejer Sørensen, derefter Sejer Petersen, drev fællesmejeri indtil o (Rønbjerg Mejeri). 15

20 Skive-Glyngøre-banen Ideen om en jernbane fra Skive til Glyngøre opstod på Mors i begyndelsen i 1870 erne. I oktober 1874 tog en række morsingboere initiativ til at anlægge banen som privatbane, financieret af kommunerne i Salling og Mors. Den idé vakte kun beskeden interesse i Salling, især hos de kommuner, som banen ikke skulle passere igennem. Holdningen i Salling var, at banen først og fremmest ville få betydning for Nykøbing, der var bange for at stå uden for jernbanenettet. I 1875 blev banen ganske vist målt op, men derefter gik baneprojektet i stå. I 1880 stillede folketingsmændene for Skive- og Morsøkredsene forslag i Folketinget om anlæggelse af en statsbane fra Skive til Glyngøre med tilskud fra de kommuner og amter, der ville nyde godt af banen. Forslaget blev vedtaget i 1881, og godt tre år senere - den 14. maj åbnede banen med tre tog i hver retning. Stationerne på banen var: Skive Holdeplads (Skive Nord), Lyby, Jebjerg, Roslev, Durup og Glyngøre. I Glyngøre var der (siden 1873) færgeforbindelse til Nykøbing, drevet af Nykøbing kommune. Banen kom til at spille en kolossal rolle i Sallings udvikling. Langs banen opstod en række større og mindre stationsbysamfund, der kom til at ændre afgørende på forholdene i Salling. Med stationsbyerne fik landboerne et alternativ til købstaden Skive. I stationsbyerne fandtes en lang række forretninger og håndværksvirksomheder, som Jebjerg station var en af de nye stationer langs Nordsallingbanen. Til venstre ses stationsbygningen og pakhuset, og til højre holder et par godsvogne ved læsserampen. Foto: Charles Nielsen

21 kunne betjene landbruget. De fleste er forsvundet i dag, men enkelte har udviklet sig til store virksomheder med mange arbejdspladser. De første faglige organisationer I 1841 oprettede landboere i Salling Salling landoeconomiske Forening. Foreningen skulle varetage landboernes interesser først og fremmest på det økonomiske område, men også hjælpe med til at forbedre landboernes faglige viden gennem foredrag og vejledning. Foreningens årlige dyrskue var en vigtig del af foreningens arbejde: Her kunne landboerne - og byboerne! - se, hvordan de dygtigste landmænd kappedes om at fremvise deres bedste kreaturer, heste, svin m.m. Præmierne, som foreningen uddelte, var en god metode til at fremme avlsarbejdet på egnens landbrug! Købmændene - Skives handelsstand forsøgte også i 1841 at oprette en forening, men i modsætning til landboerne blev det ved forsøget. Foreningen fik 11 medlemmer derudover var der to uorganiserede og faldt fra hinanden efter 4 måneder. I 1858 forsøgte købmændene igen. Skive Handelsforening forsøgte at sikre, at Skive fik en dampskibsforbindelse til Aalborg og videre til København, og i 1860 erne arbejdede foreningen aktivt for anlæggelse af en havn i Skive. Det lykkedes som bekendt i Salling Banks senere direktør, Ths. Alstrup, startede i 1853 en købmandsbutik i Nørregade 1. I 1871 afstod han butikken til Andreas Sørensen, der byggede den nuværende bygning. Her ses købmandsbutikken ca. 1910, hvor den var blevet overtaget af Andr. Sørensens søn, Viktor (i midten ved kassen). Næsten alle varer skulle vejes af det var en af kommisens (til højre) opgaver. Foto: C. Hadrup. 17

22 Omtrent samtidig gik også denne forening i opløsning. I 1883 forsøgte man igen, og denne gang lykkedes det at oprette en levedygtig forening. Den 12. april 1883 stiftede 20 af Skives købmænd d.v.s. handlende Skive Handelsforening på et møde på Gluds Hotel i Østergade (det senere Hotel Royal). Udover varetagelsen af handelsstandens interesser i mange forskellige sammenhænge opstillede foreningen indtil 1906 kandidater til byrådet sammen med andre foreninger, ligesom foreningen var repræsenteret i havneudvalget. En af de første opgaver, foreningen tog fat på, var oprettelsen af en skole for lærlingene. I oktober 1884 vedtog man at oprette en aftenskole: Tre aftener om ugen (i alt 6 timer) skulle lærlingene undervises i dansk, regning og tysk. Undervisningen var frivillig og blev betalt af købmændene. Skolen startede ca. 1. november 1884 med 15 elever, men nogle købmænd ønskede ikke at undvære deres lærlinge om aftenen (butikkerne havde åbent til kl !), og derfor dalede elevtallet noget i de følgende år. I 1888 nedlagde foreningen ligefrem handelsskolen, da der ikke kunne samles 15 elever! I 1889 vedtog Rigsdagen en lærlingelov, som pålagde købmændene at sørge for lærlingenes uddannelse. Herefter indførtes en 3-årig aftenskole (fra 1891) med ca. 20 elever i alt. I 1908 nåede skolen op på 50 elever. De første forsamlingshuse Forsamlingshusene blev opført af de samme kredse, som stod bag de grundtvigianske højskoler og skytte- og gymnastikforeningerne. Inspirationen til forsamlingshusene på Skiveegnen kom fra Mors, hvor der i 1876 blev opført et otte-kantet forsamlingshus i tilknytning til Galtrup Højskole. Der var tæt forbindelse mellem grundtvigianerne på Mors og i Vestsalling, så det var meget naturligt, at Sallingboerne skelede til Mors, da man gik i gang med at bygge forsamlingshus i Vestsalling. I 1879 opførtes egnens første forsamlingshus i Ramsing. I 1881 fik Nørresalling sit forsamlingshus i Jebjerg på pastor Niels Kr. Gluds initiativ, og i 1883 opførtes et forsamlingshus for Nordfjends i Ørum. I 1884 fik Vestfjends forsamlingshus i Fly, og i 1889 blev forsamlingshuset i Kvols opført. Bortset fra forsamlingshuset i Jebjerg var de alle sammen ottekantede som forbilledet i Galtrup. Forsamlingshusene blev bygget på de steder, hvor grundtvigianismen og skyttebevægelsen havde slået rødder i 1860 erne og 1870 erne. Det var store forsamlingshuse, tænkt som samlingssted for en hel egn. Sogneforsamlingshusene hører 1890 erne til. Det økonomiske grundlag for husene var aktier, tegnet blandt områdets beboere. Husene var meget spartanske: Om forsamlingshuset i Ramsing fortælles, at det anvendte mur- og tømmerværk var meget klejnt, og taget var tækket med tagpap, der ikke altid kunne holde vandet ude. Indvendig havde man også sparet, hvor man kunne: Sæderne var smalle bænke eller skamler uden rygstød. På væggen mod vest, hvor en mindre dør 18

23 Ramsing spillede en central rolle i andelsbevægelsens pionerår. Her finder man egnens første forsamlingshus, brugsforening og andelsmejeri. På billedet ses fra venstre kirken, skolen (hvor lærer K. Primdal, der var hovedmand bag andelsforeningerne, boede), mejeriets skorsten og det ottekantede forsamlingshus (nedrevet i 1935). dannede reserveudgang, var der over denne anbragt et par Dannebrogsflag og det danske våbenskjold. Denne dekoration dannede baggrund for talerstolen. Ellers bestod udsmykningen i tre vandrette farvestreger, som, i skulderhøjde omtrent, var trukne salen rundt, buende op over de rundbuede vinduer. Stregerne var i rødt, gult og blåt, sammen med væggens hvidt skulle de vel symbolisere det skandinaviske sprog- og åndsfællesskab. (Skive Folkeblad ). Trods de meget beskedne forhold fik forsamlingshusene kolossal betydning for det folkelige liv i sognene. Derfor kaldte en modstander af grundtvigianismen da også forsamlingshuset i Ramsing for disse hersens grundtvigianeres forbedringshus. Det var ikke helt forkert: Forsamlingshusene slog nemlig bondeungdommens traditionelle fritidsliv i stykker. Hidtil havde de unge, der gerne ville more sig lidt på deres fridage, været henvist til at tilbringe dem på kro eller til liegstow på gårdene, men nu kunne de i stedet komme til foredrag eller gymnastik i forsamlingshuset. Og liegstow en blev afløst af skytte- og gymnastikballer under behørigt opsyn af skytte- og gymnastikforeningens bestyrelse. 19

24 Salling Højskole startede i 1884 i bygningen til venstre, som stadig eksisterer (i dag kontor for Salling Ungdomsskole), men efterhånden blev højskolen udbygget. Fotografiet viser højskolen ca Salling Højskole I 1884 fik Skiveegnen sin højskole nummer to. Den første højskole blev oprettet i 1851 af Skivekredsens folketingsmand, gårdejer Bertel Nørgaard, på hans gård i Krejbjerg. Højskolen flyttede i 1855 til Oddense, hvor skolebygningen stadig kan ses selvfølgelig på Højskolevej. Oddense Højskole var mere en landbrugsskole end en højskole i traditionel forstand, og i begyndelsen af 1870 erne kom det til et opgør om skolen med politiske undertoner. En kreds af venstrefolk med grundtvigianernes førstemand i Salling, pastor Niels Krestjan Glud, Jebjerg, i spidsen, led nederlag og trak sig ud af højskolen i Oddense. I 1884 lykkedes det så på initiativ af pastor Glud at oprette Salling Højskole i Jebjerg med Axel Axelsen som forstander. Højskolen havde fra starten god søgning. På karleholdet i vinteren 1885 var der 55 elever, og der var også pænt besat på pigeholdet om sommeren. Salling Højskole var en højskole for lokalområdet. Eleverne kom fra Salling, Fjends, Mors og andre nærvedliggende områder. Derfor fik undervisningen på skolen hurtigt betydning for Skiveegnen. Eleverne vendte tilbage til deres hjemegn, hvor mange af dem kom til at spille en stor rolle i foreningsarbejdet, hvad enten det drejede sig om politik, andelsbevægelse, kultur eller idræt. 20

1 Andelstiden 8 7 6 1 8 8 5

1 Andelstiden 8 7 6 1 8 8 5 1 8 7 6 Andelstiden 1 8 8 5 Den 11. juni 1876 (terminsdatoen) begyndte Salling Bank sine forretninger hos bankens administrerende direktør, S. Sørensen i Thinggade 11 (bygningen til venstre). Her havde

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927

Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927 Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927 Tegning over boldbanerne i Lille Lihme Fodbold på sportspladsen i Rodal Sæson 1927. Årets 1. fodboldkamp blev spillet i Vandel. Det var

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

1 Elektriciteten 8 9 6 1 9 0 5

1 Elektriciteten 8 9 6 1 9 0 5 1 8 9 6 Elektriciteten 1 9 0 5 Frederiksgade ca. 1900. Forrest ses Frederiksgade 2, derefter den oprindelige Frederiksgade 4 (forhøjet i 1906), Salling Banks bygning og Den Nye Borger- og Håndværkerforening.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km Kend din by Sørvad Fortællersti på 4,8 km (.:-. j -1'" \ l) -;.r.;;- (1 I :.:, ~,.,',. ri' di g Sko le I -, (f ~'V ~ I tp. Sø rvad KI.Jlll.ll~- Og Idrætscenter '..

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

1 Stationsbyerne 8 8 6 1 8 9 5

1 Stationsbyerne 8 8 6 1 8 9 5 1 8 8 6 Stationsbyerne 1 8 9 5 Frederiksgade 8-6 ca. 1890. Til venstre ses Den Nye Borger- og Håndværkerforenings bygning, opført i 1881 efter tegninger af murermester L. Jørgensen. I 1890 erne blev bygningen

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 DANSK MEJERISTAT Redigeret af G. ELLBRECHT Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 Andelsmejeriet Godthåb, Uglev side 2 Andelsmejeriet Jegindø

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

BANKENS AFTRYK GENNEM 150 ÅR

BANKENS AFTRYK GENNEM 150 ÅR 1857-2007 150 ÅR I KUNDERNES TJENESTE PRIVATSPAREKASSEN I SKIVE KOM OFFICIELT TIL VERDEN DEN 19. MARTS 1857 GENNEM EN ANNONCE I VIBORG STIFTSTIDENDE. BANKENS AFTRYK GENNEM 150 ÅR Stiftelsesdokumentet

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13 Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014 Avis nr. 13 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43 Halvrimmen 9460 Brovst Mail. dgbhalvrimmen@gmail.com Find os

Læs mere

Hareskovbys første børnehave 50 år

Hareskovbys første børnehave 50 år 1 Hareskovbys første børnehave 50 år Et tilbageblik i 1986 Børnehaven var et pionerarbejde igangsat af det unge ægtepar, Svend og Ingeborg Lund, der i 1931 kom til Hareskovby som tilflyttere, de første

Læs mere

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen Belyst gennem Lunds billeder Lunds billeder Lunds kæmpesamling af negativer fra perioden 1904 1970 afspejler den periode, hvor Grindsted eksplosivt udviklede

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Gullaschtid og nedtur

Gullaschtid og nedtur 1 9 1 6 Gullaschtid og nedtur 1 9 2 5 108 Salling Banks (Landmandsbanken) Roslev-afdeling, Jernbanegade 20 ca. 1920. Danmark 1916: Det vedtages ved en folkeafstemning at sælge De vestindiske Øer til USA.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Renter, afdrag og finansiering

Renter, afdrag og finansiering Renter, afdrag og finansiering Udgift Indtægt i alt 18 Økonomiudvalget 66.488.279-2.852.495.240-2.786.006.961 1 Skattefinansieret 66.488.279-2.852.495.240-2.786.006.961 01 Renter 26.928.000-9.628.000 17.300.000

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Lillegade Længere nede af Lillegade kommer vi til Vestbanegade, og her ser vi Grenaa Vestbanegård. Vestbanegården i Grenaa blev indviet den 26. juni 1917, efter at Ryomgård Gjerrild fra 1911 var blevet

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Borgere i Jyderup stifter community foundation

Borgere i Jyderup stifter community foundation Borgere i Jyderup stifter community foundation En borgergruppe i Jyderup ved Holbæk har netop stiftet en fond, som skal løse udkants-problemerne og fremme en positiv udvikling i området. Grundkapitalen

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden September 2015 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940

Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Gadeparti ved Hårslev Kro (Foto er taget fra P-pladsen foran kirken) Hårslevhus på Bogensevej ca. 1923-24. Edward Gitz havde en lille

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i...

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i... :, Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km > ri" / >< ~('i..... a:..møllevange~o=s;."../ '.' '. J~ l, I.~ j ~' 1.', G' Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. '~

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

EFTERÅR LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING

EFTERÅR LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING EFTERÅR 2015 LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING ...FØLG OS PÅ FACEBOOK Slægtsforskercafé Udflugt til Viborg Museum Vi tager på udflugt til Viborg

Læs mere

Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen af Mørke i gang

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Beretning for Jelling Bryggeri A/S regnskabsåret 2013/2014 afgivet på generalforsamlingen fredag den 29.august 2014.

Beretning for Jelling Bryggeri A/S regnskabsåret 2013/2014 afgivet på generalforsamlingen fredag den 29.august 2014. Beretning for Jelling Bryggeri A/S regnskabsåret 2013/2014 afgivet på generalforsamlingen fredag den 29.august 2014. Efter sidste års generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig ifølge vedtægterne

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Skydning, gymnastik og sport på Skiveegnen 1870-1914 Af Niels Mortensen

Skydning, gymnastik og sport på Skiveegnen 1870-1914 Af Niels Mortensen Skydning, gymnastik og sport på Skiveegnen 1870-1914 Af Niels Mortensen Skydning og gymnastik på landet og engelsk sport i byen sådan lyder den klassiske fremstilling af Danmarks tidlige idrætshistorie

Læs mere